Den Danske Frimurerorden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frimurerlogen)
Gå til: navigation, søg
Den Danske Frimurerorden
Danish Order of Freemasons - Grand Lodge of Denmark - Headquarters.jpg
Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) på Indre Østerbro i København.
Forkortelse DDFO
Oprindelse Nedstammer direkte fra Danmarks første loge stiftet 1743
Hovedkontor Blegdamsvej 23
Indre Østerbro
2100 København Ø
Beliggenhed Ca. 50 danske byer
Koordinater Hovedsæde (Stamhuset):
55°41′51.34″N, 12°34′22.91″E
Beslægtede The United Grand Lodge of England
Webside www.ddfo.dk

Den Danske Frimurerorden (fork.: DDFO), også kendt som Frimurerordenen og i folkemunde Frimurerlogen, er den styrende moderorganisation (i frimurerisk terminologi en storloge) for alle de regulært arbejdende frimurerloger i Danmark. Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks første loge, St. Martin, der blev stiftet den 11. november 1743 i København.[1][2]

Flere danske konger har været medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første kongelige dansker optaget til frimurer, idet Frederik 5. blev frimurer den 3. juni 1744.[3]

Den Danske Frimurerorden er den mest kendte logeorganisation i Danmark, og den har i dag ca. 8.000 medlemmer.[1][2] Den har logebygninger spredt over hele landet i ca. 50 danske byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[4] Dens monumentale Stamhus på BlegdamsvejIndre Østerbro i København er hovedsædet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Begyndelsen[redigér | redigér wikikode]

Frimureriet kom til Danmark den 11. november 1743, idet Danmarks første loge, St. Martin, blev stiftet denne dag. Logen, der var en frimurerloge, blev oprettet i København af baron Johann Albrecht von Korff,[5] baron Georg Carl von Münnich, hofmester Georg Nielsen, tysk ambassadør E.F.H. Edler von Heimenthal, hofmedaljør Magnus Gustavus Arbien og kunstmaler Hans Arbien, som alle var medlemmer af storloger i udlandet. St. Martin blev opkaldt efter Martin af Tours, fordi den blev stiftet på Mortensdag. I 1749 stiftedes i Oslo Norges første loge, St. Olai Loge, med den danske loge St. Martin som moderloge, og senere fulgte loger i Bergen og Trondheim. I 1745 oprettedes Danmarks anden loge, Zorobabel, der i 1767 blev forenet med St. Martin og fik navnet Zorobabel til Nordstjernen. Denne loge var nu moderlogen for de norske loger. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel til Nordstjernen, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.[6][7]

Frimurerne og statsmagten[redigér | redigér wikikode]

Den danske stat var i begyndelsen meget mistænksom over for frimureri, og man udspionerede derfor frimurerne. Efterretningsagenten Christian Friis Møller indberettede den 11. november 1743 følgende: "Sie haben heute etwas vor, wovon sie den gantzen Tag unter sich gesprochen haben. Ich hoffe aber morgen die Ursache davon zu erfahren."[8] De to personer, som Christian Friis Møller omtalte, var den russiske gesandt og baron Johann Albrecht von Korff og attachéen Adam Olsufiew, og deres samtaler, som Christian Friis Møller havde opsnappet, handlede om deres forberedelser til stiftelsen af Danmarks første loge den selvsamme aften. Staten var mistænksom over for frimurerne, bl.a. fordi de ikke ville røbe deres hemmeligheder for landets øverste myndigheder. Logemøderne, der foregik i fortrolighed, kan indirekte have været rammen om politiske og diplomatiske drøftelser, men det er også sandsynligt, at logen derimod har fungeret som samlingssted for højtstående veluddannede mænd, der således sammen kunne diskutere filosofiske spørgsmål og udvikle sig åndeligt. I modsætning til f.eks. Kina, Nordkorea og andre socialistiske lande er frimureri dog aldrig blevet forbudt i Danmark (undtagen under Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, hvor nazisterne forbød frimureri).

De første kongelige frimurere[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 5., den første danske konge som blev frimurer.

Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første kongelige dansker optaget til frimurer, idet Frederik 5. blev frimurer den 3. juni 1744. Frimurerne besluttede sig for, at der skulle være fuldstændig fortrolighed om, hvad der foregik i logen, og hvem der var medlemmer.

I slutningen af 1760'erne ønskede Christian 7. at blive optaget til frimurer. Han havde på sin rejse i Paris i 1768 mødt mange frimurere, bl.a. de franske encyklopædister og filosoffer Jean le Rond d'Alembert, Denis Diderot, Claude Adrien Helvétius samt Paul Henri Thiry d'Holbach, og i England havde han mødt den amerikanske frimurer Benjamin Franklin. Christian 7.'s sindssygdom var dog samtidig blevet kraftigt forværret, og han blev aldrig frimurer.

Sidenhen blev flere kongelige danskere optaget til frimurere, bl.a. Frederik 6., Christian 8., Frederik 5., Frederik 8. og Christian 10. (se flere eksempler under afsnittet Kendte medlemmer). Det var ikke kun i Danmark, at kongelige blev frimurere. I mange andre lande blev konger, prinser, fyrster og adelige også frimurere, bl.a. prins Frederik Ludvig af Wales, Kong Adolf Frederik af Sverige og Kong Frederik den Store af Preussen.

Magtkampe[redigér | redigér wikikode]

Mange indflydelsesrige mænd var efterhånden blevet frimurere, og frimurerlogerne besad derfor meget magt. Gustav 3. af Sverige ønskede, at de danske frimurere skulle have den svenske prins og hertug Carl af Södermanland (senere Kong Karl 13. af Sverige) som øverste styrer. Gustav 3.'s plan var, at Sverige skulle have magten over frimurerlogerne i Norden og på kontinentet, således Sverige kunne opnå diplomatiske og politiske fordele, især i forhold til Rusland og de baltiske områder. De danske frimurere anerkendte dog aldrig Carl af Södermanland som deres øverste styrer, og de danske frimurere forblev dermed under dansk ledelse. Afslutningen på magtkampene blev, at den danske regering den 29. april 1780 lod Kong Christian 7. underskrive en kabinetsordre, der påbød, "... at Frimurer-Ordenen aldrig i Vore Riger og Lande maae nogensinde erkiende nogen fremmed Kongelig Prints for Ordens Mester, eller tilstaae saadan Kongelig Prints nogen Myndighed eller Indflydelse over Selskabet eller nogen Deel af Selskabet i Vore Riger og Lande."[9] Danmark sendte dermed et klart signal til Sverige om, at man ikke ville afgive ledelsen af Den Danske Frimurerorden til Sverige.

Kongernes beskyttelsesbreve[redigér | redigér wikikode]

Under Enevælden var frimurerne i Danmark beskyttet under kongen, idet de skiftende regerende konger gav Frimurerordenen beskyttelsesbreve. Med vedtagelsen af grundloven i 1849 ophørte Frimurerordenens særlige beskyttelse.

Den Danske Frimurerorden fik sin nuværende form i 1858, da de danske frimureres højeste styrer, Kong Frederik 7., indstiftede den såkaldte VIII Frimurerprovins i Danmark i forbindelse med, at de danske frimurere gik over til at arbejde efter det såkaldte svenske system. Navnet det svenske system kan måske synes at signalere, at de danske frimurere kom under svensk ledelse, men det er ikke tilfældet. Det svenske system er et frimurersystem, der har fået sit navn, alene fordi det er udarbejdet i Sverige af bl.a. Kong Karl 13. af Sverige. Systemet handler om, hvorledes frimurere inddeles i grader (se mere under afsnittet Opbygning i grader). Da de danske frimurere indførte det svenske system gjorde deres daværende højeste styrer, Frederik 7., meget ud af at markere, at danske frimurere ikke var kommet under svensk ledelse, men fortsat var under Frederik 7.'s ledelse, idet han bl.a. udstedte et beskyttelsesbrev den 19. juni 1853.

Retssag i 1975-1982[redigér | redigér wikikode]

Poul Martinsen arbejdede i 1975 på en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud den 24. juli 1975, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret med stemmerne 7-2 fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[10]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Ordenens Stormester og Det Højeste Råd[redigér | redigér wikikode]

Ved oprettelsen af den VIII Frimurerprovins i 1858 antog Frederik 7. som højeste styrer titlen Viseste Salomo Vicarius (VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det såkaldte svenske system. I 1972 skiftede Frimurerordenen navn fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede Frimurerordenens højeste styrer i 1975 titel fra Viseste Salomo Vicarius til Ordenens Stormester (OSM).

Direktorier[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København, Blegdamsvej.

Den Danske Frimurerordens forvaltning og administration er inddelt i bl.a. direktorier:

  • Finansdirektoriet har ansvar for forvaltningen af Frimurerordenens indtægter og formue samt tilsynet med føringer af regnskaber. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for Frimurerordenens økonomi.
  • Informationsdirektoriet har til opgave at besvare spørgsmål og øvrige henvendelser fra pressen og at formidle information om Frimurerordenen til offentligheden. Under Informationsdirektoriet findes Komiteen til Frimurerisk Oplysning, der formidler frimurerisk oplysning til såvel Frimurerordenens medlemmer som til offentligheden.
  • Logedirektoriet medvirker ved oprettelse af loger og fører tilsyn med, at loger overholder Frimurerordenens love og regler. I tilfælde af Frimurerordenens forskrifter anses for overtrådt, har Logedirektoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under Logedirektoriet findes Visitationsudvalget, der fører kontrol med logerne.
  • Velfærdsdirektoriet står for Frimurerordenens velgørende ydelser. Velfærdsdirektoriet administrerer Frimurerordenens fonde, legater og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med Frimurerordenens stiftelser.

Derudover findes bl.a. Det Store Råd, der vælger Ordenens Stormester, og Det Højeste Råd, der bistår Ordenens Stormester i sin ledelse. Ordenens Stormester har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til Ordenens Stormester foregår gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at stå for kontakten til udenlandske loger.

Underordnede logeorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Logeorganisationerne fortolker frimureriet forskelligt:

  • Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det såkaldte svenske system med elleve grader. For at blive medlem af Den Danske Frimurerorden skal man bl.a. opfylde kravene om at være mand, være døbt i den kristne tro og have et godt omdømme.

Den Danske Frimurerorden er ikke en religion, men man kan ikke optages i Frimurerordenen uden at være døbt og bekende sig til kristendommen. Det Danske Frimurerlag og Johanneslogeforbundet kræver ikke kristen bekendelse, men tro på "et højeste væsen".

Opbygning i grader[redigér | redigér wikikode]

Frimurere har grader. I henhold til det såkaldte svenske system findes i Den Danske Frimurerorden elleve grader, der er inddelt i tre skifter (med undtagelse af 11. grad):

  • Første skifte omfatter graderne 1., 2. og 3.
  • Andet skifte omfatter graderne 4., 5. og 6.
  • Tredje skifte omfatter graderne 7., 8., 9. og 10.
  • Riddere & Kommandører med det Røde Kors omfatter udelukkende 11. grad, der er en meget speciel grad, som kun ca. 60 nulevende danskere har. Graden blev indstiftet i Den Danske Frimurerorden ved dekret af 22. marts 1862 af Kong Frederik 7., som var frimurer.

International anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Supreme Council, 33°, for the Southern Jurisdiction i Washington, D.C.
George Washington Masonic Memorial i Virginia.

[bør uddybes]

Velgørenhed[redigér | redigér wikikode]

[bør uddybes]

Kendte medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 8. i sin frimurerbeklædning i Den Danske Frimurerordens Stamhus.
Kong Christian 10. i sin frimurerbeklædning i Den Danske Frimurerordens Stamhus.

Fire danske konger og en prins af Danmark har fungeret som højeste styrere af Den Danske Frimurerorden:[11]

Derudover var eller er flere kongelige personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden, bl.a.:[12][13]

Endvidere var eller er bl.a. følgende personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden:[12][13]

Logebygninger[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) i København, Blegdamsvej, set fra Fælledparken.
Over bronzedøren ved hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens hovedsæde (Stamhuset) ses frimurernes mest kendte symbol, der består af vinkel og passer.
Den Danske Frimurerordens logebygning i Viborg.

Den Danske Frimurerorden har logebygninger spredt over landet i ca. 50 danske byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.[4] Nogle af logebygningerne er registreret af Kulturarvsstyrelsen som bevaringsværdige.

København, hovedsædet[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens monumentale Stamhus på BlegdamsvejIndre Østerbro i København er hovedsædet. Det er tegnet af en frimurer, arkitekt Holger Rasmussen, idet frimurerne ikke ønskede at oplyse vilkår og krav til bygningens indhold til udenforstående. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927 og er opført på en 5.262 kvadratmeter stor grund, der er udstykket fra Fælledparken.[14] Grundstenen er nedlagt af Kong Christian 10., der var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er på 13.515 kvadratmeter, indeholder ca. 335 rum, hæver sig 20 meter over gadeniveau i 3 etager og har derudover en kælder i to etager, der går 7 meter i jorden. De to søjler på facaden er 16 meter høje og vejer hver 72 tons.[15] Ydermurene er dobbelte hule mure, og brudstyrken på murene er over 250 kg pr. kvadratcentimeter styrke. Udvendigt er bygningen pudset med bornholmsk grus i hydraulisk kalk, der giver en varm rødlig farve. Facaden har granitsokkel og er symmetrisk med markeret midtparti i form af bl.a. de to store dekorative søjler. Hoveddøren er beklædt med bronze. Under den sidste del af besættelsen blev bygningen besat og anvendt som hovedkvarter af Schalburgkorpset. Efter 2. verdenskrig blev til venstre for hovedindgangen opsat en mindeplade over en gruppe modstandsfolk fra den danske modstandsbevægelse. Den side af bygningen, der vender mod Fælledparken, har terrasse med barokbalustrade. Vinduerne mod Blegdamsvej og mod Fælledparken er i stort format, hvorimod vinduerne i sidefløjene er små.[16]

Omkring 2008 besluttede Den Danske Frimurerorden at foretage en omfattende renovering af hovedsædet. Renoveringen blev anslået til at koste ca. 30 millioner kroner.[17] Projekteringsarbejdet begyndte i november 2011, og arbejdet forventes at tage ca. 1 år.[18]

Den Danske Frimurerorden har tidligere haft hovedsæde i Klerkegade (1868-1927) og tidligere i Kronprinsensgade (1805-1868). Bygningen i Klerkegade blev rejst 1867-1868 i en klassicistisk stil efter tegninger af Vilhelm Tvede; dog blev interiøret færdiggjort af J.H. Nebelong.[19] Bygningen i Klerkegade er opført i røde mursten i tre etager med midtrisalit.

Aarhus[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i centrum af Aarhus er tegnet af arkitekt og frimurer Eggert Achen og opført 1907-1908. Den blev indviet den 21. oktober 1908 af Kong Frederik 8., som var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er i nyklassicistisk stil med sortglaseret tegltag og hvidpudsede mure, der er udsmykket med forgyldte symboler. Den er på ca. 2.000 kvadratmeter.

I 1994-1995 blev bygningen renoveret både udvendigt og indvendigt og modtog i den forbindelse et diplom fra Aarhus Kommune for at "... bidrage til højnelsen af byens bygningsmæssige værdier gennem en særlig indsats."[20]

Odense[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i Odense er tegnet af arkitekt og frimurer Carl Lendorf og indviet den 5. april 1870 på en grund på 11.000 kvadratmeter. Frimurerne har ændret bygningen flere gang i form af tilbygninger, ombygninger og renoveringer. Den første tilbygning blev foretaget i 1874, i 1881 opførtes yderligere en tilbygning, i 1931 blev foretaget en ombygning, i 1965 opførtes en tilbygning med bl.a. kontorer samt et bibliotek, og i 2003 blev der foretaget en gennemgribende ombygning og endnu en tilbygning. Bygningens etageareal er i dag på 3.615 kvadratmeter.[21]

Aalborg[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens logebygning i Aalborg blev indviet i 1931 og har et etageareal på over 2.600 kvadratmeter. Logebygningen har gennem årene været ombygget flere gange. Under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig led bygningen stor skade. Besættelsesmagten beslaglagde ejendommen, men stort set alt inventar var forinden sikret.[22] I logebygningen findes et museum med en betydelig samling frimureriske genstande. I bygningens hall er et meget stort maleri fra 1896 af kunstner og frimurer H.A. Brendekilde, der flere gange har været udlånt til kunstmuseer i bl.a. Hamburg, København, Odense og Aalborg.[23]

Arkivalier[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerorden er en gammel kulturinstitution, der råder over store mængder arkivalier. Disse er systematiseret i et arkiv, biblioteker og museer.

Arkiv[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Frimurerordens arkiv findes i Frimurerordenens Stamhus i København. Arkivet udspringer af Prins Carl af Hessens enorme samling af frimurerartikler. Carl af Hessen var Frimurerordenens højeste styrer i 1775-1836. Arkivet blev grundlagt i 1853 med ca. 150.000 historiske dokumenter og indeholder i dag over 170.000 historiske dokumenter. Arkivet indeholder også Carl af Hessens personlige parpirer, der er skrevet på gotisk tysk. Endvidere findes bl.a. musikarkivalier med sangtekster og noder, protokoller, våbenbreve samt skjoldforslag dateret tilbage til 1852.

Som konkret eksempel på, hvad arkivet indeholder, kan nævnes et velbevaret eksemplar af en håndskrevet helgenkalender fra 1300-tallet.

Arkivet er i sagens natur ikke tilgængeligt for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[24]

Biblioteker[redigér | redigér wikikode]

De fleste af Den Danske Frimurerordens logebygninger indeholder et bibliotek med frimurerisk litteratur. Det største af Frimurerordenens biblioteker er i Frimurerordenens Stamhus i København. Dette bibliotek har en bogsamling på over 20.000 bøger og derudover 10.000 artikler samt andet materiale. I logernes biblioteker findes også litteratur om de personer, der gennem tiderne forgæves har forsøgt at svindle sig ind i frimureriske kredse, f.eks. italieneren Giuseppe Balsamo (optrådte også under navnet "Alessandro Cagliostro").

I biblioteket i Frimurerordenens Stamhus findes bl.a. Johann Reuchlins De Arte Cabalistica fra 1506, et velbevaret eksemplar i pergament af Apocalypsis Spiritus Secreti fra 1574 fra Prag og Hermes' Smaragdtavle i Geheime Figuren Der Rosenkreuzer fra 1785-1788 fra Altona.

Bibliotekerne er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.[24]

Museer[redigér | redigér wikikode]

I Den Danske Frimurerordens større logebygninger er museer med frimureriske genstande, bl.a. i logebygningerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ved kongelig resolution af 10. november 1905 oprettede man på foranledning af Frimurerordenens daværende højeste styrer, Kong Frederik 8., det første museum.

Det største af Frimurerordenens museer er i Frimurerordenens Stamhus. Dette museum har i dag ca. 12.000 registrerede genstande, bl.a. fra afdøde medlemmer: Kong Frederik 7.'s frimurerring, Kong Christian 10.'s frimurersværd, indsamlingsbøsse dekoreret af C.W. Eckersberg og et patent i cifferskrift for baron og rigsfriherre Karl Gotthelf von Hund. Derudover findes glas, sølvtøj, frimureriske beklædningsgenstande, porcelæn og fajance, møbler, certifikater og diplomer, malerier samt kuriosa. Endvidere har museet ca. 5.000 logemærker og frimureriske mønter samt medaljer.

Den Danske Frimurerordens museer er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at udlåne effekter, såfremt låntagers sikkerhedsmæssige foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, og diskretionshensyn ikke forbyder det. Flere danske og udenlandske offentligt tilgængelige museer har gennem tiden lånt effekter til særudstillinger, bl.a. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Koldinghus (i forbindelse med Danmarks største Meissenporcelæns-udstilling, hvor også Kongehuset bidrog med effekter) samt Nivaagaards Malerisamling (ved særudstillingen af malerier af J.V. Gertner, som i øvrigt var medlem af Den Danske Frimurerorden).

Højeste styrere af Den Danske Frimurerorden[redigér | redigér wikikode]

Ledelsesperiode Person
1749-1765 Lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig (Provinsialstormester)
1765-1776 Baron og rigsfriherre Karl Gotthelf von Hund (Hærmester)
(Prins og hertug Karl af Södermanland, senere Kong Karl 13. af Sverige (Generalstormester))[25]
1776-1792 Prins og hertug Ferdinand af Braunschweig (Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester)
(1775-1792) Prins Carl af Hessen (fra 1775 Superior og Protector Ordinis, fra 1779 Coadjutor, Provinsialstormester)
1792-1836 Prins Carl af Hessen (Generalstormester)
1836-1848 Prins Christian Frederik, senere Kong Christian 8. (Generalstormester)
1848/1849-1863 Kong Frederik 7. (Generalstormester, fra 1858 Viseste Salomo Vicarius)
1864-1870 Overpræsident og minister Cosmus Bræstrup (Viseste Salomo Vicarius)
1870-1871 Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende Viseste Salomo Vicarius)
1871-1912 Kronprins Frederik, senere Kong Frederik 8. (Viseste Salomo Vicarius)
1912-1947 Kong Christian 10. (Viseste Salomo Vicarius)
1947-1949 Prins Harald (Viseste Salomo Vicarius)
1949-1973 Overkirurg, dr.med. Frode Rydgaard (Viseste Salomo Vicarius)
1973-1988 Direktør og advokat Erik Kay-Hansen (Viseste Salomo Vicarius, fra 1975 Ordenens Stormester)
1988-1997 Ingeniør og entreprenør Erik F. Qvist (Ordenens Stormester)
1997-2005 Læge Børge Clausen (Ordenens Stormester)
2005-2013 Inspektør Hans Martin Jepsen (Ordenens Stormester)
2013- Overlæge Walter Schwartz (Ordenens Stormester)

Loger i Den Danske Frimurerorden[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor findes en fortegnelse over nuværende loger i Den Danske Frimurerorden.[4] Ophørte loger er ikke medtaget.

Navn Grundlagt Sted
St. Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab 1744 (konst. 1745) København
St. Johanneslogen Maria til de tre Hjerter 1791 Odense
St. Johanneslogen Kosmos 1851 [26] Helsingør
St. Johanneslogen Cimbria 1856 ÅlborgAalborg
St. Johanneslogen St. Clemens 1871 ÅrhusAarhus
St. Johanneslogen Christian 1874 København
St. Johanneslogen Nordstjernen 1874 København
St. Johanneslogen Dagmar 1877 Nykøbing Falster
St. Johanneslogen Jutlandia 1880 Viborg
St. Johanneslogen St. Martin 1882 Randers
St. Johanneslogen Josva til de tre Broer 1882 Haderslev
St. Johanneslogen Den faste Borg ved Alssund 1889 Sønderborg
St. Johanneslogen St. Nicolaus 1899 ÅbenråAabenraa
St. Johanneslogen Absalon 1918 København
St. Johanneslogen Egin 1922 Rønne
St. Johanneslogen St. Michael 1923 Slagelse
St. Johanneslogen De ni forenede Hjerter 1949 Horsens
St. Johanneslogen Excelsior 1949 Esbjerg
St. Johanneslogen Hafnia 1949 København
St. Johanneslogen Tuta Vallis 1949 Holstebro
St. Johanneslogen St. Jørgen 1971 Kolding
St. Johanneslogen Hardia 1977 Herning
St. Johanneslogen Esbern Snare 1978 Kalundborg
St. Johanneslogen Den gyldne Krone til Ankeret 1978 Frederikshavn
St. Johanneslogen Harald til Runestenen 1979 Vejle
St. Johanneslogen De to Nøgler 1980 Næstved
St. Johanneslogen Latomia 1980 Svendborg
St. Johanneslogen St. Laurentius 1987 Roskilde
St. Johanneslogen Concordia 1987 Skjern
St. Johanneslogen Rosenborg 1988 København
St. Johanneslogen Dannebrog 1988 København
St. Johanneslogen Genesis 1988 København
St. Johanneslogen St. Lucius 1989 Holbæk
St. Johanneslogen Veritas 1990 København
St. Johanneslogen St. Gertrud 1991 Køge
St. Johanneslogen Frederik VII 1994 Hillerød
St. Johanneslogen Fraternitas 1996 Fredericia
St. Johanneslogen De to Guldhorn 1999 Tønder
St. Johanneslogen Mitra 2002 Silkeborg
St. Johanneslogen St. Thøger 2004 Thisted
St. Johanneslogen Castrum Fratrum 2005 Middelfart
St. Johanneslogen Fiat Lux 2008 Nykøbing Mors
St. Johanneslogen St. Knud 2009 Hjørring
St. Johannes-instruktionslogen Under Klokketaarnet 1863 FåborgFaaborg
St. Johannes-instruktionslogen Cirklen 1913 Skive
St. Johannes-instruktionslogen Det faste Anker 1951 GrenåGrenaa
St. Johannes-instruktionslogen Castellum Novum 1951 Nyborg
St. Johannes-instruktionslogen Mithra Fortuna 1954 Mariager
St. Johannes-instruktionslogen Den gyldne Kæde 1973 Vordingborg
St. Johannes-instruktionslogen Asnesia 1988 Assens
St. Johannes-instruktionslogen Hans Schack 1992 Kerteminde
St. Johannes-instruktionslogen Vitae Schola 1993 Løgstør
St. Johanneslogen Lux Vera 2013 Brønderslev
St. Andreaslogen Cubus Frederici Septimi 1855 København
St. Andreaslogen Louise 1876 Odense
St. Andreaslogen De fire Roser 1908 ÅrhusAarhus
St. Andreaslogen Cubus Christiani Decimi 1920 København
St. Andreaslogen Cubus Frederici Octavi 1949 København
St. Andreaslogen De fire Søjler 1949 ÅlborgAalborg
St. Andreaslogen Dorothea ad Coronam 1958 Kolding
St. Andreaslogen Cubus Christiani Octavi 1988 København
St. Andreaslogen Cubus Causa Vera 1988 København
St. Andreaslogen Kronen til Lyset 2011 Herning
St. Andreas-instruktionslogen Den gyldne Cirkel 1882 Nykøbing Falster
St. Andreas-instruktionslogen De syv Flammer 1909 Randers
St. Andreas-instruktionslogen Ansgar 1928 Esbjerg
St. Andreas-instruktionslogen Akacien 1929 Slagelse
St. Andreas-instruktionslogen Caritas 1929 Næstved
St. Andreas-instruktionslogen De to Glober 1930 Frederikshavn
St. Andreas-instruktionslogen Philadelphia 1948 Vejle
St. Andreas-instruktionslogen Margrethe til de tre Kroner 1953 Sønderborg
St. Andreas-instruktionslogen Saxum Lucis 1962 Rønne
St. Andreas-instruktionslogen Buris 1964 Holstebro
St. Andreas-instruktionslogen Under Tvejen 1975 Holbæk
St. Andreas-instruktionslogen Semper Ardens 1977 Thisted
St. Andreas-instruktionslogen Sub Rosa 1984 Silkeborg
St. Andreas-instruktionslogen Sophia Friderica 1993 Horsens
Stewardlogen Korset og Løverne 1957 Haderslev
Stewardlogen Syvstjernen
Stewardloge nr. 3 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1887-1990
1990 ÅlborgAalborg
Stewardlogen Salomos Kapel
Stewardloge nr. 4 af 1. orden
Kapitel-instruktionsloge 1979-1991
1991 Rønne
Kapitel-instruktionslogen Den gyldne Nøgle 1887 Nykøbing Falster
Kapitel-instruktionslogen Det gyldne Sværd 1964 Slagelse
Kapitel-instruktionslogen Hans Tausen 1969 Viborg
Kapitel-instruktionslogen Under Korset 1971 FåborgFaaborg
Provinsiallogen i Odense 1881 Odense
Provinsiallogen i Aarhus
Kapitel-instruktionslogen Aros 1887-1949
Stewardlogen Concordia nr. 1 af 2. orden 1949-1952
Stewardlogen Concordia nr. 2 af 1. orden 1952-1959
1959 ÅrhusAarhus
Den Danske Store Landsloge
Stewardloge nr. 1 af 1. orden
1858 København
Forskningslogen Friederich Münter 1997 København
St. Johanneslogen Sydkorset
- Godkendt af Den Danske Frimurerorden
- Loge under Gran Logia de España
1987 Fuengirola

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, 2 bind (Danmark, 1910 og 1927)
  • Collin, Edgar: Fremragende danske Frimurere, 2 bind (Danmark, 1872 og 1875)
  • Jones, Bernard E.: Freemasons Guide and Compendium (England, 1950)
  • Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993 (Danmark, 1992 og 1993)
  • Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag (Danmark, 2002)
  • MacNulty, W. Kirk: Frimureri – Symboler, Hemmeligheder, Betydning (Danmark, 2006)
  • Stevenson, David: The Origins of Freemasonry – Scotland's century 1590-1710 (England, 1988)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Uafhængig Facebook-side om frimureri i Danmark – Beskrivelse.
  2. 2,0 2,1 Den Danske Frimurerorden, Den Store Danske, Gyldendal.
  3. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 102-103.
  4. 4,0 4,1 4,2 Loge-oversigt, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  5. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 101.
  6. Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, Danmark, 1909.
  7. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 55-56.
  8. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 99.
  9. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 107.
  10. Højesterets afgørelse i sag 193/1977, afsagt 3. juni 1982, U 1982.750 H.
  11. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993.
  12. 12,0 12,1 Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 161-174.
  13. 13,0 13,1 Collin, Edgar: Fremragende danske Frimurere, bind 1 og 2, 1872 og 1875.
  14. Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 98-99.
  15. Uafhængig Facebook-side om frimureri i Danmark – Lodge buildings around the world.
  16. Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boas og Jakin – De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 113.
  17. Nedergaard, Jørn (ansvh.) og Rasmussen, Erik (chef-red.): Frimurer, november 2011, s. 34.
  18. Nedergaard, Jørn (ansvh.) og Rasmussen, Erik (chef-red.): Frimurer, august 2011, s. 9.
  19. Oplysninger om Vilhelm Tvede i Weilbachs Kunstnerleksikon, 4. udgave, 1994 – Kulturstyrelsen.
  20. Husum, Svend Erik og Nielsen, Per (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 11.
  21. Odense, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  22. Husum, Svend Erik og Nielsen, Per (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 145-146.
  23. Husum, Svend Erik og Nielsen, Per (red.): Provinsiallogen i Århus 1959-2009, 2008, s. 155.
  24. 24,0 24,1 Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 155.
  25. Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, 2. oplag, 1993, s. 61.
  26. Loger i Den Danske Frimurerorden DDFOs historie

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 51,34″ N, 12° 34′ 22,91″ Ø