Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv38

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Vista-file-manager.png
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Indholdsfortegnelse

Arkiverede debatter[redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Levende personer på de forskellige wikier[redigér wikikode]

Til information hvis nogen har lyst og tid til at få det sat op til vores wiki så er der startet et projekt på meta som samkører de forskellige wikier for at se om personer er anført levende på en wiki men død på en anden: meta:Death anomalies table Mvh. Christian75 3. aug 2010, 11:40 (CEST)

Det ser ud til det for os er en mindre problem. Her er dem, som jeg har fundet:
Abu Ayyub al-Masri, Axel Axgil, Christo og June og Jennifer Gibbons.
En af dem er reelt - de andre er en del af et par. --Steen Th 9. aug 2010, 23:51 (CEST)
Der er ikke så mange fordi i ca. april var er et par stykker der gennemgik alle levende personer født før et eller andet år - det var en kæmpe opgave. Dette værktøj har den fordel at vi får en wikiside hvor vi dagligt bliver opdateret om nogen af vores "levende personer" er afgået ved døden på en af de andre wikier. mvh -- Christian75 11. aug 2010, 00:23 (CEST)
Det er en spørgsmål om prioritet. Jeg har lavet en anden liste: Bruger:Steenth/Sammenlign forskelle død/født - her sammenligner jeg født/død kategori på en lille række andre wikier. Min liste kunne bruges til at få tjekket de artikler. Jeg har tjekket nogle allerede. --Steen Th 11. aug 2010, 11:23 (CEST)


En kategori for musikere hvis kompositioner ikke er blevet spillet?[redigér wikikode]

Er der rimelighed i at vi oprettet kategorier med "tidligere folketingskandidater"?--Rmir2 4. aug 2010, 13:26 (CEST)

Den er vel egentlig blot en konsekvens af denne Kategori:Tidligere folketingskandidater?
Ledsageteksten siger "... sættes notable personer, der har været opstillet - men ikke valgt ..."
-- Mvh PHansen 4. aug 2010, 13:34 (CEST)

Lad være, at jeg ikke kender nogen af de angivne kandidater. Men vigtigere er det, at der dermed åbnes for uanede mængder af navne, der - for mig at se - er komplet ligegyldige (jeg er temmelig ligeglad med, om et eller andet mediemenneske tillige har været folketingskandidat). Jeg erindrer, at vi har haft en diskussion om rimeligheden af denne slags artikler og at konklusionen var, at det var det ikke. Intet forhindrer, at det nævnes ved en biografi at en person var opstillet, men at oprette en kategori for specielt mislykkede og/eller underkendte kandidater er da et skridt eller to for meget. Skal vi også have kategorier for forfattere hvis værker ikke blev trykt, musikere hvis kompositioner ikke blev spillet osv?--Rmir2 4. aug 2010, 14:00 (CEST)

Se også den oprindelige diskussion Kategoridiskussion:Tidligere folketingskandidater fra Det Radikale Venstre
Mon ikke nøgleordet er notabel - altså personer der af andre grunde er notable? -- Mvh PHansen 4. aug 2010, 14:18 (CEST)
De personer, der pt. er i kategorierne, er i forvejen kendte i andre sammenhænge, og en del af dem er optaget i Kraks Blå Bog. Foreløbig bliver kategorierne altså brugt fornuftigt. For mig at se er kategoriernes berettigelse primært, at man kan aflæse et partitilhørsforhold (hvilket også adskiller disse folk fra håbefulde, men succesløse kunstnere). --KLN 4. aug 2010, 14:48 (CEST)

Til -- Mvh PHansen og --KLN: problemet er, at vi ender i håbløse diskussioner om "notabilitet". Jeg noterer, at fx Paula Larrain åbenbart ikke er notabel (rent tilfældigt kan jeg huske hende fra en tidligere diskussion, og jeg er forøvrigt enig heri). Morten Skovsted er præst - er det tilstrækkeligt (skal fx alle skolelærere, politibetjente, kommunale gadefejere dermed også anses for notable?), Jakob Nørhøj var højskolelærer (skal alle aftenskolelærere, der stiller op, også anses for notable?), Asger Karstensen var bladredaktør (er redaktøren for Åndeløse Tidende også notabel?), Alex Pedersen var cykelrytter. Jeg nævner ikke disse personer fordi jeg har noget imod dem (som sagt: jeg har aldrig hørt om dem før), men alene for at vise, at begrebet notabel meget hurtigt bliver umuligt at administrere. Hvorfor skulle en sygeplejerske eller en rengøringsdame eller en kusk være mindre notabel end fx en økonom eller advokat? Kriterierne ender i personlige vurderinger. Dette er den ene side af sagen. Den anden er, at vi kan ende med et utal af komplet ligegyldige kategorier (fx sportsfolk, der aldrig har vundet noget, eller diverse mediepersonligheder, der kun er kendt for at have dummet sig i fuld offentlighed - listen kunne gøres lang) I STEDET FOR som førhen antydet om de enkelte personer, der af andre grunde finder omtale på Wikipedia at gøre en bemærkning om, at vedkommende også forsøgte sig som kandidat men ikke blev valgt - a la eksemplet Paula Larrain. Men hvis vi skal omtale samtlige partiers ikke-valgte mere eller mindre kendte folk i hver sin parti-kategori, kører vi efter min mening ud ad et sidespor.--Rmir2 4. aug 2010, 16:24 (CEST)

Det drejer sig vist ikke om notabilitet her, men kun om det fornuftige eller ikke fornuftige i at oprette en eller anden underkategori til en allerede eksisterende kategori. Måske kunne Thomas81 fortælle lidt om tanken med denne kategori: Kategori:Tidligere folketingskandidater. -- Mvh PHansen 4. aug 2010, 17:28 (CEST)


Wikisource og økonomisk historie[redigér wikikode]

Wikisource är det systerprojekt till Wikipedia som återger kildetekster, bland annat digitaliserade böcker. Nyligen togs "ProofreadPage extension" i bruk på danska Wikisource, vilket innebär att man ser en scannad boksida samtidigt som man korrekturläser texten. För att komma igång, importerade jag några verk som har scannats av Google och Internet Archive och det blev tre gamla böcker om dansk handel, som idag utgör källor till ekonomisk historia. I samband med detta har jag också skrivit biografiska artiklar om författarna i svenska Wikipedia (eftersom jag visserligen läser, men inte skriver danska).

Nu behöver danska Wikisource din hjälp med att korrekturläsa de här böckerna och att använda dem som källor i artiklar i Wikipedia. Välkomna att ställa frågor i s:Wikisource:Skriptoriet.

Den svenska artikeln Chaussé är den första som använder ett av de här verken som källa. --LA2 4. aug 2010, 17:21 (CEST)

Grüners Handelsbrevbog har en ordlista i Anhang II. En Samling af de i Handelssproget hyppigst forekommende fremmede Ord og techniske Udtryk, som bör kunna vara till hjälp både i Wikipedia och i Wiktionary. Där man kan lära sig att en Volontair, är någon "som frivilligen og uden Løn gjør Noget, f. Ex. beskjæftiger sig paa et Contoir, gaaer i Krig etc." men det krävs även volontärer till att korrekturläsa de här böckerna. --LA2 5. aug 2010, 01:23 (CEST)


Muligt hjælperedskab til linkliste?[redigér wikikode]

Hej folkens.

Jeg bruger, ved hjælp af Speciel:Hvad linker hertil, masser af tid på rettelse af flertydige til rigtige links.

Jeg har dog et forslag til forbedring af siden:

Kunne man ved siden af indtastningsfeltet og rullelisten til evt. valg af navnerum lave et afkrydsningsfelt med teksten:

Udelad henvisninger fra sider, som siden selv henviser til

eller lignende?

mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 11. aug 2010, 20:17 (CEST)

Hej Christian. Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men jeg bruger dette værktøj, som direkte viser mulighederne, og hvorfra man kan gemme rettelsen. Jeg synes ikke, det kan gøres lettere. Iøvrigt har jeg det værktøj i min venstre menu, så jeg blot kan trykke på det, når jeg er i en artikel. Mvh --Sir48 (Thyge) 11. aug 2010, 21:58 (CEST)


Politisk notabilitet?[redigér wikikode]

Jeg kan se at der er ved at komme gang i oprettelse af artikler om folketingskandidater igen, og der er jeg med på at det ikke umiddelbart giver notabilitet. Men hvad med nye politiske partier, som f.eks. Fælleslisten? Er der nogen der kan genopfriske reglerne for disse? Knud Winckelmann 15. aug 2010, 22:38 (CEST)

Så snart et parti er opstillingsberettiget, vil det være notabelt. --|EPO| COM: 15. aug 2010, 22:47 (CEST)
Hov - den var hurtigt væk! Jeg synes ikke man kan stille det så firkantet op; Historien om hele forløbet omkring Fælleslisten er både interessant og vil uanset om partiet kommer i folketinget have notabilitet ud fra en historisk betragtning. - Nico 15. aug 2010, 22:55 (CEST)
Personligt er jeg uenig, da jeg indtil videre blot ser dem som endnu en medløber på den politiske scene. Hvis de en dag bliver landsdækkende og/eller bliver repræsenterede i Folketinget, vil jeg have større respekt for dem. --|EPO| COM: 15. aug 2010, 23:39 (CEST)
Er det ikke det man kalder smagsdommeri ;-) ? At de ikke er trænede politikere ændrer jo ikke det faktum, at de udspringer af en stor frustraktion i en stor befolkningsgruppe i et udstrakt område af landet, har skabt rystelser langt ind i de lokale partiafdelinger i området, og medført en omfattende landspolitisk debat. - Nico 15. aug 2010, 23:46 (CEST)
I yderste konsekvens er vores handlinger her på stedet jo noget, der udspringer af smagsdommeri. Men lad os tage den specifikke diskussion det rette sted - brønden er til generelle/principielle diskussioner. --|EPO| COM: 16. aug 2010, 13:31 (CEST)
Fælleslisten er repræsenteret i Regionsrådet, de må være notable når de er folkevalgte. Alternativt opstillingsberettigede til folketingsvalg. --Patchfinder 17. aug 2010, 21:20 (CEST)
Lige en präcisering: Fälleslisten er ikke valgt til regionsrådet. Der er tale om medlemmer af regionsrådet, som i mellemtiden har skiftet parti. --|EPO| COM: 25. aug 2010, 14:08 (CEST)
Naah, jvf. artiklen og de stemmer jeg selv sad og talte op på valgnatten, så blev de nu valgt ind med to mandater - der har aldrig været overløbere dér. --Andreas Müller 26. aug 2010, 21:11 (CEST)
I så fald undskylder jeg min uvidenhed. --|EPO| COM: 27. aug 2010, 10:22 (CEST)
Hvordan definerer vi så "opstillingsberettiget til folketingsvalg", kræver det de obligatoriske underskrifter eller skal de blot være godkendt til at få lov til at samle dem ind?. Eksempelvis Stop Islamiseringen af Europa er de politisk notable? --Patchfinder 26. aug 2010, 21:25 (CEST)
Partier, der ikke er färdige med at indsamle underskrifter er ikke opstillingsberettigede. Indenrigsministeriet giver et parti/enkeltperson lov til at stille op, når de har indsamlet tilsträkkeligt mange underskrifter. --|EPO| COM: 27. aug 2010, 10:22 (CEST)

Jeg er tilbøjelig til at mene, at hvis/når en politisk liste er blevet repræsenteret i Folketing og/eller Regionsråd, så må de også være berettigede til omtale. Lad mig erindre om, at CD startede med Erhard Jacobsens udtræden af Socialdemokratiet, og ret mange partier - med kortere eller længere levetid - er startet på denne måde. Så må omtalen afspejle listens betydning og i det foreliggende tilfælde ser jeg ikke nogen skævhed i omtalen. Skulle det vise sig, at listen aldrig bliver valgt, vil dens omtale alligevel næppe heller blive ret stor. Og man kan vel ikke ganske afvise, at omfanget af lister og den politik, de står for og stiller op på, vil afspejle træk i tiden, herunder de etablerede partiers manglende lydhørhed over for (dele af) befolkningens holdninger.--Rmir2 26. aug 2010, 21:46 (CEST)

Der er generel enighed om, at repräsentation i Folketinget "automatisk" giver notabilitet. Personligt mener jeg ikke, at det samme bör göre sig gäldende for regionsråd, der i mindre grad har betydning (inter)nationalt. Der kan naturligvis väre undtagelser, men ovenstående mener jeg bör väre politikken. --|EPO| COM: 27. aug 2010, 10:22 (CEST)


Wikipedia 10 år - udvalg[redigér wikikode]

I anledning af Wikipedias 10-årsdag den 15. januar holder vi en konference + fest (med arbejdstitlen WikiX) på dagen. Det skal naturligvis organiseres, og til den brug har Wikimedia Danmark nedsat et udvalg, der indtil videre har to medlemmer, nemlig Jan Friberg og mig. Planen er at der skal være ca. 5 medlemmer i alt, så hvis du har lyst til at være med, så sig til. --Palnatoke 18. aug 2010, 22:32 (CEST)

Hvordan kommer et sådant udvalg mere præcist til at fungere? --Inc 21. aug 2010, 10:33 (CEST)
Jan og jeg kan udmærket finde på planer for WikiX, men der kunne jo være andre som havde ideer, vi kunne tage med (og tak til dem, der allerede har spillet ind). Når vi har en plan, forelægger vi den for Wikimedia Danmarks bestyrelse, som forhåbentlig bevilger de penge, der måtte være nødvendige.. --Palnatoke 29. aug 2010, 10:03 (CEST)


Språkrådet[redigér wikikode]

Ursäkta en svensk i Diasporan.

Är "Befolkningsfakta fra SCB, 30. juni 2010. Arealfakta från SCB, 1. januar 2010." korrekt danska? -- Lavallen 25. aug 2010, 13:59 (CEST)

Nej - det er en blanding af svensk og dansk. Pröv i stedet med:
"Indbyggertal fra SCB den 30. juni 2010. Areal fra SCB den 1. januar 2010." --|EPO| COM: 25. aug 2010, 14:06 (CEST)
Tack för det! -- Lavallen 25. aug 2010, 14:43 (CEST)
Sådär, de 90 artiklar om svenska kommuner som hade en Skabelon har nu fått nya siffror. Då tackar jag för mig för denna gång! -- Lavallen 25. aug 2010, 16:27 (CEST)
Tak! - Kåre Thor Olsen (Kaare) 25. aug 2010, 20:11 (CEST)


standardstub[redigér wikikode]

Hvor kan man se koden til f.eks. standardstub-skabelonen, altså grund-koden der danner rammen, billedet, den grønne bjælke til venstre samt tekst-formateringen? --Degn 25. aug 2010, 16:52 (CEST)

Jeg tror alle den slags skabeloner bygger på denne kode:
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:H%C3%B8nsedesign&action=edit
-- Mvh PHansen 25. aug 2010, 17:28 (CEST)

Men der ser ud som om at denne kode desværre ikke kan anvendes på en "lokal" MediaWiki-side. --Degn 25. aug 2010, 17:44 (CEST)

Jeg ved hvad du mener med en "lokal" MediaWiki-side. Er det hjemme i din egen kælder?
Så vidt jeg kan se er det en almindelig html-table der gør brug af en #switch til at vælge parametre til styleelementerne.
Se ParserFunctions
-- Mvh PHansen 25. aug 2010, 17:59 (CEST)

Du skal installere Extension:ParserFunctions på din lokale wiki før det virker. — Fnielsen 26. aug 2010, 10:08 (CEST)


Nødder at knække[redigér wikikode]

Hej, jeg har tre artikler undervejs - to nordjyske landsbyer og en sydjysk å. Det er dog lidt et mysterie at finde ud af nøjagtigt hvordan de skal defineres, du må gerne kigge ind på brugerside og hjælpe til! --Andreas Müller 27. aug 2010, 16:23 (CEST)


Generalforsamling i Wikimedia Danmark 26. september 2010[redigér wikikode]

26. september kl. 14.00 er der ordinær generalforsamling i Wikimedia Danmark. Generalforsamlingen holdes i Forsamlingshuset 5e, der ligger i Slagtehusgade 5e i København. --Palnatoke 29. aug 2010, 10:12 (CEST)


Navngivning af KZ-lejre[redigér wikikode]

Pt. er der flere forvekslinger af KZ-lejre med lokale byer, og den flertydige navngivning med parenteser er inkonsekvent. På tysk WP er de navngivet "KZ X" og på engelsk WP "X concentration camp". For at undgå megen flytten frem og tilbage i fremtiden, kunne vi måske lægge os fast på en konsekvent navngivning, fx den tyske? --KLN 30. aug 2010, 00:59 (CEST)

Jeg ser ikke problemet. Er det ikke vigtigere at artiklerne hedder det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer, end at der internt i en lille gruppe artikler er ensartet navngivning? --Palnatoke 30. aug 2010, 07:04 (CEST)
Byer, landsdele, søer osv. bør i mine øjne altid have førsteret til respektive navne. For de ting der er opkaldt efter dem bør benyttes de officielle navne, f.eks. Silkeborg Kommune og Silkeborg Idrætsforening til forskel fra byen Silkeborg, også selv om de to første ofte blot benævnes Silkeborg i respektive sammenhænge. Det andet fører alt for nemt til forvekslinger og sammenrodning jvf. diskussionerne om definitioner af København og Syd- og Sønderjylland.
Og ja, f.eks. Dachau er mest kendt som navnet på en koncentrationslejr, men det er altså også navnet på en særdeles nutidig by med 40.000 indbyggere. Mens en række andre lejre er stort set ukendte i den brede offentlighed i dag og følgelig ikke kan have særlig krav på respektive navne. --Dannebrog Spy 30. aug 2010, 14:07 (CEST)


Fundraising 2010[redigér wikikode]

Hello Wikimedians,

As many of you are aware, we are now two months away from the Fundraiser for the Wikimedia Foundation, 2010. We have lofty goals, and we can meet them and exceed them!

The meta translators are already actively engaged in the annual drive to distribute our messages and we encourage you to do the same, but we would like to point everyone to the developments we've made in banner messages- from creation to commentary to the ones that will go live for test and for the drive itself in November. It's one of our goals to make sure that all volunteers know that there is a place for them in the Fundraising drive. We've started the setup on meta for both banner submission, statistical analysis, and grouping volunteers together that would like to find specific focus and work in that area.

This year the Wikimedia Foundation is taking a proactive stance in reaching out to each and every Wikimedia project and volunteer to find innovation, collaboration, and collation of ideas from the community driven process. The staff working on this is comprised of long-time Wikimedians with as much care and concern for the success of this drive as the volunteers, and we want you to actively participate and have a voice.

Use the talk pages on meta, talk to your local communities, talk to others, talk to us. Engagement is what we strive for, without each other we would never had made Wikimedia succeed. Everyone is welcome to contact any of us on staff at any time with a timely response to follow. We actively encourage focusing discussion on meta so we can all work together.

Please translate this message into your language if you can and post it below.

See you on the wiki! Keegan, WMF Fundraiser 2010 11. sep 2010, 08:53 (CEST)

Update[redigér wikikode]

Greetings, please translate this message if you can.

Fundraising 2010 is preparing to start, and we want your project to be a part of the global movement to support free knowledge. The Wikimedia Foundation is engaging with local communities that build the projects to play an active part in this year's fundraiser. This year we will be working to best serve all the language communities by providing messages that are best suited for each location.

To do this, we need your help. We are testing messages and we want to be sure that our messages will work with your language. If it does not and your community can come up with your own banner in the spirit of supporting free knowledge, we invite you to submit your proposals and be active in this process. Wikimedia is for you, join us in supporting free knowledge in your local community! Keegan, WMF Fundraiser 2010 15. sep 2010, 07:11 (CEST)

Beat Jimmy[redigér wikikode]

Please translate this message.

The Fundraising Committee is issuing all interested community members a challenge: we want you to beat Jimmy. The appeal from Jimmy Wales and the corresponding banner have been tested head-to-head with other successful banners, and the results are clear: it's our best performing message... by a lot. This year we have a lofty fundraising goal; we need all of our banners to bring in donations like the Jimmy Appeal, but no one wants to keep the Jimmy banner up for two months. We want to run donor quotes, and other wonderful ideas, but we have to have banners that work as well as or better than the Jimmy appeal.

We've just released the highlights from a donor focus group, and the results of our donor survey. With one month to the launch of the fundraiser, the messages we test must be driven by data from our tests and surveys - we can no longer rely on instinct alone.

We've redesigned our fundraising meta pages with the Jimmy challenge; check out the survey results and propose/discuss banners that reflect these findings. Add the banners you think will 'beat Jimmy' here to be tested Tuesday October 12 against Jimmy. Keegan, WMF Fundraiser 2010 8. okt 2010, 05:07 (CEST)


Omdirigeringer[redigér wikikode]

Vi har (såvidt jeg umiddelbart kan gennemskue det) to typer redirects:

  • Synonym-redirects (hvor ét muligt lemma for et givent emne redirecter til det foretrukne lemma (stavefejlsredirects er også med her))
  • Delemne-redirects (hvor et emne indgår i en artikel om et overemne, og der redirectes fra delemnets lemma til overemnets)

Synonym-redirects kan naturligvis rettes frit, men hvis man retter et link, der går til et delemne, så det i stedet rammer overemnet, gør man det bare besværligere på lidt længere sigt, for når nogen på et tidspunkt skriver artiklen om delemnet, vil de links, der ellers pegede på delemnet, ramme forkert.

Det eneste fornuftige argument, jeg har set for at rette links, så de ikke går til delemne-redirects, er at "redirects belaster serverne", men denne belastnings størrelse har jeg ikke set nævnt - og jeg tvivler derfor på at det er noget alvorligt problem. --Palnatoke 16. sep 2010, 18:46 (CEST)

Hvis man udformer de midlertidige omdirigeringssider #REDIRECT [[Overemne#Delemne]] og udformer wikilinks i artikler [[Overemne#Delemne|delemne]] (som man plejer), vil det være nemt for en bot at udskifte "Overemne#Delemne|delemne" til "delemne", når omdirigeringssiden bliver til en rigtig artikel. --Med venlig hilsen Necessary Evil 16. sep 2010, 19:06 (CEST)
Sikkert, men hvorfor? --Palnatoke 16. sep 2010, 19:12 (CEST)
For ikke at belaste serverne unødigt. Wikipedia har fået hurtigere servere, men trafikken er vokset tilsvarende. #REDIRECT [[Overemne#Delemne]] er for dem der søger på "delemne", og [[Overemne#Delemne|delemne]] er for dem der klikker på hyperlinket. --Med venlig hilsen Necessary Evil 16. sep 2010, 19:25 (CEST)
Så længe vi ikke ser nogle tal for denne belastning, vil jeg gå ud fra at den er ligegldig. --Palnatoke 16. sep 2010, 19:39 (CEST)
Og rettelsen medfører også en belastning, fordi databasen skal have mere indhold.. --Palnatoke 16. sep 2010, 19:45 (CEST)
Da der er væsentligt flere der læser Wikipedia, end der skriver på Wikipedia, er en rettelse minimal i forhold til en masse læsere der omdirigeres. Men du vil altså vide hvor stor en procentdel af servertiden der går med omdirigeringer? --Med venlig hilsen Necessary Evil 16. sep 2010, 20:00 (CEST)
Både rettelsen og det bot-arbejde, som du foreslår, puster databasen op, hvad der rammer alle, mens det kun er de læsere, der faktisk går ind på redirecten, som giver en belastning. Og ja: Når vi ikke har konkrete tal, er det bare gætværk. --Palnatoke 16. sep 2010, 21:54 (CEST)
Det jeg fiskede efter var et konkret spørgsmål man kunne stille nogle programmører eller lignende på en.wiki. --Med venlig hilsen Necessary Evil 16. sep 2010, 23:49 (CEST)
Man skulle tro at denne slags spørgsmål havde været oppe adskillige gange allerede, og at man kunne finde dem og deres svar, men et udmærket indledningsspørgsmål kunne handle om hvor stor trafik de 76.000 omdirigeringssider har i forhold til helheden - og hvor meget det belaster serverne. --Palnatoke 17. sep 2010, 07:04 (CEST)
Og hvis redirecten ikke er der, skal folk måske ud i at bruge søgefunktionen. Den belaster vel endnu mere?? --Jørgen 17. sep 2010, 07:14 (CEST)
På enwiki har de en informationsside der hedder w:Wikipedia:Don't worry about performance, som omhandler "tænk ikke på perfomance med mindre du får andet at vide fra udviklerne", samt w:Wikipedia:Redirects are cheap.
Mht. at rette links der går via en delemne-side (eller et relateret emne der redirecter videre), er det en diskussion jeg har haft med "Dannebrog Spy" på Sir48s diskussionsside (der bliver diskuteret flere emner i den tråd): Hvor hovedargumentet for at rette links til redirects var:
Citat årsagerne til at ændre redirects til direkte links kan sådan set koges ned til tre: 1) Eftersom målet ligger under et andet navn, kan man lige så godt lede folk hen til det med det samme. Det andet er alt andet lige en unødig omvej. 2) Mindre kyndige internetbrugere (og dem er der altså en del af) kan blive forvirrede af redirects, når de tror de kommer et sted hen og så tilsyneladende havner et andet. 3) Redirects kan risikere at blive erstattet af artikler, der ikke nødvendigvis har noget med sagen at gøre. Citat
Dannebrog Spy
Men jeg deler opfattelse med Palnatoke, og mine argumenter (kan læses på enwiki (NOTBROKEN)) hvor det vigtigste er: Redirects indikerer mulige fremtidige artikler, samt at linksene ikke skal ændres i et hav af artikler. Tanken om at der i artiklerne skulle linkes til emne#overemne er uralistisk. Det ville kræve en kæmpe selvdiciplin, samt overblik. Og derudover er det ikke sikkert at underemnet eksisterer på det tidspunkt der linkes. Fx kunne et tænkt eksempel være at en artikel havde et rødt link til skoleskib, hvor der efterfølgende var en oprettede skoleskibs-artiklen som et redirect til skib, og til sidst var der en der lavede et pipe [[skib|skoleskib]] i den fiktive artikel. Disse links er efterfølgende utroligt tidskrævende at ændre tilbage når skoleskibsartiklen blev oprettet (det kan ikke gøres automatisk, samt det kræver at der er en der gør det).
Og mht. performance kan dawiki (nok) gøre lige hvad vi vil - vi har stort set ingen artikler og dem vi har er meget korte. For øvrigt noget der belaster serveren er artikler med mange (komplicerede) skabeloner, specielt {{ref}} {{cite}} fordi den bruges så tit (og en af hovedårsagerne til at lange artikler er længe om at loade, samt at det overvejes at lave ref om til en extension i stedet for en skabelon.)
Her kan man læse om performance mht. redirect:
Citat Database updates — that is, write operations — are many orders of magnitude more expensive on the servers than database queries — that is, read operations. A recent benchmark showed that fixing a redirect is approximately ten thousand times more expensive for the server than following that redirect. Citat
Christian75 17. sep 2010, 13:24 (CEST)
Da wikilinket indeholder nummertegnet ( # ), vil en robot snildt kunne ændre linkene. Men, hvis jeg læser Christian75's indlæg rigtigt, så skal 10.000 læsere omdirigeres før belastningen svarer til én rettelse af linket. Jeg ved ikke hvor mange læsere Wikipedia har, men da vi deler servere med en.wiki, og de selv skriver at "redirects are cheap", vil jeg nu fraråde [[Overemne#Delemne|delemne]] i de tilfælde hvor "delemne" har kød nok på til en fremtidig artikel. Derimod bør der strammes op på delemne-redirects fx med #REDIRECT [[Overemne#Delemne]], da det kan virke forvirrende på brugerne at de klikker på "[[delemne]]" og kommer et andet sted hen og selv skal rulle ned til delemne-afsnittet. --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. sep 2010, 17:38 (CEST)


Fejl i skabelon[redigér wikikode]

Der er et par stavefejl i skabelonen for data om søer. Vil en administrator være sød at rette dem:

"Max.længde" skal være Maks. længde. Måske skulle "Bredde" også være Maks. bredde.

"Overflade areal" skal være Overfladeareal.

"Max.dybde" skal være Maks. dybde.

"Vand volumen" skal være "Vandvolumen" - måske er det overflødigt at skrive "vand". Og måske er "rumfang" mere almindeligt.

--Thathánka Íyotake 20. sep 2010, 03:58 (CEST)

Det behøver man ikke være administrator for at lave om på, men alle de artikler, der bruger skabelonen skal ændres efterfølgende. Hvis det virker uoverskueligt, kan du bede en botoperatør om hjælp på WP:BF. Og hvis du en anden gang har behov for hjælp af en administrator, bør du benytte WP:AOA :-).
- Sarrus (db) d. 20. sep 2010, 10:27 (CEST)
Jeg har rettet ovenstående (og lidt mere). Så længe der kun rettes tekster i forspalten, kræver det ikke artikelændringer. Mvh --Sir48 (Thyge) 20. sep 2010, 11:17 (CEST)
Okay - nu er jeg ikke helt med. Betyder det, at det gradvis rettes overalt? --Thathánka Íyotake 20. sep 2010, 19:23 (CEST)
Det ser ikke ud til at den bruges overhovedet, den nævnes blot tre steder. I stedet bruges denne "Skabelon:Sø". -- Mvh PHansen 20. sep 2010, 20:18 (CEST)
Hmm, nu er jeg desværre forvirret på et højere plan. Nu du siger det, kan jeg godt se, at der er forskellige infobokse forskellige steder, ikke nogen standardiseret. Det skulle måske ændres. Men det er stadig forskelligt, hvad der står i redigeringsvinduet og på siden. Tør ikke rigtig begynde at lave det om.
Den boks, jeg mener, hedder vist Infoboks:Sø. Jeg lagde mærke til det, da jeg læste om Vättern... --Thathánka Íyotake 21. sep 2010, 00:02 (CEST)
Skabelon:Sø hedder nu Skabelon:Infoboks sø, og jeg har rettet forspalten i den også. Den slags rettelser har øjeblikkelig virkning. Mvh --Sir48 (Thyge) 21. sep 2010, 03:36 (CEST)


Californien eller Kalifornien?[redigér wikikode]

Hvorfor kan det ikke hedde Kalifornien? ligesom på svensk og tysk?

Hvorfor ændre California til Californien? i stedet for navnet som helhed? Rusty Nail 24. sep 2010, 18:59 (CEST)

Hvilken kilde har du med "Kalifornien" på dansk? --Med venlig hilsen Necessary Evil 25. sep 2010, 01:57 (CEST)
Ifølge Retskrivningsordbogen hedder det Californien på dansk - den kender ikke Kalifornien. Og vi regner normalt RO for autoritativ. Mvh. Arne (Amjaabc) 25. sep 2010, 07:51 (CEST)

[redigeringskonflikt

Ordet indgår faktisk i KorpusDK, men svaret på spørgsmålet er vel bare, at "sådan er det nu en gang". Man kan så finde det interessant at Californien som den eneste amerikanske delstat har et andet navn på dansk end på engelsk, og en detalje i denne sammenhæng er så, at vi i modsætning til svensk og tysk skriver det med c. --Palnatoke 25. sep 2010, 07:58 (CEST)

[redigeringskonflikt

Se også optakten til dette spørgsmål på Diskussion:Californien#Kalifornien eller Californien? -- Mvh PHansen 25. sep 2010, 08:02 (CEST)

Jeg har ikke nogen kilde med Kalifornien på dansk, men jeg forstår bare ikke hvorfor vi i det danske sprog ændrer California til Californien i stedet for ordet som helhed, hvilket resultere til Kalifornien ligesom på svensk og tysk. At sige sådan er det nu en gang er et ubrugligt argument, jeg vil gerne have ordentlige argumenter på bordet for hvorfor det skal hedde Californien på den danske wiki også selvom det er det officelle, men jeg tror flertallet ligesom mig vil have at der skal stå Kalifornien hvilket også kan udbrede k stavelsen af staten på dansk --Rusty Nail 25. sep 2010, 13:23 (CEST)

Hvorfor skulle flertallet vælge den forkerte stavemåde? Man har i sin tid valgt at California skulle oversættes til Californien på dansk, så forstår slet ikke hvorfor du vil ændre noget der står i RO. Vi kan jo heller ikke bare ændre navnet på f.eks. Liechenstein til Liktenstejn bare fordi det er sådan det udtales. Hvis vi skal til at ændre Californien, skal vi jo også til at ændre det faktum at C godt kan udtales som K og dermed vil andre navne som Carsten, Claus, Clara osv. også skulle ændres. Navnet på staten er på dansk nu engang Californien, selvom navnet på svensk og tysk er anderledes. På tysk hedder Argentina nu også Argentinien, men derfor skal vi da vel ikke også kalde det for Argentinien skal vi? Tøndemageren 25. sep 2010, 14:02 (CEST)
Rusty: Jeg kan kun anbefale dig at kontakte folkene bag retskrivningsordbogen og forelægge dem problemstillingen. På wikipedia følger vi den danske retskrivning, men skulle nævnet bag ordbogen ændre stavemåden til "K", gør vi selvfølgelig det samme. Pointen er at du skal rette kritikken mod folkene bag retskrivningsordbogen - og ikke os på wikipedia. --Hubertus 25. sep 2010, 14:06 (CEST)

Jeg mente at flertallet nok ligesom mig vil have at navnet skal være Kalifornien på det danske sprog og den danske wiki, som også kan være med til at udbrede k stavelsen, men har jeg misforsået noget? jeg havde en brevveksling med Palnatoke for noget tid siden og han forklarede mig at det er ordbøger der fortæller hvordan man staver det ene og det andet på dansk. Sjovt først så bliver jeg sendt hen til at diskutere Californien også bliver jeg sendt ind til Landsbybrønden og nu bliver jeg sendt ind til retskrivningsbogen, hvad bliver det næste? personligt ville jeg ikke have noget imod hvis vi fjernede c eller x fra det danske alfabet for vi bruger dem jo aldrig ligesom de heller ikke har ü, ä, ö og ß i det tyske alfabet.--Rusty Nail 25. sep 2010, 14:24 (CEST)

@Rusty nail: Jeg tror det er nødvendigt at gøre det klart for dig, at Wikipedia udelukkende er beskrivende, ikke trendsættende eller meningsskabende. Wikipedia er en encyklopædi, hvis eneste formål er "at samle summen af al menneskelig viden." Som sådan har Wikipedia ingen politiske argumenter eller agendaer, og er ingenlunde ude efter at ændre (eller bevare, for den sags skyld) samfundet. Wikipedia forsøger blot at beskrive verden, som den er. Netop derfor skal ønsker om ændringer rettes mod de, der har magt til - og ønske om - at gennemføre sådanne, i dette tilfælde folkene bag Retskrivningsordbogen. Jeg tror ikke, du vinder gehør for at Wikipedia skal fratræde sin Neutral Point of View-politik, heller ikke for Californiens/Kaliforniens skyld. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 14:43 (CEST)
En hurtig Google-søgning på dansk giver 312.000 træffere på Californien mod kun 3.280 for Kalifornien. Rusty Nails hævdede flertal er med andre ord i virkeligheden en ganske beskeden minoritet. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 14:57 (CEST)

Det er jo fordi at Californien er kommet ind i retskrivningsbogen og er blevet til den officelle stavning og folk så staver det efter den, men jeg tror at flertallet der går op i hvordan det skal staves ligesom mig og Palnatoke bedst kan lide at det staves Kalifornien.--Rusty Nail 25. sep 2010, 15:17 (CEST)

Salmonsen siger "Kalifornien". Det burde afgøre sagen.--Rmir2 25. sep 2010, 15:24 (CEST)
Hvorfor afgøre den side det? Så vidt jeg lige kan se, har den noget med et svensk universitet at gøre og ikke så meget Danmark? Den danske retskrivningsordbog siger "Californien" - så det må absolut være den der har ret! Tøndemageren 25. sep 2010, 15:36 (CEST)
Tøndemageren: Jeg tror nu Rmir2 var sarkastisk. Salmonsen stammer fra 1915-1930, så dens oplysninger er i mange tilfælde, herunder dette, forældede.
Rusty Nail: Du tror og du tror. Det er ikke beviser. Retskrivningsordbogen og Google-resultater er derimod håndfaste fakta, og det er dem, vi holder os til. Og i det her tilfælde er Californien både den autoriserede stavemåde og den langt mest benyttede. Ville folk det anderledes kunne de frit have skrevet Kalifornien, men det er altså åbenlyst de færreste der gør det. Og da Wikipedias princip er at følge de autoriserede stavemåder eller evt. flertallets (de er ikke nødvendigvis identiske), så bliver resultatet, ja, Californien.
Det er så muligt, du vil propagandere for, at det skal være Kalifornien, men det må du gøre andet steds. Har du held med det og navnlig kan bevise det, kan vi rette ind, men foreløbig bliver vi, hvor vi er. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 15:41 (CEST)
I tråd med ovenstående kan jeg ingenlunde se, at dén reference kan andet end at cementere, at "Kalifornien" er en arkaisk version, der forlængst er blevet forladt. Samme Salmonsens påstår her at "kun i Forretningsanliggender kan en hvid og en >>farvet<< have noget med hinanden at gøre. Selskabeligt Samvær mellem dem er umuligt, blandede Ægteskaber er i Sydstaterne forbudt ved Lov og hindres overalt i U.S.A. ved den offentlige Mening..." Hvor mange år ligger dette tibage? --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 15:48 (CEST)

Som sagt er der mange folk der ikke går op i om det staves Californien eller Kalifornien, de kigger bare efter retskrivningsbogen, og det er ligesom det der skaber alle de resultater af c-stavelsen på google, men flertallet af dem der rent faktisk går op i hvordan det skal staves på dansk kan bedst lide Kalifornien.--Rusty Nail 25. sep 2010, 15:57 (CEST)

Set i lyset af alt det ovenstående, bør du underbygge din påstand med en kilde. --Jørgen 25. sep 2010, 16:06 (CEST)

Kan du slet ikke tænke selv og drage en konklusion?--Rusty Nail 25. sep 2010, 16:13 (CEST)

Det er ligegyldigt, hvad folk kan lide eller ikke lide. Wikipedias opgave er at beskrive det, der er. Wikipedia forholder sig ikke til det, der burde være. Derfor, med mindre du kan finde kilde for din påstand, holder den ikke megen relevans på dette site. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 16:16 (CEST)
(redigeringskonflikt) Med det svar kan jeg nemt konkludere at denne debat er slut nu - i hvertifald for mit vedkommende. Tidsspilde. Og lige et velment råd til dig: Vi er alle frivillige, og vil meget gerne hjælpe nye godt på vej. Men ingen vil spilde deres fritid med håbløse diskussioner. Hvis du vil have en fremtid herinde, så lyt til de råd og vejledninger, du får. Mvh --Jørgen 25. sep 2010, 16:22 (CEST)

Hvad vil du med en kilde? tænk eller find dog selv en, jeg har da ikke påstået at Kalifornien er det officelle navn.

Desuden har reskrivningsordbogen eventuelt en email adresse?--Rusty Nail 25. sep 2010, 17:12 (CEST)

Kilder er basis for alt, hvad vi skriver på WP. Derfor. Prøv eventuelt at undersøge denne side for kontakt til RO. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 17:21 (CEST)

Et forslag til overvejelse: Kunne man ikke bare indlede med "Californien" (tidligere Kalifornien, engelsk: California)". Derved er det tilkengegivet, at "Californien" er gældende stavemåde, men "Kalifornien" derimod anses for forældet, mens der er taget hensyn til den gældende engelske stavemåde? Vel vidende, at Rusty Nail næppe bliver henrykt over dette anser jeg det for et for alle godtageligt kompromis. venlig hilsen --Rmir2 25. sep 2010, 17:31 (CEST)

Udmærket måde at afslutte på – se for eksempel Peking hvor metoden anvendes. -- Mvh PHansen 25. sep 2010, 17:50 (CEST)

Citat af Rusty Nail: "At sige sådan er det nu en gang er et ubrugligt argument, jeg vil gerne have ordentlige argumenter på bordet for hvorfor det skal hedde Californien på den danske wiki..." Til det at sige er der: At du vil have at det skal staves med K er et ubrugeligt argument, jeg vil have kilder og ordentlige argumenter på bordet hvorfor det skal hedde Kalifornien (når (næsten) ingen bruger det). --Thomas 25. sep 2010, 21:33 (CEST)

Jeg har jo argumenteret for hvorfor det bør staves med k, men jeg kan godt gentage mig selv, og det er at hvorfor ændre navnet til Californien i stedet for navnet som helhed, hvilket ligesom på svensk og tysk resulterer til Kalifornien for på dansk er k også et mere anvendt bogstav end c, så det er nok for engelsk at skrive det med c stavelsen. Ligesom det også er for engelsk at sige nia i stedet for nien.

Ja og som sagt er grunden til at ingen bruger k stavelsen vel fordi at det ikke står i retskrivningsordbogen, 90% af dem går ikke op i om det skal staves med k eller c, men 90% af dem der rent faktisk går op i det kan bedst lide Kalifornien, man ville også have fået ligeså mange resultater på svensk og tysk hvis der stod Californien i deres retskrivningordbog.--Rusty Nail 25. sep 2010, 22:16 (CEST)

[ANALOGI]: Jeg synes fx at det er vildledende at det hedder BLYanter, når der ikke er bly i dem længere. Så kunne jeg omdøbe artiklen blyant til… grafitant. En hel masse mennesker læser Wikipedia og efterhånden vil de bruge ordet i stedet for blyant, så Sprognævnet tvinges til at indføre grafitant i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Det er nogenlunde det du vil med Kalifornien - folk skal tænke selv og drage konklusionen at ordet er mere logisk. Men Wikipedia er ikke beregnet til at røgte det danske sprog for ulogiske ord.
Du har ikke svaret på hvad du mener om kompromisset: "Californien" (tidligere Kalifornien, engelsk: California)".--Med venlig hilsen Necessary Evil 25. sep 2010, 22:45 (CEST)
Rusty Nail: Din argumentation bliver ved med at halte. Hvor meget eller lidt man ændrer et navn, når det oversættes til et andet sprog, er i de fleste tilfælde revnende ligegyldigt, så længe modtageren forstår en. Og da vi her skriver på dansk, gælder det at dansktalende skal kunne forstå os. Hvad de gør på svensk og tysk angår som udgangspunkt ikke os. At k bruges mere på dansk end c er heller ikke noget gangbart argument, for der findes stadig masser af andre ord med c (cykel, cigar, Christianshavn etc.).
Retskrivningsordbogen påvirker utvivlsomt mange, men den slår ikke igennem i alle sammenhænge, og nogle gange er den decideret ude af trit med virkeligheden. Vi har haft nogle gevaldige diskussioner om den altid skal følges, eller man godt kan undtage, når fagfolk bruger andre stavemåder. Der er dog ikke opnået konsensus eller afgørelse om hverken det ene eller andet. Til gengæld bliver Retskrivningsordbogen selv ændret af og til. Men for både Wikipedia og Retskrivningsordbogen gælder, at andelen af afvigelser skal være betydeligt, før det får alvor kan finde støtte. Og her rækker dine angiveligt 9 % ikke ret langt og Google-tallenes nok mere sandsynlige 1-2 % slet ikke. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 22:52 (CEST)

Tja, wikipedia kan da sagtens udbrede ord, så det snart ikke er ulogisk længere og cigar og Christian er jo slet ikke blevet oversat fra engelsk til dansk ligesom med Kalifornien hvor vi ikke har oversat hele ordet i stedet for.--Rusty Nail 25. sep 2010, 23:17 (CEST)

Et godt råd: Lad være med at fremture. Du har utvetydigt fået at vide, at Californien er den måde, denne delstat staves. Der er ikke så meget at diskutere, og slet intet at diskutere i dette forum. --Palnatoke 25. sep 2010, 23:37 (CEST)
Og bare for at skære det ud i pap (ironi er vist spildt her): Wikipedias formål er at beskrive verden som den er, herunder også de ting man ikke man ikke bryder sig om eller er uenig i. Wikipedia skal derimod ikke benyttes til udbrede alternative verdensopfattelser, stavemåder og andet man mener bør ændres. Se også Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 23:46 (CEST)

Siden vi næsten alle er enige om at det bør hedde Kalifornien så forstår jeg simpelthen bare ikke hvorfor vi ikke ændre det til Kalifornien på den danske wiki, og jeg forstår overhovedet ikke hvad der er galt med at udbrede det.--Rusty Nail 26. sep 2010, 00:04 (CEST)


Kategorien Økonomi[redigér wikikode]

Nu har jeg siddet og flyttet en helt masse små artikler fra kategorien økonomi. Hovedkategorien er vel ofte et sted hvor alle mulige artikler ender som egentlig hører til et eller andet sted under hovedkategorien. Men hold da op hvor er der mange små artikler med masser af overlap til de andre ligeledes små artikler. Jeg tror det gælder især denne kategori. Måske fordi økonomi er noget de fleste skal have penge for at beskæftige sig med. Jeg kunne imidlertidig godt tænke mig at vi havde nogle artikler der fortalte lidt om hvad vi danskere bruger vores skattemidler til og hvordan udviklingen egentlig er. Er det f.eks. rigtigt at vi bruger flere og flere penge til sundhedssektoren? Derudover kunne jeg godt tænke mig at finde ud af hvor mange administrationsmedarbejdere der er i nogle af kommunerne.--Lena Dyrdal Andersen 30. sep 2010, 19:11 (CEST)

Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive relevant med særskilte artikler om de emner. Men måske nogle ord om det i en mere generel artikel om landets økonomi, der jo passende kunne oplyse, hvordan skattepengene fordeles ud i samfundet )og på hvad). --|EPO| COM: 30. sep 2010, 19:50 (CEST)


Kriterier for virksomhedsartikler[redigér wikikode]

Jeg har i min personlige sandkasse (Bruger:EPO/Ny artikel) oprettet et udkast til, hvilke kriterier, vi skal vurdere virksomhedsartikler ud fra. Teksten er sakset fra biografi-kriterierne. Men der skal noget mere kød på eksemplerne for notabilitet/ikke-notabilitet.

Så opgaven består dels i vurdering af de allerede opsatte kriterier, samt tilførelse af nye. --|EPO| COM: 5. aug 2010, 22:49 (CEST)

Umiddelbart ser det fornuftigt ud, om end der er nogle ting, der skal rettes til. F.eks. er det lidt uklart hvad der menes med "Virksomheder med årlig omsætning under 5.000.00.000 EUR". Mon ikke der er kommet et par nuller for meget med der? Alternativt burde der måske anføres et beløb i danske kroner. Dels vil en stor del af de unotable virksomheder, folk kunne tænkes at skrive om, nok netop være danske. Og for virksomheder udenfor eurozonen vil det være nemmere at regne tallene om.
"Bruun's Galleri" bør udskiftes med "det lokale indkøbscenter". Vi kan ikke forvente at alle er lige bekendte med butikslivet i Århus.
Til tæt på-afsnittet skal tilføjes fremtrædende konkurrenter og folk, der er eller har været involveret i klage- og retssager vedrørende firmaet. Også gerne virksomhedens egne medarbejdere i det hele taget. "Ledende medarbejdere" er et lidt vidt begreb, og det er jo ikke nødvendigvis dem, der står for det daglige arbejde med salg og markedsføring.
Til de klart notable bør tilføjes statslige virksomheder (dog ikke tvangsnationaliserede) og selskaber staten har betydelige aktieposter i. Derudover måske nogle områder hvor alle af slagsen regnes som notable uanset størrelse. Enten p.gr.a. åbenlys almen interesse eller fordi nogle har været så venlige at skrive mere eller mindre systematisk om området. --Dannebrog Spy 6. aug 2010, 23:49 (CEST)
Det kan vara värt att påpeka att en verksamhet kan vara notabel genom sina produkter och tjänster, även om omsättningen och anställda inte når upp till angivna nivåer. Texten nämner att "Enkeltmandsvirksomheder, Håndværkere og håndværksmestre" inte är notabla, men tänk på att konstnärer och musikensembler är notabla. En tjänst som Den Store Danske Encyklopædi är självklart notabel, även om redaktionen bakom kan vara en rätt liten firma, eller en liten avdelning av ett förlag. Wikimedia Foundation har bara 40 anställda, men driver en av världens mest besökta websiter. --LA2 7. aug 2010, 05:08 (CEST)
@Dannebrog Spy: Du har desværre ret i, at der har sneget sig en tastefejl ind i omsætningsgrænsen. Der mangler nemlig et nul. Der er to nuller for meget. Valget af valuta er helt bevidst for at understrege, at Wikipedia ikke har nogen landetilknytning. Ved hjælp af forskellige nettjenester er det faktisk ret nemt at omregne mellem forskellige valutaer - uanset, om udgangspunktet er EUR eller DKK.
Jeg sørger for at præcisere tæt på-afsnittet og indføre statsejede selskaber som notable. Jeg forstår dog ikke, hvad du mener med din sidste sætning. Fordi uanset, hvor meget folk skriver om mig, vil jeg altså fastholde, at jeg ikke er notabel. Det samme må gøre sig gældende for en virksomhed: Man skal have opnået noget.
@LA2: Kunstnere og musikgrupper behandles som biografier, hvortil vi allerede har udarbejdet en række kriterier. Det er jo ikke normal praksis at beskrive omsætningstal, overskudsgrad, markedsandele m.v. for den slags personer. Tilsvarende vil Den Store Danske Encyklopædi heller ikke blive beskrevet som en virksomhed - men et bogværk udgivet af Gyldendal. Dette bogværks notabilitet kan understøttes gennem salgstal, medieomtale og omfang - præcis som andre bogværker.
Det er klart, at disse kriterier ikke er særligt gode i forhold til virksomheder/foreninger, der i høj grad drives på frivillig basis. Men hvis foreningen/virksomheden har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi, vil der være notabilitet. --|EPO| COM: 7. aug 2010, 18:39 (CEST)

Udkastet er netop blevet opdateret med en række punkter, der særligt vedrører foreninger. Medlemsandelen er fremkommet ved, at 2 % af de stemmeberettigede til folketingsvalget i 2007 svarede til omtrent 1,5 % af befolkningen. Fodboldklubber bliver tilsyneladende anset for at være notable ned til Serie 3 - svarende til 75 % af de bedste rækker. --|EPO| COM: 15. aug 2010, 23:36 (CEST)

Omsætning som kriterie støder på et problem ved virksomheder, der ikke længere eksisterer. Hvordan skal man håndtere beløb som 16.000.000 kr. i 1916-penge eller 4.321.000 britiske pund i 1974-penge? Og dertil kommer de lande, hvor valutaen er skiftet ud efterfølgende. Mens der for de virksomheder, der stadig eksisterer, gælder det problem, at valutakurserne svinger betydeligt. F.eks. her under den aktuelle krise hvor euroen rasler ned, mens både dollar, pund, yen og schweizerfrank bare stiger og stiger. Det gør sammenligningsgrundlaget skævt.
Foreninger: 1,5 % af befolkningen (spæd som olding) som medlemmer? Alene for Danmark vil det svare til lidt over 82.000 personer. Det er altså de færreste foreninger, der når op på sådanne tal, og selv mange forbund vil have svært ved det. Og for de der kan gælder, at langt de fleste kun er medlem p.gr.a. nogle fordele (f.eks. brugsforeninger), eller fordi det er man bare (f.eks. fagforbund). Skal vi derimod have fat i de foreninger, som medlemmerne faktisk har en interesse i, skal bommen sættes betydeligt lavere.
Et andet problem er at indbyggertallene for de enkelte lande svinger stærkt. 1,5 % af indbyggertallet svarer således til næsten 900.000 i Frankrig men kun omkring 500 i nabolandet Monaco. En betragtelig forskel.
Hvad sportsturneringen angår, så skal man huske, at rækkerne er inddelt i puljer i stadig større antal, jo længere ned man kommer (om end med visse regionale variationer). 75 % af rækkerne omfatter således måske kun 25 % af klubberne. Se f.eks. Danmarksturneringen i fodbold for at få et indtryk. Det skal dog i samme ombæring påpeges, at niveauet blev sat for fodbold, hvor der er mange klubber og stor offentlig interesse. Det kan ikke nødvendigvis uden videre overføres på andre sportsgrene som f.eks. curling eller volleyball. --Dannebrog Spy 25. aug 2010, 14:48 (CEST)
@Dannebrog Spy
Omsætning som kriterium bør fortsat anvendes. Men der er ikke noget i vejen for, at en virksomhed (nuværende eller tidligere) kan måles efter en eller flere andre kriterier - f.eks. antal ansatte (som i øvrigt også kan sættes til en andel af befolkningen) eller markedsandele. Hvis du har et godt forslag til et kriterium, så sæt det på. Det er jo en wiki :) Det bliver nok for avanceret: Men man kunne også sætte omsætningsniveauet til en andel af landets BNP ;)
Efter din kritik kan jeg godt se, at 1,5 % nok er i overkanten. Mit rationale var, at hvis en forening er populær nok til at blive valgt i Folketinget, må den være populær nok til at være notabel. Tallet bør nok snarere være 0,15 ‰.
Hele kunsten her består i at udarbejde retningslinjer, der kan anvendes internationalt.
Til sportsklubberne kan det også hurtigt blive noget rod, hvis vi er ude i marginaliserede sportsgrene. --|EPO| COM: 3. sep 2010, 17:38 (CEST)
Det virker svært at lave retningslinjer der er håndgribelige, om en forening fx at "den har opnået særlig omtale eller leverer en ydelse, der har væsentlig betydning/værdi". Hvad med en sætning som "markedsledere", som der står ved virksomheder: at de er ledende i deres felt - fx Danmarks Naturfredningsforening, Danske skoleelever, patientforeninger for div. lidelser - som ikke hver især trækker store medlemsskarer. --Andreas Müller 26. aug 2010, 21:08 (CEST)
@Andreas Müller
Det er en meget elastisk gummiparagraf, som kan strækkes ret langt. Egentlig indført fordi, at nogen/noget kan være notabel(t) ad andre veje end de beskrevne. Men idéen om "markedsledere" er faktisk ret god. --|EPO| COM: 3. sep 2010, 17:38 (CEST)
@Generelt
Der går nok en del uger, før jeg igen har mulighed for at arbejde videre med dokumentet. Alle er dog velkomne til at redigere i mellemtiden. --|EPO| COM: 3. sep 2010, 17:38 (CEST)

Jeg har prøvet at udtænke et kriterie-system for sportsklubber, der burde kunne bruges i de fleste klubbaserede sportsgrene og lande.

  1. Sportsgrenen skal være organiseret i et forbund under Danmarks Idrætsforbund eller tilsvarende. Kampe og resultater skal være offentligt tilgængelige, evt. mod betaling.
  2. Alle klubber der deltager på bedste nationale niveau på seniorplan er automatisk notable. Kan evt. også gælde juniorer, old boys eller hvad der nu er relevant i de enkelte sportsgrene.
  3. For øvrige niveauer gælder at der skal være skrevet artikler om de fleste klubber på de højere niveauer først. Der gås med andre ord oppefra og nedefter i udbygningen, da de højererangerende klubber alt andet lige må formodes at have større interesse.
  4. Den enkelte klub skal have deltaget i turneringer i mindst tre år. Dette for at sikre, at der er tale om klubber, der mener det alvorligt, og ikke bare overbegejstrede begyndere, der skrider, når de har tabt de første tre kampe.
  5. For særligt små lande og forbund kan evt. bestemmes, at alle klubber under det automatisk er notable. Det kunne f.eks. være tilfældet for Færøerne og Liectenstein, hvor indbyggertallene lægger væsentlige begrænsninger på antallet af klubber, og hvor en evt. grænsedragning kun vil omfatte en minoritet.

Det er muligt, at ovenstående skal modificeres i forhold til visse sportsgrene. Men hovedprincippet er, at der bør skrives om de bedste, før der gås længere ned i niveauerne (altså ligesom man f.eks. skriver om et land som helhed, før man gør om de enkelte kommuner). Men samtidig åbnes der op for, at kyndige brugere kan skrive systematisk indenfor en given sportsgren. For mens f.eks. en artikel om en enkelt volleyballklub måske ikke har den store interesse, bliver der pludselig meget mere nyttigt, hvis der er artikler om alle volleyballklubber i et givent land. Endelig tager de foreslåede kriterier også højde for, at antallet af klubber kan variere stærkt fra land til land og fra sportsgren til sportsgren. --Dannebrog Spy 24. sep 2010, 17:26 (CEST)

Din beskrivelse virker til at være tilstrækkelig bred og snæver. Det er nok vanskeligt at opsætte præcise objektive kriterier (såsom de 75 % bedste rækker), da både lande og sportsgrene kan være meget forskellige. Så jeg tænker, at løsningen må være en form for beskrivelse i løbende tekst, som du har leveret. Jeg vil nu kopiere den ind i udkastet. --|EPO| COM: 28. sep 2010, 20:42 (CEST)
Min generelle holdning er at vi skal være meget varsomme med at opstille kriterier på Den frie encyklopædi ; Det som folk ikke gider læse om er ikke i vejen for nogen, så hvis det ikke er reklame og selvpromovering har jeg ikke så mange andre kriterier. Selvfølgelig skal vi heller ikke være en vejviser, med menuer for alle landsbyens pizzeriaer ol. - Men det er vigtigt ikke at lade et kriterium overtrumfe en god, relevant og alment interessant historie. - Nico 16. okt 2010, 16:41 (CEST)
Det ville for så vidt heller ikke genere mig så meget, hvis kriterierne for sportsklubber kunne indskrænkes til nr. 1 og 4. Der er bare to problemer. Det ene er at navnlig lavere rangerende klubber har høj risiko for at blive beskrevet af folk, der selv er involveret. I modsætning til de højererangerende som ofte kendes af flere udenforstående. Det andet problem er at en del personer, både brugere og læsere, har svært ved at forstå og acceptere, at Wikipedia også giver masser af plads til andet end lige traditionelt leksikonstof. Her kan vi vise, at vi faktisk stiller nogle minimumskrav og ikke nødvendigvis godtager alt.
For andre foreninger og virksomheder kunne man måske sige, at hvis der er over 100 præsterede årsværk eller 500 medlemmer, er de automatisk notable. Mens hvis der er under 50 præsterede årsværk eller 100 medlemmer, skal der særlige forhold til. Der giver så gråzoner, hvor der er plads til velskrevne artikler og specialiteter. Samtidig undgås situationer hvor medarbejdertal hhv. medlemstal svinger lige omkring en enkelt fast grænse. Mindre virksomheder og foreninger kan dog naturligvis også stadig finde plads, hvis de er kendt væsenligt udover hvad andre af tilsvarende størrelse normalt er. Og f.eks. partier der har fået plads i regionsråd eller tilsvarende må da være notable uanset størrelse.
Nu vel, kriterier må naturligvis ikke være i vejen for det gode, men samtidig skal de også sikre, at det dårlige holdes ude. På sigt vil det naturligvis være prisværdigt, hvis kriterierne kan slækkes og nogle måske helt fjernes, men på den anden side mangler der altså stadig meget, der faktisk opfylder kriterierne, og som folk efterspørger. Og før det er bare tilnærmelsesvis på plads, er jeg bange for, at der ikke kan slækkes så meget, hvis vi også gerne vil give et bare nogenlunde seriøst indtryk. --Dannebrog Spy 19. okt 2010, 23:48 (CEST)


Lavpunkt i valg af ugens artikel[redigér wikikode]

I dag nåede vi et lavpunkt i interessen for ugens artikel, idet der blev valgt en artikel med 1 (én) stemme! Det skal nævnes, at det ikke var forslagene, der manglede, da der var fem artikler at vælge imellem (samt én der er på valg til uge 46 og derfor ikke tæller med). Det var altså et spørgsmål om at få wikipedianere til at interessere sig (positivt) for, hvad vi sætter på forsiden.

Jeg vil hermed gerne slå et slag for, at der er flere, der deltager aktivt i UA-valget via Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. okt 2010, 23:32 (CEST)

Set fra et humoristisk synspunkt blev artiklen da eenstemmigt vedtaget. Problemet var, at ingen af artiklerne havde et indhold, som kunne få mig til at stemme på dem. Jeg foreslog derfor selv Hertugdømmet Holsten, men der var beklageligvis ikke tilslutning til dette forslag. Jeg ser hellere, at forsideartiklen vælges blandt de "faglige" artikler eller blandt de "kulturelle" end fra underholdningsbranchen. Det betyder ikke, at disse artikler ikke skal skrives, blot anser jeg dem ikke for det, vi skal vise Wikipedias saglige kvaliteter "udadtil" med. --Rmir2 4. okt 2010, 10:11 (CEST)
Jeg ved godt, at et par af artiklerne ikke rigtigt levede op til normal UA-standard, hvilket jeg også har registreret (ikke mindst da jeg skulle lave et resumé til den valgte). Jeg synes dog, at det er forkert at udelukke underholdningsartikler over en bred kam - tværtimod ser jeg det som en kvalitet, at vi kan vise et bredt udsnit af artikler som UA, når blot de har et vist minimum af kvalitet.
Krav om kvalitet forhindrer ganske vist ikke, at der nomineres artikler, der ikke er gode nok, men hvis der blot er nok brugere, der deltager i afstemningen, så plejer dette at regulere sig selv. Problemet var først og fremmest, at der simpelt hen ikke var nok, der deltog denne gang. Mht. din nominerede artikel, så har jeg endnu ikke nået at tjekke den, hvilket jeg (naturligvis) vil gøre inden evt. stemmeafgivning - jeg må dermed naturligvis selv påtage mig en del af skylden for de manglende stemmer. Mvh. Arne (Amjaabc) 4. okt 2010, 17:44 (CEST)

Forstå mig ret: det er ikke kvaliteten af indholdet, jeg var utilfreds med. Formentlig giver de en glimrende fremstilling. Jeg vil da gerne rose for beskrivelsen af Pink Floyds 10 album (selv om jeg ikke bryder mig om deres musik). Ingen tvivl om, at det er en indsigtsfuld beskrivelse - bare ikke min kop the. Problemet er snarere, at når 17 omgang af "vild med hop" eller 417 afsnit af "de gode og de onde" vælges som ugens artikel, så er jeg bange for, at vi sender det forkerte signal til den, der vil sikre sig, at wikipedia kan bruges til at hente pålidelige oplysninger om faglige emner. Selv gider jeg ikke se på sådanne reality-shows eller endeløse serier, og hvor mange ville fx læse resumeet af afsnit 1029 af "sturm der liebe" eller afsnit 535 af "vejen til lykken" (for nu at tage et par konkrete eksempler fra mit lokale tv-program)? Det er således evnen til at give en fremstilling af wikipedia som fagligt oplysningsmedium, jeg lægger vægt på.--Rmir2 4. okt 2010, 20:02 (CEST)


FSCONS, 5-7 november i Göteborg[redigér wikikode]

FSCONS är en konferens om fri programvara och fri kultur som arrangeras den 5-7 november i Göteborg. Nu är hög tid att anmäla sig. --LA2 4. okt 2010, 17:27 (CEST)


Request for help on an English article about Danish TV series Crash[redigér wikikode]

Hallo! The article on English Wikipedia about the 1984 Danish TV series Crash was nominated for deletion for failing to establish notability with reliable sources. The article was instead moved into the article incubator and any help to improve the article en:Wikipedia:Article Incubator/Crash (1984 TV series) is much appreciated. --Bensin 6. okt 2010, 00:04 (CEST)

I have added link to Bonanza [1] on the Incubator talk page. — Fnielsen 6. okt 2010, 11:06 (CEST)

Does anyone have a link to, or know of, other sources? --Bensin 7. okt 2010, 22:04 (CEST)
Maybe this link will help: THE ASSOCIATION FOR THE FANTASTIC GENRES. You must use Google Translation to read it in English. The review origins from the magazine "Himmelskibet - Magasinet for Fantasy nr. 18" (the blue link in the beginning). --Hubertus 8. okt 2010, 00:30 (CEST)
Thanks! I added a sentence about the digitalization and a reference. Does anyone know of a review of the series, in a newspaper, perhaps? Is it mentioned in a book? --Bensin 12. okt 2010, 05:32 (CEST)
Come on now! I really need some help to bring this incubated article into the article space :-) --Bensin 14. okt 2010, 12:24 (CEST)


Det ringe niveau i vores popmusikalbumartikler[redigér wikikode]

Bruger --z33k har givet mig en udfordring, som jeg gerne tager op. Udfordringen lyder:

"Er du tabt bag en vogn, Rmir2? Så du vil også mene at mine adskillige andre artikler om danske album også er reklame?--z33k 9. okt 2010, 16:55 (CEST)"

Ja, jeg mener faktisk, at der er stribevis af popmusikalbum-artikler, som ikke lever op til hvad man med rimelighed kunne forvente. Hvis en artikel i det store og hele indskrænker sig til:

  1. musiker(e)/musikgruppe
  2. titel
  3. udgivelsesår
  4. titelliste over "skæringer"
  5. eventuelt referat af anmeldelser,

så mener jeg, at vi nærmer os noget, der til forveksling ligner kopiering fra bagsiden af pladecoveret. Og det er efter min mening ikke tilfredsstillende. Hvis artiklen ikke indeholder nogen originale eller på anden måde uddybende oplysninger om baggrunden for den pågældende plade, så har jeg oprigtigt talt vanskeligt ved at se nytteværdien af artiklen. Så kan den ligeså godt undværes.

Lad mig for at illustrere dette nævne to eksempler til sammenligning:

  1. vores artikler om klassisk musik (bl.a. operaer, eksempelvis Agrippina eller Il ritorno d'Ulisse in patria) er indholdsmæssigt på et niveau milevidt over, hvad artiklerne om dansk popmusiks albummer indeholder.
  2. en artikel som The Final Cut (album) eller Follow the Reaper eller Hvis Lyset Tar Oss illustrerer efter min opfattelse hvad kan kunne og burde forvente af en artikel om en konkret album. Her er baggrund, koncept, indspilningsforløb, omslag, udgivelse og modtagelse foruden en kort beskrivelse af hvert nummer (ikke blot en titellliste).

Jeg er godt klar over, at alle artikler måske ikke kan få alt med med det samme, men hvis alle vores artikler om popalbums alene indskrænker sig til gengivelse af deres coveroplysninger mener jeg faktisk ikke, at der er nogen nytte af dem.

Når jeg har talt om reklame for "De eneste to"-albummet (hvorfra udfordringen stammer) skyldes det, at det dårligt nok er kommet på gaden inden, at det omtales i en wiki-artikel. Jeg synes, at vi seriøst burde overveje, om en plade ikke burde være mindst 1 år gammel inden, at den kan få sin egen artikel. I så fald kan vi også sige os fri fra, at artiklen minder om en opfordring til at anskaffe sig pladen.

Bolden er hermed givet op. Lad os tage en rolig og saglig drøftelse om hvad, vores popmusikartikler burde indeholde. Og lad os også diskutere om hvor hurtigt, en plade (eller en bog eller andet konkret salgbart produkt) kan tillades omtale. --Rmir2 9. okt 2010, 19:28 (CEST)

Jeg er som udgangspunkt enig i at mange popmusikalbum-artikler (inkl. mine egne) er mangelfulde. Men hellere dette, end alternativet; at de slet ikke fandtes. Jeg synes det er et endnu større "problem" at mange store danske popalbums slet ikke er beskrevet fyldestgørende på Wikipedia. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men når jeg har oprettet artikler har det med vilje været med mindst mulige oplysninger i håbet om at der med tiden ville blive fyldt mere på. Personligt havde jeg sat mig for at beskrive alle danske album udgivet i 2010 (hvilket jeg dog har forsømt på det seneste).
Jeg kan ikke tilslutte mig dit forslag om en ét års-regel. For mit vedkommende har jeg kun beskrevet populære (ikke genremæssigt) albumartikler, som har fået omtale i medier, og er udgivet af nutidige populære artister, hvilket for mig gør dem notable. Jeg ved godt de fleste albumartikler slet ikke kan måle sig med dem på enwiki, som jeg selv biddrager til, for det er nu engang nemmest at få skrevet en god artikel, når man er mere end én person.
Ang. min kommentar, "Er du tabt bag en vogn, Rmir2", så skyldtes det jeg følte din anmodning om sletning som en provokation, i det du insinuerede at jeg havde en skjult dagsorden i at reklamere for et album.--z33k 9. okt 2010, 20:35 (CEST)

Lad os tage det sidste først: jeg provokerer aldrig bevidst (det ligger under mit niveau). Men det har fra starten af "De eneste to" irriteret mig, at omtalen skete allerede nærmest forud for udgivelsen. Selv om jeg som princip går ud fra at alle bidragydere har en positiv interesse i wiki-projektet, kunne (og kan) jeg ikke frigøre mig for følelsen af at vi her har et moralsk problem. At skrive om en musiker eller en musikgruppe er ret uproblematisk, men at skrive om en aktuel pladeudgivelse ser jeg som et problem. Og det er grunden til, at jeg ønsker en principiel diskussion.

Et stykke hen ad vejen kan jeg godt følge din tanke, at lidt omtale er bedre end ingen omtale. På den anden side ser jeg det som lidt af et problem, hvis wikipedias musikartikler fortrinsvis er nærmest afskrevne pladeomslag og ikke mere. Det er derfor at jeg efterlyser mere om baggrund, tanker med musikken, musikalsk analyse, noget om de enkelte skæringer osv. Det er der "kød på" som vi sagde i mine yngre dage. Det er det, som den forudsætningsløse interesserede vil have nytte af. Tager vi fx Pink Floyd "Dark side of the Moon" eller "The Wall", så giver det musikken en dybere mening, når man forstår motiverne bag den. Tager vi Gasolin, så var de simpelt hen vor tids fortolkere af det danske samfund af rang (Stakkels Jim, Hvad gør vi nu lille du?, Østre Gasværk m.fl.) - i modsætning til fx Shubidua, hvis tekster først og fremmest gik på ordspil. For nu at nævne nogle eksempler fra mine yngre dage. Og min personlige holdning er: hellere færre, men mere velskrevne artikler end hundredevis af "stub"-artikler. I og for sig er der ikke noget galt i at have en personlig liste over "artikler, der bør skrives" også om musik, men de kunne måske klares ved i første omgang at lave "røde" links ved de enkelte musikere/musikgrupper og så skrive artiklen, når der er noget at skrive ud fra og om. Princippet er: lidt færre, men til gengæld rigtigt informative artikler vel vidende, at der alligevel næsten altid er plads til nye forbedringer. venlig hilsen --Rmir2 9. okt 2010, 21:25 (CEST)

Det faldt også mig i øjnene, at artiklen blev oprettet allerede før udgivelsen, men det ses dog også af og til ved kommende film. Men der er forhåndsinteressen dog nok også gennemgående noget større.
Hvad den aktuelle artikel angår, så overholder den klart de minimumskrav, som man med rimelighed kan sætte til sådanne artikler - dvs. de punkter Rmir2 har listet op. Men kan man på den anden side ikke fylde mere på - og det kan være svært med musikindustriens masseproduktion - så bør man nok alvorligt overveje at placere indholdet i en samleartikel, en diskografi. Her kan man så samle den aktuelle kunstners udgivelser og evt. sammenligne dem og i øvrigt skaffe et både samlet og uddybet overblik over dem. Så kan man altid lave uddybende artikler for dem, hvor der er mere stof. --Dannebrog Spy 9. okt 2010, 22:28 (CEST)
Jeg må tilslutte mig, at det længe har irriteret mig i det små, at vi har så mange album-artikler, der ganske rigtigt er meget korte og informationsfattige. Til sammenligning kan nævnes artikler som f.eks. Hogwarts' stab, hvor kun de professorer, der reelt er noget særegent at skrive om, får egen, uddybende artikel. Hvorfor ikke gøre noget tilsvarende til standard for musikartikler, forstået derhen at albums til standard nævnes i samleartikler under diskografi, og kun hvis der kommer mere info om albummet pinne dette ud i egen, uddybende artikel? --Medic (Lindblad) 10. okt 2010, 01:24 (CEST)

Jeg må sige, at jeg generelt er uforstående over for denne diskussion. Det er efter min mening et helt fundamentalt forhold ved Wikipedia, at man skriver om det, man interesserer sig for og ved noget om - så meget eller lidt, som man nu har lyst til. Det giver ofte som resultat, at en række artikler ikke indeholder det, andre kunne ønske sig, hvis de vil vide noget om det pågældende emne. Det kan læseren så vælge at blive skuffet over og bruge det som begrundelse for at forlade projektet. Eller han/hun kan acceptere tingenes tilstand. Eller han/hun kan lade sig inspirere til at forbedre de pågældende artikler.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er nemt at lave en artikel om et album ved at remse de basale informationer op, herunder udgivelsestidspunkt, numre, medvirkende musikere, modtagelse, salgstal etc. Der vil nok være en række album, hvor det næsten er alt, der kan skrives, men der vil oplagt også være en række album, hvor der ligger dybere overvejelser bag, og det er naturligvis med til at forbedre artiklen, hvis det kommer med. Desuden kan der være specielle forhold omkring indspilningen, der kan være værd at nævne.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg er enig i, at der er en lang række artikler om album, der er ret kedelige at læse, som det er nu. Det kan også se underligt ud, at et emne som bemeldte Hogwarts' stab er så velbeskrevet, som det er, men det må jo være, fordi der har været nogle ildsjæle, der har haft lyst til at skrive om emnet. Andre emner er håbløst sløjt beskrevet, fx en række af verdens lande (se bare en af vore nærmeste naboer som Letland), men som med de albumartikler, som vi ellers diskuterer, så kan man jo sige, at med deres fremtræden råber de på forbedring for den, der har lyst. Jeg vil stærkt fraråde at forlange sletning, hvis en artikel ikke er forbedret inden for en nærmere angivet tidsperiode på grund af indholdet. Sletning skal efter min mening have andre og mere tungtvejende argumenter (som manglende notabilitet, selvpromovering etc.). --Arne (Amjaabc) 12. okt 2010, 13:57 (CEST)

Jeg vil tilslutte mig Arne (Amjaabc)s synspunkt. For det er min erfaring, at der ikke kommer noget godt ud af at kritisere andres arbejde på artikler, der falder inden for notabilitetskravet og overstiger substubniveauet. At noget er ufærdigt og ufyldestgørende er efter min mening noget man må leve med på et projekt som dette. Mit råd er derfor: Brug energien på at forbedre alle de mange artikler (ikke bare om albums) der er i sølle forfatning. Og hvorfor lige kaste sig over de her artikler? De er da på et højere niveau end så meget andet. --Ktp72 12. okt 2010, 14:48 (CEST)
Jeg opfatter ikke denne debat som gående på hvorvidt bemeldte artikler skal slettes eller ej. Informationen er i mine øjne bestemt bevaringsværdig. Blot tænker jeg at der dels bliver færre artikler at vedligeholde, dels kan det skabe større overblik og endelig kan de færre, mere fyldige artikler blive mere indbydende og præsentable, hvis informationen samles i én artikel under f.eks. kunstnernavn. Når der så er et album der indbyder til egen, uddybende artikel kan denne oprettes. Er dette ikke i tråd med den stil, der ellers tilstræbes for WP's artikler? For nu at holde fast i (det i øvrigt tilfældigt valgte) eksempel om Hogwarts' stab så er der vel ingen grund til at hver enkelt professor skal have en artikel med indholdet "Professor Uldimund, underviser i dette-og-hint, Hogwarts." - eller at hver fodboldklub skal have artikler for hver spiller indeholdende "Arne Letpåtå, spiller i klubben Fremogtilbage i perioden XXX. Ingen mål endnu." De valgte eksempler er ikke valgt for at tirre nogen, men blot for at understrege, at vi mange andre steder opfordrer til at artikler skal have et vist minimumsindhold inden de "får lov" at eksistere selvstændigt. Hvorfor ikke også gøre det gældende for albums? --Medic (Lindblad) 12. okt 2010, 15:20 (CEST)
@Medic - du har ret: Diskussionen her har ikke haft krav om sletning inden for en bestemt tidsperiode (Note til mig selv: Sørg for at læse diskussionen ordentligt en anden gang). Så til sagen (håber jeg): Jeg tror, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Wikipedia ikke har en redaktion, der kan sikre, at de "vigtigste" artikler er repræsenteret i "passende" omfang. Teorien er vel, at man over tid vil forvente, at det bliver sådan - som det i vid udstrækning er sket med en-wiki. Indtil da må vi leve med et da-wiki, hvor man ud fra overordnede hensyn må acceptere en inhomogen samling artikler (nogle er overordnet set mere bredt interessante end andre), der ind imellem er meget ujævne i indhold. Men at nogen har fundet et emne interessant nok til at oprette en artikel, og den falder inden for de i øvrigt heftigt diskuterede notabilitetsregler, det er fint nok for mig. Er artiklen så i sit udgangspunkt kort, så kommer der nok nogen og sætter en stub-skabelon på, og det er jo pr. definition en opfordring til at nogen skal være velkomne til at udvide den. Jeg ved ikke lige, hvor vi "mange andre steder" opfordrer til et minimumsindhold? Jeg gør det højst, hvis der er tvivl om notabiliteten. Vi har i perioder en anonym bruger, der opretter en stribe biografier på formen "NN (født xx) er en svensk skuespiller" (eller lignende). I den situation kan man være i tvivl om notabiliteten, og der vil jeg opfordre til at uddybe artiklen, men jeg forventer ikke mere, end der skal til for at afgøre notabiliteten (i eksemplet fx at "som har haft betydelige roller i film som NN og MM" - forudsat at det ikke er rene amatørfilm). Jeg ser da naturligvis gerne, at der skrives mere end dette minimum. Samtidig vil jeg gerne medgøre, at det for en række sportsfolk, sportsklubber, tegneseriefigurer, folkeskoler, popalbum og mange andre emner kan være vanskeligt skrive en masse begavet, men det mener jeg ikke skal forhindre artikler om disse emner (når de relevante kriterier i øvrigt er opfyldt). PS. Jeg følte mig ikke tirret af dit eksempelvalg - snarere smigret over "Arne Letpåtå":-) --Arne (Amjaabc) 12. okt 2010, 16:37 (CEST)
@Amjaabc: Glæder mig at Hr. Letpåtå kan trække i smilebånd. Må desværre indrømme, at navnet blev valgt uden skelen til andres brugernavn, selv om jeg bedre kan lide din version af historien :-) Under netop de argumenter, du fremfører, mener jeg fortsat at der kan være fordel i at tilskynde til at albums inkluderes i kunsterartikler, indtil de tilføres mere information. For en god ordens skyld vil jeg blot slå fast, at jeg her ingenlunde taler for sletning, blot for at informationen flyttes fra selvstændige småartikler til større (og dermed mere informative) samleartikler. Men til sagen: Jeg har svært ved at se, at vi, som du skriver, skal acceptere inhomogenitet og vente på, at det bedres en dag, når vi nu har et konkret forslag på bordet om at dette kunne være dagen, hvor det laves om. Jeg husker vagt en sletningsdiskussion fra daWikis yngste dage, hvor Christian List, tror jeg det var, argumenterede for (og fik vist også medhold i) at beholde en to-liniers artikel som den var, idet der i de to linier gemte sig fire-fem stykker værdifuld information - men har vi ikke bevæget os siden da? Vi har flere og flere lange, informative og indbydende artikler. Jeg synes ikke længere, daWiki kan kaldes en vårhare; vi har vel efterhånden slået os fast som en værdifuld kilde til information, både blandt befolkningen og i forhold til andre WP. Er det således ikke på tide at luge ud i de skønhedsfejl, en ung wiki må leve med? Og endelig: Det er korrekt, at WP ikke har en redaktion i betegnelsens egentlige forstand - der er ikke nogen, der slår os oven i hovedet med kvalitetskrav eller minimumslængde på artikler. Ikke desto mindre sker der redaktionelle handlinger fra den redaktion, WP har. Os. Hvorfor ikke sætte standarden ét trin højere som følge af denne debat? Hvorfor ikke bruge denne lejlighed til at give kvaliteten endnu et nøk opad? Husk, at alt der foreslås er at flytte information fra informationsfattige stub-artikler til større samleartikler, indtil der er samlet nok information om (i dette tilfælde) et pop-album til at en selvstændig, uddybende artikel falder naturligt. --Medic (Lindblad) 12. okt 2010, 17:56 (CEST)

Til --Arne (Amjaabc): Det er vigtigt at holde fast i i hvilken sammenhæng en artikel skrives/oprettes. Det er klart, at vores artikler om fx dyr og planter har krav på oprettelse selv om mange af dem nærmest har stub-karakter (jeg har i øvrigt megen respekt for det store arbejde med at klassificere dem i rige, række, klasse, orden osv, som vist i alle tilfælde er gjort), fordi der er tale om emner, som på længere sigt under alle omstændigheder vil (kunne) blive udvidet til omfattende beskrivelser. Anderledes med en kunstner og dennes produkter. Her er det et åbent spørgsmål om de alle hver for sig giver grundlag for en nøjere beskrivelse. Tager vi fx skulpturer, kunne der sikkert i princippet laves en artikel om hver af fx Alberto Giacomettis værker, og vi kunne sikkert gøre dem notable ved at angive anvendte materialer, fremstillingsår, udstillingssted, vægt og andre interessante oplysninger. Alligevel er det kun "Kvinde på Kærre", der indtil nu har fået en egen artikel - sikkert pga omstændighederne som gadekunstværk. Jeg vil tro, at langt de fleste af hans kunstværker i bedste fald vil ende på en liste over hans værker (det være hermed foreslået som artikeludvidelse), og så vil nogle få af dem få en speciel artikelomtale. Dersom samtlige kunstneres samtlige værker fra begyndelsen oprettes som stub-artikler, vil vi drukne i dem, og det ser jeg som et problem for nytteværdien af wiki. Vi må hele tiden holde os for øje, at formålet er oplysning. For mange musikeres vedkommende findes en udmærket diskografi omfattende singler, albummer, dvd-er, opsamlingsalbum og lignende, der efter behov og relevans udvides med artikler om de mest interessante eller skelsættende udgivelser (i visse tilfælde udgivet/genudgivet i flere varianter). Tager vi fx historie, må det tilsvarende være en vurderingssag om og for hvilke områder, personer, begivenheder og perioder uddybende artikler skrives. Det sker løbende, når nogen finder anledning til det. Resten klares med "interne henvisninger" (blå links). Noget tilsvarende kunne og burde gøres for musikudgivelser mm. Lad fx Gasolin tjene som eksempel: Silky Sally/I've Got To Find The Looser er blevet en fin, lille og lidt (for) kort artikel om denne single. Omtalen af Lp-erne er ... ja, gæt selv. Kunne disse skæringslister ikke lige så godt stå i hovedartiklen? Så ville man have mere relevant materiale samlet på eet sted frem for at skulle klikke frem eller tilbage (hvis nogen nu ikke kan huske hvilket år og på hvilken plade "The last Jim" blev indspillet men har brug for og/eller ønske om at vide det). Resultatet vil være færre, men mere informative artikler.

Den anden problemstilling, jeg har rejst, vedrører indhold og tid i relation til reklamespørgsmålet. Hvis nogen skriver, at "Jens Hansen har en bondegård, og på den gård der var en ko", så tager jeg det til efterretning. Men hvis det yderligere oplyses, at koen leverer mælk til A/S Sundheds nye produkt "tungmælk", så bliver jeg betænkelig. Og når det yderligere oplyses, at "tungmælk" kommer på gaden i morgen, og at 4 smagsdommere har beskrevet det nye mælkeprodukt hhv som velsmagende, at det nydes bedst i afkølet stand, at det er et godt supplement til sødmælk, skummetmælk, letmælk og kærnemælk, og at det få 3 mælkejunger på jungeskalaen, så er jeg allerede meget bekymret. Så spørger jeg mig selv, om ikke omtalen virker som reklame for det nye produkt. Det er denne sammenhæng, som jeg i forbindelse med en konkret pladeomtale har haft i bagtankerne. Hvis der var en tidsgrænse for omtale, ville jeg føle mig helt tryg mod alle mistanker om reklame. En omtale af fx Thorvaldsens skulpturer vil jo aldrig blive mistænkt for at være reklame. Jeg forholder mig her ikke til det konkrete musikværk eller til de pågældende musikere men alene til omstændigheder og indhold i artiklen, som efter min mening glimrende belyser problemstillingen. Formelt notabel, ja, men omstændighederne?

Jeg håber med disse bemærkninger at have forklaret mine overvejelser for at rejse debatten lidt bedre. --Rmir2 12. okt 2010, 19:15 (CEST)


Lix?[redigér wikikode]

Har vi på et tidspunkt - uden at jeg har opdaget det - haft en debat her på Landsbybrønden om alle disse mange lix-rettelser, som en anonym ip-bruger foretager i adskillige artikler.

Jeg ved ikke om det er WP-politik at fremme så simpelt sprogbrug som muligt, men jeg synes i mange af de tilfælde jeg læser igennem ikke, at ændringerne gør artiklerne bedre. Mere letlæselige (laveste fællesnævner) måske, men ikke bedre for en person som mig, der godt kan lidt bisætninger og et mere flydende sprog?

Der har været episoder hvor jeg har haft lyst til at tilbageføre lix-ændringen af denne årsag, men har andre brugere på et tidspunkt nået konsensus om hvorvidt lix ønskes i alle artikler? Jeg synes ikke at Wikipedia:Landsbybrønden/Lix, som er den eneste anden debat på emnet jeg har set, giver nogen indikation af dette. Mvh Celtics 15. okt 2010, 11:40 (CEST)

Som det delvis fremgår af LIX#Forbehold, er læsbarhedsindekset i sig selv ikke nogen garanti for noget som helst. Og jeg vil da mene at disse ændringer som alle andre skal påtales, hvis de konkret gør teksten dårligere. --Palnatoke 15. okt 2010, 11:58 (CEST)
På den anden side giver et højt LIX-tal besvær for nogle at læse og forstå det skrevne. Og derfor bør det som tidligere nøvnt i Wikipedia:Landsbybrønden/Lix tilstræbes at indledningen ikke har for høj LIX. --Villy Fink Isaksen 15. okt 2010, 13:38 (CEST)
77.215.143.98 står for (lix)-bidragene. Et eksempel er [2] Hestereje, hvor "Hesterejens fjender er bundfisk, eftersom den selv lever på bunden af havet" blev til "Hesterejens fjender er bundfisk". Wikipedias tekster skal ikke være snik-snak, men heller ikke telegramstil. Et andet eksempel er [3] Princeps senatus, hvor "Selvom det officielt var ude af cursus honorum og ejede ingen imperium, bragte denne post stor prestige til vedkommende der besad posten" blev til "Selv om stillingen ikke var cursus honorum og ikke gav imperium, gav den megen prestige". I dette tilfælde blev teksten forbedret. Så alt i alt er (lix) et tilbud til Wikipedia, og hvis man er uenig kan man skrive til IP-brugeren eller gendanne sætninger, man synes er blevet ødelagt. --Med venlig hilsen Necessary Evil 15. okt 2010, 14:06 (CEST)
Jeg har heller ikke været udelt begejstret, fx måtte jeg påtale og tilbageføre denne udrensning i Den danske guldalders arkitektur-afsnit. Derimod synes jeg, at Lix-brugerens rettelser i DBL-artikler med gammelt og tungt sprog er meget velkomne. --KLN 15. okt 2010, 16:28 (CEST)
Mit største problem med rettelserne er at de i nogle tilfælde ødelægger sætninger da brugeren fjerner dele af sætningen uden at se den som helhed, fra små ting som denne med et i til denne her med flere meningsforstyrrende ord efterladt i sætningerne. Så mange rettelser gør måske teksten "mere" læsbar men i mange tilfælde sker det lidt for hurtigt og gør visse sætninger direkte uforståelige. :( --Thomas

Historikforfalskning[redigér wikikode]

Jeg har netop været vidne historikforfalskning, ret for øjnene så at sige : før spisepausen var artiklen 4. maj-bevægelsen oprettet af Bruger:Kinamand i marts 2009. Efter spisepausen var det Bruger:Rmir2 der stod som opretter. Altså klokkeklar historikforfalskning.

Man har behandlet sagen (disk.) som om det drejede sig om flytning, hvor det snarere drejer sig om sammenskrivning, det vil sige at Rmir2's 4. maj-rørelsen blot skulle have været skrevet ind i Kinamands 4. maj-bevægelsen. Rutine for en rutineret administrator at vejlede om skulle man synes.

Min henstilling om at bringe historikken i orden har man ignoreret. Man tager altså let på det; og det kan man sikkert også som administrator; men en almindelig bruger, der ikke kan se "om bag hegnet", i arkiverne, er jo nødt til at kunne stole på at en administrator ikke netop har bearbejdet historikken til at vise noget helt andet.

Lad mig give en indrømmelse: fænomenet at skrive personer ud af historien har ganske vist en glorværdig forhistorie – men det er ikke klædeligt, det er dadelværdigt. -- Mvh PHansen 16. okt 2010, 10:16 (CEST)

Det undrer mig også, at Kinamand ikke står som forfatter, når det var ham der oprettede artiklen. Sådan skal det heller ikke være, så nu har jeg gendannet de 9 historikindlæg. --Masz 16. okt 2010, 10:29 (CEST)

Tak for det. -- Mvh PHansen 16. okt 2010, 12:03 (CEST)


Ordbøger[redigér wikikode]

Hvilken fri tilgængelig online dansk ordbog kan anbefales til check af enkeltord ved redigering i Wikipedia? Wiktionary (http://da.wikipedia.org/) synes jeg ikke er omfattende nok; der mangler for mange ord. --The Astronomer 16. okt 2010, 18:46 (CEST)

Hvis du søger en betydningsordbog har http://ordnet.dk et glimrende udvalg. Hvis du bare er ude efter, hvordan ordet staves, er Retskrivningsordbogen nok mest dækkende. --|EPO| COM: 16. okt 2010, 19:40 (CEST)

Jeg vil anbefale dig at bruge især Ordbog over Det danske Sprog som den bedste kilde. Her kan du læse om de sammenhænge, et givet ord kan bruges i, og alle betydninger, et ord kan have. venlig hilsen --Rmir2 16. okt 2010, 19:55 (CEST)

ODS er et glimrende værktøj, især vedrørende etymologiske spørgsmål. Men hvis det drejer sig om moderne sprog og ditto retstavning så er det Den Danske Ordbog du skal have fat i. --Saddhiyama 16. okt 2010, 20:02 (CEST)


Nyere tid[redigér wikikode]

Jf. Kategoridiskussion:Nyere tid mener jeg, at emnet bør diskuteres her på stedet. Jeg ser to overordnede spørgsmål:

  1. Hvornår er nyere tid defineret?
  2. Kan en kategori kategoriseres som nyere tid, fordi begrebet (i modsætning til emnet) er opstået i nyere tid?

Som et slags mellemspørgsmål vil jeg også gerne vide:

  1. Hvad gør man med emner, der hører til forskellige tider i forskellige kulturer? --|EPO| COM: 21. okt 2010, 20:42 (CEST)
Nyere tid blev oprettet som kategori fornylig, i juli måned . (Se også kategoridiskussion hvor jeg noterede lidt om hvorfor og hvordan) Igår begyndte jeg at tilføje underkategorier, og der kom hurtigt nogle reaktioner, specielt omkring arkæologiske kulturer . Det er jo for omstændeligt at genfortælle alting, og kan bedre læses på diskussions-siden .
Som respons på EPO's spørgsmål om forskellige kulturer til forskellige tider, så synes jeg spørgsmålet er lidt uklart, faktisk forstår jeg ikke spørgsmålet . Angående EPOs overordnede spørgsmål så er tidsrammen for nyere tid beskrevet på kategori-siden, og bør efter min mening ikke diskuteres : Nyere tid starter omkring år 1800 og fortsætter op til og med nutiden . Mht. et princip for hvordan kategoriseringen foregår så har jeg følgende forslag : Når alle under-kategorier hører til ny tid, og ingen af over-kategorierne hører til ny tid . Men ellers vil jeg henvise til kategoridiskussionen . Sechinsic 21. okt 2010, 21:16 (CEST)
De forskellige tider handler om, at der er andre steder i verden, hvor "nyere tid" ikke defineres på samme måde, som du har gjort. En tidsperiode kan med én kulturs øjne tilhøre én tid, men med en anden kulturs øjne tilhøre en anden tid. Skal man så kategorisere efter den lokale tidsperiode? --|EPO| COM: 21. okt 2010, 21:23 (CEST)
Ja, det må være den lokale udgave . Hvis du sidder inde med oplysninger om andre nyere tider, så synes jeg du skal notere det . Jeg har lige tjekket på kinesisk wiki, hvor de tager 1700-tallet med, men jeg har ikke en anden kilde på det . Det lyder lidt som et trickspørgsmål . Sechinsic 21. okt 2010, 21:55 (CEST)
Det er ikke et decideret "trickspørgsmål", men er ment til at afklare et principielt spørgsmål om metodikken. --|EPO| COM: 25. okt 2010, 19:30 (CEST)

I forbindelse med denne diskussion er jeg mest interesseret i det principielle spørgsmål om hvorvidt en kronologisk/historisk-kategori skal tilføjes til et emne i forbindelse med emnets egen kronologiske placering, eller hvornår emnet blev videnskabeligt defineret, eller evt. begge dele. Det vil sige skal en underkategori såsom "Arkæologiske kulturer" have tilføjet kategorien "Nyere tid", fordi de blev defineret i nyere tid, selv om emnerne der beskrives er fra ældre tid (f.eks. forhistorisk tid)? --Saddhiyama 22. okt 2010, 23:23 (CEST)

(Saddhiyama) Du spørger principielt og giver et specifikt eksempel . Specifikt 'Arkæologiske kulturer' opfylder det forslag til kategoriseringen som jeg har nævnt, så ja, lige den kategori må høre ind under 'Nyere tid' . Det principielle spørgsmål er vel nærmest filosofisk, og umiddelbart må jeg atter henvise til kategoridiskussion:Nyere tid, hvor vi også har udvekslet indlæg med det tema . Jeg er ikke uvillig til at filosofere over emnet, men er det den retning du vil have diskussionen til at tage ? 86.52.9.141 24. okt 2010, 18:40 (CEST) (Sechinsic)
Jeg synes det er en kende rodet at 'diskussionen' er gentaget her på landsbybrønden . Indlæggene fra EPO og Saddhiyama kan også sees på kategoridiskussionen . Til gengæld er der kommet et nyt indlæg fra Saddhiyama, som jeg vil tillade mig at kopiere her til 'Landsbybrønden' Sechinsic 24. okt 2010, 18:48 (CEST)
Jeg synes denne diskussion har vist at Sechinsic tydeligvis tydeligvis står alene med sin fortolkning af kategorierne mht til den videnskabshistoriske kategorisering. De omstridte tilføjelser bør derfor fjernes indtil Sechinsic evt opnår konsensus om deres tilføjelse. --Saddhiyama 22. okt 2010, 23:16 (CEST)
Det er ikke rodet, at diskussionen skal gentages her. For jeg betragter som nævnt dine handlinger som noget, der skal tages en principiel diskussion om her på stedet. Og den slags diskussioner skal føres på Landsbybrønden, hvor flere brugere ser.
Så vidt jeg ved, har vi ikke her på stedet kategoriseret efter, hvornår begrebet blev "opfundet", men efter, hvornår emnet foregår. Derfor strider Sechinsics kategorisering mod hidtidig praksis. Når der ikke er opbakning til at ændre praksis, må vi gøre det på den "gamle" facon. --|EPO| COM: 25. okt 2010, 19:30 (CEST)
Det er rodet al den stund at spørgsmålene er gentagelser . Hvis du mener at jeg har svaret ufyldestgørende på et af dine spørgsmål, så er det jo almindeligvis sådan i en dialog at du må gøre mig opmærksom på min fejl . Det er rodet med de her gentagelser, og det hjælper så heller ikke at Saddhiyama skriver næsten samtidige indlæg både her og på kategoridiskussionen . At føre en diskussion på landsbybrønden er selvfølgelig ok, men det ligner for mig at se ikke rigtig en diskussion . Som respons på "Så vidt jeg ved, har vi ikke her på stedet kategoriseret efter, hvornår begrebet blev "opfundet", men efter, hvornår emnet foregår." så synes jeg det er tankevækkende at de 'udrensede' socialvidenskaber ikke har omfattet psykologi . Men p.t. er jeg pragmatisk indstillet mht. kategoriseringerne . Jeg har foreslået en koncis kategorisering, og denne kategorisering er blevet opfattet som forkert . Foranledningen til at moderne vidensdiscipliner såsom arkæologi, statskundskab, sexologi, antropologi og organisationsteori ikke opfattes at fungere som gyldige underkategorier til 'nyere tid' peger for mig at se snarere på at disse kategorier har antaget en tidsløs dimension, såsom eksempelvis når man finder 'kultur' som underkategori til arkæologi, eller 'søvn' som underkategori til psykologi . Som sagt er jeg pragmatisk indstillet, og har ikke noget problem med at forliges med det såkaldte konsensus - selvom konsensus måske er et lidt højtsvungent ord at bruge i denne forbindelse . Sechinsic 25. okt 2010, 20:08 (CEST)
Spørgsmålene gentages her af hensyn til nye deltagere i diskussionen. At der så ikke er flere, der har lyst til at deltage, er noget andet.
Min "udrensning" er sket ud fra, at jeg med sikkerhed kunne argumentere for, at de pågældende emner også har fundet sted før det 19. århundrede.
"Konsensus" synes jeg også i denne forbindelse er lidt af en tilsnigelse. Jeg vil hellere se det som en forsigtig vurdering af, hvorvidt der er opbakning til at ændre eksisterende praksis. Men hvis du er villig til at forlige dig med os andre, så lad os slutte der og undgå flere sværdslag. --|EPO| COM: 25. okt 2010, 20:35 (CEST)
Forsåvidt vi kan blive enige om der er tale om frivillig tvang ? Den af Saddhiyama omtalte konsensus kan vi godt springe over, dialogformen kan vi godt springe over, ændring af eksisterende praksis .. hvad er det nu ? At jeg er pragmatisk betyder jeg i og for sig godt kan forstå den erkendelsesmæssige sværhed der må være forbundet med at se koncepter vi idag betragter som altid-værende kategoriseret som 'nyere tid' . Sechinsic 25. okt 2010, 20:52 (CEST)
For min skyld må du da gerne kalde det frivillig tvang eller noget helt andet. "Ændring af eksisterende praksis" henviser til, at det hidtil har været kutyme at kategorisere efter, hvornår emnet finder sted - og ikke, hvornår begrebet blev opfundet. Uanset om det er nyere tid, stenalderen eller tilbage til dinosaurerne. Derfor har din nye form for kategorisering vakt noget forvirring og uro. --|EPO| COM: 26. okt 2010, 11:13 (CEST)

Dagen efter[redigér wikikode]

Bare rolig, det er ikke en ny kategori . Men, kategorien 'nyere tid' blev oprettet af mig, uden nogen plan, men fordi alle de andre wikipedia havde den . I sidste uge begyndte jeg at kategorisere, igen uden nogen plan, bortset fra det ovenfor nævnte princip der blev brugt som rettesnor . Status er så at vi har en planløs kategori, med ligeså planløse underkategorier . Jeg har hæftet mig ved socialvidenskaberne skaber røre, og som status er må det vel være bedst at starte forfra . På engelsk og fransk wiki er det kun historiske aspekter der optræder, såsom 'Industrial Revolution'/'Interwar period' og 'Decolonisation'/'Guerres en Yougoslavie' . Jeg kan godt se hvad jeg kan høste fra de to sites . Eksempelvis 'Den kolde krig'/'Mellemkrigstiden' og sikkert mange flere . De nuværende underkategorier må jeg så tilbageføre - hvis det da ikke kan gøres gennem en bot ? (Med overbevisningen om at det kunne have været mere spændende) Sechinsic 26. okt 2010, 16:55 (CEST)


P.W. Christensen[redigér wikikode]

Vem var P.W. Christensen som 1862 översatte Adam af Bremen till danska? Han (hon?) står inte med i Salmonsens konversationsleksikon (2. udgave) och inte i Dansk biografisk Lexikon (1. udgave). KB.dk anger inget förnamn eller födelse- och dödsår. --LA2 21. okt 2010, 23:02 (CEST)

Her omtales P.W. Christensen som en dansk præst. --Palnatoke 21. okt 2010, 23:18 (CEST)
Jeg finder vist flere med de initialer: her med nygræske folkesange, her (side 1) finder vi en Peter Wilhelm, som bliver førstepræst i Tønning - på side 2 har han forfattet en dansk etymologi, og på side 3 dør han (i 1862?); her med kirkefædre udgivet i 1877, her om Irenæus i 1855, og her har vi "2679 HERMAS: Hyrde-bogen. Oversat af P.W.Christensen. 1856.VIII,89s. Stift heft.m.shirt.ryg. 125". --Palnatoke 21. okt 2010, 23:37 (CEST)
Hvis 1877 er genoptryk eller fejl, kan det sådan set godt passe med en og samme mand, som har været vældigt produktiv inden han døde som 44-årig. --Palnatoke 21. okt 2010, 23:51 (CEST)
Ja, det verkar vara rätt person. Tack! --LA2 22. okt 2010, 10:19 (CEST)


Tyveri på Den store Danske[redigér wikikode]

Jeg opdagede i dag at en af de artikler hvor jeg kan betegnes som hovedforfatter på, Solvang Kirke stort set er blevet direkte kopieret ind på DSD. Der er opgivet en licens som giver en ret til at bruge det til alt hvad man har lyst til bare man linker til DSD. Det krænker min ophavsret da det hverken er SA eller BY. Nu er værket ikke så stort men hvis der bliver stjålet for meget på den måde kan det da give problemer i fremtiden. Det er sikkert ikke første tilfælde og sikkert heller ikke sidste gang. Hvordan skal vi gribe det an. --Jan Friberg 26. okt 2010, 13:58 (CEST)

Man skal vel kontakte dem og gøre opmærksom på problemet. Så må man jo opfordre dem til at sætte sig bedre ind i ophavsretten. --|EPO| COM: 26. okt 2010, 14:07 (CEST)
DSD-artiklen har ikke fået "verificeret"-stempel på, så der er endnu ingen med officiel DSD-kasket på, der har sagt god for den. Det er stadig ikke godt nok, men nu må vi se hvad der sker, når en af deres eksperter får tid til at kigge på det. Sidebemærkning: Jeg har gjort en Gyldendal-medarbejder opmærksom på problemet. --Palnatoke 26. okt 2010, 15:43 (CEST)
Nu har brugeren "Redaktionen" været i gang ovre på DSD. --Palnatoke 27. okt 2010, 17:01 (CEST)


Openstreetmap[redigér wikikode]

Openstreetmap lokation Utrecht i Nederlandene:

På den tyske wikipedia kan man siden tirsdag d. 26. oktober 2010 bruge coordinatskabelonet til at vise openstreetmap i artiklen. Dermed behøver man ike at lave kort mere, fordi man bare behøver at udfylde coordinater. Er det noget for da.wikipedia?

Se også:

VH, Rodejong 29. okt 2010, 00:50 (CEST)

Hvis jeg har forstået dit spørgsmål ret, vil jeg svare ja, der er en koordinatskabelon. Læs om den såkaldte "geomærkning" her: Wikipedia:Geografiske koordinater --Inc 31. okt 2010, 15:34 (CET)
Ja, lad os endelig få det på den danske Wikipedia også. --Christian List 10. nov 2010, 05:42 (CET)

Nedenstående er flyttet fra min diskussionsside:

OpenStreetMap[redigér wikikode]

Hei,

Tenkte jeg skulle gi et hint til en på da-wp som har tatt seg bryet med å redigere på geohack-siden, om OpenStreetMap-funksjonen som vi på no-wp har tatt i bruk (etter mønster av de-wp). Ta en titt fx på siden no:Sankt Peders kirke (Slagelse). Bak koordinatene kan du se (kart), forsøk å klikke der. Det som skal til finner du på no:MediaWiki:Common.js/OpenStreetMap.js samt et importsript av den - se nederst i no:MediaWiki:Common.js. Det finnes en hjelpeside som det også vil være lurt å oversette, min norske versjon er på no:Hjelp:OpenStreetMap, men originalen finner du på de:Hilfe:OpenStreetMap. Jeg synes dette er en svært nyttig funksjon som bringer noe nytt inn i alle artikler som har koordinater. Haros 12. nov 2010, 20:11 (CET)

Hej og tak for tippet - jeg har set misundeligt på den nye funktion hos jer, men jeg er vist ikke nok inde i MediaWiki til at implementere det - håber andre er. - Nico 12. nov 2010, 22:08 (CET)
Du skal bare kopiere hele den ene siden, og legge en linje nederst i den allerede eksisterende Mediawiki:common,js siden. Haros 12. nov 2010, 23:31 (CET)
Ja jeg har lige testet det på min egen monobook.js, og et fungerer fint, men vi må nok hellere lige vende det på landsbybrønden først, så jeg flytter lige denne diskussion der over. - Nico 12. nov 2010, 23:43 (CET)

Opdagede lige at emnet er diskuteret her også. Jeg synes vi skal indføre scriptet på dansk wiki - det giver en let adgang til et kort, selv om det danske OSM ikke er så udbygget endnu, men hvis det kommer med her, vil det måske også stimulere udviklingen af danmarkskortet. - Nico 12. nov 2010, 23:43 (CET)

Det er i høj grad ved at ændre sig. :D


Hvordan forbedrer vi lettest og bedst den danske wikipedia?[redigér wikikode]

I kvalitetsoffensiven mangler der efter min mening en indsats omkring det (de) svageste punkt(er) i den danske wikipedia. Ved at sattes på en forbedring på de svageste punkter opnår man den største effekt i forhold til indsatsen. I den forbindelse burde der måske laves en afdækning af hvad der er de svageste punkter i den danske wikipedia.

Jeg har selv et enkelt forslag: Har vi alle artikler svarende til de mest besøgte artikler på sprogene engelsk, tysk, svensk og norsk. Kunne der ikke genereres en liste med artikler, som er meget besøgt på andre sprog, men som mangler i den danske wikipedia? --Villy Fink Isaksen 1. nov 2010, 20:11 (CET)

Det ord du leder efter er "kvantitetsoffensiv". Dit opråb kan lynhurtigt føre til en gang Google Translate af manglende artikler. --Med venlig hilsen Necessary Evil 1. nov 2010, 22:39 (CET)
Og Wikipedia generelt kan føre til en masse løgne. Der er nu engang en sådan risiko, når alle kan redigere.
Jeg kan godt lide forslaget, og jeg vil foreslå, at vi bruger div. udmærkelser, eks. barnstars, til at motivere. Man kunne lave kvantitetskonkurrencer inspireret af Palnatokes konkurrencer. Det ville jeg i hvert fald blive motiveret af. --Inc 2. nov 2010, 08:08 (CET)
@” Nødvendigt onde” (en Google Translate). Nej, jeg leder efter bud på svage led i den danske wikipedia, og kom selv med et bud. For mig er det en mangel på kvalitet når en efterspurgt artikel ikke findes, derfor mit forslag. Jeg håber andre kommer med bud på svage led, vi kan så prioriterer dem og forbedre de svageste først.
Som jeg ser det er den bedste og lettest måde at forbedre den danske wikipedia ved at finde de svage led og gøre dem stærke.
Citat Intet er stærkere end det svageste led. Citat

--Villy Fink Isaksen 2. nov 2010, 14:31 (CET)

Og "En fugl i hånden er bedre end ti på taget." ;-) Kan du ikke prøve at være mere konkret, i stedet for at tilføje floromvundne ordsprog. Incs "Palnatoke"-konkurrencer er en god ide, og spørgsmålet er om SubStub-diskussionen skal genoplives. Hvis det svageste led er manglende artikler på da.wiki, kan man oprette mikroartikler a la Trombose. Med Interwiki kan nogen provokeres til at skrive/oversætte. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. nov 2010, 15:10 (CET)
Jeg tror vi efterhånden har et omfang, hvor manglende artikler ikke er det svageste led; det er derimod vedligeholdelse og forbedring af det vi har: den daglige patruljering, defekte eksterne henvisninger, tage fat på nogle af artiklerne i kategorierne POV, Artikler med sprogproblemer, Artikler der bør formateres, Sammenfletningsforslag og lignende; - for ikke at tale om de mange stubbe der trænger til udbygning. - Nico 2. nov 2010, 15:41 (CET)
Jeg synes, med al respekt, det er farligt at gøre noget vigtigere end andet. Hvad er belægget? --Inc 2. nov 2010, 17:17 (CET)
Nu vi er ved andre forslag, har Wikipedia, i kraft af åbenheden, som bekendt ikke megen autoritet og skal derfor helst ikke bruges som kilde. Den holdning er i hvert fald blev ytret; jeg har eksempler i baghånden. Wikipedias styrke er, og det bliver også sagt på universiteter, at encyclopædien giver et overblik og, som vi på mit gymnasium i hvert fald anbefales, kan bruges til at finde mere troværdige kilder.
Af den grund, mener jeg, må vi, udover at udvidde Wikipedia, også sørge for mængder af gode kilder og andre henvisninger. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er særligt vigtigt. Også her anbefaler jeg konkurrencer. --Inc 2. nov 2010, 17:17 (CET)
Jeg er enig i (og begejstret for) tanken om at forbedre kvaliteten af WP. Konkurrencerne er ikke noget der tænder mig personligt, men jeg er bestemt positivt indstillet for at bruge det som virkemiddel, da der er andre, der får en masse godt ud af sådanne tiltag. Til gengæld vil jeg helhjertet tilslutte mig Inc's kommentar herover; min tanke er, at vi kan vinde meget ved at sætte ind og være kildekritiske. At vi i større grad end nu bør lede efter primær-kilder, frem for at tage Ekstra Bladets seneste artikel om kræfthelbredende grøntsager (tænkt eksempel) til indtægt. Kunne et led i processen f.eks. være en skabelon, der gør opmærksom på, at de valgte kilder kan forbedres? Eller andet? Desto bedre kildemateriale, vi underbygger vore artikler med, desto større troværdighed vil vi opnå på sigt. --Medic (Lindblad) 3. nov 2010, 20:42 (CET)
Så kan jeg måske friste dig med mit nye projektforslag til kilder. Se Wikipedia:Projekter. --Inc 12. nov 2010, 14:01 (CET)


Uskik at fortsætte en diskussion i arkivet[redigér wikikode]

På baggrund af den forudgående debat og dens resultat, har jeg besluttet at bringe sagen her på Landsbybrønden. Jeg håber således, at sagen vil blive positivt afgjort og afsluttet, da det som bekendt er en klar uskik at fortsætte en diskussion i dens arkiv. Der er - foruden min støtte - to støtter af forslaget om diskussionens gentagelse, nemlig MGA73 og PerV.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 10:07 (CET)

Jeg er enig i, at det er en uskik at fortsætte en diskussion i et arkiv, og det er der vel næppe mange, der er uenige i. Den konkrete (udløber af en) diskussion blev dog iværksat, forinden siden blev arkiveret. Hvorfor diskussionen nu ønskes genoptaget, synes ikke ganske klart. Efter min opfattelse er diskussionen slut, og jeg finder ikke, at der er de store perspektiver i at genoptage denne. --Pugilist 3. nov 2010, 11:01 (CET)

Da diskussionen er fortsat i arkivet, virker den rodet og i uorden. Derfor bør den gentages - og helst uden utidig arkivering. Jeg agter i øvrigt at forlade dansk Wikipedia, hvis ikke den pågældende diskussion bliver gentaget. Desuden er der i kraft af denne regel intet til hinder for en gentagelse.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 11:24 (CET)

Siver det aldrig ind? bare fordi du ikke bryder dig om, hvordan en diskussion ser ud, kan du ikke bare få den erstattet af en anden. Det vil være manipulation af værste skuffe. Du kan starte en ny diskussion, men fortiden kan du ikke ændre.
Ignorer alle regler: benyttelse af den politik forudsætter konsensus, og det er der absolut ikke her, tværtimod.
Forlade Wikipedia: jeg tror faktisk det vil glæde en del, hvis du faktisk gjorde det. Du har trods gentagne blokeringer ikke villet ændre adfærd, du har benyttet sokkedukker for at omgå dem og give dig selv falsk støtte, du forsøge at ændre andres indlæg, og du tager andre brugere til indtægt for noget, de aldrig har ment. Alt i alt er det min vurdering, at du læner dig alvorligt op ad en bandlysningsafstemning. Det er ikke en trussel men en konstatering blandet med håb om at tålmodigheden blandt administratorerne ikke er så stor, som den har været. --Dannebrog Spy 3. nov 2010, 12:06 (CET)

Brugeren MGA73 har støttet mig i dette indlæg, mens PerV har støttet mig i dette indlæg. - Mvh. Rosenquist 3. nov 2010, 12:19 (CET)

Prøv lige at læse hvad de to brugere faktisk har skrevet. MGA73 taler om en ny diskussion om en ændring. Det er ikke det samme som en erstatning af din evindelige og for længst afsluttede Karen Blixen-diskussion.
Ønsker du den arkiverede diskussion fra Palnatokes diskussionsside fortsat, kan du flytte den tilbage til selve diskussionsside. Men sandt at sige tror jeg nu nok, Palnatoke vil have sig det frabedt. Det er muligt at diskussionen fremstår rodet, men det er der altså ikke noget usædvanligt i. Det sker tværtimod nemt, når der er mange brugere involveret, når der behandles flere delemner, og når brugerne har forskellige måder at diskutere på.
Men måske du lige vil være venlig at præcisere, hvad der er det, du faktisk ønsker. Hvad er det af følgende: 1) Gammel diskussion på Diskussion:Karen Blixen slettes og erstattes af en ny. Begrund i så fald hvorfor. 2) Den gamle diskussion lades i fred og en helt ny startes. 3) Den arkiverede diskussion fra Brugerdiskussion:Palnatoke slettes og erstattes af en ny. 4) Den arkiverede diskussion flyttes tilbage og fortsættes. 5) Den arkiverede diskussion lades i fred og en helt ny startes. --Dannebrog Spy 3. nov 2010, 15:49 (CET)

Jeg ønsker at få gennemført det første punkt af de fem punkter, da det - som tidligere nævnt - er en uskik at fortsætte en diskussion i dens arkiv. Det ville derfor være udmærket, hvis vi i fællesskab kunne finde et kompromis, da henvisningerne i mit forrige indlæg altså har en vis betydning. Brugeren MGA73 har nemlig ligeledes udtalt, at den pågældende fortsættelse af diskussionen i arkivet er en uskik - og deraf er gentagelsen af diskussionen altså underforstået.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 16:20 (CET)

@Rosenquist: Jeg skal venligt henstille, at du vælger at acceptere, at en efterhånden gammel diskussion står som den står. Der er nok ikke så mange, der har skiftet mening siden sidst. De gentagne forsøg på at omstøde en tidligere truffet beslutning skaber blot en masse uro, og er ikke i nogens interesse. En bandlysningsafstemning er blevet nævnt, hvilket peger i retning af, at tålmodigheden hos i hvert fald enkelte brugere er ved at være udtømt. --Pugilist 3. nov 2010, 16:55 (CET)
Hvis ikke Rosenquist enten stopper denne diskussion NU, eller forlader Wikipedia selv, som han antyder i sit indlæg ovenfor, så vil jeg henstille, at der indledes en bandlysningssag. Der er virkelig grænser for, hvor meget tidsspilde, andre skribenter skal udsættes for. --Sir48 (Thyge) 3. nov 2010, 17:06 (CET)
Jeg kan bekræfte, at jeg mener, at det er en uskik at fortsætte en diskussion i et arkiv. Hvis man mener, at en diskussion skal genoptages, så må man enten flytte den tilbage til diskussionssiden eller oprette et nyt indlæg med henvisning til den gamle diskussion. Jeg tror at alle er enige om dette.
Som jeg forstår det, er dit reelle ønske en sletning af en diskussionsside eller dele af den. Normalt sletter vi kun diskussionssider hvis det er hærværk, reklame eller åbenbart irrelevant af andre årsager. Personligt betragter jeg ikke den konkrete diskussion som noget særligt eller principielt, men da det i givet fald vil være et brud på det normale at slette, så må det korrekte være at oprette et sletteforslag og tage en diskussion om sletningen. Men medmindre du har rigtig gode argumenter eller stemningen er "du får ret og vi får fred", så tror jeg resultatet er behold. --MGA73 3. nov 2010, 17:09 (CET)
Godt forslag fra MGA73; jeg kan allerede nu sige, at jeg helt sikkert vil stemme for at beholde den nævnte diskussion (samt alle andre diskussioner, der ikke bare er nonsens). Jeg forstår ikke, hvor du (Rosenquist) på den ene side taler om at starte på en ny og på den anden side næsten ikke har lavet andet siden din tilbagevenden end at forsøge at ændre på fortiden. Det hænger bare ikke sammen i mit hoved - du har fået nyt brugernavn, er det ikke nok? --Arne (Amjaabc) 3. nov 2010, 17:36 (CET)
Rosenquist har vist stadig ikke fattet pointen. Nu ønsker at han overstrege visse indlæg med dobbelt tykkelse. Bortset fra at teknikken til det forhåbentlig ikke eksisterer, vil det gøre de relevante indlæg reelt ulæselige, hvilket jeg stærkt må protestere mod. I det hele taget bør man kun overstrege ved ændring af stemmer i diskussioner og ved forvirrende og decideret vrøvl og kun i aktuelle diskussioner. Men erfaringen med Rosenquist giver imidlertid anledning til frygt for, at overstregningerne her vil omfatte både gamle diskussioner og andres indlæg, hvis indhold åbenbart ikke lige passer Rosenquist. Måske lidt overmistænksomt fra min side men når et halvt års blokering ikke har kunnet ændre på ønsket om at ændre gamle diskussioner jvf. ovenfor, så der er desværre næppe grund til at tro, at det skulle være anderledes denne gang. --Dannebrog Spy 10. nov 2010, 23:50 (CET)
Jeg ønsker at få overstreget et par enkelte af mine egne debatindlæg. - Mvh. Rosenquist 11. nov 2010, 00:11 (CET)


Dansk ækvivalent til skabelonen "userinfo"[redigér wikikode]

På den engelske Wikipedia findes der en skabelon med navnet "userinfo". Man kan indsætte den i sin bruger-side for at få et link som vil vise statistik vedr. rettelser, m.m. (eksempel, fra min egen side - "edit count").

Jeg har prøvet at bruge "userinfo", men det virker ikke (skabelonen med det navn eksisterer ikke).

Findes der noget tilsvarende her? --The Astronomer 3. nov 2010, 12:42 (CET)

Skabelonen er ikke oprettet på da:wiki. Det er jo også lige så let at bruge den eksterne linkning, du benyttede ovenfor. Mvh --Sir48 (Thyge) 3. nov 2010, 19:15 (CET)
Det har du ret i, ved nærmere eftertanke. http://toolserver.org/~soxred93/pcount/index.php?name=mortens9&lang=da&wiki=wikipedia virkede som forventet. --The Astronomer 3. nov 2010, 20:53 (CET)

kirkeopslag[redigér wikikode]

Til Admin.

Efter opfordring fra bruger JEK, benytter jeg denne mulighed for at komme med et forslag.

Faktuelt: Danmark er udstyret med 2406 kirkebygninger under Den danske Folkekirke – incl. valg- og frimenighedskirker. Wikipedia har opslag til 1022 af disse kirkebygninger, og de manglende opslag kommer først på, når ”nogen” ad åre får taget sig sammen til at skrive fuldstændige artikler om de enkelte kirker, for én mand ville dette være et årelangt fuldtidsarbejde.

Forslag: Der skal laves opslag med grundoplysninger til de resterende kirker, så ingen forgæves skal lave et kirkeopslag på wikipedia.

Er en artikel først oprettet vil det være ulig meget lettere for selv ikke-øvede at bidrage til artiklerne. At oprette en ny kirkeartikel er ikke for sarte sjæle, jeg har selv prøvet det, og man undgår ikke at blive ”overfaldet” af brugere, der helt sikkert nok skal fortælle, hvad man i hvert fald ikke skulle have gjort. Det kan godt ødelægge lysten til at forsøge sig, selv om det selvfølgelig er velment fra deres side, lidt indforstået i visse tilfælde.

Et opslag med grundoplysninger kunne se sådan ud: http://da.wikipedia.org/wiki/Hjortsh%C3%B8j_Kirke (- har netop lagt dette på, er spændt på, hvornår der kommer kommentarer, f.eks. ”denne artikel er for kort”) Jeg vil påtage mig at lægge disse oplysninger på wikipedia og, nok så væsentligt, sørge for at holde disse oplysninger opdaterede. Opdateringerne laver jeg alligevel på hjemmesiden korttilkirken.dk og er derfor intet arbejde at overføre til wikipedia.

For tiden foregår der en del ændringer inden for Den danske Folkekirke, som sjældent bliver rettet på wikipedia, bl.a. sammenlægning af sogne med ændret pastorat-navn til følge og senest knapt 100 ændringer af kirkedistrikter til sogne.

Adresserne er et kapitel for sig. Jeg har tæt tilknytning til de kommuner, der endnu ikke har rettet/oprettet korrekte adresser med husnummer til alle deres kirker, og der sker jævnligt ændringer, senest har Ishøj, Nørre Aaby og Åbyhøj Kirker fået endegyldige adresser.

- og et enkelt spørgsmål: Alle kirkesogne er repræsenteret på wikipedia, og nederst under ”kilder” er nævnt 3, hvoraf de to nederste er døde.

Jeg formoder, at nr. 2 kunne være dette: http://www.clicketyclick.dk/amt-herred-sogn/index_da.php - og nr. 3 kunne være http://www.stednavneudvalget.ku.dk/ eller http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx

Man må vel kunne rette disse fejl ved alle sogne automatisk?

Med venlig hilsen Preben Gøssing--Kort til kirken 4. nov 2010, 19:48 (CET)

Blot til generel orientering, så er dette indlæg flyttet fra Anmodning om administratorassistance her til Landsbybrønden. Diskussionen vedrører ikke noget, som skulle være forbeholdt administratorer. --|EPO| COM: 4. nov 2010, 19:59 (CET)
Artiklen om Hjortshøj Kirke svarer egentlig ganske godt til, hvordan sådanne artikler som minimum bør se ud med en definerende tekst og en infoboks. Dog bør brødteksten ændres til noget lidt mere konkret. Landsdele som Østjylland er ofte ikke fast definerede i modsætning til f.eks. sogne, der i denne sammenhæng nok er mindst lige så relevante, da de nemlig ikke nødvendigvis hedder det samme som kirken. Så standarden bør måske nærmere være noget i stil med "Hjortshøj Kirke er en dansk kirke beliggende i Hjortshøj Sogn i Århus Kommune." Det vil sammen med infoboksen give det grundliggende, og linkene vil kunne hjælpe de læsere videre, der måske ikke lige har styr på hvor sogn og kommune ligger. Derudover kan der naturligvis altid suppleres efter lyst og behov.
Resultatet er selvfølgelig ikke noget, der bliver udråbt til God artikel, men det er nok til at begynde med. På et tidspunkt blev der oprettet en masse artikler om danske jernbanestationer på tilsvarende vis, se f.eks. Tølløse Station. Ikke spor kompliceret. Tekst og kode skal bare kopieres til den nye artikel, de relevante data udskiftes og voila - vi har en ny lille artikel med de relevante grundliggende oplysninger, lige til at bygge videre på. Men husk at få infoboksen med. En tekst der kun siger "A er en B i C" er nemlig for lidt i sig selv og fortæller ikke mere end det, mange læsere måske allerede ved.
I øvrigt: lad dig ikke skræmme af at du får påpeget fejl og mangler. Vi har alle begået fejl og overset ting undervejs, og der er næppe nogle, der har fuldstændig styr på alle vores koder, hjælpesider, politikker og normer. Men prøv alligevel at brug lidt tid på nogle af de sider der linkes til fra Skribentforside. Der står de vigtigste informationer og mest brugte koder. --Dannebrog Spy 4. nov 2010, 23:33 (CET)
Jeg har ændret lidt på Hjortshøj Kirke, så det bedre falder i tråd med dine anvisninger - tak for det.--Kort til kirken 5. nov 2010, 17:09 (CET)


Adresse-tvist[redigér wikikode]

Håber på at få en afklaring på følgende tvist:

Kan en korrekt adresse indeholde to husnumre, f.eks. Borgergade 3-5?

Fakta:

Alle BBR-registrerede bygninger har tilknyttet en adresse med et entydigt husnummer, jf. www.ois.dk .

Ingen steder ser man dobbelt husnummer som ovenfor, da entydigheden ellers forsvinder. Desuden kan et dobbelt husnummer ikke indtastes på GPS.

Jeg har lagt adresser ind på de fleste kirkeopslag, men på Solvang Kirke i Københavns Kommune, er adressen flere gange blevet ændret af Jan Friberg til Remisevej 10-12, selv om det tydeligt fremgår af BBR, at kirkens adresse er Remisevej 10. Slår man adressen Remisevej 12 op på ois.dk, bliver man automatisk omdirigeret til adressen Remisevej 10.

Jan Fribergs argument for, at Remisevej 10-12 er endegyldig: ”Kirken benytter den selv”.

Hvad er Wikipedias officielle politik her?

Preben Gøssing--Kort til kirken 5. nov 2010, 17:05 (CET)

Der er ingen officiel politik, men i det konkrete tilfælde er både Remisevej 10 og 12 defineret i OSAK, og begge adressepunkter hører til kirkebygningen (på hvilken der i øvrigt står "Remisevej 10-12"). --Palnatoke 5. nov 2010, 23:04 (CET)
Det er korrekt, at begge husnumre er tilknyttet kirkekomplekset, men intet sted i BBR-medelelsen er nr. 12 benyttet til bygninger, den er rent fiktiv. Jeg har nu i 3 år kæmpet en noget sej kamp med kommunernes tekniske afdelinger om at få sat korrekte (og lovpligtige) adressenumre og –punkter på alle kirkebygninger. Nu er de fleste efterhånden kommet med. Så sent som sidste uge fik jeg en mail fra Ishøj Kommune om, at de havde tildelt Ishøj Kirke (førhen uden selvstændig adresse) adressen Ishøj Bygade 83B.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har været involveret, og er helt enig i, at en kirkebygning skal have en entydig adgangsadresse, også (og især) af hensyn til udrykningskøretøjer.
Mail fra Katrine Langballe, Erhvervs- og Byggestyrelsen ang. sogn.dk og deres (forkerte) adresseangivelser:
”Erhvervs- og Byggestyrelsen kan ikke diktere hvilke adresseoplysninger den enkelte hjemmeside skal benytte men vi finder det naturligvis ønskværdigt at der findes et sæt pålidelige beliggenhedsadresser for alle landets kirker - med adresser som passer med de officielle og dermed findes i www.OIS.dk.”---
---Erhvervs- og Byggestyrelsen finder dog at en kirkebygning som minimum bør have én selvstændig adgangsadresse.
Hvis Wikipedia skal leve op til en troværdighed, skal de angivne adresser vel også følge de officielle regler, og ikke ligger under for, hvad de enkelte ”indehavere” benytter sig af? – Og Remisevej 10-12 er stadig ubrugelig som søgeredskab!--Kort til kirken 6. nov 2010, 07:57 (CET)
Hvis det forbliver uafklaret her, kunne du jo overveje hjælp til at etablere en afstemning eller tilkendegivelse om konsensus via Wikipedia:Anmodning om administratorassistance – hvis spørgsmålet egner sig til det. Der er jo adskilligt som Wikipedia ikke er, herunder serviceorgan for diverse redningstjenester; og det med troværdigheden kan der sikkert siges en del om. Men det må vel være rart for dig at vide om du arbejde her i med- eller modvind?
-- Mvh PHansen 6. nov 2010, 10:02 (CET)
Når der i OSAK er lavet adressepunkter for både nr. 10 og nr. 12, er det noget vrøvl at kalde nr. 12 fiktiv - og hvis kirken har to adgangsdøre, er det vel ikke urimeligt at den ene er nr. 10 og den anden nr. 12? Det er i øvrigt tankevækkende, at EBST siger at "en kirkebygning som minimum bør have én selvstændig adgangsadresse" - dermed siger de jo også, at der godt kan være to eller ti... --Palnatoke 6. nov 2010, 11:13 (CET)
Jeg henholder mig udelukkende til hele kirkekompleksets samlede BBR-meddelelse, hvis adresseangivelser er det endegyldige dokument på, hvad Kommunalbestyrelsen har bestemt for den pågældende bygning/kompleks, og her forekommer nr. 12 slet ikke. Selve nummeret er koordinatsat i den østlige ende af bygningen, men bliver altså ikke brugt officielt overhovedet, mens nr. 10 er koordinatsat til kirkekompleksets hovedindgang i den vestlige ende.--Kort til kirken 6. nov 2010, 11:44 (CET)
Problemet er lidt forenklet at vi mennesker godt kan håndtere dobbelte husnumre, mens databaser gennemgående har brug for entydighed. Måske kunne man som kompromis skrive "Remisevej 10 (BBR-adresse) / Remisevej 10-12 (postadresse)". Så er der da taget højde for begge dele. Alternativt kunne man benytte den ene form i infoboksen og så angive den anden i en note. --Dannebrog Spy 6. nov 2010, 17:26 (CET)
Jeg synes man skal tænke i retning af et sådant kompromis. -- Mvh PHansen 6. nov 2010, 18:02 (CET)
Jeg tilslutter mig, den officielle i infoboksen, postadressen som det første i teksten. - fint tænkt.--Kort til kirken 7. nov 2010, 14:23 (CET)


Orchid images from Haarby[redigér wikikode]

Its about these images of orchids on commons:

They come from somebody in Denmark and the homepage they come from is not active anymore (but is up on archive.org)

The permission is not good enough. It just says: you can use the images. So I tried to email the owner. The email was dead. Then I got a phonenumber and luckily the person spoke (some) english. His brother, who did all those images died half a year ago. He is fine with the images on commons. (so I have a verbal permission of the brother)

Now, we have some the lowres images (about 150) . His brother told me, that the (untouched) computer is still there with about 4000 highres images of plants and orchids and he would be happy to donate them but he has no idea of computers. So I asked him, if I could ask someone from Denmark living close to him to get the images and he said: sure, I dont work anymore so I am at home all the time..... Now my question is, who can I ask and do you think somebody is willing to do that? The person lives near Haarby and he really is a nice guy so I would hope that a nice person goes to collect them. I have the phone number of the person, contact me if you need it. Amada44 16. nov 2010, 13:36 (CET)

I'm Odense and have a passable bus connection (around 1h one way). But at least until the 10th of December I'm working, so I could only go in the evening or on weekends. I can do do it if there's nobody closer, but I'll wait to see other candidates. Mathrick 16. nov 2010, 13:48 (CET)
First, we need to make sure that "we" get a sufficient permission: 1. The brother must confirm that he is the only heir or get permission from the other heirs to publish the photos on their behalf. All this must be written and forwarded to OTRS. 2. The brother must (after getting permission from the other heirs) explicitly publish the photos under a free license, e.g. CC-BY-SA 3.0. It is not necessary, nor sufficient to get permission to upload to Commons.
I volunteer to coordinate this and take care of proper licensing (I am member of the OTRS support team here and on Commons). In order to contact the brother and clear the licensing, I suggest that Amada44 send me all personal details via [4] (in particular the name and telephone number of the brother). I can't go to Haarby myself so it would be great if Bruger:Mathrick could go when I have cleared the licensing. Nillerdk 16. nov 2010, 17:38 (CET)
If you take care of that part, Nillerdk, Mathrick and I can take care of copying the images (unless someone living even closer to Haarby turns up). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 16. nov 2010, 17:59 (CET)
Sounds great. I'll email Nillerdk. Thanks everybody! Amada44 16. nov 2010, 19:13 (CET)

Hej alle! Jeg har faaet e-mailen fra Amada44. Jeg ringer ham op snarest for at afklare hvad indholdet i erklaeringen skal vaere. mvh Nillerdk 18. nov 2010, 08:58 (CET)

Jeg har endeligt fået kontaktet Bent. Han er fotograf eller enearving (efter Arne) til samtlige orkidefotografier og han ønsker at udgive dem under CC-BY-SA 3.0 licensen med kreditering til "Arne og Bent Larsen" eller "A./B. Larsen". Fotografierne er taget mellem 1991-2010. Online var senest ca. 1065, alle klassificerede. Billederne er tidligere blevet skænket til den danske orkideklub og passede på 2 CD'er. Endnu har Bent 800 orkideer i drivhus - den største samling på Fyn. Der findes et større antal ringbind med negativer og papirbilleder, men Bent mener, at det vil være et for stort arbejde, at håndtere papirbillederne. Jeg forbereder en erklæring, som Bent kan underskrive for at udgive billederne. Hvem vil tage ud til ham i Haarby for at kopiere materialet fra den gamle server? Nillerdk 25. nov 2010, 18:48 (CET)
As you know, I'd like to help out, and would prefer to have Mathrick with me, as two minds think better than one in case there are any trouble getting access to the data (or we get lost in Haarby :-) ). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. nov 2010, 20:35 (CET)


Strafferegister og Wikipedia[redigér wikikode]

I forbindelse med relevansen af en konkret artikel har jeg stillet dette spørgsmål: er det tilladt ifølge dansk register- og straffelovgivning i en offentligt tilgængelig database udarbejdet af en ikke-offentlig instans at oplyse om andre menneskers eventuelle straffe? Jeg vil meget gerne have et vandtæt juridisk svar på dette spørgsmål. Hvis det ikke er tilladt, har jeg meget svært ved at overskue konsekvenserne, hvis Wikipedia i retten bliver dømt for at have overtrådt lovgivning på dette område.--Rmir2 18. nov 2010, 19:57 (CET)

Symbol comment vote.svg Kommentar Det vandtætte juridiske svar må en jurist gerne finde. Jeg skal selv her give mit bidrag til at opbygge et svar. For at finde frem til, om Wikipedia må oplyse om domfældelse af andre mennesker, skal vi se på Straffelovens § 264 d om videregivelse af andres private forhold, "der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden". Jeg kan ikke på en studs beskrive, hvad der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, men vil opfordre til at læse databasen Mediejura på http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02522885. Men lad mig slå fast, at når Bo Warming selv omtaler sin injuriedom, kan sagen umuligt forlanges unddraget offentligheden. Det kræver jo, at den domfældte selv tier med retssagen og dommen. Interesserede kan også studere Medieansvarsloven. Det der den, der regulerer indgivelse af klager til Pressenævnet. Men Wikipedia er som elektronisk medie ikke anmeldt til Pressenævnet, og derfor har Pressenævnet ingen magt over Wikipedia og MAL har ingen betydning for Wikipedia. Jeg vil iøvrigt henvise til Persondataloven, som potentielt kan være rigtig farlig for wikipedia. Lad os i øvrigt hellere flytte denne vigtige diskussion til Landsbybrønden. Den har en anden værdi end Bo Warmings meritter. Peter Mulvany 22. nov 2010, 00:58 (CET)
Jeg takker for dette umiddelbare svar. Desværre føler jeg mig ikke overbevist. At en person gerne vil gøre sig selv til "politisk martyr" overbeviser mig ikke om, at vi befinder os på rette side af loven. Jeg var ikke opmærksom på Persondataloven, men det gør blot sagen alvorligere. Faktisk tror jeg ikke, at det nogen sinde er tilladt "private" at offentliggøre "registre" over straffede personer og deres lovovertrædelse. Efter min opfattelse burde vi indhente et juridisk responsum helst direkte fra Justitsministeriet om hvorledes, man ser på sagen. Dette svar skal offentliggøres som et led i reglerne for at skrive på Wikipedia. Først derefter vil jeg føle mig på sikker grund. --Rmir2 22. nov 2010, 07:03 (CET)
Der findes pt. en kategori for kriminelle her på dansk wiki : [[Kategori:Kriminelle]] . Kategoriens beskrivelse:

I denne kategori og dens underkategorier sættes personer, der udøver kriminalitet. Det er naturligvis et krav at den kriminelle aktivitet er ordentligt beskrevet i troværdige kilder.

Hvordan forholder det sig med det? Sechinsic 22. nov 2010, 17:39 (CET)
Jammen hov - er domme ikke offentlige ? (se f.eks her). Medierne navngiver da uden problemer folk når de er domfældte (og som (en ofte overskredet) regel ikke før). Vi kan måske ha' et problem med registerloven med [[Kategori:Kriminelle]], som jeg iøvrigt også finder lidt usmagelig og let kan virke som en gabestok. - Nico 22. nov 2010, 18:04 (CET)
Helt enig, det er lidt af en gabestok. Men alle de andre har den også...undtagen, det er lidt påfaldende tysk wiki ikke har den. Det er jo dem der går 10 år på uni for at blive sagfører - eller noget i den retning. Hollandsk lister eksempelvis peroner med relation til Batman, personer dømt for 'internationale' forbrydelser, livstidsfanger samt efterlysningslister. Endvidere kidnappere, og efter nationalitet, hvor det ses at lande udenfor Europa er specielt kriminelle ?? Jeg gætter på der sidder folk på både tysk og hollandsk wiki der har været indenom det her. Sechinsic 22. nov 2010, 18:33 (CET)

Til - Nico: Tak for dit indlæg. Nej, det er en jurist, der har udtrykt sin holdning - og jeg udleder heraf, at en dom netop ikke automatisk er "offentlig". I fx Estland er gældende retspraksis, at egentlige domstolsafgørelser offentliggøres af de offentlige myndigheder og fx politiet offentliggør samtlige spritdømte bilisters navne (hvor imod datakontrolmyndigheden netop har udtalt at de ved spritkørselen anvendte bilers ejeres navne fx ved firmabiler ikke må offentliggøres), og denne information med reference hertil kan omtales af pressen (ligesom frifindelse naturligvis kan omtales). Men vort problem er et andet: at vi som ikke-myndighed giver oplysninger om domme. Misforstå mig ikke - det er ikke selve det, at folk "sættes i gabestokken", der i sig selv bekymrer mig, men det, at vi uden at have nogen myndighedsbeførelse formidler sådanne oplysninger. Det foresvæver mig, at der allerede for 30-40 år siden er lagt yderst snævre rammer for, hvad der er tilladt. Dertil kommer yderligere det problem, at hvis der er fejl i oplysningerne og en given kilde ikke er troværdig, hvad så? Min rygmarvsfornemmelse siger mig, at vi er ude på skrøbelig is, og jeg frygter for den dag, hvor Wikipedia måtte blive udråbt til lovovertræder. Netop derfor vil jeg gerne have et officielt svar som vi i givet fald kan henvise til.--Rmir2 22. nov 2010, 19:05 (CET)

Lov om ophavsret har et par paragraffer, der berører emnet:
"§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret."
"§ 26. Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg."
Så det er i hvert fald ikke den, der stiller sig i vejen for at omtale domme, i det mindste ikke i de relevante artikler, jvf. i øvrigt citatretten. --Dannebrog Spy 23. nov 2010, 00:04 (CET)

Efter at have gennemlæst persondataloven ser jeg et problem i forhold til specielt lovens §8 stk 4, 5 og 7. Desuden er jeg blevet opmærksom på, at der vist tillige er EU-bestemmelser (og en revision af disse bestemmelser undervejs). Under hensyn hertil vil jeg meget henstille, at der rettes en officiel henvendelse til myndighederne om, hvad wikipedia må og ikke må offentliggøre. Jeg vil være taknemmelig for at få oplyst udfaldet af en sådan henvendelse.--Rmir2 24. nov 2010, 11:39 (CET)


Julequiz2010[redigér wikikode]

Der kommer også en julequiz i år. Se nærmere her, når det bliver 1. december. --Palnatoke 24. nov 2010, 13:54 (CET)


Færøerne og Grønland[redigér wikikode]

Kort med oversigt over British Isles osv.

Hvordan bør vi kategorisere kategorier i Kategori:Kategorier efter land (herunder Kategori:Personer efter nationalitet) vedr. Færøerne og Grønland? Skal kategorien Kategori:Malere fra Færøerne sættes under Kategori:Malere efter land eller under Kategori:Malere fra Danmark? Skal Kategori:Færøerne sættes under Kategori:Danmark eller Kategori:Lande i Europa? Eller begge dele? Jeg troede egentlig, at der var præcedens for, at kategorier for Færøerne og Grønland hørte under den tilsvarende kategori for Danmark og direkte ikke under Xxx efter land/nationalitet, men nogen entydig præcedens er der i hvert fald ikke. Hvis Færøerne og Grønland opfattes som selvstændige lande i denne henseende, bør vi vel gøre det samme for alle uafhængige territorier? P.t. er Isle of Man i kategorien Kategori:Lande i Europa, mens Jersey er i Kategori:Øer i Storbritannien, hvilket vel er noget rod (begge er britiske en:Crown Dependencies og har en status, der minder om Færøerne og Grønland) – medmindre der ligger en eller anden anden logik bag. --C960657 28. nov 2010, 17:04 (CET)

Jeg ved ikke rigtig om der er nogen, der forstår hvordan det hænger sammen. Men jeg har indsat et diagram til højre, som er fundet på en:British Isles. Jeg vil mene, at Isle of Man og Jersey bør behandles ens. Så vidt jeg kan se, så er det selvstændige lande/stater jf. Kronbesiddelse.
Mht. "Danmark" så er det lidt noget rod. For vi skriver i Kongeriget Danmark at "Kongeriget Danmark (eller Danmarks Rige) er et konstitutionelt monarki, som består af Danmark i det nordlige Europa og statens to selvstyrende områder: øgruppen Færøerne i Nordatlanten og øen Grønland...". Dvs. Danmark er en del af Kongeriget Danmark, men alligevel kategoriserer vi "Kongeriget Danmark" i Kategori:Danmark. Det svarer til at Kategoriserer Sjælland i Kategori:København fordi København er en vigtig del af Sjælland.
Som jeg forstår det, så har Færøerne og Grønland hjemmestyre og det berettiger ikke til betegnelsen land eller stat. På samme måde som med Skotland og Wales eksempelvis, så er det ikke selvstændige lande, men en del af Storbritannien ligesom Danmark, Færøerne og Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Dvs. vi bør vel formelt oprette et kategorisæt til "Kongeriet Danmark" og så derunder have "Danmark", "Færøerne" og "Grønland". Vi er så bare "dovne" og bruger betegnelserne "Danmark" og "Kongeriget Danmark" synonymt. Hvis I andre kan leve med det, så kan jeg også. --MGA73 29. nov 2010, 20:04 (CET)
Da jeg kiggede grundig på det, blev de fleste færøske og grønlandske artikler hægtet op lande kategorier. Så det har jeg beholdt og jeg tjekker nu, om de er hægtet op på en landekategori. Hvis der er et link til det danske kategori, så lader jeg dem være.... Jeg kan se på enwiki, da de normalt hægter de områder op på lande kategorier, når de findes. Så de har anerkendt dem som selvstædig område. Det vil jeg også gøre.. At have en mellemkategori som "Kongeriget Danmark" vil kun give gavn, hvis man vil holde de formelle - Men det er i praktiske en opgave at holde styr på. Min vurdering er at Grønland og Færøerne er så selvstædige de skal stilles på linje med lande og andre selvstyrene områder. Og samme gælder med Isle of Man, Jersey og Guernsey.
Lige en note med Storbritannien: Hvis der ikke er en kategori for Storbritannien, bliver kategorier for England, Nordirland, Skotland og Wales hægtet på lande kategorien. Det giver normalt ikke problemer. --Steen Th 3. dec 2010, 14:09 (CET)
Det er fint med mig. Generelt er jeg tilhænger af, at vi lægger os op at kategoriinddelingen på enwiki. Jeg antager, at vi så opfatter alle lande, der er anført på en:dependent territory, som selvstændige? Dvs. at Xxx fra Ålandsøerne sættes under Xxx fra Finland, mens Xxx fra Grønland sættes under Xxx efter land. Medmindre der indløber protester, vil jeg indføre denne definition på Kategori:Kategorier efter land. --C960657 8. dec 2010, 21:49 (CET)


Oversættelse af indsamlingsbannere[redigér wikikode]

Der ønskes hurtig hjælp til oversættelse af følgende tre bannere/bidragsopfordringer:

Mvh --Sir48 (Thyge) 10. dec 2010, 01:43 (CET)

Af en eller anden årsag lader mine indlæg herover ikke til at blive vist i de browsere, jeg har forsøgt. Jeg antager derfor, at teksten heller ikke er synlig i andres, og klarmelder derfor hermed alle tre bannere påny. Eftersyn ønskes. --Medic (Lindblad) 10. dec 2010, 17:15 (CET)

De er efterset og korrekturlæst af undertegnede og Kaare og meldt klar. --Sir48 (Thyge) 12. dec 2010, 00:25 (CET)


DNA[redigér wikikode]

Jeg har haft en fjollet diskussion som burde være helt unødvendig, da jeg prøvede at rette dna til den globalt anerkendte forkortelse DNA.

Hvornår kommer Wikipedia's purister til fornuft? Sprognævnet har ændret en globalt anerkendt forkortelse, DNA, til en dansk standard, dna. Der er formentlig mange brugere af DNA, der finder at det er en forkert beslutning. Telefonisk oplyser Sprognævnet 16 december 2010 at de vil gøre dna og DNA valgfrit i næste udgave af retskrivningsordbogen, men det ændrer stadig ikke at DNA er den globalt anerkendte forkortelse - SUK -Er det brugerne eller sprognævnet der ejer sproget.

Jeg synes det er et problem at man vil ændre en globalt anerkendt forkortelse, bl.a. fordi det er en fremmedgørelse af et yderst vigtigt naturvidenskabeligt begreb, og fordi forkortelsen NA med store bogstaver for nucleic acid (nukleinsyre) går igen i rigtig mange forkortelser (eller sammenstillinger), nogle af dem har sider på den danske Wikipedia, mange flere er nævnt i artikler på Wikipedia. Jeg nævner bare i flæng: RNA, tRNA, mDNA, aatRNAsynthetase, DNA-synthetase, DNA-replikase, RNA-polymerase, mRNA, cDNA, ssDNA, dsDNA, A-DNA, B-DNA, Z-DNA, rRNA...find selv flere. Jeg kan ikke forestille mig at nogen, heller ikke sprognævnet, vil til at lave om på alle disse forkortelser. Det er nok de danske sprogbrugere der ikke tidligere har gjort tilstrækkeligt opmærksom på problemet med at ændre forkortelsen DNA.

Kan Wikipedia ikke beslutte eller anbefale at følge globalt anerkendte normer, herunder skrivemåde for forkortelser?

Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 09:11 (CET)

Næste gang du taler med Sprognævnet, må du meget gerne få dem til at meddele sig på en måde, som lader sig citere - allerhelst på skrift. --Palnatoke 17. dec 2010, 11:14 (CET)

Den Store Danske Encyklopædi - Her er der slet ingen tvivl om at DNA skrives med store bogstaver...du kan selv kontrollere! Lemchesvej 17. dec 2010, 11:20 (CET)

Det er lidt af en hvepserede at stikke fingrene i, men prøver alligevel: Jeg er hverken lingvist eller molekylærbiolog og har ikke stærke følelser overfor den ene eller den anden løsning. Jeg har imidlertid altid undret mig over betegnelsen Dna eller dna på dansk Wikipedia, da det er mit indtryk, at DNA er den gængse betegnelse. Vi bør naturligvis lægge os så tæt op ad dansk retsskrivning som muligt, men jeg mener ikke, at Retskrivningsordbogen nødvendigvis er 100% retningsgivende på alle områder. Kan der påvises solid dokumentation for, at et navn eller en stavemåde (typisk indenfor et fagområde) er mere gængs end den af retskrivningsordbogen anbefalede, så har jeg inden problemer med det. Det skal selvsagt være en undtagelse, og dokumentationen for fravigelsen skal være solid. Om det kan opfyldes for DNA/dna ved jeg ikke nok om emnet til at kunne afgøre, men princippet om, at RO i enhver henseende skulle være indiskutabel er jeg ikke enig i. Pugilist 17. dec 2010, 11:29 (CET)
Vi følger sprognævnet, medmindre der opnås koncensus om en undtagelse. Det er ikke en "puristisk" opfattelse, men en fornuftig politik, som nedbringer antallet af diskussioner.
Jeg vil støtte, at DNA (og RNA) er en sådan undtagelse baseret på den globale skik med at skrive netop de forkortelser med versaler - og da der på grundlag af det er skabt sammensatte betegnelser med lille bogstav, som Lemchesvej anfører. --Sir48 (Thyge) 17. dec 2010, 11:49 (CET)
Ang. nedbringning af antallet af diskussioner - det kan vel ikke være det det drejer sig om. Vi har her at gøre med en afvigelse fra den alment anerkendte og globalt brugte norm, en afvigelse grundet i sprognævnets afgørelse, som ikke står uimodsagt. Lemchesvej 17. dec 2010, 16:00 (CET)
"Ang. nedbringning af antallet af diskussioner - det kan vel ikke være det det drejer sig om"
Måske ikke, men det hjælper ikke på det, hvis man skal lede her og der og alle vegne for at følge med. Jeg har genindsat den arkiverede Forkortelsesdiskussion her på Brønden, så alle kan se at det er en aktiv diskussion igen. Mvh Knud Winckelmann 17. dec 2010, 17:26 (CET)
Mener du Wikipedia:Landsbybrønden/Forkortelser vs. RO? Lemchesvej 17. dec 2010, 20:19 (CET)
Ja, og Wikipedia:Landsbybrønden/Forkortelser_eller_ej. Hvis du kigger på Wikipedia:Landsbybrønden, så kan du se at denne indeholder de aktive diskussioner, inkl. denne. Når du tilføjer noget til en 5 år gammel diskussion, uden at lægge den ud på Brønd-hovedsiden, så er chancen for at nogen ser det, mindre. Jeg har lagt dem ud nu. Det er derfor jeg syntes at det er en god ide at holde det hele i denne diskussion. Mvh Knud Winckelmann 17. dec 2010, 21:16 (CET)
  • Symbol support vote.svg Støtter, at stavemåden "DNA" bruges i artiklen dna uanset RO. Vi skal jo også have artikler, der omtaler mRNA, tRNA osv. og det er passende at bruge ens stavemåder (ikke: dna med småt og mRNA med stort). Nillerdk 19. dec 2010, 10:15 (CET)
  • Symbol support vote.svg Støtter helt enig med Nillerdk og Pugilist. I det foreliggende tilfælde er stavemåden både internationalt anerkendt (herunder i de andre nordiske lande) og praktisk pga. ulige forkortelseskombinationer. venlig hilsen --Rmir2 19. dec 2010, 12:13 (CET)

DNA eller dna - Lidt statistik og historik[redigér wikikode]

Følgende brugere af Wikipedia var ikke i tvivl om at DNA skrives med stort da de oprettede artikler:

Jan Pedersen som oprettede artiklerne om DNA og om Gen var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver og at artiklen skulle oprettes med DNA med store bogstaver d. 18. feb 2003 og 19. feb 2003. Byrial flytter DNA artiklen til dna med små bogstaver 29. aug 2005

Glenn som oprettede artiklen om Junk-DNA var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver og at artiklen skulle oprettes med DNA med store bogstaver 13. jul 2005 Byrial flytter artiklen til Junk-dna med små bogstaver 29. jul 2007 og ændrer skrivemåden efterfølgende til dna, men det er blevet rettet tilbage til DNA. Glen oprettede oprettede også artiklen Virus (biologi) med DNA 6. okt 2003.

Danielle oprettede artiklen Nukleinsyre og var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver 14. nov 2006.

80.160.218.194 oprettede artiklen Mitokondrielt DNA og var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver 27. apr 2008

Et kort gennemsyn viser at brugerne af andre 29 artikler har ikke været i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver: Nobelprisen i fysiologi eller medicin James D. Watson Francis Crick Carcinogen og 25 andre artikler (oplyses ved henvendelse til drlectin@hotmail.com)

Jeg har også fundet 3 artikler med forkortelsen dna med små bogstaver. dna Y-dna Arsen

Min undersøgelse over forekomsten af DNA og dna i den danske Wikipedia har ikke været udtømmende, men de fundne artikler kan vel godtgøre at brugere af Wikipedia anvender forkortelsen DNA i stor udstrækning og at DNA er vidt anvendt på den danske Wikipedia, hvilket er i fuld overensstemmelse med den globale sprogbrug.

BEMÆRKNING: Andre analoge kemiske/biologiske forkortelser er også ganske udbredte på dansk Wikipedia og har fået lov til at stå med store bogstaver: ADP, AMP, HCB, GTP, GMP, GDP, EF-Tu, CoA, RNA, mRNA, tRNA, rRNA, CD4+, CD8+, NK, BCR, EBV, CMP, CTP, HPV, ABC, PCB, DDT, LD50|LD50, TBT. Ingen er vist i tvivl om at den kemiske betegnelse for vand er H2O (di-hydrogen-oxid) og for kuldioxid er CO2 (carbon-di-oxid) og at begge skrives med store bogstaver.

SOM KURIOSUM kan nævnes andre forkortelser der får lov til at stå på dansk Wikipedia, som f.eks. mikro-CHP, ECTS, PC, CPU, WYSIWYG, også i modstrid med sprognævnets danske norm. Alle disse forkortelser er helt sammenlignelige med forkortelsen DNA.

Jeg mener fortsat at brugen af små bogstaver for DNA er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes til DNA Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 15:39 (CET)

Jeg ved godt at det bare er retorik, men en påstand om at tre navngivne personer og en anonym "ikke var i tvivl" er nok en tand for skråsikker, med mindre naturligvis du har spurgt dem? --Palnatoke 18. dec 2010, 09:28 (CET)
Når du tilsyneladende ikke har været i stand til at overbevise Sprognævnet om validiteten af dine argumenter, så ser jeg ingen grund til, at Wikipedia skal tage dem for gode varer. --Heelgrasper 18. dec 2010, 18:18 (CET)
Nej - jeg har ikke prøvet at overbevise Sprognævnet om noget, jeg har blot fået oplyst telefonisk at Sprognævnet er ved at ændre sin opfattelse. Det synes jeg jo er rigtigt fornuftigt, så vi kan få lov til at følge den globale standard med store bogstaver. Lemchesvej 19. dec 2010, 18:59 (CET)

Jeg melder mig gerne som en af dem, der finder, at DNA er eneste godtagelige form. Sammenlign dog med en hvilken som helst anden wiki end den danske. Det er store bogstaver over hele linien. Også faglitteraturen anvender DNA med stort. Det taler sandt for dyden ikke just til Sprognævnets fordel, hvis dets medlemmer ikke kan stave. venlig hilsen --Rmir2 18. dec 2010, 18:47 (CET)

Jeg støtter også DNA, om ikke af andre grunde så af æstetiske. — Nu er det vel god skik ikke blot at rette noget rigtigt til noget andet der også er rigtigt – fx er der valgfrihed mellem kikke og kigge; man retter altså ikke blot fordi man synes den ene ser grim ud. Så selv om der i 2012 skulle blive valgfrihed mellem dna og DNA, vil det være dårlig stil bare at rette, da artiklen jo er oprettet med dna. Skal der ikke ved valgfrihed under alle omstændigheder en fælles beslutning til for at undgå redigeringskonflikter. Eller hvordan fungerer det? -- Mvh PHansen 19. dec 2010, 13:22 (CET)
Nej, artiklen om DNA er i sin tid oprettet som DNA med store bogstaver. mvh Lemchesvej 19. dec 2010, 18:59 (CET)
Kære Lemchesvej. Der er ikke nogen logik i denne sag. Disse anliggender afgøres af overdommerne, som ganske vist siger, at det er brugerne, der afgør, men som i sidste ende altid retter teksterne efter deres eget skøn. Et andet godt eksempel er LP (og lp) og endog (Lp), som alle er omdirigeret til "grammofonplade", måske fordi de høje herrer på wiki (da) ikke kan blive enige med sig selv om, hvad det hedder. En single derimod hedder grammofonplade(single) eller endog single (grammofonplade). Hvis jeg i noterne til en artikel skriver Lp, retter en høj herre det til "LP". Hvis jeg skriver LP, retter en anden det til "Lp", ligesom der også er nogle morsomme eksempler vedrørende bindestreger, fordi visse af de høje herrer fjerner alle bindestreger, da de ikke kan lide bindestreger. Sådan er det bare. Der er kompetente og inkompetente brugere, og der er kompetente og inkompetente høje herrer. Jeg har efter forgæves forsøg på at påvirke de høje herrer for ganske nylig valgt at fokusere på at skrive nogle fornuftige, i enkelte tilfælde rigtig gode og i unikke tilfælde unikke artikler og lade de høje herrer om at afgøre retskriving efter deres smagsdommeri, som alligevel er det, der afgør. Hvis en af dem staver fest med "ph" får det trods alt nok ikke lov til at blive standarden. Ramloser 19. dec 2010, 19:22 (CET)
Grammofonplade er da et umådeligt dårligt eksempel. Artiklen har aldrig heddet lp eller LP, og der er aldrig nogen, der har ytret ønske om, at den skulle ligge under de pågældende navne. Hvis det var sket, ville der havde været en debat om det, hvor det bedste arguments mærkværdige tvangsløse tvang ville have været gældende. Fuldstændig som med bindestreger, hvor det så bare ikke er alle, der er lige gode tabere, når deres argumenter ikke holder for en nærmere prøvelse. --Heelgrasper 19. dec 2010, 19:47 (CET)
Du undviger pointen, at en Lp, LP eller LP ikke er en "grammofonplade" men, for så vidt, at grammofonplade er et relevant udtryk (selv om intet menneske bruger dette udtryk i dag), er en LP, Lp eller lp - alt efter hvad det nu hedder, kun en delmængde af en "grammofonplade". Hvis begrebet "grammofonplade" overhovedet har mening i 2010 bør artiklen opbygges således:

==Grammofonplade==

===LP===

(alternativt lp eller Lp)

==EP==

(alternativt ep eller Ep)

==Single==

...

Men sådan gør man ikke. I stedet kalder man det tilfældigt "LP" i nogle artikler, "lp" i andre artikler og "Lp" i resten- efter forgodtbefindende. Ramloser 19. dec 2010, 21:40 (CET)

Skulle vi ikke prøve at koncentrere debatten om DNA/dna ? Det her virker lidt som om en debat på vej ud af en tangent. --Pugilist 19. dec 2010, 21:54 (CET)

DNA eller dna[redigér wikikode]

Der er masser af logik i denne sag. Det drejer sig også om Wikipedia som formidlende medie, som potentiel stor kultur-bærer for at tage store ord i munden, og hvorfor det er vigtigt at dansk Wikipedia finder den rigtige plads i en global sammenhæng. Med hensyn til DNA er sammenhængen gået tabt. Der er forvirring i den danske Wikipedia. Heldigvis kun på den danske Wikipedia.

DNA er en globalt anerkendt forkortelse for et vigtigt biologisk/naturvidenskabeligt emne, der undervises i biologi, kemi, osv overalt i skoler, gymnasier, mellemlange uddannelser og universiteter. DNA er blevet kodeordet i kriminal-efterforskning og i fadderskabssager. Der er blevet givet Nobel-priser til DNA-forskere. Det er et stort forskningsfelt, og der er en global og videnskabelig konsensus at forkortelsen skrives med store bogstaver. Derfor er det fremmedgørende at skrive forkortelsen på anden måde.

Som formidler (lærer på gymnasium) har jeg problemet med fremmedgørelsen inde på livet. Det er forvirrende for både elever og undervisere at der findes forskellige former. Som livslang underviser og forsker (Københavns Universitet) har jeg aldrig truffet nogen beskæftiget med DNA-fagområdet, der skriver DNA med småt. Jeg kender ingen lærebog der skriver DNA med småt. Jeg synes det er vigtigt at notere sig, at Den store danske Encyklopædi skriver DNA med store bogstaver.

Det er vel egentlig de daglige brugere af DNA - "DNA-arbejderne" - rets-medicinerne, forskerne, underviserne - der skulle afgøre dette emne, ikke sprognævnet. Jeg ringede som nævnt til sprognævnet og blev oplyst om at man ville ændre i næste udgave af RO til valgfrihed mellem store og små bogstaver. Personligt mener jeg at det ikke er godt nok. For mig vil det altid være den globale og faglige brug af et globalt og fagligt begreb, der skal bestemme.

Lemchesvej 20. dec 2010, 00:49 (CET)

Er vi ikke lidt inde i en parallel til Ethen ? Mvh --Jørgen 20. dec 2010, 01:07 (CET)
Jeg er for så vidt enig i, at DNA - ikke dna - er korrekt; det er DNA, jeg har set i alle mine lærebøger op gennem tiden, og jeg kan personligt kun dårligt forstå at RO har valgt at skrive det med småt.
Desværre er der et vældigt kedeligt element i argumentationen herover, som jeg vil gøre mit bedste for at mane i jorden: det er argumentationen mellem fornuft og ufornuft. Jeg får mindelser om Californien/Kalifornien-debatten... Wikipedia skal ikke være trend-sættende eller ændre samfundet, hverken i det store eller det små. Wikipedia skal ikke skrives ud fra hvad der lyder godt, hvad der ser godt ud, hvad der virker "fornuftigt" (hvad i øvrigt kan variere ekstremt, alt efter hvis briller, man ser det "fornuftige" gennem), eller hvordan det burde være... Wikipedia skal alene beskrive verden, som den er eller ikke er. Netop derfor er et af de allervigtigste principper, der bærer Wikipedia, princippet om det neutrale synspunkt. Hvis ikke vi overholder NPOV strengt, så ender Wikipedia med at blive en kampplads. Og dét er noget nær værst tænkelige situation. Det kan tænkes, det er et stort "hvis..." at stille op, i forhold til at vi debatterer tre små (eller store) bogstaver - men fraviges NPOV ender vi hurtigt på det så berømte skråplan. Derfor, hvis argumentet er at "DNA bør staves med stort", så kan jeg ikke se andet end at svaret må blive et klart nej.
Heldigvis synes jeg, jeg i denne debat har fundet enkelte argumenter, der tillader os at opretholde NPOV, og samtidig skrive DNA som det, undskyld udtrykket, bør skrives - med stort. Selv om jeg betragter RO som en autoritet i forhold til det danske sprog, og en fornuftig én af slagsen, så er jeg også blandt dem, der ikke finder RO 100% ufejlbarlig. Denne fejlbarlighed har det med især at skinne igennem, når vi bevæger os ind på fagspecifikke områder. Som her. I dette tilfælde, som i enkelte tidligere, ser jeg god grund til at erkende, at RO er skrevet af lingvister, der er fagfolk inden for sprog men ikke andet. Redaktørerne bag RO er således ikke endegyldige eksperter, hvad DNA angår - den ære må sandsynligvis tilfalde molekylærbiologer, der intet har med RO at gøre. Tilsvarende kan nævnes, at min "Klinisk Ordbog" siger DNA, ikke dna. Og fordi fagfolkene siger DNA, mener jeg at skriveformen med majuskler er korrekt, og at princippet om at ignorere regler kan finde anvendelse.
Summa summarum: Jeg mener, DNA er korrekt, mens dna er forkert. Ikke fordi det bør skrives sådan, ikke fordi alle andre gør det, ikke fordi det er pænere, men alene fordi fagfolkene har defineret det som sådan. Og ud fra dén argumentation mener jeg at princippet om NPOV også overholdes, selv om RO fraviges. --Medic (Lindblad) 20. dec 2010, 01:48 (CET)
Siden her er ved at være lang. Måske kunne man opfordre Bruger:Lemchesvej til at anmode om administratorassistance til en afstemning. Hvis der skal findes en procedure der egner sig, kunne man måske grave begrundelsen frem for at det på dansk Wikipedia hedder Blå Anemone og ikke Blå anemone, mens det hedder Blå bogfinke og ikke Blå Bogfinke. Hvis det ikke er tilfældigt, ligger der formentlig en afstemning bag. Kunne man afvikle noget lignende her, eller går det ikke fordi det kun drejer sig om en enkelt artikel? -- Mvh PHansen 20. dec 2010, 10:39 (CET)
PHansen: Helt præcist hedder det ifølge sprognævnet "blå anemone". Danske navne på planter og dyr skrives altid med småt (medmindre det er efter punktum osv). Kun den latinske betegnelse skrives med stort, i flerleddede latinske betegnelser dog kun første ord, altså for anemonen: Hepatica nobilis. Den "forkerte" stavemåde blev (for mig) lusket ind ad bagvejen i forbindelse med afstemningen om at bruge de danske navne som artikelnavn. I øvrigt har vi helt samme problem med geologiske perioder, som heller ikke skal med stort iflg. sprognævnet. Mvh --Sir48 (Thyge) 20. dec 2010, 12:29 (CET)

[redigeringskonflikt

Hvis dansk Wikipedia behandler planter og dyr forskelligt, må der vel ligge en beslutning til grund. Sammenligner man disse to sider præfiks Almindelig og "Danske plantenavne", kunne det tyde på at dawiki afviger for planternes vedkommende, men dog ser ud til at følge Ordbog over Danmarks plantenavne fra 1959ff ved Johan Lange med forord af Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Min tanke var blot, at det på et tidspunkt var muligt at indføre en afvigelse for planter – kunne det ikke gøres igen for dna/DNA ? -- Mvh PHansen 20. dec 2010, 12:58 (CET)
Ok. Den undtagelse har jeg støttet længere oppe. For botanikken findes afstemningen her. Mvh --Sir48 (Thyge) 20. dec 2010, 14:40 (CET)
Tak for henvisning til afstemningen om navngivning af planteartikler fra 2005.
"... skrives som i danske botanikerkredse ..." ville så her måske blive "... skrives som i danske biokemikerkredse ..." ?
-- Mvh PHansen 20. dec 2010, 17:23 (CET)

Nyt emne[redigér wikikode]

Tangent:

  • Findes der en politik for anvendelsen af store og små bogstaver på wiki(da)?
  • Findes der en struktur i omdirigereinger på wiki (da)?Ramloser 19. dec 2010, 22:24 (CET)

Konklusion[redigér wikikode]

Denne diskussion har foregået længe og det er min vurdering, at der ikke kommer nye argumenter frem i diskussionen. Derfor har jeg tilladt mig at konkludere:

Crystal Clear action apply.png Konklusion:
På Wikipedia følger vi retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævn. Hvis der er valgfrihed så lader vi normalt opretteren bestemme stavemåde, medmindre der er overvældende flertal for den ene måde. I ganske særlige tilfælde kan vi fravige Dansk Sprognævn, hvis der er meget gode argumenter for det. I denne sag er der særlige forhold, der taler for DNA og flertallet af brugere har i denne sag talt for at bruge DNA. Jeg flytter derfor artiklen til DNA. Hvis der er voldsomme protester må vi tage en formel afstemning. --MGA73 8. jan 2011, 20:59 (CET)


Forkortelser eller ej[redigér wikikode]

Efter Bruger:CarinaT's flytning fra "DNA" til "Deoxyribonukleinsyre" foretager Bruger:Thomas81 samme manøvre fra "FN" til "Forenede Nationer" med begrundelsen, at forkortelsen ikke er det rigtige navn. Hvilket også er korrekt. Sådan er det typisk med forkortelser.

Imidlertid er jeg meget stærkt imod disse to flytninger. I samme ombæring foreslår jeg, at vi flytter:

  • AM og PM til "Ante meridiem og post meridiem"
  • 1. århundrede f.Kr. til "1. århundrede før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
  • 1 f.Kr. til "1 før Kristi fødsel" (fortsæt selv)

Hvis der ikke er nok i ovenstående, så lad os kigge lidt på Kategori:Forkortelser.

Navngivningsnormens hovedregel er, at der skal anvendes det mest udbredte navn. I rigtig mange tilfælde vil det være en forkortelse, som altså ikke er emnets rigtige navn. Hvis denne politik skal anvendes fremover, kræver det konsensus. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:40 (CET)

Læs lige normen igen - artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer - det er ikke det samme som det mest udbredte, for ganske ofte vil det mest udbredte ikke opleves som det mest korrekte... --Palnatoke 25. jan 2010, 19:52 (CET)
Den glemte jeg lige i forargelsen, men det ændrer heldigvis ikke ved pointen i mit indlæg: FN vs. Forenede Nationer eller DNA vs. Deoxyribonukleinsyre. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:56 (CET)
Jeg tolker "naturligt" som "korrekt", fordi vi prøver at skrive en encyklopædi - og der er naturligvis en fare deri, at vi bagstræberisk og konformt kommer til at holde fast i forældede udtryk, men som regel vil det fulde navn opleves som mere korrekt end forkortelsen. --Palnatoke 25. jan 2010, 20:02 (CET)
Nu hedder det længere i normen: "Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig." Hvordan flertydige navne så i øvrigt skal håndteres fremgår ikke af normen. Men det må vel være sådan, at hvis flere betydninger er omtrent lige gode, oprettes flertydig-side under "navnet", men hvis en betydning fuldstændig trumfer de andre får den "navnet", og de andre må så findes via "navnet (flertydig)".
Hvad angår forkortelse kontra fuldt navn kan jeg godt følge EPO. Nogle ting er simpelthen langt mere kendte under deres forkortelse, enten fordi det officielle navn ikke er til at huske (så som Deoxyribonukleinsyre), og/eller tingen nævnes så tit (så som Forenede Nationer), at en forkortelse kan spare en masse tid. Naturligvis skal vi så ikke falde i den modsatte vejgrøft som visse brancher, der drukner sig selv og andre i koder og forkortelser, men ved nogle ting må vi altså se i øjnene, at forkortelserne fuldstændig trumfer originalnavnene. Og nogle gange trumfer en betydning ydermere fuldstændig de andre. Når folk i almindelighed for eksempel hører forkortelsen DNA, så tænker de langt fleste trods alt nok på det, der med et fint ord åbenbart hedder Deoxyribonukleinsyre, og ikke Dansk Nationallitterært Arkiv eller bilforhandleren Damgaard Nielsen AS.
Men jeg tror ikke, det lader sig gøre at fastlægge tingene bedre, end de allerede er i normen. For selv om fuldt navn naturligvis altid er korrekt, så taber det altså nogle gange til sin forkortelse i praksis. Og nogle virksomheder har endda også taget konsekvensen og gjort forkortelsen til sit navn. DR og Nesa er kendte eksempler på det. --Dannebrog Spy 25. jan 2010, 22:54 (CET)

Se om DNA på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA Brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes fra dna til DNA Lemchesvej 17. dec 2010, 16:15 (CET)


Forkortelser vs. RO[redigér wikikode]

Jeg vil gerne starte en diskussion (gerne undtagelsesvis uden at tingene går op i en spids), der evt. kan afgøres ved en senere afstemning (men lad os starte med diskussionen). Wikipedia har en del artikler, hvor navnet er en forkortelse, f.eks. TV, DVD, ASCII. En tilsyneladende tilfældig delmængde af disse skal iflg. RO staves med lille. Så vidt jeg kan se, er det når forkortelsen er godkendt som navneord. I mine øjne er dette en besynderlig praksis. Hvis bare det var en grille som blev hos DSN, så var der intet problem. Imidlertid er der en del brugere (bl.a. et par administratorer), som nidkært holder fast på at vi skal følge denne praksis på Wikipedia også. Jeg ville meget gerne have denne praksis diskuteret og (helst) ændret. Om ikke andet vil der i hvert fald være en afgørelse at referere til. Som man nok kan læse mellem linierne, ville jeg foretrække at bruge store bogstaver for forkortelser, selv om det går imod DSN. Det føles bedre, det får alle forkortelser til at være konsistente i stavningen, og det løser det notoriske Wikipedia-problem med at artikler ikke kan starte med et lille bogstav. Spørgsmålet er i sin essens om det er DSN eller wikipedianerne, der styrer Wikipedia. Man skal også huske at sproglig praksis ændres af sprogbrugere, der går den etablerede retstavning imod. Til sidst vil jeg understrege at jeg ikke opfordrer til anarki med stavningen - det er jo de samme bogstaver, blot som store i stedet for små. --Martin 23. jul 2005 kl. 20:55 (CEST)

Jeg må indrømme, at jeg også har undret mig såre - men RO kommer jo med så meget besynderligt. Jeg synes, det ser skrækkeligt ud nogen gange, når der skrives med småt. Tv er da helt forfærdeligt. Jeg har derimod intet at indvende mod, at edb og internet og den slags skrives med små bogstaver. Men jeg er tilhænger af en ændring af praksis - men den bliver nok vanskelig at afgrænse. --Sir48 (Thyge) 23. jul 2005 kl. 21:25 (CEST)
Jeg er midlertidig hjemme selvom jeg har ferie, og vil gerne svare på dette. Det er selvfølgelig wikipedianerne der styrer Wikipedia. Men da vi sjældent er enige, og da det vel er bedre brug af vores tid at skrive (eller diskutere) indhold end stavning, synes jeg at det er fornuftigt konsekvent at følge RO. Det forholder sig jo ikke sådan at det er Dansk Sprognævn (DSN) på den ene side og alle sprogbrugere inkl. wikipedianerne på den anden. Hvis vi først begynder at afvige fra RO, åbner vi op for en stort minefelt. Mange er uenige med DSN/RO på bestemte punkter, men det er sjældent de samme ting man er uenige om, så det vil kunne føre til uendelige diskussioner.
I øvrigt er Sprognævnets politik ikke arbitrær. Princippet er at når en forkortelse begynder at føles som et ord i sig selv - dvs. når man begynder at udtale og tænke på den som en række bogstaver i stedet for det som den egentlig er en forkortelse for, er den en kandidat til at ændre stavemåde til små bogstaver i næste udgave af RO (se også Sprognævnets egen forklaring).
Der er ikke noget problem med forkortelser med små bogstaver i forhold til at artiklertitler skal starte med et stort bogstav. Man skal nemlig starte ny tekst med stort bogstav, og det gælder også forkortelser som ellers skal skrives med udelukkende små bogstaver. (Undtagelsen er forkortelser med både små og store bogstaver og som begynder med et lille bogstav, f.eks. pH og dB). Byrial 24. jul 2005 kl. 00:54 (CEST)
Jeg synes netop formuleringen "føles som et ord" er det der gør denne praksis lidt arbitrær. Faktisk vil vi skulle flytte artikler hver gang DSN "føler" at en forkortelse er et ord. Man kunne også anlægge det synspunkt at skelne mellem (f.eks.) forkortelsen DVD og navneordet dvd. Artiklen kunne så handle om forkortelsen, og man kunne så have en skabelon øverst med en tekst i retning af "Denne forkortelse anvendes også som navneord. Når forkortelsen anvendes som navneord skal dette staves med små bogstaver, dvs dvd". Et andet fornuftigt forslag jeg har set et sted (jeg kan ikke huske hvor) er at lade være med at have artikelnavne der er forkortelser, så artiklen om DVD i stedet hed "Digital Versatile Disc", naturligvis med redirects fra "DVD" og "dvd". Dette kompromisforslag kunne måske få parterne til at mødes? --Martin 24. jul 2005 kl. 14:07 (CEST)
Fin ide - det kunne være en løsning i entydige tilfælde, hvor flertydige tilfælde må henvise fra en flertydig side. F.eks. RMS. --Jørgen 24. jul 2005 kl. 14:29 (CEST)
Både RO og Martins forslag er allerede en del af vores navngivningspolitik. Og selv om siden handler om artikelnavne, har jeg altid implicit forstået den politik derhen, at RO narturligvis også gælder for selve artikelteksten. Det kan nok være at det kære sprognævn ind imellem får nogle "fikse idéer", men jeg tvivler på at vi kan blive enig om vores egen standard for "Wiki-retskrivning"... – Peo 24. jul 2005 kl. 16:41 (CEST)
Jeg har haft en diskussion om DNA da jeg ville ændre forkortelsen dna til DNA der er den globalt anerkendte forkortelse, men desværre ikke anerkendes af RO endnu - ikke før den næste udgave, oplyses jeg telefonisk. Derfor startede jeg Wikipedia:Landsbybrønden/DNA. Jeg mener at brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet - en midlertidig afgørelse. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Problemet er faktisk ikke særligt stort, for langt de fleste artikler, der omtaler DNA, bruger den globalt anerkendte form med store bogstaver, men det drejer sig om nøgleartiklen om DNA og et par andre. Jeg mener at artiklen om DNA bør flyttes fra dna til DNA. Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 20:13 (CET)
Hvis man tager RNA, findes det som messenger-RNA (mRNA), transfer-RNA (tRNA), ribosomalt RNA rRNA) osv., som vil blive til mrna, trna og rrna. Det tror jeg ikke på at mange vil genkende. DNA har tilsvarende cDNA, gDNA … --Med venlig hilsen Necessary Evil 18. dec 2010, 00:27 (CET)

Skabelon:Kladogram-hjælp[redigér wikikode]

Der er brug for hjælp til at få Skabelon:Kladogram (og Skabelon:Klade) til at virke ligesom de engelske, som skabelonerne er kopieret fra (dog med "c" i stedet for "k"). Skabelonen Kladogram er forsøgt anvendt i bakterien GFAJ-1. På forhånd tak. --Glenn 18. dec 2010, 13:40 (CET)

Har midlertigt udkommenteret Skabelon:Kladogram-anvendelsen i GFAJ-1 indtil den bliver rettet. --Glenn 18. dec 2010, 15:56 (CET)
Jeg tror ikke der var noget galt med koden, men blot med tilretningen af eksemplet fra den engelske ?
Se Skabelon:Kladogram#Eksemplet fra GFAJ-1. -- Mvh PHansen 18. dec 2010, 20:14 (CET)
Jeg takker. --Glenn 18. dec 2010, 21:17 (CET)


Fixed-size parameter i thumbs[redigér wikikode]

Delvist med baggrund i hvad der sker på EnWiki og dels etspørgsmål/en bemærkning fra Bruger:Santacmin diskussionsside, kunne jeg godt tænke mig at høre andre brugeres holdning til angivelse af fixed size i thumbs indsat i artikler. Udgangspunktet er mine redigeringer i artiklen Transport i København, hvor jeg fjerner fixed size parameteren og tilføjer upright til alle indsatte illustrationer, hvor thumb-parameteren også er anvendt (hvilket vil sige alle i pågældende artikel). Som jeg oplyser på min diskussionsside (dette er rent cut'n paste), er der tre grunde til min redigering:

  • Den første er at jeg også redigerer på EnWiki, hvor der faktisk i øjeblikket sker en udlusning af tvungen thumb-størrelse i artiklerne. På EnWiki er der fastlagt en politik omkring dette i Image use policy: Displayed image size, der angiver at "In general, do not define the size of an image unless there is a good reason to do so: some users have small screens or need to configure their systems to display large text; "forced" large thumbnails can leave little width for text, making reading difficult. In addition, forcing a "larger" image size at say 260px will actually make it smaller for those with a larger size set as preference."
  • Den næste er at registrerede brugere således selv har mulig for at sætte thumb-størrelse via mine indstillinger -> Udseende, i stedet for at være tvunget til en specifik størrelse. Har folk en skærm med en stor opløsning, vil de givetvis gerne have større thumbs, har de en lille opløsning, vil de gerne have små thumbs.
  • Den sidste grund, er at hvis man bruger Wikipedia's mobilsite med en smartphone, så bliver billederne skaleret ned til skærmbredde, når der ikke er en bredde-angivelse, hvorimod de bliver låst i en (måske større) størrelse, hvis der angivet en størrelse.

Der er på DaWiki ikke nogen egentlig politik omkring dette (omend emnet har været kort debatteret på WP:IRC), så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre holdninger til emnet, med henblik på udformning af en politik til indkludering i stilmanualen. --Henrik (heb) 30. dec 2010, 12:19 (CET)

Reglen på engelsk Wikipedia lyder meget fornuftig: "Med mindre der er god grund til andet, så bør man som bruger afholde sig fra selv at sætte billedstørrelse". Det kan vi godt indføre på dansk Wikipedia også. --Pugilist 30. dec 2010, 13:06 (CET)
Jeg har nogen gange angivet størrelse ved højformatbilleder, (kører selv med 300px thumbs), men dette kan erstattes med |upright|. - så jeg tilslutter mig også at vi standser størrelsesangivelser, med mindre der er specielle grunde - Nico 30. dec 2010, 13:15 (CET)
Jeg kunne godt tænke mig at disse specielle grunde blev nævnt eksplicit, for jeg vil tro at der er meget få tilfælde, hvor den ene eller anden æstetiske overvejelse ikke vil blive trumfet af den enkelte brugers specifikke opsætning. --Palnatoke 30. dec 2010, 13:23 (CET)
Jeg synes at fordelene ved forslaget er flere end ulemperne og bakker derfor også op om det. Man bør dog være opmærksom på, at området er præget af mange tekniske-ord og derfor er det vigtigt at forklare det så også mindre teknik-kyndige forstår det. Angående billeder er der lige en anden ting der længe har undret mig. Hvorfor kan man ikke benytte billeder i .gif-format? Der findes mange gode billeder i dette format på Commons, som vi så går glip af på da.wiki --Patchfinder 30. dec 2010, 13:40 (CET)
Det kan man da også:
Ancestors 2.gif
Der er dog nogle begrænsninger specifikt omkring thumbnails og animerede gifs (se punkt thumben:Wikipedia:Extended_image_syntax#Type). --Henrik (heb) 30. dec 2010, 13:48 (CET)
Mange tak for det. Jeg formoder så, at når jeg eksempelvis ikke kan bruge følgende: at så skyldes det manglende licensrettigheder. Til brug for stilmanualen: Så vil jeg gerne have at det fremgår, hvilke formater der kan benyttes og evt. hvilke der anbefales. --Patchfinder 30. dec 2010, 14:07 (CET)
Så vidt jeg kan se, så findes pågældende fil ikke? Jeg kan findes en Fil:Norden pop density.gif men ikke den anden.
Det fremgår for så vidt af Speciel:Upload hvilke filer der kan uploades (og dermed også anvendes): png, gif, jpg, jpeg, xcf, pdf, mid, ogg, ogv, svg, djvu, tiff, tif, oga.
Vi er ude på et grundigt sidespring her, så jeg foreslår du opretter en ny post hvis du har behov for at få emnet uddybet yderligere. --Henrik (heb) 30. dec 2010, 14:20 (CET)
Ja tilbage til hovedsporet. Jeg har fået svar nok.--Patchfinder 30. dec 2010, 14:27 (CET)
Siden jeg delvist har startet denne diskussion vil da også komme med et bidrag. Som jeg skrev i den anden diskussion synes jeg at det er ærgerligt at man mister muligheden for at optimere billederne til at passe ind i teksten. Optimering af billeder bliver nok primært gjort i FA/GA/LA-artikler. Billedoptimeringen virker jo så selvfølgelig kun med den skærmopløsning som bidragsyderen har. Alt i alt har I jo nok ret i at fordelene opvejer ulemperne ved fixed size. --Santac 8. jan 2011, 06:31 (CET)
Jeg synes, at der er gode argumenter for at undlade fixed-size, så jeg kan i bund og grund støtte forslaget, men jeg har et enkelt spørgsmål: Hvordan vil det påvirke billeder i de såkaldte taxobokse (som jo bl.a. bruges meget i de biologiske artikler)? Mvh.--Sten Porse (diskussion) 20. mar 2012, 21:16 (CET)