København

København
Købstadsvåben Bysegl
Københavns beliggenhed
Overblik
Land	Danmark
Motto	Tårnenes by, Kongens København
Region	Region Hovedstaden
Grundlagt	bebyggelse omkring 800-tallet, Absalon byggede en borg i 1167
Demografi
Københavns Kommune	509.861 (2008)
- Areal	88,25 km²
- Befolknings­tæthed	5777 pr. km²
Hovedstadsområdet	1.145.804 (2007)
- Areal	455.61 km²
- Befolknings­tæthed	2514 pr. km²
Hovedstadsregionen	1.835.467
- Areal	2.673 km²
Oversigtskort
København Københavns beliggenhed i Danmark

København (IPA: [kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]) er Danmarks hovedstad og er med 1.145.804 indbyggere (2007) landets største by. Københavns Kommune er centrum i dette område og har 509.861 indbyggere (2008).

København ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og tunneller forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele. Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen. København er centrum for Nordens største metropolregion , Øresundsregionen, der omfatter bymæssig bebyggelse på begge sider af Øresund.

Som hovedstad giver byen plads til Danmarks vigtigste institutioner som Folketinget, kongehuset og regeringen. Byen er Danmarks kulturelle og økonomiske kraftcenter og på trods af dens geografiske yderplacering i Danmark også et vigtigt trafikknudepunkt.

Navnet

I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn, et navn der skulle betyde købmændendes havn, et udtryk for den betydning købmændene havde for byen på dette tidspunkt. En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága, finsk Kööpenhamina, tjekkisk Kodaň, polsk Kopenhaga, russisk Kопенга́ген (Kopengagen) og islandsk Kaupmannahöfn. Folk der bor i provinsen, særligt i Jylland, omtaler ind imellem København med slangudtrykket "Københavnstrup".

Den latinske udgave af navnet blev i øvrigt i 1923 basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Institutet.

Historie

Forhistorie frem til 1100-tallet

Der findes en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet, ved bygningen af Amager Strandpark i Øresund fandt man f. eks. for ganske nyligt levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne minder om menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Der hvor København skulle komme til at ligge, gik man indtil for nylig ud fra, at der omkring år 1000 sandsynligvis ikke var andet end et lille fiskerleje, der har ligget umiddelbart nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 800. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.

Første gang Københavns forgænger under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år, hvilket er et godt tegn på at byen i forhold til andre danske byer på denne tid har været af sekundær betydning.

Grundlæggelse

Det er sandsynligt at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed udgøre et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer. Den naturlige havn samt en nemt forsvarbar lille ø (Slotsholmen) har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da den lille by "Hafn" eller "Køpmænnahafn" ifølge Saxo Grammaticus omkring 1160 overdrages til biskoppen Absalon, det helt nøjagtige årstal kendes ikke, for det gavebrev som Absalon fik med er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet. Sandsynligvis lå borgen på Slotsholmen, hvor Christiansborg i dag ligger. Det var sandsynligvis også Absalon der byggede byens første kendte kirke, Sct. Clemens. De øvrige byer som blev overdraget til Absalon var: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum.

København i middelalderen

Københavns segl fra 1296

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse, og især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Vor Frue Kirke, Gråbrødre Kloster, Skt. Peder og Skt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og danske kongers indædte kamp om retten til byen og dens gods. Biskop Jacob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham i byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret. Men blot fem år senere, i 1259, blev byen dog angrebet og indtaget af den rygiske fyrst Jaromar.

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selv om den endnu ikke var blevet hovedstad. Placeringen midt i riget (Skåne var dengang dansk) var ideel. Den fremadstormende hansestads-bevægelse der var i krig med den danske kong Valdemar Atterdag indtog byen og ødelagde borgen i 1368, hvilket vidner om byens betydning for handel og krigsføring på dette tidspunkt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken. De danske konger betragtede fra nu af denne by som deres vigtigste by, og i 1443 gjorde Christoffer 3. byen til kongelig residensby. 1479 blev universitetet grundlagt.

Under reformationen og Grevens fejde stillede byens borgere sig på den tabende Christian 2.´s side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian 3. ville holde sig gode venner med borgerne.

Renæssancen, enevælde og oplysningstid

Illustration fra 1894 af Københavns byvåben, der fik sit udseende i 1661.

Christian 4. fik stor betydning for København, under ham blev byens gamle mure langs Gothersgade lagt ned og udvidet så de nu gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport, udenom det af Christian 4. nyanlagte Nyboder. Fra 1658-1660 var København som sidste område i riget under dansk kontrol under belejring fra de svenske tropper anført af Karl 10. Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.

Ved indførelse af enevælden under Frederik 3. i 1660 blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret.

I 1664 blev byens befæstning udvidet med bygningen af Kastellet ved Østerport. I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten krævede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere. Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byen gik op i røg ved en bybrand i 1728. I 1795 hærgede endnu en brand den ældste bydel. Det meste af Københavns indre bybillede er præget af genopbygningen efter disse brande.

Inspireret af sydlige ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv. Det blev til et meget flot og veltilrettelagt nyt kvarter, med Amalienborg som den flotteste del af kvarteret. I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København en enorm opgangstid som følge af den profitrige handel mellem de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og året efter hvor endnu en ødelæggende brand hærgede den indre by, og siden da den danske flåde blev kapret af engelske styrker, værst var dog bombardementet af byen i 1807, hvor bl. a. den middelalderlige Vor Frue Kirke gennemskudt af engelske brandbomber gik op i flammer.

Fra det engelske bombardement til 1. verdenskrig

Efter en række kriseår skete der i løbet af det 19. århundrede en enorm udvikling i byen. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, Guldalderen, men det mest markante var følgerne af industrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en frygtelig koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle og militært set forældede bymure. Det blev nu tilladt at bosætte sig uden for murene. Dette førte til oprettelsen af brokvartererne, Nørrebro (fra 1852), Vesterbro, Østerbro, Amagerbro (fra 1905) og Islands Brygge (fra 1905) og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000. Bygningsmæssigt blev byen fra omkring 1886 præget af det store befæstningsbyggeri Vestvolden, men bygningen af Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby.

Fra 1. verdenskrig til i dag

Efter 1. Verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed sørgede for en del uro, især udsprunget fra de københavnske arbejderkvarterer. Efterhånden blev meget af byudviklingen lagt ud i de nye forstæder, hvor de første villakvarterer begyndte at dukke op. Denne udvikling blev også hjulpet af udvidelsen af den kollektive trafik, bl. a. åbningen af S-togs-linjerne fra 1934.

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.

Efter krigen fik den stigende bilisme en stadigt større betydning for byens udvikling, og denne bilisme fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960´erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. Især Gladsaxe Kommune under Erhard Jacobsen blev et eksempel på denne rivende udvikling i Københavns omegnskommuner.

Efter 1990 begyndte København at vende en negativ udvikling, og især med byfornyelsesplanerne blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert til smarte og eftertragtede bydele. De mange sammenlægninger af mindre lejligheder har skabt en del meget attraktive lejligheder. I dag er København en storby i rivende udvikling med bla. metro, en moderne sports- og kulturarena Parken og helt ny bydele (Ørestad, Islands Brygge, Teglholmen) tæt på byens centrum. Med bygningen af Øresundsbron i 2000 er København tillige blevet centrum for Øresundsregionen, en region der i stadig større grad binder Østsjælland og det vestlige Skåne sammen. Boligmarkedet i byen er stadig utroligt svært at komme ind på, og stadig flere københavnere vælger at bosætte sig i Sverige, mens de arbejder i København. Det indre København blev for nylig nummer to på en liste over områder i Europa med den højeste BNP pr. indbygger. For nylig har København dog mest været kendt for den uro fra autonome, der fulgte oven på rydningen af Ungdomshuset i marts 2007.

København (Nyhavn)

Geografi

Geografisk set ligger København by i det østlige Sjælland, med en del af byen på øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind i Sjælland, mens man til både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f. eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. I Rude Skov ligger det højeste punkt i det større Københavnsområde med 91 meter over havet. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af København består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder, i den ene dal finder man søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens sø), i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste løber under Åboulevarden og er lukket helt inde i rør. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

Byens geografiske inddeling

København kan opdeles i flere forskellige geografiske områder. Områderne nedenfor er sorteret efter antal indbyggere.

• Den ældste gamle Indre by, hvis grænser er fastlagt af de nu sløjfede volde. Denne del af byen er kendetegnet ved at indeholde de fleste af en hovedstads funktioner, samt de fleste af Københavns attraktioner. Indbyggertallet er dog forholdsvist lavt her. Christianshavn tæller også med i denne ældste del af København, da det lå inden for de gamle bymure.
• Det centrale København, der inkluderer områderne, der blev bebygget umiddelbart efter voldenes nedlægning fra 1857, hvor brokvartererne Østerbro, Nørrebro og Vesterbro, og efter 1905 også Amagerbro og Islands Brygge, blev dannet.
• Den nuværende Københavns kommune. I mellemkrigstiden var det især de områder der nu ligger i yderkanten af Københavns kommune der oplevede udvidelser. Hertil regner man Nordvestkvarteret/København NV, Brønshøj og Husum, Valby samt Sundbyerne på Amager. Københavns kommune havde i 2007 lidt over en halv million indbyggere. Frederiksberg ligger omringet af Københavns kommune til alle sider, men tæller altså ikke med.
• Storkøbenhavn eller Hovedstadsområdet er betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København. Det omfatter bl. a. den store forstadsudvidelse, der startede før 2. verdenskrig, men først for alvor kom i gang i efterkrigstiden. Herunder hører udover Frederiksberg også de store omegnskommuner Gladsaxe, Gentofte, Ballerup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Tårnby m. fl. Området havde i 2006 knap 1,1 million indbyggere. Dette område er opgjort efter Danmarks Statistiks definition af et byområde fra og med 1999. Førhen opgjorde man Hovedstadsområdet til 1,4 millioner. Idag har man udskilt en række byer som Solrød Strand og Køge, dels fordi de ikke bebyggelsesmæssigt hænger sammen med den øvrige del af Hovedstadsområdet (se definition af byområde), dels fordi man sandsynligvis overfor erhvervslivet har ønsket at synliggøre disse byers indbyggertal. Også byernes indlemmelse i Region Sjælland fremfor Region Hovedstaden kan have betydning.
• Ofte tales der endvidere om Region Hovedstaden der indbefatter Nordsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde-området. Regionen har 1,6 millioner indbyggere. Denne region må ikke forveksles med Hovedstadsregionen som indtil 2007 bestod af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt de tidligere amter, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Dette indbyggertal opgjordes til ca. 1,8 millioner.
• Med bygningen af Øresundsbron i 2000 blev København centrum for en ny by-region, der på geografsprog kaldes metropolregion, kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg, og det østlige Sjælland, har i alt cirka 2,5 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3,5 millioner indbyggere.

Demografi

Der findes ikke længere statistiske beregninger for Storkøbenhavns samlede indbyggertal, da Region Hovedstaden ikke inkluderer de sydlige forstæder i Greve Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune. Danmarks Statistik leverer indbyggertallene til Københavns Kommune, og hvis man tager tallene fra Region Hovedstaden (trækker dem fra Bornholm fra) (1.973 km²;1.603.008 indb.;812 indb./km²) og lægger dem sammen med tallene fra Greve Kommune, Solrød Kommune, Køge Kommune samt Roskilde Kommune og Lejre Kommune får man et befolkningstal (2008) på 1.835.467 på et areal på 2.673 km². Dette giver en befolkningstæthed på 686 indbyggere pr km². Danmarks Statistik (og Københavns Kommune) har givet de nævnte 5 kommuner i Region Sjælland betegnelsen Østsjælland. Vallø Kommune, 83,83 km², er nu en del af Stevns Kommune og henhører statistisk set til Sydsjælland. Dvs. at 33,5% af Danmarks befolkning bor på 6,3% af landets (land)areal. De 18 kommuner, som helt eller delvis indgår i Hovedstadsområdet 1. januar 2007, er det tættest befolkede areal i Danmark med 1.145.804 indbyggere.

Til højre ses en graf over udviklingen i indbyggertallet i Københavns Kommune (den centrale bykommune) (fra 1971 1. januar, der var den første måling efter kommunalreformen). Dette tal indbefatter hverken Frederiksberg eller omegnskommunerne, og skal derfor ikke opfattes som storbyen Københavns indbyggertal. Da dette er sagt, er det også forståeligt, at tallet falder indtil midten af 1990'erne: Grundet forøget kommercialisme i centrum er folk flyttet ud.

Nedenfor er tabeller over indbyggertal fra ældre tider.

År Dato Folketal 1450 ca.4-5.000 1500 ca.10.000 1650 ca.30.000 1700 ca.65.000 1769 15.1. 80.000 1787 1.7. 90.032 1801 1.2. 100.975 1840 1.2. 120.819 1850 1.2. 129.695 1860 1.2. 155.143 1870 1.2. 181.291 1880 1.2. 234.850 1890 1.2. 312.859

År Dato Folketal 1901 1.2. 360.787 1901 1.2. 400.575 1910 453.576 1911 1.2. 462.161 1920 556.944 1921 1.2. 561.344 1930 608.649 1930 5.11. 617.069 1940 5.11. 700.465 1950 7.11. 768.105 1960 26.9. 721.381 1970 9.11. 622.773

Turisme og Kultur

Københavns nye operahus

Københavns Domkirke set fra Nytorv

Det Ny Teater, set fra Vesterbros Torv

Den Hirschsprungske Samling. 2004

Fil:Rosenborg07.jpg

Rosenborg Slot

Københavns kommunes rådhus

Seværdigheder

Københavns svar på Eiffeltårnet og Colosseum er den kun 1,25 meter store statue af Den lille Havfrue, som sidder på en sten ved Langelinie. Statuen blev kreeret af Edvard Eriksen på foranledning af brygger Carl Jacobsen og indviet den 23. august 1913. For at kunne gengive H. C. Andersens eventyrfigur Havfruen havde Edvard Eriksen lånt inspiration til ansigtet fra skuespillerinden Ellen Price og til kroppen sin egen kone Eline. En anden stor attraktion er verdens næstældste forlystelsespark Tivoli (den ældste er Dyrehavsbakken) beliggende mellem Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Haven blev åbnet af Georg Carstensen i 1843, og lå dengang umiddelbart uden for voldene, i et område der endnu ikke var blevet bebygget.

En del af de københavnske hovedattraktioner er konsekvenser af Christian 4. arbejdsraseri. Rundetårn, der i grunden er et kirketårn, Børsen, Nyboder, hele bydelen Christianshavn, Rosenborg samt meget mere er bygget i hans periode.

Hele Frederiksstaden der blev anlagt i 1748 er også en seværdighed, med Amalienborg og Marmorkirken som de største attraktioner i dette område. En af de mere uplanlagte men ikke mindre attraktioner er Fristaden Christiania beliggende allerøstligst på Christianshavn op ad de gamle volde på gammelt flådeterræn.

Af nyere seværdigheder kan bl. a. nævnes det kongelige biblioteks tilbygning den sorte diamant og den nye opera.

Amalienborg Assistens Kirkegård Christiania Den lille havfrue Experimentarium Fælledparken

Kastellet Københavns Havn Københavns Zoo Langelinie Nyboder

Operaen Rosenborg Slot Rundetårn Tivoli Tycho Brahe Planetarium

Teatre og operaer

Det mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Hovedbygningen er fra 1874. Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som dette teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker. Man kan opleve opera både i de gamle teaterbygninger ved Kongens Nytorv, men siden 2005 har den primære scene for opera været det kongelige teaters nye Operaen ved havnen. Et Skuespilhus, der også skal tilhøre det kongelige teater, er under konstruktion ligeledes ud til havnen.

Aveny-T Betty Nansen Teatret Café Teatret Folketeatret Husets Teater Det Kongelige Teater

Det Ny Teater Nørrebros Teater Rialto Teatret Teatret ved Sorte Hest Østre Gasværk Teater

Museer

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet der blev grundlagt i 1807 er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Udover et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f. eks. Solvognen, rummer museet også en imponerende møntsamling. Der findes også en del genstande fra resten af verden, bl. a. antiksamlinger fra middelhavsområdet. Tøjhusmuseet fra 1838 beliggende i de gamle flådeudrustningshaller fra Christian 4.´s tid rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

Statens museum for kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange antikke figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Ny Carlsberg Glyptotek grundlagt af brygger Carl Jacobsen i 1882 har en samling af skulpturer fra antikken, bl. a. et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen samt billeder af skagensmalerne.

Arbejdermuseet Bakkehusmuseet Cisternerne Dansk Skolemuseum Frihedsmuseet Geologisk Museum Den Hirschsprungske Samling

Kunstindustrimuseet Københavns Bymuseum Louis Tussaud's Wax Museum Museum Erotica Nationalmuseet Ny Carlsberg Glyptotek Politihistorisk Museum

Post & Tele Museum Det Danske Revymuseum Rosenborg slot Statens Museum for Kunst Storm P Museet Thorvaldsens Museum Zoologisk Museum

Kulturby 96

I 1996 var København Europæisk kulturby. Det betød at man gennem året startede og gennemførte en lang række projekter indenfor såvel alternativ som folkelig kultur. Projektleder Trevor Davies stod i spidsen for et samlet budget på næsten en milliard, og 40 ansatte på kontoret ved Amagertorv

Blandt de projekter, der blev startet som en del af Kulturby 96, som stadig eksisterer, er følgende:

• VEGA
• Øksnehallen
• Arken
• Kalejdoskop
• Helsingør Kulturværft

Uddannelse i København

Udover folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København – blandt andet Københavns Universitet (KU), som er Danmarks ældste universitet og samtidig med på listen over verdens 100 bedste universiteter. Herudover kan følgende højere uddannelsesinstitutioner nævnes.

• Copenhagen Business School (CBS)
• IT-Universitetet i København
• Kunstakademiets Arkitektskole
• Danmarks Designskole
• Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM)
• Den pædagogiske professionshøjskole i Region Hovedstaden
• Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden

Arkitektur

København er berømt for at have en enestående balance mellem ny og gammel arkitektur. Således fremstår store dele af Indre by ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Hvor andre byers byplanlæggere ville have revet gamle bygninger ned for at bygge nyt, har man flere steder valgt at lade nyt vokse sammen med det bestående, som fx Statens Museum for Kunst og Den Sorte Diamant.

Gamle industrianlæg er blevet omdannet til luksusboliger i verdensklassearkitektur, som fx Kongens Bryghus (1997) af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, Torpedohallen (2003) af Tegnestuen Vandkunsten og Havnestad-siloerne. Ved opførelse af nye bykvarterer medtænkes og bevares ofte oprindelige bygninger i helhedsplanen, fx Amerika Plads i Søndre Frihavn.

Fra middelalderen

Store bybrande (bl.a. 1728 og 1795) og bombardementer (1807) de seneste århundreder har medført, at ganske få rigtig gamle bygninger står tilbage i den ældste del af byen. Pga. brande er de ældste boligejendomme i Indre by højst 370 år gamle, og bl.a. Vor Frue Kirkes storslåede gotiske klokketårn gik tabt under englændernes angreb i 1807. Sankt Petri Kirke fremstår som den eneste københavnske kirke i Indre by, der i store træk er bevaret fra middelalderen, dvs. 1400-tallet. Tårnet er fra 1500-tallet, mens det specielle rokokospir dog først blev rejst i 1757.

Nikolaj Kirkes tårn er fra 1591, men det nuværende spir (1910) er en rekonstruktion af det oprindelige fra 1669.

1600- og 1700-tallet

Af alle Christian 4.s pragtbyggerier fremstår Børsen (1619-25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur med bl.a. sine ni gavle, børsrampen og det berømte dragespir.

1700-tallet blev et stort arkitektonisk århundrede for byen: Ridebaneanlægget med Marmorbroen (1745) stammer fra det første Christiansborg Slot og er tegnet af Nicolai Eigtved i wienerbarok og fransk rokoko. Det betragtes som et af Europas smukkeste arkitekturmonumenter fra første halvdel af 1700-tallet.

Eigtved var også arkitekten bag den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat af Frederik 5. i 1749. Centralt blev der anlagt en stor ottekantet plads, Amalienborg Slotsplads, med fire adelspalæer, opført i 1750erne i dresdener-inspireret rokoko. Anlægget regnes for et hovedværk inden for dansk bygningskunst og omkranser J.F.J. Salys mesterværk: Rytterstatuen af Frederik 5. På tværs af slotspladsen løber bydelens hovedakse, som har sit udspring i Frederikskirken (Marmorkirken), færdiggjort i 1894 af Jardin/Meldahl i italiensk barok. Kuppelkirken betragtes som et senklassicistisk mesterværk. Kirkerummet er 46 meter højt, og kuplen spænder 31 meter. I modsatte ende af aksen ligger Amaliehaven (1983) ud til havnen, og i 2004 blev aksen afsluttet med Henning Larsens Operahus.

Det tredje særlige bygningsværk fra 1700-tallet er Lauritz de Thurahs verdensberømte snoede trappespir på Vor Frelsers Kirkes tårn (1752) med en 3 meter forgyldt Kristusfigur på toppen.

1800-tallet

1800-tallets store arkitekt C.F. Hansen tegnede Domhuset (1815), oprindelig Københavns femte rådhus, og Københavns domkirke Vor Frue Kirke i meget ren klassicistisk stil med henholdsvis dorisk og jonisk tempelportal.

I slutningen af århundredet stod V. Dahlerup for nogle af byens fineste bygninger: Det kgl. Teater (1874) og Magasin du Nord (1894) i fransk renæssance, samt det monumentale Statens Museum for Kunst (1896) inspireret af italiensk renæssance.

1900-tallet

En solnedgang i maj måned spejler sig i Nationalbankens facade. Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen.

Det 20. århundrede blev sat i gang med Martin Nyrops mesterværk og den nationalromantiske bygningskunsts gennembrud i form af byens sjette rådhus. Københavns Rådhus (1905) er, udover at være byens mest berømte bygning, fyldt med en detaljerigdom såvel udvendigt som indvendigt med det ypperste fra alle kendte håndværk. Inspirationen spænder fra vikingekunst til norditaliensk renæssance. Den forgyldte statue af Biskop Absalon på facaden blev udført af billedhugger V. Bissen, og indvendigt optager rådhushallen 1048 kvm.

I 1911 fik byen endnu en stor bygning i samme stil: Københavns Hovedbanegård, tegnet af Heinrich Wenck, var den tredje i rækken og udmærkede sig bl.a. ved sine vældige trækonstruktioner over ankomsthal og perroner. Anlagt oven på en udgravning mellem Reventlowsgade og Bernstorffsgade blev samtlige 12 spor ført videre under ankomsthallen ad Boulevardbanen.

Tilbage på Rådhuspladsen ligger Anton Rosens Palace Hotel (1910), som er et hovedværk inden for dansk jugendarkitektur. Især det svungne indgangsparti og det 65 meter høje tårn med fire mosaikker af Johs. Kragh er iøjnefaldende.

Politigården (1924) af H. Kampmann er det mest fremstående eksempel på neoklassiscisme i Danmark. Det meget rå ydre modsvares af en indre cirkulær, åben gård med 44 dobbeltsøjler og en diameter på 44 m. Modsat indgangen til denne gård ligger en firkantet søjlehal, Mindegården, med ovenlysåbning og otte korintiske søjler.

Grundtvigs Kirke (1940) beliggende På Bjerget i Bispebjerg hører ikke til blandt de største turistmagneter, men burde være det med sin helt unikke arkitektur og imponerende størrelse. Tegnet af ark. P.V. Jensen-Klint blev kirken opført i ekspressionistisk nationalromantisme med gotiske træk, udelukkende bygget i gule mursten som landets sidste store kirke – kirkerummet er Danmarks største. Kirken fremstår som en landsbykirke i katedralformat med noget så sjældent for en dansk kirke som høje gennembrudte stræbepiller, og det mægtige tårn med den tredelte trappegavl fremhæves som et af århundredets mest specielle bygningsværker. Den omgivende bebyggelse er opført 1924-36 i samme karakteristiske stil og understreger kirkens format.

En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark med Bellevue Teatret og boligbebyggelsen Bellavista (1934-37) nord for København. Selve byen har han især præget med to bygninger: Royal Hotel (1960), hvor han stod for hotellets totaldesign inkl. møbler, bestik og farvesætning m.m., er inspireret af Lever House i New York City, mens Nationalbanken (1978) ligesom Politigården udefra fremstår som et meget lukket og afvisende bygningskompleks, men som både rummer gårdhaver og haveanlæg bag murene og glasfacaderne. Begge bygningsværker anses for at være hovedværker i dansk modernistisk arkitektur.

1970erne og 1980erne var præget af internationalt standardiseret arkitektur med få særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, som oftest i form af elementbyggeri i beton. I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer og nedrivning af kummerlige baggårdskarreer i brokvarterene. En undtagelse var dog Tegnestuen Vandkunstens postmodernistiske boligbyggerier fra slutningen af 1980erne med fantasifulde pastelfarvesammensætninger, og Jørn Utzons elegante, hvide søjlebårne Paustianhus (1987) satte standard for efterfølgende arkitektur langs Kalkbrænderiløbskajen i Nordhavnen.

Mod slutningen af århundredet begyndte en reel opblomstring. I første omgang i forbindelse med vellykkede tilbygninger til eksisterende kulturinstitutioner, såsom Statens Museum for Kunst, som C.F. Møllers tegnestue stod for i 1998.

Året efter vakte Det Kongelige Biblioteks nye tilbygning opsigt. Den Sorte Diamant af ark. Schmidt, Hammer & Lassen udmærkede sig ved sine hældende facader i sort, blankpoleret granit samt sit samspil med den eksisterende biblioteksbygning på tværs af Christians Brygge.

Efter år 2000

Det nye årtusind har allerede leveret en perlerække af nye opsigtsvækkende byggerier takket være såvel traditionsrige som helt nye tegnestuer og arkitektfirmaer fra ind- og udland. Arkitekturen har for de fleste byggeriers vedkommende været præget af et helt særegent formsprog på et højt internationalt niveau. Som noget nyt viste udenlandske arkitekter og byplanlæggere i stor stil interesse for nye byggeprojekter.

To af de største byggeprojekter gik dog til to danske arkitektfirmaer: Operaen på Holmen (2004) stod Henning Larsens tegnestue for, mens Lundgaard & Tranberg satte stregerne til Skuespilhuset (2007) skråt overfor ved Sankt Annæ Plads. Sidstnævnte stod også bag det karakteristisk runde Tietgenkollegium i Ørestad Nord.

Af andre væsentlige byggerier kan nævnes de halvfuturistiske beboelsesejendomme Gemini Residence (2005) ved Havnestad på Islands Brygge og Metropolis (2007) på Sluseholmen. Førstnævnte blev udviklet af hollandske MVRDV, og lejlighederne blev monteret imellem og uden på to tidligere frøsiloer.

Det høje arkitektoniske niveau er i visse tilfælde blevet understreget med inddragelse af anerkendte kunstnere. To særlige eksempler er boligkarreen Nordlyset (2006) på Amerika Plads, hvor C.F. Møller samarbejdede med kunstneren Ruth Campau, og Bispebjerg Bakke (2006), hvor Bjørn Nørgaard i samarbejde med Boldsen & Holm Arkitekter skabte to meget særprægede, organisk udformede bygninger.

Højhuse i København

SAS-hotellet overfor Tivoli

København har længe været en tætbebygget, men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historiske tårne, samt meget strenge bygningsregulativer. I de sidste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været 6½ etage eller ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i København til dato er tårne og spir på Københavns Rådhus, Christiansborg, Vor Frelsers Kirke samt Nikolaj Udstillingsbygning. På Amager skal der ligeledes tages højde for indflyvningen til lufthavnen hvorfor maksimal byggehøjde i Ørestaden er ca. 85 m.

Selv om København med rette har fået ry som en lav by, findes der dog en del højhuse uden for Indre by, men bemærk, at der blot er ét højhus i Indre by i Top 5. Frederiksberg Kommune er inkluderet, idet de centrale dele af København udgøres af såvel Københavns som Frederiksberg kommuner.

Nummer	Bygning	Opført	By/bydel	Højde	Etager
1	Domus Vista	1969	Frederiksberg	102 m	30
2	Carlsberg Hovedkontor	1961	Kbh./Valby	88 m	22
3	Radisson SAS Scandinavia Hotel	1973	Kbh./Vestamager	86 m	26
4	Ferring	2002	Kbh./Vestamager	81 m	20
5	Radisson SAS Royal	1960	Kbh./Indre by	70 m	22
5	Kongens Bryghus	1957 (omb. 1997)	Kbh./Vesterbro	70 m	21
5	Rigshospitalet	1970	Kbh./Indre Østerbro	70 m	17
8	Codanhus	1967	Frederiksberg	66 m	21
9	Scandic Copenhagen City	1971	Kbh./Indre by	62 m	19
9	Kobbertårnet	2004	Kbh./Indre Østerbro	62 m	16
11	Radisson SAS Falconer	1958	Frederiksberg	57 m	16
12	Danhostel Copenhagen City	1955	Kbh./Indre by	56 m	18
12	Wennberg-siloen	1960'erne (omb. 2004)	Kbh./Vestamager	56 m	16
14	Domus Portus	1961	Kbh./Indre Østerbro	55 m	17

De sidste ti år er to markante højhusprojekter blevet forkastet: Hollandske Erick van Egeraats højhuse på Krøyers Plads, og senest Norman Fosters Tivoli-hotel ved Rådhuspladsen. For at komme skeptikerne imøde offentliggjorde Københavns Kommune i slutningen af 2006 en højhusstrategi og et debatoplæg, hvori man blandt andet foreslog egnede områder til høj bebyggelse.

To igangværende områder er Ørestad, hvor der 2001-2015 bl.a. skal opføres op til 10 højhuse på 75-85 meter, og Islands Brygge Syd, hvor der fra 2007 skal bygges 10 bygninger på 12-14 etager.

Efter 2008 skal der bl.a. opføres 11 højhuse på op til 100 m på Carlsberg-grunden, og på længere sigt skal Ydre Nordhavn og Refshaleøen udvikles til byområder med mulighed for særlig høje bygninger (op til 180 meter).

Infrastruktur og transport

Bilisme

Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært her. Rundt om middelalderbyen danner H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Store Kongens gade, Bredgade og Niels Juels gade hovedfærdelsårerne i den indre by. Udenfor søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje der i ny form er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. Vejen over Langebro til Amager passeres dagligt af omkring 60.000 biler. Jagtvej, Åboulevarden, Bispeengbuen og Tagensvej er også vigtige hovedfærdelsårer for biler og busser. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Roskildevejen og Køge Bugt motorvejen.

Problemer med bilisme

København oplever lige som andre storbyer stigende problemer med forurening fra biler, busser og lastbiler i byen. Man regner med at omkring 500 københavnere dør tidligere end ellers pr. år som følge af bilpendlernes forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt. Partikelforureningen vurderes mange steder at være på størrelse med forureningen i storbyer som Paris og London. En del af grunden til at der er så høj forurening i København er at der ikke er indført regler for at busdriften skal være miljøvenlig og at der ikke er etableret park-and-ride anlæg ved passende S-togsstationer for at facilitere brugen af offentlig transport. Ligeledes har det ikke været prioriteret at bygge Havnetunnelen og grave H.C. Andersens Boulevard ned på samme måde som det er gjort i Oslo med en af de centrale gader. En del københavnske politikere ønsker dog at begrænse trafikken ved at indføre bompenge, hvilket regeringen ikke vil godkende, med henvisning til at det vil svare til at pålægge bilejerne øgede skatter. Regeringen har dog givet tilladelse til at der etableres en miljøzone hvor lastbilerne skal have partikelfiltre på. Fra 2008 gælder den for de ældste lastbiler og fra 2010 for alle lastbiler.

Cyklisme

Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel, ikke bare i den indre by, men også i brokvartererne. Københavns kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015. Dette mål skal bl.a. nås ved at udvide de eksisterende grønne cykelruter på tværs af byen.

Skinnetransport

København forsynes yderligere af en kombination af busser, metro og S-tog. S-togene kommer fra forstæderne og sætter folk af på Hovedbanegården eller Nørreport, hvorfra der er muligheder for at skifte til bus eller metro. Den første S-togslinje til Klampenborg blev indviet i 1934 og i dag omfatter S-togsnettet 85 stationer.

Metroen

Skabelon:Uddybende3 Metroens første to linjer fra Nørreport-Vestamager og fra Nørreport-Lergravsparken blev indviet i oktober 2002. Sidenhen er linjerne forlænget fra Nørreport-Frederiksberg og videre til Vanløse. I efteråret 2007 blev Lergravsparkarmen udvidet til Københavns Lufthavn. Man har vedtaget at bygge en metrocityring, der skal forbinde brokvartererne og indre by med hinanden.

Lufthavn

Københavns Lufthavn er Skandinaviens største med cirka 21 millioner passagerer om året. Den forsyner udover indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen kan komme direkte til lufthavnen.

Se også

• Frederiksberg
• Københavns Havn

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Krak kommunekort
• Hjemmeside for turisme i København
• Billedeside fra København
• Dansk Center for Byhistorie - København

Kilder

• Omfattende samling af litteratur om København trykt før 1920
• Københavns befolkningstal
• Selskabet for Københavns Historie
• Magasin om København til turister

	Dette er et stoppested for Rute 17: Europæiske hovedstæder.
	Næste stop er Kiev.
	Forrige stop var Busholdepladsen.

55°41′N 12°34′Ø LA-ikon