Donald Trump

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Trump)
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel kan blive påvirket af en aktuel begivenhed
Informationerne i artiklen kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. Indledende nyhedsrapporter kan være upålidelige. De seneste ændringer på denne artikel reflekterer muligvis ikke den mest aktuelle information.
Donald Trump
Donald Trump official portrait.jpg
Donald John Trump i Det Hvide Hus i oktober 2017.
45. amerikanske præsident
Nuværende
Overtaget embede
20. januar 2017
Vicepræsident Mike Pence
Del af Regeringen Donald Trump
Valgt ved Præsidentvalget 2016
Foregående Barack Obama
Personlige detaljer
Født 14. juni 1946 (74 år)
Queens, New York, USA
Fulde navn Donald John Trump
Nationalitet USA Amerikaner
Politisk parti Republikaner (1987–1999, 2009–2011, 2012–)
Andre politiske
tilhørsforhold
Demokrat (før 1987, 2001–2009)
Reformpartiet (1999–2001)
Uafhængig (2011–2012)[1][2]
Højde 1,90 m[3]
Ægtefælle(r)
Børn
Forældre Fred Trump og Mary Anne MacLeod Trump
Bopæl Det Hvide Hus (officiel)
Trump Tower (privat)
Trump National–Bedminster (Summer White House)
Mar-A-Lago (Winter White House)
Uddannelses­sted Fordham University
University of Pennsylvania (BA)
Beskæftigelse Ejendomsudvikler (The Trump Organization)
Tv-producer (The Apprentice)
Formue Fald 3,5 mia. USD (maj 2017)[4]
Religion Presbyterianer
Underskrift Donald J Trump stylized autograph, in ink
Links
www.whitehouse.gov
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Trumps barndomshjem i Jamaica, Queens.
Foto fra 1964.

Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er en amerikansk forretningsmand, tv-personlighed og republikansk politiker. Han er USA's 45. præsident, og den nuværende præsident i USA. Trump tiltrådte som præsident d. 20. januar 2017, efter at han havde vundet præsidentvalget d. 8. november 2016 over den demokratiske modkandidat, Hillary Clinton.

Trump er født og opvokset i Queens, en bydel i New York City. Han dimitterede med en bachelorgrad i økonomi fra Wharton School i 1968, og begyndte herefter at arbejde for faderens ejendomsvirksomhed. Han fik ansvaret for samme virksomhed i 1971, hvor han udvidede virksomhedens operationer til også at omfatte bydelen Manhattan, ligesom han også omdøbte virksomheden til Trump Organization. Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med at drive, renovere og opføre lejlighedskomplekser, skyskrabere, hoteller, kasinoer og golfbaner. Trump har siden 1970'erne etableret sig som en velkendt mediepersonlighed, der ofte har gjort sig bemærket i det offentlige rum. Dette har afstedkommet, at Trump ligeledes har forfulgt forskellige sideforretninger, som typisk har bygget på at licensere sit navn. Han blev foralvor kendt i den amerikanske befolkning, da han mellem 2003 og 2015 producerede og var vært for den populære reality-tv-serie The Apprentice. I 2020 anslog Forbes, at Trumps nettoformue udgjorde $ 2,1 milliarder.

Trump annoncerede d. 16. juni 2015 sit kandidatur som republikansk præsidentkandidat. Hans politiske platform er blevet beskrevet som populistisk, protektionistisk og nationalistisk. Til trods for forskellige kontroverser, etablerede Trump sig hurtigt som frontløberen i det republikanske parti, hvilket også resulterede i, at han d. 19. juli 2016 formelt – i forbindelse med den republikanske nationale konvention – blev udpeget som republikanernes præsidentkandidat. På trods af at Trump ikke blev favoriseret i de fleste landsdækkende prognoser og meningsmålinger, lykkedes det ham d. 8. november 2016 at slå den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. Han blev således den ældste amerikanske præsident til at blive valgt til sin første præsidentperiode, ligesom han var den første uden forudgående militærtjeneste eller anden statslig tjeneste.

Hans præsidentperiode har været præget af adskillige skandaler og kontroverser, herunder den såkaldte Mueller-undersøgelse (2017-2019), en rigsretsag samt hans håndtering af Coronaviruspandemien i 2019-2020. Indenrigspolitisk fik Trump i 2017 gennemført en omfattende skattereform (såkaldte "Tax Cuts and Jobs Act of 2017"), som bl.a. medførte at selskabsskatten i USA blev nedsat fra 35% til 21%. Endvidere har han fået udpeget tre højesteretsdommer, henholdsvis Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett. Udenrigspolitisk har Trump forfulgt sin "America First"-dagsorden, som bl.a. har medført, at USA har trukket sig fra og genforhandlet forskellige handelsaftaler (fx Trans-Pacific Partnership), ligesom Trump har ført en handelskrig overfor Kina. Ligeledes har Trump trukket USA ud af Paris-aftalen, som havde til formål at begrænse udledning af drivhusgasser, ligesom han også har trukket USA ud af Iran-aftalen, som havde til formål at sikre, at Iran ikke ville udvikle en atombombe. Trump har ved flere lejligheder, som den første amerikanske præsident, mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Endvidere anerkendte Trump d. 6. december 2017 Jerusalem som Israels hovedstad og annoncerede ved samme lejlighed, at USA ambassade i Israel ville blive flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Endvidere fremlagde Trump-administrationen i slutningen af januar 2020 en såkaldt fredsplan – Peace to Prosperity – som havde til hensigt at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Privatliv

Baggrund og opvækst

Donald John Trump blev født den 14. juni 1946 i nabolaget Jamaica i New York City-bydelen Queens i den amerikanske delstat New York, som det fjerde barn i en søskendeflok på i alt fem. Forældrene, Frederick Trump jr. (eller blot benævnt Fred Trump) og Mary MacLeod Trump, har begge europæiske aner, hvilket gør at alle Donald Trumps bedsteforældre er født på det europæiske kontinent.[5]

Moderen Mary er født i den skotske by Tong på Isle of Lewis.[6] Hun valgte som 18-årig at emigrere til USA, hvor hun d. 11. maj 1930 ankom til New York på skibet RMS Transylvania fra Glasgow, Skotland. Hun var det, der i dag betegnes som en økonomisk migrant, hvor hun var én af mange tusinde skotske statsborgere, der flygtede fra de dårlige økonomiske forhold som havde plaget Skotland i kølvandet på 1. verdenskrig.

Donald Trumps fader Fred er søn af to tyskfødte emigranter, henholdsvis Frederick Trump Sr. og Elizabeth Christ Trump. Frederick valgte i 1885 at emigrere til New York, USA, fra Kallstadt i Pfalz (den gang del af kongeriget Bayern).[7] Fra samme småby kom også faderen til Henry John Heinz, som opfandt Heinz-ketchup, og som er en fjern slægtning til Donald Trump. Frederick arbejdede som barber i New York i årene umiddelbart efter sin ankomst til USA, men i 1891 valgte han at flytte vestpå, hvor han bl.a. tjente en formue på restauranter, pensionater og bordeller ifm. guldfeberen i Klondike.[8] I 1901 vendte Frederick hjem til Kallstadt, Tyskland, hvor han straks forelskede sig i den 11 år yngre Elisabeth Christ, som boede i nabohuset til Fredericks barndomshjem i Kallstadt. På trods af protester fra Fredericks mor, der var bekymret for Elisabeths lavere sociale status, giftede Fredericks sig med Elisabeth og flyttede i 1902 sammen tilbage til New York. Grundet hjemve flyttede parret kortvarigt tilbage til Tyskland, men fordi de lokale myndigheder beskyldte Frederick for at have forladt Tyskland for at undgå tjeneste i den kejserlige hær, måtte parret på ny flytte tilbage til New York, hvor de endelig bosatte sig i nabolaget Woodhaven, Queens. Parret fik i alt tre børn, hvoraf Fred, som blev født i 1905, var det andet i søskendeflokken.

Efter tilbagekomsten til New York gjorde Frederick det til sin levevej at investere i fast ejendom samt værdipapirer. I denne forbindelse opbyggede og udviklede han en mindre portefølje af fast ejendom i og omkring nabolaget Woodhaven, Queens. Frederick døde pludseligt i 1918 af influenzaen Den Spanske Syge, og efterlod sig i denne forbindelse en mindre formue i form af ejendomme og værdipapirer til sin familie. Elizabeth satte sig herefter for at forvalte denne formue, hvilket hun viste sig at have gode evner for, hvorfor hun var i stand til at udvikle den portefølje af ejendomme, som hendes mand havde efterladt hende. Det var Elizabeths ønske, at hendes børn skulle overtage kontrollen over ejendomsporteføljen, når de havde gennemført deres skolegang. Fred var ivrig efter at blive involveret og ønskede derfor allerede at starte, efter at han i 1923 havde færdiggjort high school. For at imødekomme Freds ønske etablerede hun selskabet Elizabeth Trump & Son i 1923, hvilket muliggjorde, at Fred i en tidlig alder kunne blive involveret i den daglige drift. Dog var det stadig Elizabeth, der frem til 1926 ledede selskabet og underskrev alt det juridiske, idet Fred endnu ikke havde nået myndighedsalderen (21 år). Selvom Elizabeth løbende afgav mere magt og indflydelse til Fred, så forblev hun involveret i selskabets daglige drift, frem til at hun havde rundet 70 år.

Fred var udlært tømrer, hvilket han supplerede med at følge undervisning i læsning af blåtryk. Han havde allerede i 1926 været involveret i opførelsen af mere end 20 ejendomme i nabolaget Woodhaven, Queens. I henhold til en artikel i The New York Times fra 1927 blev den dengang 21-årige Fred arresteret i forbindelse med optøjer, der involverede KKK-medlemmer. Artiklen påviste dog hverken, om Fred skulle have haft nogen tilknytning eller sympati for KKK, ligesom årsager og hvad han evt. blev anklaget for, ikke fremgår af artiklen. Ligeledes er det uvist, om den dengang relativ ukendte Fred overhovedet blev anholdt i forbindelse med episoden, eller om hans navn blot fremkommer i artiklen grundet en fejlnotering.[9] I 1930'erne var Fred den drivende kraft bag supermarkedet Trump Market, som var beliggende i Woodhaven. Supermarkedet var skelsættende, idet det var det første supermarked i Woodhaven, som muliggjorde at kunderne selv kunne udvælge produkter fra butikshylderne, fremfor at blive ekspederet af personalet. Således var supermarkedets slogan også: "Serve Yourself and Save!". Trump Market blev hurtigt en succes, og efter blot et år valgte Fred at sælge dette til en konkurrende supermarkedskæde, King Kullen.

Fred og Mary mødte hinanden i forbindelse med en sammenkomst, hvor de øjeblikkeligt forelskede sig i hinanden. De giftede sig i januar 1936, og fik året efter deres første barn Maryanne. I alt fik parret fem børn: Maryanne (1937), Frederick Jr. (1938), Elizabeth (1942), Donald (1946) og Robert (1948). Parret bosatte sig senere i nabolaget Jamaica, Queens, hvor Fred i 1940 opførte parrets hjem.

Familie

I 1977 giftede Trump sig med Ivana Zelničkova, senere Trump. Sammen fik de tre børn: Donald Jr. (1977), Ivanka (1981) og Eric (1984). Parret blev skilt i 1992. I 1993 giftede Trump sig med Marla Maples, og sammen fik de et barn, Tiffany (1993). Maples og Trump blev skilt i 1999. Den 26. april 2004 blev Trump forlovet med slovenske Melania Knauss (senere Knauss-Trump), og de blev gift den 22. januar 2005 i Palm Beach i Florida. Til brylluppet omfattede gæsterne blandt andre Bill og Hillary Clinton, Barbara Walters, Tony Bennett og Rudolph Giuliani. Senere samme år blev det kendt at Melania var gravid med Trumps femte barn, Barron William Trump, som blev født i marts 2006.

I 1987 havde Trump i den selvbiografiske bog Art of the Deal hævdet, at bedstefaderen kom fra Sverige, men dette var en fiktion, som faderen benyttede sig af under 2. verdenskrig.[10]

Donald Trump har tre levende søskende, Maryanne, Elizabeth og Robert. Trumps ældste broder Fred Jr. døde i 1981 af alkoholisme, hvilket ifølge Donald Trump gjorde, at han ikke prøvede alkohol eller cigaretter.[11]

Uddannelse

Donald Trump gik på en privatskole Kew-Forest School i bydelen Queens, New York, til og med 7. klassetrin. I en alder af blot 13 år blev den unge Trump sendt på en militær kostskole, New York Military Academy, fordi hans forældre havde erfaret, at den livlige Trump havde disciplinære problemer både privat og i skolen.

Efter at Trump dimitterede fra New York Military Academy i 1964, blev han indskrevet på Fordham University i New York City. Her blev han efter to år, i 1966, forflyttet til Wharton School, University of Pennsylvania, som er et såkaldt Ivy League universitet. Sideløbende med at Trump studerede på Wharton School, arbejde han i sin fars virksomhed, Elizabeth Trump & Son. Donald Trump dimitterede i 1968 fra Wharton School, med en bachelorgrad i økonomi.[12]

Formue

Størrelsen på Donald Trumps samlede formue har været heftigt debatteret over årene. Det er dog uklart, hvor stor hans samlede formue er, idet der kun findes et begrænset antal af offentligt tilgængelige dokumenter omhandlende hans forretningsaktivitet. Således er diverse estimater af Donald Trumps formue, fra eksempelvis medier såsom Bloomberg og Forbes, underlagt stor usikkerhed, da disse medier ikke har kendskab til mange af de bagvedliggende finansielle tal. Ligeledes er det værd at bemærke, at Donald Trump i nogen grad har ændret kerneaktiviteten i sin/sine selskaber, således at de ikke længere i så høj grad er fokuseret omkring ejendomsbranchen, som de var i begyndelse af hans karriere i 1970'erne og 1980'erne. Hans mediekarriere og forskellige investeringer heri har medvirket til, at Trump har opbygget sig et stærkt brand, som er blevet en større del af forretningen. Det er i denne forbindelse svært at værdifastsætte immaterielle aktiver, såsom et brand, hvilket ligeledes er medvirkende til at skabe større usikkerhed om Trumps formue. Eksempelvis påstod Trump i 2009, at hans brand alene var $5 milliarder værd, hvilket var noget mere end eksempelvis Forbes opgjorde sin samlede formue til på daværende tidspunkt.[13]

Erhvervsmagasin Forbes startede i 1982 med at udgive deres årlige rangering af de 400 rigeste amerikanske statsborgere - den såkaldte The Forbes 400.[14] Donald Trump figurerede på den originale liste fra 1982, hvor Donald og faderen Fred stod opgjort til en samlet formue på $200 millioner. Fra 1984 opgjorde Forbes Donalds formue selvstændigt fra faderens. Det blev estimeret, at Donald var god for $400 millioner mens faderen "kun" var god for $200 millioner.[15] Donald Trump var en af blot 36 personer, som i 2012 stadig var at finde på The Forbes 400 - sammenlignet med den originale liste fra 1984.[16] På nær perioden 1990-1995, hvor Donald Trump bl.a. oplevede økonomiske problemer med sine kasinoer i Atlantic City, har han til og med den seneste rangering i 2018 altid figureret på The Forbes 400 listen.[13] Forbes estimerede senest (i 2018), at Donald Trumps formue udgjorde $3,1 milliarder, hvilket rangerede ham som nummer 259 på listen over de rigeste amerikanske statsborgere.[14]

Donald Trump har selv ved flere lejligheder, anfægtet rigtigheden af Forbes' estimater af sin egen formue. Trump har vedvarende påstået, at hans formue er væsenlig højere end det, som Forbes er kommet frem til. Således påstod Trump i 1982, at faderens og sin egen samlede formue i 1982 udgjorde over $500 millioner, som var væsenlig mere end de $200 millioner Forbes havde opgjort den til. Ligeledes påstod Trump i 1992, at han havde en formue på $3,7 milliarder på trods af, at Trump end ikke var listet på The Forbes 400 på dette tidspunkt.[13]

Tidligere journalister for Forbes har beskyldt Trump for bevist at have vildledt og løjet om størrelsen på sin formue. Således skulle Trump angiveligt selv have kontaktet journalisterne, under påskud af være Donald Trumps PR-person, John Barron (et pseudonym Trump angiveligt anvendte overfor journalister), og overdrevet størrelsen på sin egen formue. I henhold til de pågældende journalister, har dette i sidste ende medvirket til, at Forbes har overvurderet Trumps faktiske formue i deres forskellige rangeringer, hvilket Donald Trump i sidste ende har nyt godt af, idet det har muliggjort og sikret fremtidige forretningsaftaler etc..[15]

Forretningskarriere

Trump International Hotel Las Vegas, Las Vegas.
Trump International Hotel and Tower, Chicago.
Grand Hyatt Hotel (tidligere Commodore Hotel) på Manhattan, New York City.

Arbejde i faderens virksomhed

Efter endt uddannelse i 1968 begynde Donald Trump officielt at arbejde i faderens virksomhed. Faderen havde på daværende tidspunkt opbygget sig en stor portefølje af forskellige aktiver og virksomheder – primært relateret til investering og udvikling af ejendomme. Således havde Fred hovedsageligt fokuseret på at udvikle og investere i lejemål til den amerikanske arbejderklasse, primært i de tre New York City bydele: Brooklyn, Queens, og Staten Island.[17] Som eksempel på dette opførte Fred Trump bl.a. et stort lejlighedskompleks i Coney Island, Brooklyn, fra 1963-64 ved navn Trump Village.

Faderen overlod gradvist mere og mere det daglige ansvar til Donald, hvilket bl.a. mundede ud i, at Donald i 1971 blev tildelt posten som virksomhedens præsident. Præsident-titlen anvendes typisk i amerikanske selskaber, og bør ikke forveksles med CEO-titlen, men snare COO-titlen. En af Donalds første gerninger som præsident for selskabet bestod i at omdøbe selskabet til The Trump Organization. Selvom faderen havde tildelt præsident-titlen til Donald, forblev han dog forsat virksomhedens administrerende direktør (CEO) samt bestyrelsesformand.[18]

Faderens forretningsimperie bestod i starten af 1970'erne af 48 selskaber samt 15 familie-partnerskaber. Værdien af det samlede forretningsimperie blev i starten af 1970'erne estimeret til et sted mellem $40 millioner og $100 millioner, omend Fred selv vurderede værdien til at være omkring $200 millioner.[18] Her var Donalds primære opgave, som virksomhedens præsident, at varetage driften af de mellem 10.000 og 22.000 lejemål, som forretningsimperiet bestod af. Donald og Fred kom på kanten med loven, da det amerikanske justitsministeriet (DoJ) i 1973 indledt en sag omhandlende brud på den såkaldte 'Fair Housing Act'. Justitsministeriet anklagede Trump Management (en del af The Trump Organization) for at have diskrimineret mod sorte lejere. Der var angiveligt blevet tilføjet en ekstra side til sorte lejeres ansøgning, hvori bogstavet "C" for "Colored" (=farvede) angiveligt var blevet påtrykt. Dette havde angiveligt afstedkommet, at man kunne diskriminere mod sorte lejere og grundløst afvise deres ansøgninger til fordel for hvide lejere. [19] Donald afviste anklagerne, og efter anvisning af sin daværende advokat, Roy Cohn, fremlagde han et modkrav om en erstatning på $100 mio. fra den amerikanske stat, som følge af skader/injurie.[19] Sagen ente med et forlig i 1975, hvori Trump ikke anerkendte, at der var sket noget ulovligt, omend han indvilgede i at iværksætte forskellige tiltag, der skulle øge diversiteten blandt lejerne. Justitsministeriet rejste dog en tilsvarende sag nogle år senere i 1978, hvori de argumenterede for, at Trumps selskab ikke havde overholdt det forlig, der oprindeligt var blevet indgået.[19] Det amerikanske justitsministerie ønskede i denne forbindelse, at selskabet lavede yderligere rapportering til staten, således at de kunne monitorere selskabets udvikling på området. Det er dog uklart, hvad konsekvenserne af sagen har været, og om sagen har ført til signifikante ændringer i The Trump Organization's udlejningsprocedure.[19]

Ejendomsudvikling på Manhattan

Donald Trump begyndte i slutning af 1970'erne at fokusere sine forretninger omkring Manhattan, hvilket stod i skarp kontrast til faderens forretninger. Faderen havde også selv frarådet Donald at investere i ejendomme på Manhattan, men Donald havde angiveligt altid drømt om at gøre forretninger på Manhattan, hvorfor han valgte ikke at følge faderens rådgivning. Det skulle vise sig, at det var et rigtigt godt tidspunk at investere i Manhattan. På grund af byens på det tidspunkt dårlige økonomiske situation blev Donald tilbudt store skattefordele.

I 1978 købte Trump en 50% ejerandel i det daværende Commodore Hotel i partnerskab med hotelkæden Hyatt hotel, som derpå købte de resterende ejerandele. Dette var Donalds første store investering på Manhattan. Commodore Hotel havde på daværende tidspunkt en skrantende økonomi og havde oplevet store milliontab i årene inden Trumps opkøb, hvorfor investeringer og fornyelse af hotellet var påkrævet. Af denne årsag opnåede Donald, fra det på det tidspunkt næsten bankerotte bystyre, skattefrihed for over 40 år i forbindelse med købet af Commodore Hotel. Denne aftale var opnået i samarbejde med Fred Trump, som havde gode forbindelse til den daværende bogmester i New York, Abraham Beame.[20] Donald opnåede lignende skattefordele i forbindelse med mange af sine andre investeringer på Manhattan.[21] Trump brugte $100 millioner på at genopbygge og istandsætte hotellet, som genåbnede i september 1980 under et nyt navn - Grand Hyatt New York.

I 1979 købte Donald rettighederne til bygge et højhus, det der senere skulle blive Trump Tower, på Fifth Avenue, Midtown Manhattan. Planlægning af opførelsen af Trump Tower var allerede blevet påbegyndt årene forinden, hvor arkitekten Der Scutt, som Donald også havde arbejdet med i forbindelse med genopbygningen af Grand Hyatt New York, var blevet hyret. Oprindeligt havde Donald forestillet sig, at Trump Tower udelukkende skulle have været en kontorbygning, men eftersom grunden, hvorpå højhuset skulle opføres, var omfattet af en række lokalpolitiske bestemmelser, blev det besluttet at opføre et højhus bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger. I fald bygningen udelukkende skulle have indeholdt kontorer, måtte man ikke opføre en ligeså høj bygning, som tilfældet var hvis man valgte at opføre et såkaldt 'mixed-use tower' (bestående af både kontorer, lejligheder og detailforretninger) med offentlig adgang. For at imødekomme kravet om at bygningen skulle være offentlig tilgængelig, blev det endvidere besluttet af opføre et 1.400 m2 atrium, som kvalificerede som "offentligt rum" i henhold til New York Citys reglement. Arbejdet med opførelsen af Trump Tower blev påbegyndt i 1980 og afsluttet godt to år senere i 1982, mens bygningen officielt åbnede i 1983. Trump Tower er 202 meter højt, og er i dag (medio 2019) listet som den 79. højeste bygning i New York City.[22] Donald Trump anvender bygningens 3-etages penthouselejlighed, som sin private residens, når han opholder sig i New York City, mens Trump Tower i dag også huser Trump Organizations hovedkvarter.

Efter Subprime-krisen investerede Trump fra 2011 også i aktier.[23]

Virksomheden blev efterhånden samlet i Trump Organization; hans navn er imidlertid også varemærke for en lang række enkeltforetagender[24] - også indenfor beklædning, parfume og selskabs.... Siden 1999 driver han et modelagentur gennem Trump Model Management.

Trump har bygge- og hotelprojekter i mange amerikanske byer, og også i andre lande.

Donald Trump er mest kendt for flere skyskrabere, som han har fået opført på Manhattan, heriblandt det famøse Trump Tower midt på Manhattan, New York. Af andre bygninger kan nævnes Trump World Tower, der ligger langs East River, og som blev færdigt i 2001. Umiddelbart efter opførelsen af Trump World Tower påbegyndtes opførelsen af Trump Place, et boligkompleks langs Hudson River. Trump har også en ukendt andel i Trump International Hotel and Tower, en 42-etagers kæmpebygning ved Columbus Circle i hjertet af New York City. Trump er medejer af Mixed Martial Arts organisationen Afflition. Han købte også Monday Night Raw, men efter blot en uge solgte han det for det dobbelte til den tidligere ejer, Vince McMahon.[kilde mangler] The Miss Universe Organization ejes i dag af Donald Trump og NBC. Organisationen producerer skønhedskonkurrencerne Miss Universe, Miss USA og Miss Teen USA. I 2005 blev Trump University lanceret, det tilbød kurser i økonomi, iværksætteri, ejendom og ledelse over internettet, med flere internationalt anerkendte professorer.[kilde mangler] Trump University er i dag lukket, efter en række søgsmål hvor der blev indgået forlig.[25]

Donald Trump spillede en meget synlig rolle i den langvarige rygtekampagne, der forsøgte at så tvivl om eksistensen af Barack Obamas dåbsattest.[26] Hvis Obama ikke var født i USA, ville han ikke være en gyldig kandidat til præsidentvalget, da kandidater ifølge loven både skal være født i USA og statsborger i USA. Det Hvide Hus frigav senere Obamas fødselsattest.[27] Flere kommentatorer har karakteriseret mistænkeliggørelsen af Obama som en racistisk reaktion på valget af den første afroamerikanske præsident.[28]

I november 2012 valgte Trump at udsende en opfordring til revolution, efter at Barack Obama havde genvundet præsidentembedet.[29]

Mediekarriere

Donald Trump har deltaget i en række film og TV-programmer, eksempelvis Alene hjemme 2: Glemt i New York, Zoolander, The Nanny, Sex and the City, Saturday Night Live, WWE Raw, WrestleMania 23, Emmy-uddelingen samt en række talkshows.

The Apprentice

I 2004 blev Trump producent og vært i NBC's The Apprentice (dansk: "lærlingen"), hvor en gruppe deltagere (mellem 15-18) konkurrerede om en lederstilling i et af Trumps firmaer med en årsløn på $250.000. Hver episode blev afsluttet i bestyrelsesrummet, hvor Trump eliminerede en af deltagerne ved at sige "You're fired!" – et udtryk han senere har forsøgt at registrere som varemærke. I den første sæson blev Trump betalt $50.000 per episode, totalt cirka $700.000. På grund af seriens umiddelbare succes blev betalingen for senere sæsoner øget kraftigt, og er påstået at være $3 millioner per episode, hvilket vil placere ham blandt de bedst betalte TV-personer. Der blev i perioden 2004-2007 produceret seks sæsoner af serien med Donald Trump som vært, som i gennemsnit havde mellem 20 og 7 mio. ugentlige seere. Yderligere en sæson af serien blev efterfølgende produceret i 2010. I 2007 blev Trump æret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame for sit bidrag til TV-underholdning med The Apprentice.

I 2008 blev The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært. Til forskel fra oprindelige serie, The Apprentice, var det her kendte som konkurrerede. Der blev i perioden 2008-2015 produceret 7 sæsoner af The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært. Sammenlagt blev der i perioden 2004-2015 således i alt produceret 14 sæsoner af The Apprentice og The Celebrity Apprentice med Donald Trump som vært for serien. Der blev yderligere produceret en sæson af en spin-off udgave af programmet med Martha Stewart som vært – og bl.a. Donald Trump som producent – i 2005. Endvidere forsøgte man i 2017 at erstatte Donald Trump med Arnold Schwarzenegger som vært for serien – dog uden nævneværdig succes, hvorfor det også blot blev til en sæson med Schwarzenegger som vært for serien.

Politisk karriere

Trump ved Conservative Political Action Conference (CPAC) i marts 2015.

Donald Trumps politiske tilhørsforhold har ændret sig adskillige gange gennem årene. Han har i gennem årene doneret penge til både uafhængige, demokratiske og republikanske kandidater. Det er således først i nyere tid, at Trumps donationer udelukkende er gået til republikanske kandidater.[30]

Trump registrerede for første gang sit partimæssige tilhørsforhold på Manhattan, New York, i 1987, hvor han lod sig registrere som republikaner. Forud for dette havde Trump registreret sit partimæssige tilhørsforhold iht. en ejendom i bydelen Jamaica, Queens, hvorfra det dog ikke vides hvilke partimæssige tilhørsforhold han lod sig registrere under. Trump ændrede sin status til 'uafhængigt parti' i 1999, som direkte reaktion på sit kandidatur og støtte til Reform Partiet. I 2001 lod han sig registrere som demokrat. Denne status ændrede han på ny i 2009, således han igen var registeret som republikaner. I december 2011 registrerede Trump sit partitilhørsforhold, som 'intet partitilhørsforhold' (løsgænger), hvilket han dog på ny fik ændret få måneder senere, i april 2012, således han igen var registeret som republikaner, som også er hans aktuelle partitilhørsforhold.[31]

Politik: Trumpisme

Trumpisme kan referere til flere ting, herunder eksempelvis den politisk ideologi, den politisk bevægelse og den styreform, som er associeret og opstået med præsident Donald Trump og hans politiske base. Trumpisme er i overvejende grad startet og blevet formet i forbindelse med Trumps præsidentkampagne i 2016. Trumps egne politiske holdninger og ståsteder har over årene ofte ændret sig, hvilket bl.a. også er kommet til udtryk i hans forskellige partimæssige tilhørsforhold. Ligeledes har Trump flere gange tilpasset og ændret politiske holdninger i løbet af både sin præsidentkampagne og sin præsidentperiode.

I 2015 gav hjemmesiden Crowdpac Trump en score på 0.4L ud af 10, hvilket indikerede, at han havde relativ moderate positioner. I 2016 blev scoren ændret til 5.1C ud af 10, hvilket skiftede ham mere til det konservative spektrum.[32] Ligeledes har organisationen og hjemmesiden On the Issues klassificeret Trump på forskellige måder over tid, herunder som "Moderat populistisk" (2003)[33], "Liberal-hældende populist" (2003–2011)[34], "Moderat populistisk konservativ" (2011-2012)[35], "Libertariansk-hældende konservativ" (2012–2013)[36], "Moderat konservativ" (2013–2014)[37], "Libertariansk-hældende konservativ" (2014–2015)[38], "Hardcore konservativ" (2015)[39], "Libertariansk-hældende konservativ" (2015–2016)[40], "Moderat konservativ" (2016-2017)[41] og "Hardcore konservativ" (2017- i dag)[42].

Det amerikanske præsidentvalg 2016

Den 16. juni 2015 bekendtgjorde Trump, at han ville stille op som republikansk kandidat til præsidentvalget i 2016.[43][44] Trumps kandidatur blev annonceret til stort mediebevågenheden i Trump Tower, hvor Trump gjorde sig bemærket ved en opsigtsvækkende tale som efterfølgende gik viralt på internettet.[45] Foruden at fremhæve egne personlige bedrifter og størrelsen på sin formue, så bar Trumps tale også præg af en skarp retorik overfor immigranter. Særligt langede Trump hårdt ud efter Mexico, som han bl.a. beskyldte for at spille en rolle i den øgede kriminalitet samt stofmisbrug i USA. Ligeledes annoncerede Trump i forbindelse med denne tale sin plan om at bygge en grænsemur mellem USA og Mexico, som Trump agtede at få Mexico til at betale for.

Trump under et vælgermøde i Laconia, New Hampshire, i juli 2015

Trumps kampagneslogan lød: 'Make America Great Again!' (eller blot MAGA!). Dette var et kampagneslogan, som både Ronald Reagan og Bill Clinton også tidligere havde anvendt i forbindelse med deres præsidentkampagner, omend Trump havde tilføjet et udråbstegn i slutningen af sloganet, sammenlignet med Reagan og Clinton.

Politik og mærkesager:

Donald Trump byggede sit kandidatur på en række konventionelle republikanske kernesager, herunder blandt andet deregulering, skattelettelser, styrkelse af det amerikanske forsvar, udtræde af Iran-aftalen, udpege konservative dommere til de føderale domstolle og højesteret, tilbagerulning af Obamacare samt støtte til den den anden forfatningstilføjelse (våbenlovgivningen).[46] Foruden disse entydige konservative mærkesager, byggede Trump ligeledes sin kampagne på en række mærkesager, som var mere kontroversielle i det republikanske parti – nogle af disse er gengivet nedenfor:

Washington outsider & Drain the Swamp:

Trump under et vælgermøde i Geneva, Ohio; "We Are Going to Drain the Swamp"

En af Trumps helt store mærkesager under hele kampagnen var at italesætte vigtigheden af, at han ingen politiskerfaring havde og dermed var en såkaldt "Washington outsider". Dette var et budskab der resonerede kraftigt blandt særligt middelklassens vælgere, som i det store hele følte en frustration over den politiske elite i Washington. Trump angreb de etablererede politikeres – de såkaldte "Washington insiders" – interessekonflikter i forhold til de store pengedonorer. Her insinuerede Trump bl.a., at disse store pengedonorer – som eksempelvis brødrene Koch (David og Charles) og Goldman Sachs – reelt havde købt hans modkandidater og derfor styrede disse politikeres interesser og dagsordner.[47] Trump påpegede, at han tidligere havde været en af disse store pengedonorer og derfor vidste hvordan systemet fungerede.Samtidig fremhævede Trump, at han ville gøre det, som var bedst for landet, og at han ikke kunne købes af sådanne pengedonorer, idet han var "for rig til at kunne blive købt" af folk med særlige interesser. [48]

I et forsøg på at italesætte vigtigheden af at vælge en Washington outsider lovede Trump i oktober 2016, at han ville "Drain the Swamp" (på dansk: "dræne sumpen"), hvilket kun kunne gøres af en Washington outsider, som ikke allerede var en del af "sumpen".[49] Trumps supportere tog hurtigt udtrykket – Drain the Swamp – til sig, og som følge heraf blev det et af Trump-kampagnens mest anvendte slagord i sidste del af præsidentkampagnen i 2016. Donald Trump gentog således udtrykket utallige gange ved diverse vælgermøder – oftest til stor jubel fra de fremmødte vælgere. Udtrykket stammer oprindeligt fra tiden, hvor malaria var et problem i Europa og USA. Her var dræning af sumpe en effektiv måde at dræbe myg på, og derved reducere sandsynligheden for at blive smittet med den dødelige sygdom.[50] I tiden efter grundlæggelsen af Washington D.C. omkring 1800 blev området – af byens indbyggere og besøgende – endvidere beskrevet som en sump. Derfor blev der hurtigt skabt en myte om, at Washington D.C. var blevet grundlagt på sump, selvom dette ikke var sandt.[50][51] Af denne årsag omtales Washington D.C. jævnligt som "sumpen". Derfor er Trump hverken den første politiker, der omtaler Washington D.C. som en "sump", eller den første politiker, der anvender udtrykket "Drain the Swamp". Eksempelvis anvendte Reagan også denne metafor i 1983, som et opråb for mindre bureaukrati i Washington.[52] Når Trump anvender udtrykket, er det et billede på, at han ønsker at "dræne" Washington for korruption, lobbyister og folk med særlige interesser.

Trumps angreb mod de etableret politikere (altså Washington insiders) vandt stort gehør, hvilket bl.a. medvirkede til, at de to andre "outsiders" i det republikanske kandidatfelt (Carson og Fiorina) også vandt frem i diverse meningsmålinger, ligesom nogle af de etablerede politikere forsøgte at distancere sig fra at være en "insider"/ en del af "the establishment".[53][54][55] Således forsøgte Hillary Clinton også at distancere sig fra at være del af "the establishment", selvom hun tidligere har været førstedame, senator fra New York og udenrigsminister for USA.[56] Trump angreb ligeledes Hillary Clintion og påstod, at hun var del af den "sump", som han ønskede at "dræne". Under den anden direkte debat mellem de to præsidentkandidater d. 10. oktober 2016 lovede Trump således, at han ville "lock her up" (på dansk: "bure hende inde") og insinuerede, at Hillary Clinton havde begåget en masse kriminelt og korrupt.[57]

Immigration:

En anden af Trumps store mærkesager var immigrationen i USA. Her argumenterede Trump for, at det var nødvendigt at etablere en hårdere linje og herved begrænse indvandringen til USA – særligt i forhold til det der betegnes ulovlig immigration eller udokumenteret immigration.

Det skal i denne forbindelse påpeges, at immigration i USA har været et heftigt debatteret emne siden 1980'erne, hvor forskellige problematikker i forhold til det amerikanske immigrationssystem er blevet debatteret. En af de store problematikker ligger i den udokumenterede immigration, som refererer til den del af immigrationen i USA, som modstrider den føderale immigrationslovgivning og derved er ulovlig. Eksempler herpå kunne være udenlandske statsborgere, der ulovligt begiver sig ind i USA (uden at lade sig registrere ved fx grænsen), eller udenlandske statsborgere der rejser ind i USA på et kortvarrigt visum for herefter ikke at forlade landet, når deres visum udløber. Omfanget af udokumenteret immigration til USA estimeres til at ligge på mellem 10,5 million og 12 millioner personer, hvilet svarer til ca. 3,5% af den samlede befolkning (2019).[58] Selvom disse udokumenterede immigranter principielt opholder sig ulovligt i USA – og derfor ikke har opnået amerikansk statsborgerskab – har mange af disse immigranter boet i USA i adskillige år og har således både haft arbejde og stiftet familie i landet. Efterkommere til disse udokumenterede immigranter omtales typisk som "Dreamers" efter lovforslaget DREAM Act fra 2001, som netop omhandler disse efterkommere og deres mulighed for at opnå amerikansk statsborgerskab. Lovforslaget, DREAM Act, er – til trods for gentagne justeringer og forsøg – aldrig (pr 2019) blevet vedtaget i den amerikanske kongres. Obama udstedte i 2012 et præsidentielt dekret – det såkaldte DACA – som modsat DREAM Act ikke gav disse efterkommere mulighed for statsborgerskab, men ikke desto mindre gav dem forskellige rettigheder fx arbejdstilladelse.

Det Republikanske Primærvalg:

Donald Trump var én af i alt 17 kandidater i det republikanske parti, som skulle kæmpe om at blive republikanernes kandidat til præsidentembedet. Foruden Trump drejede det sig om; Ted Cruz, John Kasich, Marco Rubio, Ben Carson, Jeb Bush, Rand Paul, Chris Christie, Mike Huckabee, Carly Fiorina, Jim Gilmore, Rick Santorum, Rick Perry, Scott Walker, Bobby Jindal, Lindsey Graham og George Pataki. Indledningsvis var der ikke mange, der spåede Trump mange chancer for at blive den republikanske præsidentkandidat. Grundet Trumps mange kontroversielle udmeldinger samt manglende politiskerfaring var der mange, der betragtede Trump som en useriøst kandidat. Han blev indledningsvis betragtet, som en showman, der var stærk medvirkende til at drive seertallene op, men reelt ikke havde nogen mulighed for at blive valgt som republikanernes kandidat. Dette ændrede sig dog hurtigt, eftersom flere meningsmålinger i midten af juli 2015 begyndte at indikere, at Trump var republikanernes frontløber. En stor national meningsmåling, fortaget af NBC News i forlængelse af den første debat, d. 6. august 2015, viste således, at Donald Trump førte og fik tilslutning af hele 23% af de adspurgte, efterfulgt af Ted Cruz med 13% og Ben Carson på en tredjeplads med 11% tilslutning.[59][60] Trump forblev den republikanske frontløber i diverse nationale meningsmålinger frem til november 2015, ligesom Trump stod godt i forskellige meningsmålinger i nogle af de indledende stater i det republikanske primærvalg, såsom Iowa, New Hampshire og South Carolina.

Under republikanernes partikonvent, der blev afholdt 18.–21. juli 2016 i Cleveland, Ohio, blev Trump officielt nomineret som republikansk præsidentkandidat, med en samlet opbakning fra 1725 delegerede.[61][62][63] Kort før konventet havde han offentliggjort Mike Pence, der var guvernør for delstaten Indiana, som sit bud til posten som vicepræsident.[64]

Amerikanske præsidentvalg vs Hillary Clinton:

Den 8. november 2016 vandt han præsidentvalget over den demokratiske kandidat Hillary Clinton. Som den kun femte i landets historie, vandt han flest valgmandsstemmer uden at have vundet flest vælgerstemmer.

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Præsidentalvalget 2020

Uddybende Uddybende artikel: Præsidentvalget i USA 2020

Præsidentperiode (2017-)

Uddybende Uddybende artikel: Regeringen Donald Trump
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Første 100 dage

Trump blev – sammen med vicepræsident Mike Pence – officielt svoret ind som USAs 45. præsident den 20. januar 2017, som den ældste og rigeste person nogensinde.[65][66] Endvidere var Trump den første amerikanske præsident, uden nogen form for forudgående erfaring indenfor militæret eller offentlige hverv.[67] Det blev estimeret, at mellem 300.000 og 600.000 bevidnede ceremonien, som – traditionen tro – forgik på vestsiden af United States Capitol og National Mall, i Washington, D.C.[68] Forinden ceremonien havde Trump selv bebudet, at ceremonien ville blive "utrolig, måske med rekordmange tilskuere".[69] Det var dog blevet estimeret, at mellem 1,1 og 1,8 millioner mennesker bevidnede Barack Obama blive svoret ind i 2009, hvilket angiveligt er et rekordhøjt antal mennesker.[70] De forskellige estimater er formet ud fra forskellige satellitbilleder samt forskellige offentlige rapporter, hvorfor de er underlagt en vis grad af usikkerhed.[70] I dagene efter ceremonien fastholdte Trump-administration – anført af Det Hvide Hus' talspersonen, Sean Spicer – at der var rekordmange mennesker, der overværede Trumps indsættelsesceremoni og det selvom, at forskellige satellitbilleder virkede til at modbevise denne påstand.[71]

Trump underskrev i løbet af sin første uge, som præsident, en række præsidentielle dekreter, herunder dekreter der havde til hensigt at minimere den økonomiske byrde i forhold til Affordable Care Act ("Obamacare"), fastfryse den eksisterende regulering, afskaffe Trans-Pacific Partnership, indføre et ansættelsesstop i den (føderale) offentlige sektor og tilskynde opførelsen af to kontroversielle pipelines (Dakota Access og Keystone XL Pipelines).[72]

Ruslands-undersøgelse (2017-2019)

Ruslands-undersøgelsen var en undersøgelse, der skulle undersøge ruslands indblanding i præsidentvalg i 2016.

Rigsretssag (2019-2020)

Den 18. december 2019 igangsatte det demokratisk-kontrollerede Repræsentanternes Hus en rigsretssag mod Trump.[73] Her var Trump dels anklaget for magtmisbrug ("abuse of power") og dels for modarbejdelse af Kongressen ("obstruction of Congress").[73] Baggrunden for igangsættelsen af rigsretssagen var et telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, d. 25. juli 2019.[74] En whistleblower havde efterfølgende, 12. august 2019, indgivet en klage, hvori vedkommende udtrykte bekymring.[75] Whistlebloweren havde, af unavngivne kilder, fået gengivet, at den amerikanske præsident i telefonsamtalen med Zelensky angiveligt skulle havde anmodet Ukraine om at blande sig i det amerikanske præsidentvalg 2020.[75] Konkret blev Trump beskyldt for at have tilbageholdt $400 millioner i militær støtte til Ukraine i en noget-for-noget (quid pro quo) aftale med den ukrainske præsident, Zelensky.[76] Således skulle Trump angiveligt have betinget udbetalingen af den militære støtte på, at Ukraine bl.a. igangsatte en undersøgelse af Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.[76]

Trump var den tredje præsident i amerikansk historie, der oplevede, at en rigsretssag blev indledt mod ham af Repræsentanternes Hus. De to andre amerikanske præsidenter var Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999 – begge blev efterfølgende frikendt af Senatet.[77][78] Flere forsøg på at indlede en rigsretssag mod Trump havde tidligere været forsøgt. I juni 2017 blev det første formelle forsøg på indlede en rigsretssag mod Trump forsøgt, selvom dette forsøg i sidste ende blev afvist af et flertal af Repræsentanternes Hus.[79] Andre forsøg på at indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus blev efterfølgende forsøgt, omend alle disse i sidste ende blev afvist som følge af manglende flertal i Repræsentanternes Hus.

Den 12. august 2019 indgav en unavngiven CIA-medarbejder en whistleblower-klage til det amerikanske efterretningsvæsen, hvori whistlebloweren beskrev en "presserende bekymring".[80] Klagen tilkendegav, at den amerikanske præsident angiveligt skulle have brugt sin magt til at anmode et fremmed land om at blande sig i det amerikanske præsidentvalg 2020. Her antydede klagen konkret, at Trump – i en telefonsamtale d. 25. juli 2019 – havde forsøgt at tvinge Ukraines præsident Zelenskij til at igangsætte en undersøge af Joe Biden (en mulig modstander ved kommende præsidentvalg i 2020) og hans søn Hunter Biden, ellers ville amerikansk militærstøtte til Ukraine blive tilbageholdt. Det blev af nogle – bl.a. Trump selv – i denne sammenhæng hævdet, at Joe Biden havde været indblandet i korruption i Ukraine i sin tid som vicepræsident, som derved skulle undersøges. Her havde Joe Biden – med opbakning fra andre internationale institutioner herunder bl.a. Den Europæiske Union og Verdensbanken – i perioden 2015 til 2016 presset den daværende ukrainske præsident, Petro Poroshenko, til at fyre deres topanklager, Viktor Shokin, da sidstnævnte angiveligt havde forbigået at retsforfølge forskellige korruptionsanklager. Shokin blev fyret i marts 2016. I relation til dette havde det ukrainske olie og gas selskab Burisma Holdings Ltd., som på daværende tidspunkt havde Hunter Biden siddende i deres bestyrelse, været under anklage for korruption. Som følge heraf antydede Trump m. fl., at fyringen af Shokin i virkelighed var sket for at beskytte Burisma, ligesom Burismas motiver ift. at ansætte Hunter, som bestyrelsesmedlem, blev betvivlet. Således blev det hævdet, at Hunter kun var blev ansat, da dette derved gav Burisma en direkte forbindelse til den amerikanske vicepræsident, Joe Biden.

Offentlig profil

Sociale medier

Donald Trumps tilstedeværelse på sociale medier har vakt stor opmærksomhed overalt i verden, siden han oprettede sin Twitter-profil i marts 2009. Bevågenheden vedrørende Trumps Twitter-profil er steget markant, siden han blev svoret ind som præsident. Således havde Trump ca. 20 mio. følgere på Twitter inden han blev svoret ind som præsident i januar 2017, mens antallet af følgere ved udgangen af juli 2020 talte mere end 84 mio.[81][82] Dermed er Trumps Twitter-profil den profil med syvende flest følgere (pr. juli 2020).[81]

Referencer

  1. ^ Gillin, Joshua (24. august 2015). "Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican `in the last decade'". PolitiFact. Hentet 2015-10-21. 
  2. ^ Sargent, Hilary (22. januar 2014). "The Man Responsible for Donald Trump's Never-Ending Presidential Campaign". Boston.com. A New Hampshire Republican activist named Mike Dunbar dreamed up the idea of a Donald Trump presidency [in] early summer of 1987... Dunbar launched a ‘Draft Trump’ campaign... Stories about a possible Trump presidency ran in newspapers across the country... (Trump was registered as a Democrat at the time...) 
  3. ^ www.scribd.com.
    www.leparisien.fr (fra Wikidata).
  4. ^ "The World's Billionaires – #544 Donald Trump". Forbes. 2017. Hentet 20. marts 2017. 
  5. ^ Kranish & Fisher 2017, s. 19.
  6. ^ Auslan Cramb: Donald Trump Flies to Western Isles to Visit Mother’s Home. I: The Daily Telegraph, 9. juni 2008 (engelsk).
  7. ^ Gwenda Blair: Donald Trump: Master Apprentice. Simon & Schuster, New York 2005, ISBN 0-7432-7510-1, S. 5 f.; How the Trumps Struck Klondike Gold. Donald’s Grandfather Gave Birth to Family’s Glittering Empire with Seedy Restaurant Catering to Loose-moralled Men and Women Seeking Their Fortune. I: Daily Mail, 8. september 2012.
  8. ^ Panetta, Alexander (19. september 2015). "Donald Trump's grandfather ran Canadian brothel during gold rush". CBC News. Hentet 10. december 2015. 
  9. ^ https://www.snopes.com/fact-check/donald-trump-father-kkk-1927/
  10. ^ Donald J. Trump, Tony Schwartz: Trump. The Art of the Deal. Ballantine, New York 1987, ISBN 0-345-47917-3, s. 66; ausführlich dazu Andrew Kaczynski: Trump Mocks Warren’s Native American Heritage Claim, But Falsely Claimed His Family Was Swedish. I: BuzzFeed, 17. august 2015.
  11. ^ Horowitz, Jason (2. januar 2016). "For Donald Trump, Lessons From a Brother's Suffering". The New York Times. Hentet 2016-11-10. 
  12. ^ Matt Viser: Even in College, Donald Trump Was Brash. I: The Boston Globe, 28. august 2015 (engelsk).
  13. ^ a b c Wang, Jennifer (24. marts 2016). "The Ups And Downs Of Donald Trump: Three Decades On And Off The Forbes 400". Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  14. ^ a b Kroll, Luisa & Dolan, Kerry A. (2. oktober 2019): "The Forbes 400: The Definitive Ranking Of The Wealthiest Americans". Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  15. ^ a b Bowden, John (4. april 2018): "Reporter: Trump lied to me for spot on Forbes 400". The Hill. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  16. ^ Kilachand, Sean (20. september 2012): "The Forbes 400 Hall Of Fame: 36 Members Of Our Debut Issue Still In Ranks". Forbes. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  17. ^ Tracie Rozhon: Fred C. Trump, Postwar Master Builder of Housing for Middle Class, Dies at 93. I: The New York Times, 26. juni 1999.
  18. ^ a b The Trump Organization - Company Profile, Information, Business Description, History (hentet: 05-01-2019)
  19. ^ a b c d https://www.thedailybeast.com/doj-trumps-early-businesses-blocked-blacks
  20. ^ https://www.motherjones.com/politics/2016/07/trump-files-how-donald-tricked-new-york-huge-deal/
  21. ^ Jillian Kay Melchior: Donald Trump Has Mastered the Art of the Tax Break. I: National Review, 19. august 2015.
  22. ^ http://www.skyscrapercenter.com/building/trump-tower/1611
  23. ^ Jeff Cox: Trump Changes Gears, Now Buying Bluechip Stocks. I: CNBC, 11. august 2011; Eamon Javers: Looks Like Trump Can Pick Some Stocks. I: CNBC, 16. juli 2015.
  24. ^ Alex Frangos: Trump on Trump: Testimony Offers Glimpse of How He Values His Empire. I: The Wall Street Journal, 18. mai 2009.
  25. ^ Alexander Hecklen (18. november 2016). "Trump betaler millionforlig i sag om sit omstridte universitet". DR. Hentet 22. november 2016. 
  26. ^ "Trump claims Obama birth certificate 'missing'". AC360°, CNN. 25. april 2011. Hentet 31. juli 2015. 
  27. ^ Sam Stein (27. april 2011). "Obama Birth Certificate Released By White House (PHOTO)". The Huffington Post. Hentet 31. juli 2015. 
  28. ^ Tomasky, Michael: Birthers and the persistence of racial paranoia. The Guardian, 27. april 2011. Hentet 25. februar 2018.
  29. ^ Brian O'Reilly (7. november 2012). "'We should march on Washington' - Donald Trump has Twitter meltdown over Republican defeat". Irish Independent. Hentet 19. februar 2014. 
  30. ^ Most of Donald Trump's Political Money Went To Democrats — Until 5 Years Ago. npr (d. 28-07-2015)
  31. ^ Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican 'in the last decade'. PolitiFact (d. 24-08-2015)
  32. ^ "2016 presidential candidate ratings and scorecards". Ballotpedia.org. Hentet 21. november, 2020.
  33. ^ "Donald Trump On the Issues August 16, 2003". d. 16. August 2003. Hentet d. 21. november 2020.
  34. ^ "Donald Trump On the Issues December 5, 2003". D. 5. december 2003. Hentet d. 21. november 2020.
  35. ^ "Donald Trump On the Issues May 7, 2011". Hentet d. 21. november 2020.
  36. ^ "Donald Trump On the Issues February 26, 2012". Hentet d. 21. november 2020.
  37. ^ "Donald Trump On the Issues May 27, 2013". Hentet d. 21. november 2020.
  38. ^ "Donald Trump On the Issues September 24, 2014". Hentet d. 21. november 2020.
  39. ^ "Donald Trump On the Issues July 19, 2015". Hentet 21. november 2020.
  40. ^ "Donald Trump on the issues December 31, 2015". Hentet 21. november 2020.
  41. ^ "Donald Trump On the issues August 1, 2016". Hentet 21. november 2020.
  42. ^ "Donald Trump on the Issues October 4, 2017". Hentet d. 21. november 2020.
  43. ^ John Santucci og Veronica Stracqualursi (16. juni 2015). "Donald Trump Announces 2016 Presidential Campaign: 'We Are Going Make our Country Great Again'". ABC News. Hentet 31. juli 2015. 
  44. ^ "Donald Trump: Jeg bliver den største præsident". DR. 16. juni 2015. Hentet 31. juli 2015. 
  45. ^ Full text: Donald Trump announces a presidential bid. The Washington Post (d. 16-06-2015)
  46. ^ (16. juni 2015): "Here's Donald Trump's Presidential Announcement Speech". The Time. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  47. ^ Parker, Ashley (2. august 2015): "Donald Trump Attacks as Republican Rivals Court Donors at Koch Retreat". The New York Times. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  48. ^ Strauss, Daniel (25. juli 2015): "Donald Trump's new pitch: I'm so rich I can't be bought". Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  49. ^ Sanchez, Chris (18. oktober 2016): "Donald Trump is calling for ethics reform to 'drain the swamp in Washington DC". Business Insider. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  50. ^ a b Harrington, Rebecca (12. november 2016): "Here's what Trump means when he says 'drain the swamp' — even though it's not an accurate metaphor". Business Insider. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  51. ^ "Why do people say the National Mall is built on a swamp?" Histories of the National Mall. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  52. ^ Garcia, Eric (18. oktober 2016): "A History of ‘Draining the Swamp’". Roll Call. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  53. ^ Axelson, Ben (21. september 2015): "Poll: Carly Fiorina surges to second place behind Donald Trump after GOP debates". Syracuse. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  54. ^ Glueck, Katie (19. august 2015): "Rise of the outsiders". Politico. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  55. ^ Reinhard, Beth (15. juni 2015): "Jeb Bush Says He Will Run as a Political Outsider". The Wall Street Journal. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  56. ^ Friedersdorf, Conor (5. februar 2016): "Of Course Hillary Clinton Exemplifies the Establishment". The Atlantic. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  57. ^ Roberts, Dan et al. (10. oktober 2016): "Donald Trump threatens to jail Hillary Clinton in second presidential debate". The Guardian. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  58. ^ Kamarck, Elaine & Stenglein, Christine (12. november 2019): "How many undocumented immigrants are in the United States and who are they?". Brookings. Hentet 03-05-2020 (engelsk).
  59. ^ Poul Høi (10. august 2015). "Måling: Trump fører stadig stort". Berlingske. Hentet 19. august 2015. 
  60. ^ Shawna Thomas og John Lapinski (10. august 2015). "Donald Trump Still in the Lead After Debates: New NBC News/SurveyMonkey Poll". NBC News. Hentet 19. august 2015. 
  61. ^ ritzau (22. juli 2016). "Donald Trump takker ja til præsidentkandidatur: Vi har ikke råd til at være så politisk korrekte". DR. Hentet 22. juli 2016. 
  62. ^ Jørgen Ullerup (20. juli 2016). "Donald Trump officielt nomineret til republikansk præsidentkandidat". Jyllands-Posten. Hentet 22. juli 2016. 
  63. ^ ritzau (20. juli 2016). "Republikanerne gør formelt Donald Trump til præsidentbud". DR. Hentet 22. juli 2016. 
  64. ^ Thomas Klose Jensen (17. juli 2016). "Trump talte mest om sig selv, da han præsenterede sit bud på en vicepræsident". DR. Hentet 22. juli 2016. 
  65. ^ McCarthy, Niall (d. 6. januar, 2017). "Trump Is Set To Become The Oldest President In U.S. History [Infographic]". Forbes. Hentet d. 10. april, 2020.
  66. ^ Mekouar, Dora (d. 8. juli, 2019). "Here Are the 10 Richest US Presidents of All Time". VOA. Hentet d. 10. april, 2020.
  67. ^ Crockett, Zachary (d. 23. januar, 2017). "Donald Trump is the only US president ever with no political or military experience". Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
  68. ^ Frostenson, Sarah (d. 24. januar, 2017). "A crowd scientist says Trump’s inauguration attendance was pretty average". Vox. Hentet d. 10. april, 2020.
  69. ^ Nuckols, Ben (d. 18. januar, 2017). "Inaugural crowds sure to be huge - but how huge?". AP. Hentet d. 10. april, 2020.
  70. ^ a b Meyer, Robinson(d. 20. januar, 2017). "How Will We Know Trump’s Inaugural Crowd Size?". The Atlantic. Hentet d. 10. april, 2020.
  71. ^ Hunt, Elle (d. 22. januar, 2017). "Trump's inauguration crowd: Sean Spicer's claims versus the evidence". The Guardian. Hentet d. 10. april, 2020.
  72. ^ Quigley, Aidan (d. 25. januar, 2017, opdateret 3. august 2017). "All of Trump’s major executive actions so far". Politico. Hentet d. 10. april, 2020.
  73. ^ a b Hansen, Jöhann Thór Haahr (19. december 2019). "For kun tredje gang i historien: Rigsretssag indledes mod USA's præsident". politiken.dk. Hentet 21. december 2019.
  74. ^ Helderman, Rosalind S. (d. 5. oktober, 2019). "Mounting evidence buttresses the facts laid out in whistleblower complaint". The Washington Post. Hentet d. 10. april, 2020.
  75. ^ a b Wolf, Zachary B. et al. (d. 26. september, 2019). "The whistleblower complaint, annotated". CNN. Hentet d. 10. april, 2020.
  76. ^ a b Helderman, Rosalind S. (d. 5. oktober, 2019). "Mounting evidence buttresses the facts laid out in whistleblower complaint". The Washington Post. Hentet d. 10. april, 2020.
  77. ^ "Which other US presidents have been impeached?", The Guardian. (Hentet d. 16. November 2020)
  78. ^ "Long Before Trump, Impeachment Loomed Over Multiple Presidents", The New York Times. Hentet d. 16. november 2020
  79. ^ Singman, Brooke (d. 7. juni, 2017). "Reps. Green and Sherman announce plan to file articles of impeachment". Fox News. Hentet d. 16. november, 2020.
  80. ^ Assosiated Press (1. oktober 2019): "Key dates in the Trump impeachment investigation". Hentet 21. november 2020.
  81. ^ a b Boyd, Joshua (14. juli 2020): "The Most Followed Accounts on Twitter". Brandwatch. Hentet d. 27. juli 2020.
  82. ^ Trackalytic: Trump (Twitter), hentet d. 29-07-2020

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:


Foregående:
Seal of the President of the United States.svg

USA's 45. præsident
2017-
Efterfølgende:
Barack Obama
2009-2017
Nuværende
-