Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv21

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Kommunalreformen[rediger kildetekst]

Er det ikke på tide at vi for klarlagt hvad der skal ændres/bot'es i forbindelse med kommunalreformen. fx skal en meget stor del af sogne og kirke artiklerne ændres da der ændres i sammensætningen af 70 provstier(altså 70 efter reformen). der er vel også mange andre ting der skal ændres.

Jeg forslår at der oprettes en projektside til at klarlæge hvad der skal laves altså.

  1. Hvad skal ændres
  2. Hvad er de nye informationer
  3. Hvornår skal det ske (hvad er vigtigst)
  4. Hvad er status (er rettelserne sket)

Kommunenavne skulle også være en del af dette projekt. --Jan Friberg 21. sep 2006 kl. 13:45 (CEST)

God ide. --Martin Manscher 23. sep 2006 kl. 08:53 (CEST)

Vi er godt i gang - de nye regioner og kommuner er oprettet - se: Danmarks regioner og Kommuner i Danmark#Strukturen fra 2007; Jeg tror vi skal tage det roligt med at fjerne Ny foran kommunenavnet hvor den sammenlagte kommune har navn efter en af de tidligere; Ny X Kommune vil formentlig blive brugt i en rum tid fremover.
Dét der er vigtigt at tjekke, er at artikler under bynavnet, kommer til at pege på det nye kommunenavn. Kommunenavne der ligger i Sogne- og Kirkeskabeloner kan formentlig ændres med Twid- eller Weggebot (?) -- Nico 23. sep 2006 kl. 10:08 (CEST)
Det ville sikkert være en glimrende tidspunkt at få afklaret spørgsmålet jeg rejste på Wikipedia:Landsbybrønden/Stednavn (kommune) isf Stednavn (sogn)?. --Martin Manscher 23. sep 2006 kl. 12:50 (CEST)
Denne side kan de nye provstier findes. Disse bør altså bottes med når komune navne bottes. Som det fremgår af listen er der også indsat komune navne.--Jan Friberg 28. sep 2006 kl. 10:35 (CEST)


Og nu har vi så passeret 1/1 2007 - er der en plan?--Lcl 1. jan 2007 kl. 21:34 (CET)


Helt konkret hvad skal man f.eks. stille op med Ny Kalundborg Kommune - eller rettere Gammel Kalundborg kommune - skal se to artikler fusioneres?--Lcl 1. jan 2007 kl. 21:37 (CET)

Jeg går stærkt ud fra, at der er nogle folk med bots, der gør noget ved det. Det har ihvertfald været meldingen hver gang emnet har været opppe at vende. Der er jo også hele problematiken omkring henvisninger og de flertydige stednavne, som det tilsynelandede er blevet bestemt skal ændres rub og stub (eller 90% ihvertfald). Det er absolut ikke en opgave, der er er umiddelbart løsbar ved sædvanlige redigeringer ved egen hjerne- og tastekraft. --Heelgrasper 1. jan 2007 kl. 21:45 (CET)
I det konkrete tilfælde er der vel et behov for at beskrive kommunerne fra før kommunalreformen, dvs. der skal opfindes en navngivning for de gamle kommuner der indgår i en ny kommune med samme navn--Lcl 1. jan 2007 kl. 21:50 (CET)
Husk at der også var en kommunalreform i 1970 med en række forudgående lokale sammenlægninger. Følgen er at nogle kommunenavne nu dækker over den tredje kommune. F.eks. Aalborg og Frederikshavn. Mon ikke det var bedst at fusionere alle varianterne, så overblikket bevares. Det vil også give bedre mulighed for at vise de enkelte kommuners historie, uden at folk skal rode rundt mellem flere artikler. Dertil kommer at kommuneartiklerne i forvejen typisk er ret korte. --Dannebrog Spy 2. jan 2007 kl. 18:51 (CET)

Kludder vedr. Holstebro Kommune I artiklen om Holstebro Kommune ser det ud, som om den gamle kommune indgår i Ny Holstebro Kommune. Men det er ikke korrekt. "Ny Holstebro Kommune" var ganske vist det navn, som (af praktiske hensyn) blev anvendt af sammenlægningsudvalget for de tre gamle kommuner i løbet af 2006, men den nye kommune har officielt navnet "Holstebro Kommune", som det også fremgår af velkomstteksten på forsiden af hjemmesiden nyholstebro.dk. I Wikipedias oversigt over kommuner i Region Midtjylland henvises til Ny Holstebro Kommune, og i artiklen om Holstebro Kommune fremgår det, at den er en del af (det nu nedlagte) Ringkøbing Amt. Jf. ovenstående forklaring er det vel (heller) ikke helt korrekt. Jeg vil mene, at det korrekte må være, at oplysningerne i artiklen om Ny Holstebro Kommune overføres til artiklen om Holstebro Kommune, og at referencen fra Region Midtjylland rettes til at pege på Holstebro Kommune. De historiske oplysninger om den gamle Holstebro Kommunes indbyggertal og tilhørsforhold ifht. Ringkøbing Amt kunne med fordel indskrives i et afsnit om kommunens historie på artiklen om Holstebro Kommune. Man kunne i samme afsnit forklare, at betegnelsen Ny Holstebro Kommune blev anvendt i overgangsfasen (år 2006) og derefter blot lade Ny Holstebro Kommune redirect'e til Holstebro Kommune.

Jeg har skrevet dette indlæg, for at høre, om der er konsensus omkring, hvordan man griber den slags an (og for at undgå at lave en hulens masse ændringer, som straks bliver genskabt, fordi andre måske ser anderledes på sagen). Måske eksisterer samme problemstilling i andre kommuner, som har taget et "gammelt" kommunenavn. Hvad gør vi? --ThomasMaxe 18. jan 2007 kl. 17:26 (CET)

Ja vi er gået lidt i stå her. Jeg synes vi skal beholde de gamle kommuneartikler, da de indgår i en sammenhængende struktur, og de har vel også stadig interesse. Hvad med at omdøbe de gamle kommuner (hvor der er navnesammenfald) til xx Kommune (før 2007) og så slette Ny på de reformerede kommuner ? Det er vistnok et forslag |EPO| kom med på chatten, men jeg synes det er overskueligt og brugbart. -- Nico 18. jan 2007 kl. 18:01 (CET)
Jo det er det nok det smarteste dog skal det nok være xx Kommune (1970-2007) da visse kommuner har ændret areal flere gange. Det der mangler er vist en desideret samlet indsats. (Altså en eftermiddag/aften hvor vi laver flytningen samlet og uden at komme i vejen for hinanden) --Broadbeer 18. jan 2007 kl. 18:08 (CET)
Tak for responsen. Broadbeers forslag lyder som en god løsning. Jeg afventer den samlede indsats. Et tillægsspørgsmål: Betyder det så, at det er sådan, vi/man/alle gør fremover - eller skal den slags spørgsmål behandles i et mere formelt forum? --ThomasMaxe 18. jan 2007 kl. 20:05 (CET)

Eksempel: Jeg har som forsøg på min brugerside som eksempel lavet en sammenskrivning af Frederikshavn Kommune og Ny Frederikshavn Kommune suppleret med et par tabeller med de gamle kommuners arealer og folketal. Eksemplet er tænkt til tilfælde, hvor både gammel og ny kommune har samme navn.

Se Bruger:Dannebrog Spy/Frederikshavn Kommune

Arealer og folketal er fra bogen Danmarks Areal, som jeg tilfældigvis ejer. Men forvent nu ikke at jeg laver tabeller for alle kommuner! --Dannebrog Spy 18. jan 2007 kl. 20:56 (CET)

Umiddelbart tror jeg ikke det var det der blev ment med forslaget, men i stedet at de forsat skulle være 2 forskellige artikler bare under navnet Frederikshavn kommune (1970-2006) og Frederikshavn kommune. Det er i hvert fald også hvad der efter min mening vil være bedst.--Peter Andersen 18. jan 2007 kl. 22:59 (CET)
Netop - Forslaget var i modsætning til Dannebrog Spy's at bevare de gamle kommuneartikler. Hvordan det lige skal koordineres at gøre det kan jeg ikke lige se, men det er vel ikke flere end at vi nok kommer over det med de nye kommuner. Det store slæb bliver at få sogneartiklerne rettet til de nye kommuner, hvis de skal det, men det ville nok være bedst. Der er også mange andre kommunehenvisninger, som vi må ta' hen af vejen, men vær lige opmærksom på dem der relaterer til skabelonerne til de gamle kommuner. De skal ikke rettes. Der har været talt om at noget kunne bottes, - det ved jeg ikke noget om, men hvis der er nogen idéer er det tiden at komme med et udspil -- Nico 18. jan 2007 kl. 23:25 (CET)
Det var nu ThomasMaxe forslag jeg fulgte op på, da jeg er af samme mening som ham - ikke Nicos --Dannebrog Spy 19. jan 2007 kl. 00:00 (CET).
ThomasMaxe har senere tilsluttet sig Broadbeers videreudvikling af mit forslag. Hvis du fastholder det som et forslag, at artiklerne skal sammenskrives bliver vi nok nødt til at formulere nogle konkrete forslag og ta' en afstemning. Jeg synes ikke din idé er helt gal men jeg dog lidt bekymret over de arbejdsressourcer det vil kræve at gennemføre den + for konsekvenserne i de nu eksisterende strukturer. -- Nico 19. jan 2007 kl. 08:01 (CET)
Nej, jeg ønsker ikke at fastholde mit oprindelige forslag. Jeg så blot et behov for at gøre "noget", men savnede idéer til hvad og hvordan. Jeg kan godt se, at der kan være en fordel i at gøre det på andre, mindre krævende måder. Som nævnt afventer jeg et fælles initiativ. --ThomasMaxe 19. jan 2007 kl. 08:43 (CET)
At to kommuner "tilfældigvis" har samme navn, gør dem jo ikke til samme enhed - og derfor er vi ovre i den sædvanlige flertydighedsproblematik. *Hvis* vi skal samle artiklerne, bør det snarere være under bynavnet (men dette forudsætter at kommunerne har navn efter en by, og at de relevante artikler er tilpas korte). --Palnatoke 19. jan 2007 kl. 08:23 (CET)
ThomasMaxe - Jeg formulerede mig måske lidt uklart - min sidste kommentar var til Dannebrog Spy. -- Nico 19. jan 2007 kl. 15:33 (CET)
Forslag til rækkefølge/prioritering - hvis vi vælger løsningen med både nye og gamle kommuner
  1. Kommuner med navnesammenfald omdøbes så den gamle får navnet Xx Kommune (1970-2006)
  2. I artiklen om den sammenlagte kommune fjernes Ny og henvisning til den gamle ændres til Xx Kommune (1970-2006)
  3. Samtidig fjernes Ny i regionsskabelonerne
  4. De øvrige kommuner tilpasses de nye navne.
  5. Der indsættes en ekstra linje i sogneskabelonen til Kommune 2007 eller lignende. De kan så tilpasses efterhånden, eller nogen kan måske lave et botscript til det (?)
  6. Det samme for Kirkeskabelonen.
  7. ... og så er der lige herregårde, landsbyer åer , søer ...
  8. ...
De første fire punkter bør udføres snarrest, (hvis det er sådan vi vælger at gøre det) de øvrige kan komme hen af vejen, da der vil være videre henvisninger fra de gamle til de nye hvis man har brug for det.
Hvad siger i ? -- Nico 19. jan 2007 kl. 16:50 (CET)
Jeg synes godt om Nicos forslag (dateret 19/1-2007, kl. 16:50). --ThomasMaxe 19. jan 2007 kl. 17:12 (CET)
Støtter Nicos forslag. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 19. jan 2007 kl. 23:10 (CET)

Lige rent praktisk: der gik lidt kuk i tingene i går. Jeg begyndte arbejdet på eksemplet, før ThomasMaxe tilkendegav sin ændrede mening, og bemærkede det desværre ikke efterfølgende.

Imidlertid fastholder jeg forslaget om at samskrive artikler for gamle og nye kommuner, hvor de har samme navn. Hvis der virkelig var kød på de enkelte kommuneartikler, kunne man måske nok forsvare at beholde både gamle og nye. Imidlertid indeholder mange af dem stort set blot nogle linier om kommunalreformen i 2007, en lille faktaboks og måske en liste over sogne. Altså reelt blot stubbe.

Selvfølgelig kan jeg godt se, at det stadig vil kræve noget arbejde at sammenskrive de pågældende artikler. Rent konkret drejer det sig om 43 genbrugte kommunenavne inkl. Fakse/Faxe. Af disse blev 41 også brugt om kommuner før kommunalreformen i 1970. Med den hidtidige politik skal der vel i princippet også artikler om dem, men med mindre en eller anden kommonalhistorieetusiastisk bruger går i sving, er jeg bare for, at vi bare ender med endnu en samling lidet sigende stubbe.

Alt i alt vil jeg anbefale, at man nøjes med en enkelt artikel i de tilfælde, hvor et kommunenavn er blevet brugt både før og efter fusioner. Ellers risikerer vi bare, at folk skal omkring tre forskellige artikler for at få historien om en given kommune, som udadtil har heddet det samme hele tiden. Rent bortset fra de tvivlstilfælde hvor en kommune blev fusioneret i 1970 men også var indvolveret i fusion i årene forud, f.eks. Varde og Skanderborg i 1963. --Dannebrog Spy 19. jan 2007 kl. 17:28 (CET)

Sagen er jo stadig at Kalundborg Kommune og Kalundborg Kommune er to forskellige ting med samme navn - ganske som der er flere, der har haft navnet Hans Rasmussen. --Palnatoke 19. jan 2007 kl. 17:38 (CET)
Dannebrog Spy - Konsekvensen af dit forslag er at vi får en stuktur hvor de gamle kommuneskabeloner henviser skiftevis til forhenværende og nuværende kommuner. Det er meget lidt hensigtsmæssigt. -- Nico 19. jan 2007 kl. 17:44 (CET)
Formelt er Kalundborg Kommune og Kalundborg Kommune to forskellige ting, men i praksis indgår den gamle kommune i den nye med alt, hvad de ejer og har. For borgerne er forskellen begrænset. Kommunen hedder stadig Kalundborg Kommune, borgmesteren hedder stadig Tommy Dinesen, borgerne skal stadig henvende sig på Klosterparkvej 7 etc.
Et andet eksempel er konstitueringsballaden i Vejle. Her blev Vejles SF-borgmester opfattet som den gamle borgmester, uagtet at fire andre kommuner indgik i fusionen der. Simpelthen fordi folk har svært ved at skelne mellem gammel og ny.
Hvad de gamle kommuneskabeloner angår, så kommer de jo under alle omstændigheder til at henvise til de 32 kommuner, der ikke blev berørt af kommunalreformen. Skabelon:Århus Amt omfatter f.eks. 23 forhenværende kommune og 3 nuværende. --Dannebrog Spy 19. jan 2007 kl. 22:55 (CET)
Jeg bemærker at Kalundborg var et dårligt eksempel (en bruger har allerede sammenskrevet artiklerne uden at vente på diksussionen), men de ting, du nævner, er jo ikke essentielle - kommuner skifter navn, får nye borgmestre og flytter, uden at det ændrer på, at de stadig er de samme kommuner. Og derfor - hvis den gamle Kalundborg Kommune skal behandles i artiklen om den nye (idet du hævder at det er samme kommune), bør de andre gamle kommuner også indgå (da de jo også er den samme kommune). De kommuner, der er blevet delt, skal naturligvis beholde deres artikler, men ellers må det betyde, at de nu ubrugte kommunenavne ændres til redirects. Det er der faktisk fordele ved, men jeg foretrækker Nicos forslag (ovenfor). --Palnatoke 20. jan 2007 kl. 06:55 (CET)
Ja Lcl har været lidt hurtig på aftrækkeren. Knak har også omskrevet Frederikssund Kommune. I begge tilfælde har de imidlertid beholdt artiklerne for de kommuner, der havde andre navne, hvilket jeg også går ind for. "Mit" forslag gælder kun de kommuner, hvis navn er genbrugt. I tilfældet Kalundborg altså samskrivning af de to Kalundborg-artikler men behold af Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk og Høng. --Dannebrog Spy 20. jan 2007 kl. 14:38 (CET)
Der er det så, at kæden falder af - i forhold til den kommune, som blev dannet for knap 3 uger siden, er der ingen forskel på de nedlagte kommuner. --Palnatoke 20. jan 2007 kl. 15:27 (CET)
Jeg synes ikke Dannebrog Spys forslag tager til den historiske dimension, og han hæfter sig ved at mange af de gamle kommuneartikler er meget små. Dansk Wikipedia er kun knap 5 år gammel, og det kan sagtens tænkes at der de næste 10-15 år kommer folk forbi der vil fortælle den gamle kommunes historie og bringe en masse materiale som ikke er relevant i den aktuelle kommunesammenhæng. Vi har en sammenhængende struktur til det med skabeloner og henvisninger. Hvorfor underminere det ?
Anyway - diskussionen har været oppe siden september, og en afklaring presser på, før der kommer for mange halve løsninger rundt omkring.
Konklusion
Jeg ser ingen tilslutning til Dannebrog Spy's forslag og mener vi skal iværksætte løsningen med at beholde de gamle kommuneartikler (og bruge navnet med Xx Kommune (1970-2006) hvor der er navnesammenfald) i henhold til Wikipedia:Konsensus' formulering om overvældende flertal. Hvis der ikke kommer heftige protester i løbet af i dag synes jeg vi skal se at komme i gang -- Nico 20. jan 2007 kl. 15:52 (CET)

Jeg synes nu ikke, at jeg har været specielt hurtig på aftrækkeren, diskussionen går mindst et halvt år tilbage, men ingen har tilsyneladende kunnet bekvemme sig til at gøre noget. Mht. til indholdet i den gamle artikel (Kalundborg Kommune) er indholdet bevaret i sidste afsnit i artiklen, så intet er gået tabt, hvis udgangen bliver, at der oprettes en ny artikel "Kalundborg Kommune (1970-2006)" Hovedsagen er vel, at man får den nuværende Kalundborg Kommune som hedder Kalundborg Kommune og ikke "Ny Kalundborg Kommune" når man søger.--Lcl 20. jan 2007 kl. 16:14 (CET)

Som det ser ud nu her en snes minutter før midnat, må jeg nok erkende mig slået, i det jeg dog forbeholder mig retten til stadig at være uenig i den trufne afgørelse. Bevares den anden løsning kan selvfølgelig også bruges. Ingen af dem er perfekte, men nogle gange må man jo erkende, at der er flertal for en anden løsning, end den man selv foretrækker. Sådan er demokratiets spilleregler jo nu en gang.

En lille mente her på falderebet: Skabeloner så som Skabelon:Århus Amt bør have tilføjet (1970-2006) i boksoverskriften, så der står Kommuner i xx Amt (1970-2006). Dette for at undgå forvirring i de 29 uændrede kommuner, der pt. har både en amt-skabelon og en region-skabelon, men hvor den første jo nu er historisk. --Dannebrog Spy 20. jan 2007 kl. 23:41 (CET)


Interwiki-sortering[rediger kildetekst]

Der lader til at være to forskellige ideer om alfabetisering af interwiki-links: Nogle kan bedst lide at sortere efter sprogkode (af:, fi: og den slags), mens andre hellere vil sortere efter sprognavne (hvad der giver problemer med 日本語, اردو, Русский og andre). Lad os tage en diskussion om fordele og ulemper. --Palnatoke 13. feb 2007 kl. 20:07 (CET)

Jeg stemmer for sortering efter sprogkode, da det klart er nemmest at overskue – særligt for begyndere. Vi skal hellere sørge for at få et let gennemskueligt system frem for et mere kompliceret. --PhoenixV 13. feb 2007 kl. 20:58 (CET)
Det er ikke en let en at styre da det som regel er robot der generer linksne som så kopieres ind på nye artikler. Jeg vil forslå at vi vælger den metode som pywikipedia-interwiki.py anvender da det vil være den eneste bot-operatører vil være i stand til at anvende.--Jan Friberg 13. feb 2007 kl. 21:08 (CET)
Har opdaget at vi selv kan vælge hvad boten anvender som sotering. Jeg selv er tilhænger at sortereing efter sprogkode.--Jan Friberg 13. feb 2007 kl. 23:00 (CET)
Enig. --Malene Thyssen 15. feb 2007 kl. 11:35 (CET)
Jeg er ikke helt med på hvordan 日本語 og اردو lyder, men jeg ved dog at Русский sorteres som russkij. Jeg kan godt se det smarte i at sortere efter sprogkoder, da disse er lettest at indsætte alfabetisk, men det skærer i mit øje at se Suomi stå ved fransk og flamsk...
Der er naturligvis primært tale om et skønhedsindtryk, men en sjælden gang eller to leder man måske efter en artikel på et bestemt sprog, og overser så linket når det står i "den forkerte ende" af en nær-alfabetisk sortering. Hvis bot'en kan konfigureres til en korrekt fonetisk sortering, synes jeg det er at foretrække for at give et mere organiseret look. G®iffen 15. feb 2007 kl. 17:04 (CET)
Jamen finsk står jo meget rigtigt set fra et dansk synspunkt. :) Jeg støtter forøvrigt sprogkode sortering --Broadbeer 15. feb 2007 kl. 17:28 (CET)
Mener absolut der skal sorteres efter sprognavn - sprogkode er udelukkende en teknisk ting, mens sprognavn er det man faktisk ser på siden. --Peter Andersen 17. feb 2007 kl. 00:43 (CET)
Men så skal vi jo til at lave en lang liste over sprognavne, som man hele tiden bliver nødt til at krydstjekke med, når man laver iw-links. Og hvordan vil du rangere हिन्दी i forhold til پښتو? --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 12:17 (CET)
Helt enig der er minst 5 forskælige alfabeter som de står i og med R på latin og P på kyrilisk værende samme lyd hvodan skal de så sorteres. Skal de soteres efter danske navne eller de enkelte landes egen stavemåde. Lige meget hvilken sortering vi vælger vil den ser mærklig ud.--Jan Friberg 17. feb 2007 kl. 17:12 (CET)

Så vidt jeg kan se, udgør Wikipedia-brugerne i Danmark omkring en procent af befolkningen, men det er mit indtryk, at størstedelen af samme er inde at kigge på Wikipedia i ny og næ. Derfor mener jeg godt, at man kan stille lidt højere krav til brugerne, der redigerer siderne, og bede dem alfabetisere, sådan så interwiki-linksene fremtræder alfabetisk på siden af hensyn til befolkningen, der skal have glæde af den, ikke mindst skolebørnene. Jeg går ind for, at sprogene umiddelbart skal fremstå alfabetiserede efter sprognavn. Jeg kan godt se, at det kan give ekstra arbejde med at konsultere en liste, men det kan da gøre det noget nemmere, hvis vi har en liste ved hånden under hjælp:forside eller deromkring.

Men, og det er det, jeg er nysgerrig efter: kan det ikke bare gøres af en robot? Hvis det kan gøres sådan, er det meget nemmere og behøver ikke give os grå hår i hovedet. Så er det vel bare at beslutte, hvad den skal sættes til, hvis jeg ellers har forstået det rigtigt (det er ikke sikkert).

Med hensyn til alfabetiseringen af sprog med andet alfabet, må det stå klart, at alfabetiseringen allerede sker ifølge det latinske alfabet. Ergo må de andre sprog alfabetiseres efter en tænkt latinsk transskription. Jeg tror, det vil volde meget få problemer. Kinesisk og russisk har en international standard for latinsk transskription (de havner under Z og R), og så vidt jeg ved, er det også tilfældet på arabisk og japansk (havner under A og N).

Arabisk og hebraisk transskriberes fx med en apostrof i begyndelsen, som unddrager sig alfabetisering, så de havner under A hhv. I. Jeg må indrømme, at armensk tilsyneladende havner under H, skønt H-tegnet vistnok er stumt - det udtales med A først. Men det ved en armenskkyndig vel, og hvis man i det hele taget kender noget til de pågældende sprog (og hvorfor skulle man ellers følge linket?), tror jeg, det giver sig selv, hvordan de skal alfabetiseres. Jeg kan næppe se, hvilke sprog der skulle volde problemer. I tvivlstilfælde må vi spørge deres brugere, hvad de foretrækker.

Er der nogen sprog med fremmed alfabet, som efter jeres mening vil volde problemer? Hvilke? Der må være nogle brugere med forstand på diverse sprog, der kan fortælle os andre, hvad de forskellige sprog hedder, og hvor de skal være.

At alfabetisere sprogene efter deres navne på dansk, har jeg for så vidt ikke noget imod principielt, men det vil blive et farligt rod, fordi det alfabetiseringsmæssigt vil være i konflikt med sprogenes egne navne - bruger-uvenligt. Vi må leve med sprogenes egne navne, ligesom vi - med latinsk alfabet - finder walisisk under C, georgisk og grønlandsk under K, ungarsk under M og albansk under S - og for den sags skyld tysk under D. Det er sådan noget, der gør vores planet sjov at leve på. --Thathánka Íyotake 21. maj 2008, 00:59 (CEST)[svar]


Retningslinjer for Lovende artikler[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
(15. marts 2007). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

I forbindelse med vores igangværende diskussion om projektet for Anbefalede artikler er det blevet besluttet, at artikler for fremtiden skal igennem en ”tretrinsraket” for at blive udvalgt som Anbefalet artikel. Kort sagt skal rutinen være som følger:

  1. Artiklen vælges som Ugens artikel
  2. Artiklen vælges som Lovende artikel
  3. Artiklen vælges som Anbefalet artikel

Broadbeer har lavet en skabelon, der illustrerer ”vejen til AA”.

Kriterierne for Ugens artikel er blevet fastlagt. Vi skal i denne diskussion komme frem til konsensus om to ting:

  1. Hvad skal kravene for en Lovende artikel være?
  2. Hvordan skal Lovende artikler udvælges?

Den nuværende udvælgelsesprocedure for lovende artikler er beskrevet her: Wikipedia:Udvælgelsesprocedure for Lovende Artikler. Den skal tilpasses til ovennævnte tretrinsraket.

Det skal nævnes, at vi i denne diskussion ikke skal debattere AA-projektets berettigelse (det er allerede gjort) eller kravene for AA (det gøres nemlig her).

Jeg synes de nuværende procedurer er fine (med undtagelse af at {{nomineret}} er optaget selvfølgelig). Klageprocessen kunne være noget á la Wikipedia:Good article review - altså bede om et eftersyn enten hvis man er usikker på om den bør fjernes, eller hvis man synes den blev uretmæssigt fjernet.
Mht. kravene kan vi lade os inspirere af Wikipedia:What is a good article?, men generelt set synes jeg snarere en tommelfingerregel burde være at artiklen burde, med lidt hjælp, kunne nå AA-niveau inden for en overskuelig tidsperiode. Altså en oplagt kandidat for Wikipedia:Månedens samarbejde - hvis det altså eksisterede. Lad os få nogle forslag på bordet. --Lhademmor 16. feb 2007 kl. 11:59 (CET)
Læs i øvrigt hvis I gider --Lhademmor 16. feb 2007 kl. 12:00 (CET)
Jeg er enig i, at vi ikke nødvendigvis behøver fastsætte et fuldendt katalog over krav til LA, eftersom artiklerne jo allerede vil være valgt som UA og derfor opfylde nødvendige kriterier, såsom at de skal være NPOV, forståelige, dækkende, etc. Ligesom Lhademmor mener jeg derfor, at hovedkravet skal være noget i retning af: Lovende artikler udvælges blandt de bedste Ugens artikler. En Lovende artikel skal først og fremmest være i stand til – inden for en overskuelig fremtid – at blive forbedret til Anbefalet artikel gennem brugersamarbejde. Man kunne så foreslå en sædvanlig arbejdsgang. Eksempelvis har de færreste UA'er udtømmende kildehenvisninger, og LA'er bør derfor være relativt nemme at skaffe kilder til. Det samme kan gælde for yderligere illustrationer, sprogrettelser, etc. Det vigtigste er blot, at der ikke mangler væsentlige afsnit, som man fx kan finde på en:wiki eller sv:wiki, ligesom formuleringerne og artiklens opbygning skal være af høj nok kvalitet til, at der ikke er behov for store omskrivninger. Efter min mening er de nuværende nomineringsregler for LA gode og tilstrækkeligt fleksible til, at LA-processen snarere bliver en katalysator frem for en stopklods. --PhoenixV 16. feb 2007 kl. 15:24 (CET)
Jeg er ikke umiddelbart den store fan af den nuværende model for LA, hvilket nok også hænger sammen med at jeg ikke har den store tiltro til samarbejdsideen. Jeg mener stadigt at et hovedformål med LA/AA er at give folk noget at arbejde hen imod - et mål - hvor LA kan være første etape, men i en del tilfælde også endestationen. Derfor er mit forslag som tidligere nævnt også at LAs kriterier bliver et sted mellem AA og UA og afstemningsproceduren for både LA og AA kører på samme side, men der kræves kun at 80-85% stemmer for, for at en artikel kan vælges som LA. Også forslår jeg at LA kommer til at stå for "Læseværdige artikler". --Peter Andersen 17. feb 2007 kl. 00:29 (CET)
Ja, det er jeg på alle måder modstander af, da det kun vil indføre en stopklods i processen frem til AA. En ekstra afstemning vil kun indføre mere inerti i systemet, ligesom at LA (særligt ved en navneændring) så ikke vil pege frem mod AA og dermed ikke hjælpe dette projekt synderligt, hvilket var den oprindelige idé med tretrinsraketten. Men jeg vil gerne se nogle konkrete formuleringer til LA-krav; så kan jeg overveje og kommentere på dem. --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 12:32 (CET)

Hvis et træ falder i skoven, og ingen hører det falde, laver det så en lyd? Hvis en diskussion oprettes på Landsbybrønden, og ingen deltager i den, er der så nogen grund til at fortsætte med AA-projektet? Jeg har udskudt konklusionen en uge, men hvis der ikke viser sig mere interesse for projektet, er der ikke ved at være mange udveje tilbage. --PhoenixV 2. mar 2007 kl. 16:14 (CET)

Jeg synes vi skal tage det som at folk ikke har nogen indvendinger. Hvis der ikke kommer en aktiv debat, synes jeg vi skal gøre som Peter Andersen gjorde i sin tid med AA: Bare implementere forslaget - hvis så folk brokker sig, ja så må vi jo henvise dem hertil.
Og så for lige at opsummere: Jeg støtter PhoenixV-modellen om UA -> LA -> AA og taget i betragtning at det naturligvis ikke er alle UA der bliver LA, eller LA der bliver AA. Derudover synes jeg LA skal stå for "Lovende artikler" - altså artikler som tegner rigtig godt, og som muligvis "snart" vil have potentiale til at blive AA. Igen vil jeg pege på GA/FA forholdet på enwiki. Mht. procedure anbefaler jeg Anjoes oprindelige med at man nominerer en artikel til LA, en anden vurderer om den er LA og en tredje kan så modsætte sig dette. For at nominere en artikel til AA er det et krav at artiklen allerede er LA. Må jeg høre kommentarer? --Lhademmor 2. mar 2007 kl. 16:57 (CET)
Lyder fornuftigt Lhademmor - specielt den forholdsvis simple udvælgelsesprocedure :-) Mvh Malene Thyssen 10. mar 2007 kl. 22:33 (CET)
Jeg har udskudt konklusionen endnu 7 dage, da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre. I hele dette lange forløb med diskussion af AA-projektet er der nøjagtigt tre brugere (mig selv medregnet) ud af de hundredvis af aktive herinde, som har udtrykt interesse for projektets fremtid. Det er bare ikke nok. Man kunne selvfølgelig bare vælge at lade "flertallet" bestemme og indføre en masse regler, og jeg er da også vis på, at vi sagtens ville kunne få valgt nogle nye AA-artikler på den måde, for folk bliver straks mere entusiastiske, når de får lov til at afgive stemmer og indsætte flotte "støtter"/"støtter ikke"-ikoner. Men det vil bare lede til endnu en blindgyde, hvor vi skal slås om bagateller og regler. Jeg er dog ikke villig til at opgive projektet endnu. Er der nogen, der har et forslag til en løsning? Jeg er selv løbet for idéer. --PhoenixV 9. mar 2007 kl. 14:51 (CET)
Jeg opfordrer til at du selv udtænker den bedste løsning (hvilket du mig bekendt har gjort ovenfor) og så implementerer den. Vi er to der støtter den, men hvis der kommer bagateller og regler så er jeg også på Herrens mark... --Lhademmor 10. mar 2007 kl. 14:26 (CET)
O.k., så gør jeg det. Jeg vil lige lade diskussionsperioden løbe ud og så sætte nogle ting i værks. Jeg håber, andre vil bakke op om det – og hvis ikke, så råbe op om det i denne forumtråd! --PhoenixV 10. mar 2007 kl. 14:36 (CET)

Jeg henholder mig til min fine skabelon og har ellers ingen kommentarer til LA, da jeg ikke som udgangspunkt støttede projektet. (Dette skal dog ikke forhindre mig i at deltage senere ;) --Broadbeer 14. mar 2007 kl. 09:15 (CET)

Konklusion:
LA-projektet vil blive implementeret i tretrinsraketten i stort set samme form, som det har nu. I løbet af de næste par dage vil jeg forsøge at skabe sammenhæng mellem Ugens artikel, Lovende artikler og Anbefalede artikler, ligesom jeg vil opdatere instruktionssiderne med de småændringer, vi har "diskuteret". --PhoenixV 15. mar 2007 kl. 17:26 (CET)

Så har jeg givet LA-siden og udvælgelsesproceduren en overhaling og oprettet de dertilhørende skabeloner og kategorier:

Jeg har tilladt mig at bruge Billede:Symbol support2 vote.svg som symbol for lovende artikler. Jeg håber ikke, det gør noget, at det minder så meget om symbolet for anbefalede artikler. --PhoenixV 17. mar 2007 kl. 17:39 (CET)

Bør en UA have været på forsiden før de vælges til LA? Her tænker jeg på den proces som artiklen (burde) gennemgår når den kommer frem i forreste række. --Broadbeer 22. mar 2007 kl. 21:34 (CET)

Det giver god mening. Det gør den også nemmere at indsætte i Skabelon:Sidste lovende artikel, da man så bare kan snuppe UA-beskrivelsen. Hvis ikke jeg hører klager fra andre inden et par dage, vil jeg indsætte Broadbeers forslag som krav under Wikipedia:Udvælgelsesprocedure for lovende artikler. --PhoenixV 22. mar 2007 kl. 21:38 (CET)
Kravet er hermed blevet tilføjet. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 10:27 (CEST)

Bør vi opfordre folk til, samtidig med at de accepterer eller afslår en LA-nominering, at lave en huskeliste om hvad der kan forbedres i artiklen? Det er i hvert fald rart at se at PhoenixV har gjort det på Christina Aguilera ---Lhademmor 26. mar 2007 kl. 12:12 (CEST)

Det kan godt være en god idé at gøre det til en officiel anbefaling, ja. Foreløbig håber jeg bare på, at flere brugere vil deltage i projektet. Det lader allerede til at have gjort noget positivt ved artiklen om Første Mosebog. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 12:15 (CEST)
Skabelon:LA nomineret, der indsættes på en artikels diskussionsside, sætter diskussionssiden i kategorien for kandidater til lovende artikler. Det ser lidt underligt ud. Skulle vi ikke fjerne det fra skabelonen og indsætte den kategori på artiklen i stedet? --Sir48 (Thyge) 26. mar 2007 kl. 13:31 (CEST)
Jo, det kunne vi f.eks. gøre med en skabelon á la Skabelon:Anbefalet (med blåt kryds naturligvis). --Lhademmor 26. mar 2007 kl. 14:04 (CEST)
Jeg tilslutter mig Lhademmors idé. Jeg ordner det gerne selv, hvis der ikke er nogen klager. Dog skal vi finde på en løsning, der skelner mellem de nominerede og de valgte lovende artikler. Det samme blå kryds duer nok ikke til begge formål. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 14:39 (CEST)
Rettelse: Jeg mente selvfølgelig at en Skabelon:Anbefalet-klon skulle bruges hvis artiklen var LOVENDE, ikke hvis den var kandidat. En kandidat behøver ikke noget kryds. --Lhademmor 26. mar 2007 kl. 14:51 (CEST)
Men så vil vi stadig have problemet med, at diskussionssiden lægges i Kategori:Kandidater til lovende artikler. Dette ser jeg dog ikke som noget problem, eftersom det også er tilfældet med kandidater til anbefalede artikler. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 15:01 (CEST)
Tja, jeg ser sådan set heller ikke noget problem med det. --Lhademmor 26. mar 2007 kl. 15:15 (CEST)
Hermed er Skabelon:Lovende oprettet og indsat i Christina Aguilera-artiklen. --PhoenixV 26. mar 2007 kl. 16:40 (CEST)

Var det ikke en ide at have en liste over de nuværende nomineringer svarende til den der er her, så man lettere kan overskue hvilke artikler der er nomineret og hvornår de er nomineret.--Peter Andersen 28. mar 2007 kl. 20:15 (CEST)

Jo, det kunne man vel godt. Personlig klarer jeg mig fint med Kategori:Kandidater til lovende artikler, men det ville vel skabe mere synlighed. --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 20:42 (CEST)


Krav til Anbefalede artikler[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
(15. marts 2007). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

I forbindelse med vores igangværende diskussion om projektet for Anbefalede artikler er det blevet besluttet, at artikler for fremtiden skal igennem en ”tretrinsraket” for at blive udvalgt som Anbefalet artikel. Kort sagt skal rutinen være som følger:

  1. Artiklen vælges som Ugens artikel
  2. Artiklen vælges som Lovende artikel
  3. Artiklen vælges som Anbefalet artikel

Broadbeer har lavet en skabelon, der illustrerer ”vejen til AA”.

Kriterierne for Ugens artikel er blevet fastlagt, og retningslinjerne for Lovende artikler debatteres her. I denne diskussion skal vi søge at komme til konsensus om følgende:

  1. Hvad skal kravene for Anbefalede artikler være?
  2. Hvordan skal projektet promoveres (hvis det da skal det)?

De nuværende krav kan ses her: Wikipedia:Hvad er en anbefalet artikel. Vi skal have tilpasset dem til eventuelle kritikpunkter og den nye tretrinsraket.

Læg mærke til, at dette kun er en diskussion om kravene til Anbefalede artikler. Vi tager fat på afstemningsproceduren, når vi er nået til enighed her.

Promovering[rediger kildetekst]

På den norske WP er der mulighed for at klikke på et link i navigationsboksen på forsiden, som fører til en pæn og præsentabel side med henholdsvis utmerkede artikler, og anbefalte artikler. Kunne man forestille sig at et sådan link kunne laves til AA på dansk, og måske en dag i fremtiden det vi formentlig kalder Udmærkede artikler. Det ville gøre det nemmere at finde de bedste artikler direkte fra forsiden. Håber det kan bruges, det er bare en idé.--MortenKristensen 16. feb 2007 kl. 14:32 (CET)

Det lyder som en rigtig god idé. Vi får svært ved at få plads på forsiden til at fremhæve enkelte artikler, ligesom vi gør med UA, men et tydeligt link til en oversigtsside vil tjene som fint blikfang. --PhoenixV 16. feb 2007 kl. 15:26 (CET)
Syntes absolut det vil være fint med et link i navigationsmenuen. Jeg dog ikke specielt begejstret for navnet "udmærkede", da jeg syntes det giver lidt for store associationer til noget der er ok, men heller ikke mere.--Peter Andersen 16. feb 2007 kl. 23:55 (CET)
Og dermed glemmer du at "udmærket godt" faktisk var den bedste karakter på Ørsteds karakterskala. --Palnatoke 17. feb 2007 kl. 13:54 (CET)
Men sproget har jo ændret sig siden da, så lad os holde os til moderne konnotationer. Jeg synes heller ikke om ordvalget "Udmærkede artikler", da "Anbefalede" og "Lovende" passer ret godt til de to projekters hensigter. --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 14:13 (CET)
Sproget har naturligvis ændret siden 1963. :-) --Palnatoke 17. feb 2007 kl. 15:19 (CET)
Navnet (udmærket, fremragende, læseværdige, perfekte) kan vel være ligemeget endnu, hvis vi ikke har en eneste artikel i den klasse...--MortenKristensen 19. feb 2007 kl. 23:51 (CET)

Krav[rediger kildetekst]

For at sparke gang i debatten genindsætter jeg lige mit tidligere forslag til en omskrivning af AA-kravene:

En anbefalet artikel skal...
  • ...være korrekt og velskrevet.
  • ...kunne benyttes som fuldgyldigt leksikonopslag, dvs. ikke mangle centrale informationer.
  • ...være ukontroversiel angående neutralitet.
  • ...have en indledning som er tilstrækkeligt kortfattet, men præcis nok til at man hurtigt kan få et overblik over emnet.
  • ...indgå i Wikipediastrukturen med kategorier og henvisninger til andre artikler.
  • ...indeholde kilder (med mindre emnet er strengt faktuelt) og eksterne henvisninger.
  • ...være illustreret med relevante billeder (med mindre emnet er umuligt at illustrere). Billederne bør ligge på Commons, og deres ophavsretsmæssige status (licens) skal være helt klarlagt.
  • ...indeholde underrubrikker og have en koncis indholdsfortegnelse, hvis det letter overskueligheden.

Bemærk, at jeg er gået bort fra den todelte struktur, jeg introducerede her, da jeg mener, at LA-projektet vil sørge for, at vi nemmere kan skaffe gode billeder, kilder og eksterne henvisninger. Det centrale er som tidligere diskuteret statement nr. 2: Artiklen skal ikke være en ph.d.-afhandling, men derimod er leksikonopslag, for når alt kommer til alt, er Wikipedia et leksikon (ja, o.k., en encyklopædi så). --PhoenixV 16. feb 2007 kl. 18:18 (CET)

Om det er disse krav eller dem vi har nu er vist forholdsvist ligegyldigt. Hvor der er den store forskel mellem "kunne benyttes som fuldgyldigt leksikonopslag, dvs. ikke mangle centrale informationer" og "være omfattende, indeholde al den vigtigste information der bør findes i artiklen" har jeg svært ved at se. Et fuldgyldigt leksikonopslag er vel også omfattende? Jeg forstår i øvrigt heller ikke hvad du mener med "strengt faktuelt". Og hvorfor kravet om at der nødvendigvis skal være eksterne henvisninger, i stedet for at der gerne må være eksterne henvisninger. Det er vel ikke altid, der eksisterer eksterne henvisninger, som giver ekstra information til emnet.--Peter Andersen 17. feb 2007 kl. 00:06 (CET)
Formuleringen af pkt. 3 ser forkert ud. Kravet er kun, at artikler skal være NPOV, hvilket der tages stilling til under afgørelsen. Selv NPOV-artikler kan godt være kontroversielle for nogle - og endda for mange. --Sir48 (Thyge) 17. feb 2007 kl. 10:26 (CET)
Til Peter Andersen: Den nye formulering skal til for at undgå, at ellers faktuelle og tilstrækkeligt dækkende artikler bliver fældet, fordi vi sætter grænserne alt for højt. Det er ikke ligegyldigt, om vi har disse krav eller de gamle – ellers ville vi ikke have haft en tre måneder lang diskussion. Man kan ikke skyde hele skylden for AA-projektets hidtidige usmidighed på afstemningsproceduren, der er også noget mere grundlæggende galt. Efter min mening lod det under de mange afviste kandidaturer til, at folk forventede mesterværksartikler à la en:wikis FA'er, hvilket vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at producere. Imidlertid findes der mange artikler, som sagtens kan fungere som leksikonopslag (dvs. på niveau eller bedre end fx det i Den Store Danske Encyklopædi). Med "strengt faktuelt" mener jeg artikler som fx dem om matematiske begreber: De er af natur helt nøgterne og logisk opbyggede uden nogen form for kvalitativ sprogbrug, og derfor er det ikke nødvendigt med kilder.
Til Sir48: Kan du evt. foreslå en anden formulering? Måske noget i stil med ... følge Wikipedias retningslinjer for neutralitet? --PhoenixV 17. feb 2007 kl. 12:27 (CET)
Ang. punkt seks om kilder, så er de nuværende AA ikke forsynet med særlig efterfølgelsesværdige kildehenvisninger. Jeg synes man bør lægge op til at kildehenvisninger er et "must". Ellers kan artikler nemt blive utroværdige og på den måde får man også tit eftertjekket sig selv med et par bøger fra biblioteket osv, som jeg ikke synes er en dum idé.--MortenKristensen 19. feb 2007 kl. 23:48 (CET)
Men hvordan vil du forsyne en artikel om eksempelvis matematisk induktion med kilder (ikke at denne artikel er særligt fremragende endnu)? --PhoenixV 20. feb 2007 kl. 10:53 (CET)
Kilder har i øvrigt det problem, at det sådan set ikke hører til genren; SDE's artikler har f.eks. ikke kilder på, mens Salmonsens i nogle artikler har "litteratur", som muligvis er kilder, muligvis er "se også". --Palnatoke 20. feb 2007 kl. 11:52 (CET)
Open source encyklopædier er vel en genre for sig selv, idet alle og enhver kan skrive, og derfor er nødt til at eftertjekkes. Selvfølgelig behøves der ikke kilder hvis rigtigheden bevises i selve artiklen eller logisk kan sluttes ud fra resten af teksten, men historiske, litterære, aktuelle, biologiske, fagllige artikler osv vil virke langt mere troværdige med kilder. Jeg mener det burde være en selvfølge for den slags artikler. Det må være muligt med en formulering som: *...indeholde kildehenvisninger (Se hvorfor kilder skal citeres) og relevante eksterne henvisninger.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 12:29 (CET)
Jamen, er det ikke det, jeg har foreslået ovenfor? --PhoenixV 20. feb 2007 kl. 12:34 (CET)
Det minder vel om det! :-) Jeg kunne ikke lide formuleringen: (med mindre emnet er strengt faktuelt), jeg synes det lyder lidt mærkeligt udefinerbart.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 19:28 (CET)
Jeg er principielt uenig i at åbenhed nødvendiggør kontrol. --Palnatoke 21. feb 2007 kl. 08:38 (CET)
Måske ikke direkte kontrol, men hvis jeg skal bruge et opslag til alt andet end at afgøre et væddemål skal jeg kunne verificere indholdet i en artikel. --Broadbeer 21. feb 2007 kl. 08:55 (CET)
Jeg er enig i, at kilder er nødvendige, og det er noget, vi bør have lidt mere fokus på. Men det er også vigtigt, at vi ikke prædiker kildehenvisninger for kildehenvisningers skyld. Derfor mener jeg, vi skal understrege, at kilder kun er påkrævede til subjektive udsagn, hvilket ikke tydeligt fremgår af MortenKristensens formulering ovenfor. "Strengt faktuelt" lyder måske ikke så godt, men i det mindste indeholder det information. Måske skulle vi hellere skrive: "...indeholde kilder (til subjektive udsagn) samt relevante eksterne henvisninger." --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 11:51 (CET)
Subjektive udsagn skal jo kun være der som citater - ellers er de udtryk for POV og hører ikke til i WP. --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 11:57 (CET)
Det kommer vel an på definitionen af subjektiv. Med "subjektivt udsagn" mener jeg fx: "Albummet var en stor succes i USA" (tænkt eksempel) eller "Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til eksistentialismen" (fra Søren Kierkegaard). --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 12:04 (CET)
Glimrende subjektive udsagn. Slet dem bare (eller ret dem til noget faktuelt). --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 12:22 (CET)
Der ville jeg så klart foretrække blot at forsyne dem med en kildehenvisning, der i førstnævnte tilfælde nævner salgstal eller anerkendte kritikerudtalelser og i sidstnævnte tilfælde refererer til et eller flere citater fra anerkendte litteraturhistorikere. Jeg er dog ikke stærk nok i kristen eksistentialisme til at kunne klare dette og håber derfor på, at en anden mere egnet skribent vil dukke op... --PhoenixV 23. feb 2007 kl. 13:06 (CET)
Du har naturligvis ret - i en række mere obskure sager kan der bare gå lang tid før vi får en skribent på banen med den fornødne viden. Det er jo ikke nødvendigvis forkert at Michael Trampenau eller Victor Borge fik stor succes i USA - men det afhænger naturligvis af definitionen på "stor succes". Kim Larsens succes i USA kan nok ikke kaldes "stor". ;-) --Palnatoke 23. feb 2007 kl. 13:28 (CET)

Jeg har udskudt konklusionen en uge. Der er brug for langt mere feedback, hvis AA-projektet nogensinde skal få relevans. Indtil videre har vi stort set kun diskuteret lidt ordlyd, og der er ikke rigtig nogen, der har tilsluttet sig noget. Hvis der findes brugere derude, som rent faktisk er interesserede i at se AA-projektet fortsætte i stærkere form end hidtil, så beder jeg jer om at give lidt lyd fra jer. --PhoenixV 2. mar 2007 kl. 16:18 (CET)

Konklusionen er udskudt endnu 7 dage. Se venligst Wikipedia:Landsbybrønden/Retningslinjer for Lovende artikler, hvis du har en idé om, hvordan AA-projektet skal overleve, eller blot ønsker at støtte grundtanken bag. --PhoenixV 9. mar 2007 kl. 14:53 (CET)
Konklusion:
Da der ikke har været egentlige indvendinger bliver kravene til en Anbefalet artikel dem, som jeg har foreslået ovenfor. Næste skridt er at vedtage Afstemningsregler for Anbefalede artikler. --PhoenixV 15. mar 2007 kl. 17:38 (CET)


Forslag på baggrund af diskussionen "Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia?"[rediger kildetekst]

Intet behov for forsejling Denne diskussion vurderes ikke at have behov for en konklusion. Diskussionen kan arkiveres fra (13. marts). Sluttidspunktet kan løbende justeres, hvis diskussionen stadig er i gang.

Frem for at begræde da:wikis ringe størrelse i forold til den svenske og norske vil jeg i steet ønske dem tillykke med det kæmpe omfang de har nået i forhold til de sprogområdres størrelse. Og i den sammenhæng synes dansk wiki følger pænt med.

Det betyder ikke at tingene på da:wiki ikke kan forbedres, den ovenstående diskussion håber jeg får skribenterne på da:wiki til at tænke indad på hvad da:wiki mangler ikke bare begræde den ringe størrelse af netcyklopædien. Min primære begrundelse for at deltage påå da:wiki og ikke på en:wiki (som jeg rent personligt sagtens kunne nøjes med) er at det er en fantastisk mulighed for at give bl.a. mine egne børn et altomfattende og let tilgængeligt og gratis opslagsværk.

Jeg vil derfor foreslå et projekt, der kan imødekomme efterspørgslen fra brugerne. Jeg har hæftet mig ved eksistensen af wikicharts, fx da , som jeg ikke tidligere har været opmærksom på, og at man der kan se hvilke 1000 sider, der er de mest søgte. Jeg forestiller mig derfor at påbegynde følgende side:
==Wikipidia:Status for 1000 mest søgte artikler==
#[[Artikel]], status%, subjektiv vurdering af mangler: fx mængden af røde links, manglende afsnit.

  • Ulemper: statisk liste, med mindre den vedligeholdes -> administrativt tungt.
  • Fordele: Skribenter har en central side, hvor de kan se, hvor de kan afhjælpe et umiddelbart behov.

Dette betyder ikke at jeg synes at folk ikke skal skrive de artikler de har lyst til, men snarere at de skribneter, der ønsker at højne kvaliteten for den "alm." bruger af wiki, på denne kan få en central side, hvor de kan kente inspiration. --Ktp72 12. mar 2007 kl. 11:13 (CET)

Jeg prøver at skrive et udkast (på de 100 mest søgte). Så kan I diskutere forslaget imens. --Lhademmor 12. mar 2007 kl. 11:59 (CET)
Altså.. Wikipedia:QA/Eftersøgte artikler viser nu de mest søgte artikler i marts måned. Jeg kunne bare ikke rigtig finde ud af på hvilken måde man bedst "evaluerede" dem så jeg gættede bare lidt. Hvad synes du om den nuværende? Og eller: Hvordan kan den gøres bedre? --Lhademmor 12. mar 2007 kl. 12:45 (CET)
Rigtigt godt, og hurtigt reageret. Dette rammer ganske godt mine meget vage forestillinger om en sådan side. Jeg finder det især vigtigt at det er enkelt at kommentere og nemt at indpasse egne indfald, dvs. ikke for meget skabelon og forudefinerede kodemeddelelser.
Jeg sýnes bare at det er vigtigt at diskussion forbliver på artiklens egen diskussionsside, så en henvisning til den er måske nødvendig. Samtidigt kunne vi lave en skabelon til de enkelte diskussionssider, der henviser til denne side (så info måske blir opdateret når siderne forbedres).--Ktp72 12. mar 2007 kl. 13:29 (CET)
Jeg spekulerer på om vi blot skal gøre siden til en liste, og så oprette individuelle peer reviews for hver artikel - som vi så henviser til fra listen? --Lhademmor 12. mar 2007 kl. 14:15 (CET)
Det er måske lovligt ambitiøst at bede om peer reviews for alle disse artikler, vi risikerer vel nok at de seriøse peer review forespørgsler drukner. Det jeg havde forestillet mig med denne liste, var at opmærksomheden kunne rettes mod lige præcis de artikler, der er størst trafik og som derfor mest behøver at nå en høj standard. Jeg forestiller mig at Wikipedia:QA/Eftersøgte artikler skal være en inspirationskilde for skribenter, hvis de ønsker at lave bidrag der gør en forskel.
Wikipedia:QA/Eftersøgte artikler ser måske ikke så køn ud, men jeg tror den er nem at bruge, især hvis der linkes til/fra de enkelte diskussionssider.--Ktp72 12. mar 2007 kl. 15:06 (CET)
Fair nok. Så vil jeg "trække mig". Så kan I jo lege videre med den nuværende :-) --Lhademmor 12. mar 2007 kl. 15:16 (CET)
Diskussionen her på Landsbybrønden er lukket, fortsæt den på Wikipedia-diskussion:QA/Eftersøgte artikler.--Ktp72 13. mar 2007 kl. 11:20 (CET)


Kritik af islam[rediger kildetekst]

Artiklen "Kritik af Islam" er blevet slettet, på trods af at den indeholdt en del relevant materiale af almen interesse fra en række troværdige og kendte kilder. Jeg mener det er gået meget hurtigt med beslutningen, og der er ikke blevet afholdt nogen egentlig afstemning. Sletningen blev forslået på artiklens diskussionsside her: Diskussion:Kritik_af_islam#Sletning_af_artiklen.3F, og efter mindre end 24 timer var den blevet slettet. Jeg forslår at artiklen bliver gendannet, og at der derefter bliver afsat tid til en egentlig debat, omkring hvorvidt vi skal beholde artiklen. Jeg mener det vil fremme debatten, hvis de alle de interesserede er istand til at se artiklens indhold, som jeg i øvrigt har tænkt mig at bidrage yderligere til. Indtilvidere har 5 versioner af Wikipedia en artikel om emnet: Den engelske, den tyske, den franske, den hollandske og den finske. Jeg mener at spørgsmålet om hvorvidt der bør være en dansk artikel fortjener mere overvejelse end en lyn-debat der varer under 24 timer, og som knap så aktive skribenter som mig selv ingen mulighed havde for at deltage i. Jeg har forsøgt at genstarte debatten ved at skrive et indlæg her: Diskussion:Kritik_af_islam#Sletning_af_artiklen.3F -- 85.81.20.149 7. mar 2007 kl. 12:00 (CET)

Jeg støtter en gendannelse og i øvrigt støtter jeg også at siden Wikipedia:Sider der bør gendannes bliver tydeligere, for der er tilsyneladende ingen der aner at den eksisterer... --Lhademmor 7. mar 2007 kl. 12:11 (CET)


Bredere søgning på Besættelsen[rediger kildetekst]

Hvis man søger på 'tysk besættelse' kommer man ind til noget google noget. Hvis man søger på 'besættelse' kommer man hen til en film fra 1944. Jeg synes det er svært at finde artiklen om 'besættelsen'. Er der ikke mulighed for at tilføje lidt bredere søgekriterier end lige præcis 'besættelsen'? vh Anette B DK

Hvis jeg skriver "tysk besættelse" i søgeboksen og vælger "gå til" eller "søg", er det første emne, der dukker op, en omdirigeringsside til besættelsen. På siden Besættelse har jeg nu indsat en flertydig henvisning til artiklen om den historiske begivenhed. --PhoenixV 10. mar 2007 kl. 13:24 (CET)
OK, tak for indsatsen, --Anette B DK


Automatisk link til fx datoer[rediger kildetekst]

Nu er jeg ny som bidragyder til wikipedia, så hvis jeg har overset nogle elementer i problemstillingen må I bære over med mig.

Jeg synes de automatiske links der bliver sat ind til datoer er lidt problematiske, fordi de leder til information, der næsten altsammen er irrelevant i forhold til et givent emne. Eventuelle brugere af siden anvender dermed tid på at sortere stort set irrelevante link fra relevante link.

Jeg er godt klar over at link til anden information er en af wikipedias styrker. Jeg mener bare links er for vigtige til, at man helt kan overlade det til automatpiloten uden at vurdere relevans af linket.

Men bortset fra det, er det absolut en positiv oplevelse at lægge information på wikipedia.

--Anette B DK

Dato-links bliver ikke lavet automatisk, idet det som med alle links er op til den enkelte forfatter at vælge links i artiklerne. Der foregår til stadighed en diskussion om, hvor mange links man bør sætte ind i artiklerne. Det er mit indtryk, at en del lidt ældre artikler ofte har flere links end lidt nyere. Selv har jeg den politik primært at sætte links på emner, som jeg synes kan bidrage til at gøre en artikel mere brugbar. Og man kan jo godt diskutere, om dato-links er af den type, men jeg sætter altid links på fødsels- og dødsdatoer. I den sidste ende kan man jo ikke vide, hvad læsere af Wikipedia kan være interesseret i at associere til.
Hvis du (som jeg) finder det generende med understregninger under links, så kan jeg anbefale dig at gå til "Mine indstillinger" (øverst i browseren), vælge fanebladet "Forskelligt" og her under "Understreg henvisninger" vælge "Aldrig". Det gør efter min mening artiklerne lettere at læse samtidig med, at man stadig kan se linksene.
Fortsat god arbejdslyst! --Arne (Amjaabc) 11. mar 2007 kl. 21:35 (CET)
Jeg laver konsekvent datoer og årstal som links uanset sammenhæng. Det giver måske ikke altid den store mening, men på den anden side turde det stå klart for enhver, at der jo gennem årene sker masser af ting på en given dato uafhængigt af hinanden. Man kan vælge at ignorere dato-linkene eller se dem som en måde at få lidt oplysninger om, hvad der ellers måtte være sket på denne dag. Men for både dem og alle andre links gælder, at man ikke behøver bruge mere tid på dem end nødvendigt. Der er jo ingen grund til at læse noget bare for at læse - man skal også have interesse i det, man læser. --Dannebrog Spy 11. mar 2007 kl. 21:58 (CET)
Jeg mente egentlig der var konsensus om at linke datoer og årstal? Jeg plejer at gøre det, som nævnt for at man kan se hvad der ellers er sket på en given dag eller et givent årstal.
Man kan dreje den derhen at de fleste bør kunne gætte sig til at 2000 omhandler året 2000 og ikke nødvendigvis Carl Barks, der døde 25. august det år. Derimod kan man - efter at have læst om Barks, se på "Hvad skete der mon ellers i 2000" og så klikke sig ind og se "Nåh, det var det år hvor Sydney var vært for sommer-OL. Så har du måske noget at relatere tiden til, hvis du har en specifik erindring om OL...? Who knows. G®iffen 12. mar 2007 kl. 20:33 (CET)


"Dobbeltoplysninger"?[rediger kildetekst]

I en del artikler har vi faktaboks-skabeloner, og data i disse skabeloner optræder til tider også i selve artiklen. Som jeg ser faktaboks-skabelonerne, bør de alene være en opsummering af de data, vi alligevel har i artiklen og således hører de egentlig ikke med til artiklen, men er en "bonus". Tabellarisk opsamling af data kan være fint, men bør ikke afløse egentlig tekst. --Palnatoke 12. mar 2007 kl. 10:43 (CET)

Jeg er helt enig i, at informationer ikke skal stå udelukkende i faktabokse. Ser du behov for, at der skal gøres noget i den anledning? --Arne (Amjaabc) 12. mar 2007 kl. 20:10 (CET)
Her tillader jeg mig at være lodtret uenig. Problemet er bla. at der i forbindelse med rettelser i faktaboxene (i sogneartiklerne) kun bliver rettet i boxene men ikke i teksten, derved bliver artiklerne tvetydige. Da sogneartiklerne alligevel tydeligt bærer præg af af være automatgenererede, bestående af 3-4 linier tekst synes jeg måske faktaboxene er overflødige. På den anden side er de letlæselige, hvilket taler for at bevare dem.

Hvad menes i øvrigt med: "Ser du behov for, at der skal gøres noget i den anledning?"--Lcl 12. mar 2007 kl. 22:43 (CET)

Jeg kan langt hen ad vejen følge Palnatokes argument, men kun til et vist punkt: I de artikler om måner og grundstoffer jeg har skrevet eller oversat, er der ofte så mange oplysninger med, at medmindre der er en "interessant historie" bag flertallet af disse oplysninger, så bliver det svært at skrive dem alle ind i selve artikelteksten uden at det bliver en kedsommelig opremsning af tal... sa'e Peo 14. mar 2007 kl. 18:58 (CET)


Billeder - må jeg bruge dem?[rediger kildetekst]

Jeg er i tvivl om hvornår man må bruge et billede og hvornår man ikke må. Mit spørgsmål går på om hvor vidt jeg må tage et screenshot inde i et computerspil og dernæst bruge det på Wikipedia? Eksempel: på level 3 i et computerspil møder man banens sidste boss. Jeg beskriver bossen med tekst og sætter et Screenshot fra spillet - som jeg selv har taget - ind ved siden af teksten. Det screenshot jeg har taget er gjort ved at: Printscreen+Paint+rediger+sæt ind+gem som XXXX (JPEG). Må man det? Og må man gerne bruge et billede af coveret til et computerspil eller film hvis man selv har taget et billede af det med digitalt kamera, eller scannnet det ind på computeren? (Skrev Ildfisk (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Medmindre du har en skriftlig tilladelse fra spillets rettighedshaver, så må du ikke bruge skærmbilleder fra spillet. Præcis samme er gældende for spillets cover.
Du er velkommen til at fotografere coveret, men du skal være ret forsigtig: Hvis billedet tages for tæt på eller du skærer for meget væk af baggrunden, så svarer det til at kopiere coveret. --|EPO| 12. mar 2007 kl. 17:09 (CET)
Tilsvarende må man vel egentlig godt med sit kamera tage et billede af sin skærm, og derved lave et "skærmskud" den vej rundt? Det bliver nok ikke så pænt eller anvendeligt, men det er vel lovligt samme vej rundt? --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 22. mar 2007 kl. 16:17 (CET)


Direkte Oversættelse[rediger kildetekst]

Hej!

Først og fremmest, jeg er helt ny herinde så hvis jeg har gjort det her på en gal måde så er det ikke med vilje (Jeg lærer stadig)

Men mit spørgsmål er egentlig om jeg må oversætte artikler fra en.wikipedia.org til dansk og lægge dem herind. Kommer jeg i konflikt med nogens ophavsret ved at gøre dette? Eller kan jeg få personen fra den engelske udgaves tilladelse til at kopiere det, eller hvordan?

Hilsner Rune

Hej Rune, og velkommen! For at svare på dit spørgsmål, så ja, du må hellere end gerne oversætte, så meget du har lyst. Alt tekst på Wikipedia er lagt ud under den såkaldte GNU Free Documentation License, hvilket betyder, at man har lov til at redigere i den, kopiere den og bruge den til alle tænkelige formål. Direkte oversættelse er derfor også tilladt - ja, vi tilskynder det faktisk. Du skal dog være opmærksom på, at mange billeder på engelsk Wikipedia er uploadet som fair use, hvilket vi ikke opererer med på dansk Wikipedia. --PhoenixV 12. mar 2007 kl. 19:16 (CET)
OK, tak for svaret! Jamen jeg kan så forstå at jeg skal være lidt forsigtig med billederne, men med hensyn til tekst er det bare at komme i gang. Så kan denne diskusion vel egentlig godt lukkes, så øhh, hvordan gør man det??? (Skrev Boeing (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Husk at angive i beskrivelsen ved oprettelsen, at der er tale om en oversættelse fra den engelsksprogede Wikipedia. Held og lykke med oversættelserne; der er rigeligt at ta' af. :-) Diskussionen "lukker" ved at ingen længere skriver i den; dvs. du behøver ikke at gøre noget. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 12. mar 2007 kl. 20:38 (CET)
Redigeringskonflikt med Kaare
Du kan se efter om billederne ligger på en:Wiki eller på Commons. Hvis de er på Commons kan du i hovedreglen godt bruge dem, da Commons heller ikke arbejder med Fair Use.
M.h.t. lukning af diskussionerne, så løber de fleste blot ud i sandet når der ikke er mere kød på. Enkelte gange laves afstemninger, og i så fald må man jo tælle stemmerne op på et tidspunkt, men det vil normalt fremgå af teksten hvis der er optalt eller hvornår der optælles.
Iøvrigt kan du signere dine indlæg ved at skrive fire tilder (~~~~). Alt afhængig af dine personlige indstillinger er der måske også en knap i kanten af editorvinduet der gør det samme som tilderne.
G®iffen 12. mar 2007 kl. 20:43 (CET)

Ang. oversættelse af naturvidenskabelige artikler til dansk[rediger kildetekst]

Jeg har i lagt mærke til, at under de forskellige artikler om grundstofferne, er angivet forkerte oplysninger om grundstoffets egenskaber. Hydrogen har fx, ifølge den danske artikel, en massefylde på 0,08988 g/cm3, hvor der på den engelske er angivet en massefylde på 0,08988 g/L. Jeg er bange for at dette blot er en fejl ud af måske mange oversatte naturvidenskabelige artikler. Derfor vil jeg blot pointere, at det er vigtigt at holde øje med hvilken enhedsstandard der benyttes af de danske skabeloner i forhold til fx de engelske.

Hvis der er nogle som ved, hvor dette indlæg har en bedre placering, således at 'oversætterne' bliver opmærksomme på dette problem, er de velkommen til at flytte indlægget.

Jens Chr. HTX-studerende, 22. marts 2007 kl. 23.27 (CET)

Hvis du opdager fejl, er det bedste du kan gøre at rette dem med det samme - hvis det bare drejer sig om en fejloversat enhed eller en gal omregning, er det nok hurtigere at rette den forkerte oplysning end at gøre opmærksom på fejlen. --Jens Gyldenkærne Clausen 22. mar 2007 kl. 23:37 (CET)

Det lyder lidt skråsikkert at blot konstatere at screenshots taget af een selv i et spil man selv ejer skulle være ulovligt! Vil gerne se hvor det fremgår af ophavsretsloven. Silencio 1. apr 2007 kl. 22:15 (CEST)


Domænet Wikipedia.dk[rediger kildetekst]

Hej.

Burde domænet wikipedia.dk ikke bare føre hen til da.wikipedia.org? Det er da lidt underligt, at man også har mulighed for at vælge den norske, svenske eller finske udgave af wikipedia - der er alligevel er så mange artikler på den danske wiki??? --AlexanderSS 13. mar 2007 kl. 23:05 (CET)

tjo men vi har jo ikke nogen bestemmelse over domænet da det tilhører Bruger:Christian List--Jan Friberg 13. mar 2007 kl. 23:11 (CET)
Internetdomæner er opdelt på lande, ikke på sprog. I Danmark tales der mange sprog, derfor er http://wikipedia.dk en portal til nogle af de mest anvendte sprog i Danmark. Et andet godt eksempel er den hollandske portal på http://wikipedia.nl som jeg har fået en kopi af og modelleret den danske efter. I øvrigt er man velkommen til at komme med forbedringsforslag til portalen, så ændrer jeg selvfølgelig gerne. --Christian List 14. mar 2007 kl. 01:45 (CET)

Jeg mener, at det ville være lettere at bruge Wikipedia (dansk), hvis websiden wikipedia.dk bare henviste til forsiden på da.wikipedia.org. --AlexanderSS 14. mar 2007 kl. 18:09 (CET)


DR nævner Wikipedia[rediger kildetekst]

DR nævner Wikipedia i sin seneste udgivelse om medieudviklingen i Danmark. Specifikt nævnes WP under afsnittet "Web 2.0 handler om den kollektive intelligens".[1]--so9q 14. mar 2007 kl. 10:07 (CET)


Afstemningsregler for Anbefalede artikler[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
(29. marts 2007). Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jævnfør venligst den tidligere diskussion om AA-projektet samt om Krav til Anbefalede artikler. Der har tidligere været ytret stor utilfredshed med AA-projektets vetobaserede afstemningsprocedure, så nu har alle muligheden for at komme med nye konstruktive forslag til en afstemningsprocedure.

Læg mærke til, at Anbefalede artikler nu skal igennem en "tretrinsraket", før de kan få den højest opnåelige status herinde: Først skal de være udvalgt som Ugens artikel, derefter skal de udpeges som Lovende artikel og til sidst nomineres som Anbefalet artikel. Derfor vil kandidater fremover have et væsentligt kvalitetsniveau og allerede have være evalueret før nomineringen.

Jeg foreslår personligt følgende regelsæt, som er inspireret af Bruger:Sir48:
  • Det kræves, at ikke mere end 20% af stemmerne er imod nomineringen. Neutrale stemmer tæller slet ikke med i stemmeopgørelsen.
  • Mindst 4 personer skal stemme for, før en artikel kan blive anbefalet.
  • Alle stemmer skal begrundes.
  • Nomineringsperioden varer som udgangspunkt 14 dage. Imidlertid forlænges perioden med 7 dage fra den sidst afgivne negative stemme, så kritikpunkter kan diskuteres og rettes.
  • Har en bruger rettet artiklen ifølge en begrundet negativ stemme og beskrevet dette under indvenderens kommentar, bortses der ved stemmeopgørelsen fra den negative stemme, medmindre indvenderen kommenterer på ny inden for 7 dage. Afstemningsperioden forlænges om nødvendigt i denne situation, så denne uge er til rådighed. Forlængelse kan dog kun ske én gang – bringer dette ikke en afgørelse, afvises nomineringen.
  • Hvis en kandidat bliver afslået, skal der gå mindst en måned før den evt. bliver nomineret igen. Indvendinger fra en tidligere nominering, som stadig er aktuelle, skal rettes på linje med nye indvendinger.
--PhoenixV 15. mar 2007 kl. 17:51 (CET)
  • Støtter - god ide, god plan. Jeg er afgjort for. --Lhademmor 15. mar 2007 kl. 19:11 (CET)
  • Støtter ikke - afstemning er en uting; konsensus bør være løsningen. --Palnatoke 15. mar 2007 kl. 20:02 (CET)

Stop disse små afstemninger og kommenter forslaget eller kom med dit efter forslag. --Broadbeer 16. mar 2007 kl. 00:55 (CET)

Der er jo faktisk en kommentar mellem {{støtter ikke}} og min signatur. Jeg får ikke tid til at komme med noget mere detaljeret forslag på denne side af weekenden. --Palnatoke 16. mar 2007 kl. 06:31 (CET)
  • Støtter ikke Jeg er sikker på at folk har bedre til at tage sig til, så det bliver de samme fire som stemmer ja, hver gang.--NilsPetersen 17. mar 2007 kl. 19:13 (CET)
Det var da den mest forfærdelige, påståelige kommentar, jeg længe har læst (ja, jeg ved det godt, husk "hold god tone"...). Du har tydeligvis ikke brugt særlig meget tid på at browse igennem de tidligere vedtagne og afslåede kandidater til anbefalede artikler, hvor i hvert fald mere end 10 forskellige brugere har været aktive. Og hvad præcist mener du med "bedre" at tage sig til? Hvad kan være bedre end at være med til at skabe rigtig gode artikler? --PhoenixV 17. mar 2007 kl. 19:20 (CET)

Er der nogen konstruktive forslag til andre fremgangsmåder så? Ingen kan vel mene, at den nuværende procedure har fungeret fint. --PhoenixV 19. mar 2007 kl. 20:03 (CET)

Et forslag:
  • Mindst 6 personer skal støtte en nominering, før en artikel kan blive anbefalet.
  • Kritikpunkter skal anføres så præcist som muligt og hvert kritikpunkt diskuteres og afklares for sig.
  • Nomineringsperioden varer som udgangspunkt 14 dage. Er der efter denne periode uafklarede kritikpunkter, forlænges perioden med 7 dage. Er der efter disse 7 dage stadig uafklarede kritikpunkter, afslås nomineringen.
  • Hvis en kandidat bliver afslået, skal der gå mindst en måned før den evt. bliver nomineret igen. Indvendinger fra en tidligere nominering, som stadig er aktuelle, skal rettes på linje med nye indvendinger.
Ideen her er at kritikpunkter skal kunne afklares, altså at der kan opnås enighed om at artiklen med en given ændring er anbefalelsesværdig. Denne proces kan naturligvis gå i hårdknude. Den slags kan ske. --Palnatoke 19. mar 2007 kl. 20:36 (CET)
Jeg kan ikke rigtig se den store forskel fra Phoenix's version - udover at du har fjernet det med at højst 20% må være imod og at alle stemmer skal begrundes - to ting som jeg syntes ellers var smart at have... --Lhademmor 20. mar 2007 kl. 08:29 (CET)
Forskellen er netop at der ikke er tale om en afstemning. --Palnatoke 20. mar 2007 kl. 08:36 (CET)
Hvad hulen mener du så med "Mindst 6 personer skal støtte en nominering, før en artikel kan blive anbefalet."? --Lhademmor 20. mar 2007 kl. 10:21 (CET)
At der bør være bare et minimum af fremmøde, før vi anbefaler artikler.
Med hensyn til ideen om at begrunde stemmer, kan det synes svært at begrunde en "ja"-stemme på tilfredsstillende måde, hvis man bare er tilfreds med den som den er. --Palnatoke 20. mar 2007 kl. 10:33 (CET)

Jeg har tænkt mig på deres respektive brugersider at opfordre de brugere, der tidligere har været aktive i AA-afstemingerne, til at deltage, da jeg ikke mener, vi kan fortsætte med det begrænsede input, vi har nu. Jeg har overvejet det grundigt, men jeg kan simpelthen ikke på nogen måde tilslutte mig Palnatokes model, da konsensus om muligt er et endnu vagere koncept end vetomodellen. Hvem skal beslutte, at der er opnået konsensus? Når nu kun en 7-8 personer udtaler sig om en artikel, vil en negativ stemme da ikke også fungere som et de facto-veto under konsensustanken? Jeg håber, at andre brugere kan være med til at klargøre, om vi skal holde benhårdt fast i Wikipedias konsensustradition eller gøre en praktisk undtagelse, som jeg er fortaler for. --PhoenixV 20. mar 2007 kl. 12:22 (CET)

Vi behøves måske ikke at holde "benhårdt" fast i konsensus. Man kunne måske sige, at som udgangspunkt skal der være konsensus. Men hvis det er umuligt at konkludere noget ud fra konsensus, så er artiklen måske ikke god nok til at være anbefalet. I sådanne tilfælde burde man måske henvise til simplet flertal?
Ellers vil jeg gerne foreslå en omformulering af Palnatokes "Mindst 6 personer skal støtte en nominering, før en artikel kan blive anbefalet." til "Mindst 6 personer skal deltage i afstemningen, før en artikel kan godkendes." Ellers skal man først rundt og spørge fem brugere, om de synes man skulle nominere artiklen - og så først derefter vurdere den. Således sikrer man fortsat, at der er et minimum af interesse for projektet.
Ellers synes jeg Palnatokes reviderede udgave ser fin ud. (Skrev EPO (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Jeg er blevet opfordret til at ytre mig her, og det kommer mig meget tilpas, at EPO netop har skrevet det ovenfor, for så kan jeg nøjes med at bifalde Palnatokes udkast med to kommentarer: 1) EPOs modererede krav (altså at "mindst 6 personer skal deltage i afstemningen...") lyder i mine ører mere realistisk end det oprindelige. 2)Konsensus er vel opnået, når der ikke længere er nogen, som kan begrunde kritik ved at henvise til bestemte citater i den pgl. tekst (altså: konsensus er opnået, når begrundet kritik er behandlet, artiklen rettet og grundlaget for kritikken er bragt ud af verden)?--Sten Porse 20. mar 2007 kl. 16:01 (CET)
Jeg kan se, jeg er i mindretal. Der er lige nogle punkter i Palnatokes/EPO's model, der skal præciseres: Hvem skulle stå for at afgøre, hvad konsensus er? Den, der nominerer artiklen som kandidat? Hvordan sørger vi for, at brugere, som har afgivet en negativ "stemme", ikke bare forholder sig tavse i nomineringsperioden ligesom tilfældet ofte har været hidtil? --PhoenixV 20. mar 2007 kl. 16:41 (CET)
Der er vel ingen særlig, der behøves at afgøre det. Bare nogen gør det. Og hvis brugeren kupper sig til en konklusion, der ikke er konsensus om, så er det her jo en wiki.
Hvis en bruger udtrykker kritik, men ikke ønsker at følge den op efterfølgende må det vel være op til resten at vurdere, hvorvidt problemet er løst. Hvis vedkommende bliver ved med det kan man jo kontakte vedkommende om problemet. I sidste ende kan man jo diskutere, hvorvidt vedkommende overhovedet så burde deltage. --|EPO| 20. mar 2007 kl. 16:47 (CET)
Efter opfordring fra PhoenixV kommenterer jeg lige på denne lille sag. Umiddelbart kan jeg godt lide det med anbefalede artikler, og synes det er et system vi burde have haft indført for et godt stykke tid siden. Dog synes jeg at fire stemmer ved en afstemning er lidt for lidt, specielt med hensyn til NilsPetersens kommentar omkring, at det vil blive de samme der stemmer. Konsensus lyder fint nok for mig, hvor man så kommer med en mening/kommentar. Dog ved jeg ikke lige hvem der skal konkludere den pågældende sag. --Christian (apoltix) 20. mar 2007 kl. 17:56 (CET)
Jeg støtter Palnatokes forslag med den modifikation omkring 6 personers deltagelse, som EPO har foreslået. --Sir48 (Thyge) 23. mar 2007 kl. 01:56 (CET)

Hvis jeg forstår diskussionen ret, er der størst opbakning til følgende model:

  • Mindst 6 personer skal deltage i afstemningen, før en artikel kan godkendes.
  • Kritikpunkter skal anføres så præcist som muligt, og hvert kritikpunkt diskuteres og afklares for sig.
  • Nomineringsperioden varer som udgangspunkt 14 dage. Er der efter denne periode uafklarede kritikpunkter, forlænges perioden med 7 dage. Er der efter disse 7 dage stadig uafklarede kritikpunkter, afslås nomineringen.
  • Alle kan konkludere på afstemningen ud fra de afgivne stemmer, når afstemningsperioden er udløbet.
  • Hvis en kandidat bliver afslået, skal der gå mindst en måned før den evt. bliver nomineret igen. Indvendinger fra en tidligere nominering, som stadig er aktuelle, skal rettes på linje med nye indvendinger.

Jeg synes, vi skal præcisere betydningen af neutrale stemmer, for det har der tidligere været forvirring omkring. Man kunne tilføje punktet: "Neutrale stemmer tæller slet ikke med i stemmeopgørelsen." Hvis der er nogen indvendinger mod ovenstående model, gælder det om at sige til nu, for nu skal denne lange såkaldte revideringsproces snart slutte. --PhoenixV 27. mar 2007 kl. 10:42 (CEST)

Jeg synes også neutrale stemmer hverken skal tælle fra eller til. Dermed bliver stemmen praktisk talt ugyldig, hvis der ikke er en uddybende forklaring. --|EPO| 27. mar 2007 kl. 10:54 (CEST)
Jeg er ikke enig - det skal ikke være en afstemning. --Palnatoke 27. mar 2007 kl. 10:57 (CEST)
Netop også derfor man ikke kan bruge den noget, hvis den ikke er uddybet yderligere. --|EPO| 27. mar 2007 kl. 11:00 (CEST)
Lad os nu ikke fortabe os i ordkløveri. At vi kalder det en afstemning og bruger {{støtter}}-symboler, ændrer ikke på det faktum, at processen rent faktisk er en gumpetung konsensuselefant. Jeg kan ikke se, hvad problemet er i at skrive "afstemning", når det nu giver anledning til færre tvivlsspørgsmål end formuleringen at "støtte en nominering". --PhoenixV 27. mar 2007 kl. 12:00 (CEST)
Problemet er netop at ordene har forskellige konnotationer - en afstemning er resultat-orienteret, mens konsensus er proces-orienteret, og den forskel er vigtig. --Palnatoke 27. mar 2007 kl. 12:36 (CEST)

Jeg synes det er en meget god idé med anbefalede artikler. Inspireret af flere i denne diskussion foreslår jeg følgende:

  • Mindst 6 personer skal støtte en nominering, før en artikel kan blive anbefalet.
  • Har man kritikpunkter til artiklens berettigelse til titlen, anføres disse så præcist som muligt.
  • Hvert kritikpunkt diskuteres og afklares for sig, og ved udgangen af en nomineringsperiode (se næste punkt) skal der være opnået flertal ved afstemning ud for hvert enkelt kritikpunkt, om dette er afklaret på tilfredsstillende vis.
  • Nomineringsperioden varer som udgangspunkt 14 dage. Er der efter denne periode uafklarede kritikpunkter, forlænges perioden med 7 dage. Er der efter disse 7 dage stadig uafklarede kritikpunkter, afslås nomineringen.
  • Hvis en kandidat bliver afslået, skal der gå mindst en måned før den evt. kan blive nomineret igen. Indvendinger fra en tidligere nominering, som stadig er aktuelle, skal rettes på linje med nye indvendinger.

Mit forslag bygger på, at alle kritikpunkter skal være løst på tilfredsstillende vis og at dette afgøres ved simpel flertalsafstemning. --C.thure 27. mar 2007 kl. 13:30 (CEST)

Her er et forslag til en salomonisk løsning: Anbefalet gives to aspekter: "Anbefalet via afstemning" (AA) og "Anbefalet via konsensus" (AK). Så lod man en sådan ordning køre et års tid for at se hvordan der blev fyldt op de to steder. Alle ville være glade, energien kunne jo nu gå til at forbedre artikler. – (Måske endda det lidt finere: "Approberet via Konsensus", det lyder da ikke dårligt) -- Mvh PHansen 27. mar 2007 kl. 14:30 (CEST)
Jeg vil mene mit forslag er en mellemting mellem PhoenixV's afbefaling af artikel via afstemning og Palnatokes anbefaling af artikel via konsensus ved kritikpunkter, og det derfor ikke kan opstilles som enten det ene eller det andet. Jeg mener mit forslag mest er lig anbefaling af artikel via konsensus ved kritikpunkter, hvor denne konsensus evt. er opnået via afgørelse ved afstemning. Jeg kunne godt tænke mig at høre meninger om mit forslag. --C.thure 27. mar 2007 kl. 14:58 (CEST)
Salomon troede vist ikke på kompromiser, og det gør jeg heller ikke i dette tilfælde. Jeg kan slet ikke overskue alt papirarbejdet med fem sideløbende, men sammenkædede projekter: UA -> LA -> Evaluering -> AA / AK. Vi må kunne finde en løsning; det kræver bare, at folk ikke er for pedantiske. Jeg skal i hvert fald nok underordne mig flertallet og arbejde for projektet uanset. Jeg støtter ikke C.Thures forslag, da det er alt for omstændeligt at skulle stemme om hvert eneste kritikpunkt. Man bør hellere være opmærksom, når fremtidige AA-kandidater bliver evalueret og så komme med detaljeret, konstruktiv kritik dér. --PhoenixV 27. mar 2007 kl. 15:49 (CEST)
Jeg følger stadig med i diskussionen, men støtter stadig PhoenixV's "norsk-baserede" afstemningsmodel. --Lhademmor 27. mar 2007 kl. 16:12 (CEST)

Til PhoenixV: Det bliver netop ikke omstændigt at stemme om hver enkelt kritikpunkt. Disse skal jo alligevel diskuteres til bunds, og det skal alligevel afgøres, om de er løst eller ej ved enden af nomineringsperioden. Ved uenighed er det derfor ikke mere omstændigt, men faktisk modsat det nemmeste, at afgøre punkterne ved afstemning.

Jeg er imod at man bare stemmer for eller imod om en artikel er anbefalelsesværdig. Man bør i stedet fokusere på mangler/kritikpunkter, og få dem løst under (eller efter) nomineringsperioden. Jeg går derfor ind for enten Palnatokes eller mit eget forslag, som begge afgøres ved at fokusere på/løse kritikpunkter. --C.thure 27. mar 2007 kl. 23:34 (CEST)
Til PhoenixV: nej, der bliver ikke mere at holde rede i; hvilken som helst procedure det nu ender med som "Anbefalet via afstemning" får blot det ekstra aspekt hæftet på at det 'denne gang' blev til et "Anbefalet via konsensus"-mærke der kunne udsmykke den pågældende artikel. Forslaget må ikke forplumre dit arbejde med at få dette til at virke - og hvis det overhovedet skulle have nogen relevans, ville det jo blive når hele dette er afsluttet, og så måske da overflødigt eller blot et lille job for grafisk afdeling? -- Mvh PHansen 27. mar 2007 kl. 17:17 (CEST)

Til C.thure: Der står tydeligt i mit forslag, at "Alle stemmer skal begrundes." Man behandler således kritikpunkter lige så minutiøst som under en konsensusmodel, men man slipper til gengæld for bøvlet med at konkludere på en diskussion og risikoen for, at en enkelt opsætsig bruger lægger sig i vejen for en nominering. --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 00:13 (CEST)

Hvis det er enkelte opsætsige brugere du er bekymret for, så vil disse ikke kunne lægge sig i vejen i nogen af modellerne, da de ikke vil kunne gå imod flertallet. --C.thure 28. mar 2007 kl. 15:38 (CEST)
Konsensus handler ikke om flertal. Det er mest dét, jeg er bange for. Hvis der deltager seks personer i afstemningen, og én af dem er meget imod nomineringen, mens de andre er for, tror jeg, det bliver besværligt at finde frem til en løsning. Konsensus er godt for overordnede problemstillinger, men meget ineffektivt. --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 15:58 (CEST)
Du snakker om to forskellige ting; Palnatokes forslag går på konsensus, mit går på konsensus og - ved stadig uenighed - flertalsafstemning. Der er forskel. Så PhoenixV, hvis du fokuserer på dit og på mit forslag, vil problemet ikke kunne opstå i nogen af dem. --C.thure 28. mar 2007 kl. 16:14 (CEST)
Men jeg fokuserer ikke kun på dit og mit forslag. :) Jeg anser dit forslag for at være en unyttig besværliggørelse af processen, som snarere tager det værste fra konsensus- og afstemningsmodellen og blander det sammen. It's nothing personal, just business, som Michael Corleone ville sige. :) --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 16:19 (CEST)
Her vil jeg støtte PhoenixV og sige hele AK/AA virker som en rodet ogg besværgliggørelse af processen. --Broadbeer 28. mar 2007 kl. 16:27 (CEST)

Som du nok kan forstå på mig, søger jeg bare saglig kritik af forslaget. Da du, PhoenixV, er den eneste, som har kommenteret på mit forslag, vil jeg summere op:

  • "det er alt for omstændeligt at skulle stemme om hvert eneste kritikpunkt"' ~~ Forkert - lige modsat, alle kritikpunkter skal alligevel diskuteres til bunds, og det skal alligevel afgøres, om de er løst eller ej ved enden af nomineringsperioden. Ved stadig uenighed gør afstemning tingene mindre omstændelige. Man undgår dermed at én bruger kan blokere processen.
  • "Hvis [...] én af dem er meget imod nomineringen, mens de andre er for, tror jeg, det bliver besværligt at finde frem til en løsning." ~~ Se ovenfor.
  • "Jeg anser dit forslag for at være en unyttig besværliggørelse af processen, som snarere tager det værste fra konsensus- og afstemningsmodellen og blander det sammen." ~~ Fair nok, det er fint du har den holdning til mit forslag, hvis jeg bare fik svar på hvilke dele? Du kalder det en unyttig besværliggørelse af processen uden at præcisere, hvad der det er som besværliggør den.

Jeg tager det sådan, at du bare ikke kan lide idéen i forslaget, men ikke lige selv ved hvorfor, andet end gisninger om mere omstændelighed. Det kan også være fordi, du synes bedre om bare at stemme om "Er denne artikel fin nok til en AA? Ja/nej?". Er der andre der har kritik af forslaget?

Det skal lige siges, at godt nok vil jeg på det kraftigste anbefale, at fokusere på om enkelte mangler/kritikpunkter løses hver for sig, inden en artiklen kan udnævnes AA, men jeg vil selvfølgelig bøje mig for flertallet, hvis denne sag ender med, at man bare stemmer om "Er denne artikel fin nok til en AA? Ja/nej". --C.thure 28. mar 2007 kl. 16:56 (CEST)

Jeg ville gerne have at det foregik nogenlunde sådan her:

Jeg har en artikel, er den god nok til AA?
Brugere støtter så eller støtter ikke (og giver kritik)
Under kommentarer anføres kritik punktet som så diskuteres under punktet.
Når brugeren der har anført kritikken er tilfreds anføres dette under kritikpunktet og hans stemme ændres (af ham selv)
Efter fristens udløb (med de forlængelser der er anført længere oppe) konkluderes så om der er flertal for en nominering.

Ang. kririkpunkter skal vi selvfølgelig have et "forbud" mod kritikpunkter som "Jeg kan ikke lide artiklen", da de ikke kan bruges til noget konstruktivt.

Det var så mine 5 cents. --Broadbeer 28. mar 2007 kl. 17:16 (CEST)

Først vil jeg lige anføre, at jeg er enig med Broadbeer. Dernæst vil jeg gå ind i en længere udredning, hvis essens er, at jeg er enig med Broadbeer. Here goes: At stemme om hvert eneste kritikpunkt er omstændeligt, fordi det ikke giver mere information om artiklens kvalitet end mit forslag. Under mit forslag er der én fuldstændig gennemsigtig liste over brugere, der enten er for, imod eller neutral. Alle anfører, hvilke indvendinger de har imod den givne artikels kandidatur, under deres stemme. Hvis en bruger vurderer, at artiklen som helhed ikke lever op til AA-kravet, stemmer han imod. Men hvis han - evt. efter visse forbedringer af artiklen - bliver enig med sig selv om, at artiklens gode sider opvejer dens mangler, stemmer han for. På denne måde slipper han for at skulle indgå aktivt i en flerstrenget afstemning, der nemt risikerer at blive rodet og løbe ud af flere tangenter (det ser vi ofte på Landsbybrønden, fx i diskussionen Hvad er der i vejen med dansk Wikipedia?). En anbefalet artikel behøver nemlig ikke være perfekt. Visse ubetydelige kritikpunkter kan man godt tillade sig at se bort fra, så længe artiklen overordnet set et læseværdig og encyklopædisk. I C.thures model har brugere ikke mulighed for at bedømme overordnet, hvilket efter min bedste overbevisning vil føre til et detaljehelvede. I min model har man stadig mulighed for at kritisere enkelte punkter, men hver bruger må selv tage stilling til, om det er nok til at retfærdiggøre en {{støtter ikke}}-mærkat.
Det har været et problem at hverve nok entusiasme til AA-diskussionerne herinde, og derfor må vi gøre processen så smidig som mulig. Alt andet lige vil C.thures model kræve flere regler end min (måske ikke mange, men flere). Derfor siger jeg: keep it simple. I en perfekt verden ville vi gå helt til bunds med alle uskønheder i hver artikel, men det er der simpelthen ikke arbejdskraft nok til, og forhåbentlig vil de brugere, der rent faktisk ønsker at afsætte en sådan mængde energi til forbedring af en bestemt artikel, hjælpe til, når artiklen er lovende artikel eller bliver evalueret.
Når jeg siger, at C.thures model tager det værste fra afstemningsmodellen og konsensusmodellen, mener jeg følgende: Det dårlige ved afstemningsmodellen er, at den strider mod Wikipedias konsensuspolitik. Til gengæld er det en effektiv fremgangsmåde, men dette går op i røg ved at introducere mange sideløbende afstemninger, der hver især skal afklares. Det dårlige ved konsensusmodellen er, at den ikke går lige til sagen, og det mener jeg ikke, at C.thures model gør.
I øvrigt mener jeg, at Karthago burde ødelægges. --PhoenixV 28. mar 2007 kl. 17:37 (CEST)
Tak for svaret. --C.thure 28. mar 2007 kl. 17:41 (CEST)


Jeg var fristet til at udskyde konklusionen, men vi kommer nok ikke videre, da meningsforskellene vist er mere grundlæggende, end man sådan lige umiddelbart kan finde en løsning på, som alle er glade for. Derfor:

Konklusion:
Selvom dette ikke er en afstemning, og jeg ikke behandler det som en sådan, noterer jeg, at
  • Der er tre brugere, der har ytret støtte for en rendyrket afstemningsmodel à la mit forslag
  • Der er fem brugere, som foretrækker en rendyrket konsensusmodel.
  • Derudover er der to brugere, som har foreslået kompromiser, men disse løsninger er ikke blevet støttet af andre brugere.
Derfor må jeg konkludere, at Palnatokes model med EPO's revidering (dvs. den, jeg har rekapituleret ovenfor) vil være den nye afstemningsprocedure for anbefalede artikler. Jeg ved godt, at Palnatoke ikke selv støtter denne formulering, men det lader til at være det eneste forslag, som ikke har et flertal imod sig. Nu må vi se, om proceduren fungerer. Jeg håber, at alle vil støtte op om projektet og ikke brokke sig over beslutningstagningen, nu hvor vi har brugt så lang tid på at kaste reglerne ud i plenum. --PhoenixV 29. mar 2007 kl. 22:54 (CEST)

Hvis nogen har indvendinger mod konklusionen (altså hvis man mener, at jeg har misforstået den generelle stemning), så råb venligst op med det samme! Jeg vil rette AA-projektets sider til i løbet af den næste uge, selvom jeg dog har lidt travlt med andre ting lige i øjeblikket. --PhoenixV 29. mar 2007 kl. 22:54 (CEST)

Hvem er de 5 støtter for en konsensusmodel? --Broadbeer 29. mar 2007 kl. 23:57 (CEST)

Palnatoke, Sir48, Sten Porse, Christian (Apoltix) og EPO. Bare rolig, jeg har ikke talt Haabet/NilsPetersen med. :) --PhoenixV 30. mar 2007 kl. 09:19 (CEST)
Borset fra palnatoke støtter de andre brugere sig alle til EPOs udtalelser med bla. denne kommentar: "Vi behøves måske ikke at holde "benhårdt" fast i konsensus. Man kunne måske sige, at som udgangspunkt skal der være konsensus." Bare så du har den i mente ved udfærdigelsen af de nye regler :) --Broadbeer 30. mar 2007 kl. 09:43 (CEST) (NilsPetersen AKA Haabet er jo bandlyst så ham fortrænger vi bare lykkeligt)

Så er AA-siderne blevet opdateret. Lad os så få skabt nogle rigtig gode artikler! :) --PhoenixV 2. apr 2007 kl. 21:42 (CEST)


Teorier og fortolkninger[rediger kildetekst]

Jeg savner en vejleding i at håndter alle mulige teorier og fortolkninger, da det ikke nytter at slette dem, fordi nogen har haft en grundtil at skrive dem. Og vil forvare dem hvis man fjerne dem. Det nytter ikke at stille krav om kilder, da der findes mange vanvittige bøger. Hvordan angiver man et forbehold overfor utroværdige kilder?--NilsPetersen 15. mar 2007 kl. 18:39 (CET)

Du skriver et indlæg på den pågældende artikels diskussionsside og beder om en uddybning af kildens indhold. Hvis svaret ikke er sagligt tilfredsstillende, er du i din fulde ret til at slette påstanden. --PhoenixV 15. mar 2007 kl. 18:41 (CET)
Det bedste du kan gøre er at kaste dig ud i det og se hvad der sker – selv i de højeste cirkler læses og skrives der vanvittige bøger? -- Mvh PHansen 15. mar 2007 kl. 19:20 (CET)
Ofte må man vælge imellem ikke at skrive noget, eller bruge en utroværdig kilde. Der må skabes en metode så at man kan sætte et forbehold over for tvivlsomme oplysninger. Man kunne tage Vikingernes angreb på Lindisfarne som indleder vikingetiden. Det er yders tvivlsomt om dette angreb har fundetsted på denne tid. Men alle kender det. I det hele taget er Saxo, Adam af Bremen, Sagaerne problematiske kilder.NilsPetersen 16. mar 2007 kl. 09:53 (CET)


De mystiske tal i Seneste ændringer og overvågningslisten[rediger kildetekst]

Jeg har bemærket, at der både i min egen overvågningsliste samt i listen over Seneste ændringer optræder tal i parantes efter artikelnavnet. Bortset fra, at de røde tal bringer mindelser om de kvartalsmæssige kontoudtog fra banken, må de jo have en eller anden praktisk funktion.

Måske kan jeg ikke se skoven for bare træer, men nu har jeg søgt og ledt efter en forklaring på disse mystiske tal, uden at kunne finde nogen. Så er der en venlig sjæl, der kan forklare mig, hvad disse tal betyder.

På forhånd tak ... apw 19. mar 2007 kl. 13:13 (CET)

Tallene hvor meget der er tilføjet eller fjernet fra artiklen - så vidt jeg husker målt i bytes. Et grønt tal (med +) angiver at der samlet set er tilføjet tekst, mens et rødt tal (med -) angiver at der samlet set er fjernet tekst. Tallet er praktisk til at give et fingerpeg om størrelsen af en ændring. Det giver dog ikke en sikker indikation, for en ændring hvor man fx sletter 4000 bytes reel tekst og erstatter det med 4000 bytes sludder vil blive markeret med et rundt 0.
--Jens Gyldenkærne Clausen 19. mar 2007 kl. 13:26 (CET)
Ok, så giver det jo pludselig mening :-)
Jeg takker for det hurtige svar.
apw 19. mar 2007 kl. 13:35 (CET)


Billeder ??[rediger kildetekst]

Hvordan sætter man billeder ind på et bidrag? (Skrev Giissel (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er vist det her du skal bruge: Hjælp:Redigering#Billeder --|EPO| 19. mar 2007 kl. 16:52 (CET)


Kategorier som tags eller som æsker?[rediger kildetekst]

Jeg har netop haft fat i artiklen Salmebog, som er i disse kategorier: Kategori:Folkekirken, Kategori:Kirkemusik og Kategori:Sangbøger, og det slog mig at vi jo her har med to forskellige filosofier at gøre: Kategori:Folkekirken er et tag - for der er naturligvis en sammenhæng mellem Folkekirken og salmebøger (men det er jo ikke kun i Folkekirken at man bruger salmebøger), mens de to andre kategorier er æsker - for alle salmebøger hører under kirkemusik og alle salmebøger er sangbøger. Måske det var på tide med en debat om kategorifilosofi igen? --Palnatoke 20. mar 2007 kl. 08:58 (CET)

Skal kategorierne nødvendigvis være det ene eller det andet? Det du kalder æsker, er jo sådan set bare en konstruktion du lægger ned over et tag, hvor der tilfældigvis er en 100% indeholdelse. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 20. mar 2007 kl. 09:21 (CET)
Enig i, at en æske kan betragtes som et specialtilfælde af et tag. Men det kan vel diskuteres, om denne indeholdelse er tilfældig, eller om den har et formål. Æsker kan være en velegnet måde at repræsentere en liste, en træstruktur eller en anden logisk struktur. Derfor finder jeg det ønskeligt, at visse kategorier holdes som "rene" æsker, mens der for andre stilles mindre strenge krav.
En del kategorier er naturligt meget æske-agtige (fx Kategori:Byer på Sjælland), mens andre er mere tag-agtige (fx Kategori:København). Navnet signalerer ofte, om der er tale om en æske eller blot et tag. Derudover bør kategoribeskrivelsen efter min mening præcisere, hvilke artikler der er indeholdt, og hvilke der ikke hører hjemme i kategorien. Evt. kan man udskille et udvalg af artiklerne fra en tag-kategori i en æske-underkategori.
Mht. det konkrete eksempel vil jeg generelt mene, at salmebog ikke bør indeholdes i Kategori:Folkekirken men i dennes forælders forælder, nemlig Kategori:Kristendom. Herved opnås en æske-agtig indeholdelse. Her er dog den krølle, at artiklen primært handler om salmebøger i Folkekirken, hvorved man kan argumentere for inklusion i Kategori:Folkekirken. En løsning her kunne være at oprette artiklen fx Folkekirkens salmebøger, som indtil videre blot er en redirect til salmebog#Danske autoriserede salmebøger, og så lade redirect-artiklen men ikke selve salmebog-artiklen være indeholdt i Kategori:Folkekirken. Jeg vil mene, at dette er mere stringent, men det er muligvis for forvirrende?--C960657 20. mar 2007 kl. 18:37 (CET)
Redirects bør ikke være i kategorier - det er mest af alt egnet til at forvirre. --Palnatoke 6. apr 2007 kl. 10:28 (CEST)


Jeg begriber ikke hvorfor at man kan ikke kan bruge "fair use" på den danske Wikipedia, da den danske Wikipedia ligger i USA, så gælder den samme lovgivning for den Engelske Wikipedia. I Danmark ville "fair use" falde ind under den langt mere omfattende citat ret. I Danmark kan du uden videre gengive de første 8% af en bog.--NilsPetersen 21. mar 2007 kl. 09:14 (CET)

Nu har vi valgt ikke at anvende fair use blant andet for at gøre den danske wikipedia fri til alle formål.--Jan Friberg 21. mar 2007 kl. 10:26 (CET)
Se tidligere diskussion Wikipedia:Landsbybrønden/Brug af billeder under Fair Use licens og tidligere afstemning Wikipedia:Afstemninger/Fair use-billeder. --PhoenixV 21. mar 2007 kl. 10:27 (CET)
Hvis du kan dokumentere de 8 % med henvisning til en specifik dom fra domstolene, så lyder det spændende.
I øvrigt minder dit forslag utroligt meget om de argumenter Bruger:Haabet har anvendt. Han er i dag bandlyst af flere forskellige årsager. I skulle vel ikke være samme person? --|EPO| 21. mar 2007 kl. 11:06 (CET)
Wikipedia har rent faktisk en artikel om ophavsret, hvor man kan læse følgende under overskriften Citatretten:
  • Der findes dog en domstolspraksis, som siger at man må bringe 10% af en bog, men dog ikke 8% udvalgte afsnit af en ikke udgivet bog, så folk ikke har nogen grund til at købe bogen. Det vil sige at det, som domstolen tager hensyn til, er om omtalen skader ophavsretshaveren økonomisk.
Men det gør vel ikke den helt store forskel her, da diskussionen vel mere handler om brugen af billeder såsom cd-forsider, diverse firmalogoer og figurer fra den fiktive verden.
- apw 21. mar 2007 kl. 18:02 (CET)
Den pågældende tilføjelse er foretaget af Bruger:HansJensen, som jeg også mistænker for at være identisk med Bruger:Haabet.
Jeg indsætter omgående {{kilde mangler}}. --|EPO| 21. mar 2007 kl. 18:05 (CET)
Har lige besøgt de to brugersider - et eller andet sted kan jeg godt følge din mistanke. Og så har jeg vist ikke sagt for meget, der kan bringe mig på kant med injurielovgivningen, nu vi er i de juridiske termer :-)
apw 21. mar 2007 kl. 18:11 (CET)

Var det ikke en god ide at bede en Advokat om hjælp? Der er jo nogen advokater som giver gratis hjælp. Det ville nemlig være smart om man kunne oversætte artikler fra Engelsk og bruge de samme billeder.SoerenJensen 21. mar 2007 kl. 19:22 (CET)


Oversættelsesfejl på Commons[rediger kildetekst]

I småtingsafdelingen, men alligevel. Hvis man er logget ind på Commons og har valgt dansk som grænsefladesprog er der en misvisende overskrift ved interwikilinks. Med engelsk som grænsefladesprog hedder det in wikipedia - men på dansk er det blevet til andre sprog (lige som interwikilinks på wikipedia). De links der henvises til går netop til wikipedia (fra commons-siden), så andre sprog er en misvisende overskrift. Hvis det skal ændres, er det så noget der kan sættes i værk herfra? Jeg har undladt at skrive i Commons' landsbybrønd, da jeg kan se at den er foreslået nedlagt (dog uden en konklusion).

--Jens Gyldenkærne Clausen 22. mar 2007 kl. 14:46 (CET)

Der er tale om et indgreb i MediaWiki-koden, som er forbeholdt administratorer. Jeg er heldigvis administrator derovre, så jeg kan sagtens rette det. Har du et godt forslag til, hvad der kan stå i stedet for? --|EPO| 22. mar 2007 kl. 14:55 (CET)
på wikipedia? :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 22. mar 2007 kl. 16:38 (CET)
Hermed ændret til "på Wikipedia". --|EPO| 22. mar 2007 kl. 20:46 (CET)
Smukt. Du skulle vel ikke tilfældigvis også være administrator på enWiki? Faldt lige over en stavebøf i den danske grænseflade dér: Namvnerum (fra en:Special:Watchlist). --Jens Gyldenkærne Clausen 22. mar 2007 kl. 23:28 (CET)
SÅ meget magt har jeg (endnu) ikke. Så der må du henvende dig til dem. --|EPO| 23. mar 2007 kl. 15:31 (CET)
Namvnerum har uden virkning stået på listen for fejlrapporter siden jeg satte den der 29. jul 2005 kl. 08:27 (CEST)
Wikipedia:Fejlrapporter#Namvnerum - burde vel være Navnerum -- Mvh PHansen 23. mar 2007 kl. 17:30 (CET)
På Wiktionary? Den er rettet her i december. Her på Wikipedia blev den rettet med det samme. --Palnatoke 26. mar 2007 kl. 15:01 (CEST)
Tak for svaret - jeg indsætter uden virkning herover, da det jo dog blev rettet. -- Mvh PHansen 26. mar 2007 kl. 15:22 (CEST)


Hvad for en licens er de billeder fra Google?[rediger kildetekst]

Hvad for en licens er de billeder fra Google? --Giissel 24. mar 2007 kl. 17:49 (CET)

Det mest sandsynlige er den, der hedder {{copyvio}}. Det vil sige, at billedet er i strid med Wikipedias regler og loven i øvrigt.
Du må kun kopiere billeder fra en kilde, der udtrykkeligt tillader uindskrænket kopiering og redigering, samt kommerciel brug. Det står f.eks. også på vores oplægningsside, som du er blevet opfordret til at læse. --|EPO| 24. mar 2007 kl. 17:53 (CET)


Ja billederne stammer sådan set ikke fra Google, men fra de enkelte sider der hoster billederne, Google finder blot frem til dem.

Hvis der er et enkelt billede du gerne vil benytte kan du jo altid skrive til ejeren og bede om tilladelse! -Silencio 01-04-2007


Wikipedia Træf fredag d. 18. maj 2007[rediger kildetekst]

Så er det vist tid til at få planglagt et træf igen Planlægningen er så småt igang på Wikipedia:Træf Dagen fredag d. 18. maj er valgt pga DSB Døgnet

--Jan Friberg 25. mar 2007 kl. 20:04 (CEST)


Navngivning af færger og skibe[rediger kildetekst]

Jeg har bemærket at flere beskrevne skibe står med et navn og eventuelt en betegnelse som (færge), (båd) eller (skib), eksempelvis Fenja (færge). Ville det ikke være smartere konsekvent at bruge de skibsterminologiske betegnelser såsom M/F, S/S og lignende? Så slipper man for de noget længere paranteser, og især ved fartøjer opkaldt efter personer eller steder ser jeg det nyttigt... G®iffen 26. mar 2007 kl. 17:26 (CEST)

Hvad betyder betegnelserne? Jeg havde problemet, da jeg skrev om skoleskibet Georg Stage - så umiddelbart lyder det som en god ide. Mvh Malene Thyssen 26. mar 2007 kl. 17:45 (CEST)
S/S er Steam Ship, mener jeg. Problemet er at andre mener at det er Sail Ship. Ingen af disse er undersøgt fra min side. M/S er Motor Ship/Motor Skib. M/F er Motor Færge/Ferry. Opfindsomt nok har Bornholmstrafikken katamaranen H/F Villum Clausen, hvor H/F er HurtigFærge (Man skulle tro der var noget mere internationalt autoriseret som C/F for CatamaranF eller noget?).
De fleste skibe med "typetitler" har typen skrevet på skibet, og ellers står det i diverse skibsregistre, så teoretisk burde man altid kunne sætte det rigtige på uanset om man ved hvad det betyder eller ej. Jeg klunsede sidste år et skibsregister, men kasserede det desværre igen, da jeg aldrig regnede med at få brug for det...
Jeg har fundet en del på faergejournalen.dk hvor der øverst står eksempelvis Motorskibet eller Motorfærgen (navn). G®iffen 26. mar 2007 kl. 21:16 (CEST)
God ide med præfixes, jeg har påbegyndt artikel om samme, se Skib-præfix --Ultraman 27. mar 2007 kl. 00:56 (CEST)
Jeg kan se artiklen siden er flyttet til Skibstypeforkortelser - da den jo er en fuld artikel nu og ikke blot en liste, kan den så ikke flyttes til entals-navnet? --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 27. mar 2007 kl. 10:46 (CEST)
Fuld og fuld... jo - jeg har flyttet den; den er fuldere end en del andre artikler, vi har. :-) --Palnatoke 27. mar 2007 kl. 10:53 (CEST)


Commons-sletteritis[rediger kildetekst]

Med den grasserende sletteritis på Commons er der ingen god grund til at opfordre folk til at uploade dertil. Når/hvis de aktive på Wikimedia Commons får et mere fornuftigt forhold til åbent indhold og de forskellige udtryk som bruges i den sammenhæng i forskellige lande og på forskellige sprog, kan vi overveje det igen. Indtil da bør upload til Commons begrænses og vi bør undlade at opfordre dertil. --Palnatoke 27. mar 2007 kl. 06:30 (CEST)

Hvis du snakker om den emsige tosse der har nomineret et halvt hundrede skabeloner til sletning (overdrivelse fremmer forståelsen) så kunne jeg ikke være mere enig. --Lhademmor 27. mar 2007 kl. 08:18 (CEST)
I hvert fald skal vi opfordre folk til at være meget påpasselige med upload dertil og kun gøre det, når licensen er åbenlys og helt sikker. --PhoenixV 27. mar 2007 kl. 09:01 (CEST)
I øjeblikket ser Commons ud til at være gået i selvsving så jeg er enig med Palnatoke. Valentin 4. maj 2007 kl. 00:05 (CEST)
En kogle blokerede mig permanent i går og slettede et frit billede, så (selvom det er genoprettet) er jeg enig med Palnatoke. --Lhademmor 4. maj 2007 kl. 23:01 (CEST)


Sammenfletningsforslag[rediger kildetekst]

Der er for øjebliket 418 medlemmer i Kategori:Sammenfletningsforslag. Skal vi ikke til at får gjort noget ved det--Jan Friberg 27. mar 2007 kl. 10:23 (CEST)

Det ser ud, som om flere end jeg finder det en god ide, for der er allerede forsvundet et halvt hundrede stykker. --Arne (Amjaabc) 27. mar 2007 kl. 22:14 (CEST)
Det kommer sig nok af at jeg har flyttet kategori på {{flyt}} til Kategori:Flytningsforslag. Jeg mener det var 62 stykker. Beklager jeg ikke skrev en note her. Men jeg mener stadig ikke der burde være ret mange som står og venter.--Jan Friberg 27. mar 2007 kl. 23:20 (CEST)
Helt enig - jeg er gået i gang. --Arne (Amjaabc) 27. mar 2007 kl. 23:54 (CEST)

Husk på at historikken skal bevares! --Broadbeer 28. mar 2007 kl. 00:24 (CEST)

OK, sorry, det var jeg ikke opmærksom på. --Arne (Amjaabc) 29. mar 2007 kl. 20:56 (CEST)
Du behøver skam ikke undskylde, tværtimod. Det er rart at nogen vil gøre noget ved sammenskrivningen og du kan jo selv bevare historikken ved at følge vejledningen. :) --Broadbeer 29. mar 2007 kl. 21:37 (CEST)


Fejl under april[rediger kildetekst]

Da jeg skulle til at kigge på artiklerne under april måned, opdage jeg at dagene står forkert,da april måned i år starter på en søndag ikke en lørdag. Dem der kan rette dette, er i ikke søde at gøre det. På forhånd tak --M 30. mar 2007 kl. 19:19 (CEST)

Det må være Skabelon:AprilKalender du kigger på. Som du kan se under dagene, så står der "Kalender for 2006". Så kalenderen er skam rigtig nok. Ser du på f.eks. den opdaterede Skabelon:JanuarKalender, så vil du i historikken se, at man opdaterer den ca. en gang om året, når tiden findes passende.
Men hvornår tiden findes passende er jo et vidt begreb på Wikipedia. Du skal være hjertens velkommen til at være primus motor for opdateringen :).
I øvrigt var dit indlæg en glimrende lektion i, hvordan forhåndsvisning kan anvendes ;). --|EPO| 30. mar 2007 kl. 19:39 (CEST)
Jeg har netop opdateret den. --Peter Andersen 30. mar 2007 kl. 19:44 (CEST)


Jag har arbetat litet med det svenska valsystemet, och tittar därför också på de norska och danska. Den danska artikeln Opgørelse af folketingsvalg verkar dock att vara behäftat med ett mycket allvarligt faktafel. Inte bara beskrivningen utan också exemplet på utdelning av kretsmandat ser grovt felaktig ut.

Jag följde länken till den danska vallagen, och som jag misstänkte tycks den beskriva samma regel som tillämpas i Sverige och Norge, och stämde inte den regel som står Opgørelse af folketingsvalg#Kredsmandater här. Nu tror jag inte alls att jag som svensk kan läsa danska lagar bättre än goda danska wikipedianer. I stället tror jag att inte tillräckligt många kunniga danska wikipedianer har varit inne och kikat på artikeln. Jag skulle önska att några gjorde detta, och också helst tittar på en:Sainte-Laguë method och på Lov om valg til Folketinget.

På något sätt känns det som att det mer är danska medborgares sak att "ta hand om" folketingsvalen. Jag fortsätter hellre att ägna mig åt den svenska vallagen:-), men jag kommer självklart att följa Diskussion:Opgørelse af folketingsvalg ett tag, och svarar gärna på frågor och kritik där.

M. v. h., Jörgen B 31. mar 2007 kl. 22:36 (CEST)

Artiklen er nu rettet. --Dannebrog Spy 1. apr 2007 kl. 00:04 (CEST)
Konklusion:
Artikeln er rettet, så anmeldingen på Landsbybrønden har gjort sitt. Videre diskussion gjøres helst på Diskussion:Opgørelse af folketingsvalg.


Jeg er i tvivl hvordan man skriver navne eks. A. P. Møller eller skal det skrives Arnold Peter Møller. --M 4. apr 2007 kl. 11:23 (CEST)

Som titel på artiklen? - A.P. Møller, hvis den korte form skal bruges, hvilket jo ikke besvarer dit spørgsmål. Google vil uden tvivl sige det samme som den mest indarbejdede og anvendte form. Men praksis ser ud til at være den lange form. Jævnfør fx P.G. Lindhardt som næppe er kendt som Poul Georg Lindhardt. Så det ender jo nok alligevel som Arnold Peter Møller -- Mvh PHansen 4. apr 2007 kl. 11:36 (CEST)

Det vil sige at H. C. Andersen også skal ændres, ligesom andre H. C.er skal ændres. Se blandt andet Assistens Kirkegård. --M 4. apr 2007 kl. 16:20 (CEST)

Er vores standard ikke at man opretter på fulde navn og laver en omdirigering fra den korte form? (Eller omvendt i de tilfælde hvor artiklen er oprettet på den korte form af en der ikke har undersøgt normalen). Jeg er lidt i tvivl, men har set denne løsning mange steder og opretter selv på denne ¨åde uden at have fået klager indtil videre. G®iffen 4. apr 2007 kl. 17:08 (CEST)
Ifølge Wikipedia:Navngivning er normen: "Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner." I det enkelte tilfælde må man jo så foretage en vurdering, men fx er H.C. Andersen og A.P. Møller jo nok de mest almindelige betegnelser for de to herrer, mens Poul Nyrup Rasmussen praktisk taget aldrig vil blive forkortet til P.N. Rasmussen. Omdirigeringer bør selvfølgelig oprettes i passende omfang. --Heelgrasper 5. apr 2007 kl. 02:15 (CEST)


Commons-skabeloner[rediger kildetekst]

Vi har i øjeblikket {{Commons}}, {{Commons_left}}, {{Commonscat}}, {{Commonscat_left}} og {{Commons2}}. Vil der være nogen modstand mod at nedlægge hhv. {{Commonscat}} og {{Commonscat_left}} og lade dem erstatte af den almindelige skabelon?

I samme omgang kan vi jo passende indføre fælles design for de højre- og venstre-orienterede skabeloner. Overgangen burde kunne ske temmelig smertefrit ved hjælp af en bot. --|EPO| 8. apr 2007 kl. 15:52 (CEST)

Jeg støtter. Jo mere ensartethed på layoutfronten, desto bedre. --PhoenixV 8. apr 2007 kl. 15:55 (CEST)
Hvis man tilpasser layoutet af de eksisterende er der vel ikke noget at botte ? - Nico 8. apr 2007 kl. 16:20 (CEST)
Jeg vil afskaffe {{Commonscat}}-skabelonerne og lade dem erstatte af {{Commons}}-skabelonerne. --|EPO| 8. apr 2007 kl. 16:27 (CEST)
Der er en lidt vigtig forskel: I Commonscat kan du definere teksten i skabelonen, så den ikke er afhængig af sidenavnet - Den funktion er det en dårlig idé at fjerne. -- Nico 8. apr 2007 kl. 16:37 (CEST)
Så vidt jeg kan se, så er der ikke noget problem i at angive en valgfri parameter i nævnte skabelon. Test f.eks. med {{commons|Denmark|DK}}. --|EPO| 8. apr 2007 kl. 16:41 (CEST)
Ja, de bør alle ende med have den valgfri parameter. -- Mvh PHansen 8. apr 2007 kl. 17:02 (CEST)
Du kan vel gøre common-scat til redirect for at helgardere os mod kludder? --Lhademmor 8. apr 2007 kl. 16:59 (CEST)
Ja efter botningen kunne man gøre det. Men Category:XXX og XXX giver selvsagt ikke samme resultat på Commons, så vi skal under alle omstændigheder have en bot til at indsætte "Category:" i en pokkers masse artikler. --|EPO| 8. apr 2007 kl. 17:08 (CEST)
Er det ikke lettere bare at ensrette designet og så lade være at ændre de eksisterende henvisninger, og så bare standse med at bruge dem fremover ? - eller hvad er det egentlig i vil opnå ? -- Nico 8. apr 2007 kl. 17:34 (CEST)
Selvom vi jo har plads nok, så synes jeg, at det er overflødigt med skabeloner til både "artikler" og kategorier på Commons. --|EPO| 8. apr 2007 kl. 17:41 (CEST)
Det er jeg enig med dig i (Jeg foretrækker kategorierne - artiklerne hører hjemme på de nationale wikier), men det er en diskussion der gik død for flere år siden, og der er så vidt jeg ved aldrig kommet nogen konklusion på den. - Men det har sådan set ikke noget med vores skabeloner at gøre . -- Nico 8. apr 2007 kl. 18:16 (CEST)
Nu har jeg ensrettet designet. Vil flere brugere blande sig i debatten mon? --|EPO| 16. jun 2007, 19:35 (CEST)

Går ind for så lidt som muligt - synes det er nok med {{Commons}} og måske {{Commons2}}.. men det er bare min holdning :) --Hockeyindustrien 16. jun 2007, 20:01 (CEST)

Holder mig personligt til Skabelon:Søsterlinks, men det er vel bare mig :-) --Lhademmor 16. jun 2007, 21:54 (CEST)


Navne: Fiktive vs. historiske[rediger kildetekst]

Jeg har planlagt at skrive en række artikler om fiktive personer i forfatterne Sjöwall / Wahlöö ´s 10-binds romanserie "Roman om en forbrydelse." Jeg har startet en artikel om en af personerne - Gunvald Larsson. Den næste i rækken er Lennart Kollberg, men der findes også en kendt svensk skuespiller af det navn.

Hvordan kan jeg korrekt angive at artiklerne omhandler fiktive personer, så en sammenblanding / forveksling med historiske personer undgås ?

- jeg har søgt en del steder efter et svar mange steder, men har intet fundet. - Jeg kan se at der nogle steder på den svenske Wiki skrives sådan: Lennart Kollberg ( fiktiv ) - som overskrift ( dette er et tænkt eksempel ) - det var måske en mulighed ? --Surferman 9. apr 2007 kl. 23:29 (CEST)

Grundprincippet er at bruge parenteser til at præcisere betydningen når det er nødvendigt. Det kunne være Lennart Kollberg (fiktiv), Lennart Kollberg (romanfigur), Lennart Kollberg (Sjöwall/Wahlöö) eller lignende. --JGC 9. apr 2007 kl. 23:52 (CEST)
Ja, men som sagt kun når det er nødvendigt, dvs. når der er fare for forveksling. Så længe der ikke er andre kendte personer ved pågældende navn, kan du snildt undlade parentesen (og i værste fald kan man altid flytte artiklen, hvis der dukker en kendt person op med samme navn som romanfiguren). Fiktive personer kategories under Kategori:Fiktive personer eller en passende underkategori.--C960657 14. apr 2007 kl. 19:41 (CEST)
Husk i øvrigt at indsætte Kategori og Interwikilinks når du opretter artikler for fremtiden, sådan som jeg har gjort i Gunvald Larsson. --Dannebrog Spy 9. apr 2007 kl. 23:59 (CEST)


Findvej.dk/wikipedia (kort over artikler)[rediger kildetekst]

Nu kan vi og andre brugere af findvej.dk eller wikipedia finde en geografisk oversigt over artiklerne med koordinater. Findvej.dk er udviklet af Korruption v/Peter Brodersen. Hosting venligst stillet til rådighed af ComputerGEIL.dk - DotGEIL Media.

Se selv kortet

Måske kunne vi til gengæld skrive en lille artikel om det der er i nogens øjne er den bedste findvej-løsning over Danmark.

Bemærk: man kan slå en adresse op via url-en fx http://www.findvej.dk/Jagtvej69,2200 --so9q 10. apr 2007 kl. 20:53 (CEST)

Dels kan det diskuteres om en løsning, der netop *ikke* rummer ruteplanlægning, er en god "findvej-løsning", dels vil jeg på de kraftigste advare mod at skrive artikler *til gengæld for* noget. Den slags artikler vil dybest set være reklame og bør behandles derefter. --Palnatoke 10. apr 2007 kl. 21:09 (CEST)


Statistik over wikipedia[rediger kildetekst]

Hej, vil I administratorer ikke nok opdatere statistikken over den danske wikipedia, sådan at vi kan se, hvor meget den er vokset her på det sidste? --62.243.119.17 13. apr 2007 kl. 16:02 (CEST)

Antal artikler og redigeringer kan altid ses på siden Speciel:Statistics. De mere omfattende statistiksider som der linkes til fra ovennævnte automatiske statistikside, bliver ikke lavet af danske wikipedianere (mig bekendt). Byrial 13. apr 2007 kl. 16:33 (CEST)
Mon ikke det er Wikipedia:Statistik der hentydes til. Den er ikke blevet opdateret i et års tid. --Christian List 14. apr 2007 kl. 15:40 (CEST)


Placering af koordinater[rediger kildetekst]

Jeg mener vi på et tidspunkt blev enige om at placering af koordinater i toppen af artikler kun skulle bruges hvis der ikke er en mere velegnet placering i artiklen f.eks. ved et af de grafiske kort vi bruger i mange geografiartikler. Jeg kan desværre ikke finde den pågældende diskussion, som efterlyses af Bruger:C960657 der (vist) gerne ser at de altid er i toppen. Ifald det er en irc-diskussion jeg erindrer, som ikke er blevet ført over på wikipedia synes jeg det er på tide at få det afklaret. Jeg mener at det er mere relevant at sætte koordinaterne ind ved et kort eller en skabelon frem for toplaceringen , som kun bør bruges hvis der ikke er andre mere naturlige placeringsmuligheder i artiklen. Hvad mener i andre ? -- Nico 15. apr 2007 kl. 18:17 (CEST)

Jeg tror den nuværende palcering helt udenfor artiklen er noget vi mere eller mindre har arvet fra enwiki. I første omgang mente jeg også at det var et lidt sært sted, men jeg har vænnet mig til det med tiden. Og hvis de for alvor skal have værdi, er det vel praktisk nok at koordinaterne altid står det samme sted. Ellers skal vi i det mindste sikre at de er langt mere tydelige end de er nu. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 15. apr 2007 kl. 18:28 (CEST)
Umiddelbart er top-placeringen trukket ned over mig uden jeg har overvejet at jeg kunne forhindre eller ændre dette. Jeg er nu nået dertil hvor jeg forventer at koordinaterne står i toppen. Hvis det er standard på en:wiki (som jeg jo anser for moderprojektet) så synes jeg det bedste må være at holde dem der. Skulle der havne en infoboks i artiklen er der vel ikke noget galt i at gentage koordinaterne der, hvis boksen er sat op til det? Jeg mener også at have set et indspark om koordinater et sted, men husker ikke hvor. Jeg er ikke på IRC, hvilket begrænser søgefeltet lidt :-) G®iffen 15. apr 2007 kl. 18:54 (CEST)
Topplaceringen af koordinater synes jeg, fungerer fint - ligesom G®iffen forventer jeg efterhånden også at finde dem der. Mange artikler er i forvejen overbelæssede med infobokse og skabeloner, hvilket ikke altid gør dem mere overskuelige og læsevenlige - men ofte medfører, at de fremstår med et rodet og besværligt udseende. Så min stemme går helt klart til en topplacering, så skal man da ikke lede efter dem i selve artiklen. - apw 15. apr 2007 kl. 19:07 (CEST)
Jeg kan også huske, at jeg i starten syntes, at det var spøjst at vise koordinaterne øverst til højre. Nu har jeg vænnet mig til den nuværende placering, men jeg er da åben over for andre steder. Jeg synes godt, man kan argumentere for, at koordinater er en så generel ting, at de fortjener et fast sted i lighed med interwiki-links og kategorier. Men i lighed med G®iffen, ser jeg heller ikke noget til hinder for, at koordinaterne fremgår af både faktaboksen og på en fast plads, fx øverst til højre. På enwiki har de skabelonen coor at dms til det formål.
En vigtig pointe er, at af hensyn til folk, der bruger koordinaterne i anden kontekst end visning af ét punkt ad gangen, fx [[2]], bør det kunne udledes af den anvendte skabelon, om koordinaterne knytter sig til artiklen som sådan eller blot et sted, som omtales i artiklen (i artikler om lande angives ofte koordinater for såvel landet som for hovedstaden, men her er det kun landets koordinater, der knytter sig til artiklen som sådan).--C960657 15. apr 2007 kl. 20:01 (CEST)

Jeg må jo konstatere at jeg er i mindretal her :-/, og vil fremover så også sætte koordinater i toppen af artiklerne. Jeg efterlyser samtidig et redskab med en international søgefunktion alá http://www.multimap.com/ som samtidig kan formulere skabelonen sådan som http://www.giswiki.org/hjl_get_CoorE.htm og http://findvej.dk/ -- Nico 16. apr 2007 kl. 18:40 (CEST)


Offline- og robot-brug af koordinater[rediger kildetekst]

Jeg er kommet lidt bagud med mine offline-rapporter baseret på udtræk fra database-dumps efter en wiki-pause. Men jeg ser at der nu er kommet godt gang i placeringen af geografiske koordinater i mange artikler.

Min umiddelbare tanke i den forbindelse er at man må kunne lette arbejdet med at flytte koordinater mellem de forskellige wikipediaer ved at gøre det hel- eller halvautomatisk. Man kan ved offline-analyse lave lister over artikler i forskellige wikipediaer som har geografiske koordinater samt interwikilinks til danske artikler som mangler koordinater, og så med en robot efterfølgende indsætte koordinaterne i de danske artikler.

Man må også kunne sammenligne koordinater i artikler i forskellige wikipediaer med interwikihenvisninger til hinanden for at finde afvigelser som kunne skyldes fejlagtige angivelser eller andre former for fejl.

Tre spørgsmål i den forbindelse:

  1. Er der nogle som arbejder med sådanne projekter?
  2. Er der en skudsikker metode til i et database-dump at genkende koordinatangivelser i danske artikler?
  3. Er der generelt en skudsikker metode til i database-dump at genkende koordinatangivelser i wikipediaerne på de forskellige sprog?

Byrial 15. apr 2007 kl. 22:31 (CEST)

  1. Wikipedia:WikiProjekt Kom til kort
2 og 3: Aner det ikke --Lhademmor 16. apr 2007 kl. 08:34 (CEST)
Ad. 1: Et par tyskere er i gang med at lave en samlet liste over koordinater vha. interwiki-links: de:Wikipedia:WikiProjekt_Georeferenzierung/Wikipedia-World/en. Deres database indeholder allerede artikler fra dawiki, men ikke alle (jeg gætter på, at det kun drejer sig om artikler, der også findes på et af de sprog, som de har ophøjet til "hovedsprog", dvs. en, de, pt, cs, es, fr, ru og fi). Mht. automatisk overførsel ser jeg et problem i, at det tilsyneladende ikke er muligt at se, hvilken præcision koordinaterne oprindeligt er angivet med. Selvom talværdien er den samme, er der forskel på {{coor title dms|12|0|0|N|34|0|0|E}} og {{coor title d|12|N|34|E}}. Mig bekendt er de dog ikke nået til at lave en bot, der kan overføre koordinaterne automatisk.
Ad. 2: På dawiki er der heldigvis ikke så mange skabeloner, der bruger koordinater (se Kategori:Koordinatskabeloner). Lidt inspiration kan findes her: [3]
Ad. 3: Nogle af problemstillingerne er omtalt på Wikipedia talk:WikiProject Geographical coordinates.
--C960657 16. apr 2007 kl. 21:55 (CEST)


Triatlon vs. Triathlon (afstemning)[rediger kildetekst]

Affødt af en debat på Brugerdiskussion:Hrglad vil jeg gerne have landsbybrøndens hjælp til at afgøre spørgsmålet om placeringen (stavemåden) af artiklen Triatlon/Triathlon. Derfor har jeg oprettet en Afstemning om triatlon vs. triathlon.

Sagens kerne er at sporten triat(h)lon staves både med og uden h. I retskrivningsordbogen er stavemåden fastsat til triatlon (uden h), men forbund og klubber - eksempelvis Dansk Triathlon Forbund - anvender formen med h.

Wikipedias politik mht. stavning er (jf stilmanualen) er at følge retskrivningsordbogen. Men der er enkelte undtagelser - eksempelvis står der at hvis "den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges". Sammenligner man udbredelsen af de to stavemåder på dansksprogede sider får man triathlon: 133.000 mod triatlon: 25.200, altså ca. 5:1 til fordel for den udenlandske/internationale stavemåde. Det forhold er i mine øjne stort nok til at berettige en afvigelse fra retskrivningsordbogen, men da der helst skal være konsensus om en evt. flytning, vil jeg gerne bede om input fra andre brugere. --JGC 18. apr 2007 kl. 11:03 (CEST)

Jeg vil gerne betvivle at det står helt så galt til - mange hits er dele af navne. --Palnatoke 18. apr 2007 kl. 11:11 (CEST)

Det meste af den etablerede triathlon scene i danmark skriver det med h. Både i deres navn, her tænkes på forbund og klubber, men også når de beskriver sporten som helhed. --Hrglad 18. apr 2007 kl. 11:40 (CEST)

Ingen tvivl om at mange af googleresultaterne er navne - men de foreninger/forbund der står bag disse navne bruger givetvis også samme form når triatlon anvendes uden tilknytning til et egennavn. --JGC 18. apr 2007 kl. 11:49 (CEST)

@ JGC. Helt korrekt, når man læser på de enkelte klubbers hjemmesider, så staver de også sporten triathlon. Det samme gør sig gældende hos TD og DTRIF. Mange medier, herunder DR's dækning af VM, staver det ligeledes med h. DR's medajle oversigt 2006, se under sølv og guld, begge steder nedderst i kategorien. --Hrglad 18. apr 2007 kl. 12:10 (CEST)

Mange af de pågældende navne er på ikkedanske foreninger/forbund/stævner, hvilket gør kvantitative målinger vanskelige. Jeg tror på at stavemåden med h er mest udbredt i dansk, men der er efter min opfattelse ingen brugbare tal for det. I øvrigt synes jeg at det er irrelevant at mange af historiske årsager bruger en gammel staveform. (Der er også mange som stadig skriver marathonløb med h som nu har været forældet i 21 år). Byrial 18. apr 2007 kl. 12:12 (CEST)
Ærligt talt - hvis vi ikke er i stand til at give slip på retskrivningsordbogen, så burde vi måske overveje at finde noget mere fornuftigt at give os til. Turnerings-diktat for eksempel :-) Der er her tale om et af utvivlsomt mange eksempler, hvor det for det store flertals vedkommende er hip som hap om ting bliver skrevet med eller uden h, mens det for dem der rent faktisk interesserer sig for sporten og ved noget, kommer til at se underligt kunstigt ud. Det medfører så en risiko for at folk der ved noget om triathlon ikke gider os mere, fordi vi virker for pedantiske, uden at vi får en gevinst ved det. Jeg skal ikke afvise at der sidder en eller flere ordbogsekvilibrister ude i det danske land og godter sig over at vores overskrifter står i retskrivningsordbogen, men i s¨fald er de ikke aktive bidragydere, og derfor ikke ret interessante. Jeg vil derfor opfordre til at vi får blødt lidt op på vores utroligt rigide politik omkring navngivning. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. apr 2007 kl. 12:21 (CEST)
(til Byrial, efter redigeringskonflikt)
Kan du give nogle eksempler på de mange ikkedanske foreninger/forbund/stævner der er medtaget? Jeg fandt først nogle på side 31 af googlesøgningen (har dog ikke været samtlige foregående sider igennem, men taget en del stikprøver).
Du nævner at det er af historiske årsager at man anvender udgaven med h. Har h-formen på noget tidspunkt været anerkendt af RO? (så vidt jeg kan læse af dit indlæg har det været tilfældet med marathon). Hvis h-formen ikke har været optaget i RO, har jeg svært ved at se begrundelsen for at kalde det "historiske årsager". --JGC 18. apr 2007 kl. 12:28 (CEST)
(til Byrial)
Så må jeg også være gammeldags, da jeg også vil stave marathon med h, det løbet jo stammer fra Marathon sletten - som bekendt er med h.
(til JGC)
triathlon har kun været optaget i RO i staveformen triatlon, ifølge telefonsamtale med dansk sprognævns spørgetelefon. --Hrglad 18. apr 2007 kl. 12:35 (CEST)
Jeg har naturligvis respekt over for udøvere af sporten, men på den anden side gælder det om at have så gennemskuelige regler som muligt. Hvis vi skal undgå at bruge energi på lignende afstemninger og debatter i fremtiden, må vi holde os til retskrivningsordbogen. Ellers ender det bare med, at tennisspillere vil have stavet ketsjer med "ch", og matematikere vil stave linje med "i" (hvilket i øvrigt er Googles favorit). --PhoenixV 18. apr 2007 kl. 12:42 (CEST)

Notits: Bruger:Wegge har oprettet et nyt indlæg med den igangværende debat som udgangspunkt. --JGC 18. apr 2007 kl. 14:25 (CEST)


APPELL: Opprett Skandinavisk WikiNytt![rediger kildetekst]

Det fellesnorske WikiNytt-prosjektet er inaktivt.[4] Det svenske WikiNews-prosjektet er inaktivt.[5] Nå er det på høy tid at vi får i gang den skandinaviske utgaven. Da får vi stor nok medlemsmasse til å holde prosjektet i gang, og både svensk, dansk, bokmål og nynorsk vil få et levedyktig nyhetsprosjekt. -- Olve 18. apr 2007 kl. 21:21 (CEST)

Jeg tror at meget få danskere vil læsse indhold på svensk og norsk derfor tror jeg ikke på et fældesnordisk projekt. Ivertfald ikke med dansk.--Jan Friberg 19. apr 2007 kl. 10:14 (CEST)
Danskere behøver ikke at læse meget svensk og norsk, men kan gerne begrænse sig til at i al hovedsag læse det danske indhold''. Det er da også ganske ukompliceret at lave separate forsider for de fire sprogudgaver udifra den ænkelte brugers sprogindstilninger på samme måde som på Commons. Ved at tillade at de fire sprog arbejder under samme tag, kan den forenede redaktionsindsats medføre, at projektet får kontinuitet og blir levedygtigt. Det norske og det svenske projekts mislykkethed har vist, hvor overvældende sandsynligt det er, at også et særdansk projekt viser sig dødfødt. Om du faktisk er interesseret i at læse WikiNyt på dansk, så er dit bedste håb at lægge den sproglige egoisme til side og tænke efter hvorledes man på bærekraftigt vis kan lave danske nyheder. -- Olve 19. apr 2007 kl. 14:23 (CEST)
Du har nok ret i at der ikke er basis for en ren dansk wikinews for øjeblikket. Jeg tror at ved oprettelsen af en nordisk wikinews vil være mindere grundslag for danske nyheder på en wikinews. Danskere har desvære meget lav tolerance overfor de nordiske sprog. en oprettelse af en nordisk version vil på et senere tidspunkt gøre det mere besværligt at få oprettet en dansk version fordi en nordisk version aldrig vil blive en sucess mht dansk indhold.--Jan Friberg 19. apr 2007 kl. 14:40 (CEST)
Som allerede sagt: Ved oprettelse af en sådan samarbejdsversion er det ikke noget problem at undgå de andre sprog. Straks der er nok dansk stof, vil det være fuldt muligt for de danske læsere at undgå helt og holdent de ikke-danske sider. Dette indebærer at f.eks. http://scan.wikinews.org/wiki/Nyheder (eller hvad adressen måtte blive) vil kunde være en rent dansk WikiNews i absolut alle praktiske henseender hvad læserne angår.
En anden praktisk løsning kunde være, at man la til et præfiks efter sprog (/da/, /nb/, /nn/, /sv/): http://scan.wikinews.org/wiki/da/Forside . En kan med andre ord lade læseren leve i lykkelig uvidenhed om alle andre sprog på samme udgave — men de norske og svenske redaktører ville kunde hjælpe de danske at undgå vandalisme og sikre kontinuitet.
En kan også let få lavet en URL » http://wikinews.dk « som omdirigerer direkte til den danske forside og til de danske undersider. Den eneste praktiske konsekvens af at boicotte en skandinavisk udgave er altså, brutalt sagt, at skyde seg selv i foden. -- Olve 19. apr 2007 kl. 15:02 (CEST)
Norske og svenske redaktøre kan selfølgeligt fjerne spor fra vandaler men vil jo ikke kunne bidrage til de dansksprogede artikler. Der vil for øjeblikket ikke være basis for dansksprogede artikler, hverken en nordisk eller en rent dansk. Dettes understøtts også af at der kun er er en dansk bruger på støtte listen. Hvis i mener der er basis for et fælles norsk/svensk projekt kan i bare gå igang så kan vi komme med hvis vi har kræfter på et tidspunkt. At oprette en dansk portal på en fældesnordisk side som vil syne hen ser jeg intet formål med. Vi har nok at haltende projekter på dansk (wikiquote wiktionary og wikibooks).--Jan Friberg 19. apr 2007 kl. 15:26 (CEST)
Vil du da ta konsekvensen af det du siger og stemme mod oprettelsen av en særdansk WikiNews, eftersom du mener at det mere realistiske skandinaviske projekt også ikke vil virke? -- Olve 19. apr 2007 kl. 16:52 (CEST)
PS: Det fellesskandinaviske projekt støttes allerede af tre personer, der har mere end 200 edits på dansk (Wegge, Wolfram, Olve). Dette er allerede formelt tilstrækkeligt for dansk sprogs vedkommende efter det gældende regelværk. Angående Wiktionary, så er denne forenelig med Wikipedia og kan med fordel slåes sammen på dansk, slig dette også reelt set er gjort på nynorsk. -- Olve 19. apr 2007 kl. 17:01 (CEST)
Hermed har jeg stemt imod et rent dansk projekt. Jeg vil ikke såemme nod det skandinaviske projekt men ser dog helst dansk udeladt af denne. Mit agument med den mangelende danske støtte var ikke en formeld klage men nærmere en porintering at der fra det danske comunity ikke er en ret stor opbakning. En sammenlægning af Wiktionary og wikipedia vil på dansk formenteligt for nogen til at smække med dørende da mange af artiklerne på Wiktionary er flyttet manuelt fra wikipedia (de oprindelige leksopen artikler). Desuden har vi hidtil kært en meget stram politik/norm omkirng meget små artikler. Jeg mener bare ikke at vi skal have flere dødsejlere.--Jan Friberg 19. apr 2007 kl. 17:58 (CEST)


Projekt S-togs station?[rediger kildetekst]

Hej :-)
Jeg har kigget igennem Wikipedia, og en ting, jeg har fået øje på er, at de engelske s-togs stationsartikler er bedre end de danske. Kan vi leve med det som stolte danskere? Det tror jeg næppe, og derfor foreslår jeg, at vi laver en form for koordineret samarbejde om, at oprette artikler til alle s-togs stationer, og strømline allerede eksisterende artikler, så udtrykket bliver ensartet - med en flot infoboks i højre side, og måske et ratingsystem til artiklerne? Man kunne også gå et trin højere op og skrive om alt, der har med S-tog at gøre, såsom materiel og selve S-tog A/S. Hvad siger folket, og hvem ville i givet fald deltage i et sådant projekt?
--Hockeyindustrien 22. apr 2007 kl. 21:19 (CEST)

Jeg synes det lyder som en god ide, og ville gerne hjælpe med det praktiske (og måske et par stationer). Prøv i øvrigt at spørge Bruger:John (hvis han stadig eksisterer) - han er vist god med toge. --Lhademmor 22. apr 2007 kl. 23:13 (CEST)
Måske skulle vi gøre navnet (og projektet?) lidt bredere og bare kalde det Projekt S-tog? Jeg er i øvrigt gerne med (jeg kommer da på tre s-togsstationer dagligt). --Palnatoke 23. apr 2007 kl. 08:49 (CEST)
Enig - der er ingen grund til at nøjes med stationerne (en linjeoversigt der er mere overskuelig end den nuværende ville fx være et stort fremskridt). Det ville være skønt hvis vi kunne få tilladelse til at bruge det officielle oversigtskort ([6]) - er der nogen der har erfaringer med hvordan DSB reagerer på den slags henvendelser? --JGC 23. apr 2007 kl. 10:52 (CEST)
Jeg har i sin tid spurgt DSB om lov, og jeg fik det (men nok uden de helt var klar over, hvad de gav lov til) inklusiv den originale Illustrator-fil fra grafik-bureauet bag denne. Blandt andet indeholder kortet DSB's S-togs-logo og det troede jeg næppe DSB var interesserede i at udgive under en GFDL-kompatibel licens.
For at præcisere spurgte jeg da, om de specifikt ville udgive det under en passende licens, og jeg blev CC'et på en intern mail til deres juridiske afdeling for at få afklaret spørgsmålet, men har aldrig hørt fra dem siden. Jeg skal med glæde give kopier af denne samtale til folk der måtte ønske det, men jeg kan ikke offentliggøre det uden tilladelse selvfølgelig.
Se også den tidligere debat om s-togs-logoet på Wikipedia:Landsbybrønden/Ophavsret på logoer.
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 23. apr 2007 kl. 11:29 (CEST)
Med hensyn til rute-oversigtskortet, så har DSB vistnok selv "hugget" den grundlæggende idé med "stiliseret geografi" fra selskabet bag Londons undergrundsbane, så jeg vil formode at vi kan undgå problemet med S-togs-logoet ved ganske enkelt at tegne vores eget kort. Hvor selve S-logoet kan være problematisk i forhold til copyright versus "det glade GFDL-anarki", fornemmer jeg at DSB næppe har noget imod at man gengiver selve kortet og generelt udbreder kendskabet til deres produkt ;-)
Jeg skal prøve at organisere noget lækker grafik ved lejlighed... sa'e Peo 23. apr 2007 kl. 11:57 (CEST)
Det engelske billede indeholder ikke et S-togs logo! en:Image:S-tog.gif. (er nok hentet her.--Broadbeer 23. apr 2007 kl. 12:49 (CEST) Update: Der allerede nogen der har været kreative på Commons: Image:S-tog-plan.png --Broadbeer 23. apr 2007 kl. 17:03 (CEST)
⇒Peo: Jeg er enig i at kortet (uden logo, som på enwiki) ikke bør være problematisk at frigive, og synes DSB skal rykkes for et svar igen.
Vi kan selvfølgelig slippe for licensproblemet ved at lave et kort selv, men det vil være noget mere brugervenligt hvis vi kan vise det "rigtige" kort. --JGC 23. apr 2007 kl. 13:01 (CEST)
Ved at bruge det originale billede kan vi også få det uploadet til commons som en SVG-fil og det giver mange gode muligheder for alle. Så ja, det vil være en god ide at følge op på. Det er jo heller ikke meget af værkshøjde i linjekortet som sådan, som man kan tro de vil ønske ikke at frigive. Jeg kan forward'e Illustrator-fil til dem der ønsker (kontakt mig her). --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 23. apr 2007 kl. 14:51 (CEST)

Vi skal finde ud af, hvad projektet skal omfatte.. skal vi lave en billedecheckliste også? Det er vel rimelig nemt at fotografere stationer. De er vist alle tæt på offentlig transport. --Hockeyindustrien 23. apr 2007 kl. 14:04 (CEST)

Inspiration kan hentes på SSBS (Bemærk disse er copyright jf. Wikipedia:Kilder --Broadbeer 23. apr 2007 kl. 16:18 (CEST)
Konklusion:
En spæd start: Wikipedia:WikiProjekt S-tog - gør gerne noget mere ved det! --Palnatoke 24. apr 2007 kl. 23:22 (CEST)
Jeg laver liste over stationerne in a moment, --Hockeyindustrien 24. apr 2007 kl. 23:24 (CEST)

Bare lige for en ordens skyld: Hele S-togsnettet omlægges radikalt 12. august 2007, hvorefter samtlige stationer skal have opdateret oplysninger om linier. --Dannebrog Spy 24. apr 2007 kl. 23:32 (CEST)

Måske en god mulighed for at få lavet et "historisk arkiv" over det nuværende net. (og en god grund til at få dem til at udgive kortet). --Broadbeer 24. apr 2007 kl. 23:39 (CEST)
Så får vi brug for et nyt kort til den tid. Hvis tyskerne ikke tegner et selv, kan det være at vi skal have fat i Graphics Lab på en:wiki. De har nogle gode tegnere. Valentin 3. maj 2007 kl. 22:10 (CEST)
I øvrigt ved Bruger:Henning Makholm en masse om S-tog. Der er ham, der har skrevet det meste på en:wiki, og så har jeg lavet lidt stubs hvor der var huller i nettet. Han er vist inaktiv her i øjeblikket, men stadig aktiv på en:wiki. Valentin 3. maj 2007 kl. 22:14 (CEST)

Projekte Bibelen[rediger kildetekst]

Hvordan opretter man egentlig et projekt? Kunne godt tænke mig at oprette projekt:Bibelen, med henblik på at få artikler om alle bibelske bøger og bibelske emner og personbiografier, men ved ikke helt hvordan.--MortenKristensen 23. apr 2007 kl. 10:45 (CEST)

At "oprette" et projekt er ligeså nemt som at starte en ny side, men hvis man ikke er mere end 1-2 personer er det nok lidt overdrevet at starte et decideret projekt. Derfor bør man også eftersøge ligesinde via Landsbybrønden i lighed med ovenstående. --Broadbeer 23. apr 2007 kl. 11:32 (CEST)
Okay - det må vi så se om der er nogen der vil.


Er oversætte at kopier?[rediger kildetekst]

Hvis jeg finder en tekst, hvor der er copyright på, og jeg så oversætter den, er det i mod reglerne? --Glamphugger 23. apr 2007 kl. 23:10 (CEST)

Ja, det er imod reglerne. --Peter Andersen 23. apr 2007 kl. 23:10 (CEST)
Okay, men hvis teksten kommer fra, evt. den engelsk wikipedia side, er det så også imod reglerne?--Glamphugger 23. apr 2007 kl. 23:14 (CEST)
Da vi kører med de samme ophavretsregler er det tilladt at oversætte fra de andre wikipediaer, og det bruges i vid udstrækning. -- Nico 23. apr 2007 kl. 23:21 (CEST)
Men husk kildeangivelsen: Oplys, at artiklen er en oversættelse fra den engelske artikel. --|EPO| 23. apr 2007 kl. 23:38 (CEST)


GFDL i praksis[rediger kildetekst]

Jeg faldt over en artikel på [7], der stort set er en kopi af artiklen TDC, som jeg selv har bidraget væsentligt til. På siden anføres Wikipedia som kilde, men det fremgår ikke, at teksten er frigivet under GFDL. Det sker derimod på den side, der linkes til nederst på siden. Jeg kontaktede sidens ejer, som mener, at det er tilstrækkeligt at skrive det på "forsiden" af den del af sitet, hvor artiklen ligger. Umiddelbart synes jeg, at det er overraskende, hvis det skulle være rigtigt. Hvad siger folk her? (Sitet rummer i øvrigt nogle udmærkede artikler, der er frigivet under GFDL, som fint kan bruges på Wikipedia, men det er en anden snak)--C960657 24. apr 2007 kl. 22:03 (CEST)

Jeg ser ikke noget om GFDL på BrainGain.dk, kun en copyrightmeddelse ( Gad vide hvad der menes med "forsiden" af den del af sitet, hvor artiklen ligger?). GFDL-licensen indebærer (blandt andet), at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale , så jeg mener også der er tale om en overtrædelse. Jeg ved ikke vi plejer at gøre i sådanne tilfælde. -- Nico 24. apr 2007 kl. 23:34 (CEST)
Tidligere har folk altid været venlige til at råde bod på overtrædelserne, og dette er klart en af slagsen. Jeg kan ikke få øje på "GFDL" nogen steder. --Pred (diskussion) 24. apr 2007 kl. 23:39 (CEST)
GFDL'en nævnes på [8], der er indgangen til forskellige artikler, herunder den om TDC.--C960657 24. apr 2007 kl. 23:55 (CEST)


Efterspurgte artikler[rediger kildetekst]

Vores lister over efterspurgte artikler og andet efterspurgt materiale af forskellig art er efterhånden ved at blive alarmerende stor. Jeg har prøvet at holde antallet lidt nede, og bl.a. fået elimineret den haabløse bunke kønsord, men jeg kan ikke klare presset alene.

Jeg overvejer at oprette et Wikipedia:WikiProjekt Efterspurgte artikler, som kan koordinere en effektiv udtynding af listerne via bl.a. oversættelser fra engelsk Wikipedia eller hvad man nu vil. Jeg ville lige først høre hvordan opbakningen er til sådan en ide? --Lhademmor 28. apr 2007 kl. 19:17 (CEST)

Jeg vil gerne hjælpe med at sortere i listerne, men næppe med at producere artikler. Jeg har i øvrigt endnu nogler offline rapporter på bedding som er relevante her: Nemlig lister over artikler i enwiki, dewiki osv. som har et stort antal sproghenvisninger, men ikke en til dansk. Det vil enten være et udtryk for at der mangler interwiki hos de andre, eller at vi mangler en artikel om et populært emne. Begge dele noget som det er værd at gøre noget ved. Byrial 28. apr 2007 kl. 23:37 (CEST)
Byrial i hvert en af disse rapporter du nævner eksisterer allerede. Se her og her.--Peter Andersen 29. apr 2007 kl. 12:39 (CEST)
Jamen dog. Den side havde jeg ikke bemærket. Vi burde nok have en samlet oversigt over diverse vedligeholdelseslister. Byrial 29. apr 2007 kl. 13:05 (CEST)

Jeg støtter Lhademmors idé. Det ville være rart, hvis de efterspurgte artikler blev bedre emneopdelt, og et WikiProjekt ville formentlig kunne koordinere dette. --PhoenixV 29. apr 2007 kl. 13:49 (CEST)

Jeg kunne godt deltage i et sådant projekt, når Wikipedia:WikiProjekt S-tog er afsluttet. Det er der dog ingen udsigter til lige nu.. --Hockeyindustrien 29. apr 2007 kl. 13:51 (CEST)

Jeg er nu gået med ind i WikiProjekt S-tog, og vil prøve at se om jeg kan finde ud af at arbejde lidt med det først. --Lhademmor 29. apr 2007 kl. 14:32 (CEST)
Jeg vil opfordre til at der bliver oprettet artikler på de specialbogstaver og olympiske årstal som spammer toppen af den der liste der tæller alle henvisninger fra skabeloner m.v. (Nej, jeg kan ikke hitte u' a' hva' der hva' og gider ikke se efter). Så tager man ikke pusten fra dem der bladrer i listen for at finde inspiration... Jeg er dog lidt ophængt IRL for tiden, så jeg kommer tilbage senere. G®iffen 30. apr 2007 kl. 18:00 (CEST)
Wikipedia:Mest ønskede artikler kan du se en optælling over henvisninger til ikke-skrevne artikler som findes direkte i andre artikler uden brug af skabeloner. Byrial 30. apr 2007 kl. 18:07 (CEST)
Ja, jeg ved at der er andre lister - om ikke andet så kan man jo følge de blå links i indledningen - men i Ønskede artikler som jeg tænkte på er eksempelvis 29 af de første 31 henvisninger noget med VM i ishockey med 52-54 sidehenvisninger. Hvis man via skribentforsiden finder denne liste, mister man hurtigt lysten, medmindre man er skrap til ishockey-VM. G®iffen 1. maj 2007 kl. 13:33 (CEST)
Ja, det er præcis derfor at jeg har lavet Wikipedia:Mest ønskede artikler. Den kan man også finde fra skribentforsiden. Men henvisninger og beskrivelser kan da utvivlsomt laves bedre. Man kunne sikkert også henvise til den manuelle liste fra den automatiske. Byrial 1. maj 2007 kl. 13:43 (CEST)
Var det mon en ide at kreere en ny skabelon til at indsætte i toppen af alle disse røde linksamlinger? Noget med at
  • "/pagename/ sorterer manglende artikler efter /sorteringskriterie/. For andre sorteringer og underinddelinger kan du se på (1-2-3-4-5-6-osv.). Alle er velkomne til at tage fat hvor de har viden at dele ud af"
Så er der et klart og ensformigt system der inkluderer en opfordring til at tage fat. Jeg ved godt at de fleste af siderne har en lille boks i højre side der linker til de fleste andre sider, men det er nok ikke alle der bemærker den, og der er ikke de vilde forklaringer på hvad man finder.
G®iffen 1. maj 2007 kl. 14:07 (CEST)

Det er rart at se at der er tilbagemeldinger. Jeg vil oprette projektet ved lejlighed. --Lhademmor 6. maj 2007 kl. 18:34 (CEST)