Spring til indhold

Christian 10.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian 10.
Valgsprog:
Min Gud, mit Land, min Ære.
Konge af Danmark (mere..)
Regerede14. maj 1912
20. april 1947
(34 år og 341 dage)
ForgængerFrederik 8.
Statsministre
EfterfølgerFrederik 9.
ÆgtefælleAlexandrine af Mecklenburg-Schwerin (g. 1898)
Børn
Fulde navnChristian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm
HusGlücksburgske slægt
FarFrederik 8. af Danmark
MorLouise af Sverige-Norge
Født26. september 1870
Charlottenlund Slot nær København
Død20. april 1947 (76 år)
Amalienborg Slot, København
Hvilested1947
Roskilde Domkirke
BeskæftigelseKonge
Signatur
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1888

Christian 10. (født Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm 26. september 1870Charlottenlund Slot, død 20. april 1947Amalienborg Slot i København) var konge af Danmark fra 1912 til 1947 og konge af Island fra 1918 til 1944.

Han var søn af Frederik 8. og den tredje danske konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt. Christian 10.s valgsprog var Min Gud, mit Land, min Ære. Efter 2. Verdenskrig blev han kaldt "Rytterkongen" pga. sine daglige rideture rundt i København under Besættelsen.

Fødsel og familie

[redigér | rediger kildetekst]
Kronprinsesse Louise med sit ældste barn.

Prins Christian blev født natten til mandag den 26. september 1870 på sine forældres sommerresidens Charlottenlund Slot nord for København i sin bedstefar Kong Christian 9.'s regeringstid.[1] Hans far var Kronprins Frederik af Danmark (den senere Kong Frederik 8.), der var ældste søn af Kong Christian 9. og Dronning Louise. Hans mor var Kronprinsesse Louise (den senere Dronning Louise), der var den eneste datter af Kong Karl 15. af Sverige, som tillige var konge af Norge som Karl 4., og Dronning Louise. Dagen efter skrev H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir"[2]. Han blev døbt med navnene Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm den 31. oktober i Christiansborg Slotskirke af Sjællands biskop Hans Lassen Martensen.[3]

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Prins Christian med sin lillebror Prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge) i 1887.

Prins Christian voksede op som den ældste af otte søskende i forældrenes residenspalæ, Frederik VIII's PalæAmalienborg i København, og i familiens sommerresidens Charlottenlund Slot lidt nord for København. Kronprinsparrets børn blev opdraget af deres mor, hvad der var usædvanligt for tiden, hvor opdragelsen af kongelige børn som regel blev varetaget af guvernanter. Under deres mors opsyn modtog kronprinsparrets børn en forholdsvis streng kristent domineret opdragelse, som lagde vægt på nøjsomhed, pligtopfyldelse, flid, regelmæssighed og orden.[4] Prins Christian havde et særlig tæt forhold til sin to år yngre lillebror Prins Carl, der senere blev konge af Norge, og de to prinser blev konfirmeret sammen i Christiansborg Slotskirke i 1887.[5]

Prins Christian tog som privatist studentereksamen (examen artium) i 1889 som den første prins i det danske kongehus.[5] Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev kronprins i 1906, da hans far, Frederik 8., blev konge. Han blev udnævnt til generalmajor i 1908.

Christian 10. var frimurer fra 1912 til sin død i 1947 [6]. Han fungerede som formand (højeste styrer) for Den Danske Frimurerorden[7] med titlen Viseste Salomo Vicarius.

Prins Christian og Prinsesse Alexandrine på deres bryllupsdag i 1898.
Prins Christian og Prinsesse Alexandrine med deres søn Frederik i 1900.

Som ung var Prins Christian forelsket i den franske Prinsesse Marguerite af Orléans, der var lillesøster til hans farbror Prins Valdemars hustru Prinsesse Marie af Orléans. Følelserne var dog ikke gengældte, og efter et par års ulykkelig forelskelse giftede hun sig i 1896 med Marie-Armand-Patrice de Mac-Mahon, hertug af Magenta, søn af den franske marskal og præsident Patrice Mac-Mahon.[8]

Under et ophold i Cannes i marts 1897 mødte han og forelskede sig i Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, der var datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De blev forlovet allerede den 24. marts 1897. Kort efter forlovelsen var indgået, døde storhertugen pludseligt i april 1897 som blot 46-årig. Hans pludselige død er omgærdet med nogen mystik, da det først blev rapporteret, at han havde begået selvmord ved at kaste sig ud fra en bro.[9] Men ifølge den officielle beretning døde han i sin have, da han under et anfald af åndenød faldt ud over en lav mur.[10] Brylluppet blev fejret den 26. april 1898 i Cannes.

Christian og Alexandrine fik to sønner:

Christian og Alexandrine fik tildelt Christian VIII's PalæAmalienborg som deres residens samt Sorgenfri Slot som sommerresidens. Fra 1899 til 1902 blev Marselisborg Slot desuden opført som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Tidlige regeringstid

[redigér | rediger kildetekst]

Tronbestigelse

[redigér | rediger kildetekst]
Christian 10. bliver udråbt til konge fra Amalienborgs balkon i 1912.

Han blev konge den 14. maj 1912 ved faderen Frederik 8.'s død. Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, Christian 9. Sammen med sin dronning rejste han til alle dele af landet og besøgte også Grønland, Island og Færøerne. Traditionen med kongehusets årlige sommertogt på kongeskibet Dannebrog, som stadig finder sted i dag, blev grundlagt af Kong Christian og Dronning Alexandrine.

1. Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Christian 10. af Danmark, Gustav 5. af Sverige og Haakon 7. af Norge ved de tre skandinaviske kongers møde i Malmø i december 1914.

Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.

Da den nye grundlov af 1915 gav kvinder (og tyende) stemmeret, arrangerede Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".[11]

Mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Påskekrisen (1920)
DemonstrationAmalienborg Plads under Påskekrisen i 1920.
Heinrich Dohm, Genforeningen den 10. juli 1920. Kong Christian X rider igennem æresporten ved Frederikhøj, 1921

Da første verdenskrig i 1918 endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk, mens Nordslesvig stemte dansk. Mange danskere mente, at grænsen i hvert fald burde gå syd for Flensborg. Rigsdagen var splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle var imod at indlemme Flensborg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og indsætte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Det blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) besluttede at gå i generalstrejke, mens andre grupper krævede republikken indført.

Paul Fischer, Kongens Fødselsdag, 1925.
Foto:  Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et forretningsministerium, som fik til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet gjorde Christian 10. upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved Genforeningen blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på Dybbøl og ved Kruså.

2. Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Under besættelsen blev Christian 10. et stærkt symbol på national uafhængighed. Dette billede blev taget på kongens fødselsdag i 1940. Læg mærke til at han ikke har følgeskab af gardere.

Efter den tyske besættelse 9. april 1940 blev kongen i udlandet et symbol på Danmarks holdning til nazismen. 22. november 1942 offentliggjorde The Washington Post et billede af kongen med en ledsagetekst, der ironisk kaldte ham et offer for nazismen. Det amerikanske dagblad påstod dermed, at Danmark kun ydede symbolsk modstand mod besættelsen.[12] Det blev anledning til en propaganda i modsat retning, der skulle retfærdiggøre Danmarks holdning. Takket være denne propaganda blev kongen meget populær under besættelsen, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af kongemærker. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne.

I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag i september 1942 indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte "telegramkrise") i det dansk-tyske forhold: Hitler sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af Erik Scavenius. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere ham for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men et år senere, 29. august 1943, overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne.

Om aftenen 4. maj 1945 kom befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk.[13][14] 9. maj talte han til den genåbnede rigsdag.[15]

Christian 10. døde 20. april 1947Amalienborg[16]. På trods af at kongen stod bag Scavenius' samarbejdspolitik[17][18], smykkedes hans castrum doloris i Christiansborg Slotskirke med et frihedskæmperarmbind fra modstandsbevægelsen[19]. Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i Roskilde Domkirke og fulgtes på tronen af sin søn Frederik 9.

Kong Christian den X's Bro, der forbinder Jylland og Als over Als Sund i Sønderborg, Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten, Christianskirken i Kongens Lyngby og Christianskirkjan i KlaksvikFærøerne er opkaldt efter kongen. Christian 10. har desuden fået opkaldt gader efter sig flere steder i landet. Christian X's Allé i Lyngby-Taarbæk Kommune blev opkaldt efter kongen i 1942.[20]

I 1952 blev der opstillet en rytterstatue af Christian 10. udført af Victor KvedérisAxeltorv i Nakskov. I 1954 blev Einar Utzon-Franks rytterstatue af Christian 10. opstillet på Sankt Annæ Plads i København, mens Helen Schous rytterstatue af kongen blev opstillet på Bispetorvet i Aarhus i 1955.

Legenden om Kongen og jødestjernen

[redigér | rediger kildetekst]

Under Den anden Verdenskrig blev Christian 10. genstand for en række legender eller propagandahistorier, der især drejede sig om de danske jøder. Den historie, der blev bedst kendt og som stadig cirkulerer i udlandet, er beretningen om, at Christian 10 skulle have båret jødestjerne offentligt i København for at vise sin sympati med jødernes sag. Legenden opstod under krigen, men den fik ny næring efter krigen ved at blive genfortalt i Leon Uris' bog Exodus fra 1952, der blev en international bestseller. Beretningen om, hvordan kongen og – på hans bud – hele den danske befolkning demonstrerede mod tyskerne ved at bære jødestjerne, fylder kun nogle få linjer, men den fortælles så realistisk, at mange læsere vil tro, det drejer sig om historiske sandheder. Den blev også genfortalt i filmen Exodus. Det var imidlertid ikke Leon Uris, der opfandt historien. Dens oprindelse kan, med rimelig sikkerhed, spores til dansk-amerikanske kredse i USA. Dette er blevet påvist af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark[12]

Hvad romanforfatteren Leon Uris angår, så var han ude i zionistisk ærinde i en periode, hvor det nyskabte Israel ikke var særlig populært i USA. Men mytens rigtige ophavsmænd havde heller ikke det mål at skabe en heltedyrkelse omkring kongen. De dansk-amerikanske forretningsmænd og skibsredere i New York ønskede simpelthen at redde Danmarks omdømme i USA. Danmark var nemlig, i 1942, under anklage for at have indordnet sig alt for villigt under den tyske besættelse. Da Danmark havde underskrevet Antikominternpagten, risikerede danske statsborgere i USA at miste deres borgerlige friheder og blive internerede. Da anklagerne i nogle tilfælde havde været formuleret som en personlig kritik af kongen, var det naturligt at vælge det samme terræn til en modsatrettet propaganda.

Den allerførste version af legenden er fra september 1942 og blev offentliggjort af et jødisk telegrambureau i London, men Vilhjalmsson sandsynliggør, at det var en presse- og spinminded person i New York, der havde sendt historien til London. En person, der da var hyret af en dansk klub i New York, men som senere blev kendt som opfinderen af moderne pressekampagner. Senere blev historien også fremsat af den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, Han havde imidlertid afbrudt al forbindelse med den danske regering og taget parti for de allierede. Der findes altså ikke tegn på, at kongen eller den danske regering stod bag historien, eller opmuntrede til dens udbredelse.

Men legenden nåede naturligvis også til Danmark og har bidraget til kongens popularitet under krigen. I Danmark har faghistorikere aldrig taget legenderne alvorligt, men i udlandet forholder det sig anderledes: Vilhjalmsson beretter, at en gruppe amerikanske parlamentarikere i 2001 samledes for at hylde den danske konge, der under krigen red gennem hovedstadens gader med jødestjerne på brystet. Legenderne er ikke blot usande med hensyn til kongens rolle, men også derved, at det aldrig blev pålagt de danske jøder at bære jødestjerne. Nazisterne gik i Danmark direkte fra en tilsyneladende tolerance til internering af jøderne.[kilde mangler]

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Våbenskjold
Monogram

Fuld officiel titel

[redigér | rediger kildetekst]

Af Guds Nåde Konge til Danmark og Island (1918-1944), de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.[21]

Titler og prædikater fra fødsel til død

[redigér | rediger kildetekst]
  • 26. september 1870 – 29. januar 1906: Hans Kongelige Højhed Prins Christian til Danmark
  • 29. januar 1906 – 14. maj 1912: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian til Danmark
  • 14. maj 1912 – 1. december 1918: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark
  • 1. december 1918 – 17. juni 1944: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark og Island
  • 17. juni 1944 – 20. april 1947: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark

Æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danske og islandske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Født Død Bemærkninger
Med Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Frederik 9. 11. marts 1899 14. januar 1972 Konge af Danmark 19471972
Gift 24. maj 1935 med Prinsesse Ingrid af Sverige
Knud 27. juli 1900 14. juni 1976 Arveprins af Danmark 19531976
Gift 8. september 1933 med Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark
Christian X's anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Leopold af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Eleanore af Lehndorf
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Felizitas af Leiningen-Dagsburg
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Arveprins Frederik af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
Louise Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
Christian 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henri Bernadotte
 
 
 
 
 
 
 
Karl 14. Johan af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeanne St. Jean
 
 
 
 
 
 
 
Oscar 1. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
François Clary
 
 
 
 
 
 
 
Desideria af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Françoise Rose Somis
 
 
 
 
 
 
 
Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandre de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
Eugène de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Joséphine de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maximilian 1. Joseph af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Augusta af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Auguste Wilhelmine af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 5. af Oranien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 1. af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Prins Frederik Karl af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 

Noter og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 93-99. ISBN 978-87-7070-014-6.
  2. ^ H.C. Andersens dagbøger Arkiveret 30. september 2006 hos Wayback MachineDet Kongelige Bibliotek, hentet 22. april 2011.
  3. ^ Allerh. approb. Program for høitidelige Daabshandling i Christiansborg Slotskirke d. 31. Oct 1870. København, 1870.
  4. ^ Bramsen 1992, s. 274.
  5. ^ a b Thorsøe 1889, s. 529.
  6. ^ Matrikel for Den Danske Frimurerorden 2012-2013: 7
  7. ^ Kendte frimurere: En udbryderkonge indenfor murerne på – dr.dk, hentet 22. april 2011.
  8. ^ Jespersen 2007, s. 71-76.
  9. ^ "The Grand Duke of Mecklenburg-Schwerin Shown to Have Committed Suicide" (PDF). New York Times. 1897-04-13. Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 2007-10-23.
  10. ^ "The Grand Duke of Mecklenburg Schwerin Did Not Commit Suicide" (PDF). New York Times. 1897-04-15. Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 2007-10-23.
  11. ^ Jespersen 2007, s. 235-236.
  12. ^ a b The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson på academia.edu
  13. ^ "HØR: Christian 10.s tale ved befrielsen 5. maj 1945". danmarkshistorien.dk.
  14. ^ "H.M. Kong Christian X's tale ved Danmarks befrielse 5. maj 1945 {tekst}". Danske Taler.
  15. ^ "Rigsdagens åbning 9. maj 1945". Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 17. marts 2020.
  16. ^ Christian 10.gravsted.dk , hentet 22. april 2011.
  17. ^ Jespersen, Knud J. V. (2007): Rytterkongen Arkiveret 11. marts 2013 hos Wayback Machine (refereret af Erik Helmer Pedersen på "historie-online"). København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-04135-4, hentet 21. april 2011.
  18. ^ Danstrup, John – Hal Koch (red.) (1962-66) : Politikens Danmarks Historie, Bind 14, Besættelse og atomtid 1939-1965, side 86, På danske biblioteker, hentet 21. april 2011.
  19. ^ Christian 10. Arkiveret 20. april 2008 hos Wayback Machinekongehuset.dk, hentet 22. april 2011.
  20. ^ Peter Wahl (1992), Jeppe Tønsberg (red.), "Vejnavne i Lyngby-Taarbæk Kommune", Lyngby-bogen, Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune: 62, ISBN 87-87298-23-6Wikidata Q113454645
  21. ^ "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Christian 10.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 26. september 1870 Død: 20. april 1947
Titler som regent
Foregående:
Frederik 8.
Konge til Danmark
1912 – 1947
Efterfølgende:
Frederik 9.