Canada: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved 78.111.166.2, fjerner ændringer fra 80.63.19.14 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 20: Linje 20:
| regionale_sprog = [[Inuktitut]], [[inuinnaqtun]], [[Cree (sprog)|cree]], {{nowrap|[[Dene Suline (sprog)|dëne sųłiné]]}}, [[Gwich’in (sprog)|gwich’in]], [[inuvialuktun]], [[Slavey (sprog)|slavey]] og {{nowrap|[[Dogrib (sprog)|tłįchǫ yatiì]]}}<ref>{{kilde www |url=http://www.assembly.gov.nt.ca/_live/documents/documentManagerUpload/08-09-02%20Official%20Languages%20Act.pdf |titel=Official Languages Act |udgiver=Department of Justice, Northwest Territories |besøgsdato=1. november 2009}}</ref>
| regionale_sprog = [[Inuktitut]], [[inuinnaqtun]], [[Cree (sprog)|cree]], {{nowrap|[[Dene Suline (sprog)|dëne sųłiné]]}}, [[Gwich’in (sprog)|gwich’in]], [[inuvialuktun]], [[Slavey (sprog)|slavey]] og {{nowrap|[[Dogrib (sprog)|tłįchǫ yatiì]]}}<ref>{{kilde www |url=http://www.assembly.gov.nt.ca/_live/documents/documentManagerUpload/08-09-02%20Official%20Languages%20Act.pdf |titel=Official Languages Act |udgiver=Department of Justice, Northwest Territories |besøgsdato=1. november 2009}}</ref>
| religion = 67,2% [[kristendom]]<br />3,2% [[islam]]<br />1,5% [[hinduisme]]<br />1,4% [[sikhisme]]<br />1,1% [[buddhisme]]<br />1,0% [[jødedom]]<br />0,6% andre<br />23,9% [[areligiøs]]e<ref name="statcan1">{{cite web|url=http://www.statcan.gc.ca/daily-quotidien/130508/dq130508b-eng.htm?HPA |title=Religions in Canada—Census 2011 |publisher=Statistics Canada/Statistique Canada}}</ref>
| religion = 67,2% [[kristendom]]<br />3,2% [[islam]]<br />1,5% [[hinduisme]]<br />1,4% [[sikhisme]]<br />1,1% [[buddhisme]]<br />1,0% [[jødedom]]<br />0,6% andre<br />23,9% [[areligiøs]]e<ref name="statcan1">{{cite web|url=http://www.statcan.gc.ca/daily-quotidien/130508/dq130508b-eng.htm?HPA |title=Religions in Canada—Census 2011 |publisher=Statistics Canada/Statistique Canada}}</ref>
| etnicitet = 32,2% [[canadier]]e<br />21,0% [[englænder]]e<br />15,8% [[Franskmand|franskmænd]]<br />15,1% [[skotte]]r<br />13,9% [[irer]]e<br />10,2% [[tysker]]e<br />4,6% [[italiener]]e<br />4,0% [[inder]]<br />3,9% [[kineser]]e<br />3,9% [[ukrainer]]e<br />3,8% [[Canadas urbefolkning|aboriginal]]<br />3,3% [[holland|hollændere]]<br />3,2% [[polakker]]<ref>{{kilde www |url=http://www12.statcan.ca/english/census06/data/highlights/ethnic/pages/Page.cfm?Lang=E&Geo=PR&Code=01&Data=Count&Table=2&StartRec=1&Sort=3&Display=All&CSDFilter=5000 |titel=Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census |udgiver=Statistics Canada |besøgsdato=10. oktober 2009}}</ref>
| etnicitet = 32,2% [[canadier]]e<br />21,0% [[englænder]]e<br />15,8% [[Franskmand|franskmænd]]<br />15,1% [[skotte]]r<br />13,9% [[irer]]e<br />10,2% [[tysker]]e<br />4,6% [[italiener]]e<br />4,0% [[inder]]<br />3,9% [[kinøjser]]e<br />3,9% [[ukrainer]]e<br />3,8% [[Canadas urbefolkning|aboriginal]]<br />3,3% [[holland|hollændere]]<br />3,2% [[polakker]]<ref>{{kilde www |url=http://www12.statcan.ca/english/census06/data/highlights/ethnic/pages/Page.cfm?Lang=E&Geo=PR&Code=01&Data=Count&Table=2&StartRec=1&Sort=3&Display=All&CSDFilter=5000 |titel=Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census |udgiver=Statistics Canada |besøgsdato=10. oktober 2009}}</ref>
| etnicitet_år = 2006
| etnicitet_år = 2006
| demonym = canadier
| demonym = canadier

Versionen fra 17. apr. 2017, 17:18

Canada
Vertikal triband (red, white, red) with a red maple leaf in the centre
Motto: A Mari Usque Ad Mare (latin)
(dansk: "Fra hav til hav")
 Canadas placering  (grøn) [Forklaring]
 Canadas placering  (grøn)

[Forklaring]

Hovedstad Ottawa
45°24′N 75°40′V / 45.400°N 75.667°V / 45.400; -75.667
Største by Toronto
43°42′N 79°24′V / 43.700°N 79.400°V / 43.700; -79.400
Officielle sprog Engelsk
Fransk
Anerkendte regionale sprog Inuktitut, inuinnaqtun, cree, dëne sųłiné, gwich’in, inuvialuktun, slavey og tłįchǫ yatiì[2]
Etnicitet
(2006)
 32,2% canadiere
21,0% englændere
15,8% franskmænd
15,1% skotter
13,9% irere
10,2% tyskere
4,6% italienere
4,0% inder
3,9% kinøjsere
3,9% ukrainere
3,8% aboriginal
3,3% hollændere
3,2% polakker[3]
Religion
67,2% kristendom
3,2% islam
1,5% hinduisme
1,4% sikhisme
1,1% buddhisme
1,0% jødedom
0,6% andre
23,9% areligiøse[4]
Demonym canadier
Regeringsform Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki[5]
• Monark
Elizabeth II
David Johnston
Justin Trudeau
Lovgivende forsamling Parlament
• Overhus
 Senatet
House of Commons
Etableret 
1. juli 1867
11. december 1931
17. april 1982
1. april 1999
Areal
• Total
 9.984.670 km2  (nr. 2) 
• Vand
 891.163 km2
• Vand (%)
 8,92
Geografi
• Kystlinjer
 202.080 km
8.893 km
• Nabolande
 USA
Topografi
• Højeste punkt
 Mount Logan, 5.956 m.o.h.
• Største søer
 Lake Superior (delt med USA), 82.100 km2
Great Bear Lake, 31.153 km2
• Længste flod
 Mackenzie River, 1.738 km
• Største ø
 Baffin Island, 507.451 km2
Befolkning
• Anslået 4. kvartal 2016
 36,443,632[6] (nr. 37)
• Folketælling 2011
 33,476,688[7]
• Tæthed
 3,41/km2  (nr. 228)
• Befolknings-
tilvækst
 Stigning +0,863 (2015)[8]
BNP (KKP) Anslået 1,672 bia. USD[9]
• Total
 2016 (nr. 15)
• Pr. indbygger
 46.199 USD[9] (nr. 20)
BNP (nominelt) Anslået 2016
• Total
 1,532 bia. USD[10] (nr. 10)
• Pr. indbygger
 40.409 USD[9] (nr. 15)
Gini (2010) 33,7[11] (medium) (nr. 110)
HDI (2014) Stigning 0,913[12] (meget høj) (nr. 9)
Valuta Dollar ($) (CAD)
Tidszone UTC-3,5 til -8
UTC-2,5 til -7
Datoformat dd-mm-åååå, mm-dd-åååå, og åååå-mm-dd (CE)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		 CDN
Luftfartøjs-
registreringskode		 CF
Internetdomæne .ca
Telefonkode +1
ISO 3166-kode CA, CAN, 124
Foregående stater
1841–1867
1907–1949

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest. Arealmæssigt er Canada verdens næststørste land. Men kun mod syd findes der bymæssig bebyggelse.

Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5000 år siden. Nordboerne har sejlet til østkysten i 1000-tallet.

Sent i det 15. århundrede kom europæerne til østkysten og begyndte kolonisering omkring 1600. Det var overvejende franskmænd og englændere der kom. I den tid bredte betegnelsen Canada sig – et navn der oprindelig var et irokesisk stednavn.

Landet er en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Canada er officielt tosproget; man taler engelsk i det meste af landet, men i provinserne Québec og dele af New Brunswick, Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk. Der er cirka 80.000 danske canadiere [kilde mangler]

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Canadas historie

Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.

De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da nordiske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fat for alvor.

Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.

Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 måtte Frankrig ved Freden i Paris overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.

Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.

Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.

Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.

Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.

I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Canadas politik

Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Justin Trudeau for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.

Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og mange andre internationale organisationer.

Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Canadas geografi

5500 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 92% af canadierne bor mindre end 300 km fra grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.

Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er grøn douglasgran, kæmpethuja, weymuthfyr og sukkerahorn, et af Canadas bedst kendte symboler – ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter sortbjørnen, den brune bjørn, isbjørnen, den nordamerikanske bæver, den amerikanske bison, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx canadagås.

Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennesker, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.

Efter Canadas beslutning om at opfatte tjæresand som almindelig olie har landet nu verdens næststørste beviste oliereserver.

Fakta

Jordfordeling

  • Opdyrket jord: 5%
  • Blivende afgrøder: 0%
  • Blivende græsgange: 3%
  • Skov og skovstrækninger: 54%
  • Andet: 38% (1993)
  • Opdyrket landområde: 7.100 km2 (1993)

Økologi: Under debat – Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre.

De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.

Provinser og territorier

Uddybende Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Kort over Canada

Canadas ti provinser (Hovedstaden i parentes):

Canada har tre territorier:

Økonomi

Uddybende Uddybende artikel: Canadas økonomi

Canada er et moderne i-land, og den største sektor er den tertiære sektor. Men grundet en stor olie- mine- og skovhugger-industri har Canada også en relativ stor primær sektor. Canada har relativ meget velfærd (efter nordamerikansk målestok), og skatten samt den sociale understøttelse er noget højere end i USA. Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af USA's BNP. Canada har et underskud på betalingsbalancen, men det er ikke nær så stort som fx det amerikanske.

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Canadas demografi
Canadas befolkningstal

Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmål såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, nederlandsk , græsk eller andre sprog – for ikke at nævne dansk.

42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.

66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning. Der sker indvandring til Canada fra en bred vifte af lande.

Kultur

Uddybende Uddybende artikel: Canadas kultur

Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, mens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk efter 7-årskrigen hvor englænderne vandt i USA og smed franskmændene op til nord vest Canada og siden da har man talt fransk.

Forsvar

I 2011 blev det canadiske militær opdelt i tre selvstændige værn, efter at man siden 1968 havde haft enhedsværnet Canadian Armed Forces/Forces Armées Canadiennes.

Den canadiske hær Canadian Army/Armée canadienne har rødder tilbage til 1867, og deltog både i 1. og 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde LFC (Canadian Forces Land Force Command/Commandement de la force terrestre) ansvaret for landstyrkerne.

Den canadiske flåde Royal Canadian Navy/Marine royale canadienne er fra 1911, og deltog i begge verdenskrige. I 1968-2011 havde MARCOM (Canadian Forces Maritime Command/Commandement maritime) ansvaret for flådestyrkerne.

Det canadiske luftvåben Royal Canadian Air Force/Aviation royale canadienne er fra 1924, og deltog bl.a. i 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde AIRCOM (Canadian Forces Air Command/Commandement aérien du Canada) ansvaret for flystyrkerne.

Derudover findes kystvagten (Canadian Coast Guard/Garde côtière canadienne), der hører under fiskeriministeriet.

Eksterne kilder/henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter

  1. ^ D. Michael Jackson (2013). The Crown and Canadian Federalism. Dundurn. s. 199. ISBN 978-1-4597-0989-8.
  2. ^ "Official Languages Act" (PDF). Department of Justice, Northwest Territories. Hentet 1. november 2009.
  3. ^ "Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census". Statistics Canada. Hentet 10. oktober 2009.
  4. ^ "Religions in Canada—Census 2011". Statistics Canada/Statistique Canada.
  5. ^ "Queen and Canada". The Royal Household. Hentet 19. oktober 2009.
  6. ^ "CANSIM – 051-0005 – Estimates of population, Canada, provinces and territories" (engelsk). Statistics Canada. 2016. Hentet december 18, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. ^ Statistics Canada (januar 30, 2013). "Population and dwelling counts, for Canada, provinces and territories, 2011 and 2006 censuses" (engelsk). Hentet december 2, 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ Canada Verdensbanken. Besøgt 31. januar 2017.
  9. ^ a b c International Monetary Fund. "Report for Selected Countries and Subjects: Canada". Hentet august 13, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "World Economic Outlook Database". International Monetary Fund. oktober 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ "GINI index". The World Bank. Hentet oktober 23, 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ "Human development report" (PDF). UNDP. 2015. Hentet december 14, 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)


Koordinater: 60°N 110°V / 60°N 110°V / 60; -110

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Canada&oldid=9032377"