Frederik 10.: Forskelle mellem versioner
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 80.62.116.165 (diskussion | bidrag) |
ingenting |
||
Linje 48: | Linje 48: | ||
{{elefantridder|År=1972}} |
{{elefantridder|År=1972}} |
||
'''H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af [[Huset Monpezat|Monpezat]]''', {{Hæderstitel|[[Elefantordenen|R.E.]]|[[Storkommandører af Dannebrogordenen|SKmd]]}}(Frederik André Henrik Christian, født 26.maj 1968) er [[arving|tronarving]] til den [[Kongerækken|danske trone]].<ref name=":0">"[http://kongehuset.dk/Den-kongelige-familie/Kronprinsparret/hkh-kronprinsen Hans Kongelige Højhed Kronprinsen]." ''Kongehuset.'' Hentet 25-08-2015. |
'''H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af [[Huset Monpezat|Monpezat]]''', {{Hæderstitel|[[Elefantordenen|R.E.]]|[[Storkommandører af Dannebrogordenen|SKmd]]}}(Frederik André Henrik Christian, født 26.maj 1968) er [[arving|tronarving]] til den [[Kongerækken|danske trone]].<ref name=":0">"[http://kongehuset.dk/Den-kongelige-familie/Kronprinsparret/hkh-kronprinsen Hans Kongelige Højhed Kronprinsen]." ''Kongehuset.'' Hentet 25-08-2015. |
||
</ref> Frederik er den ældste |
</ref> Frederik er den ældste bøsse af [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]] og [[Henrik, Prinsgemalen]]. |
||
== Tidlige liv == |
== Tidlige liv == |
Versionen fra 11. feb. 2016, 09:55
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ridder af Elefantordenen 1972 |
H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af Monpezat, R.E. SKmd (Frederik André Henrik Christian, født 26.maj 1968) er tronarving til den danske trone.[1] Frederik er den ældste bøsse af Dronning Margrethe II og Henrik, Prinsgemalen.
Tidlige liv
Kronprins Frederik blev født på Rigshospitalet, København, den 26. maj 1968, søn af den daværende prinsesse Margrethe, ældste datter af Frederik IX og tronarving til den danske trone, og Prins Henrik.[1]
Han blev døbt i Holmens Kirke i København. Han blev opkaldt efter sin morfar, Kong Frederik IX, og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Han fik sine mellemnavne for at ære sin farfar, André de Laborde de Monpezat; hans far, Prins Henrik; og hans oldefar, Christian X. Frederiks faddere var Grev Etienne de Laborde de Monpezat (farbror), Dronning Anne-Marie af Grækenland (moster), Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.
Uddannelse og civil karriere
Den 14. januar 1972 blev han udnævnt kronprins af Danmark, idet hans mor efterfulgte sin far på tronen som Margrethe II.
Kronprinsen gik i folkeskole på Krebs' Skole fra 1974-81, heraf som privatelev på Amalienborg Slot 1974-76, og igen på Krebs' Skole fra 3. klasse. I årene 1982-83 var han kostskoleelev på École des Roches, Normandiet i Frankrig og blev student fra Øregård Gymnasium i 1986. I 1989 begyndte han statskundskab ved Aarhus Universitet, herunder ét år på Harvard Universitet (1992-93) under navnet Frederik Henriksen. Herefter arbejdede han tre måneder den danske FN-mission i New York. I 1995 afsluttede han studiet i statskundskab med et resultat over gennemsnittet. Hans afsluttende opgave var en analyse af de baltiske staters udenrigspolitik, lande som han har besøgt flere gange gennem studierne.[2]
Fra oktober 1998 til oktober 1999 var kronprisen udstationeret som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.
Kronprinsen ytrede i starten af 2007 ønske om at blive medlem af den Den internationale Olympiske Komité. Det medførte en debat, om det er muligt for kronprinsen at fungere i en politisk komité. I 2009 modtog han undervisning i formidling for at øge sine chancer i IOC.[3] I oktober 2009 blev han valgt som medlem af Komitéen for en periode på 8 år med 77 stemmer for og 7 imod.[4]
Kronprinseparret har virket som mæcener ved bestilling af vægmalerier i deres nye palæ på Amalienborg. Bl.a. har maleren Jesper Christiansen skabt tankevækkende malerier på palæets vægge.
Militær karriere
Kronprinsen har gjort tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, og han er officer af alle værn. Det er tilsyneladende Søværnet der, som hos hans morfar Kong Frederik 9., har den største stjerne. Ved officielle lejligheder optræder kronprinsen ofte i Søværnets officersuniform. Det er bemærkelsesværdigt, at kronprinsen har gjort tjeneste ved den maritime eliteenhed Frømandskorpset. Det var her, han fik sit kælenavn Pingo, angiveligt fordi der gik hul på hans frømandsdragt, og den blev fyldt med vand, så han lignede pingvin da han gik på kajen (kilde: interview med kronprinsen den 10/8-2010, på dr tv, i forbindelse med flådens 500 års fødselsdag).
Da han deltog i Ekspedition Sirius 2000, en kommerciel ekspedition med hundeslæde i Nordøstgrønlands nationalpark, opstod den udbredte[kilde mangler] misforståelse, at han gjorde tjeneste ved Sirius-patruljen.
Den 8. april 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og samtidigt til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.[5]
År | Grad/Stilling | Enhed |
---|---|---|
1986 | Rekrut | Den Kongelige Livgarde |
1987 | Sergent | Sergentskolen i Sønderborg |
1988 | Løjtnant af reserven | |
1988 | Delingsfører | Gardehusarregimentet |
1989 | Premierløjtnant af reserven | Hæren |
1995 | Frømandskorpset | |
1995 | Premierløjtnant af reserven | Søværnet |
1997 | Kaptajnløjtnant af reserven | Søværnet |
Kaptajn af reserven | Hæren | |
2001? | Kaptajn af reserven | Flyvevåbnet |
2001-2002 | Videreuddannelsestrin II for Ledere | Forsvarsakademiet |
2002 | Major af reserven | Hæren og Flyvevåbnet |
Orlogskaptajn | Søværnet | |
2002-2003 | Sagsbehandler | Forsvarskommandoen |
2003- | Lærer ved Forsvarsakademiet | Institut for Strategi |
2004 | Oberstløjtnant | Hæren og Flyvevåbnet |
Kommandørkaptajn | Søværnet | |
2010 | Oberst | Hæren og Flyvevåbnet |
Kommandør | Søværnet | |
2015 | Generalmajor[6]. | Hæren og Flyvevåbnet |
Kontreadmiral[6] | Søværnet |
Familie
Kronprins Frederik blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson (født 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien). Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
Børn
- Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005.
- Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007.
- Vincent Frederik Minik Alexander, født den 8. januar 2011, kl. 10.30 (tvilling).
- Josephine Sophia Ivalo Mathilde, født den 8. januar 2011, kl. 10.56 (tvilling).
Sejlsport og andre sportsresultater
Kronprins Frederik har sideløbende med sit kongelige hverv gjort sig bemærket som en talentfuld kapsejler primært i bådklasserne drage og Farr 40. Begge kronprinsens både bærer navnet Nanoq. Han har flere gange deltaget i DM i dragesejlads.[7] Ved DM i 2011 var han nummer to under konkurrencen,[8] men endte som nummer fire.[9] Ved Europamesterskaberne i 2003 opnåede Kronprins Frederik en fjerdeplads.[10] Han har også deltaget i flere VM i dragesejlads.[11][12]
Kronprins Frederik har løbet seks maratonløb med 3:06:49 som bedste tid.[13] Han gennemførte det 90 km lange langrendløb Vasaloppet 2012 på 6:36:32 svarende til en placering som nummer 5532,[14] og i 2013 blev han placeret som nummer 4137 med bruttotiden 6:37:19.[15]
- La Marmotte 2013 (174,4 km cyckling over 5,180 højdemeter) i tiden 08:35:51.[16]
- Ironman Copenhagen 2013 i tiden 10:45:32.[17]
Skildringer
Flere bøger er skrevet om Kronprinsen: Per Eilstrups Kronprins Frederik: Arving til verdens ældste monarki og Karin Palshøj og Gitte Redders Frederik (2008), hvor kronprinsen fortalte om sit privatliv.[18]
Satirisk behandling er ikke så udbredt som om Dronningen. I dagbladet Politikens stribe "At tænke sig" optræder Kronprins Frederik som "Hans Højhastighed Kromprins Fredehik".[19] Øgenavnet opstod efter nogle overskridelser af færdselslovens fartgrænser[kilde mangler].
I 2009 kommenterede Kunstnerduoen Surrend satirisk Kronprins Frederiks IOC kandidatur med en provokerende plakat.[20]
Kronprins Frederik var også hovedperson i Niels-Ole Rasmussen samfundsatiriske fremtidsroman Kongen af Ragnarok. Inspireret af Johannes V. Jensen Bræen skildrer Rasmussens bog en lederskikkelse der er "gudsløs, begavet og sporty overlever – en helt uden aber dabei".[21]
Nørrebro Teater kombinerede i 2014 vellykket standup og teatrets fortælleform i den satirisk komedie Kronprinsen og Danmark, hvor Mick Øgendahl spillede kronprinsen.[22][23]
Manuskriptet til en biopics, der vil skildre Kronprinsens liv i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, er under udarbejdelse og biograffilmen er planlagt til at have Christian Tafdrup som instruktør.[24] I 2014 var to tv-serier om Kronprinsen og kongefamilien også på bordet, den ene med Jesper Waldvogel Rasmussen som manuskriptforfatter og med titlen Kongen af Danmark.[25]
Anetavle
Se også
- Kongelige og fyrstelige titler
- Program for besøg på Færøerne, juni 2005
- Carlsberg Crown, et lejlighedsbryg i anledning af brylluppet
- Brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson
Henvisninger
- ^ a b "Hans Kongelige Højhed Kronprinsen." Kongehuset. Hentet 25-08-2015.
- ^ "Kronpris Frederik udnævnt som årets æresalumne". AU Gustus (2008-03). s. 18. Hentet 25-08-2015.
- ^ http://www.berlingske.dk/article/20080211/sport/702110035/ Kai Holm: Kronprinsen slipper ikke for at deltage i debatten
- ^ Palle Skov (9. oktober 2009). "Kronprins Frederik valgt til IOC". DR.
- ^ Værnsfælles Forsvarskommando (9. april 2015). "To særlige udnævnelser i Forsvaret". Hentet 16. april 2015.
- ^ a b Billedbladet (10. april 2015). "Kronprins Frederik og prins Joachim stiger i graderne" ((dansk)).
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Royal sejlerkrig i det sønderjyske". B.T. 29. juli 2004.
- ^ "Dragon DM 2011". Hentet 23. september 2011.
- ^ Steffen Slot (14. august 2011). "Kronprins tæt på bronze i DM i dragesejlads". sn.dk.
- ^ David Branigan (24. august 2003). "Dragon Europeans at Kinsale Yacht Club Overall". Yachts and Yachting.
- ^ "Frederik stadig med fremme". B.T. 23. januar 2003.
- ^ "Frederik bli'r ikke verdens bedste". B.T. 21 juli 2001.
- ^ Viljestyrken driver ham
- ^ "Vasaloppet". Hentet 8. marts 2013.
- ^ "Vasaloppet". Hentet 8. marts 2013.
Der er usikkerhed om placering hvis man læser aviserne. De angiver flere tal der ikke stemmer med Vasaloppets officielle tal.
- Christian Steffens Nielsen (4. marts 2012). "Frederik slog Pippa overlegent". B.T.
- Ritzau (3. marts 2013). "Kronprinsen gennemfører skimarathon - igen". Ekstra Bladet.
- ^ "Resultat for Frederik Of Denmark (#9939)". 2013-07-06. Hentet 2013-08-19.
- ^ "Opslag i resultatlisten for Ironman Copenhagen 2013 hos Ultimate Sport Service". 2013-08-18. Hentet 2013-08-19.
- ^ Bjarne Henrik Lundis (20. maj 2008). "Ny Frederik-bog sælger pænt, men ikke prangende". B.T.
- ^ Sebastian Goos (9. marts 2012). "ATS-øgenavne gennem tiden". Politiken.
- ^ Ritzau (29. september 2009). "Kunstnerduo gør grin med kronprinsparret". Fyens.
- ^ Signe Lindskov Hansen (26. juli 2007). "De stærkeste overlever i fremtidsragnarok". Information.
- ^ Jan Eriksen (23. februar 2014). "Frederik i konge-komedie: Charmerende harmløst". BT.
- ^ Hans Bjerregaard (23. februar 2014). "Anmeldelse: Halløj i kongehuset". Ekstra Bladet.
- ^ Camilla Stockmann (7. marts 2013). "Ny film vil skildre kronprins Frederiks ungdomsår »råt og realistisk«". Politiken.
- ^ Simone Kirstine Hansen (2. april 2014). "Derfor boomer tv-serier om kronprinsen". TV 2.
- ^ http://www.lundskov.dk/download/royal-margrethe-aner.pdf
Eksterne henvisninger
- Elefantriddere
- Anetavler
- Født i 1968
- Levende personer
- Prinser fra Danmark
- Personer fra København
- Huset Glücksburg
- Officerer fra Danmark
- Søofficerer fra Danmark
- Riddere af Serafimerordenen
- Storkommandører af Dannebrog
- Politologer fra Danmark
- Storkors af Sankt Olavs Orden
- Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen
- Modtagere af Nersornaat i guld
- IOC
- Grever fra Danmark