Moskva

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jun. 2015, 09:28 af PerV (diskussion | bidrag) PerV (diskussion | bidrag) (rettet position på label (kort))
Moskvá
Москва
Byflag Byvåben

Skt. Bassilius ved den Røde Plads
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester Sergej Sobjanin
Distrikt Centrale føderale distrikt
Føderal underenhed Føderal by
Grundlagt 1147[1]
Postnr. 101xxx–129xxx
Demografi
Føderale by 11.723.233[2] (2013)
 - Areal 2.511 km²
 - Befolknings­tæthed 4.668 pr. km²
Storbyområde ca. 15,5 mio. (2010)
Andet
Tidszone UTC +3
Højde m.o.h. 130-253 m
Hjemmeside www.mos.ru
Oversigtskort
Moskva ligger i Rusland
Moskva
Moskva
Moskvas beliggenhed i Rusland

Moskvá (russisk: Москва́, ældre dansk også Moskov og Moskau) er hovedstaden i Rusland og den største by i Rusland og Europa med 11,7 mio. indbyggere(2013)[2][3]. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Storfyrstendømmet Moskva, i det Russiske Kejserrige (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til Sankt Petersborg) og i Sovjetunionen fra 1918.

Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Moskvafloden løber gennem centrum af byen. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojteatret. Moskvas metro er en af verdens travleste undergrundsbaner. Byen var vært for Sommer-OL 1980.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Moskvas historie

Den første reference til Moskva kan dateres til 1147, hvor Jurij Dolgorukij opfordrede fyrsten af Republikken Novgorod til at komme til ham.[4] Ni år senere i 1156, beordrede fyrst Yuri Dolgoruki, at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.[5] I perioden 1237-1238 brændte mongolerne byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i 1327.[6] Byens gode placering ved Volgafloden hjalp til at byen støt kunne udvikle sig.

Spasskaja-tårnet (bygget 1491) i regeringspaladset Kreml

Under Ivan I erstattede Moskva byen Tver som hovedstad i Vladimir-Suzdal og blev eneindsamler af skat for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra khanen. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem herskerens sønner, men blev overdraget til den ældste. I 1380 ledede fyrst Dmitrij Donskoj af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i slaget ved Kulikovo. Efter slaget fik Moskva en førende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I 1480 frigjorde Ivan III sig endeligt fra tatarernes kontrol ved Det store møde ved Ugra-floden, hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.[7] Ved slutningen af hans regeringstid blev Moskva endeligt fastlagt som hovedstad i Rusland, efter at denne rolle tidligere havde skiftet mellem Kijev og Vladimir.

I det 17. århundrede var der meget krig såsom Befrielsen af Moskva fra polsk invasion (1612), opstande som Saltopstanden (1648), Kobberopstanden (1662) og Moskvaopstanden i 1682. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i 1712, da den i 1703 grundlagte Sankt Petersborg blev udnævnt til ny hovedstad. Da Napoleon invaderede Rusland i 1812, evakuerede moskovitterne byen og brændte den af, da Napoleons tropper nærmede sig. Napoleons hær, der var plaget af sult, kulde og lange forsyningslinjer, blev dog tvunget til hurtigt at trække sig tilbage igen.

Efter Den Russiske Revolution 1917 blev Moskva den 12. marts 1918 hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker, som mindre end fem år senere blev til Sovjetunionen.[8]

Skyline med Frelseren Kristus-Katedralen til venstre og Kreml til højre

Under 2. verdenskrig) var det militære hovedkvarter placeret i Moskva. I 1941 blev der dannet en mindre hær af frivillige moskovitter, og i november blev den tyske Centerarme stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under Slaget om Moskva. Mange fabrikker blev evakueret sammen med meget af centraladministrationen, og fra den 20. oktober blev byen erklæret under belejring. Josef Stalin forlod ikke byen, hvilket betød, at den øverste militære ledelse også blev. For at fejre 20-året for sejren i 2. verdenskrig blev Moskva den 8. maj 1965 sammen med 11 andre byer udnævnt til helteby.

Efter afslutningen af krigen begyndte en omfattende byggeperiode i byen. Især var perioden 1961 til 1971 kendetegnet ved omfattende nybyggeri, og i 1970 var indbyggertallet steget til næsten 7 mio. mennesker.

Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Legene var præget af en boykot fra en række vestlige lande bl.a. USA, Vesttyskland og Japan, begrundet i Sovjetunionens invasion af Afghanistan året før.

I 1987 indtraf en af de mere spektakulære hændelser under den kolde krig, da Mathias Rust landede et lille fly nær Den Røde Plads.

I 1991 var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod Mikhail Gorbatjovs reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år, fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i Rusland. Siden da er der udviklet en markedsøkonomi, hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, arkitektur og livsstil.

I 1999 og 2002 var Moskva vidne til terrorangreb udført af tjetjenske terrorister. Ved terrorangrebet i 1999 ramte en række bombeattentater en række boligkomplekser og medførte 219 døde samt en stor mængde sårede, og det var en medvirkende faktor til indledelse af den anden tjetjenske krig. Terrorangrebet i 2002 blev udført ved, at ca. 40 tjetjenske terrorister tog 912 personer som gidsler i Dubrovka-teateret. Dette angreb førte til, at 129 af gidslerne mistede livet.

Fremtidig udvikling i Moskva

I Presnja i det centrale Moskva er man ved at byudvikle et tidligere industriområde til et helt nyt forretnings-, bolig- og underholdningsområde. Projektet kendes under navnet Moscow-City eller Moscow International Business Center (MIBC) og er et byudviklingsprojekt, der kan sammenlignes med Ørestad. Der er allerede åbnet to metrostationer i området. Når projektet er færdigt, vil det rumme en af de højeste bygninger i verden, Rusland-tårnet, samt Federation Tower, Wedding Palace og den nye bygning til Dumaen. I november 2008 blev byggeriet af Rusland-tårnet dog sat i bero grundet den globale økonomiske krise i 2008.[9]

En fjerde motorringvej (udover MKAD, Haveringen og den Tredje ring) er under konstruktion og er planlagt til at være færdig i 2012. Når den er færdig, vil den have en samlet længde på 61 km og kommer til at ligge mellem den Tredje ring og MKAD.[10][11][12]

Geografi

Moskva er beliggende i den europæiske del af Rusland, i gennemsnit 156 meter over havet på bakkerne mellem Oka og Volga langs Moskvafloden.

Moskvafloden krydser byens område med talrige mæandere fra sydøst til nordvest med en samlet længde på omkring 80 kilometer. Indenfor bygrænsen er floden mellem 120 og 200 meter bred og krydses af 49 broer. Der er omkring 120 små floder og bække, der flyder til Moskva-floden, men med undtagelse af 14 er de alle flyttet til underjordiske rørsystemer. Den i 1937 færdiggjorte 128 kilometer lange nord-sydgående Moskva-kanal i den vestlige del af byen giver mulighed for sejlads til Ivankovo reservoiret eller Volga.

Byens nuværende grænse blev, med få undtagelser, lagt fast i 1962. Grænsen følger i store træk den 109 kilometer lange ydre ringvej (MKAD) og omslutter et areal på 1.081 km². De grønne områder tegner sig for omkring en tredjedel af byområdet. Dette omfatter omkring 100 parker og over 800 mindre anlæg med omkring 500 damme.

Klima

Gennemsnitlig temperatur (rød) og nedbør (blå) i Moskva

Moskva har et fugtigt fastlandsklima (Köppens klimaklassifikation Dfb) med varme, fugtige somre og lange, kolde vintre. Typisk høje temperaturer i de varme måneder juli og august er omkring 22 °C. Om vinteren falder temperaturen normalt til ca. -9 °C. Den højeste temperatur, der er registreret juli 2010, er 38,2 °C.[13] og den laveste er -42,2 °C i januar 1940. Den månedlige nedbør varierer ikke så meget over året, men der falder dog mere nedbør om sommeren end om vinteren.

Demografi

Ifølge folketællingen i 2002 har Moskva 10.382.754 indbyggere. Dette tal inkluderer dog kun de personer, der officielt bor i byen, og det vurderes, at der derudover er adskillige millioner immigranter, fremmedarbejdere mv., der illegalt opholder sig i byen.

I århundreder har Moskva været den største by i Rusland og/eller Sovjetunionen. Sovjetunionens kollaps og den efterfølgende økonomiske nedtur for mange byer og områder i Rusland har ført til, at forskellen mellem Moskva og de øvrige russiske byer er blevet forøget.

Hele Rusland har de seneste år haft en høj dødelighed og en lav fødselsrate og dermed et faldende fødselstal. Til trods for dette øges Moskvas befolkning pga. et højt antal tilflyttere, mens befolkningstallet i mange andre russiske byer falder. Tilflytterne tiltrækkes bl.a. af Moskvas stærke økonomi. For at regulere tilflytningen har Moskva et internt passystem, der forhindrer ikke-beboere i at opholde sig mere end 90 dage i byen uden at registrere sig.

De 10 største etniske grupper ifølge folketællingen i 2002:


Demografisk udvikling af Moskva mellem 1400 og 1856

1400 1638 1710 1725 1738 1775 1785 1811 1813 1825 1840 1856

   40.000 200.000  160.000  145.000  138.400   161.000   188.700   270.200   215.000   241.500   349.100   368.800
Demografisk udvikling af Moskva mellem 1868 og 2002

1868 1871 1888 1897 1912 1920 1926 1939 1959 1979 1989 2002

   416.400   601.969    753.459 1.038.600  1.617.157  1.027.300  2.101.200  4.609.200  6.133.100  8.142 200 8.972.300 10.383.000

Politik

Bystyret har den udøvende magt i Moskva og består af byrådet og borgmesteren i Moskva. Den sidstnævnte bliver sammen med viceborgmesteren udvalgt efter forslag af statspræsidenten og dernæst valgt af byparlamentet. Den lovgivende magt ligger hos Moskvas duma. Disse består af sammenlagt 35 parlamentsmedlemmer, som bl.a. overvåger borgmesteren.

Vælgerne i Moskva, der udgør omkring ti procent af den samlede vælgerskare i Rusland, har generelt stemt på mere liberale eller socialistiske partier ved valgene siden begyndelsen af 1990'erne end resten af landet. En undtagelse fra denne tendens er det overvældende seneste valgresultat på mere end 70 procent for borgmesteren siden 1992 Jurij Luzhkov. Luzhkov bliver dog trods sin pragmatiske økonomi- og investeringspolitik i retning af Europa ikke betragtet som liberal og vestligstemt. Ved valget til byparlamentet i slutningen af 2005 vandt partiet Det Forenede Rusland og fik absolut flertal.

Moskva er centrum for al magt i Rusland, og Moskva er sæde for Ruslands præsident og dennes administration, regeringen samt talrige ministerier og agenturer. I centrum af byen ligger Kreml, som huser præsidentpaladset og mange faciliteter for parlamentet. Moskva er som andre hovedstæder hjemsted for fremmede landes ambassader og diplomater. Moskva er også udnævnt til føderal by som den ene af kun to byer, hvoraf Sankt Petersborg er den anden. Da alle føderale enheder i Rusland har to repræsentanter i det føderale råd, repræsenterer de mere end 10 mio. moskovitter kun 1,1 % af rådets stemmer, selv om de udgør 7,3 % af befolkningen.

Som sæde for Ruslands præsident er Moskvas bystyre naturligvis præget af denne koeksistens, men også af konflikter med Kreml og regeringen. Dette har i lang tid været en politisk faktor i hovedstaden. Den latente konflikt bliver forstærket, hvis byoverhovedet får ambitioner med hensyn til ledelsen af staten – eller de taler ham efter munden. De vigtigste aktører i denne konflikt er præsidenten, premierministeren og Moskvas borgmester samt de mange medarbejdere, som de har ansat.

Moskvas distrikter

Uddybende Uddybende artikel: Administrativ inddeling af Moskva

Moskva er opdelt i ti administrative okrug, der igen er opdelt i distrikter (rajoner). Byen har ikke en egentlig midtby, men der er tætte urbane bebyggelser spredt over byen. Vigtige forretningskvarterer er Kitai-gorod i midten, Tverskoy, Arbat og Presnensky (hjemsted for det fremtidige Moscow-City) mod øst. Centrale administrative okrug som en helhed har en stor koncentration af forretninger. Rådhuset og store administrationsbygninger er placeret i Tverskoy distriktet og Kitai-Gorod (hjemsted for Kreml. Vestlige administrative Okrug er hjemsted for Moskvas statsuniversitet, Spurvebakkerne og Mosfilm-studierne.

Moskvas distrikter
Nr. Okrug Indbyggere Areal Præfekt pr. 2008[14]
1 Zelenograd 215.727 37 km² Anatoli Nikolayevich Smirnov
2 Nordlige 1.112.846 Yuri Anatolyevich Khardikov
3 Nordøstlige 1.240.062 107 km² Irina Yakovlevna Raber
4 Nordvestlige 779.965 107 km² Viktor Alexandrovich Kozlov
5 Centrale 701.353 66 km² Sergei Lvovich Baidakov
6 Østlige 1.394.497 Nikolai Nikolayevich Yevtikhiyev
7 Sydlige 1.593.065 Yuri Konstantinovich Bulanov
8 Sydøstlige 1.116.924 118 km² Vladimir Borisovich Zotov
9 Sydvestlige 1.179.211 111 km² Alexei Valentinovich Chelyshev
10 Vestlige 1.049.104 153 km² Yuri Mikhailovich Alpatov

Kultur

Museer og gallerier

Pushkin museet

Mange af Moskvas museer og gallerier har samlinger, der kan sammenlignes med de bedste vesteuropæiske og nordamerikanske.

Et af de mest markante museer i Moskva er Tretyakov galleriet, som blev grundlagt af Pavel Tretyakov, en rig kunstmæcen som donerede en stor privat samling til byen.[15] Nu er Tretyakov galleriet delt i to bygninger, Det gamle Tretyakov og Det nye Tretyakov. Det gamle Tretyakov er det originale galleri i Tretyakovskayaområdet på den sydlige bred af Moskvafloden, som huser klassiske russiske malerier,[16] berømte arbejder fra før revolutionen fx malerier af Ilya Repin og tidlige russiske ikoner. Besøgende kan endda se originale ikoner af Andrei Rublev.[16] Det nye Tretyakov, skabt i sovjetæraen, består primært af arbejder af sovjetiske kunstnere samt nogle få nutidige kunstnere. De to bygninger har dog et vist overlap omkring kunst fra det tidlige 20. århundrede.

Et andet kunstmuseum i Moskva er Pushkinmuseet, som blev grundlagt bl.a. af Marina Tsvetajevas far. Pushkin museet kan sammenlignes med Nationalmuseet i København eller British Museum i London da det også indeholder et bredt udsnit af genstande fra mange civilisationer. Der er også malerier af fx Claude Monet, Paul Cézanne og Pablo Picasso.

Statens historiske museum (Государственный Исторический музей), der ligger mellem Den Røde Plads og Manege-pladsen, er et museum for den russiske historie.

Teatre og andet

Moskva er også centrum for udøvende kunst, inklusiv ballet og film. Der er 93 teatre, 123 biografer og 24 koncerthuse i Moskva.[17]

Blandt Moskvas mange teatre og balletstudioer er Bolsjojteatret, Malyi teatret, Vakhtangov teatret og Moskva kunst teater blandt de mest kendte. Statens centrale koncerthus Rossia, berømt for ballet og optrædender, har også ofte popstjerner som Alla Pugacheva til at optræde.[18] Det ligger i bygningen, der huser Hotel Rossiya, det største hotel i Europa, som dog er truet af nedrivning.

Arkitektur

Shukhovtårnet i Moskva.

Moskvas arkitektur er verdensberømt. Moskva er bl.a. kendt for at huse Vasilij-katedralen med de elegante løgkupler, samt Frelseren Kristus-Katedralen og de syv søstre.

I flere hundrede år var byens skyline domineret af talrige ortodokse kirker. Byens udseende blev dog drastisk ændret under sovjettiden, især på grund af Stalin, som stod i spidsen for en storstilet indsats for at modernisere byen. Han sørgede for brede alléer og veje, nogle af dem med ti kørebaner. I processen blev et stort antal historisk vigtige bygninger dog ødelagt, bl.a. Sukharevtårnet, samt talrige villaer og forretninger der lå langs de store veje og forskellige religiøse bygninger som Kazan-katedralen og Frelseren Kristus-Katedralen. I 1990'erne blev begge de sidstnævnte dog genopbygget på trods af kritik af de høje omkostninger og manglen på historisk perspektiv.[19]

I de senere år er byadministrationen blev bredt kritiseret for udbredt ødelæggelse af mange historiske bygninger. Så meget som en tredjedel af det historiske Moskva er blevet ødelagt de seneste få år.[20] Andre historiske bygninger inklusiv Moskva Hotel (fra 1930) og stormagasinet Voyentorg (fra 1913) er blevet revet ned og genrejst med et uundgåeligt tab af historie til følge.[21]

Uddannelse

Der er 1.696 gymnasier i Moskva samt 91 colleges. Udover disse er der 222 institutioner, der tilbyder højere uddannelse, inklusiv 60 statsuniversiteter[22], heriblandt Lomonosov Moskvas statsuniversitet, der blev grundlagt i 1755.[23] Universitetets hovedbygning, der ligger på Vorobyovy Gory (Spurvebakkerne), er 240 meter høj og var den højeste bygning udenfor USA, da den blev bygget.[24] Universitetet har ca. 37.000 universitetsstuderende plus 10.000 gymnasieelever, som undervises der.

Moskva er det finansielle centrum for Rusland og mange af de tidligere Sovjetrepublikker og har derfor mange store handelsskoler, heriblandt Plekhanov Russiske akademi for økonomi og Statsuniversitet – Højere Økonomiskole.

Blandt andre vigtige uddannelsesinstitutioner er Moskvas statstekniske universitet, Moskvas konservatorium,[25], Det filmvidenskabelige institut, Moskva institut for fysik og teknologi og Moskvas luftfartsinstitut.

Økonomi

GUMs facade mod den røde plads

De primære industrier i Moskva omfatter virksomheder indenfor den kemiske industri, metallurgi, fødevarer, tekstiler, møbler, energiproduktion, softwareudvikling og maskiner.

Pr. 2006 er der 8,47 million moskovitter i arbejdsstyrken. 1,73 million er ansat i staten, 4,42 millioner er ansat i private virksomheder, og 1,99 million er ansat i mindre forretninger. Der er 74.400, der officielt er registrerede som arbejdsløse, hvoraf 34.400 er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse.[22]

En stor del af Ruslands finansielle virksomheder er placeret i Moskva, da mange multinationale virksomheder har afdelinger og kontorer i byen. Siden den russiske finansielle krise i 1998 har flere forretningssektorer i Moskva vist eksponentielle vækstrater. Mange nye forretningscentre og kontorbygninger er blevet bygget i de seneste år. Som et resultat er mange tidligere industri- og forskningsfaciliteter blevet ombygget for at blive egnede til kontorbrug.

Selvom den overordnede økonomiske og politiske stabilitet er blevet forbedret i de senere år, er kriminalitet og korruption stadig et stort problem, der hindrer forretningsudvikling.

Cherkizovskiy-markedspladsen, kontrolleret af Aserbajdsjanere, er den største markedsplads i Europa med en daglig omsætning på omkring 120 mio. kr. og omkring 10.000 udbydere[26] fra forskellige lande (inklusiv Kina, Tyrkiet, Aserbajdsjan og Indien).

I 2011 udnævnte Mercer Management Consulting Moskva som verdens fjerdedyreste by at bo i for udstationerede medarbejdere.[kilde mangler] Worldwide Cost of Living Survey fastslår, at Moskva i 2011 kun er nr. 42 i verdensstatistikken over de dyreste byer at leve i.

Transport

Transport i byen

Centrale Moskva. De to inderste ringe kan ses. (1988)

Moskvas vejsystem er centreret omkring Kreml, sædet for den russiske regering. Fra dette punkt spreder vejene sig nogenlunde lige udad for at mødes med en række cirkulære ringveje, jf. kortet til venstre.

Den første og inderste ring, Bulvarnoye Koltso (Boulevardringen), blev bygget, hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede. Bymuren omkransede, hvad der tidligere blev kaldt Den Hvide By (Bely Gorod). Bulvarnoye Koltso er dog teknisk set ikke en ring, da den ikke danner en komplet cirkel, men derimod en hesteskolignende bue, der går fra Frelseren Kristus-Katedralen til Yauzafloden. Ydermere skifter Boulevardringen navn flere gange.

Den anden primære ring er Sadovoye Koltso (Haveringen). Som Boulevardringen følger Haveringen ruten for, hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede.[5] Den tredje ring, kaldet Tredje ring, blev færdiggjort i 2003 som en motorvej. Den fjerde transportring, endnu en motorvej, er ved at blive bygget. Den yderste ring er Moskva bil-ringvej (ofte kaldet MKAD, fra russisk Московская Кольцевая Автомобильная Дорога), som danner den omtrentlige grænse for byen.

Nogle af de veje, der ligger udenfor byen, fortsætter med at følge det cirkulære mønster, som ses indenfor bygrænsen.

Der er over 2,6 mio. biler i byen dagligt.[17] De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af biler, hvilket har medført, at trafikpropper og mangel på parkeringspladser er blevet et stort problem.

Offentlig lokal transport

Den lokale transport inkluderer Moskvas metro med tolv linjer med 172 stationer, de fleste under jorden. Moskvas metro er et af de travleste metrosystemer i verden og betjener mere end syv millioner passagerer dagligt.[27] Siden åbningen af den første linje i 1935 har metroen været kendt for den kunstneriske udsmykning af stationerne. Park Pobedy ("Sejrsparken"), som blev færdig i 2003, er den dybest beliggende metrostation i verden og indeholder også den længste rulletrappe i Europa. Firmaet, der driver metroen, driver også en monoraillinje.

Da metrostationerne udenfor centrum ligger relativt langt fra hinanden, op imod fire km, er der et omfattende busnetværk fra alle metrostationer, der dækker de omgivende beboelsesområder. Der er også et sporvognsnetværk.

Transport ud af byen

Der er fem lufthavne, der betjener Moskva. Sheremetyevo International Airport er den mest almindelige adgangsvej for udenlandske passagerer, (da den håndterer 60 % af de internationale flyvninger),[28] mens Domodedovo International Airport primært har ruter til stater i det tidligere Sovjetunionen. Domodedovo International Airport er dog den førende lufthavn i Rusland, hvis der måles på passagergennemstrømning.[29] De tre øvrige lufthavne har primært indenrigsruter.

Lufthavnene ligger mellem 8 km og 35 km fra MKAD-ringvejen.

Den nordlige flodterminal

Moskvas ni store jernbaneterminaler (russisk: vokzaly) ligger alle tæt på centrum. Den enkelte banegård håndterer tog fra et bestemt område af Eurasien.[30] Der er også mange mindre jernbanestationer i Moskva. Togtransport er det foretrukne rejsemiddel for rejsende russere, da det er relativt billigt. Moskva er også den vestlige endestation for Den transsibiriske jernbane, som strækker sig over næsten 9.300 km, til den østlige endestation i Vladivostok ved Stillehavet.

Moskva har to flodterminaler til passagerer: (Sydlige flodterminal og Nordlige flodterminal eller Rechnoy vokzal). Ydermere er der motorbåde, som sejler op og ned ad Moskvafloden og Okafloden, som mest bruges til underholdning. Nordlige flodterminal, bygget i 1937, er desuden hovedudgangspunkt for langdistance-flodruterne. Der er også fragthavne, som betjener Moskva.

Udover fly, jernbane og flodtransport har Moskva en busstation for langdistanceruter (Moskva Avtovokzal).

Sport

Moskva har en række sportsfaciliteter og er hjemsted for 63 stadioner (udover otte fodbold- og elleve atletikarenaer), hvoraf Luzjniki Stadion er det største med plads til 84.745 tilskuere, hvilket gør det til det fjerdestørste i Europa (det var vært for UEFA Cup 1998-99 og UEFA Champions League 2007-08 finalerne). 40 andre sportskomplekser ligger indenfor bygrænsen, inklusiv 24 med kunstig is. Der er ligeledes syv hestevæddeløbsbaner,[17] hvoraf Moskvas centrale væddeløbsbane,[31] grundlagt i 1834, er den største.

Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Sejlsportskonkurrencerne blev dog afholdt i Tallinn i det nuværende Estland. Moskva bød ligeledes på Sommer-OL 2012, men tabte til London.

Fodbold er den populæreste sport i Moskva efterfulgt af ishockey.

Nogle af de største fodboldklubber er Dynamo Moskva, CSKA Moskva, Lokomotiv Moskva og Spartak Moskva, mens de største ishockeyklubber er HC CSKA Moskva og HC Spartak Moskva.

Hooliganisme

Hooliganisme er blevet et alvorligt problem ved sportsarrangementer (først og fremmest fodbold). I 2002 blev et dusin irske fodboldfans angrebet ved en kamp mellem Rusland og Irland. En af irerne døde senere af sine kvæstelser. Senere samme år udbrud der optøjer under en kamp mellem Rusland og Japan på Pushkin pladsen, hvor der blev smadret vinduer og ødelagt og afbrændt biler. Ligeledes blev fire japanske studerende mishandlet, og mere end 100 personer blev såret.[32]

Venskabsbyer

Moskva er venskabsby med følgende byer:

Se også

Kilder

  1. ^ Comins-Richmond, Walter. "The History of Moscow". Occidental College. Hentet 2006-07-03.
  2. ^ a b Численность постоянного населения субъектов Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2013 года. (komprimeret fil, .rar) Indbyggertal i Ruslands administrative enheder 1. januar 2013. Hentet 5. september 2013. (russisk)
  3. ^ "The Most Populous Cities In Europe - Top 100". Blatantworld.com. Hentet 2013-03-12.
  4. ^ faculty.oxy.edu/richmond/csp8/history_of_moscow (engelsk) Undervisningsmateriale om Moskvas historie fra Occidental College skrevet af Walter Comins-Richmond 2007-12-17
  5. ^ a b russia.nypl.org/events/Kremlin.html (engelsk) Rusland engagerer sig i verden: Bygningen af Kreml 1156-1516, The New York Public Library, 2006-07-03
  6. ^ www.moscow-city.ru (engelsk) Langs Moskvas gyldne ring, Moskva turistinformation, 2006-07-05
  7. ^ www.iusb.edu/~journal/2002 (engelsk) Den mongolske forbindelse: Mongolsk indflydelse på udviklingen af Moskva, Vogel, Michael, Indiana Universitet South Bend, 2006-07-03
  8. ^ www.russianembassy.org Geografi, den russiske ambassade, 2006-07-18
  9. ^ Moskvas superskyskraber sat på hold
  10. ^ www.gazeta.ru (russisk)
  11. ^ www.prime-realty.ru (russisk)
  12. ^ www.roads.ru (russisk) Kort over den fjerde transport ring
  13. ^ "Månedlige gennemsnit for Moskva, Rusland". Hentet 2006-07-04.
  14. ^ Moskvas officielle hjemmeside
  15. ^ Se også: Tretyakov galleriets officielle hjemmeside Hentet 2006-07-08.
  16. ^ a b "Om Tretyakovgalleriet". Tretyakovgalleriet. Hentet 2006-07-10.
  17. ^ a b c mos.ru/wps/portal (engelsk) Statistiske informationer om Moskva fra bystyrets officielle hjemmeside, hentet: 2007-12-17
  18. ^ Se også: www.gckz.ru/english/rossia.html (engelsk) Den officielle side for Statens centrale koncerthus Rossia. Hentet 2006-07-17
  19. ^ blackwell-synergy.com
  20. ^ www.newstatesman.com Ødelæggelsen af historiske bygninger i Moskva
  21. ^ www.gif.ru Specifikke historiske bygninger i Moskva truet af nedrivning
  22. ^ a b "СТОЛИЦА РОССИЙСКОЙ ФЕДЕРАЦИИ В ЗЕРКАЛЕ ЦИФР, ФАКТОВ И СОБЫТИЙ". Moskvas styre. Hentet 2006-07-07.
  23. ^ "MSU History". Moskvas statsuniversitet. Hentet 2006-07-06.
  24. ^ Templeton, John Marks (1997-10-01). Is Progress Speeding Up?: Our Multiplying Multitudes of Blessings. s. 99. ISBN 1-890151-02-5. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  25. ^ Den officielle side for Moskvas konservatorium. Hentet 2006-07-17.
  26. ^ Aleksandrov, Yuri (2005-12-11). "Новые лимитчики". New Times. Hentet 2006-07-07. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  27. ^ www.mosmetro.ru (russisk) Московский метрополитен, hentet:2006-07-04
  28. ^ www.mosnews.com/feature/2004/06/21/airports (engelsk) MosNews, En by med fire lufthavne, 2004-06-21, hentet: 2006-07-07
  29. ^ www.themoscowtimes.com/travel/arriving/byplane.html (engelsk) hentet 2006-07-03, At komme til Rusland: Ankomst med fly, The Moscow Times
  30. ^ www.themoscowtimes.com/travel/arriving/bytrain (engelsk) The Moscow Times, At komme til Rusland: Ankomst med tog, hentet 2006-07-03
  31. ^ Den officielle side for Moskvas centrale væddeløbsbane
  32. ^ worldcup.espnsoccernet.com Hentet 20. juli 2006
  33. ^ "Kardeş Kentleri Listesi ve 5 Mayıs Avrupa Günü Kutlaması [via WaybackMachine.com]" (Turkish). Ankara Büyükşehir Belediyesi - Tüm Hakları Saklıdır. Arkiveret fra originalen 14 januar 2009. Hentet 2013-07-21.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  34. ^ "Градови партнери" [City of of Banja Luka - Partner cities]. Administrative Office of the City of Banja Luka (Serbian). Arkiveret fra originalen 2011-09-17. Hentet 2013-08-09. {{cite web}}: Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  35. ^ "Berlin - City Partnerships". Der Regierende Bürgermeister Berlin. Arkiveret fra originalen 2013-05-21. Hentet 2013-09-17.
  36. ^ "Twin Towns". www.amazingdusseldorf.com. Hentet 2009-10-29.
  37. ^ "Twin-cities of Azerbaijan". Azerbaijans.com. Hentet 2013-08-09.
  38. ^ "Medmestno in mednarodno sodelovanje". Mestna občina Ljubljana (Ljubljana City) (Slovenian). Hentet 2013-07-27.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  39. ^ "Sister Cities of Manila". 2008–2009 City Government of Manila. Hentet 2009-07-02. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
  40. ^ "Partnerská města HMP" [Prague - Twin Cities HMP]. Portál „Zahraniční vztahy“ [Portal "Foreign Affairs"] (Czech). 2013-07-18. Arkiveret fra originalen 2013-06-25. Hentet 2013-08-05. {{cite web}}: Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  41. ^ Moscow and Reykjavik sister cities.  (Webside ikke længere tilgængelig). Retrieved on 2008-03-11
  42. ^ "International Cooperation: Sister Cities". Seoul Metropolitan Government. www.seoul.go.kr. Arkiveret fra originalen 10 december 2007. Hentet 26 januar 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  43. ^ "Seoul -Sister Cities [via WayBackMachine]". Seoul Metropolitan Government (archived 2012-04-25). Hentet 2013-08-23.
  44. ^ "Twinning Cities: International Relations" (PDF). Municipality of Tirana. www.tirana.gov.al. Hentet 2009-06-23.
  45. ^ Twinning Cities: International Relations. Municipality of Tirana. www.tirana.gov.al. Retrieved on 2008-01-25.
  46. ^ "Cooperation Internationale" (French). © 2003–2009 City of Tunis Portal. Hentet 2009-07-31.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  47. ^ "Miasta partnerskie Warszawy". um.warszawa.pl. Biuro Promocji Miasta. 2005-05-04. Arkiveret fra originalen 2007-10-11. Hentet 2008-08-29.

Ekstern henvisning


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Moskva&oldid=8157393"