Christian 8.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Frederik (norsk)
Christian 8. (dansk)
Valgsprog:
Gud og Fædrelandet
Portræt udført af Louis Aumont i 1831.
Konge af Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenburg og Oldenborg
Salving 28. juni 1840
Frederiksborg Slotskirke
Regerede 3. december 1839
– 20. januar 1848
Forgænger Frederik 6.
Regent Christian 8.
Statsministre
Efterfølger Frederik 7.
Ægtefælle Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Caroline Amalie af Augustenborg
Børn Christian Frederik
Frederik
Fulde navn Christian Frederik
Hus Oldenborgske slægt
Far Arveprins Frederik[1]
Mor Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Født 18. september 1786
Christiansborg
Død 20. januar 1848
Amalienborg
Hvilested 29. februar 1848
Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Konge
Religion Lutheraner

Christian 8. (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge 17. maj–10. oktober 1814 og konge af Danmark 1839–1848. Christian 8. der var søn af arveprins Frederik[1] (halvbroder til den sindssyge Christian 7.) fødtes den 18. september 1786[2] på Christiansborg Slot. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen. Han var konge af Danmark 1839–48.

Ridder af Elefantordenen

1787

Ægteskab og børn

I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, der skrev musikken til ''Ungdom og Galskab'', blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sin søn. du Puy forvistes til Sverige – han fik to timer til at forlade Danmark og sit hjem i Vingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham.[3] Prinsen giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af Augustenborg.[4]

Christian 8. havde 10 uægte børn.[5] Forfatteren Jens Jørgensen har fremført den teori, at eventyrdigteren H.C. Andersen skulle være barn af Christian 8.[kilde mangler] Det er dog bestridt af flere eksperter som Anders Monrad Møller.[kilde mangler]

Som norsk konge

Norge havde siden Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon været "i spil". På den ene side havde Sverige efter tabet af Finland i 1809 været ude efter Norge som kompensation for sit store tab. Men på den anden side kunne det endnu i 1809 se sådan ud at, Danmark kunne undgå at tabe Norge, eftersom Sverige var presset af den russiske fremrykning fra Finland.

I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder for at styrke norsk loyalitet. Den havde lidt skade under Danmarks alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 afstod Kongen Norge til den svenske trone. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.

Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Men allerede den 14. august måtte han abdicere ved Mosskonventionen mod, at Norge beholdt sin konstitution og sine uafhængige institutioner. Stortinget vedtog den 4. november de nødvendige ændringer i Grundloven og valgte kongen af Sverige til norsk konge i en løs personalunion.

Som dansk prins

Buste lavet af Bertel Thorvaldsen med Christian 8. som motiv.

Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland, og parret boede på Odense Slot.

Fra 1818 til 1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. Bertel Thorvaldsen lavede udkastet til en buste, da Christian Frederik var på besøg i Rom. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.

Prins Christian Frederik blev optaget i frimurerorganisationen Den Danske Frimurerorden 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for Den Danske Frimurerorden ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde den post i henved 60 år.[6]

Dansk konge

Joseph-Désiré Court: Prins Christian og Caroline Amalie af Augustenborg under hans salving den 28. juni 1840 i Frederiksborg Slotskirke, Statens Museum for Kunst.

Efter Frederik 6.'s død den 3. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han ved den sidste kroning i Danmark sætte kronen på sit hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.

Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian 8. døde den 20. januar 1848[2] af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.

Mæcen og kunstsamler

Christian VIII var en ivrig kunstsamler og mæcen allerede før, han blev landets sidste enevældige monark.[7] Især støttede han Bertel Thorvaldsen.

Elskerinder

Kongens elskerinder var Elise Ahlefeldt-Laurvig (1788-1855), Johanne Marie Brandvold (Eide), Mine Bügel, Johanne Buchwaldt, Amalie Jensen, Mathilde Winding og Sophie Frederikke Kraft (1785-1845). Derudover er en række kvinder nævnt med initialer i kongens dagbøger. Kun i de tilfælde, hvor der kom børn ud af det, kan man være sikker på, at kongens forhold var af seksuel art.[8]

Uægte børn

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


Med Johanna Maria Christensdatter Brandvold (Eide):

Med Maren Engebretsdatter (gift Blixrud):

  • Christiane Frederikke (f. 1814 - d. september 1815 i Norge)

Med Sophie Frederikke Kraft, født Tronier (12. august 1785 i København – 5. oktober 1845 i Kongens Lyngby, gift 1812 med vicelandsdommer Adam Gottlob Severin Kraft, skilt 1814):

  • Frederikke Birgitte Annette Kraft (12. januar 1816 – )
  • Frederik Carl Julius Kraft (8. oktober 1823 – 25. oktober 1854), landskabsmaler
  • Fanny Sophie Adamine Kraft

• " Jomfru Fanny" før ægteskabeligt med den senere dronning Caroline Amalie af Augustenborg

Anetavle

Christian 8.s anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Christian 8.

Far:
Arveprins Frederik

 Farfar:
Frederik 5. 		Farfars far:
Christian 6.
Farfars mor:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Farmor:
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel 		Farmors far:
Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel
Farmors mor:
Antoinette Amalie af Braunschweig
Mor:
Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin 		Morfar:
Ludvig af Mecklenburg-Schwerin 		Morfars far:
Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin
Morfars mor:
Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz
Mormor:
Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld 		Mormors far:
Frans Josias af Sachsen-Coburg-Saalfeld
Mormors mor:
Anna Sophia af Schwarzburg-Rudolstadt

Se også

Henvisninger

  1. ^ a b Artiklen Frederik von Blücher hævder dog at denne var Christian 8.s virkelige far
  2. ^ a b Christian 8. på gravsted.dk
  3. ^ Smidt og Winge: Hen over torv og gade, (s. 183), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-25216-6
  4. ^ Claus Bjørn. "Caroline Amalie (1796 - 1881), Dansk Kvindebiografisk Leksikon". KVINFO.
  5. ^ Johan de Mylius. "Tidstavlen år for år". Syddansk Universitet. Hentet 2008-3-15. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  6. ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 2, 1927, s. 366ff. Reskriptet gengives her i sin fulde ordlyd s. 366-67.
  7. ^ Omtale hos De Danske Kongers Kronologiske Samling
  8. ^ Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Holckenfeldt 2007. ISBN 8791660459

Litteratur

  • Lars Roar Langslet, Den glemte konge – Christian VIII, Gyldendal, 2000. ISBN 87-00-38544-1. (Forkortet i forhold til den norske udgave, der er i to bind).
  • Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser 1839-1848, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller, Kbh. 1995. ISBN 87-90194-00-4.
  • Kong Christian VIII.s Breve. Augustenborgerne, bd. 1-6, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller under medvirken af Otto Madsen, 2002-2008. ISBN 978-87-90194-12-3

Eksterne henvisninger

Christian 8.
Født: 18. september 1786 Død: 20. januar 1848
Titler som regent
Foregående:
Frederik 6. 		Konge af Norge
1814 – 1814 		Efterfølgende:
Karl 2.
Konge af Danmark
1839 – 1848 		Efterfølgende:
Frederik 7.
Politiske embeder
Foregående:
Frederik af Hessen 		Statholder i Norge
1813 – 1814 		Efterfølgende:
Ingen
(Embedet nedlagt)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christian_8.&oldid=8058159"