Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv23

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Sletning fra diskussionssider

Det lader til nogle har den opfattelse, at der ikke må slettes noget som helst fra diskussionssider. Det kom i dag endda så vidt at en administrator uden varsel blokerede en bruger for at fjerne en bemærkning fra diskussionsside. Vel at mærke en bemærkning som 1) brugeren selv havde skrevet, 2) der ikke var besvaret eller kommenteret, og 3) som var total uden relevans for den artikel hvis diskussionsside den var anbragt på.

Jeg vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på vores hjælpeside Hjælp:Diskussionssider hvor man kan læse følgende retningslinje:

• Redigér ikke andres kommentarer: Hold dig fra at korrigere stave- eller grammatiske fejl i andres kommentarer, da det har det med at irritere andre brugere, og er desuden ikke særlig produktivt. Diskussionssiderne behøver ikke at følge stilmanualen. Du må især ikke ændre på indholdet i andres kommentarer, end ikke personangreb. Redigéring og sletning af dine egne ord er op til dig, men skal helst undgås hvis der er svar til dine kommentarer.

Jeg synes at denne eksisterende retningslinje for god opførsel er god, og det bekymrer mig at nogle prøver at indføre forbud mod at slette egne ubesvarede kommentarer fra diskussionssider.

Det hænder også jævnligt at brugere kritiseres for at rydde op på deres brugerdiskussionsside. Jeg har ikke kunnet finde nogle regler eller retningslinjer om dette. Men på den engelske Wikipedia, har de følgende retningslinje (fra en:Wikipedia:Talk page guidelines#User talk pages):

• More latitude is extended for user talk pages. Policy does not prohibit users from removing comments from their own talk pages, though archiving is preferred. Please note, though, that the removal of good-faith warnings, even though permitted, is often frowned upon. For more information, see Wikipedia:User page.

Jeg foreslår at vi indsætter noget tilsvarende på Hjælp:Diskussionssider og bliver lidt mindre nævenyttige når det ikke har noget praktisk formål.

Byrial 30. apr 2007 kl. 20:54 (CEST)

Jeg er enig i, at vi bør holde os til de nuværende retningslinjer for artikeldiskussionssider og bløde standpunktet op med hensyn til brugerdiskussionssider. Faktisk ser jeg gerne det ovennævnte engelske citat oversat direkte til vores hjælpefiler. --PhoenixV 30. apr 2007 kl. 22:11 (CEST)

Helt enig med Byrial. Det forekommer mig helt aldeles absurd uden videre at blokere en person for at fjerne egne kommentarer, når vores skrevne retningslinjer siger, at det er ok. --Pinnerup 2. maj 2007 kl. 23:58 (CEST)

Sådan som jeg forstår det engelske citat, så er det tilladt at fjerne andres godmodige henstillinger fra sin egen diskussionsside, om end det muligvis ikke er velset at gøre sådan. Det er vel den eneste måde, det engelske citat kan tolkes på? --Law Lord 25. aug 2007, 16:14 (CEST)

Støtter Jeg støtter PhoenixVs forslag om at oversætte det engelske citat og indsætte det i vore hjælpefiler. Foreslået oversættelse:

Større spillerum gives til brugerdiskussionssider. Kutyme forbyder ikke brugere at slette indlæg fra deres egne diskussionssider, selvom arkivering foretrækkes. Bemærk dog, at sletningen af velmente advarsler fra egen brugerside – om end tilladt – ofte er ilde set. For yderligere information se Wikipedia:User page.

Er der konsensus for dette? De pågældende henvisninger skal naturligvis være til de danske Wikipedia sider. --Law Lord 30. aug 2007, 18:37 (CEST)

Det ser fint ud. Det sidste link skal henvise til Wikipedia:Normer for brugersider, og det første kan fjernes, da arkivering beskrives på denne normside. --PhoenixV 30. aug 2007, 18:41 (CEST)

Skal teksten indsættes i afsnittet Brugernes egne diskussionssider eller afsnittet Standarder? --Law Lord 30. aug 2007, 19:04 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag til ny afstemningsprocedure for anbefalede artikler

Med udgangspunkt i denne debat og denne, oprettes hermed en diskussion, hvis formål er at diskutere forslag til en ny afstemningsprocedure for anbefalede artikler.

Forslag kan fremsættes her:

Forslag 1

--ThePhasmid 17. jul 2007, 09:44 (CEST)

Ændringer i forhold til den nuværende procedure

• kravet om, at en artikel skal have været ugen artikel, før den kan blive en lovende artikel, afskaffes.
• En stilmanual for lovende artikler udarbejdes. Den skal bestå af en række klare retningslinjer, som en artikel _skal_ overholde for at kunne blive en lovende artikel. Disse retningslinjer kan der ikke dispenseres for - de skal overholdes, hvis en artikel skal kunne få status af lovende artikel. Dette gør udvælgelsen helt pragmatisk.

• Lovende Artikel-statusen ændres, så den udelukkende har redaktionel betydning. Dvs. at det ikke er en egentlig udmærkelse, men blot et værktøj i processen mod AA-status. -billede afløses af teksten: ”denne artikel har potentiale til at blive en anbefalet artikel, du kan hjælpe den på vej ved at deltage i evalueringsprocessen”.

Udvælgelsesproces

• En artikel bliver indstillet til lovende artikel på samme måde, som det sker i dag. En uafhængig bruger kontrollere, om artiklen lever op til stilmanualen for lovende artikler. Hvis brugeren finder, at artiklen lever op til stilmanualen, acceptere han nomineringen, og artiklen er nu en lovende artikel.
• Udnævnelsen til LA betyder, at en evaluering af artiklen automatisk påbegyndes. Alle nævnte punkter i evalueringen skal adresseres, og først når 3 uafhængige brugere har godkendt evalueringen, kan den afsluttes. Artiklen overgår nu automatisk til AA-afstemningen.
• Mindst 5 brugere skal stemme for artiklen, og der skal være et kvalificeret flertal af ja-stemmer på min. 80 procent, før den kan opnå AA-status. Kun begrundede nej-stemmer tæller med. Hvis en artikel afvises, beholder artiklen LA status, og en ny evaluering startes automatisk, hvor grunden til afvisningen diskuteres. Når denne evaluering er afsluttet til alles tilfredshed, kan artiklen igen nomineres til AA-status.

Foreløbigt udkast til kriterier for lovende artikler (stilmanual)

Artiklen skal:

• …være skrevet i et eksemplarisk dansk, uden nævneværdige taste- stave- eller tegnsætningsfejl. Artiklen skal være velskrevet, og må ikke bære præg af at være en oversættelse.
• …være fyldestgørende og behandler alle centrale emner. Der må ikke mangle nogen essentielle underafsnit.
• …være struktureret i henhold til stilmanualen med en ordentlig og fyldestgørende indledning. Ligeledes skal artiklen være kategoriseret og ”interwikifiseret”.
• …være neutral og objektiv og underbygge alle udsagn med kilder, hvor det er muligt.
• …så vidt muligt være illustreret og i øvrigt have et pænt layout.
• …indeholde henvisninger til andre relevante wikipedia-artikler. Alle centrale henvisninger skal være ”blå link”. Artiklen skal i det hele taget indeholde få ”røde link”, og kun artikler uden direkte betydning for kandidatartiklen må være ”røde link”.

Diskussion

Jeg synes, det er et udmærket forslag, bortset fra at det 1) kommer lige efter at vi har indført den nuværende procedure, 2) kommer midt i sommerferien, og 3) gør "Ugens artikel" til en blindgyde. --Palnatoke 17. jul 2007, 10:00 (CEST)

1)Jeg mener nu ikke, det er for tidligt at diskutere en ændring/forbedring, beslutningen behøves jo ikke at blive taget endnu. 2) Point takten. Men diskussionen kan vel bare blive stående, så kan folk give deres besyv med, når de returnere fra deres sikkert velfortjente ferie. 3) Jeg tror ikke, at UA bliver en blindgyde. Det er jo fortsat den eneste måde at få en artikel på forsiden, og det, tror jeg, vil også i fremtiden være eftertragtet. Jeg ser intet problem i at AA-artikler bliver udnævnt til UA.--ThePhasmid 17. jul 2007, 11:05 (CEST)

Nåja. 4) Forslaget gør AA-afgørelsen til en afstemning. --Palnatoke 17. jul 2007, 11:17 (CEST)

Hej. Det var mig der i sin tid skrev proceduren til lovende artikler, så selvom jeg ikke er så mget på i øjeblikket, vil jeg lige give mit besyv med. Først vil jeg sige, at det ikke var mig, der fik koblet ugens artikel på som krav for at en artikel kunne blive LA. Faktisk er LA designet i retning af det lige omvendte, dvs. som det nederste ubureaukratiske trin. Derfor støtter jeg at ugens artikel bliver fjernet som krav. At det gør UA til en "blindgyde" synes jeg ikke gør så meget, da det er en udemærkelse i sig selv, at komme på forsiden. Mht. at oprette kriterier for LA som Wikipedia:Hvad er en anbefalet artikel for AA, er jeg rimelig neutral. Det skal dog være mindre stramme kriterier end dem du anbefaler ovenover, da de nærmest er identiske med kriterierne for AA. Som man derfor kan forstå er jeg meget imod at gøre LA til et rent "redaktionelt" trin. Først og fremmest fordi at en artikel let kan og skal kunne hænge som en LA i lang tid. Hvis dette ikke er muligt, vil alt for mange 'smuttere' kunne ryge igennem til AA-status, hvilket vil ulejlige mange mennesker og med tiden devaluere den udnævnelse. Det er især meningen at artikler, hvor der er en basal kontrovers kan stoppes i LA-processen, så det ikke behøves at involvere en masse brugere på AA-niveau. For at dette skal være muligt må LA forblive selvstændigt. Mht. ændringer i AA-proceduren er jeg helt neutral - det må andre afgøre. --Anjoe (Anders) 17. jul 2007, 11:47 (CEST)

Jeg altid syntes at det var en fejl at gøre UA til et krav forud for LA, så jeg syntes at det vil være en glimrende ide at fjerne det krav. Med hensyn til punkt 2 vil det være helt fint med mig. Resten af forslaget må jeg sige at jeg ikke bryder mig særligt meget om, da det igen gør processen mere bureaukratisk. Jeg ser hellere at LA og AA bliver to separate udmærkelser, og vi tilpasser interwikierne så LA bliver lig Good article på EN og AA bliver lig Featured. --Peter Andersen 17. jul 2007, 21:30 (CEST)

Tjae, at gøre LA og AA separate ville alt andet end lige gøre LA overflødigt, og siden Afstemninger/Afstemning om Anbefalede og Lovende artikler åbenbart endte med at begge projekter skulle beholdes, så... Mht. navnene og lighederne med de engelske projekter, se min kommentar til Rasmus og Broadbeer længere nede.--Anjoe (Anders) 18. jul 2007, 00:29 (CEST)

Det burde snarere være sådan, at ugens artikel vælges blandt de lovende. Indtil vi kommer dertil, bør ugens artikel bare automatisk blive lovende - så er der ikke noget sidespor. Med forslaget får også de artikler mulighed for at blive lovende, som af andre grunde aldrig vil kunne opnå valg til UA. Derimod er forslaget om "automatik", så lovende artikler automatisk går til evaluering, ikke så godt, fordi der kun er kræfter til at evaluere et begrænset antal artikler samtidig. Hvis der er mere end 3-5, tror jeg evalueringsprocessen går helt i stå.--Sir48 (Thyge) 17. jul 2007, 22:26 (CEST)

Jeg mener ikke ugens artikel bør have noget som helst med anbefalelsesproceduren at gøre. Når man vælger ugens artikel er det som regel helt andre kriterier der anvendes. Jeg synes i øvrigt det ville være syndt at ødelægge den meget velfungerende ugens artikel-afstemning ved at rode den ind i den lettere kaotiske anbefalelses-diskussion :-) --Rasmus81 17. jul 2007, 23:18 (CEST)

Forslag 2

Forslag 2 på norsk (bookmål). --Broadbeer, Thomas 17. jul 2007, 22:39 (CEST)

Støtter Og så synes jeg måske også vi kunne overveje at ændre navnene. Især "lovende" skurrer i mine ører. Hvad med bare at kalde den kategori for "god". Eventuelt kunne man jo ændre "anbefalet" til at hedde "fremragende", så var man i hvert fald ikke i tvivl om hvilken slags artikel der var den bedste :-) --Rasmus81 17. jul 2007, 23:15 (CEST)

Jeg er enig i at vi bør lave LA->AA og AA-> FA (Fremragende artikler). Dette er hvad andre wikier bruger så jeg kan ikke se hvorfor vi skal være så anderledes. --Broadbeer, Thomas 18. jul 2007, 00:05 (CEST)

Navnene 'Lovende Artikel' og 'Anbefalet Artikel' blev oprindeligt antaget i erkendelse af at de artikler vi kalder 'anbefalede' på ingen måde kommer op på niveau med de engelske Wikipedia:Featured articles. Det er simpelthen bare et brutalt faktum. Hvis vi engang skal forsøge at "færdiggøre" artikler, skal der simpelthen en endnu strengere proces til ovenpå de andre - nemlig en 'Fremragende Artikel'-proces. Men da vi slet ikke er der endnu, så lad os skyde den diskussion... --Anjoe (Anders) 18. jul 2007, 00:19 (CEST)

Hvem har sagt at danske FA = engelske FA? Har du spurgt nordmænede om det samme? da vi har nogle af deres FA oversat til dansk. --Broadbeer, Thomas 18. jul 2007, 01:19 (CEST)

Heyheyhey, hvad om vi gør som ovenstående, og så kunne vi altid oprette "Perfekte artikler" engang ude i fremtiden :P --Lhademmor 18. jul 2007, 01:31 (CEST)

Jeg ved godt det bare er ord, og jeg skal da heller ikke stå i vejen, hvis det er hvad folk vil. De nuværende navne skurer bare ikke i mine ører, og det beskriver meget godt, hvad der er tale om uden at oversælge. --Anjoe (Anders) 18. jul 2007, 12:36 (CEST)

Jeg ved godt hvad du siger Anjoe, men på den anden side så kan alle se hvad en FA på dansk Wikipedia er ud fra de kriterier der findes og kan således se at de måske er lidt mindre end f.eks. de engelske. --Broadbeer, Thomas 18. jul 2007, 18:57 (CEST)

Hvis FA ikke er det samme (niveaumæssigt) som FA, bør det naturligvis ikke hedde det samme. --Palnatoke 19. jul 2007, 15:47 (CEST)

Sådan som jeg ser det er FA det bedste på wikien mens AA (eller tilsvarende navn) er det "næstbedste". Altså vil en Fremragende Artikel være det bedste på den danske wikipedia. Ang. interwikilinks til andre FA kan det altid diskuteres, men jeg mener ikke at FA navnet er låst til niveaut på den engelske wikipedia. Hvis vi siger at de bedste artikler på den danske Wikipedia skal hedde Fremragede Artikler så er det vel vores beslutning som ikke har noget at gøre med de andre wikier? --Broadbeer, Thomas 19. jul 2007, 19:18 (CEST)

Forslag til ny diskussion

Jeg vil først sige, at det oprindelige indlæg af ThePhasmid har været meget interessant. Men problemet med det, er nok, at det vil forslå for mange ting på en gang, og at det er usandsynligt at der kan skabes konsensus om en sådan hel 'pakke'. Dertil kommer at mange er på ferie i øjeblikket, og ikke kan give deres mening med. Mit forslag, er at vi venter lidt, og på et tidspunkt stemmer om enkelte tiltag, som mange hvis ikke alle kan blive enige om, fx at ugens artikel ikke skal være et krav for lovende artikler (men evt. at ugens artikel automatisk bliver udnævnt til lovende artikel, som Sir48 forslår ovenover). Derefter kan vi se om noget sådan løser nogen problemer. Den interne procedure for AA er noget der skal diskuteres separat fra altmuligt andet, men det bliver det åbenbart ikke i dette brøndindlæg, så på den måde er overskriften desværre misledende. I alle tilfælde: Ha' en god sommer. --Anjoe (Anders) 19. jul 2007, 15:28 (CEST)

(Kunne man ikke inddrage rating-trinnene fra fx Wikipedia:WikiProjekt Film mere i vejen til AA også, fx? Jeg synes, de giver god mening med stub, start, B, A og AA til sidst. A er så en slags lovende artikel.. bare en løs tanke! :-)) --Hockeyindustrien 24. jul 2007, 20:03 (CEST)

Jeg går ind for at sløjfe kravet om, at en LA skal have været UA. Desuden virker ThePhasmids mere specifikke LA-krav som et skridt fremad. Jeg er derimod modstander af en ændring af AA-afstemningsproceduren, da den nuværende har vist sig at virke fortrinligt på det seneste, ligesom den i øvrigt er blevet vedtaget for nylig med en rimelig grad af deltagelse. Jeg kan ikke se, hvad automatisk evaluering skal gøre godt for, og jeg synes meget bedre om idéen med først at indsætte en huskeliste, når artiklen bliver LA, og så bede om en evaluering senere, når de fleste af listens punkter er streget ud. I en perfekt verden ville vi følge det norske forbillede, men vores krav til AA er for stramme (i hvert fald de facto) til bare at lade det være op til den enkelte at nominere artikler uden videre. --PhoenixV 24. jul 2007, 20:43 (CEST)

Opsummering

Så vidt jeg lige kan overskue, synes der pt. at være nogenlunde enighed om det følgende:

• Kravet om, at en artikel skal have været UA for at blive LA udgår.
• Proceduren for LA forbliver uændret - evt. med lidt opstramning i kravene til LA-artikler.
• Kravet om enstemmighed ved AA-afstemninger bibeholdes.

Jeg forslår på den baggrund, at vi stemmer om, hvorvidt UA fortsat skal være et krav for LA, når folk kommer tilbage fra ferien. --ThePhasmid 25. jul 2007, 09:41 (CEST)

Enig i konklusionen, bortset fra at der aldrig har været noget krav om enstemmighed, men derimod konsensus. Dermed kan man godt se bort fra negative "stemmer", hvis man har taget hånd om problemet, og der i øvrigt er en klar overvægt af positive "stemmer". --PhoenixV 25. jul 2007, 09:45 (CEST)

Er det ikke sådan, at en artikel kun kan blive AA, såfremt alle stemmer for, dvs. dem der evt. måtte have stemt imod trækker deres stemme? Så vidt jeg kan se, er flere artikler blevet afvist på baggrund af én negativ stemme, hvorimod alle vedtagende artikler, er blevet vedtaget enstemmigt. --ThePhasmid 25. jul 2007, 10:08 (CEST)

Det var under den gamle afstemningsprocedure. I forbindelse med indførslen af "tretrinsraketten" (UA -> LA -> AA) blev der i stedet indført en konsensusmodel (den nuværende) for at afskaffe vetoretten. --PhoenixV 25. jul 2007, 10:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Store og små bogstaver

Jeg faldt netop over denne rettelse, som undrer mig en smule. Betyder det, at vi blandt andet skal bruge denne skabelon på alle artikler, der som artikeltitel har et navneord? Eksempelvis er overskriften på tog "Tog" og ikke "tog". --Pred (diskussion) 28. jul 2007, 15:29 (CEST)

Det kan jeg da ikke se nogen grund til. Men skabelonen kan jo bruges til de navne eller navnelignende konstruktioner, hvor man tidligere har været nødt til at bruge forbeholdet med skabelonen "titelvariant". Altså, hvor det er vigtigt, at første bogstav er med småt, og det er jo ikke tilfældet med et almindeligt navneord som "tog". --Arne (Amjaabc) 28. jul 2007, 15:43 (CEST)

Som det også fremgår af diskussionen, du henviser til, sondres der teknisk set mellem store og små bogstaver i nyhedsgruppenavne, hvorfor det er problematisk at skrive dk.kultur.sprog med stort i starten af sætninger. Det er årsagen til, at jeg indsatte DISPLAYTITLE. Førhen benyttedes {{titelvariant}}, der tiltrak en masse unødig opmærksomhed til en teknisk detalje. Jeg mener kun, vi bør bruge DISPLAYTITLE på de relativt få artikler, der altid skal skrives med lille startbogstav, f.eks. pH og iPod. --C960657 28. jul 2007, 15:55 (CEST)

Hvad menes med "altid skal skrives med lille startbogstav"? Tager jeg ikke meget fejl, skrives netop navneordene altid med lille startbogstav, medmindre de står først i en sætning (eller i en overskrift). I dette tilfælde skrives eksempelvis også PH. Efter punktum (og andre tegn) skrives altid med stort forbogstav. Det virker noget inkonsekvent kun at lade overskriften stå med lille forbogstav (og hvorfor skulle man også gøre det, når en eventuel afvigende stavemåde vil fremgå øjeblikkeligt af artiklen?) i visse tilfælde. Det vil desuden også være at lægge op til forvirring i de tilfælde, hvor det eventuelt ville blive glemt. {{Titelvariant}} havde jo i øvrigt det samme problem. På Wiktionary har man taget konsekvensen og ladet alle artikeltitler være med små bogstaver, medmindre andet angives, men det er jo netop fordi, det er en ordbog - her er kutymen jo netop at skrive med store forbogstaver i overskrifter. --Pred (diskussion) 28. jul 2007, 16:48 (CEST)

Hvis man skriver PH referer man ikke til surhedværdien som fast skrives som symbolet "pH" derfor skriver man pH i starten af en sætning. når det gælder iPod er der tale om et varemærke som normalt kun skrives sådan. Det ville den også være i en trykt encyklopædi.--Jan Friberg 28. jul 2007, 18:54 (CEST)

Det bliver det bare ikke mere rigtigt af. I tilfældene med de besynderlige navne og symboler (og så vidt jeg har forstået faktisk også i al matematisk tekst, hvor små bogstaver overalt benyttes som symboler) har vi jo kunnet klare os med at omskrive teksten, så pågældende ord ikke står først. --Pred (diskussion) 28. jul 2007, 20:40 (CEST)

Iflg. § 11.1 i retskrivningsvejledningen i Retskrivningsordbogen skrives forkortelser som pH med lille forbogstav, også i starten af sætninger.--C960657 28. jul 2007, 21:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Farverige signaturer

En ny bruger (Bruger:Wikibruger) er begyndt at underskrive sine indlæg med en meget farverig signatur (som her hvor han afviser min anmodning om at lave sin signatur om). Jeg synes det er dårlig stil med den slags signaturer da det bringer unødig fokus på signaturen. Jeg vil derfor forslå at vi indfører regler for hvordan en signatur skal se ud, og heri specificerer at en signatur kun må være blå, som det jo nu en gang er standard. --Morten LJ 30. jul 2007, 08:39 (CEST)

Jeg synes ærlig talt, at det kan være lige meget, hvordan signaturerne ser ud. På en-wiki er der masser af eksempler på særprægede signaturer med og uden farver, og da de jo pr. def. kun forekommer på diskussionssider, så mener jeg ikke, at den "støj", de udsender, er et problem. Risikoen er også, at vi fra administratorside endnu en gang kommer til at fremstå som dem, der vil bestemme alt i Wikipedia. --Arne (Amjaabc) 30. jul 2007, 10:12 (CEST)

(Redigeringskonflikt)

Det eneste krav jeg kan se er relevant er at signaturen indeholder brugernavnet. Der er jo ingen der er i tvivl om at det er wikibruger der signere sine indlæg. Jeg mener at vi skal have meget vide rammer for hvordan diskussionssider skal se ud.--Jan Friberg 30. jul 2007, 10:15 (CEST)

Jeg synes egentlig heller ikke, det er det store problem. Så længe signaturerne ikke indeholder billeder, provokerende tekst e.l., så synes jeg egentlig folk skal have rimeligt frit slag mht. valg af signatur. Som det før er nævnt i debatten, så bruges signaturerne jo kun på diskussionssider, og her tror jeg ikke, de stjæler fokus i nogen nævneværdig grad.--ThePhasmid 30. jul 2007, 11:18 (CEST)

Jeg er enig med Morten LJ i, at det er dårlig stil og højst unødvendig støj, men jeg vil hellere lade folk finde ud af det selv end at forfatte endnu en regel. --PhoenixV 30. jul 2007, 11:21 (CEST)

Hej alle sammen! Som jeg har skrevet til Morten LJ tidligere på baggrund af hans indlæg, er han naturligvis mere end velkommen til at synes, at det er en "uskik" med en farverig signatur – men dette er min personlige signatur, som jeg har valgt at bruge på Wikipedia og jeg har ikke planer om at ændre den pga. det. Jeg er heller ikke af den overbevisning, at "fokus" i en diskussion bliver fjernet og ledet hen på en signatur blot fordi den er "farverig". Det har forøvrigt længe været almindeligt brugt på andre Wikipediaer med "farverige signaturer". Det er nok også på tide, at de danske wikipedianere begynder at blive lidt mere personlige og farverige i deres signaturer – det giver efter min mening lidt mere liv og personligt præg på Wikipedia. c",) Mange venlige hilsner --Wikibruger™ Du kan skrive til mig her... 30. jul 2007, 16:48 (CEST)

Jeg er personligt også ligeglad med hvorfarverige de er så længe de, som Jan Friberg skriver, indeholder brugernavnet, så jeg kan se hvem jeg diskuterer med. Om det ligefrem bliver mere personligt kan jeg ikke se, men det er jo op til den enkelte om de får den følelse. --Broadbeer, Thomas 30. jul 2007, 16:58 (CEST)

Hvis man ikke ønsker at se farverige signaturer, må det være muligt at undertrykke dem ved hjælp af CSS og javascript. --Palnatoke 30. jul 2007, 17:10 (CEST)

Jeg synes ikke det er værd at bruge krudt på denne diskussion. Nogen bruger tiden på at pimpe deres profil, andre på at pimpe deres signatur. ...- Og så er vi nogen der ikke gider lede efter smarte koder og bladrer i "Seneste ændringer" med et tomt udtryk i øjnene i stedet... :-) G®iffen 30. jul 2007, 18:56 (CEST)

Ja jeg kan jo godt se der ikke blier konsensus om min foreslåede ændring. Jeg fastholder dog at jeg synes det er problematisk at vi som projekt accepterer at brugere forsøger at tiltrække unødigt meget opmærksomhed til deres egen person. Det ville svare til hvis en person i en diskussion i den virkelige verden besluttede sig for altid at råbe mens andre taler almindeligt. I den virkelige verden ville en sådan person blive udstødt hvorimod vi på Wikipedia ikke har nogen naturlig mekanisme der kommer den slags sociale problemer til livs. --Morten LJ 30. jul 2007, 19:24 (CEST)

At en person råber er der en god tekstpendant til nemlig, AT SKRIVE MED KAPITÆLER. At bruge farver i sin signatur svarer - efter min mening - nærmere til at gå med alt for store guldsmykker. Det ser ud af bæ til, er dårlig stil og nogen er sikkert mildt generet af det. Men folk bør have lov til selv at bestemme hvordan de ser ud og det bør ikke være noget der kan ødelægge ens dag. Santac 4. aug 2007, 08:07 (CEST)

Hvis du lader øjet glide henover denne diskussion er det eneste du ser Wikibrugers kommentar, hvis det ikke svarer til at råbe så ved jeg snart ikke. Den eneste løsning på det problem (hvis vi ikke laver regler for signaturen) er at vi alle får en farverig signatur, så er vi allesammen noget ganske særligt og det hele ligner lort. --Morten LJ 4. aug 2007, 08:26 (CEST)

Jeg er som sagt tidligere ligeglad med Wikibrugers signatur men vil bare komme med en lille observation. Wikibruger skriver: "Det har forøvrigt længe været almindeligt brugt på andre Wikipediaer med "farverige signaturer". Sjovt nok står der på den engelske Wikipedia under signaturindstillinger: "Do not use images, templates, or external links in your signature" hvilket jo ikke helt stemmer overens med hans observation og som denne side viser hjælper en sådan "regel" alligevel ikke! så lad os bare fortsætte som hidtil --Broadbeer, Thomas 5. aug 2007, 17:25 (CEST)

Jeg kan til en vis grad være enig med dem der synes at det er unødvendigt "lir" med farver og anden formatering i signaturer, men der er samtidig en række argumenter for ikke at gribe ind:

1. Brugere der alene kommer for at læse, vil som nævnt aldrig se disse signaturer.
2. De skribenter der ikke bryder sig om (lidt for) kulørte signaturer har mulighed for at fravælge det — måske skulle vi have en lille hjælpeside om hvordan man kan lave denne og andre tilsvarende personlige tilpasninger i css-filen.
3. Mange gange ser man på enwikis diskussions- og andre community-sider, at visse brugere benytter muligheden for "specielle" signaturer til at lave små handy "genveje" til ikke blot brugersiden som vi er vant til, men også til brugerens diskussionsside og liste med bidrag. Det synes jeg til gengæld er praktisk og nyttigt, set fra et helt utilitarisk wikipedianer-perspektiv...!
4. Vi har tidligere haft tilkendegivelser i retning af om vi ikke har lidt for mange "petitesse-regler" end godt er her på dawiki: Set i lyset af disse diskussioner vil jeg foreslå, at vi venter med de stive, firkantede regler indtil et eller andet fæ går over stregen med en signatur i 120pkt. blinkende lyserød kurillisk skrift.

... sa'e Peo 8. aug 2007, 20:53 (CEST)

Den slags signaturer svarer ganske rigtigt til at råbe og kan kun opfattes som et forsøg på overdøve andre. Men det kan man jo have behov for, så jeg vil nøjes med at konstatere, at det i forhold til mig som udgangspunkt nedsætter troværdigheden, og så iøvrigt tænke mit. Så jeg foreslår, at vi bare lader det emne ligge indtil videre. --Sir48 (Thyge) 8. aug 2007, 22:02 (CEST)

Morten LJ skriver:

Det ville svare til hvis en person i en diskussion i den virkelige verden besluttede sig for altid at råbe mens andre taler almindeligt. I den virkelige verden ville en sådan person blive udstødt hvorimod vi på Wikipedia ikke har nogen naturlig mekanisme der kommer den slags sociale problemer til livs.

Jeg må erklære mig ganske uenig i, at det skulle svare til at råbe. Den omtalte signatur er relativt upåfaldende. Jojo, den har da lidt mere farve end ellers, men den står så afgjort ikke ud i samme omfang som det ville gøre, hvis en person råbte i alt, hvad han sagde. En mere passende sammenligning ville være, hvis en person valgte at klæde sig i særligt farverigt eller på anden måde påfaldende tøj. Jeg vil på det stærkeste tage afstand fra en mentalitet, der kræver forbud mod den slags. Som du selv påpeger: Hvis det er tilpas generende for tilpas mange, vil det hurtigt medføre en social ostrakisering alligevel, og jo, den slags kan sagtens finde sted på WP. Hvem tager fx Haabet eller R***** P****** seriøst? --Pinnerup 21. aug 2007, 15:39 (CEST)

_{et antal indlæg der er emnet uvedkommende er lagt i skjult tekst herefter}

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Elena Ivannikova

Skal der ikke laves en artikel om Elena Ivannikova og hendes forfalskninger af danske maleres kunstværker, selvom der er krævet navneforbud på udstillingen på Bornholm?

Eksterne henvisninger

• Sebastian lærke siger at Bruun Rasmussens kunder er dumme
• Falske malerier tegner til succes - dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Nordlandet
  • Trusler om fogedforbud:
  • Ægte forfalskninger på museum - Kultur - Nyheder - Berlingske Tidende
  • Kunstner vil ikke kendes ved udstilling - dr.dk/Nyheder/Kultur

--Villy Fink Isaksen 31. jul 2007, 18:03 (CEST)

Siden er lavet, jeg blev lidt i tvivl om en omtale af hendes forfalskninger ved navn nævnelse - pga fogedsagen. --Villy Fink Isaksen 3. aug 2007, 14:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag og forsøg: Etymologisk klassificering af danske ord

Som forslag og forsøg er (nogle) danske ord etymologisk lagt i kategorier; se i kategori:Dansk sprog.
Kategori fraserne er ment til at være brede og gælder især historiske ældre sprog-"områder".
Hvad synes I om det?
--Glenn 1. aug 2007, 07:18 (CEST)

Jeg synes det virker underligt da Wikipedia ikke er en ordbog. Byrial 1. aug 2007, 07:46 (CEST)

Uddybning: Wikipedia beskriver verden og ikke ord. Hvis man flytter en artikel til en ny titel som er synonym med den gamle, burde det ikke være være nødvendigt at ændre kategoriseringen, men det bliver det hvis man har ordbogskategorier. Byrial 1. aug 2007, 07:52 (CEST)

Jeg synes umiddelbart at det lyder som en god idé. Der er jo ikke noget der forhindrer at man i teksten skriver at ordet stammer fra eks. walisisk, så hvorfor ikke også en kategori? Så er det efterfølgende nemt at finde andre ord af samme afstamning, hvilket, efter min mening, er sjovt at have muligheden for nemt at kunne gøre. Dog vil kategoriseringen sandsynligvis ikke være noget jeg kan hjælpe med, da min viden på det område er ret begrænset. -- Danielle 1. aug 2007, 08:18 (CEST)

Hvis artiklen handler om et ord, giver det mening, men hvis artiklen beskriver fænomenet *bag* ordet, er klassificeringen en fejl. --Palnatoke 1. aug 2007, 08:54 (CEST)

Jeg synes det kunne være en god ide - betragter det som en bonusviden. Selvfølgelig skal vi ikke overkategorisere, men visse begreber og betegnelser har vi jo hentet fra de lande, der var på mode i pågældende periode. Og den almindelige etymologi i selve artiklerne er i mange tilfælde et must, f. eks. i rindalisme, duc d'albe og sabotage. --Jørgen 3. aug 2007, 11:41 (CEST)

Hej!
Responset er ret bredt. Først lidt diskussion; med "danske ord" mentes Wikipedia artikelnavne vis etymologi gør at de kan lægges i respektive "etymologiske"-kategorier.
Forsøg på opremsning af ordkategorier: Artiklerne i kategorierne kan f.eks. være navne (personnavne, egennavne, bynavne...), låneord, arveord og fremmedord. F.eks. er ordet og begrebet algoritme opkaldt efter en:Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī. Andre arve-/låne-/fremmed-ord: Igloo, kajak, elektron, atom, million, milliard, milli.
Fordele og ulemper ved en kategorisering:

• Hvorfor visse ord udtales med et andet sprogs accent og stavemåde (f.eks. garage, et cetera)
• Kategorierne bliver store.

Diskussion:

• Kan kategorierne navngives bedre?

--Glenn 4. aug 2007, 13:48 (CEST)

Jeg savner et svar på Byrials indvending om flytteproblemet og et principielt svar om, hvad artiklerne handler om - handler de om ordene eller om begreberne? Vi *har* artikler, der handler om ord, men langt de fleste artikler handler om noget andet - og så er ordene måske bedre behandlet via listerne over "ord fra X". --Palnatoke 4. aug 2007, 15:04 (CEST)

Kategorierne er nu nedlagt og lavet om til lister ligesom på den engelske wiki. --Glenn 20. aug 2007, 19:09 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sletning af knap

Det ser ud til, jf. dette indlæg og diverse rettelser, at det af og til er uønsket at bruge HTML. Da der ved tryk på linjeskiftknappen i værktøjslinjen over redigeringsfeltet fremkommer <br/ > som i nogle tilfælde er uønsket, mener jeg vi bør fjerne knappen, da mange ikke vil have en jordisk chance for at vide hvornår det er ønsket og hvornår det er uønsket med ovennævnte tag. Det vil være helt umuligt at lave retningslinjer for brugen, og hvis avancerede brugere har brug for at kunne skrive <br/ >, så kan de nok gøre det uden en knap. -- Danielle 3. aug 2007, 10:49 (CEST)

Som jeg også skriver på min diskussionsside, mener jeg bestemt, at html-linjeskift-knappen har sin berettigelse til mere avanceret layoutmæssig brug, men brugen af den bør kraftigt frarådes, når der blot er tale om almindelig brødtekst. Jeg er enig med Danielle i, at de fleste nybegyndere vil have svært ved at vurdere, hvornår knappen skal bruges, og derfor støtter jeg en fjernelse fra en øverste værktøjslinje. Evt. kunne man lægge koden ned i "kodeboksen" under redigeringsfeltet. --PhoenixV 3. aug 2007, 10:54 (CEST)

Hvis der alligevel skal pilles ved knapperne (hvem der så end gør det ) ville det være rart at ændre billedknappen så man f får thumb med :[[Billede:Eksempel.jpg]] --> [[Billede:Eksempel.jpg|thumb|]] -- Nico 3. aug 2007, 11:40 (CEST) ( på ferie ;-)

Og mens vi nu er en lille smule uden for emnet, så foreskriver stilmanualen, at dato- og årsintervaller skal adskilles med tankestreg (–) og ikke med bindestreg (-), og at den (der ikke findes på et tastatur) findes blandt tegnene forneden på redigeringssiden. Det gør den bare ikke (medmindre mit syn er ringere, end jeg tror). --Sir48 (Thyge) 3. aug 2007, 11:55 (CEST)

Der er det nu stilmanualen der er galt afmarcheret. Ikke engang i eksemplerne der er anvend er der overensstemmelse med artiklerne.--Jan Friberg 3. aug 2007, 12:43 (CEST)

Tankestregen er der alligevel - første tegn efter "indsæt". Sorry for mit dårlige syn...--Sir48 (Thyge) 3. aug 2007, 13:27 (CEST)

⇒Jan Friberg: Nej, stilmanualen er ikke på vildspor - og eksemplerne i afsnittet om biografier bruger da også korrekt dansk tankestreg. Det der kan forvirre er at man ved intervaller mellem årstal uden dato også kan skrive 1935-1997 (bindestreg uden mellemrum). Så snart det drejer sig om sammensætning af flerleddede størrelser (eksempelvis en dato eller en angivelse som "ca. 470") er tankestregen eneste korrekte bindemulighed. Når der tales om tankestreg i en dansk (almensproglig) sammenhæng, er det i øvrigt underforstået at der er tale om n-tankestregen (ndash i html). -- JGC 3. aug 2007, 14:47 (CEST)

Jo stilmanualen er på vilspor i forholdt til praksis. Jeg pøvede på at sige. Der står nogle eksembler som er beskrevet med tankestreg men kikke man på artiklerne omkring de personer der anvendes i eksemblet er intervalet skilt af med bindestreg(Xenofon og J.R.R. Tolkien) hvilket det er i 99% at tilfældet på wikipedia. Det er et stilistisk valg ligesom kursiv skrift til titler. Stilmanualen er jo netop på vilspor når den ikke følges.--Jan Friberg 3. aug 2007, 23:25 (CEST)

Jeg kan se hvad du mener nu. Jeg tvivler ikke på at der i langt de fleste artikler anvendes bindestreg i stedet for tankestreg. Det er kun et halvt års tid siden at stilmanualen blev ændret mht. tankestregerne, og da tankestregen samtidig er noget mere besværlig at finde på tastaturet end bindestregen, er det ikke overraskende at bindestregen bruges langt oftere (jeg bruger eksempelvis også selv bindestreger i stedet for tankestreger på diskussionssider).

Det ændrer imidlertid ikke ved at bindestregen ikke er korrekt i en sammensætning som "2. august 2004 - 7. juli 2006". I modsætning til fremhævning af tegn (fed/kursiv mv.) er det ikke bare et stilistisk valg. Det følger af retskrivningsreglerne af eksemplet enten skal skrives "2. august 2004-7. juli 2006" eller "2. august 2004 – 7. juli 2006" (se Diskussion:Tankestreg for henvisninger til RO). Af de muligheder mener jeg klart modellen med tankestreg er at foretrække.

Stilmanualen skal vise den mest korrekte/hensigtsmæssige måde at opbygge artiklerne på. Det er selvfølgelig en fordel hvis den måde også svarer til den der i forvejen er mest udbredt, men det er ikke tvingende nødvendigt i mine øjne. Forskellen mellem tankestregs- og bindestregsudgaven af en datointervalangivelse er ikke ret stor - det er formentlig de færreste der overhovedet lægger mærke til om det er det ene eller andet tegn der er brugt. Men stilmanualen bør stadig holde sig til korrekt tegnsætning - så må artikelrettelserne komme hen ad vejen. -- JGC 4. aug 2007, 00:17 (CEST)

Men det er temlig problematisk at man laver en så betydlig ændring(i forhold til arbejde) uden at anoncere det andre steder en i et beskivelsfelt ved redigereing og på diskusionssiden for tankestreg. Der burde være lavet et opslag og en åben debat i et forum som alle var opmærksom på, fx som dette.--Jan Friberg 4. aug 2007, 00:56 (CEST)

I mine øjne er der tale om en simpel rettelse af hensyn til gældende retskrivningsregler - svarende til at man ville rette en fejlstavning eller et dårligt placeret komma i stilmanualen uden at gøre det store nummer ud af det. Det er korrekt at det kræver et stort stykke arbejde hvis alle biografiartikler skal konverteres fra bindestreg til tankestreg (selv om en robot nok ville kunne ordne noget) - men spørgsmålet er om det er så stort et problem.

I det aktuelle tilfælde er der en indbygget modstrid mellem ønsket om at få ensartethed i artiklerne og ønsket om korrekthed. Men det er en modstrid der ikke fylder ret meget, fordi forskellen mellem de to udgaver er så lille at mange slet ikke vil opdage den.

Mht. debatten her skulle vi måske overveje at trække dette spørgsmål ud af indeværende tråd (der jo egentlig handlede om en linjeskiftsknap). -- JGC 4. aug 2007, 01:32 (CEST)

Problemet er at der er skrevet tonsvis at intervaler siden med bindestreg og sammenhængen mellem stilmanual og virklighed dermed bliver stører.

Flyt bare diskusionen ud til et emne jeg orker ikke i aften.--Jan Friberg 4. aug 2007, 01:39 (CEST)

Min ændring af stilmanualen var netop et forsøg på at gøre opmærksom på en mindre kendt detalje i dansk retskrivning. Men det kan da godt være, at det havde være nyttigt at nævne det ved landsbybrønden også. Det er så hermed gjort. I den forbindelse vil jeg i øvrigt anbefale alle aktive skribenter at gennemlæse retskrivningsvejledningen bagest i Retskrivningsordbogen. De fleste vil nok falde over en ting eller to, de ikke var opmærksomme på. På dawiki er det f.eks. en hyppig fejl at bruge for mange bindestreger, især ved ordsammensætninger hvori der indgår egennavne. --C960657 4. aug 2007, 19:21 (CEST)

Til det oprindelige spørgsmål - jeg er enig i at <br/ > bør undgås i almindelig tekst (brødtekst) - og kan godt støtte en fjernelse fra værktøjslinjen. Alternativt kunne man dog nøjes med at tilføje en kommentar svarende til den der er på "horisontal linje" (brug den sparsomt). Mht. billedknappen er jeg helt enig i at thumb skal med - det er både praktisk for øvede brugere og for begyndere. -- JGC 3. aug 2007, 15:03 (CEST)

Jeg har fjernet linjeskift-knappen, det bliver først tydeligt når du har tømt din browser-cache (se her), ligeledes indsættes eksempelbilledet nu som thumb + en beskrivelse (se her). Jeg kan ikke lure hvordan man kan få thumb indsat hvis man har filnavnet markeret allerede. --Morten LJ 7. aug 2007, 10:17 (CEST)

Og jeg har nu indsat <br /> i boksen i bunden.--Jan Friberg 7. aug 2007, 11:01 (CEST)

Nu har jeg ledt lidt omkring, men kan ikke finde ud af nøjagtig hvorfor "vi" er så meget imod <br />?

Jeg kan se der er flere indlæg i denne debat med enkelt linjeskift (jeg har jo f.eks. selv lige lavet et). De er bare lavet ved brug af kolon. Hvorfor er det OK med enkelt linjeskift i en debat men ikke en artikel? Mvh. --Epistaxis 7. aug 2007, 17:13 (CEST)

Fordi diskussionssider ikke er encyklopædiske og derfor ikke skal opfylde stilmanualen (jf. Hjælp:Diskussionssider). Det er bydende nødvendigt, at artiklerne på dansk Wikipedia tager sig ensartet ud, og derfor er det godt som nu at opfordre til meget begrænset brug af specielle funktioner. Som jeg har skrevet ovenfor virker html-tages desuden forvirrende for urutinerede brugere. --PhoenixV 7. aug 2007, 17:22 (CEST)

redigeringskonflikt I bund og grund handler det om at få et konsistent beskrivelse af indholdet på wiki. I wiki-syntaxen laver du et nyt afsnit ved at lave to linjeskift

sådan her, altså det du siger er ikke "jeg vil lave et linjeskift" men i stedet "jeg vil lave et nyt afsnit". Hvis du derimod bruger <br /> siger du at du vil have et linjeskift. Forskellen er at hvis du vil have et nyt layout, fx at et afsnit er et linjeskift og en indrykning (som det vist er i avisartikler), så kan du kun gøre det (simpelt) hvis indholdet er beskrevet med wiki-syntaxen. Altså wiki-syntaxen knytter sig til indholdet mens html-syntaxen knytter sig til visningen. (I hvert fald så vidt jeg kan se). --Morten LJ 7. aug 2007, 17:28 (CEST)

Hm, jeg synes nu det er rart at kunne lave almindeligt linjeskift for at bryde tunge afsnit op. Det er jo også almindeligt brugt alle mulige andre steder. Var det så til gengæld ikke muligt at ændre 'opsætningen' (nu er jeg på dybt vand - aner intet om det her!), så når jeg trykker 'enter' når jeg redigerer -så får jeg også et ganske almindeligt linjeskift i teksten? --Epistaxis 7. aug 2007, 17:56 (CEST)

Det ville jeg i hvert fald være stærkt imod. Tunge afsnit brydes op ved at lave et nyt afsnit. Jeg kender ikke nogen større websites (eller trykte publikationer), der benytter enkelte linjeskift, med mindre man samtidig indrykker den næste linje (og så bliver det først rigtig kompliceret). Der er lavet undersøgelser (som jeg desværre ikke kan henvise til), som viser, at websites læses nemmest i små afsnit – altså præcis som Wikipedias nuværende layout. --PhoenixV 7. aug 2007, 18:09 (CEST)

Her er en god kilde: How to Write for the Web (fra Jakob Nielsens usability-website). Se nederst i "Study 1". Undersøgelsen er godt nok lidt uddateret, men konklusionerne må stadig gælde. --PhoenixV 7. aug 2007, 18:22 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hovedartikel/uddybende artikel

Under generelle skabeloner har jeg indlagt de to skabeloner {{Hovedartikel3}} og {{Uddybende3}} til brug i stedet for {{Hovedartikel}} eller {{Uddybende}}, da de nye IMHO er pænere - og i øvrigt har flere faciliteter. Bl.a. dækker de fra en til ti henvisninger, og teksten kan modificeres med parameter. De to nye skabeloner er beskrevet og vist med eksempler på Skabelondiskussion:Hovedartikel3 og Skabelondiskussion:Uddybende3.

Skabelonen "Hovedartikel3" vil kunne benyttes på kategorisider i stedet for {{katmere}}.

Et par eksempler:

Hovedartikel: Solsystemet.

Hovedartikler: Solen og Månen.

Uddybende artikel: Solen

Uddybende artikler: Solen, Månen og Jorden

Se også: Månen

Skabelonerne udnytter hjælpeskabelonen Skabelon:Multiparametre, der i sig selv rummer nyttig funktionalitet, se skabelonsiden med eksempler.

--Sir48 (Thyge) 3. aug 2007, 15:03 (CEST)

Smukt. Er det muligt/ønskeligt helt at slette de gamle udgaver, så eksisterende artikler også kommer til at anvende de nye skabeloner? Jeg kan se at der nok er et problem med {{Hovedartikler}} der anvender en anden syntaks, men {{Hovedartikel}}, {{Uddybende}} og {{Uddybende2}} burde kunne ændres til viderestillinger uden problemer. -- JGC 3. aug 2007, 18:45 (CEST)

Det kunne sikkert bottes, men der vil nok opstå for mange problemer pga. forskellig brug. Men en botejer må da gerne se på det. Ellers klares det manuelt med tiden. --Sir48 (Thyge) 3. aug 2007, 18:59 (CEST)

Det skulle ikke være nødvendigt med bots. Når syntaksen er ens skulle en redirect være nok. "Problembarnet" {{Hovedartikler}} er der <20 der inkluderer - så det kan om nødvendigt klares med håndkraft. -- JGC 3. aug 2007, 19:20 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Blokerede brugeres mulighed for at redigere egen diskussionsside

Afledt af debatten her er jeg blevet opmærksom på et problem vedr. brugeres muligheder når de er blevet blokeret. Jeg har længe troet at man som blokeret bruger havde mulighed for at redigere sin egen brugerside (det er hvad der står på den side administratorerne anvender når der skal blokeres) - men det er tilsyneladende ikke tilfældet. På Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning står der dog ikke noget om at denne egenredigering er mulig - og det fremgår samtidig at en almindelig blokering ikke kan appelleres.

På den engelske Wikipedia kan jeg til gengæld se at en blokering kan appelleres via diskussionssiden. Det er muligt at en redigeringsmulighed på diskussionssiden vil føre til mere hærværk fra nogle blokerede brugere, men principielt synes jeg det er mest fair at give dem muligheden for at protestere via wikisystemet.

Problemet med den nuværende model er at nogle brugere så flytter debatten over på engelske brugerdiskussionssider eller opretter sokkedukker for at prøve at føre debatten videre.

Der er og bør være en hård politik mht. sokkedukker, men i mine øjne kunne man måske undgå nogen af dem ved at lade de blokerede brugere beholde redigeringsmuligheden på deres egen diskussionsside. Ved misbrug af denne mulighed skal det selvfølgelig stadig være muligt at lukke helt af.

-- JGC 3. aug 2007, 19:16 (CEST)

Jeg er enig i dine synspunkter, men jeg aner ikke, hvordan man ændrer de nuværende indstillinger. --PhoenixV 3. aug 2007, 21:18 (CEST)

Det er en indstilling i skal have en serveradmin til at ændre, da den ikke er tilgængelig via web-interfacet. Det er $wgBlockAllowsUTEdit der skal sættes til true. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. aug 2007, 10:03 (CEST)

Jeg er enig, men det er nok noget der skal have en afstemning vil jeg mene. Hvem er serveradmin/hvordan får man fat i dem? --Morten LJ 4. aug 2007, 10:44 (CEST)

Jeg er enig med dem, der taler for, at blokerede brugere skal have mulighed for at deltage i en diskussion, der angår dem selv. Muligheden bør begrænses til deres egen diskussionsside - hvis sådan noget kan gøres?--Sten Porse 6. aug 2007, 12:29 (CEST)

Det er vist netop det, den variabel, Wegge nævner, gør. --Palnatoke 6. aug 2007, 12:31 (CEST)

En blokeret kan klage over blokeringen via email-systemet. Efter min mening kan godt åbnes mulighed for, at en blokeret bruger også kan indsætte en (begrundet) klage over en blokering på sin diskussionsside eller et andet passende sted. (men ikke andet). Det gør administratorer og andre brugere opmærksom på "problemet", så de kan tage stilling til det. Diskussioner i blokeringsperioden er derimod uhensigtsmæssige - de er oftest unødvendige og betyder spild af tid, især hvis den pågældende er særlig kværulantisk. Hvis blokeringen har nogen varighed af betydning, har diskussionerne allerede været ført. --Sir48 (Thyge) 6. aug 2007, 12:44 (CEST)

Støtter Jeg kan helt klart støtte ideen, ellers har man jo ikke rigtigt nogen klagemuligheder. Jeg troede i øvrigt, lige som JGC, at det allerede var muligt.--ThePhasmid 6. aug 2007, 12:49 (CEST)

⇒ Sir48: Personligt vil jeg afgjort foretrække at få/behandle en klage over en blokering via en brugerside i stedet for pr. mail. Ved en offentlig klagemulighed opnår man

• at det ikke bare bliver en sag mellem den blokerede og den admin der har lavet blokken
• at behandlingen af en klage ikke afhænger af en enkelt administrators tid og lyst
• at brugerens opførsel i blokeringsperioden kan vurderes og indgå som en faktor næste gang en blokering evt. overvejes

Det er klart at en åbning som den der er på tale også vil åbne for reaktioner som fuck dig, administratorsvin eller XX er en idiot - men det risikerer man på den anden side også at få nu, bare via mailsystemet. Og ved at have det offentligt, er det hurtigt at skride ind hvis det forekommer.

Vedr. diskussionerne er jeg enig i at åbningen - hvis den gennemføres - ikke skal bruges til at fortsætte en (afsporet) debat om et givent emne - men derimod være en mulighed for at tage selve blokeringen op til overvejelse. Selv om det næppe er muligt at lave 100 % vandtætte skotter mellem disse emner, tror jeg godt det kan fungere fornuftigt i praksis. -- JGC 6. aug 2007, 13:11 (CEST)

Jeg blev lige opmærksom på en mere grundlæggende problemstilling - ifølge vores nuværende politik for blokering og bandlysning kan man slet ikke appellere en almindelig blokering. Før vi kommer for langt mht. hvilke tekniske indstillinger der skal ændres, skal vi måske lige få afklaret om denne politik skal ændres. -- JGC 6. aug 2007, 13:56 (CEST)

Selv om afgørelsen står ved magt - og altså ikke kan appelleres - er det vel bare ret og rimeligt, at den kan diskuteres?--Sten Porse 6. aug 2007, 14:07 (CEST)

Det kan den, men hvorfor skal den diskuteres med den blokerede? Blokering og fastsættelse af dens længde foregår jo i fuld offentlighed, og der har så vidt jeg kan se normalt altid været diskuteret med den blokerede (og måske også været advaret), hvis blokeringen er af lidt længere varighed, dvs. ikke bare skyldes det sædvanlige hærværk. Blokering må betyde "Pause, for nu ignorerede du reglerne. Kom igen, når du har haft lejlighed til at tænke over sagen". --Sir48 (Thyge) 6. aug 2007, 14:23 (CEST)

(redigeringskonflikt)

⇒ Sten Porse: Det er jeg ikke enig i. Jeg synes ikke der er grund til at åbne for en debat hvis man på forhånd afviser at tage stilling til den. For mig at se er der ét formål med at tillade debat på egen brugerside under blokering - og det er at gøre det muligt at appellere blokeringen. -- JGC 6. aug 2007, 14:26 (CEST)

Til JGC: Jeg ser din pointe, og jeg kan også godt følge den, hvis diskussionen skal bore i det, der allerede er sket. Min hensigt er blot at åbne for en diskussion - ikke af det, der førte frem til blokeringen, men af tiltag og adfærdsændringer, der kan forebygge gentagelser - en slags fremadrettet samtale med vedkommende.--Sten Porse 6. aug 2007, 20:48 (CEST)

Den debat er selvfølgelig relevant (hvis ellers den blokerede bruger vil tage del i den). Men hvis debatten ikke drejer sig om den blokering der er i kraft, vil jeg mene at den (altså debatten) sagtens kan vente til blokeringsperioden er ovre. I de tilfælde hvor en debat er relevant, vil blokeringsperioden være så kort at det ikke gør nogen stor forskel at vente. -- JGC 6. aug 2007, 21:07 (CEST)

JGC, du har ret. Jeg ville blot pege på en dimension, som ikke var inde i debatten, og naturligvis kan min målsætning nås på anden måde, herunder den, du foreslår.--Sten Porse 6. aug 2007, 21:20 (CEST)

Konklusion: Nogen er for, nogen er imod, jeg har derfor oprettet en afstemning så vi kan få afklaring. Videre diskussion bør nok foretages på afstemningssiden.

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikificering og røde links

Når man wikificerer en artikel, kommer der røde links. De dækker over to situationer:

1. Der findes en artikel, men den har bare et andet navn, end man tror
2. Der findes ikke nogen artikel. Det giver to muligheder: Enten er der aldrig nogen, som har lavet link til den pågældende potentielle artikel, eller også er der røde links til den i andre artikler. Her er det et problem, hvad disse links hedder.

Under pkt. 1 har man jo søgefunktionen og præfiksindeks til at hjælpe med at finde eksisterende artikler. Det har man ikke, når det gælder om at finde røde links. Derfor ender det let med, at samme røde link optræder i 7 forskellige udgaver i forskellige artikler, hvilket irriterer mig en del. Hedder det "universets opståen", "universets opdukken", "universets fødsel og død", "universets udvikling" eller noget helt syvende.

Jeg spørger derfor, om der findes - eller kan udvikles - mulighed for at søge på røde links, gerne også via præfiksindeks (altså så f.eks.: Præfiks univers giver alle røde links med de startbogstaver sammen med henvisning til den (de) artikel/-ler, linket optræder i). Sådan en funktion ville være en lettelse for mig, og jeg tror også, at den ville kunne bruges til at fjerne en hel del overflødige af de røde. Har andre mødt samme behov - og er der en løsning? --Sir48 (Thyge) 4. aug 2007, 02:19 (CEST)

Ikke sådan lige nu og her. Jeg har siddet og kigget lidt i koden der laver listen over henvisninger til uskrevne sider. Den er forholdsvis ineffektiv, da den skal have fat i samtlige 2 millioner (eller hvor mange der nu er) interne henvisninger, før det kan afgøres hvilke henvisninger der er til sider der ikke findes. Så indtil der bliver lavet en ændring i den underliggende databasestruktur, så man uden videre kan se om en henvisning er til en sider der er skrevet eller ej, vil den eneste realistiske mulighed være en offline analyse baseret på et databasedump. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. aug 2007, 09:56 (CEST)

[ redigeringskonflikt ] Så vidt jeg kan se, er det også noget jeg ville have glæde af; jeg bruger ofte denne Google som supplement xyz site:da.wikipedia.org i jagten på kandidater til aktive, blå links – så det vil jeg støtte. -- Mvh PHansen 4. aug 2007, 10:06 (CEST).

Pr. 13/7 var i alt 380.038 røde links til artikelnavnerummet, og heraf 269.531 forskellige. Jeg kunne lave en alfabetisk liste på en eller flere sider, men det ville nok blive uoverskueligt stort. Jeg kunne også lave en lille funktion på toolserveren hvor man kan søge, evt. med regulære udtryk, efter røde links. Byrial 4. aug 2007, 10:16 (CEST)

Sådan en ville jeg blive glad for, Byrial. --Sir48 (Thyge) 7. aug 2007, 12:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Henledning af opmærksomhed

Jeg vil bede primært administratorerne om at henlede deres opmærksomhed på Wikipedia-diskussion:Administratorer#Advarsel som omhandler blokering af IPer der bruges til anonymisering. --Morten LJ 6. aug 2007, 10:52 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Donere penge med et giro-indbetalingskort

Jeg har fået en e-mail fra en bruger der ikke ønsker at bruge netbetalinger, men gerne vil have tilsendt et giro-indbetalingskort så han kan sende os en donation. Så nu er mit spørgsmål, kan man bruge giro-indbetalingskort til udenlandske kontoer? Kunne vi for eksempel sende ham et kort til indbetaling på den belgiske konto der nævnes her?

--Christian List 7. aug 2007, 03:07 (CEST)

Han kan vel gå ned i banken og lave en helt almindelig bankoverførsel til den belgiske eller amerikanske bank, eneste problem er et evt. gebyr. (Er giro ikke et forældet dansk system?) --Broadbeer, Thomas 7. aug 2007, 09:44 (CEST)

Det er da det mest udbrede system både privat til enkelt betaling og "business to business".--Jan Friberg 7. aug 2007, 11:05 (CEST)

Ja det bruges vel stadig en del, også der os der kan dø og regningerne stadig bliver betalt af BS ;) --Broadbeer, Thomas 7. aug 2007, 11:43 (CEST)

Det er ikke nødvendigvis forældet, men i hvert fald udelukkende dansk, hvorfor der ikke er mulighed for at give bidrag pr. girokort. --Peter Andersen 7. aug 2007, 11:10 (CEST)

Jeg skulle ellers mene, at det findes udenfor kongeriget, hvilket en:Giro også antyder. --|EPO| 7. aug 2007, 11:48 (CEST)

Man lærer hele livet :) --Broadbeer, Thomas 7. aug 2007, 12:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Reklame i artikelkonkurrencen

Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest 19. august 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Det er planen, at vores artikelkonkurrence skal begynde den 1. september, og jeg har forsøgt at skabe kontakt til en række firmaer for at få dem til at sponsorere nogle præmier, der skal fungere som ekstra incitament. Dette åbner imidlertid for en et principiel diskussion om reklamering på konkurrencesiden, så jeg vil gerne henvise alle til konkurrencens diskussionsside. Måske kan vi komme på en hurtig løsning og derved komme videre med dette potentielt meget gavnlige tiltag. --PhoenixV 10. aug 2007, 13:00 (CEST)

Jeg synes vi skal fastholde Punkt 6. på Wikipedia:Hvad_Wikipedia_ikke_er som siger: Propaganda, støtteerklæringer eller reklame af nogen art. -- Nico 10. aug 2007, 13:08 (CEST)

Jeg synes måske det bliver for meget, hvis firmaerne vil have kæmpebanner og det hele. Men hvis firmaer accepterer, at deres donationer bliver skrevet op i nogenlunde samme format som gaver fra private brugere, kan jeg ikke se noget større problem i det. Jeg vil også gerne sige noget mere generelt omkring arikelkonkurrencen. Det er desværre meget betegnende for den danske wikipedia, at sådanne, i min optik, småting, kan få folk på barrikaderne. Alle andre wikipediaer har et forholdsvist afslappet forhold til konkurrencer og firmadonationer af denne art. Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle mennesker er så meget imod hele tiden. --Rasmus81 10. aug 2007, 13:58 (CEST)

I øvrigt henviser du, Nico, efter min mening lidt for kreativt til punkt 6 under Hvad Wikipedia-artikler ikke er, hvilket ikke burde gælde for artikelkonkurrencen. --Rasmus81 10. aug 2007, 14:03 (CEST)

Én ting er reklame, men en anden ting er frit indhold, og der er min principielle holdning, at vi ikke skal gradbøje vores krav til de billeder, vi har liggende - hvis diverse logoer ikke er under en fri licens, bør de ikke være der. --Palnatoke 10. aug 2007, 14:06 (CEST)

Enig med Rasmus81, omend jeg også godt kan acceptere et lille logo i en dertilindrettet boks, så længe logoet kun bevares under konkurrencens forløb. Nico, skal det forstås sådan, at du slet ikke ønsker donationer, der ikke er anonyme? Det ville jeg i hvert fald gerne have haft at vide, før jeg skrev rundt til mulige sponsorer i går... :) --PhoenixV 10. aug 2007, 14:07 (CEST)

Hvad så med følgende format: Firma XXX (hjemmeside) donerer XXX. Vil det være acceptabelt? --PhoenixV 10. aug 2007, 14:09 (CEST)

Det synes jeg godt man kunne acceptere. Jeg synes ikke man behøver være så bange for firmaer i denne forbindelse. Det kommer ikke til at løbe over gevind, de andre sprogs wikipediaer har ikke haft problemer med det. --Rasmus81 10. aug 2007, 14:28 (CEST)

Jeg er på barrikaderne fordi jeg synes at både konkurrencen og sponsorering er imod dét som i mine øjne gør Wikipedia til det enestående projekt det er. - Men jeg er ikke mere på barrikaderne, end at jeg bruger min ret til at udtrykke min mening; Da nu projektet tilsyneladene er sat i gang vil jeg undlade at forholde mig yderligere til det - I'll rest my case. -- Nico 10. aug 2007, 14:32 (CEST)

Palnatoke: Du siger at billedet skal være frit indhold, det er en regel vi har således at hele encyklopædien Wikipedia kan betragtes som frit indhold. Jeg kan ikke se problemet i at have et logo / beskyttet billede i den uencyklopædiske del af projektet, så længe der er tale om en undtagelse. Så vidt jeg ved fra en så kan man i øvrigt lægge en beskyttelse på billeder således at de kun kan vises på en bestemt side. --Morten LJ 10. aug 2007, 15:26 (CEST)

Jeg kan ikke se at artikelkonkurrencen berettiger en sådan undtagelse, men hvor finder du den beskyttelse, du nævner? --Palnatoke 10. aug 2007, 15:34 (CEST)

Beskyttelsen er nævnt her: en:MediaWiki_talk:Bad_image_list, jeg kan dog ikke lige lurre hvordan det virker. Hvorfor skulle vi ikke gøre en undtagelse i dether tilfælde, det bidrager da positivt til projektet. Hvad er ulempen? --Morten LJ 10. aug 2007, 15:56 (CEST)

Brugen af Bad image list ser nu ret simpel ud. Om funktionen er slået til på dawiki ved jeg ikke helt principielt burde billeder som Billede:wiki.png stå på listen da de er beskyttede og derfor ikke kan anvendes frit.--Jan Friberg 10. aug 2007, 21:22 (CEST)

Der kan godt lægges et ufrit logo op på den danske Wikipedia.... Men selvfølgelig vil det hurtigt blive tagget og efterfølgende slettet! Men hvis firmadonationer skrives ligesom brugerdonationerne kan jeg ikke se noget problem, da det jo ikke er direkte reklame, men bare en konstatering af at de donerer noget. (Ellers skal vi også lige have en diskussion af hvad brugersider må indeholde). --Broadbeer, Thomas 10. aug 2007, 21:30 (CEST)

Jeg vil lige minde om at der var et virgin logo på under sidste fundraising den dag da virginfonden doblede indbetalinger. Det kom altså fra WMF.--Jan Friberg 10. aug 2007, 22:33 (CEST)

Nærmere bestemt dette billede. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 00:34 (CEST)

Problemet er, at Wikipedianavnerummet er udgivet under GFDL i samme grad som de almindelige artikler, så folk ville sagtens kunne få gode idéer, hvis de så firmalogoer. Også i det navnerum. Dog har jeg personligt ingen problemer med, at firmaets navn/internethenvisning/intern henvisning nævnes under donationsafsnittet. --Pred (diskussion) 13. aug 2007, 00:55 (CEST)

Så vidt jeg kan se er det kun teksten der udgives under GFDL, billederne er ofte licenseret med en Creative Commons licens. --Morten LJ 13. aug 2007, 08:45 (CEST)

Det fremgik godt nok ikke af vores copyright-tekst som jeg derfor har ændret, se MediaWiki:Copyright. --Morten LJ 13. aug 2007, 10:01 (CEST)

Kan filer fra wikimediafoundation.org vises andrer steder, eller var filen kopieret over til Commons? --Palnatoke 13. aug 2007, 10:10 (CEST)

Der blev brugt et specielt tag som er beregnet til netop fundraising, så billedet lå hele tiden på den server. Se evt denne version af Sitenotice. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 10:26 (CEST)

Og der lader ikke til at have været nogen diskussion af logoets berettigelse og/eller begrænsninger? Det gør jo ikke sagen mere klar. --Palnatoke 13. aug 2007, 10:47 (CEST)

Hvor ser du det henne? Det fremgår ret klart af Wikipedia:Ophavsret, der er en officiel politik, at såvel tekst som billeder udgives under GFDL. I praksis er der dog formentlig en del billeder, der er ikke er frigivet under en GFDL-kompatibel licens, eller hvor licensen er angivet til GFDL uden ophavsmandens samtykke.--C960657 19. aug 2007, 13:56 (CEST)

Og nu ligger billedet altså ikke på Wikipedia, hvis du læser teksten. --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 14:08 (CEST)

Jeg forstår ikke din kommentar. Hvilket billede? Jeg udtaler mig generelt om, at såvel tekst som billeder, der benyttes i Wikipedia-artikler (dvs. er indsat i en artikel i artikelnavnerummet med [[Billede:...]]), er frigivet under GFDL. Det er i hvert fald, hvad jeg udleder af flg. fra Wikipedia:Ophavsret: “Tilladelse er hermed givet til at kopiere, distribuere og/eller modificere teksten og billederne fra alle Wikipedia-artikler sådan som det er foreskrevet i GNU Free Documentation License [...]”. Derfor undrer det mig, at MediaWiki:Copyright nu er ændret til kun at nævne teksterne.--C960657 19. aug 2007, 14:26 (CEST)

Det er lige det med at tælle : ;-) --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 16:31 (CEST)

Teksten i Wikipedias artikler er udgivet under GFDL, Wikipedias software (MediaWiki) er udgivet under GPL. Billeder kan udgives under en valgfri licens, der tillader uindskrænket kopiering, redigering og kommerciel brug. --|EPO| 19. aug 2007, 14:38 (CEST)

O.k., det fremgår jo også af Wikipedia:Billedpolitik. Det er så bare Wikipedia:Ophavsret, der er gal på den, ikke sandt?--C960657 19. aug 2007, 17:58 (CEST)

På f.eks. den norske udgave er formen på firmadonationer: [[Evt. artikel om firmaet]] donerer "XX". Altså ingen direkte links til firmaet og hvis der findes en artikel om firmaet må man gå ud fra den opfylder NPOV kravet. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 12:42 (CEST)

Jeg har netop fået svar fra Komputer for alle. De vil gerne acceptere det format, jeg har foreslået ovenfor (altså uden logo), da de primært er med for den gode sags skyld. Dermed skulle den sag vist være klaret, eller hvad? --PhoenixV 13. aug 2007, 16:03 (CEST)

Konklusion: Den foreslåede form bruges allerede nu på artikelkonkurrence. --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 16:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Grønland

Se spørgsmål på Diskussion:Sydgrønland 82.146.70.157 10. aug 2007, 20:24 (CEST) (Ssu på no-wiki)

Jeg har nå kun et spørgsmål som jeg trenger svar på; Kalles Grønlands 3 landsdeler amt? Noen som vet? 139.117.40.180 22. aug 2007, 13:33 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nyt navn i stedet for Landsbybrønden?

Ansvarlig for denne diskussion er Glenn 13. aug 2007, 20:23 (CEST). Der konkluderes på diskussionen senest (18-8-2007). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Der åbnes en diskussion af om et mere tidssvarende navn kan findes i stedet for Landsbybrønden. Jeg kan sagtens "affinde" mig med navnet Landsbybrønden, men må indrømme at jeg studsede mentalt over det i starten og ikke umiddelbart forbandt det med et diskussionssted før senere. --Glenn 11. aug 2007, 09:41 (CEST)

---

Mulige emner (supplér gerne):

• Vandkøleren ([1])
• Springvandet
• Torvet
• Caféen
• Bodegaen
• Bussen
• Toget
• Folkets hus
• Medborgerhuset
• Skribentpladsen
• Skribentparken
• Medskribentpladsen
• Medskribentparken
• Tingstedet --Villy Fink Isaksen 12. aug 2007, 21:48 (CEST)
• Wikitinget
• Wikistævnet
• dit forslag

---

Flere indlæg...

Jeg elsker navnet Landsbybrønden. Det er old school og rimelig originalt. Hvis vi skulle navngive ud fra, at navnet direkte skulle oplyse, hvilken funktion siden har, så ville ingen af de ovenstående forslag være optimale. Jeg mener sagtens, vi kan beholde det nuværende navn, da der jo flere steder står forklaret, hvad siden bruges til. --PhoenixV 11. aug 2007, 10:16 (CEST)

Det gode ved navnet "landsbybrønden" er at det giver et indtryk af uformel diskussion hvor alle kan være med. Problemet med navnet kan måske være at det ikke giver sig selv at det er meningen at man skal diskutere der, altså det kan måske være svært at regne ud hvad landsbybrønden er hvis man kun ser på ordet. --Morten LJ 12. aug 2007, 21:58 (CEST)

Iden med udtrykket er at man snakke ved brønden når man henter vand. Der er sikkert også nogen der vil komme med bibelske referencer da der findes flere samtaler over brønden i Biblen. Hvis vi skal have et andet navn kan jeg godt lide tinget eller tingstedet. For selvom folketinget er det eneste tilbageværende ting er det en gammel dansk tradition med at have ting til at afgøre ting og sager for lokalområdet.--Jan Friberg 12. aug 2007, 22:50 (CEST)

Som alternativ kan jeg også godt lide tingstedet, jeg er bare lidt bange for at det er et lidt for "fint" ord og nogle derfor ikke har lyst til at blande sig, men det er måske for langt ude? --Morten LJ 12. aug 2007, 22:52 (CEST)

Lad os endelig beholde Landsbybrønden, det er da et navn med "atmosfære" skønt gadestævnet også havde været godt. --Ahk 13. aug 2007, 00:51 (CEST)

Enig. Jeg kiggede efter, hvad interwiki peger på for et par sprog og det er ret forskelligt. Nogle bruger cafeer og lignende, men jeg synes nu, at det er helt fint at snakke "udenfor" :-) Tinget/tingstedet er vist optaget af SkanWiki, og sidst jeg kiggede forbi virkede det lidt mere formelt den lokale brønd. --Rune Magnussen 13. aug 2007, 21:31 (CEST)

Rune: Enig i hvad? --Morten LJ 13. aug 2007, 21:35 (CEST)

Jeg selv er nok ikke tilhænger af at skifte men at det heder tinget på scanwiki er formentligt fordi det heder tinget på no.--Jan Friberg 13. aug 2007, 21:38 (CEST)

Morten: Enig i, at landsbybrønden bør beholde sit navn. --Rune Magnussen 13. aug 2007, 21:45 (CEST)

Godt så ;-) --Morten LJ 13. aug 2007, 22:05 (CEST)

Konklusion: Landsbybrøndens navn er vurderet til at være det bedste navn og er derfor uændret

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Scrollboks til referencer

Jeg satte for et par dage siden en scrollboks ind på referencelisten for artiklen USA. Den er nu fjernet igen, efter at Peter Andersen fandt den

1. grim
2. og at den ikke gjorde det lettere at kigge kilder igennem. Mens Morten LJ fandt at
3. det så dumt ud og
4. det blandede for meget html-kode ind i wikipedia.

Da jeg synes, at en referenceliste, hvis længde næsten er den samme som artiklen, er det grimmeste, jeg kan forestille mig, rejser jeg spørgsmålet om det hensigtsmæssige her. Pkt. 1 og 3 er jo skønhedsspørgsmål, som er vanskelige at diskutere. Pkt. 2 om besværligheden er vist ikke relevant. Man skal scrolle for at se kilder igennem i begge tilfælde og henvisninger fra artiklen til kilden går til det rette sted i scrollboksen. Pkt. 4 forstår jeg ikke. Den samlede html kode er: <div style="height: 220px; overflow: auto; padding: 3px; border:1px solid black;" >, hvilket er mindre end vi har i en hvilken som helst tabel.

Som det fremgår, er jeg stærk tilhænger af en scrollboks, når referencelisten er alenlang. Dens udseende kan ses på artiklen om Solen#Kilder. Jeg kan tilføje, at bortset fra det subjektive skønhedsspørgsmål er der et enkelt sagligt argument mod scrollboksen: Ved udskrivning udskrives kun det, som er fremme i scrollboksen. Det synes jeg mest er en fejl ved udskrivningsprogrammet. Endvidere er der indført referencelister i to eller flere kolonner. Det har jeg aldrig set virkningen af, fordi IE ikke understøtter det og jeg finder det ikke hensigtmæssigt at benytte en metode, som ikke virker hos en betragtelig mængde brugere.

Jeg så allerhelst, at referencerne slet ikke var en del af artikelsiden, men havde sin egen tab ligesom diskussion og history. Men det sker nok ikke. Men 200 referencer, som der f.eks. er på den engelske artikel om USA er altså helt forfærdeligt imho. Så hvad er jeres mening om en scrollboks? --Sir48 (Thyge) 12. aug 2007, 21:50 (CEST)

Det med udskrivningen kan ordnes på to sekunder vha. noget avanceret CSS. Jeg er umiddelbart positiv over for brugen af scrollbokse, bare det kun benyttes ved mere end (fx) 15 kildehenvisninger. Måske kunne den sorte boks også gøres lysegrå for at bedre det æstetiske indtryk. --PhoenixV 12. aug 2007, 21:57 (CEST)

Vi referere til denne version. Pr. 2 kan jeg tilføje at hvis man trykker på et tal for en fodnote scroller boksen automatisk. Med hensyn til html-tingen så trækker jeg mit argument tilbage da det er virkelig dårligt :-).

Jeg vil godt slå et slag for at vi standardiserer hvordan fodnoterne skal se ud og integrere det look i en skabelon. --Morten LJ 12. aug 2007, 22:07 (CEST)

Vil først påpege at koden nævnt foroven er et <div> argument med CSS kode. Altså avanceret CSS, den burde måske oprettes i monobookl.css eller commons.css. Desuden er funktionen noget der kan bruges på mange sider derfor bør den implementeres ved hjælp af en skabelon. Redundant html er ikke god stil.--Jan Friberg 12. aug 2007, 22:43 (CEST)

Funktionen kunne jo indsættes i {{reflist}} så man undgik al kode. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 13:10 (CEST)

Tekniske spørgsmål: Kan det lade sig gøre at gøre at få scrollboksen til kun at blive vist i Internet explorer?--Peter Andersen 13. aug 2007, 21:10 (CEST)

Ja, ved hjælp af JavaScript, men så begynder det at blive unødig kompliceret efter min mening. Hvis folk er interesserede, skal jeg prøve at strikke en {{reflist-scroll}}-skabelon sammen. Jeg synes ikke, at den skal lægges sammen med den nuværende skabelon {{reflist}}, da det skal være muligt for artikelforfatteren selv at bestemme, hvis der kun er få kildehenvisninger. --PhoenixV 13. aug 2007, 21:13 (CEST)

Kan man mon ikke lave et eller andet css trick? Jeg synes det er problematisk hvis vi ikke vælger en måde at gøre det på og så holder os til det. --Morten LJ 13. aug 2007, 21:37 (CEST)

Du kan ikke få CSS til at tælle antallet af kildehenvisninger, nej. Noget avanceret JavaScript kan nemmere klare det, men jeg er ikke tilhænger af at fylde Wikipedia med al den kode (heller ikke selvom det kun ligger i headeren, som man normalt ikke ser noget til). --PhoenixV 13. aug 2007, 21:47 (CEST)

Spørgsmålet gik ikke på om noget med at tælle henvisninger, men er det rent faktisk muligt at lave en skabelon, hvor scrollboksen bliver vist i IE, men ikke i Firefox. Jeg er personligt stor modstander af scrollboksen, men kan godt se at den kan være praktisk hvis du har en kæmpe liste med referencer; et problem du ikke har i samme stil i Firefox, da man der kan lave kolonner. Derfor syntes jeg det vil være smartest, hvis man kunne vælge at sige at i IE har man scrollboksen, mens man i Firefox ikke har scrollboksen. Med hensyn til antallet af referencer vil man jo så kun bruge denne skabelon når der f.eks. 40+ fodnoter.--Peter Andersen 13. aug 2007, 21:56 (CEST)

Jeg svarede da på dit spørgsmål ovenfor, Peter Andersen. CSS kan ikke skelne mellem IE og Firefox, men JavaScript kan. Igen: Jeg synes, det er åndssvagt at spamme mere og mere kode. Vi må holde os til den simple løsning, og det er at have to skabeloner med klare retningslinjer for hver, og der skal ikke skelnes mellem IE og Firefox eller fremtidige browsere for den sags skyld. --PhoenixV 13. aug 2007, 22:07 (CEST)

CSS kan faktisk godt skelne mellem firefox og ie, det kræver bare nogle hacks, jeg kender dog ikke så meget til det og jeg ved ikke om det kan bruges i dette tilfælde. --Morten LJ 13. aug 2007, 22:10 (CEST)

Det har du sørme ret i, Morten LJ: [2]. Det er sgu for længe siden, jeg rigtig har lavet noget webdesign. Men så kan man altså sagtens kun bruge CSS til at lave skabelonen. --PhoenixV 13. aug 2007, 22:15 (CEST)

Jeg har lavet et /eksempel, i Firefox er det 2 kolonner, i IE er det en scrollbox. --Morten LJ 13. aug 2007, 22:20 (CEST)

Det er godt lavet, men jeg stemmer stadig imod det. Vi behøver ikke skelne mellem browsere. Hvis nu scrollbokskanten gøres lysegrå, er den ikke så grim at se på (og det rimer). --PhoenixV 13. aug 2007, 22:21 (CEST)

Jeg syntes det er noget fis at skulle skelne mellem browsere. Målet må være at få så ens et udseende i alle browsere som muligt, inden for de grænser de anvendte standarder tillader det. Desuden kan det - på sigt - give et større vedligeholdelsesarbejde hvis der er IE-udgaver og FF-udgaver; især hvis det her kan blive en form for præcedens :( I øvrigt mener jeg ikke der er nogen grund til at lave den boks i første omgang; jeg mener at referencelisten kommer som en naturlig forlængelse af selve artiklen. --Hebster 18. aug 2007, 15:52 (CEST)

Hvorfor er det fodnoterne skal gemmes væk? --Morten LJ 13. aug 2007, 22:27 (CEST)

Jeg synes, at en scroll-boks, som den ses på solen er en ret lækker løsning. Det ser godt ud, og det gør siden mindre lang. Det er naturligvis kun den god idé at have en sådan scroll-boks på sider med mange henvisninger. Fx artiklen ungdomshuset kunne godt trænge til en.--ThePhasmid 18. aug 2007, 15:06 (CEST)

Og det er jeg så dybt uenig i. --Lhademmor 18. aug 2007, 19:20 (CEST)

Specielt når man bruger f.eks. Firefox, som kan finde ud af at vise flere kolonner. --Broadbeer, Thomas 18. aug 2007, 20:05 (CEST)

Kunne man så ikke lave et kompromis, hvor man, med en skabelon, man opstillede referencerne på kolonner, evt. med FierFox som forbillede? Det ville gøre det nemmer at overskue referencerne og gøre referencelisten mindre. Samtidig ville det skabe et mere ensartet layout i de to browsere. Nu har jeg ikke selv set, hvordan det ser ud i FierFox, skal det lige siges.--ThePhasmid 18. aug 2007, 20:34 (CEST)

Er det så her jeg skal opfordre dig til at downloade den... :-P --Broadbeer, Thomas 18. aug 2007, 21:45 (CEST)

2017

• Sir48 (Thyge) oprettede denne indslag den 12. aug 2007

Jeg har oplevet samme problem at på nogle steder jeg har placeret den (uden en kasse omkring den) blev fjernet igen. Jeg vil rejse forslaget igen, da jeg synes at det er pænere en en artikel der er dobbelt så langt end den ville være hvis reference afsnittet ikke fyldte så meget. Er meningen stadig sådan?  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 8. feb 2017, 22:30 (CET)

• se Denne redigering til forslag. Og denne eksempel når man klikker på en reference i artiklen.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 8. feb 2017, 22:35 (CET)

Et gennemgående træk i mega-diskussionen Wikipedia:Landsbybrønden/dokumentationsafsnit var at adskillige modvilje udtrykte mod fast størrelse på afsnittet med <references> selvom man ikke kunne blive enige om afsnittets foretrukne navn. Jeg fornemmer ingen konsensus om afsnit med fast højde, snarere tværtimod og foreslår at ændringen i artiklen USA omgøres igen. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. feb 2017, 08:15 (CET)

Problemet er at ingen gider at scrolle hele sider ned, for at komme til Eksterne henvisninger, Litteratur, etc. når der er 200 referencer. Man kunne sætte et minimum antal til før man må bruge det. Og afstanden kan selvfølgelig aftales.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 9. feb 2017, 09:38 (CET)

Jeg synes at problemet er at det er svært at få et samlet overblik over noterne/referencerne/henvisningerne når man kun kan se et lille udsnit ad gangen. Det virker også som om vi nedprioriterer og ikke lægger vægt på kildehenvisningerne. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. feb 2017, 10:00 (CET)

Jeg bryder mig ikke om scrollboksen. Jeg finder det forstyrrende at skulle scrolle på flere forskellige niveauer på en side. I øvrigt enig med Kartebolle. --Cgt (diskussion) 9. feb 2017, 10:10 (CET)

Enig med Cgt. Rmir2 (diskussion) 9. feb 2017, 10:12 (CET)

Enig - ingen scrollboks. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. feb 2017, 18:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvordan laves en ny Wiki?

hvordan laver man en ny wiki som f.eks:

• Wikipedia
• WikiSource
• Wikibooks
• osv.

håber der bliver svaret! for har en rigtig fed idé til en ny wiki! Jakob 18. aug 2007, 12:57 (CEST)

En side at starte på er m:MediaWiki --Sir48 (Thyge) 18. aug 2007, 15:45 (CEST)

Du kan evt. også bruge Wikia --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 13:10 (CEST)

Hvis du vil foreslå et nyt projekt på linje med wikipedia, wikisource og så videre, så kan du gøre det her m:Proposals for new projects - men forvent eventuelt at nogen andre allerede har foreslået det :) --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 19. aug 2007, 18:45 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fejlagtigt anvendt bindestreg, når der skal anvendes tankestreg

Jeg kan se, at dette emne har været oppe at vende tidligere, men jeg har ikke set nogen brugbar konklusion. Problemet er, at der i stort omfang i samfundet i almindelighed – og på den danske Wikipedia i særdeleshed – benyttes bindestreger, hvor der rettelig skal benyttes tankestreger. Det er oftest tilfældet ved indskudte sætninger, hvor man – ofte af uransagelige årsager – har fravalgt at benytte komma. Det sker dog også i andre situationer.

Ville det letteste ikke være, at man fik en bot til automatisk at korrigere denne uønskede udstilling af mangel på dannelse. Hov. Det lød måske lidt hårdt. Sarkasme er vel tilladt, trods alt. --Law Lord 25. aug 2007, 18:03 (CEST)

Om det er sarkastisk eller ej så er der jo ikke nogen grund til at nedgøre de andre skribenter på den måde vel? Med hensyn til at køre det som et bot-job: For at det kan lade sig gøre er det essentielt at kunne formalisere de ændringer der skal laves. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det skal gøres da det nok ikke går bare at erstatte alle bindestreger med tankestreger. --Morten LJ 25. aug 2007, 18:12 (CEST)

Jeg er helt enig med dig. Sarkastisk humor bør man begrænse til et forum, hvor man er sikker på, at den ikke tages ilde op. Dog er det jo en så almindelig fejl, at jeg ikke kunne tænke mig, at nogen følte sig specielt stødt. Det er jo desværre også så almindeligt at gå over for rødt lys, at folk heller ikke har nogen som helst skam i livet, når de begår en sådan kriminel handling. Dog skal de to handlinger i øvrigt ikke sammenlignes, da det kun er lovovertrædelsen, som efter min opfattelse er moralsk forkastelig. For at opsummere, så giver jeg dig altså ret, men med det forbehold, at jeg på ingen måde havde forsæt til at nedgøre nogen specifik skribent, hvorfor ingen med rette kan føle sig stødt.
Man kunne vel indstille robotten til at erstatte alle bindestreger, som har et mellemrum på hver side? --Law Lord 25. aug 2007, 18:36 (CEST)

En dygtig programør vil kunne lave et script der vil kunne konstatere en dato på hver side af " – " og i de tilfælde udskifte til m-stregen. Uden dato tjek rescikere man at lave nye fejl eller andre fejl støre. Spørsmålet er om man vil priotere udskiftningen.--Jan Friberg 25. aug 2007, 18:42 (CEST)

I øvrigt kan jeg se, at du har ændret mine tankestreger i artiklen Voldtægt. Gjorde jeg det forkert da? Jeg var (og er vel egentlig stadig) af den opfattelse, at en rigtig tankestreg angives med følgende: & # 8 2 1 1 ; – blot uden mellemrum mellem hvert enkelt tegn. Er vi uenige om det da? --Law Lord 25. aug 2007, 19:41 (CEST)

Der står noget om hvilken tankestreg der er "den rigtige" her: WP:S#Biografier, øjensyneligt skal man ikke bruge html-koder men i stedet trykke på stregen ved siden af "Indsæt:" i den boks der er nede under "gem side"-knappen når man redigerer. --Morten LJ 25. aug 2007, 20:05 (CEST)

På wikipedia bruger vi utf-8 tegnsættet og ikke html-koder når det er muligt derfor skal stregen som Morten skiver fås ved at klikke på den lige efter indsæt bruges. Jeg kom fejlagtigt til at vælge en længere steg først da der i mit redigerings felt ikke er forskæld på - og – hvilket er død irriterende.--Jan Friberg 25. aug 2007, 20:13 (CEST)

I orden. Tak. --Law Lord 25. aug 2007, 20:16 (CEST)

Jeg bruger bare – som tankestreg. Er det forkert? --PhoenixV 25. aug 2007, 20:25 (CEST)

Ja i principet men resusltatet bliver det sammme.--Jan Friberg 25. aug 2007, 20:49 (CEST)

På HTML 4.01 Character Entity References står der, at – og – giver samme tegn, nemlig n-bindestreg. Så det jeg gør er vel så lige så rigtigt (eller forkert), som det PhoenixV gør? Er det ikke bedre at bruge HTML end et tegn, som er afhængig af browseren? Jeg er lidt forvirret vedr. dette emne nu. --Law Lord 25. aug 2007, 23:24 (CEST)

I min browser får den samme længde som bindestreg dvs. kortere end tankestreg (– hhv. —). Og her er vi ved sagens kerne. Der er ingen tvivl om, at der en vigtig tegnsætningsforskel i brugen af henholdsvis bindestreg (–) og tankestreg (—). Populært sagt binder den første ord sammen, mens den anden holder dem adskilt.

Men det er nok de færreste, der er klar over forskellige i længden, hvilket egentlig ikke er så sært, for når man skriver i hånden, er forskellen jo nærmest usynlig. Og på et almindeligt tastatur er kun bindestregen til rådighed, hvorfor den naturligt bliver benyttet. Ja det er forkert, men det er som nævnt nok de færreste, der er klar over det. Bevares, det ser bedre ud med en rigtig tankestreg, men selv om der bruges en bindestreg, går det jo ikke udover meningen i teksten, så længe der er de behørige mellemrum på hver side af stregen.

Men jvf. Diskussion:E-mail så er Wikipedia ikke beregnet til at diskutere stavemåder, tegnsætning osv. men til at skrive artikler om alverdens emner. Herunder selvfølgelig også bindestreg og tankestreg, men bortset fra disse er diskussionerne om brugen af disse egentlig uvedkommende. Vi kan alligevel ikke gøre folk til bedre stavere og tegnsættere, hvis de ikke selv vil. Og det er jeg altså bange for, at der ikke er ret mange der vil, selvom det unægteligt ville være rart, hvis de ville. --Dannebrog Spy 25. aug 2007, 20:56 (CEST)

Du fik vist selv lavet en fejl. For at tydeligøre hvad der er hvad

* - er en bindetreg

* – er en n-tankestreg som er den der skal bruges i datointervaler

* — er en m-tankestreg som vi ikke normalt bruger

--Jan Friberg 25. aug 2007, 21:10 (CEST)

Måske var det en ide at fjerne "—" fra stavepladen i bunden hvis det altså er rigtigt hvad du siger Jan :-) --Morten LJ 25. aug 2007, 21:32 (CEST)

Jeg prøvede lige at trække Jans udmærkede oversigt ind i min standardteksteditor, og med Courier New er bindestreg og n-tankestreg uhyggeligt ens, mens m-tankestregen er lidt længere (og ikke ret pæn). --Palnatoke 25. aug 2007, 21:35 (CEST)

Du skriver ellers ovenfor, at vi bruger m-stregen ved datoer..? Det er lettere forvirrende. Uanset hvad er hvad man har skrevet i artiklen tankestreg vel korrekt – nemlig at man i betydningen "fra ... til" vil bruge bindestreg, medmindre der er tale om særlig lange ord eller talangivelser. Denne regel er i øvrigt taget direkte fra retskrivningsordbogens §57.9. I denne artikel skrives i øvrigt også &ndash; og &mdash;, hvilket rent teknisk kan være lige så godt som at skrive &#8211;. If. førnævnte artikel, er det n-streger, der skal i brug i vore artikler, og det er da også, hvad RO gør (se §55 om tankestreg). At finde forekomster af "mellemrum bindestreg mellemrum", som Bruger:Law Lord foreslår, ville være en mulighed – jeg ved ikke, om man kan komme ud for tvetydigheder på den måde. --Pred (diskussion) 25. aug 2007, 22:03 (CEST)

Nej. Der er den grundlæggende forskel, at der i diskussionen om stavemåden af e-mail var to (i Wikipediaforstand) korrekte stavemåder. Retskrivningsordbogen dikterer her meget præcist den typografiske forskel på bindestreg og tankestreg, og brugen er derfor ikke uvedkommende. Om den er en prioritet er så en helt anden ting. --Pred (diskussion) 25. aug 2007, 22:13 (CEST)

Jeg har tidliger skrevet at vi skulle bruge m-stregen det var en fejl det er n-stregen vi skal bruge. Problemet er at den skriftype min firefox bruger i redigeringsfeltet(CourierNew) har tegn der ligner hinanden på en prik mens Ariel som wp normalt bruger i artikler har stor forskeld. Derfor trode jeg i min naivitet at – var en m-streg.--Jan Friberg 25. aug 2007, 22:19 (CEST)

Heh, sandt, de er næsten ens. Af den grund synes jeg også, man kunne foretrække at bruge koden "&ndash;" frem for UTF-8-tegnet "–", da det ville eliminere den slags forvirringer. Det ville også være lettere at søge på &ndash;, hvis man skulle have brug for det. Omvendt kan det, at der pludselig står kode midt i teksten måske virke forvirrende for en ny bruger, men til gengæld vil nye brugere så også bemærke, at der er forskel på stregerne. Jeg ved ikke, om der er andre argumenter for eller imod, der vejer tungere. --Pred (diskussion) 25. aug 2007, 23:03 (CEST)

Jeg synes i hvert fald, at m-bindestregen (den lange) bør fjernes fra indsætningspladen, da den aldrig benyttes på dansk. Herudover synes jeg egentlig det er smartest at gøre som PhoenixV gør med at skrive –. Hvad er grunden til, at man "foretrækker" det andet på Wikipedia? Jeg er lidt forvirret vedr. dette emne nu. --Law Lord 25. aug 2007, 23:24 (CEST)

– er en html-kode. Det betraktes normalt her på WP for dårlig stil at bruge html-koder. Desuden er en tankestreg en del af indholdet i artiklen. Det html vi normalt bruger er formatering. Det betyder at man ikke længere kan tage kilden og strippe den for koder og derefter anvende den i andet formål. Der findes også koder for æ,ø og å, skal vi også til at bruge den så folk uden dansk tasteturlayout kan være med?--Jan Friberg 26. aug 2007, 00:02 (CEST)

Værende oprindelig forfatter til både tankestreg og bindestreg må jeg vel hellere komme med min holdning (da disse artikler blandt andet bruges til argumentation).

Personligt bruger jeg – når jeg indsætter tankestreger – og jeg sørger for altid at bruge denne, hvor den hører til. Men at bruge det rigtige tegn frem for html-entiteten ville da være absolut det "reneste".

M-tankestregen kan bruges i stedet for N-tankestregen ved indskudte sætninger eller som bindeled—men kun hvis begge mellemrum samtidig fjernes. Jeg synes det er umådeligt grimt og vil derfor fraråde det. Og derfor også støtte, at den

Mht. brugen af tankestreg eller bindestreg ved intervaller har jeg ikke så nært et forhold til. At udskifte bindestreger med tankestreger i alle indledende årstalsintervaller (ofte i starten af biografier) vil absolut være ladsiggørligt bot-arbejde. Det vil tage lidt tid, men vil bestemt kunne lade sig gøre. Jeg tror dog stadig at nye artikler af langt de fleste bidragsydere vil blive skrevet med bindestreger i dato-intervallerne.

Og til sidst, grunden til at HTML er et dårligt format er jo, at hvis nogen vil "planke" artikler til en bog eller andet, så skal de først erstatte alle html-entiteter med deres unicode-ækvivalens og så bruge det hvor de vil. I et DTP-program har man jo ikke den slags i18n-problemer :) --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 28. aug 2007, 14:48 (CEST)

Kan jeg konkludere, at der i hvert fald er konsensus for at fjerne m-bindestregen fra insætningsmenuen? --Law Lord 28. aug 2007, 16:47 (CEST)

Det ser sådan ud, ja. Apropos brugen af tankestreg som bindestreg, vil jeg tillade mig at citere RO:

"Bindestreg kan bruges til at betegne betdningen 'fra ... til' eller 'mellem ... og' i udtryk som

en returbillet København-Århus

åbent mandag-fredag 9-16

200-300 deltagere.

Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:

juleaften – helligtrekongersdag

24. december 1994 – 6. januar 1995.

Se også § 60.4",

så ved tidsintervallerne kunne man sagtens ændre dem. Law Lord foreslog først, at man erstattede alle bindestreger, der omgives af mellemrum, og det kunne man vel også sagtens bott. Sådanne bør vel altid være tankestreger? Jeg kan ikke komme på modeksempler. --Pred (diskussion) 28. aug 2007, 16:59 (CEST)

Den bot, der skal stå for det, kommer til at arbejde til evig tid - eller i hvert fald indtil der bliver indført tankestreg på computertastaturer... --Dannebrog Spy 28. aug 2007, 17:08 (CEST)

Det samme gør de wikipedianere, der korrigerer sprog og grammatik, indtil folk indarbejder den slags kontroller i deres redigeringer, men det forhindrer ikke wikipedianerne i at gøre det. --Pred (diskussion) 28. aug 2007, 23:09 (CEST)

En plads på tastaturet er ikke nødvendig. Fx tekstbehandlingsdelen af OpenOffice.org indsætter automatisk en tankestreg, hvis man indtaster en fritstående bindestreg, dvs. at resultatet vil som regel blive korrekt, uden at brugeren overhovedet kender til reglerne om bindestreg og tankestreg. Man kan håbe, at browsere med tiden vil få samme funktionalitet. I samme boldgade er automatisk stavekontrol, der formentlig også bidrager til at nedbringe antallet af stavefejl i artikler, efterhånden som funktionaliteten bliver mere udbredt i browsere.--C960657 31. aug 2007, 23:20 (CEST)

Hvem sørger for, at m-bindestregen bliver fjernet fra indsætningsmenuen? Herudover kan jeg godt se, at det mest rigtige må være at sætte tankestreger ind fra menuen, så det gør jeg fremover. --Law Lord 29. aug 2007, 16:39 (CEST)

m-stregen er nu væk.--Jan Friberg 31. aug 2007, 23:41 (CEST)

Kunne en bot ikke gøre følgende, først køres alle artiklerne igennem efter Law Lords metode. Dernæst køres scriptet med jævne mellemrum på databasen, scriptet skal finde bindestreger men vigtigere endnu, ophavsmændene til bindestregerne skal findes. Herefter kan de notificeres på deres diskussionsside med en skabelon der forklarer om korrekt anvendelse af bindestreg/tankestreg. (Jeg ved ikke om denne model er teknisk mulig eller for besværlig). --Morten LJ 1. sep 2007, 09:59 (CEST)

Må jeg være fri, jeg skal ikke nyde noget af belæringer om, at jeg partout skal skrive en hel kode for at få en streg frem, jeg lige så godt kan få frem ved et enkelt tastetryk på tastaturet. Ja jeg ved godt at den er kortere end den rigtige, men som jeg allerede har påpeget, så findes tankestreg ikke på et normalt tastatur. Og det er altså normale tastaturer, de fleste skribenter benytter. Og det går jo ikke udover meningen, at stregen er kortere, når blot sammenhængen er rigtig, ligesom der jo heller ikke er nogen, der er i tvivl om, at f.eks. km2 er det samme som km². Og ja det er det sidste, der er det rigtige, men det første folk kan skrive uden at skulle rode rundt i stavepladen efter dette eller hint mærkværdige specialtegn, som tastaturfabrikanterne af uransagelige årsager ikke har fundet det værd at medtage.

Så drop skabelontanken, det er allerede svært nok at lære folk at kategorisere og opsætte artiklerne fornuftigt. Der er absolut ingen grund til at skræmme folk med endnu flere belæringer. --Dannebrog Spy 1. sep 2007, 16:16 (CEST)

Jeg ser heller ingen grund til at oplyse brugerne. Det gør vi jo heller ikke, hvis de eksempelvis staver et ord forkert. Hvis en bruger har bidraget til en artikel, er der også en god sandsynlighed for, at han eller hun overvåger artiklen, og således vil se, hvordan man laver tankestregen. Men ja, lad os få bottet Law Lords forslag. --Pred (diskussion) 1. sep 2007, 16:36 (CEST)

Botten (eller hvem der nu gør det) kan evt. i beskrivelsesfeltet for ændringen henvise til en side, der forklarer forskellen på de to slags streger. Ellers kan det godt være svært for folk at se, hvad det er, der er blevet ændret.--C960657 1. sep 2007, 17:06 (CEST)

Jeg har kigget på pywikipedia replace scriptet og fundet en løsning der virker. MEN det går ikke at lave en direkte udskiftning før artikler som Robin Hood - Den Fredløse, og redirects, er blevet renset for bindestreger i titlen, da det vil skabe en række røde links.--Jan Friberg 1. sep 2007, 18:13 (CEST)

Alle disse forekomster burde vel også være til at finde på bottet vis? --Pred (diskussion) 8. sep 2007, 01:36 (CEST)

Jo at finde er de nok. Men der kommer jo nye problemer med at rette den da nogle af den er oficelle navne. Jeg er dog kun personligt istand til at finde fejlen i teksten og rette den med en bot.--Jan Friberg 8. sep 2007, 10:58 (CEST)

Jeg kan ikke forestille mig at der er officielle navne af typer X - Y hvor det er væsentligt at skelne mellem bindestreg og tankestreg. Men hvis vi kan få en liste frem ved hjælp af en bot, skulle det være muligt at løbe den igennem og se om der er artikler der ikke bare kan flyttes. -- JGC 8. sep 2007, 11:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Britiske regeringsbilleder fra 2. Verdenskrig

Jeg faldt ved et tilfælde over lidt billeder taget i Danmark af britiske militærfotografer efter 2. Verdenskrig (http://www.iwmcollections.org.uk/qryPhotoImg.asp , skriv "Denmark" eller "Danish" i "subject" feltet). Så vidt jeg kan se er det ok at opfatte dem som PD efter britisk lov fordi det er regeringsmateriale taget før 1957, jf. commons:template:PD-BritishGov. Indscanning som sådan giver heller ikke nogle rettigheder efter britisk lov, og en norsk editor har uploadet tilsvarende norske billeder til Commons (Commons:Category:Occupation of Norway by Nazi Germany) men hvad skal vi mene om den slags iht. dansk lov? Valentin 25. aug 2007, 18:56 (CEST)

For at være sikker mener du så at der kan være et problem fordi de er taget på dansk grund? Jeg mener dog ikke det er noget problem hvis de er frigivet/udgivet af den britiske stat. Det er jo de britiske stat der selv har besluttet af de skal være PD.--Jan Friberg 25. aug 2007, 20:25 (CEST)

Ja, det jeg tænker på er at billederne er taget på dansk grund. Både DK og UK anerkender "rule of the shorter term" men den virker kun til vores fordel hvis vi anser disse billeder for at være britiske og ikke danske. Iflg. en mail jeg er faldet over senere her til aften, så ser det ud til at briterne ikke selv anser gamle Crown Copyright billeder for at være et problem.[3]. Dansk lov vil være et problem, hvis vi anser billederne for 1) at have værkshøjde samt 2) hjemmehørende i DK. Hvis vi ikke anser dem for at være underlagt begge kriterier, så er de PD enten pga. engelsk lov eller pga. 50-års reglen for simple værker. Jeg hælder selv i retning af at sige at det må være briternes politik der er den afgørende faktor, men jeg vil gerne have lidt input fra nogle af jer andre før jeg evt. uploader dem. Valentin 26. aug 2007, 00:24 (CEST)

Jeg kan ikke se at det er et problem. Hvis vi betragter den britiske stat som et firma så ejes rettighederne af dette firma. Hvis firmaet firgiver sine billeder under PD så er billederne PD(hvis man kan og det kan en stat jo vedtage). Det må da betyde at de er frigivet ligesom jeg kan frigive mine bileder.--Jan Friberg 26. aug 2007, 01:13 (CEST)

Den analogi havde jeg ikke tænkt på, men den giver mening. Omvendt plejer dansk lov så vidt jeg husker ikke at fungere på den måde mht. til bestilte værker, så muligvis kunne fotograferne enkeltvis have en eller anden form for teoretiske rettigheder i Danmark. Omvendt har deres "arbejdsgiver" fraskrevet sig selv retten til at håndhæve ophavsretten både hjemme og i udlandet, og britisk lov fjerner i sig selv fotografernes mulighed for at håndhæve noget som helst på britisk område. Og hvis vi siger at britisk lov er det afgørende, så gælder "rule of the shorter term" også for Danmark. På det grundlag er det nok inden for rimelighedens grænser at sige at de er PD også i DK pga. rule of the shorter term. Valentin 26. aug 2007, 01:38 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Retten til at forsvinde som dug for solen

Jeg har rodet lidt med at slette alle spor mellem min identitet og mit brugernavn herinde. Det er ikke gået så godt ... Så nu vil jeg prøve at få en konto (dog ikke denne) slettet. Hvordan beder jeg om det? Jeg fandt intet svar på da:Wikipedia. Jeg fandt lidt på en:Wikipedia, hvor der på siden User page står, at man kan benytte skabelonen Skabelon:Db-userreq. Den kan dog ikke benyttes på en dansk brugerside, så vidt jeg kunne sjusse mig frem til. Der stod også noget spændende på siden Right to vanish. --Law Lord 26. aug 2007, 03:53 (CEST)

Du kan ikke slette alle spor - hvis folk er ihærdige nok, skal de nok få koblet dit brugernavn og din identitet. Der er forskellige tricks, som kan gøre det mindre indlysende, hvem du er:

1. Du kan skrive om noget andet end dit fag
2. Du kan finde de artikelversioner, der afslører din identitet, og få en administrator til at slette dem
3. Du kan bede Google og The Wayback Machine om at fjerne alle henvisninger til dig

Den første mulighed kan du selv klare; de to andre kræver at du aktivt overbeviser nogen om at det er umagen værd (og at det er praktisk muligt). --Palnatoke 26. aug 2007, 07:50 (CEST)

Hvis du gerne vil forsvinde vil jeg anbefale dig at oprette en helt ny bruger og ikke referere til din gamle identitet på nogen måde. Denne metode sikrer din nye bruger fuldstændig anonymitet. Pt er der 3 brugere (check users) på den danske Wikipedia som vil kunne se din IP-adresse og på den måde finde frem til dig, men de må kun benytte denne mulighed i ganske særlige situationer som du næppe vil komme ud for, samtidig holder de øje med hinanden således at reglerne bliver overholdt. --Morten LJ 26. aug 2007, 09:14 (CEST)

Jeg har slettet historikken på din brugerside således at man i hvert fald ikke kan finde din identitet der. --Morten LJ 26. aug 2007, 09:18 (CEST)

Det var lige præcis det, jeg ønskede. Tak! Du er ikke helt tabt bag en vogn. --Law Lord 26. aug 2007, 11:04 (CEST)

Hehe, nej nok ikke helt ;-) Du skal dog være opmærksom på at den ihærdige bruger stadig vil kunne finde din identitet, fx via din engelske brugerside eller de logs vi fører, men med tiden skal man altså være meget ihærdig. Jeg håber vi har fået dæmmet op for noget af chikanen. --Morten LJ 26. aug 2007, 11:48 (CEST)

En anden ting, der nok i øvrigt ville kunne hjælpe, ville være, ikke at linke til artikler, der kæder dit nuværende brugernavn sammen med din virkelige identitet. Jeg ved ikke, om det ville være modstridende med Wikipedias ikke-sletningspolitik at fjerne disse link, men mon ikke, der ville kunne gøres en undtagelse, hvis der var tale om, at en af vores brugere blev udsat for chikane?--ThePhasmid 26. aug 2007, 12:21 (CEST)

Jo, jeg ville jo være glad, hvis der kunne gøres en undtagelse. Imidlertid lader det desværre til, at brugeren Anders Wegge Jakobsen har besluttet, at han vil sabortere mit forsøg på at bekæmpe chikane. Som en ekstra bonus har han tilføjet en beskyldning om skizofreni (med andre ord beskyldt mig for at være sindslidende). Uden at gå ind i en diskussion om, hvorvidt den slags beskyldninger er strafbare (det er de), så vidner det efter min opfattelse ikke om anstændighed end sige nogen som helst skam i livet. Det hjælper jo desværre ikke, at flere brugere (bl.a. Morten LJ) hjælper mig med mit ønske om privatliv, når brugere som Anders Wegge Jakobsen saborterer. --Law Lord 26. aug 2007, 19:53 (CEST)

Law Lord: Det er udfald som dette du skal holde dig fra, "be the bigger man" er mit bedste råd. --Morten LJ 26. aug 2007, 19:56 (CEST)

Råd modtaget. Tak. --Law Lord 26. aug 2007, 20:02 (CEST)

Hvis du ønskede privatliv, skulle du have tænkt dig om - det er et simpelt valg: enten er man anonym på nettet eller også er man ikke. Hvis man først har koblet online- og offline-identitet, er løbet kørt. --Palnatoke 27. aug 2007, 15:13 (CEST)

Det synspunkt, du giver udtryk for, er i strid med de grundlæggende synspunkter på siden Right to vanish. Af den grund er jeg sikker på, du har forståelse for, at jeg tager den pågældende side alvorligt i stedet for dine skriverier. --Law Lord 27. aug 2007, 15:25 (CEST)

Hvilke "grundlæggende synspunkter" mener du at kunne udlede af den side? --Palnatoke 27. aug 2007, 17:09 (CEST)

Du hævder, at "løbet er kørt", når man én gang har valgt et brugernavn, som er identisk med ens rigtige navn. På Right to vanish er der et link til Meatball Wiki: RightToVanish, hvoraf fremgår, at der er en række saglige grunde til, at man på et senere tidspunkt måtte ønske at ændre sit brugernavn til et, der er forskelligt fra ens rigtige navn. En af grundene på listen er den grund, som jeg har angivet: Risici ændrer sig:

"Risks change: both actual risks, and the perception of risks. Perhaps I've had a run-in with a stalker, and I no longer feel safe here (WhatIsaStalker, UserStalking). Another thing that can significantly increase risk is becoming well-known, and thus in the public eye. For most people being boring is a good defence of their privacy, but celebrities lose that protection."

Derfor taler siden altså for det grundlæggende synspunkt, at løbet ikke er kørt, når man først én gang har valgt samme brugernavn som sit rigtige navn. Det er altså et grundlæggende synspunkt, som er direkte i modstrid med din påstand. --Law Lord 27. aug 2007, 18:54 (CEST)

Nu har jeg ikke læst nogle de engelske politiker, men som jeg ser det har du en nem løsning:

1. Nu angiver på din brugerside, at du gerne vil have din brugerkonto permanent blokeret. (For at undgå en senere beskyldning for brug af sokkedukker)
2. Efter at have ventet et stykke tid (ellers kan en observant bruger nok finde dig) opretter du en ny konto med et brugernavn der ikke relaterer til de to brugernavne du benytter i øjeblikket.

--Broadbeer, Thomas 27. aug 2007, 19:31 (CEST)

Det har du helt ret i. Der er dog en del ulemper i det forslag, selvom jeg er enig med dig i, at det ville være effektivt. Foreløbig håbede jeg på, at det ville give tilstrækkelig anonymitet at slette sporene mellem min tidl. konto og min nuværende. At få den tidligere konto blokeret er ikke så dejligt, da diverse "mennesker" på diskussionsfora så bruger det faktum, at kontoen er blokeret, som endeligt "bevis" på sandhedsværdien i de groft ærekrænkende sigtelser, de tidligere er fremkommet med. --Law Lord 27. aug 2007, 20:29 (CEST)

At man på Meatball mener noget, gør det jo ikke til politik hér - og det er da rigtigt, at man kunne ønske sig at de personlige data, man har lagt ud, kunne trækkes hjem igen, men det kan man altså ikke. Som jeg læser Meta-siden, handler den i øvrigt ikke om at man har en egentlig ret til at forsvinde, men at man kan tage en række initiativer, hvis man ønsker at forlade projektet. Den handler således ikke om din situation, hvor du ønsker at fortsætte under et andet navn. Jeg kan desuden fortælle dig, at der i alt fald er tre andre med dit for- og efternavn. --Palnatoke 28. aug 2007, 08:23 (CEST)

Din tolkning af de pågældende sider har ikke hold i virkeligheden, hvorfor jeg desværre finder dit input aldeles uanvendeligt. --Law Lord 28. aug 2007, 09:47 (CEST)

Jeg forslår at diskussionen stoppes da den er aldeles frugtesløs. Law Lord, hvis du vil have 100% anonymitet så gør som Broadbeer siger. Hvis du ikke gør det må du acceptere at du ikke er 100% anonym, dog forudser jeg at du om et par uger i praksis vil have anonymitet da det simpelthen er for besværligt at rode loglister igennem for at finde ud af hvem du er. --Morten LJ 28. aug 2007, 10:03 (CEST)

Enig. --Law Lord 28. aug 2007, 11:41 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Materiale fra Salmonsen

Jeg har et stykke tid undret mig over at den danske Wikipedia har ca. 150 artikler baseret på materiale fra 2. udgaven af Salmonsen (1915-30) (se: {{Salmonsens}}). Med fare for at gøre mig selv godt og grundigt upopulær: med hvilken begrundelse anser vi egentlig det materiale for at være PD? Runeberg har indscannet det, javist, men så vidt jeg kan se indeholder ophavsretsloven ikke nogen aldersgrænse af den slags som svenskerne uofficielt støtter sig til. Den findes i tysk lov, men jeg kan ikke finde en sådan i dansk lov, kun at loven siger at materiale er beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død, samt at ved værker skabt af flere i forening, så gælder den sidst levende forfatters dødsdag + 70 år. Det er endnu ikke sket for Salmonsens 2. udgave. F.eks. så døde redaktør Blangstrup midt i det nogen-og-tyvende bind, men efterfølgerne Johannes Brøndum-Nielsen og Palle Raunkjær døde først i hhv. 1977 [4] og 1980.[5] Artiklerne er normalt "underskrevet" med forfatterens initialer, og jeg er bange for at vi i det mindste er nødt til at kunne dokumentere at forfatteren af en givet citeret artikel faktisk har været død i 70 år, for at kunne bruge materialet. I modsat fald mener jeg at vi er nødt til at bede Schultz' Forlag om at frigive den til PD, og spørgsmålet er om de har nogen lyst til det. Det er lidt mere sandsynligt at første udgaven (1891-1911) måske kan være nået at blive PD, men hvis nogle af bidragsyderne kun var i 20'erne dengang så er det ikke for godt. Valentin 26. aug 2007, 18:16 (CEST)

Det er måske derfor Runeberg er gået i stå med at lægge den på nettet, og kun har oplagt de 7 første bind - Deres FAQ tyder på at de tjekker grundigt før de lægger tingene ud, og de 7 første bind er nok også de ældste, og dermed også med de ældste forfattere. Ifølge Runebergs side om ophavsret baserer de sig på samme regler som i Danmark og EU. En anden ting er at både indhold og sprog i Salmonsens er så forældet, at der før der kommer en ordentlig artikel ud af det, kræves der i de fleste tilfælde en grundig omskrivning og redigering, og oplysningerne har de jo ikke ophavsret på. -- Nico 26. aug 2007, 18:58 (CEST)

Hvis svenskerne har samme regler som os, så må vi håbe at de har kontrolleret noget sikrere mht. deres indscanning af Nordisk Familjebok. I betragtning af hvor mange timer Runeberg har brugt på den, og hvor meget af den der har fundet vej til Commons og den svenske Wikipedia. Valentin 26. aug 2007, 19:36 (CEST)

Der har også være en lignende problemstilling med 1. udgave af Dansk biografisk leksikon jf. Wikipedia-diskussion:Kilder/Arkiv1#Runeberg.org, men det har vist løst sig selv med tidens gang. En forespørgsel til runeberg.org kunne måske efterhånden være sin plads. --Heelgrasper 27. aug 2007, 18:16 (CEST)

Det snærper da i den retning, men de bliver mindre end begejstrede hvis det viser sig at de har klokket i det med Salmonsen, Ugglan og/eller DBL. Men det ligner desværre en tanke at Runebergfolkene simpelthen lagde det hele på is da de begyndte at scanne Salmonsens supplementsbind ind, og opdagede at de 2 sidste redaktører døde for kun 30 år siden. Det der ærgrer mig mest er ikke at vi ikke har adgang til brødteksten, men mere at vi ikke har adgang til Salmonsens illustrationer. F.eks. leder jeg stadig efter et godt billede af Christian V's krone, for mit eget foto blev noget juks. Salmonsen har en glimrende tavle over de danske kronjuveler, men den er selvfølgelig ikke signeret.[6] Hvad gør man så? Går ud fra redaktøren, eller artiklens forfatter eller ... ? Jeg har tidl. indscannet et par illustrationer fra Salmonsen og uploadet dem til Commons men det var udelukkende fordi jeg kunne identificere tegneren. Hvis ikke det var fordi det var et kæmpearbejde, så ville det være relevant at prøve at skaffe kopier af listerne over bidragsyderne til førsteudgaven og så prøve at gå dem igennem vha. Kunstindeks Danmark eller lign.[7] Salmonsen indeholder såvidt jeg husker en liste over bidragsyderne i starten af hvert bind. Valentin 27. aug 2007, 21:55 (CEST)

Nico skrev ovan "Det er måske derfor Runeberg er gået i stå" -- nej, det har inget med copyright att göra. En vacker dag ska jag fortsätta scanna Salmonsen, och copyrighten är inte det som hindrar mig. -- När det gäller Wikipedia, så handlar det kanske snarare om att föråldrade fakta och ålderdomlig stil gör det olämpligt att kopiera text rakt av? Erfarenhet från Nordisk familjebok och svenska Wikipedia säger att upphovsrätten är det mindre problemet. --LA2 26. sep 2007, 23:56 (CEST)

Så vidt jeg ved gælder reglen for samleværker også for leksika, og så skal alle bidragsydere have været døde i mindst 70 år. Det kriterium lever Salmonsens 2. udgave ikke op til. Jeg har i øvrigt sendt Kulturministeriet en mail og bedt dem oplyse bl.a. hvilke ophavsretsregler der gælder for netop leksika. Men jeg har aldrig hørt om at der skulle være noget der bare minder om en 70-års grænse efter udgivelsesdato i dansk lovgivning. Valentin 27. sep 2007, 20:27 (CEST)

Anonyma verk, alltså sådana utan angiven personlig författare, f.eks. instruktionsboken för en bil, omfattas av upphovsrätt i 70 år efter utgivningsåret (lov om ophavsret, kap 4 § 63 stk 2). Och detta trots att det givetvis finns personer av kött och blod som har skrivit instruktionsboken. Om förlaget bestämmer sig för att trycka en ny upplaga av instruktionsboken, eller sälja rättigheterna till ett annat förlag, så går de inte i ny förhandling med var enskild författare, utan tar ensamt beslutet. Så gör man med en anonym förlagsprodukt, det som på engelska kallas "work for hire", men inte med ett verk av namngivna författare. -- Och likadant gör förlagen med konversationsleksikon. Min doktrin är att encyklopedier, tidsskrifter och aviser med ett stort antal personliga författare både kan och måste räknas som anonyma verk. Salmonsens konversationsleksikon är i realiteten, menar jag, en anonym produkt av förlaget, inte en personlig produkt av de medverkande författarna. --LA2 27. sep 2007, 21:15 (CEST)

Hvordan kan du nå frem til den konklusion, når forfatteren til hver enkelt artikel i Salmonsens er navngivet? Der kan jo ikke være den mindste tvivl om forfatternes identitet til de forskellige artikler. --Heelgrasper 27. sep 2007, 21:21 (CEST)

Jag ställer mig helt enkelt frågan: När blir det här verket fritt från upphovsrätt? Går det att avgöra? Det finns många författare i Salmonsen, många är namngivna, men inte alla. Och även där namnet är känt, är det inte säkert att identiteten och dödsåret är kända (vilken av alla Niels Nielsen är detta?). Om jag räknar efter § 63 stk 1 (samlingsverk), så blir det praktiskt ogenomförbart att avgöra när verket blir fritt. Om jag i stället räknar efter § 63 stk 2 (anonymt verk), så blir det trivialt enkelt att beräkna när verket blir fritt. Därför är det enda rimliga att räkna efter § 63 stk 2. Eftersom artikelförfattarna fick betalt av förlaget när artiklarna skrevs, en gång för alla, så orsakar jag ingen enskild författare någon ekonomisk förlust. Den enda "ägare" av upphovsrätt som kan väcka talan mot mig (take me to court) är förlaget. Och det har de uppenbarligen valt att inte göra, trots att det nu har gått flera år. Och jag tillämpar samma doktrin på tidsskrifter, som Teknisk Tidskrift, med samma goda resultat. --LA2 27. sep 2007, 21:40 (CEST)

Dit indlæg afføder nogle nye spørgsmål:

1)Hvilke artikler i Salmonsens har ikke angivet forfatterens identitet? Jeg er aldrig stødt på nogen, men det må du jo være.

2) Hvilken artikel har Niels Nielsen skrevet i Salmonsens? Jeg finder ham ikke i forfatterlisten.

3) Hvordan kommer du fra, at det er for besværligt for dig at finde dødsåret fra de enkelte forfattere til, at der så ingen ophavsretslig beskyttelse er? Deres navn og stilling er i hvert enkelt tilfælde oplyst og ud fra værkets tilblivelsestid kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være umuligt at finde frem til dødsår.

4) Hvor stammer dine oplysninger om aflønningen af forfatterne til Salmonsens fra? Det er nyt for mig.

5) Hvor finder du grundlaget for, at forfatternes aflønning har noget med den ophavsretslige beskyttelse at gøre? Jeg kan ikke finde den paragraf.

6) Skal de afsluttende bemærkninger forståes på den måde, at du på trods af forsikringer om, at teksterne er Public Domain reelt kører efter et "går det, så går det"-princip? I så fald vil jeg foreslå, at vi ikke længere ukritisk bruger værker fra Runeberg, da vi ikke kan stole på, at værkerne reelt er Public Domain. --Heelgrasper 28. sep 2007, 00:25 (CEST)

Jag har aldrig gett någon "försäkran" om att texterna i Projekt Runeberg är public domain. En sådan försäkran kan du aldrig få av någon. Upphovsrätten är (tyvärr!) ingen exakt vetenskap, utan hela området bygger på "går det så går det". Förlaget J. H. Schultz som gav ut Salmonsen kan ju (avsiktligt eller av misstag) ha piratkopierat en bild utan tillåtelse, och den egentliga rättighetsägaren kan i morgon anklaga både förlaget och mig – vi kan bara hoppas att detta inte sker. Om du kan hitta danska rättsfall eller annan dokumentation som visar att jag har fel, så är jag intresserad att lära mig. Leksikonförlagens ekonomiska historia är jag också intresserad av. Den är väl knappast dokumenterad i Wikipedia? Varför inte leta upp någon av Salmonsens artikelförfattare/rättighetsägare och uppmana dem att stämma mig inför domstol (sue me)! Men hittills har detta inte hänt, och därför är min digitalisering av Salmonsen och andra liknande verk en indikation på att "det går". Utan min insats skulle din osäkerhet vara ännu större. Jag menar att Salmonsen och Nordisk familjebok är så fria som de kan bli, men detta är bara min bedömning och inte en "försäkran". --LA2 28. sep 2007, 01:28 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Betawiki: better support for your language in MediaWiki

Dear community. I am writing to you to promote a special wiki called Betawiki. This wiki facilitates the localisation (l10n) of the MediaWiki interface. You may have changed many messages here on this wiki to use your language, but if you would log in to for example the English language Wiktionary, you would not be able to use the interface as well translated as here. Infact, of the 1793 messages in the core of MediaWiki, 1693 messages have been translated. Betawiki also supports the translation of messages of almost 80 extensions, with 984 messages (almost none af them have a Danish translation).

If you wish to contribute to better support of your language in MediaWiki, as well as for many MediaWiki extensions, please visit Betawiki, create an account and request translator priviledges. You can see the current status of localisation of your language on meta and do not forget to get in touch with others that may already be working on your language on Betawiki.

If you have any further questions, please let me know on my talk page on Betawiki. We will try and assist you as much as possible, for example by importing all messages from a local wiki for you to start with, if you so desire.

You can also find us on the Freenode IRC network in the channel #mediawiki-i18n where we would be happy to help you get started.

Thank you very much for your attention and I do hope to see some of you on Betawiki soon! Cheers! Siebrand@Betawiki 24. sep 2007, 11:26 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikelkonkurrence - pressekontakt

Ansvarlig for denne diskussion er Rasmus81. Der konkluderes på diskussionen senest 29. august 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

I løbet af de næste par dage skal vi reklamere for Wikipedia:Artikelkonkurrence, i den forbindelse er der to ting der lige skal afklares.
1. pressemeddelsen skal være helt klar, hvis I ikke har set den før, er I velkomne til at kigge den igennem, og komme med sidste øjebliks-ændringsforslag.
2. Der skal være et link klar fra forsiden direkte til artikelkonkurrencen. Linket skal være der før vi udsender pressemeddelsen. Jeg ved at Bruger:PhoenixV har arbejdet med noget, men det ville nok være smart lige at få det vendt her først.

I øvrigt vil jeg forsøge at få kontakt til diverse medier, i håb om at de måske vil skrive noget mere generelt om projektet. Når Politiken kan skrive side op og side ned om det temmelig ligegyldige fænomen Second Life, så må der vel også være plads til en lille artikel om wikipedia. mvh --Rasmus81 27. aug 2007, 16:08 (CEST)

Skal vi have den sitenotice eller ej? I så fald skal den formuleres nu. --Morten LJ 27. aug 2007, 16:28 (CEST)

Jeg synes afgjort vi skal have sitenotice. Helst tydeligt, uden at være for påtrængende. --Lhademmor 27. aug 2007, 18:47 (CEST)

Hvis nogen har brug for det har jeg stadig maillisten fra den sidste pressemeddelelse liggende fra 2-10-2006. Mvh Malene Thyssen 27. aug 2007, 19:52 (CEST)

Den kunne Rasmus nok være interesseret i. --Broadbeer, Thomas 27. aug 2007, 21:34 (CEST)

Jeg har lavet den sitenotice, diskussion om ordlyd bør nok føres på MediaWiki-diskussion:Sitenotice. --Morten LJ 27. aug 2007, 22:44 (CEST)

Her er mit forslag til forsidens udseende under artikelkonkurrencen: Bruger:PhoenixV/Sandkasse. --PhoenixV 28. aug 2007, 08:10 (CEST)

Konklusion: Pressemeddelse vil blive udsendt i morgen, og forsøg på at skabe generel kontakt til medier vil også begynde der. Jeg vil gerne opfordre folk til at deltage i konkurrencen, og til de næste par dage at udbrede kendskabet til konkurrencen andre steder på internettet i blogs og debatforaer. Med venlig hilsen --Rasmus81 30. aug 2007, 00:05 (CEST)

Tilføjelse til konklusion: Jeg indsætter den nye forside fra d. 1. september, eftersom ingen har brokket sig. --PhoenixV 30. aug 2007, 16:45 (CEST)

BROK: ;). Ville det ikke være en ide at lade boksen fylde helebredden. (Hvis ikke sætter du den bare ind). --Broadbeer, Thomas 30. aug 2007, 17:12 (CEST)

Hm, det tror jeg ikke kommer til at se så godt ud, da der jo ikke er så vildt meget tekst og det vil bryde forsidens todelte look. --PhoenixV 30. aug 2007, 17:14 (CEST)

Fint nok som jeg skrev :). Har desuden lavet en mere iøjefaldende sitenotice, som jeg synes skal stå i et par dage til de nærsynede journalister ;) --Broadbeer, Thomas 30. aug 2007, 17:26 (CEST)

Hermed en opfordring til alle om at hænge artikelkonkurrencens plakat op på relevante opslagstavler på fx uddannelsesinstitutioner eller lignende. --PhoenixV 2. sep 2007, 17:29 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Blokering af åbne proxy'er

Efter den seneste blokering af Bruger:Jhplong har vi igen set en opblomstring af vandalisme fra IPer der er forbundet med anonymiseringstjenester. Jeg skal selvfølgelig understrege at det ikke nødvendigvis er Jhplong der står bag den massive chikane, men ud fra timingen af blokeringen virker det oplagt. Se disse brugerbidrag:

• Speciel:Bidrag/80.74.144.85 - Åben proxy
• Speciel:Bidrag/74.208.14.63 - Åben proxy
• Speciel:Bidrag/66.79.171.101 - Åben proxy
• Speciel:Bidrag/87.106.79.223 - TOR node
• Speciel:Bidrag/208.53.131.46 - Åben proxy
• Speciel:Bidrag/66.79.171.101 - Åben proxy

Åbne proxyer er fundet her og TOR-noden er fundet Wikipedia:Tor-noder.

Begge former for anonymisering har ingen praktisk anvendelse i forhold til Wikipedia. Enhver bruger der ønsker at kunne redigere anonymt kan oprette en brugerkonto, og så garanterer Wikipedia (Wikimedia Foundation) for anonymitet. Se i øvrigt, Wikipedia-diskussion:Administratorer#Advarsel hvor emnet tidligere er taget op. Se også en:Wikipedia:WikiProject_on_open_proxies og meta:WM:NOP som er henholdvis en-wiki og meta-wikis sider om emnet.

På Wikipedia har vi et meget gennemsigtigt system hvor alle kan se hvordan administratorerne bruger deres ekstra muligheder, herunder blokeringer. Snart vil brugere kunne appelere blokering på deres brugersider, og indtil da kan de appelere deres blokeringer ved at sende emails til andre administratorer. Hvis brugere bliver uretmæssigt blokeret er anonymiseringstjenester altså ikke en nødvendig foranstaltning for at sikre gennemsigtighed.

Jeg mener derfor at vi bør blokere alle IPer som er bekræftet som enten åbne proxy'er eller TOR noder. --Morten LJ 30. aug 2007, 15:40 (CEST)

Enig med Morten. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 30. aug 2007, 15:45 (CEST)

Også enig - Synes også der har været for mange der leger kis-pus med os på det sidste - er der andre problemer ved at blokere dem ? (Skrev Nico (diskussion • bidrag) 30. aug 2007, 15:56. Husk at signere dine indlæg.)

Enig. Der er ingen grund til at lette vandalerne i deres "arbejde". Valentin 30. aug 2007, 20:56 (CEST)

Det er jeg også enig i. Faktisk troede jeg at man allerede gjorde det for alle Wiki? Det burde være en fælles service - kan man ikke abonnere på en sådan liste fra en-wiki? --Glenn 30. aug 2007, 21:07 (CEST)

Til Glenn: Enkelte åbne proxy'er blokeres centralt, og ellers har vi Wikipedia:Tor-noder, som Morten LJ linkede til herover. På no: har de en bot, der automatisk blokerer Tor-noder i en uge ad gangen, men det kræver at botten tildeles administratorstatus. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 30. aug 2007, 21:31 (CEST)

Efter hændelserne idag kan det kun ske for langsomt. Prøv bare at forestille jer 3-4 fjolser, der går amok samtidig. Gys! --Jørgen 30. aug 2007, 21:19 (CEST)

Ellers bare tænk på hvor meget rod der er på en-wiki fordi en masse spader kommer igen i det uendelige pga. AOL's skiftende IP-adresser. Det er vigtigere at sikre de ordentlige skribenter arbejdsro end at give en vandal mulighed for at udfolde sig. Der er alligevel ikke mange af dem, der bliver til almindelige bidragsydere, og hver gang udenforstående går ind på Wikipedia og ser noget totalt nonsens mister projektet anseelse og muligvis også potentielle skribenter. Desuden har vi vist alle sammen bedre ting at bruge livet på end at fjerne vandalisme - og det er et træls arbejde. Valentin 30. aug 2007, 22:55 (CEST)

Jeg har også skiftet mening. Lad os bare blokere. --PhoenixV 30. aug 2007, 21:25 (CEST)

Jeg har lavet en spæd start på en politik på Wikipedia:Åben proxy og jeg vil nu begynde at blokere. --Morten LJ 1. sep 2007, 14:55 (CEST)

Jeg har blokeret en hel masse åbne proxy'er, TOR-noderne har jeg ikke pillet ved, som jeg kan forstå det så skifter de fra tid til anden. Hvis TOR-noderne viser sig som vandaler kan vi jo overveje den samme model som no-wiki. --Morten LJ 4. sep 2007, 16:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Preparation of fundraiser 2007

Hi, this is just a first introduction message to tell you: there is more to come. I am dealing with the Project Management of the Fundraiser 2007 and therefore will search for contacts of wikimedians who can help us to do our tasks on all projects. I am actually also building the structure for the fundraiser on Meta. We will need people who help to design buttons, translate texts of buttons, documents, sitenotices etc. Should you feel you want to co-operate please let me know. You can reach me on my meta user page or by e-mail at scretella (at) wikimedia (dot) org. If you wish to notify us that you would like to co-operate on translations, it would be nice if you used e-mail and copied the e-mail to me and Aphaia (aphaia (at) gmail (dot) com). Thank you for your attention and I hope to meet you soon! Cheers :-) -- 4 September 2007 Sabine

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afsløring af personlige oplysninger

I et aktuelt tilfælde har en bruger fundet det for godt at indsætte oplysninger om en anden brugers identitet og andre personlige oplysninger, som vedkommende har fundet frem uden for Wikipedia. Jeg mener, at det er en uhørt krænkelse af privatlivet, som nok også er ulovlig. Jeg vil derfor henstille, at det pågældende indlæg hurtigst muligt redigeres, så disse oplysninger fjernes permanent. --Sir48 (Thyge) 8. sep 2007, 12:46 (CEST)

Jeg tror ikke at det er ulovligt - brugeren har formentlig "bare" skaffet oplysninger via offentligt tilgængelige hjemmesider, og der er ikke tale om egentlige injurier.

Det er til gengæld særdeles dårlig stil at finde personoplysninger frem for at bruge dem i debatten - og det er da også i strid med normerne i Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er.

Når det drejer sig om en evt. sletning af oplysningerne, er jeg som udgangspunkt imod. De oplysninger det drejer sig om er et navn, en stedbetegnelse (afgangsgymnasium) og en oplysning om et højt gennemsnit. Det kan givetvis være irriterende at få sin identitet "afsløret" på denne måde, men når det ikke er mere personlige oplysninger end de nævnte, mener jeg godt at de kan blive stående - så man også senere kan se hvad der skete.

Den berørte bruger bør dog have mulighed for at anmode om at få oplysningerne fjernet - men hvis han ikke finder det nødvendigt at fjerne oplysningerne, mener jeg vi er bedre tjent med at lade dem være. --JGC 8. sep 2007, 15:22 (CEST)

Lad det bare stå. Men jeg håber fortsat, at brugere vil behandle hinanden på baggrund af de handlinger, de udfører på Wikipedia, og intet andet. --PhoenixV 8. sep 2007, 15:33 (CEST)

Hvis man bare kan skaffe oplysninger om brugeres identitet og private oplysninger rundt omkring, som brugeren ikke selv har anført, og sætte dem ind her, så anser jeg det for dybt betænkeligt. Den opfattelse ændres ikke af, at brugeren senere accepterer det. Hvorfor har vi valgprocedurer for betroede funktioner som checkuser med underskrifter etc., hvis folks rigtige navne blot kan offentliggøres af andre?. Det må væk hurtigst muligt. --Sir48 (Thyge) 8. sep 2007, 16:29 (CEST)

Omkring spørgsmålet om det ulovlige, vil jeg - da jeg ikke ønsker at gå i dybden med det juridiske - for nemheds skyld henvise til, at den europæiske domstol her her fælder en dom, hvori det bl.a. hedder: "En operation, der består i på en internetside at henvise til forskellige personer, og i at identificere dem ved navn eller på anden måde, f.eks. ved at oplyse deres telefonnummer eller ved at give oplysninger om deres arbejdsforhold og fritidsinteresser, udgør en »behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af edb« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. "

Det falder altså ind under beskyttelsesreglerne i persondataloven. --Sir48 (Thyge) 8. sep 2007, 17:13 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Tøv lige en kende. Det er ikke mere end to uger siden, end vi havde en person, der skiftede brugeridentitet, hvorefter vedkommende skrev om den gamle, som var det en anden person. Det kunne have fordrejet debatten, hvis ikke en anden havde påpeget det. Den sag faldt efter en del bulder og brag heldigvis til ro igen, men det viser desværre, at anonymitet også kan misbruges (ikke at de to sager i øvrigt skal sammenlignes, men eksemplet var frisk og konkret). --Dannebrog Spy 8. sep 2007, 17:29 (CEST)

Efter ovennævnte EU-afgørelse kan der ikke herske tvivl om at indlægget skal fjernes. Jeg kan ikke lige se at den sag Dannebrog Spy nævner har med det her at gøre -- Nico 8. sep 2007, 17:34 (CEST)

(2xredigeringskonflikt)

Der er stor forskel på de muligheder nogle få betroede wikifolk har via checkuser-adgangen og de muligheder der her er anvendt (simpel googling formentlig). Når Finn har kunnet finde oplysninger om PhoenixV er det fordi de oplysninger har været tilgængelige for folk der gør en indsats for at finde dem. Det ændrer ikke på at det er hamrende uetisk at tage dem ind i en debat, men det påvirker i hvert fald min holdning til om det skal redigeres væk. Der er væsentlig forskel på artikler og diskussionssider - i en artikel skal en forkert/problematisk formulering væk med det samme - på en diskussionsside er det derimod væsentligt at man kan se hvad der er skrevet - også når det bryder med wikinormerne. reaktionerne på indlægget står jo samme sted, så personangreb får ikke lov til at stå uimodsagt. Jeg anerkender at der kan være ting der er så grove at de bare skal væk, men mener ikke at det er nødvendigt her (har dog set at det er fjernet nu - det er fair nok). JGC 8. sep 2007, 17:40 (CEST)

Til Nico: I den aktuelle sag var der indsat uvedkommende oplysninger til brug for beskyldninger. Det hører selvfølgelig ikke hjemme hverken her eller andre steder, uanset om de er skaffet på almindelig tilgængelig vis, efter reglerne om aktindsigt eller i strid med EU-afgørelsen.

Henvisningen til den anden sag var imidlertid tænkt som et eksempel på et tilfælde, hvor en offentliggørelse var nødvendig, hvis ikke diskussionen skulle fordrejes eller, måske bedre for de implicerede, slettes. (at jeg så burde have formuleret mig bedre, er så en anden side af sagen)

Men selvfølgelig, hvis juraen siger at sådanne oplysninger skal slettes, bøjer jeg mig selvfølgelig for det og henstiller i øvrigt, at man for fremtiden at man hidkalder en administrator eller checkuser-person straks og i øvrigt overlader sagen til dem. --Dannebrog Spy 8. sep 2007, 18:46 (CEST)

Det var en lidt anderledes sag hvor han havde startet med (her) at bruge sit eget navn. -- Nico 8. sep 2007, 18:52 (CEST)

En lidt skæv vinkel på denne diskussion, måske, men den får mig endnu en gang til at tænke over, hvor nyttigt og tillidvækkende det ville være, hvis alle brugere selv lagde de relevante oplysninger frem på deres brugerside. I så fald ville det markere grænsen for, hvad man vil have andre til at snuse rundt i, og på den anden side ville det give brugerne et indblik i, hvad man står for. Det kunne bidrage til at højne brugernes tiltro til resultaterne af vores arbejde.--Sten Porse 10. sep 2007, 08:57 (CEST)

Mit ærinde er mere, at ingen andre end folk selv skal fremlægge, hvad de synes er ønskelige eller relevante oplysninger om dem. Jeg tilslutter mig snarere en variant af PhoenixV's opfordring ovenfor: Bedøm, hvad folk foretager sig på Wikipedia, om de forsøger at leve op til normer og regler, om bidrag er dokumenterede etc. Uoverensstemmelser bør holdes inden for projektet og dettes rammer, og der bør skrides ind, hvis dette overtrædes. Nederst på hver side har vi i øvrigt Wikipedia:Behandling af personlige oplysninger, og de bør også gælde brugere imellem. --Sir48 (Thyge) 10. sep 2007, 10:46 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ændring af artikel advarsler ved 32KB

Beskeden "ADVARSEL: Denne side er 41 kilobyte stor; nogle browsere kan have problemer med at redigere sider der nærmer sig eller er større end 32 kB. Overvej om siden kan opdeles i mindre dele." (fra Wikipedia:LanguageDa.php ?) fremkommer i artikler, der overskrider nævnte størrelse. Kunne man eventuelt ikke sætte longpagewarning-grænsen noget højere og/eller helt slette den del med de tekniske problemer? enwiki har sat grænsen omkring 80KB og har i stedet formuleringen "This page is 82 kilobytes long. It may be appropriate to split this article into smaller, more specific articles. See Wikipedia:Article size", hvilket virker som en noget mere appetitlig størrelse, mens dewiki og frwiki slet ingen begrænsninger har (så vidt jeg kan læse/teste mig frem til). Den engelske Wikipedia:Article size nævner endvidere at 32KB-grænsen ikke er så aktuelt længere (den primære grund til mit forslag) og at det mere bør omhandle stylistic reasons. Bemærk at ugens artikel (Children of Bodom) er på 41 KB (alle sektioner inkluderet). --Froztbyte 9. sep 2007, 22:06 (CEST)

Jeg synes man bør ændre formuleringen af beskeden, da de fleste browsere nok efterhånden godt kan klare den størrelse, men jeg synes, at når man kommer op i så store størrelser, bør artiklerne også i en vis grad splittes op, da det let kan blive uoverskueligt. --Anigif 9. sep 2007, 22:11 (CEST)

Jeg støtter også en ændring, gerne bare som en kopiering af de engelske forhold. Evt. kunne man lade den "kritiske grænse" for anbefalingen om opslitning være ca. 50 kb i stedet, da 82 kb er en meget lang artikel. --PhoenixV 9. sep 2007, 22:35 (CEST)

Jeg syntes det er ok at fjerne den tekniske begrundelse. Men 32k er en meget stor artikel og man brude overveje at dele den. En opdelt artikel vil være nemmere at udbygge.--Jan Friberg 9. sep 2007, 23:00 (CEST)

               if ( $this->tooBig || $this->kblength > $wgMaxArticleSize ) {
                       $wgOut->addWikiText( wfMsg( 'longpageerror', $wgLang->formatNum( $this->kblength ), $wgMaxArticleSize ) );
               } elseif( $this->kblength > 29 ) {
                       $wgOut->addWikiText( wfMsg( 'longpagewarning', $wgLang->formatNum( $this->kblength ) ) );
               }

Jeg undrer mig lidt over hvordan en har ændret grænsen for advarslen, når den er hardcoded i softwaren? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 10. sep 2007, 07:47 (CEST)

Enig med Jan Friberg - store artikler er ikke særlig læsevenlige på en skærm, og ændrer Wiki'ens karakter af opslagsværk. - Nico 10. sep 2007, 08:12 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Danske plantenavne

For en måned siden gjorde jeg (på diskussionssiden under Wikipedia:Navngivning#Plantenavne) opmærksom på behovet for at erstatte Anbefalede plantenavne som de facto standard for navngivningen af planteartikler med bogens nyeste udgave, som hedder Plantenavne: Dyrkede og vilde planter. Der her ikke været nogen reaktioner på mit indlæg, og derfor efterlyser jeg holdninger til dette skifte. Jeg ser selv ét problem, nemlig at den nye bog ikke ligger tilgængelig på nettet, sådan som den gamle gjorde og stadig gør. Det vil handicappe dem, som ikke lige vil bruge næsten 500 kr på den nye bog, men lad mig høre, hvad I mener?--Sten Porse 10. sep 2007, 09:08 (CEST)

Hvor stor forskel er der på de to bøger? Hedder planterne det samme? --Palnatoke 10. sep 2007, 09:19 (CEST)

Er det denne bog "alle" botanikere/gartnere i DK normalt bruger? --Broadbeer, Thomas 10. sep 2007, 13:00 (CEST)

Uanset hvilken bog, vi lægger til grund, benytter vi vel stadig "gængse navne", dvs. at der nok kan lægges stor vægt på den bog, men den er ikke eneafgørende. Det problem kendes jo fra andre områder, som med Kemisk Ordbog, f.eks. --Sir48 (Thyge) 10. sep 2007, 13:16 (CEST)

Til Palnatoke: De planter, der var nævnt i Anbefalede plantenavne, hedder stadig det samme. Forskellen er forøgelsen til det dobbelte antal, men ellers er bøgerne opbygget ganske på samme måde.

Til Broadbeer: Dette bliver referenceværket for alle, der beskæftiger sig med planter i Danmark.

Til Sir48: Ja, vi vil uden tvivl komme ud for situationer, hvor bogen af den ene eller den anden grund ikke er tilfredsstillende. I så fald må vi selv beslutte det ene eller det andet. Meningen med et referenceværk er vel også kun at minimere disse tidsrøvende tvivlstilfælde?

Generelt: Det er ikke min hensigt at lave noget kup her. Egentlig ville jeg blot have grønt lys til at opdatere i forhold til en ny udgave, for så i øvrigt at opfordre til at fortsætte den fordragelige linje, der har præget botanikområdet de seneste par år. Men tak for reaktionerne, det var netop, hvad jeg ønskede mig! Mvh.--Sten Porse 10. sep 2007, 20:01 (CEST)

Siden der hverken her eller på diskussionssiden til Wikipedia:Navngivning#Plantenavne er kommet indvendinger imod det, vil jeg nu iværksætte opdateringen af refenrencehenvisningen.--Sten Porse 24. sep 2007, 08:00 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fundraiser 2007 – Buttons and Banners

We are searching for people who can help to design buttons and banners for the Fundraiser 2007 and of course they will be used also after that period. Also the translation of the texts and people who then work on the graphics to add these texts are needed.

You can find examples for buttons that are ready right now on this page on meta and some more info about the initiative here.

Of course, should you have further questions, please contact us. Thank you!!! – 12 september 2007 Sabine

This is a message posted according to the Village Pump list on meta. Should it go in the wrong place on your wiki, please help by correcting the link on the page on meta.

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Må Patent- og Varemærkestyrelsen redigere på Wikipedia?

Kære wikipedianere

I Patent- og Varemærkestyrelsen har vi gennem lidt tid overvejet at begynde at redigere lidt i de artikler på Wikipedia, som handler om vores område. Vi vil gerne være med til at sikre korrekt og fyldestgørende information - ikke bare på vores egen hjemmeside, men også på Wikipedia, der jo for mange er en vigtig kilde til almindelig information. Målet er ikke at promovere os selv som styrelse eller liste politiske budskaber om immaterialret ind i artiklerne, men derimod bare at forbedre dækningen af vores område på Wikipedias egne præmisser. I første omgang vil vi gerne rette i artiklerne om varemærke og design - og udbygge med relevante, relaterede artikler inden for dét område.

Der har været nogle uheldige sager om organisationer og enkeltpersoner, der har forsøgt at manipulere artikler, som de har en åbenlys interesse i - og der er også kommet et øget fokus på det i medierne her på det sidste, bl.a. ifm. wikiscanneren. Her er det vigtigt for os at spille med helt åbne kort - dvs. det skal fremgå tydeligt af vores brugerside(r), hvem vi er. Men vi vil også gerne sikre os på forhånd, at der er opbakning blandt administratorer og andre wikipedianere til, at vi går i gang med projektet.

Derfor: er det i orden, at vi prøver at redigere lidt? Og vil I foretrække, at vi bruger én fælles profil (fx dkpto, som står for Danish Patent and Trademark Office), eller skal vi oprette én til hver, der vil redigere?

Endelig vil jeg lige nævne, at jeg selv har skrevet speciale om Wikipedia for et års tid siden - derfor er jeg helt indforstået med retningslinjerne osv., og jeg vil også sørge for den nødvendige oplæring af dem, der skal redigere.

Bedste hilsner

Anders Due, kommunikationsmedarbejder, Patent- og Varemærkestyrelsen, telefon 43 50 83 72, adu@dkpto.dk,

--Dkpto 17. sep 2007, 17:15 (CEST)

Jeg vil nok foretrække, at I opretter jer med hver jeres profil - det vil gøre diskussionen på Wikipedia lettere, lige som det vil gøre at I har mulighed for at tale med hver jeres tunge og ikke bare være en "corporate voice". I slipper også for at være nødt til at diskutere indbyrdes, før I svarer på spørgsmål. I skal i øvrigt være overordentligt velkomne! --Palnatoke 17. sep 2007, 17:20 (CEST)

Det synes jeg heller ikke er noget problem. Men hvis i opretter en bruger, er det som Palnatoke siger nok bedst, at det bliver jeres egen personlige profil. God fornøjelse med redigeringen. --Rasmus81 17. sep 2007, 17:36 (CEST)

Enig. Har ingen indvendinger imod mere korrekt og fyldestgørende bidrag.--Froztbyte 17. sep 2007, 17:46 (CEST)

Jeg ser en række praktiske problemer, hvis flere personer dele samme bruger. Det har før voldt problemer og vil helt sikkert volde problemer fremover. Hvis enkeltpersoner blot overholder Wikipedias regler/normer, så er jeg sådan set ligeglad med, hvor vedkommende arbejder til dagligt. --|EPO| 17. sep 2007, 17:58 (CEST)

For et års tid siden, ville jeg med henvisning til principperne i Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og temaet i Wikipedia:Selvbiografier, have modsat mig, at man gik ind, og redigerede i egne artikler eller artikler, der omhandler det firma, man er tilknyttet.

Men efterhånden som der gives køb på de principper og konsensusafgørelser, der tidligere har været taget hensyn til - senest artikelkonkurrencen, hvor enkeltmandspræstationer skal fremhæves og belønnes på bekostning af det fælles arbejde - vil jeg ikke modsætte mig, at Patent- og Varemærkestyrelsen går ind og skriver om sig selv.

Men, jeg vil da ikke undlade at spørge mine medskribenter: Hvis nu AP Møller, SAS, diverse politikere, musikere og sportsudøvere også gerne vil redigere i relevante artikler, bare at forbedre dækningen af vores område på Wikipedias egne præmisser, vil man så være lige så imødekommende til en eventuel forespørgsel. - apw 17. sep 2007, 18:22 (CEST)

Kedeligt at høre at du har opgivet Wikipedia, men som EPO skriver så er det ret ligemeget hvor folk arbejder hvis de skriver neutralt. (Jeg kan da sagtens skrive en masse positivt om et stort firma uden at have noget med det at gøre, men jeg håber at det så ville blive fjernet). --Broadbeer, Thomas 17. sep 2007, 20:47 (CEST)

Til DKPTO: Hvis i redigerer bør i oprette en konto pr. person og skrive at i er tilknyttet Patent- og Varemærkestyrelsen på jeres brugersider. Jeg ser ikke noget problem i at i redigerer i Wikipedia så længe i holder jer fra at redigere i artiklen om jer selv. I bør være opmærksomme på at få lavet nogle gode kildehenvisninger (helst med <ref>Fodnoter</ref>) så vi andre kan verificere jeres oplysninger.

Til Apw: Jeg synes det er lidt mærkeligt at du ikke modsætter dig når resten af teksten i dit indlæg er en lang klagesang. At DKPTO skriver om intellektuelle rettigheder og patenter svarer i min optik til en sløjdlærer der skriver om sløjd, hvilket jeg har svært ved at se problemet i. --Morten LJ 17. sep 2007, 18:56 (CEST)

Til Morten: Det er nu ikke så mærkeligt, at jeg ikke modsætter mig, at DKPTO skriver om sig selv. Som jeg nævner i mit tidligere indlæg, synes jeg, at Wikipedia allerede har opgivet sin integritet og store dele af sin encyklopædiske uafhængighed. I hvert fald i den danske udgave. Min fornemmelse er, at man andre steder ikke i samme grad, gør det.

Vedrørende allegorien til sløjdlæreren, synes jeg, den falder lidt ved siden af. Med den argumentation er det jo frit frem for enhver politisk og kommerciel interesse, at skrive om intellektuelle aspekter ved sit virke. Og skulle vi ikke i samme åndedrag fjerne punkt 19 på Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er, nu det punkt alligevel ikke har nogen nævneværdig værdi.

F.eks. kunne Shell og Exxon sikkert skrive gode artikler om olieudvinding og international prisfastsættelser, og diverse politikere kunne gøre det samme om netop deres felt. Men vil det være encyklpædiske artikler eller selvpromovering ? - Men som sagt, jeg har intet imod, at DKPTO skriver om sig selv, så længe andre institutioner, virksomheder og organisationer får samme rettigheder. - apw 17. sep 2007, 19:16 (CEST)

Umiddelbart har jeg svært ved at se der skulle være noget odiøst i at en organisation bidrager på de områder den besidder ekspertise indenfor. En af styrkerne ved wikipedia, det er i det mindste hvad jeg siger til medierne, er jo at det er folk der ved noget, der skriver. Som Morten skriver ovenfor, kan jeg ikke se noget forgjort i at der kommer noget faglig ballast med ind i artiklerne om immaterielret. For den sags skyld heller ikke en saglig og konkret forklaring på hvad Patent- og Varemærkestyelsen egentlig er for en størrelse. Der er jeg sikkert uenig med nogle, men jeg har lidt svært ved at se hvordan viden om et emne i sig selv er diskvalificerende til at skrive om det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 17. sep 2007, 19:10 (CEST)

Tak for jeres kommentarer - jeg er glad for, at der er nogenlunde generel opbakning til, at vi kaster os ud i det. Og også fint at der er klar enighed om, at vi skriver som enkeltpersoner (denne kommentar dog bare som Dkpto af mangel på bedre).

Til Apw: Jeg synes, det er et vigtigt spørgsmål, du rejser - og det har jo været oppe tidligere i andre sammenhænge. Men Patent- og Varemærkestyrelsen hører jo til dem, der ved mest om varemærkeret, og derfor synes jeg, det giver mening, at vi også giver vores besyv med - som Wegge jo også skriver. Desuden forestiller jeg mig, at vi vil skrive om projektet på vores blog og ad den vej også give andre kompetente personer (som bestemt ikke er i lommen på Patent- og Varemærkestyrelsen) anledning til at kigge forbi Wikipedia og rette op, hvis vi på nogen måde skulle være unuancerede. Jeg synes dog ikke, at vi bør skrive selve artiklen om Patent- og Varemærkestyrelsen - der går min grænse nok for, hvornår man er inhabil. --Anders/--Dkpto 17. sep 2007, 19:24 (CEST)

De tidligere bidragsydere har allerede formuleret min holdning, men for en god ordens skyld er jeg også for (med hver jeres brugerkonto), og synes at det er et ekstra forsonende træk at henvendelsen sker på denne måde :-). Velkommen og god redigeringslyst.--Jørgen 17. sep 2007, 19:30 (CEST)

Apw: Hvordan har vi opgivet vores "integritet og store dele af sin encyklopædiske uafhængighed"? Og hvordan kan vi forhindre Exxon i at skrive på Wikipedia? Vi tilbyder jo alle bidragydere fuldstændig anonymitet (hvis de registrerer sig som brugere). Forskellen på Exxon og DKPTO er som jeg ser det at Exxon har en interesse i at et bestemt budskab kommer frem (måske at global opvarmning skyldes rygning eller det øgede forbrug af pasta) hvorimod DKPTO kun har interesse i at den brede befolkning får en større viden om patenter og intellektuelle rettigheder generelt. Exxon-eksemplet strider tydeligt mod pkt. 19 i Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er hvad DKPTO's redigeringer ikke gør. --Morten LJ 17. sep 2007, 19:46 (CEST)

Ligesom Morten LJ kunne jeg godt tænke mig en uddybning af apws "beskyldninger". --Broadbeer, Thomas 17. sep 2007, 20:52 (CEST)

Der er nu ikke så meget mere at tilføje. I mit første indlæg i denne debat henviste jeg til siderne Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og Wikipedia:Selvbiografier. Der har tidligere været en del debat omkring enkeltpersoner, foreninger og mindre politiske partier, når det blev klart, at det var folk fra egne rækker, som enten skrev, eller redigerede artikler, som omhandlede dem selv. Men jeg kan forstå på denne diskussion, at det forbehold ikke gælder når Patent- og Varemærkestyrelsen, som jo er underlagt Økonomi- og Erhvervsministeriet, ønsker at bidrage. Og det er jo interessant i forhold de nævnte sider om selvbiografi og principper.

Det åbner en række af muligheder for de forskellige ministerier at bidrage til Wikipedia med det stof og det budskab, de synes skal eller bør være her. Jeg tvivler stærkt på, at man vil finde stof i de artikler, der på nogen måde stiller sig kritisk til eget arbejde. Og når først den politiske administration og interesser får frit lejde, har jeg mere end almindeligt svært ved at se, hvordan man skal kunne argumentere imod, at de kommercielle og personlige interesser må gøre det samme. Og på den måde opgiver vi langsomt men sikkert Wikipedias integritet og encyklopædiske uafhængighed.

Men som sagt, vil jeg ikke modsætte mig accepten - blot tage den til efterretning, og måske henvise til den, næste gang en musiker, et firma eller lokal politikerspire ønsker at skrive en artikel om sig selv og sit arbejdsområde, og der smækkes en Hej Mor på. - apw 18. sep 2007, 01:39 (CEST)

Hmm lad os tage den på en anden måde. Vi har følgende 2 scenarioer:

1. "Vores venner" opretter en konto ligesom alle andre og begynder at bidrage til artikler. Måske bliver de ændringer de laver patruljeret måske ikke.
2. "Vores venner" opretter et indlæg på landsbybrønden og fortæller at de vil bidrage til nogle artikler, men ikke om dem selv, og vi har nu mulighed for at vide hvilke artikler vi evt. skal overvåge lidt mere.

Nu kan du jo så selv vælge hvad for en du synes bedst om. --Broadbeer, Thomas 18. sep 2007, 02:14 (CEST)

Jeg deler langt hen af vejen APW's bekymring for at vi åbner for en ladeport med reklame og selvbiografier, men omvendt sætter jeg stor pris på at patent og varemærkestyrelsen spiller med åbne kort, og henvender sig først. Der er jo ikke tale om at give dem nogen eksklusiv ret på det de skriver, og ved at de giver sig til kende vil der nok blive holdt ekstra øje med POV. Jeg kan også se en stor fordel i at få et kvalificeret indput i kompliceret juridisk stof, men vi skal helt klart være på vagt over for skjulte dagsordener. Så mit bud er at se hvad de kommer med, og så ta' den derfra - som med alle andre bidrag; Det er forøvrigt også set at selvbiografier har været så NPOV at de er blevet som almindelige artikler.(Skrev Nico (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

For nu at tega et eksempel: Flere af forfatterne til artiklen om FDM er nok lidt for tæt på - men de spiller med forholdsvis åbne kort, så det er ikke så slemt igen. --Palnatoke 18. sep 2007, 10:10 (CEST)

Til Nico: jeg mener ikke der gives eksklusiv ret til styrelsen, men omvendt kan vi jo netop ikke forhindre dem i at redigere i Wikipedia og derfor gives der gode råd om hvordan de bør opføre sig. Som sagt kunne de have sneget sig ind af "bagdøren" og apw og alle andre var ikke blevet forarget men en masse artikler kunne til gængæld være blevet fyldt med POV uden nogen umiddelbart havde opdaget det. Så det der sker her er da at foretrække og hvis AP Møller vil redigere skal de da være velkomne, men deres indlæg skal jo ikke revideres anderledes end alle andres. --Broadbeer, Thomas 18. sep 2007, 13:56 (CEST)

Godt - så tror jeg, at jeg vil prøve at opsummere. Altså: der er generel opbakning til, at vi går i gang med projektet på betingelse af, at:

• Vi skriver under hvert sit navn i stedet for ét fælles - jeg foreslår initialer + "dkpto" - og så selvfølgelig også mere information på brugerside som fx her.
• Vi skriver selvfølgelig ikke artiklen Patent- og Varemærkestyrelsen.
• Vi gør vores bedste for at overholde alle normer på Wikipedia, herunder NPOV, brug af kildehenvisninger osv.
• Vi inviterer andre med viden på området til også at bidrage til artiklerne, så de bliver så nuancerede som muligt.
• Administratorer og andre wikipedianere sørger for at holde et kritisk øje med vores redigeringer - såvel som med alle andres redigeringer.

Flere kommentarer, indvendinger og gode råd er selvfølgelig stadig velkomne - det var ikke for at lukke diskussionen som sådan. --Adu dkpto 18. sep 2007, 14:33 (CEST)

Nu er det måske lidt uheldigt, at Patent- og Varemærkestyrelsen kom lidt i klemme i denne diskussion. Mine indlæg og forbehold skal ikke ses som et angreb på dem - men mere som generelle betragtninger i forhold til de nedfældede principper og retningslinjer, der tidligere har været benyttet og håndhævet i Wikipedia. Og i lighed med Nico's indlæg lidt højere oppe på siden, synes jeg også, det er prisværdigt, at Patent- og Varemærkestyrelsen er så åbne omkring projektet. Så der skal da også lyde en velkomst til dem herfra.

Og så lige en kommentar til Broadbeer: Jeg er på ingen måde forarget - måske lidt skuffet generelt over, at Wikipedia i mine øjne langsomt er ved at bevæge sig fra en troværdig encyklopædi til noget, der begynder at ligne omridset af et kulørt internetmedie med konkurrencer, forholdsvis mange kendisartikler og artikler med populistisk indhold, som sætter de videnstunge artikler lidt i baggrunden. Det er jo lige før, der blot mangler en ugentlig kryds og tværs og en side med soduko. Men det bliver måske det næste projekt, som søsættes herinde. - apw 18. sep 2007, 15:04 (CEST)

Nu skal vi ikke ud i en længere diskussion om Wikipedia her, men kendisartikler hvad mener du med det? Artikler om skuespillere og andre kendte mennesker, som vel også har en encyklopædisk relevans, eller hvad? --Broadbeer, Thomas 18. sep 2007, 16:02 (CEST)

Jo, da - skuespillere, popsild og andre kendte mennesker har encyklopædisk relevans, og der bør også skrives artikler om dem. Det er ikke de artikler som isoleret fænomen, jeg har noget imod. Læg mærke til, at jeg nævner dem i en større kontekst. Jeg kunne også have nævnt de mange ultrakorte artikler, der som oftest blot bekræfter det, man i forvejen vidste, eller beskrivelsen af Bo Warmings toiletvaner - og sådan kunne man blive ved. Hver for sig kan deres relevans sikkert forsvares. Men samlet set er de ikke med til at udvikle Wikipedia kvalitativt - kun kvantitativt. Underforstået at mange bække små, gør en stor å. Og der viser sig tendenser for tiden i Wikipedia, der gør, at der via de mange bække er ved at komme lidt Se & Hør over encyklopædien. Og synes jeg er synd, for det vil alt andet lige gå ud over Wikipedias autoritet og troværdighed på længere sigt. - apw 18. sep 2007, 17:00 (CEST)

Apw: Tak for velkomsten - og ingen sure miner her, jeg er helt med på, at det er en principiel diskussion, du tager op. --Adu dkpto 18. sep 2007, 15:22 (CEST)

Nu er der jo faktisk åbnet op for en princiepiel Wikipedia-diskussion, så jeg hopper lige med. Hvis man mener at artikler om Britney Spears eller Tokio Hotel ikke har relevans for Wikipedia, så synes jeg måske man er en kende for hovski-snovski. Vi skal og vi kan faktisk alle sammen være her, og vi skal ikke ligge under for hinandens encyklopædiske præferencer. Og hvis nogle har lyst til at lave nogle projekter, der ikke relaterer sig til at skrive om 7-årskrigen, så lad dog de projekter køre i fred. De generer jo ikke nogen.--Rasmus81 18. sep 2007, 16:55 (CEST)

Kan jeg ikke få jer til at svare nederst i diskussionen så kronologien opretholdes vertikalt, ellers er det umuligt at følge en diskussion. Se Hjælp:Diskussionssider pkt. 4. --Morten LJ 18. sep 2007, 19:14 (CEST)

Jeg tror ikke det var det apw mente Rasmus81. --Broadbeer, Thomas 18. sep 2007, 23:40 (CEST)

Det lyder da godt at medarbejdere fra en offentlig styrelse ønsker at bidrage med materiale om deres arbejdsområde. Den slags fagkundskab er normalt svær at få fat på, og så undgår vi andre måske også at skulle opfinde den dybe tallerken igen. Der gælder selvfølgelig samme krav om neutralitet som for alle os andre, og hver mand bør redigere med sit eget brugernavn. På samme måde har vi jo fået en masse positivt materiale fra en medarbejder i Udenrigstjensten. Valentin 19. sep 2007, 11:06 (CEST)

Så - nu har vi fået lavet nogle redigeringer! Aba_dkpto har været i gang, og en revision (af Varemærke) og to nye artikler (EU-varemærket og Madrid-protokollen) er det blevet til i denne omgang. Tjek endelig, at vi har gjort alt, som det skal gøres - og vi vil også selv invitere andre kendere på området til at gå ind og sikre, at det er tilstrækkeligt nuanceret.--Adu dkpto 12. okt 2007, 16:51 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kvalitetsinitiativ

På postlisten foundation-l har Erik Möller, der er bestyrelsesmedlem i Wikimedia Foundation, søsat nedenstående initiativ med opfordring til at offentliggøre det:

"Wikipedias rødder i det mere konservative Nupediaprojekt har vist sig gennem mange dybtgående diskussioner, som vi gennem årene har haft omkring kvalitetssikring, filtrering og markering.

I sine "4 ønsker for året 2007" [1] har formanden for Wikimedia Foundations bestyrelse, Florence Devouard, også fremhævet "pålidelighed" som et vigtigt mål for Wikimedia Foundation. I dag tager vi to små skridt hen mod det mål:

• Søsætning af http://quality.wikimedia.org/ som en portal, der retter sig mod læsere og frivillige og som skal samle al grundlæggende information om igangværende kvalitetsinitiativer, kombineret med http://meta.wikimedia.org/wiki/Wikiquality, som indeholder en mere indgående beskrivelse af vore planer

• Åbningen af wikiquality-l som postliste for tilknyttede diskussioner: http://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikiquality-l

Disse sider beskriver især vore nuværende planer med hensyn til "markerede versioner" ("FlaggedRevs"), som er en udvidelse til MediaWiki-softwaren, skabt af Aaron Schulz og Jörg Baach (med økonomisk støtte fra Wikimedia Deutschland e.V.). Denne gør det muligt at identificere artikelversioner, som vides at være af en vis kvalitet, og at ændre default visning baseret på information herom.

Den offentlige betaversion af denne feature (der indledningsvis kun findes på dummy websider, dvs. ikke som produktionsudgave) vil blive lagt ud, så snart en sikkerhedsgennemgang af kodningen er blevet færdig, hvilket forventes at ske senere i denne måned. I mellemtiden må du meget gerne give dine kommentarer på portalen quality.wikimedia.org, foretage oversættelse eller skrive dig på wikiquality-l postlisten for at deltage i de fremtidige diskussioner om indholdet af hvert enkelt initiativ.

[1] http://wikimediafoundation.org/wiki/4_wishes_for_year_2007" --Sir48 (Thyge) 19. sep 2007, 10:59 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Debat om PD-art gælder for nordisk materiale

Der foregår i øjeblikket en debat på Commons om fortolkningen af ophavsretsloven i de nordiske lande. Den finske lov er vist lidt anerledes end lovene i Danmark, Norge og Sverige, men kort sagt er spørgsmålet om et fotografi af et 2D-objekt (f.eks. affotografering af et gammelt maleri) medfører nogen form for ophavsret for det nye fotografi. Sagt endnu kortere; falder sådanne fotografier ind under 50-års reglen for simple fotos eller ej? (i dansk ophavsretslov: §70,2)

Indspark i debatten er velkomne, og den danske ophavsretslov kan læses på [8]. Der er mere information på www.infokiosk.dk Udfaldet af debatten vil også påvirke hvilke typer af dansk materiale der kan tillades på Commons.

Debatten findes på Commons:Commons:Deletion requests/Images of Jorunn (uploaders request) Valentin 20. sep 2007, 00:07 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

CommonsDelinker som bot?

Ansvarlig for denne diskussion er JGC. Der konkluderes på diskussionen senest 4. september. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Hvorfor er det nu at Bruger:CommonsDelinker ikke har botflag? Jeg kan huske at der for noget tid siden var uenighed om en commonsbot - formentlig denne - men jeg kan ikke huske argumenterne for at CommonsDelinker ikke kører som en normal bot. Så vidt jeg kan se kører botten upåklageligt, og det ville være rart at kunne bortfiltrere dens mange redigeringer fra oversigten i seneste ændringer. --JGC 20. sep 2007, 01:32 (CEST)

Et argument for ikke at give den bot flag er at så kan vi ikke se når den fjerner billeder og vi derfor ikke kan indsætte et andet.--Jan Friberg 20. sep 2007, 08:03 (CEST)

Ja det argument har vi set før men så kigger man bare på denne side. ;) --Broadbeer, Thomas 21. sep 2007, 12:47 (CEST)

Den skal ikke have botflag, man skal jo kunne se på sin overvågningsliste at den har lavet en ændring, og der er jo tit tale om større ændringer (sletning af billede). --Morten LJ 21. sep 2007, 12:51 (CEST)

Botredigeringer kan fint ses både på overvågningslisten og på seneste ændringer. Med et botflag har man muligheden for at vælge om man vil se ændringerne eller ej - uden kan de ikke filtreres væk. -- JGC 21. sep 2007, 13:08 (CEST)

Men på den måde ser man alle (uvigtige) botredigeringer i sin overvågningsliste mens de ekstremt få, men vigtige ændringer fra commons-botterne bliver svære at finde. --Morten LJ 21. sep 2007, 14:26 (CEST)

Artiklerne klarer sig som regel udmærket uden billeder - det er meget få artikler, hvor billeder er decideret nødvendige. De er gode at have, men ikke uundværlige. Derfor er commons-botterne ikke vigtigere end så mange andre botter. --Palnatoke 21. sep 2007, 14:49 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Ja - det er selvfølgelig alt eller intet, men man har trods alt valget. Det har man ikke pt. hvis man gerne vil undgå at se commonsredigeringerne. I mine øjne er det store problem med commonsdelinkerens redigeringer at de fylder voldsomt meget på seneste ændringer, hvorved det bliver unødigt besværligt at fange hærværksredigeringer. Jeg kan ikke se at det skulle være så svært at tjekke botredigeringerne på overvågningssiden en gang i mellem, og så reagere hvis man ser at CommonsDelinkeren har været i aktion. Selvfølgelig er det ærgerligt når en artikel mister et billede, men da botten rydder pænt op, er der jo ikke tale om at artiklen efterlades med røde billedlink.

Hvis man på overvågningslisten/seneste ændringer fik mulighed for at filtrere på brugere, ville det være lidt lettere at finde en model der kan tilfredsstille såvel de der ønsker at kunne bortfiltrere ændringerne fra Commonsdelinker og de der ønsker at kunne skelne dem fra (andre) botredigeringer. -- JGC 21. sep 2007, 15:03 (CEST)

Som Palnatoke og JGC siger klarer artikler sig fint uden billeder (billedet findes jo ikke mere når CD kommer) og den rydder pænt op. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på en endnu værre Commonsdjævel: Bruger:CommonsTicker. Her har vi før set at der bliver spammet på "Seneste ændringer" når en gruppe billeder bliver markeret med sletteskabelon. (F.eks. politikerbilleder) Der blev min overvågningsliste ihvertfald værdiløs. Derfor ser jeg hellere at den får bot-status. --Broadbeer, Thomas 21. sep 2007, 15:24 (CEST)

Der er - i hvert fald set med mine øjne - ikke noget der forhindrer os i at tildele begge Commons-konti et botflag. Er der nogen der ved eller kan se hvordan Commons-botterne håndteres på andre wikier? -- JGC 21. sep 2007, 15:48 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ordbogsopslagslignende artikler

Følgende har sikkert været diskuteret tidligere, men jeg prøver.

Det forekommer uhensigtsmæssig at mindre artikler påtegnes Denne side ligner opslag i en ordbog

Ordbogslignende artikel Dette opslag fungerer mere som et opslag i en ordbog end som en artikel i en encycklopædi. Du kan evt. modificere artiklen, således at den passer bedre ind, eller flytte den til den tilsvarende artikel i den danske Wikiordbog – husk at formatere artiklen, så den passer ind i Wikiordbogen og at kopiere denne sides historik til diskussionssiden på Wiktionary.

[[Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler]], og formentlig på et senere tidspunkt vil blive flyttet til Wiktionary ( wikt:da:Forside ).

Ved et mindre check kan jeg konstatere at der ved opslag i [[Kategori:Ordbogsopslagslignende artikler]], findes adskillige artikler med denne påtegnelse.

Min pointe er at ved opslag i et leksikon skal ordet findes uanset om ordet er ordbogsagtigt eller ej.

Det kan ikke være meningen at man efter opslag i et leksikon skal til at lede efter et anvendt udtryk i en ordbog.

I det estimerede leksikon Den nye Salmonsen findes der flere ord som kan betegnes som ordbogsopslag men alligevel kan findes.

--Ultraman 22. sep 2007, 12:24 (CEST)

Jeg synes, du har ret i din betragtning om, at artiklerne skal findes ved opslag. Grunden til at de har ordbogsopslagslignende artikler-skabelonen på er, som jeg ser det, også delvist pga., at de ikke er udbygget til fuld længde. I mange af tilfældende burde der i stedet komme en stub på. Således ville de også lettere kunne findes af wikipedianere, der har interesse inden for de specielle emner, idet de ville komme til at være kategoriseret noget bedre og derved ville have mere tildens til at blive skrevet mere fyld på. --Sabbe 22. sep 2007, 12:37 (CEST)

Advarsel: Risiko for lang diskussion! Dette emne minder meget om problematikken, der blev rejst i Wikipedia:Landsbybrønden/Udfasning af substub. Jeg er af den klare mening, at rene ordbogsartikler ikke gavner spor på Wikipedia, og derfor betragter jeg ordbogsskabelonen som nyttig. En uddybning af mine holdninger findes i førnævnte diskussion. --PhoenixV 22. sep 2007, 13:03 (CEST)

Vil lige poienter at der er ord der bør stå i en ordbog men ikke i en encyklopædi. Fx ordet er høre klart til i en ordbog men bør ikke stå under er i en encyklopædi.--Jan Friberg 23. sep 2007, 00:40 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Om brugen af tabeller

Jeg synes brugen af skemaer og tabeller har taget overhånd i nogle artikler. Som eksempel kunne jeg påpege Helsingørmotorvejen, hvor den væsentligste del af teksen forekommer i 8. kolonne i tabellen. Det øger ikke læsbarheden og det gør det sværere at redigere for "ikke nørder"--Lcl 23. sep 2007, 17:26 (CEST)

Efter min mening er der ting der bare bedst egner sig til at opstilles i en tabel. Man kan dog gøre tabellerne meget mindre forstyrrende, se f.eks. på NASA, hvor artiklen tidligere blev skåret over af lange tabeller lægger man nu næsten ikke mærke til at det er tabeller. Sakkura 23. sep 2007, 17:29 (CEST)

Bemærk, jer er ikke imod brugen af tabeller, jeg mener blot det skal gøres med omtanke--Lcl 23. sep 2007, 17:37 (CEST)

Fuldstændig og aldeles enig. Tabeller er gode til at illustrere og skabe oversigter, men de kan som nævnt tage overhånd. Man bør overveje, hvordan man indsætter tabellerne og med hvilke oplysninger. I det konkrete eksempel er den nævnte kolonne efter min personlige overbevisning fuldstændig overflødig, da disse oplysninger i stedet burde stå i artikelteksten.

Såfremt man ønsker at skabe store tabeller og oversigter, så kunne man f.eks. gøre dette på Wikisource, hvor Wikipedias artikler så kan henvise til disse store oversigter. --|EPO| 26. sep 2007, 12:19 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Angående Sock puppets

Findes der en politik for behandlingen af Sock Puppets på den danske wikipedia? Jeg har ikke kunnet finde en, hverken ved søgning her eller som interwikilink fra en.wikipedia. Helt konkret mistænker jeg f.eks. Bruger:Ottende se for at være sock puppet for Bruger:8.C (der er blokeret i 2 timer), men har ikke noget egnet sted at anmelde min mistanke. Sakkura 24. sep 2007, 14:16 (CEST)

Jeg har netop blokeret Bruger:Ottende se ud i evigheden netop af den grund. --Palnatoke 24. sep 2007, 14:18 (CEST)

Godt at den konkrete sag blev løst. Men kunne det ikke være en ide med en politik om sock puppets, eller bare et sted man kan anmelde mistænkte? Sakkura 24. sep 2007, 14:58 (CEST)

Vi har en politik om sokkedukker: Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning (se punkt 1 under "Regler"). Hvis man får øje på en sokkedukke, skal man bare hive fat i en administrator. --PhoenixV 24. sep 2007, 15:05 (CEST)

Okay, det kan jeg godt se. Det virker bare sådan lettere uigennemskueligt hvor man skal finde information om sock puppets/sokkedukker, især i forhold til den engelske wikipedia hvor der er en side om fænomenet og procedurerne omkring det. Sakkura 24. sep 2007, 15:22 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Billedeproblemer

Som nogen nok har opdaget den seneste tid så er der nogen gange problemer med at vise thumbnails (miniaturer) af billeder. Sådanne problemer skal rapporteres Commons og ikke som nogen gør ved at nedskalere billeder og andre mærkelige "tis i bukserne" løsninger. --Broadbeer, Thomas 24. sep 2007, 22:33 (CEST)

Så gør da det - men lad os i det mindste have nogle fungerende billeder i mellemtiden. --Palnatoke 25. sep 2007, 15:39 (CEST)

Den umiddelbare løsning er at besøge billedets side på Commons og bruge den fane der hedder "purge" øverst oppe (sammen med rediger osv.). Lyder dette for teknisk så skriv billednavnet herunder, så ordner jeg det. --Broadbeer, Thomas 25. sep 2007, 18:52 (CEST)--Broadbeer, Thomas 26. sep 2007, 14:55 (CEST)

Jeg har tisset en del i min sandkasse her på det sidste, men det er jo lidt svært at vide om det er mig der ikke kan finde ud af det, eller noget galt en andet sted. Jeg tror det er et problem mellem de forskellige browsere, det ser fint ud i Firefox, men ikke i IE. Zilotte 25. sep 2007, 15:53 (CEST)

Den umiddelbare løsning er at besøge billedets side på Commons og bruge den fane der hedder "purge" øverst oppe (sammen med rediger osv.). Lyder dette for teknisk så skriv billednavnet herunder, så ordner jeg det. --Broadbeer, Thomas 25. sep 2007, 18:52 (CEST)

Nogle gange er det nok bare at slette den lokale cache-kopi. Gå til billedets beskrivelsesside og tilføj "?action=purge" (uden anførselstegn) til billedets internetadresse. Hvis det ikke virker, så gør det samme på billedbeskrivelsessiden på Commons. F.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Billede:VirkerIkke.png?action=purge Valentin 25. sep 2007, 20:21 (CEST)

De problemer jeg har haft har ikke noget med cache at gøre, det ser forskelligt ud i forskellige browsere, de deler ikke cache. Og det er vel ikke ikke et probelm med serverens cache, når det er på klienten det går galt. Zilotte 25. sep 2007, 22:33 (CEST)

Hvilke problemer drejer det sig om? --Broadbeer, Thomas 25. sep 2007, 23:06 (CEST)

Beskrevet her med eksempel Bruger:Zilotte ,, Zilotte 26. sep 2007, 00:14 (CEST)

Til Zilotte: Hvis det er to forskellige problemer, kunne det måske være en ide at lave øvelser med {{-}} ( <br clear="all" /> ) der skulle bringe elementer fri af hinanden.

Til Broadbeer: Tak for løsningen, selv om jeg ikke er imponeret over at en administrator kan finde på vælge forhånelsen i stedet for at vejlede, som det fremgår af linje to herover – og ved ikke at begrunde tilbagerulningen, i praksis betragte bidraget som hærværk.

Det er surt at støde ind i den type forvaltning af en tillidspost og højner ikke administratorernes anseelse. De burde danne en coaching-gruppe, der kunne vejlede de af kollegerne der ikke længere ser det som særlig vigtigt at varetage et ordentligt forhold almindelige brugere med deres ind imellem vejledningsbehøvende bidrag.( Baggrund: 1, 2 ) -- Mvh PHansen 26. sep 2007, 11:15 (CEST)

Jeg er enig i at forløbet med tilbagerulninger af {{Danmarks historie}} ikke er klædeligt. Jeg har oprettet et indlæg på Wikipedia-diskussion:Administratorer med opfordring til at finde fælles fodslag i forhold til tilbagerulninger. --JGC 26. sep 2007, 14:34 (CEST)

Til PHansen: Jeg betragtede det ikke som hærværk (det var bare nemmest at trykke på "fjern redigering"), men så at der var flere "problemer" (også i træ var der problemer). Så jeg regnede med det måske kunne ske i andre artikler. Det har været oppe at vende en del på Commons og jeg er en del på Commons da jeg har billeder derovre og tænke således ikke på at andre folk som sådan ikke har behov for at besøge siden. At to andre administratorer også lavede tilbagerulninger er jeg ikke herre over.(Skrev Broadbeer (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Broadbeer: Kan du ikke lade være med at strege over i dine tidligere indlæg uden at forklare hvorfor du gør det? --Morten LJ 26. sep 2007, 15:27 (CEST)

øh joh men jeg kan også slette teksten, men det bliver du ikke klogere af vel? Jeg har åbenbart stødt PHansen, hvilket ikke var hensigten med min tekst. Den anden overstregning var fordi jeg har flyttet min forklaring af løsningen op. (Nu har jeg slettet overstregningerne). --Broadbeer, Thomas 26. sep 2007, 15:35 (CEST)

Reverter lige, hvis du sletter teksten giver det slet ikke mening. Måske du bare generelt skulle holde dig fra at redigere i indlæg som allerede er blevet besvaret og så i stedet skrive et nyt indlæg. --Morten LJ 26. sep 2007, 16:43 (CEST)

Jeg vil slutte min deltagelse i denne diskussion med at takke PHansen for hans forslag om at benytte {{-}} i forbindelse med billederens placering i forhold til teksten, så det nogenlunde ens ud i de forskellige browsere. At gøre billedstørrelsen mindre vil jeg også forsætte med, da jeg ikke har set nogen fornuftige argumenter mod det i denne diskussion. Diskussionen kom jo også til at handle om alt andet end billederstørrelser. Kommunikation er en svær ting, det er vigtigt at forstå et problem inden man giver en løsning. Zilotte 27. sep 2007, 14:09 (CEST)

Der er ingen der siger du ikke må nedskalere billeder, det er jo op til dig (og andre der redigerer artiklerne) hvor store de skal være. Nedskaleringen der strtede denne tråd var af en anden karakter end de problemer du har. --Broadbeer, Thomas 27. sep 2007, 16:00 (CEST)

Broadbeer, forstod du karakteren af mit spørgsmål ? hvis du gjorde hvorfor så fortæller du så at løsningen er at benytte purge ? Jeg havde jo skrevet at det var forskel på visningen i Internet Explorer og Firefox, først efter at jeg har forklaret at browserne ikke deler cache spørger du mig om hvad problemet er. Og hvorfor tror du at det er for teknisk for mig at benytte purge ? Med Valentins forklaring var det jo lige til. Zilotte 27. sep 2007, 17:13 (CEST)

Ja jeg forstod godt dit problem og jeg er lidt forvirret nu :-s Jeg har netop overstreget svaret med purge og flyttet det højere op i diskussionen, da det, som du påpeger, ikke er løsningen på dit problem. Min tidligere bemærkning i dag er netop en pointering af at det var andre problemer jeg hentydede til med oprettelsen af dette indlæg. (Men det var jo godt at dine problemer også blev løst af andre her :) ). --Broadbeer, Thomas 27. sep 2007, 18:41 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Udkast til ny skabelon om ophavsret

Hej alle. Jeg har lavet et udkast til en {{ophavsret}}-skabelon (se Bruger:JGC/ophavsret), tiltænkt til brug på brugerdiskussionssider. Jeg har en del gange skrevet samme smøre i hånden efter copyvio-indsættelser, så jeg ville gerne kunne bruge en skabelongenvej. Inden jeg bare går i gang med at bruge den, vil jeg gerne lige have et par andre øjne på - dels mht. om det i det hele taget er o.k. at bruge den, og dels i forhold til om der skal rettes formuleringer mv. -- JGC 25. sep 2007, 12:27 (CEST)

Skabelonen er en god ide, vi skal dog passe på med ikke at komme i konflikt med Wikipedia:Forvent, at andre er i god tro. I dette tilfælde må det betyde at vi antager at folk ikke ved at de må lægger materiale ulovligt op eller tror de har ophavsret. Der bør derfor være en notits om hvad man kan gøre hvis man rent faktisk ejer indholdet og gerne vil udgive det under GFDL. --Morten LJ 25. sep 2007, 13:25 (CEST)

Jeg er enig i Morten LJ's betragtninger og synes i øvrigt, at skabelonen er en god idé. Havde faktisk selv overvejet noget lignende. --PhoenixV 25. sep 2007, 15:32 (CEST)

Fint. I er velkomne til at lægge den ønskede notits ind hvis I har et bud på formuleringen.-- JGC 25. sep 2007, 16:02 (CEST)

Har du set {{Copyvioslettet}}? Den er lidt der hen af. --Broadbeer, Thomas 25. sep 2007, 21:26 (CEST)

Jeg har tilføjet lidt mere tekst til skabelonen, der i øvrigt bedre passer til andre skabeloners udseende. Ved ikke, om teksten er lidt for skrap? --|EPO| 26. sep 2007, 17:12 (CEST)

EPO: Jeg synes det er passende, jeg tilføjer lige lidt mere tekst om hvad man skal gøre hvis man ikke ejer teksten. --Morten LJ 26. sep 2007, 19:17 (CEST)

Jeg har nu flyttet skabelonen ud til {{ophavsret}} og anvendt den på en enkelt side.

Broadbeer - et noget forsinket svar, havde ikke set {{Copyvioslettet}} før jeg oprettede udkastet til {{ophavsret}}. De to skabeloner har ikke helt samme formål (da copyvioslettet forudsætter at man allerede har slettet materialet), men de er selvfølgelig i samme boldgade. En form for ensretning - mht. formulering og layout - vil nok være en god ide. -- JGC 1. okt 2007, 14:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kildeangivelser

Ansporet af en række ændringer af Bruger:LA2 i systemet af kilder/referencer i forskellige artikler har jeg opdaget den efter min mening ret mangelfulde politik om kildeangivelser: Wikipedia:Kildeangivelser. Siden nævner ikke hvordan kilder generelt kan/bør udformes, men henviser til stilmanualen; men i stilmanualen er der næsten ingen information om emnet.

I det konkrete tilfælde der inspirerede mig til dette indlæg har ovennævnte bruger (med de absolut bedste hensigter, så vidt jeg kan se) ændret en masse artikler, så der i visse tilfælde optræder separate afsnit om kilderne, med forskellige henvisningsformer. Det synes jeg personligt ikke er særlig smukt, men jeg synes ikke rigtig jeg kan tillade mig bare at tilbageføre redigeringerne, og da slet ikke når de i flere tilfælde retter op på større eller mindre problemer i de berørte artikler (f.eks. i transskription (biologi), hvor jeg anvendte samme type henvisning jeg er vant til fra en.wiki fordi jeg ikke kunne finde en oversigt over systemerne her).

Trænger området ikke til en overhaling sådan generelt? Jeg synes typisk artiklerne på den danske wikipedia lader meget tilbage at ønske mht. dokumentation, især i forhold til den engelske wikipedia; det er vel et potentielt problem for encyklopædiens troværdighed. Sakkura 26. sep 2007, 22:24 (CEST)

Benævnte bruger har skrevet følgende på min diskussionsside:

---

Hej! Jag såg att du har observerat mitt arbete med ISBN-referenser och litteraturlistor. :-) På skabelon:Cite book står att man ska använda den danska versionen skabelon:Kilde bog, men denna används bara på 27 ställen i hela danska Wikipedia, jämfört med 202 ställen för Cite book och 4095 angivelser av ISBN och 10696 ref-tags. Vad sker? Är det något projekt i gång för att införa denna skabelon? På svenska WP finns sv:Wikipedia:Projekt källhänvisningar --LA2 26. sep 2007, 16:50 (CEST)

Steder Referenceskabelon
brugt  eller tags
------ --------------
 10696 <ref>
  4095 ISBN
   870 Cite_web
   712 Kilde_mangler
   202 Cite_book
   185 Cite_news
   158 Cite_journal
    50 ISSN
    27 Kilde_bog
    25 Kilder
------ --------------

---

--Broadbeer, Thomas 26. sep 2007, 23:08 (CEST)--Broadbeer, Thomas 26. sep 2007, 23:08 (CEST)

Min utgångspunkt är den statistik över ISBN, som redovisas på m:User:LA2/Extraktor stats 200709. Det finns många felaktiga ISBN och jag håller på att rätta dem. Men det blir extra besvärligt när samma bok (med samma ISBN) refereras på många ställen i samma artikel. När en artikel har ett stort antal fotnoter, vinner man på att separera litteraturlistan (med skabelon:kilde bog, ISBN, etc.) från fotnoterna, och göra fotnoterna (innehållet i <ref>-taggen) minimala. Resultatet blir då som i den anförda transskription (biologi) som innehåller f.eks. <ref>Weaver (2005), s. 501-505</ref>. Ett skräckexempel är artikeln New York. För en jämförelse, titta på finska Wikipedias artikel om fi:Adolf Hitler, som nu har minimalistiska fotnoter, och jämför detta med versionen av 10 september, där fotnot 43--49 syftar på olika sidor i John Tolands bok. ¶¶ Jag har nu börjat införa "kilde bog" samtidigt som jag gör andra rättelser. Det betyder att formatet på litteraturhänvisningarna följer skabelonen. Jag vet inte om den i sin tur följer dansk stil, men det kan ni ju ändra när som helst. --LA2 26. sep 2007, 23:26 (CEST)

Jeg kan godt se ideen hvis der er fejl, men i f.eks. transskription (biologi) var ISBN-numrene jo korrekte, så der er det vel ikke nødvendigt at ændre systemet? Jeg synes at det ser forkert ud at have et afsnit om kilder og et afsnit om litteratur i samme artikel. Sakkura 27. sep 2007, 01:30 (CEST)

Det stämmer att ändringen i den artikeln var onödig. Jag letade också efter artiklar som upprepade samma ISBN flera gånger, för att bilda mig en uppfattning om hur en fungerande referensapparat bör vara utformad. Menar du att artikeln har blivit sämre av min ändring? Om rubrikerna ska vara de nuvarande eller något annat ("Litteratur", "Kilder", "Referencer", "Noter") kan diskuteras. Man kan också diskutera huruvida fotnoterna ({{Reflist}}) bör stå före eller efter litteraturlistan. Det skiljer sig rätt mycket mellan olika artiklar. Det jag är ute efter är separationen, så att man undviker att upprepa den detaljerade informationen (ISBN, förlag, etc.). Artikelns wiki-text blir också svår att redigera och läsa när hela "kilde bog"-informationen står inom ref-tags. --LA2 27. sep 2007, 03:55 (CEST)

I mine øjne bør der være både et afsnit med kilder/litteratur og et med noter (referencer). Det første bruges til generelle kilder og supplerende litteratur. Det andet er til dokumentation af specifikke oplysninger og påstande men også til uddybninger og forklaringer, der vil være forstyrende i selve teksten. Derimod skal det ikke bruges til dokumentation af ubestridelige oplysninger, så som at New Yorks pendlertogssystem "...har mere end 250 stationer og 20 linjer", for det kan enhver tælle sig frem til.

Afsnittenes rækkefølge kan selvfølgelig diskuteres, men i mine øjne bør det være Eksterne henvisninger - Kilder/litteratur - Noter. --Dannebrog Spy 27. sep 2007, 10:11 (CEST)

Fra læserens synspunkt synes jeg det ser ulogisk ud når der er to forskellige afsnit til Litteratur og Fodnoter. Navnene betyder ikke så meget for mig, selvom vi ideelt set burde have en standard som alle artikler kunne rettes ind efter (for kontinuitetens skyld). Det er måske rigtigt at det bliver uoverskueligt når man skal redigere, men mit udgangspunkt er hvad der virker bedst for læseren af artiklerne. Men det jeg mest af alt savner, er en mere klar politik eller anbefaling angående systemer til kilder/litteratur/fodnoter/referencer; jeg synes for eksempel ikke jeg kan tillade mig at føre LA2's redigering af transskription (biologi) tilbage, fordi der ikke er konsensus omkring hvilket fodnote/kilde/litteratur/reference-system der er bedst. --Sakkura 27. sep 2007, 14:14 (CEST)

Personligt kan jeg ikke rigtig se fidusen i den anvendte skabelon, men hvis folk har lyst til at gøre det mere beværligt for dem selv, skal de da have lov til det. Til gengæld forstår jeg slet ikke, hvorfor skabelonen er sat op til at lave litteraturangivelser på en måde, der ikke stemmer med Wikipedia:Stilmanual. Jeg ser ingen grund til, at trykkeåret skal rykkes frem til lige efter forfatternavnet og sættes i parentes. --Heelgrasper 27. sep 2007, 14:41 (CEST)

Den skabelon er i hvert fald unødvendig besværlig og ulogisk. Hvad menes der f.eks. med hentedag, -måned og -år? Bogens format og sideantal kan vel også være ligegyldig.

Men også stilmanualen kunne være bedre. Hvorfor skal der angives udgivelsessted. når det er både irrelevant og upræcist? F.eks. bor der mange forlag i København, men der er altså lige en forskel på Gyldendal, Krak og Politikens Forlag. Så måske man skulle give stilmanualen en overhaling og så udfase skabelon:Kilde bog. --Dannebrog Spy 27. sep 2007, 17:37 (CEST)

Skabelon:Kilde bog har sitt ursprung i den engelska en:template:cite book. Där finns bästa dokumentationen. Skabelonen har motsvarigheter i nästan varje språk av Wikipedia. Stilen är uppenbarligen hämtad därifrån (forfatter (år) titel udgiver, ISBN). Inget hindrar att presentationsstilen anpassas till dansk standard, om det nu finns enighet runt vad som är dansk standard. -- Jag håller med att hentedag/måned/år är onödigt komplicerad, och att "hentet=" borde fungera bra som ersättning. Denna parameter bör hur som helst vara likadant utformad i alla referenceskabeloner "kilde ...". -- Att ange "sted" är mycket vanligt i England, USA, Tyskland och Sverige, men rätt ovanligt i Danmark. Kanske beror det på att nästan alla danska böcker utges i København? Det är bara att jämföra http://bibliotek.dk/vis.php?term1=lid%3D55041563 (Forlag: Gyldendal) med http://websok.libris.kb.se/websearch/search?SEARCH_ONR=872159 (förlag: København : Gyldendal). I ryska Wikipedia är det vanligt att skriva "M." för böcker utgivna i Moskva, medan övriga bynavn (Sankt Petersburg, Jekaterinburg, ...) skrivs ut i sin helhet. --LA2 27. sep 2007, 20:50 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flere indgange til AA?

Vi har et antal portaler, og flere af dem ser ud til at have et aktivt miljø, så måske vi skulle lade Månedens XX-artikel være en mulig indgang på linje med Ugens Artikel? Det skal naturligvis vurderes fra portal til portal, om miljøet er aktivt nok til at sikre en kvalitet på linje med eller over Ugens Artikels niveau, men umiddelbart kunne jeg godt mene at i alt fald Portal:Film og Portal:Historie ser tilpas aktive ud. Man bør jo nok finde nogle objektive kriterier, så det ikke bliver et skøns- eller afstemningsspørgsmål. --Palnatoke 27. sep 2007, 21:42 (CEST)

Enig, hvis der var så meget damp på AA-toget, at vi ligefrem manglede artikler der kunne arbejdes på og nomineres. Pt. er der IMO stadig så mange tidligere ugens artikler som kunne trænge til lidt opmærksomhed, at jeg mener at dette ellers udemærkede forslag måske kan sættes på hold indtil bedre tider. --Ktp72 27. sep 2007, 22:30 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

www.retsinfo.dk

Langt om længe er http://www.retsinfo.dk/ blevet opgraderet og /robots.txt er der ikke mere og mange andre forbedringer. Der er også en del ting der ikke er så godt.

En af de ting er at gamle links til fx Straffeloven http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2006/0100029.htm ikke virker mere. Således ville det være rart om man kunne generere en lang liste af alle de links der er til det gamle retsinfo, for så at bytte dem ud med nogle nye. Hvordan finder man nemmeste alle disse links og får dem opdateret? --chlor 27. sep 2007, 22:55 (CEST)

Kontakt evt. Byrial, der i forvejen laver nogle rigtig gode "rapporter" omkring Wikipedia. --Broadbeer, Thomas 30. sep 2007, 14:59 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nogle artikler kan patruljeres, andre ikke

Jeg ved ikke om det er ok at stille MediaWiki spørgsmål her, men jeg våger pelsen. Hvis det er et forkert sted, vil jeg være glad for at få at vide hvor det bør gøres.

Jeg benytter en installation af MediaWiki og som jeg er sysop på.

På siden Speciel:Recentchanges&hidebots=0&days=30&limit=500&hidepatrolled=1 er en oversigt over de seneste artikler, som jeg efterser og patruljerer når jeg har set ændringerne igennem.

Alle rettelser står korrekt listet med et rødt udråbstegn. Nogle linier står angivet som

N b! 14:24 CRON (forskel; historik) . . Her (Diskussion | bidrag | bloker) (Redirecting to Cron)

mens andre står listet som

-N  ! 14:45 Pingvin (4 ændringer; Historik) [Akmo‎ (4×)]
          ! 14:45 (nuværende; forrige) . . Akmo (Diskussion | bidrag | bloker) (→Systemansvarlig)
          ! 14:43 (nuværende; forrige) . . Akmo (Diskussion | bidrag | bloker) (→Support info til HP)
          ! 14:41 (nuværende; forrige) . . Akmo (Diskussion | bidrag | bloker) (→Support info til HP)
       N  ! 14:40 (nuværende; forrige) . . Akmo (Diskussion | bidrag | bloker)

Det som undrer mig er at hvor jeg kan klikke på Forskel, får jeg vist rettelserne med et "Patruljer" link, mens de artikler, der kun vises som Nuværende; forrige i listen, ikke kan patruljeres.

Hvad gør forskellen på visse rettelser og andre, og hvorfor kan jeg ikke patruljere alle artikler?

--Henrik Rasmussen 28. sep 2007, 09:03 (CEST)

Det bedste sted at stille MediaWiki-relaterede spørgsmål er nok på mediawiki-l. I hvert fald er der nok større chacne for at få et hurtigt svar. Hvad angår dit spørgsmål (hvis jeg da forstår det korrekt), så er forklaringen at der i det ene tilfælde er tale om forskellen hen over flere revisioner, mens der i den udfoldede udgave af historikken, er tale om en revision pr. linie. Hele konceptet med patruljeringer kører på at det er hver enkelt revision der skal underkastes kontrol, og derfor skal man have fat i dem enkeltvis. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 28. sep 2007, 09:52 (CEST)

Tak for svar. Det var egentlig også min fornemmelse, men det som undrer mig er at man ikke kan patruljere de enkelte revisioner. Jeg spørger videre på mediawiki-l (jeg troede ikke den også var til brugsspørgsmål). Tak for svar.--Henrik Rasmussen 1. okt 2007, 08:32 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny skabelon til "naive" artikler

Jeg synes der mangler en (ikke negativ) skabelon til artikler, der er skrevet i et lidt for barligt/naivt sprog. Se f.eks. Stikmyg

Jeg vil dig helst ikke benytte ord som "barnlig", "naiv" eller andet, der kan forståes negativt. Ved ikke lige hvordan det skal skrives - så her kommer et naivt forslag ;-)

Dadaistisk beskrivelse Denne artikel er naivistisk beskrevet. Bør omskrives i et mere neutralt sprog.

(Skrev Wassini (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg foretrækker, at vi bare holder os til {{uencyklopædisk}}. Den siger det hele, og dermed behøver vi ikke indføre endnu flere skabeloner. --PhoenixV 28. sep 2007, 10:18 (CEST)

Enig med PhoenixV - hvis der skal uddybes hvordan en artikel er uencyklopædisk, kan det gøres på diskussionssiden. Derudover er "dadaistisk" nok ikke det mest velvalgte ord til en overskrift - det indgår ikke i mit sædvanlige ordforråd, og jeg tvivler en del på at folk der har oprettet artikler i barnligt/naivt sprog vil have større chancer for at forstå det. -- JGC 28. sep 2007, 10:58 (CEST)

Desuden er "dadaistisk" og "naivt" langt fra synonymer. --PhoenixV 28. sep 2007, 11:21 (CEST)

Det kan også bemærkes, at "naiv" og "naivistisk" ikke er synonymer, hvad artiklerne Naivitet^en og Naivisme^sv bør beskrive. --Palnatoke 28. sep 2007, 11:53 (CEST)

Jeg er generelt ikke tilhænger af flere af den type skabeloner, men jeg kan godt følge Wassini i, at Stikmyg er af en karakter, der ikke helt er dækket af {{uencyklopædisk}}. Men er problemet nu også så stort? Hvis det kun er få, så må man kunne klare sig med ganske enkelt at omskrive artiklen, som det bestemt er muligt med Stikmyggene. Så min konklusion er, at vi ikke behøver nogen ny skabelon (med mindre der kan opvises et stort antal lignende eksempler). --Arne (Amjaabc) 28. sep 2007, 12:06 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik