Enhedslisten: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
No edit summary
Tags: Manuel tilbagerulning Visuel redigering
Linje 44: Linje 44:


Partiets [[partibogstav|listebogstav]] er Ø. I [[Folketinget]] anvendes forkortelsen ''EL'', i pressen sommetider også ''Enh.'' eller ''Enhl.''.
Partiets [[partibogstav|listebogstav]] er Ø. I [[Folketinget]] anvendes forkortelsen ''EL'', i pressen sommetider også ''Enh.'' eller ''Enhl.''.

Hvis Enhedslisten kommer til magten i Danmark, så er det ikke sjovt at være dansker længere.


== Politisk og ideologisk position ==
== Politisk og ideologisk position ==

Versionen fra 23. jan. 2021, 21:44

Enhedslisten
Enhedslisten – De Rød-Grønne
 
Partileder Kollektiv ledelse
Politisk ordfører Pernille Skipper
Gruppeformand i Folketinget Jakob Sølvhøj
 
Grundlagt 1989
Partiavis Rød+Grøn
Hovedkontor Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Antal medlemmer 9.662 (2019)[1]
Ungdomsorganisation Ingen, formaliseret samarbejde med Socialistisk UngdomsFront (2001–)
Enhedslistens Ungdomsnetværk (1995–2001)
Pladser i Folketinget
13 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 14
Pladser i byrådene:
102 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
13 / 205
 
Politisk ideologi Socialisme[2]
Økosocialisme[2]
Demokratisk socialisme[3]
Politisk placering Venstrefløj [4][5][6][7]
Internationalt samarbejdsorgan European Anticapitalist Left[8]
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Venstreparti
Partifarve(r)      Rød[9]
     Grøn[9]
Partibogstav Ø
Udspringer af Danmarks Kommunistiske Parti, Venstresocialisterne, Socialistisk Arbejderparti (Kommunistisk Arbejderparti)
 
Website enhedslisten.dk

Enhedslisten – De Rød-Grønne, i daglig tale Enhedslisten, er et dansk socialistisk[2] politisk parti, der er det mest venstreorienterede parti i Folketinget. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark, samt at sikre samarbejde på venstrefløjen.[10] Partiets målsætning er en afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne og indførelse af et klasseløst samfund[11][12] baseret på demokratisk socialisme,[13] solidaritet og økologi.

Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989. To år efter blev listen omdannet til et egentligt parti. Samme år blev Kommunistisk Arbejderparti optaget i Enhedslisten.[14] I 2014 tilsluttede en ny forening, Socialisten, sig også partiet.[15] Omvendt har Internationale Socialister været en del af Enhedslisten, men udtrådte af samarbejdet i januar 2015.

Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand, men ledes i stedet kollektivt; dog er Pernille Skipper politisk ordfører og dermed de facto leder i Folketingsgruppen.[16] Enhedslisten har ingen egentlig ungdomsorganisation, men henviser siden 2001 til Socialistisk UngdomsFront (SUF), som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.

Partiets listebogstav er Ø. I Folketinget anvendes forkortelsen EL, i pressen sommetider også Enh. eller Enhl..

Politisk og ideologisk position

Enhedslisten betegner sig selv som et socialistisk og demokratisk græsrodsparti[17] og ønsker at være talerør for forskellige bevægelser såsom freds-, antidiskriminations- og fagbevægelsen.[18][19][20][21]

Principprogram

Partiets ideologiske standpunkter er udtrykt i dets principprogram, senest fra 2014.[22] Programmet erstattede principprogrammet fra 2003, der mere eksplicit benyttede sig af politisk marxistisk terminologi, men det nye program er stadig baseret på marxistisk samfundsanalyse. Enhedslisten begrunder således behovet for et socialistisk samfund med klassekampen: "Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles."[22]

Aktuel politik

Partiet indtager ofte et særstandpunkt i forhold til de øvrige partier i Folketinget og holder sig uden for mange af de indgåede forlig. Indtil forudsætningerne for det langsigtede mål er til stede, fremhæver partiet dog, at det ved afstemninger og forlig i Folketinget stemmer for enhver forbedring og imod enhver forringelse. I tråd med dette vedtog partiet på sit landsmøde i 2010, at man vil kunne stemme for en 'rød' finanslov, der ikke indeholder forringelser.[23]

Miljø

Partiet har siden stiftelsen prioriteret miljøområdet. Da Svend Auken i 1996 kom med et forslag om at halvere CO2-udledningen, kom Enhedslisten således med sin egen energiplan, der skulle stoppe halmafbrænding og sikre opførelsen af flere vindmøller. Målet var, at Danmark i 2030 udelukkende skulle forsynes af vedvarende energikilder.

Partiet støtter også økologi og foreslog økologisk mad i børnehaverne under kommunalvalget 2009.[24] Ved klimatopmødet kritiserede partiet Danmarks indsats for en grønnere politik.[25] I sit partiprogram Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene? skriver partiet, at det vil gå længere for at beskytte drikkevandet ved at lægge større afgift på kvælstof og forebygge forurenende kilder og fjerne allerede eksisterende.[26]

Socialpolitik

Tidligere politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Partiet lægger stor vægt på at bekæmpe social ulighed og fattigdom, ligesom man er tilhænger af at styrke og udbygge velfærdssamfundet. Værdipolitisk går partiet ind for mere plads til alle former for forskellighed, bl.a. mht. køn, seksualitet, handicap og etnisk baggrund.[27] Partiet går også ind for en større offentlig sektor, blandt andet for at forhindre nedslidning af nuværende ansatte.[28]

Partiet mener, at folk selv skal kunne vælge, hvornår de vil tage en uddannelse, og det er modstander af brugerbetaling, som det mener skader mulighederne for, at alle kan skaffe sig en uddannelse.[29] Partiet anser arbejdsløshed for at være en strukturelt betinget følge af kapitalisme og vil derfor afskaffe tvangsaktivering.[30]

Udlændingepolitik

Enhedslisten er tilhænger af en liberal udlændingepolitik, herunder afskaffelse af 24-års-reglen og tilknytningskravet samt genindførelse af modersmålsundervisning.[31] På disse områder deler partiet til dels holdninger med Det Radikale Venstre. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrede i 2009, i forbindelse med hjemsendelsen af en gruppe irakiske asylansøgere, til, at man skjulte dem illegalt,[32] og efter Kosovokrigen krævede partiet, at Danmark påtog sig et medansvar i forhold til at huse flygtningene. Partiet indgik derfor et forlig med den daværende SR-regering, der indebar at 1.500 flygtninge fik opholdstilladelse i Danmark.[33]

Religion blev et omdiskuteret tema i Enhedslisten, da Asmaa Abdol-Hamid stillede op til Folketinget. Debatten gik internt på, hvorvidt partiet var anti-religiøst, religionskritisk eller ikke-religiøst. Konklusionen blev, at partiet er ikke-religiøst.[34] Politisk arbejder partiet for religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat.[35]

Internationalt

Enhedslisten ønsker en ny udenrigspolitik, der tager udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne, som efter partiets opfattelse ikke er blevet prioriteret i den hidtidige udenrigspolitik. Endvidere ønsker partiet en højere og mere aktiv støtte til de fattigste lande, og har på denne baggrund fremsat forslag om en fordobling af ulandsbistanden.[36] Enhedslisten mener, at Danmark bør melde sig ud af NATO.

Partiet har som grundlæggende princip, at fred er at foretrække frem for krig og har derfor fra starten været modstander af Danmarks deltagelse i både krigene i Afghanistan og Irak. Princippet blev udfordret den 19. marts 2011, da partiet i Folketinget stemte for dansk deltagelse i den FN-sanktionerede militære indsats i Libyen, som skulle beskytte civilbefolkningen mod overgreb fra Muammar al-Gaddafis styrker.[37] Selv om Frank Aaen aktivt arbejdede for en hurtig våbenhvile, førte beslutningen til både ekstern og intern kritik, og efter at NATO var gået ind i aktionen, trak Enhedslisten sin støtte til indsatsen tilbage.[38]

Enhedslisten er imod EU og arbejder for, at unionen opløses og at Danmark som led heri melder sig ud af samarbejdet, som menes at være for kapitalistisk funderet.[39][40] Rina Ronja Kari er medlem af Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mens andre medlemmer af partiet har været aktive i JuniBevægelsen.

Enhedslisten er medlem af både Europæisk Venstreparti (Party of the European Left) og European Anticapitalist Left.

Økonomisk politik

Partiet er erklæret anti-kapitalistisk[40] og er modstander af princippet om transfer pricing,[41] der indebærer, at multinationale selskaber som Coca-Cola, McDonald's og Unilever betaler skat i lande, hvor den er lavest (se skattely).

Ifølge partiet skal finanskrisen løses med skrappere kontrol med lån, indførelse af Tobin-skat og nationalisering af banker og realkreditinstitutter. Den offentlige sektor skal afstresses, de lavestlønnede skal have højere løn, og dagpengeperioden skal forlænges til minimum 4 år. Samtidig skal de studerende også have mere i SU.[42] Som minimum skal alle sociale ydelser hæves til 13.500 kr. om måneden før skat.[30]

Historie

Baggrund, dannelse og støtteparti (1989 – 2001)

Enhedslisten blev dannet i april 1989 af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Baggrunden var, at DKP på sit landsmøde i 1988 ville forsøge at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. I starten blev der lagt op til en socialistisk-miljøvenlig alliance mellem DKP, De Grønne, VS, SAP, Humanisterne og Fælles Kurs og andre progressive grupper. Efter at flere af grupperne ikke kom med, blev VS og SAP de eneste, der var med til at stifte partiet, som første gang kom til offentlighedens kendskab ved et pressemøde den 28. april 1989.[14]

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var tilhænger af demokratisk centralisme og havde som udgangspunkt en Marxistisk-Leninistisk forståelse af socialisme.[43] Det arbejdede således for kollektiv ejerskab af produktionsmidlerne og planøkonomi, ligesom det ønskede, at samfundet skulle styres af et kommunistisk parti, der skulle forberede overgangen til det klasseløse kommunistiske samfund.[kilde mangler] Venstresocialisterne bestod af forskellige fraktioner og ideologiske opfattelser, hvoraf nogle var betydelig mere anarkistiske i deres socialismeopfattelse end DKP.[44]

I starten var der ikke særlig stor tiltro til, at partiet ville fungere. F.eks. mente SFs daværende formand Gert Petersen, at et samarbejde mellem to så klart forskellige grupper som leninister og VS'ere nødvendigvis ville slå fejl.[45][46] 6 år efter blev partiet et egentligt parti, efter måneders arbejde.[47][48] Samme år tilsluttede Kommunistisk Arbejderparti sig Enhedslisten.

Søren Søndergaard truede i 1996 den daværende SR-regering med at partiet ville trække sin støtte, hvis regeringen ikke gav opholdstilladelse til ca. 1500 – 2800 serbere[49]

Ved folketingsvalget i 1990 fik partiet 1,7% af stemmerne og kom derfor ikke over spærregrænsen.[14] Efter SF's ja ved Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen i 1993 skiftede en del tidligere SF-sympatisører og medlemmer imidlertid over til Enhedslisten, som stod for en tydeligere EU-modstand.[14][50] Ved folketingsvalget i september 1994 kom partiet i Folketinget med 6 mandater.[50] Da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre dannede regering, blev Enhedslisten denne regerings parlamentariske grundlag, med det forbehold, at partiet var villig til at vælte regeringen, hvis den rørte ved EU- eller miljøpolitikken.[51] September samme år vedtog partiet den specielle regel om, at hvert folketingsmedlem skulle tjene 22.000 kr. om måneden, mens resten blev givet i partiskat. Ved Europaparlamentsvalget samme år stillede medlemmer af partiet op på såvel Folkebevægelsen mod EU som Junibevægelsens lister.[50]

Opbakningen [forklar yderligere Fra hvem?] til partiet fortsatte i 1996, og der blev skabt nye initiativer. Partiet var med til at udvikle bydelsråd i Københavns Kommune og var også aktiv på andre områder, fx i kampagnen mod EU.[50] Partiet afslørede, at en serbisk advokat, der skulle gennemgå og dokumentere serbiske asylansøgeres papirer, var medlem af et serbisk fascistparti. Efter hård kamp mod SR-regeringen fik partiet af den grund trumfet igennem at ca. 1.500 – 2.800 serbiske desertører fik dansk opholdstilladelse.[49] Partiets folketingsmedlemmer har protesteret mod beslutninger ved at møde op i "Nej til krig"-t-shirts i 1998 mod krigen i Irak, og iklædt smoking og champagneglas i 1999 mod højere løn til politikerne.[52]

Efter en pæn medlemsfremgang i løbet af 1990'erne,[53] ikke mindst af unge mennesker, oprettedes i påsken 2001 ungdomsorganisationen Socialistisk Ungdomsfront, som er tilknyttet Enhedslisten[14], ved en sammenlægning mellem det tidligere Enhedslistens Ungdomsnetværk og den revolutionære ungdomsorganisation Rebel.

I opposition og Asmaa Abdol-Hamids kandidatur (2001 – 2011)

Ved valget i 2001, der førte til dannelsen af VK-regeringen, mistede partiet et mandat.[54] Samme år viste partiet et dokumentarprogram om multinationale selskabers manglede skattebetaling[14] og de efterfølgende to år kom også store afsløringer.[55] Ved besættelsen af Irak i 2003 arrangerede Enhedslisten store demonstrationer mod krigen i landet, og i 2005 afslørede partiet at CIA havde fragtet fanger i dansk luftrum.[56] I 2006 arrangerede partiet også kæmpe demonstrationer mod velfærdsnedskæringerne.[57]

Valgplakater, heriblandt Enhedslisten, ved folketingsvalget i 2007

Efter opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat i maj 2007 opstod en ophedet debat internt i partiet pga. hendes religiøse holdninger, som bl.a. gav sig udslag i, at hun ikke ønskede at give hånd til mænd. Flere fremtrædende partimedlemmer var modstandere af hendes kandidatur, bl.a. med henvisning til marxismens traditionelle ateisme. Konflikten blev skærpet af, at Asmaa Abdol-Hamid svarede uklart på spørgsmål om sit forhold til grundloven, demokrati og sin opfattelse af skellet mellem politik og religion. Enhedslisten oplevede i forbindelse med denne diskussion et fald i vælgertilslutningen.

Enhedslistens vedtagne politik er, at religion skal være en fuldstændig privat sag.[58] Partiet tilbageviste, at Asmaa Abdol-Hamid skulle være islamisk fundamentalist.[59] Samtidig vedtog partiets hovedbestyrelse I begyndelsen af oktober 2007 at indkalde til ekstraordinært årsmøde med henblik på at genoverveje kandidatlisten.[60] Dette skete i forlængelse af omfattende debat om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur både internt og i den offentlige debat. Da der blev udskrevet folketingsvalg senere samme måned, afblæstes årsmødet dog igen, og de interne uenigheder blev lagt til side til fordel for en samlet valgkamp.[61] I flere meningsmålinger og i exit polls på valgaftenen den 13. november 2007 stod partiet til at miste sine mandater, men opnåede dog netop et tilstrækkeligt antal stemmer til fire mandater i Folketinget, en tilbagegang fra 6 mandater ved 2005-folketingsvalget.

Det fremtrædende medlem Pernille Rosenkrantz-Theil kritiserede efter valget partiledelsen for at "vaske hænder" ved at give Asmaa Abdol-Hamid skylden for valgnederlaget. I april 2008 forlod hun Enhedslisten.[62] og blev senere socialdemokrat.

I marts 2009 besluttede Enhedslisten for første gang i partiets historie at udpege en politisk ordfører; hvervet tilfaldt Johanne Schmidt-Nielsen, som bevarede denne post indtil 2016. Meningsmålingerne viste efter denne beslutning en fremgang i vælgertilslutningen. På det 21.årsmøde den 14.- 20. maj 2011 krævede et flertal af deltagerne, at fremgangen skulle bruges til at stille krav til Socialdemokratiet og SF, hvis disse partier kom til at danne regering ved det næste valg, der skulle afholdes senere i 2011. Samtidig understregede man, at Enhedslisten ikke ville støtte de radikales deltagelse i en "rød regering".[63]

Den 18. marts 2011 besluttede Enhedslisten at støtte en humanitær indsats i Libyen, hvorefter et enigt folketing stod bag en dansk deltagelse.[64]. Allerede den 29. marts trak man imidlertid støtten tilbage med det argument, at mandatet fra FN var blevet overtrådt af NATO-styrkerne.[65] Støtten til en humanitær indsats i Libyen blev udgangspunkt for en stor diskussion i Enhedslisten. Flere medlemmer mente ikke at det var den rigtige beslutning. På årsmødet i maj 2011 blev beslutningen dog godkendt.[66]

Citat Gadaffi havde svoret, at han ville udslette sine modstandere. Det er svært at vurdere, hvor stor truslen var. Vi kan ikke vide, hvad der ville være sket, hvis Gadaffi var nået til Benghazi. Vi har ikke en krystalkugle, så det må stå hen i det uvisse.… Men hvad skulle vi ellers have gjort? Hvad var alternativerne den fredag, Gadaffi stod udenfor Benghazi Citat
Citat af Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelse for at stemme for.[67]
Citat Hvem skal vi lytte til i sådan en situation? Vi skal lytte til de freds- og konfliktforskere, som der trods alt stadig er tilbage. Vi skal ikke lytte til Sarkozy og de andre krigsforbrydere i NATO, vi skal lytte til de folk, som har forstand på konfliktløsning. Der var og er masser af alternativer til krigen. Fredsforskere fra hele verden arbejder med løsningsmodeller - også før krigen Citat
Citat af Anna Rytter, folketingskandidat for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelsen for at stemme imod.[67]

Støtteparti for Helle Thorning-Schmidts regeringer

Enhedslisten på Folkemødet 2016. Flag og balloner uden for deres telt.

I valgkampen op til folketingsvalget 15. september 2011 anbefalede Enhedslisten en S-SF-regering. Partiets fremgang i meningsmålingerne tydede på, at dets mandater ville blive afgørende for muligheden for at danne en sådan regering. Flere dagblade advarede vælgerne mod konsekvenserne af at Enhedslisten kunne opnå afgørende indflydelse på en "rød-grøn" regering, bl.a. med henvisning til det revolutionære principprogram. Flere af de nyvalgte folketingsmedlemmer mente på denne baggrund, at principprogrammet burde omskrives på væsentlige punkter.[11][68]

Valget resulterede i dannelsen af regeringen Helle Thorning-Schmidt I med deltagelse af såvel socialdemokratiet og SF som de radikale. Efter et intenst forhandlingsforløb indgik Enhedslisten derefter en aftale med den nye regering om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011.[69] Dette forlig omfattede øgede offentlige udgifter i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i 2012.[70] Den endelige vedtagelse i Folketinget af finansloven for 2012 foregik den 20. januar 2012. Det var første gang partiet valgte at stemme for en finanslov, men der var flere protester og diskussioner i Enhedslistens hovedbestyrelse. Blandt andet frygtede flere hovedbestyrelsesmedlemmer at regeringen ville lave andre forlig med borgerlige partier. Bestyrelsesmedlem Jens Otto Madsen udtalte den 24. marts, at "Hvis man fører ensidig borgerlig politik i løbet af året, kan jeg slet ikke forestille mig, at vi lægger stemmer til finansloven".[71] Nogle mener ligefrem at partiet havde truet med at vælte finansloven på grund af utilfredsheden med S-regeringens førte politik.[71].

Enhedslisten forhandlede året efter med regeringen om en skattereform. Disse forhandlinger brød sammen den 18. juni 2012, og regeringen valgte i stedet at indgå et forlig med den blå blok den 22. juni, der førte til skattereformen 2012. Dette forløb tilskyndede flere medlemmer af regeringspartierne SF og S til at melde sig ind i Enhedslisten.[72] Enhedslisten meddelte i forlængelse heraf, at den ikke længere var støtteparti for regeringen[73].

Citat Der lå en færdig aftale mellem Enhedslisten og regeringen, som regeringen kunne have valgt ... Det regeringen nu har valgt at gøre, det er at gå til højrefløjen. Og det mener jeg faktisk, er at pisse på de mange mennesker, som har stemt på en ny regering i den tro, at der skulle gøres op med den ulighedsskabende politik, som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har ført de sidste ti år ... Enhedslistens tillid til regeringen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Vi er ikke længere støtteparti for denne her regering. Vi er i opposition. Citat
Johanne Schmidt Nielsen, 22. juni 2012[73]

På trods af denne kategoriske holdning til forliget om skattereformen indgik Enhedslisten året efter en finanslovsaftale med regeringen for finansåret 2013, som bl.a. indeholdt en aktivpakke, der skulle hjælpe de ledige, der faldt for de nye dagpengeregler i foråret 2013.[74]

Selvom Enhedslisten stadig var regeringens parlamentariske grundlag, deltog partiet ikke i en større kontanthjælpsreform og heller ikke i finanslovsaftalen for finansåret 2014.[75]

Ved forhandlingerne om finansloven for 2015 indgik Enhedslisten og SF en aftale med regeringen med overskriften: Et stærkere fællesskab, et tryggere arbejdsmarked og mere sundhed, der bl.a. medførte flere midler til sundheds- og dagtilbudsområdet, indførte en ny kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, og øgede fradraget for fagforeningskontingenter.[76]

2015 og frem

Ved folketingsvalget 2015 fik Enhedslisten fremgang i det meste af landet og forøgede sit mandattal med to til 14 mandater. Regeringens parlamentariske grundlag mistede imidlertid samlet set sit flertal, og Thorning-Schmidt blev afløst af Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Herefter har Enhedslisten haft en rolle som den mest venstreorienterede del af oppositionen i Folketinget.

Valghistorie

Folketingsvalg

Valg Stemmer Mandater
# %
1990 54.038 1,7 %
0 / 179
1994 104.701 3,1 %
6 / 179
1998 91.933 2,7 %
5 / 179
2001 82.685 2,4 %
4 / 179
2005 114.123 3,4 %
6 / 179
2007 74.674 2,2 %
4 / 179
2011 236.860 6,7 %
12 / 179
2015 274.444 7,8 %
14 / 179
2019 244.664 6,9 %
13 / 179

Enhedslisten havde indtil 2011 kun haft beskeden succes ved folketingsvalgene, og støtten fra vælgerne har været svingende. Ved valget i 1990 formåede partiet ikke at komme over spærregrænsen med sine 1,7% af stemmerne.[77] I 1994 kom partiet ind i Folketinget med 6 mandater. I både 1998 og 2001 mistede partiet et mandat. I 2005 fik partiet endnu engang 6 mandater, men mistede atter to af dem ved valget i 2007.[54]

Folketingsvalget i 2011

I 2011 opnåede partiet efter en valgkamp, hvor Johanne Schmidt-Nielsen var stærkt eksponeret i medierne, en fremgang fra 4 til 12 mandater, hvoraf 3 faldt i Københavns Storkreds. I Johanne Schmidt-Nielsens opstillingskreds, Nørrebrokredsen, opnåede partiet 27,7% af de afgivne stemmer, det højeste stemmetal på noget parti i denne kreds.[78]

Folketingsvalget i 2015

Ved folketingsvalget i 2015 blev Enhedslisten det største parti i Nørrebrokredsen og Vesterbrokredsen. På landsplan fik partiet en fremgang fra 12 til 14 mandater,[79] omend det gik lidt tilbage i højborgen Københavns Storkreds.[80] De valgte var genvalg af: Johanne Schmidt-Nielsen, Christian Juhl, Nikolaj Villumsen, Finn Sørensen, Pernille Skipper, Stine Brix og Henning Hyllested. Der var nyvalg af Maria Gjerding, Pelle Dragsted, Jakob Sølvhøj, Søren Egge Rasmussen og Eva Flyvholm, mens to kandidater vendte tilbage til Folketinget efter flere perioder udenfor, nemlig Søren Søndergaard og Rune Lund.[79]

Europa-Parlamentsvalg

Enhedslisten sidder i gruppen: Den europæiske venstrefløjs fælles-gruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)

Valg Stemmer Mandater
# %
2019 151.903 5,5%
1 / 13

Organisation

Pia Boisen. I 2014 opnåede hun flest stemmer som kandidat til partiets hovedbestyrelse.[81]

I modsætning til de øvrige danske politiske partier ledes partiet kollektivt. Grundlæggende er det opbygget gennem lokale afdelinger, og de væsentligste beslutninger vedtages på et årsmøde. Her vælger man også en hovedbestyrelse, som den daglige ledelse står til ansvar overfor. Partiets vedtægter har regler om, at folketingsmedlemmer højst kan sidde i 7 på hinanden følgende år, og at folketingsmedlemmernes vederlag er på niveau med et medlem af Dansk Metal. Forskellen mellem Folketingets vederlag på omkring 600.000 kr. årlig og metalarbejderens løn betales i partiskat.[82] Partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd betaler desuden 1/3 af bruttobeløbet fra hvervet i partiskat.


Ordførerskaber

  • Pernille Skipper - Socialordfører samt Politisk Ordfører.
  • Jakob Sølvhøj - Børne-, Erhvervsuddannelses-, Handicap-, Undervisnings- og Ungdomsuddannelsesordfører.
  • Peder Hvelplund - Indfødsrets-, Psykiatri-, Sundheds- og Ældreordfører.
  • Rune Lund - Finans- og Skatteordfører.
  • Søren Søndergaard - EU- og Medieordfører.
  • Christian Juhl - Arbejdsmiljø-, Arktis-, Kirke- og Udviklingsordfører, Ordfører vedrørende Grønland og Færøerne samt Ordfører for Nordisk Samarbejde.
  • Henning Hyllested - Transport- og Turismeordfører samt Ordfører vedrørende Landdistrikter og Øer.
  • Jette Gottlieb - Arbejdsmarkeds- og Kommunalordfører.
  • Eva Flyvholm - Beredskabs-, Forsvars-, It- og Udenrigsordfører.
  • Søren Egge Rasmussen - Bolig-, Dyrevelfærds-, Energi-, Fiskeri-, Fødevare- og Landbrugsordfører.
  • Mai Villadsen - Forsknings-, Idræts-, Klima-, Kultur-, Ligestillings-, Miljø-, Natur- og Uddannelsesordfører.
  • Rosa Lund - Demokrati-, Integrations-, Rets- og Udlændingeordfører.
  • Victoria Velasquez - Beskæftigelses-, Erhvervs- og Europarådsordfører.

Økonomi

Frivillige bidrag

Enhedslisten har i sit 2015-regnskab[83] opgivet at have modtaget bidrag fra faglige organisationer og privatpersoner på 3½ mio. kr. Partiet har modtaget bidrag for over 5.000 kr. fra følgende organisationer og virksomheder:

Derudover modtager partiet en del penge i partiskat, især fra partiets folketingsmedlemmer. Enhedslisten er principielt modstander af dobbeltløn til afgåede politikere, men har samtidig den holdning at "Også i dag er det forkert, at bedømme pengene efter hvor de kommer fra, frem på hvilken forandring de kan tilvejebringe. De penge, som vi som parti modtager gennem partiskatten, har alle oprindelse i det borgerlige demokratis privilegieskabende praksis. Det er derfor at vi har partiskat. Derfor bør vi ikke skelne mellem de penge, der kommer fra den afgående borgmesters eftervederlag, og de andre penge der indgår i vores budget."[84] Når det gælder finansiering af partiet omfatter partiskatten således dobbeltløn, når nu medlemmer gladeligt vælger at modtage den.[85]

Medlemsudvikling og vælgere

Medlemmer

I tabellen nedenfor er angivet medlemstallet omkring 1. oktober hvert af de pågældende år fra 1992 til 2017.[53]

År Antal Procent
1992 1.082 –
1993 999 -7,7%
1994 1.093 +9,4%
1995 1.189 +8,8%
1996 1.282 +7,8%
1997 1.479 +15,4%
1998 2.023 +36,8%
1999 1.968 -2,7%
2000 1.945 -1,1%
2001 1.992 +2,4%
2002 2.366 +18,8%
2003 2.321 -1,9%
2004 2.524 +8,7%
2005 3.739 +48,1%
2006 4.127 +10,4%
2007 4.099 -0,7%
2008 4.330 +5,6%
2009 4.373 +1,0%
2010 4.553 +4,1%
2011 7.714 +51,0%
2012 9.385 +21,7%
2013 9.483 +1,0%
2014 9.023 -4,9%
2015 9.504 +5,3%
2016 9.335 -1,8%
2017 9.015 -3,4%
2018 8.936 -3,4%
2019 9.662 +8,1%

Vælgerskare

Enhedslistens fordeling af mandlige og kvindelige vælgere er næsten lige stor. 38% af medlemmerne er mænd og 59% af vælgerne er kvinder.[86][87] Ifølge en undersøgelse af partimedlemmer foretaget i projektet Magtudredningen har 70% en studentereksamen og 41% har en lang videregående uddannelse. Partiet har forholdsvis flest uddannelsessøgende.[86] Det er også i de store byer, at partiet har størst opbakning.

På Nørrebro og Vesterbro (samt få andre steder i København) var Enhedslisten det parti, der fik flest stemmer til folketingsvalget 2019.[88]

Referencer

  1. ^ "Enhedslistens årlige medlemsudvikling 1992-2019, enhedslisten.dk: "Tallene er renset for medlemmer, der er bagud med kontingentbetaling."". Arkiveret fra originalen 31. maj 2016. Hentet 2. juni 2016.
  2. ^ a b c Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck Arkiveret 2. april 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
  3. ^ "Udtalelse om demokrati | Enhedslisten". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 20. januar 2021.
  4. ^ March, Luke (2008). Contemporary Far Left Parties in Europe (PDF) (engelsk). Berlin: Friedrich-Ebert-Stiftung. s. 3. ISBN 978-3-86872-000-6. Arkiveret (PDF) fra originalen 9. september 2011. Hentet 16. april 2012. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  5. ^ Edwards, Geoffrey (2000). The European Union: annual review 1998/1999 (engelsk). Wiley-Blackwell. s. 184. ISBN 9780631215981. {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  6. ^ Banks, Arthur S. (1995). Political Handbook of the World 1994-95 (engelsk). CSA Publications. s. 234. ISBN 9780933199101. {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  7. ^ London School of Economics and Political Science (1999). Government and opposition, Volume 34 (engelsk). Weidenfeld and Nicolson. s. 73. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  8. ^ Parties and Elections in Europa – Denmark Arkiveret 5. april 2004 hos Wayback Machine (engelsk)
  9. ^ a b "Enhedslisten Farver". Skyfish. Enhedslisten. Hentet 8. august 2020.
  10. ^ "Enhedslistens vedtægter". Arkiveret fra originalen 11. maj 2012. Hentet 21. april 2012.
  11. ^ a b ""Enhedslisten ønsker et klasseløst, kommunistisk samfund", Politiken, 8. september 2011". Arkiveret fra originalen 28. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  12. ^ ""¨En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov."". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2016. Hentet 13. maj 2013.
  13. ^ Demokratisk socialisme er ikke det samme som "socialdemokrati". Demokratisk socialisme er et udtryk, som bruges til at skelne det fra kommunisme, som er blevet betegnelsen for socialistiske diktaturer. Enhedslistens principprogram Arkiveret 18. juli 2011 hos Wayback Machine: "Demokrati betyder for os folkets magt. Socialismen skal udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle – ikke indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens navn."
  14. ^ a b c d e f Thomas Clausen:Enhedslistens historie: Fornyelse af venstrefløjen Arkiveret 19. september 2010 hos Wayback Machine på Enhedslistens hjemmeside. 2. november 2006.
  15. ^ Udbrydere fra Socialistisk Standpunkt vil ind i Enhedslisten Arkiveret 6. juli 2015 hos Wayback Machine – modkraft.dk, 2014-03-26
  16. ^ "Johanne Schmidt-Nielsen stopper som frontfigur i EL". Jyllands-Posten. 4. maj 2016. Arkiveret fra originalen 25. januar 2019. Hentet 24. januar 2019.
  17. ^ "Om Enhedslisten". Arkiveret fra originalen 12. april 2012. Hentet 21. april 2012.
  18. ^ tidsskrift.dk: Politica, Bind 31 (1999) 2 Peter Marker: Situationsbestemt politisk repræsentation i Folketinget, s. 204
  19. ^ "Enhedslisten med i Copenhagen Pride". Arkiveret fra originalen 28. august 2010. Hentet 21. august 2010.
  20. ^ "Kirkeasyl lukker, kampen fortsætter". Arkiveret fra originalen 20. september 2010. Hentet 21. august 2010.
  21. ^ "The Red-Green Alliance | Enhedslisten". Arkiveret fra originalen 13. februar 2012. Hentet 21. april 2012.
  22. ^ a b "Enhedslistens principprogram". Enhedslisten. 2014. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. Hentet 2017-11-30.
  23. ^ Enhedslisten skriver historie: Vil stemme ja til rød finanslov Arkiveret 19. juni 2010 hos Wayback Machine Politiken 15. maj 2010
  24. ^ Anonym (11. november 2009). "Det vil Enhedslisten i kommunerne,". Arbejderen. s. 6.
  25. ^ "Enhedslistens klimaside". Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 2. marts 2010.
  26. ^ Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene?. Partiprogram fra 2001 af Enhedslisten. Besøgt 4. marts 2010.
  27. ^ "Plads til alle". Arkiveret fra originalen 6. juli 2010. Hentet 21. august 2010.
  28. ^ "Flere hænder, mere i løn". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 21. august 2010.
  29. ^ "Børn og uddannelse". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 21. august 2010.
  30. ^ a b "Ulighed og fattigdom". Arkiveret fra originalen 1. juli 2010. Hentet 21. august 2010.
  31. ^ "Enhedslistens politik: Det lukkede Danmark". Arkiveret fra originalen 21. april 2010. Hentet 1. juli 2010.
  32. ^ Anonym (5. september 2009). "Min lejlighed er et dårligt sted at gemme sig". Fyens Stiftstidende. s. 11.
  33. ^ Ritzau 10. april 1996
  34. ^ Kim Kristensen (17. april 2008). "Religionsstrid i Enhedslisten". Ritzau.
  35. ^ Arkiveret udgave af Enhedslistens politik om religion
  36. ^ Enhedslisten på Folketingets hjemmeside
  37. ^ "Enhedslisten stemmer humanitært". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 31. marts 2011.
  38. ^ "Enhedslisten trækker støtten til Libyen-krigen – dr.dk/Nyheder/Politik". Arkiveret fra originalen 1. april 2011. Hentet 31. marts 2011.
  39. ^ "Enhedslisten: Europa og EU". Arkiveret fra originalen 16. april 2010. Hentet 1. juli 2010.
  40. ^ a b Christina Overgaard Wetterberg. Danmark ud af EU! Dansk Folkepartis og Enhedslistens fortællinger om EU (Rapport). Aalborg Universitet (speciale). s. 16.
  41. ^ Frank Aaen (5. februar 2004). "De multinationale har undgået skat i masser af år". Enhedslisten. Arkiveret fra originalen 25. januar 2019. Hentet 24. januar 2019.
  42. ^ "Velfærd til alle". Arkiveret fra originalen 17. juli 2010. Hentet 21. august 2010.
  43. ^ "Love for Danmarks Kommunistiske Parti §5 (DKP, 2009)". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 18. november 2017.
  44. ^ "Enhedslisten dannedes i 1989 og bestod af DKP, VS og SAP (Socialistisk Arbejderparti, en dansk aflægger af den [[Trotskisme|trotskistiske]] 4. Internationale), samt af partiløse på venstrefl..." Arkiveret fra originalen 6. marts 2005. Hentet 20. januar 2021.
  45. ^ DKP fik ikke gjort op med stalinister, Ole Dall, Berlingske Tidende, 19. april 1990, s. 10
  46. ^ Camilla Plum Venstrefløjen passé, Terkel Svensson, Berlingske Tidende, 20. marts 1990, s. 3
  47. ^ Ritzau, 21. maj 1995
  48. ^ Enhedslisten måske på vej mod egentlig partidannelse, Ritzau, 4. november 1994
  49. ^ a b Antallet af asylansøgere er svingende: Aktuelt, (19. april 1996, s. 7) siger 2.800 asylansøgere. Enhedslistens siger 2.000. Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten Arkiveret 29. december 2009 hos Wayback Machine, s. 7) Ritzau (10. april 1996) siger 1.500.
  50. ^ a b c d Albert Jensen Arkiveret 25. februar 2017 hos Wayback Machine:Enhedslisten Arkiveret 20. juni 2010 hos Wayback Machine på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 7. november 2017.
  51. ^ "Enhedslisten vil støtte Nyrup", Berlingske Tidende, 5. september 1994, s. 5
  52. ^ Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten Arkiveret 29. december 2009 hos Wayback Machine s.9-10
  53. ^ a b "Enhedslistens medlemsudvikling. Enhedslisten.dk: "Tallene er renset for medlemmer, der er bagud med kontingentbetaling."". Arkiveret fra originalen 31. maj 2016. Hentet 2. juni 2016.
  54. ^ a b "ft.dk: Folketingsvalg 1953-2005(web.archive.org kopi)". Arkiveret fra originalen 20. maj 2007. Hentet 20. maj 2007. {{cite web}}: Ugyldig |url-status=yes (hjælp)
  55. ^ Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten Arkiveret 29. december 2009 hos Wayback Machine, s. 17
  56. ^ Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten Arkiveret 29. december 2009 hos Wayback Machine, s. 16
  57. ^ Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten Arkiveret 29. december 2009 hos Wayback Machine, s. 21
  58. ^ Udtalelse fra Enhedslistens hovedbestyrelse 30. november 2002, Enhedslistens politik om religion Arkiveret 7. februar 2008 hos Wayback Machine
  59. ^ "Hyklerisk angreb på Asmaa Abdol Hamid. Pressemeddelelse fra Enhedslisten, 12. oktober 2007". Arkiveret fra originalen 8. november 2017. Hentet 7. november 2017.
  60. ^ Enhedslistens hovedbestyrelse indkalder ekstraordinært årsmøde. Hentet d. 25.10. 2007.
  61. ^ "Enhedsliste-fraktioner lover ro. Hentet d. 25.10. 2007". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 25. oktober 2007.
  62. ^ Stemmesluger melder sig ud af Enhedslisten
  63. ^ Enhedslisten vil udelukke Radikale, DR Nyheder 20. maj 2011
  64. ^ "Udtalelse fra Enhedslisten 18. marts 2011". Arkiveret fra originalen 10. juni 2015. Hentet 31. marts 2011.
  65. ^ "Spørgsmål og svar: Enhedslisten og Libyen Enhedslisten 29. marts 2011". Arkiveret fra originalen 19. maj 2011. Hentet 23. maj 2011.
  66. ^ "Enhedslisten havde hidsig debat om angreb på Libyen, politiken.dk, maj 2011". Arkiveret fra originalen 30. august 2011. Hentet 22. januar 2012.
  67. ^ a b Enhedslisten: Årsmøde truede med næse for Libyen-krig, maj 2011, Arbejderen.dk
  68. ^ "Enhedslisten: mellem frisk pust og sur em. Information 13. september 2011". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2011. Hentet 29. september 2011.
  69. ^ "Folketingets hjemmeside, Finansloven 2012". Arkiveret fra originalen 29. juni 2012. Hentet 11. september 2012.
  70. ^ "Finansministeriet 20.12 2011". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 22. januar 2012. {{cite web}}: Ugyldig |url-status=yes (hjælp)
  71. ^ a b "Enhedslisten truer med at vælte finansloven,". Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 11. september 2012.
  72. ^ "Medlemmerne vælter ind hos Enhedslisten, politiken.dk, 26. juni 1012". Arkiveret fra originalen 1. juli 2012. Hentet 11. september 2012.
  73. ^ a b "EL: Vi er ikke længere støtteparti, 22. juni 2012, tv2 nyhederne". Arkiveret fra originalen 25. juni 2012. Hentet 11. september 2012.
  74. ^ Jakob Bøving Arendt (11-11-2012). "Finanslov gør Danmark stærkere". Finansministeriet. Arkiveret fra originalen 3. december 2012. Hentet 13. maj 2013. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ugyldig |url-status=yes (hjælp)
  75. ^ Aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om:Finansloven for 2014, (26. november 2013) Arkiveret 4. januar 2014 hos Wayback Machine
  76. ^ "Finansministeriet; Aftale om finanslov 2015: Et stærkere fællesskab, et tryggere arbejdsmarked og mere sundhed, 13. november 2014". Arkiveret fra originalen 31. maj 2015. Hentet 16. juni 2015.
  77. ^ DE SMÅ KOM IKKE IND, bt, 13. december 1990, s. 10
  78. ^ TV 2 Nyhederne - Politik Valgresultater fra Valget på TV2
  79. ^ a b "Her er Enhedslistens 14 medlemmer af Folketinget, TV2 Nyt 19. juni 2015". Arkiveret fra originalen 22. februar 2016. Hentet 7. februar 2018.
  80. ^ "Folketingsvalget den 18. juni 2015. Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg, 2015:3, 26. juni 2015" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 15. marts 2017. Hentet 7. november 2017.
  81. ^ Ritzau (18. maj 2014). "To profiler forlader EL's hovedbestyrelse". Information. Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 25. august 2015.
  82. ^ "Enhedslistens vedtægter: Partiskat og økonomi". Arkiveret fra originalen 11. maj 2012. Hentet 21. april 2012.
  83. ^ "Enhedslisten. Årsrapport 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 6. november 2017". Arkiveret fra originalen 8. november 2017. Hentet 7. november 2017.
  84. ^ Morten Henriksen (11. apr. 2018), Begrundelse fra generalforsamlingsforslaget, DR Nyheder, arkiveret fra originalen 13. juni 2019, hentet 18. maj 2018
  85. ^ Johan Blem Larsen, Enhedslisten slår fast: Penge fra dobbeltløn skal i partikassen, DR Nyheder, arkiveret fra originalen 29. april 2018, hentet 28. april 2018
  86. ^ a b Magtudredningen kommenteret af Enhedslistens sekretariat
  87. ^ Partiet for de små indkomster Arkiveret 10. januar 2019 hos Wayback Machine, artikel fra Berlingske Tidende
  88. ^ Tak til Thorning og DF: Enhedslisten buldrer frem i København, TV 2 Lorry, 7. juni 2019, arkiveret fra originalen 14. januar 2020, hentet 14. januar 2020

Eksterne henvisninger

 Wikiquote har citater relateret til:

En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme

Kommunismens historie

Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme

Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale

Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme

Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen
Denne boks:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Enhedslisten&oldid=10604343"