Christian 10.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Christian 10)
Gå til: navigation, søg
Christian 10.
Valgsprog:
Min Gud, mit Land, min Ære.
Konge af Danmark
Regerede 14. maj 1912
20. april 1947
Forgænger Frederik 8.
Regent Christian 10.
Statsministre
Efterfølger Frederik 9.
Ægtefælle Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Børn Frederik 9.
Arveprins Knud
Fulde navn
Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm
Hus Glücksburgske slægt
Far Frederik 8.
Mor Louise af Sverige-Norge
Født 26. september 1870
Charlottenlund Slot
Død 20. april 1947
Amalienborg Slot
Begravet 1947
Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Konge
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1888

Christian 10. (Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm) (26. september 187020. april 1947) var konge af Danmark fra 1912 til 1947 og konge af Island fra 1918 til 1944.

Han var søn af Frederik 8. og den tredje danske konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt. Hans valgsprog var Min Gud, mit Land, min Ære.

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Han blev født den 26. september 1870[1]Charlottenlund Slot som ældste barn af Kronprins Frederik (den senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Louise. Dagen efter skriver H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir"[2]. Han blev døbt 31. oktober i Christiansborg Slotskirke af Sjællands biskop Hans Lassen Martensen.[3]

Han blev student i 1889, som den første danske konge. Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev kronprins i 1906, da hans far, Frederik 8., blev konge. Han blev udnævnt til generalmajor i 1908.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Prins Christian og Prinsesse Alexandrine med deres søn Frederik i 1900.

Christian giftede sig den 26. April 1898 i Cannes med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De fik to sønner:

Christian og Alexandrine fik tildelt Christian 8.s Palæ på Amalienborg som deres residens samt Sorgenfri Slot som sommerresidens. Fra 1899 til 1902 blev Marselisborg Slot desuden opført som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Han blev konge i 1912 efter faderen Frederik 8.'s død i Hamborg. Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, Christian 9..

1. Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Christian 10. af Danmark, Gustav 5. af Sverige og Haakon 7. af Norge ved de tre skandinaviske kongers møde i Malmø i december 1914.

Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.

Da den nye grundlov af 1915 gav kvinder (og tyende) stemmeret, arrangerede Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".

Påskekrisen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Påskekrisen

Da første verdenskrig i 1918 endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for Flensborg. Rigsdagen var splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) besluttede at gå i generalstrejke, mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et forretningsministerium, som fik til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved Genforeningen blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på Dybbøl og ved Kruså.

2. Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen blev Christian X et stærkt symbol på national uafhængighed. Dette billede blev taget på Kongens Fødselsdag i 1940. Læg mærke til at han ikke har følgeskab af gardere.

Efter den tyske besættelse den 9. april 1940 blev kongen i udlandet et symbol på Danmarks holdning til nazismen. Den 22 november 1942 offentliggjorde The Washington Post et billede af kongen med en ledsagetekst der ironisk kaldte ham et offer for nazismen. Det amerikanske dagblad påstod dermed, at Danmark kun ydede symbolsk modstand mod besættelsen.[4] Dette blev starten på en propaganda i modsat retning, der skulle retfærddiggøre Danmarks holdning. Takket være denne propaganda, blev kongen meget populær under besættelsen, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af kongemærker. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag i september 1942 indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte "telegramkrise") i det dansk-tyske forhold: Hitler sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af Erik Scavenius. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men et år senere, d. 29. august 1943, overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen den 4. maj 1945 kom befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den 9. maj talte han til den genåbnede rigsdag.

Ugerevy fra 1945 om Kong Christians 75 års fødselsdag

Legenden om Kongen og jødestjernen[redigér | redigér wikikode]

Under Den anden Verdenskrig blev Christian 10 genstand for en række legender eller propagandahistorier, der især drejede sig om de danske jøder. Den historie, der blev bedst kendt og som stadig cirkulerer i udlandet, er beretningen om at Christian 10 skulle have båret jødestjerne offentligt i København, for at vise sin sympati med jødernes sag. Legenden opstod under krigen, men den fik ny næring efter krigen, ved at blive genfortalt i Leon Uris' bog: Exodus fra 1952, der blev en international bestseller. Beretningen om hvordan kongen og - på hans bud - hele den danske befolkning demonstrerede mod tyskerne ved at bære jødestjerne, fylder kun nogle få linjer, men den fortælles så realistisk, at mange læsere vil tro, det drejer sig om historiske sandheder. Den blev også genfortalt i filmen Exodus. Det var imidlertid ikke Leon Uris der opfandt historien. Dens oprindelse kan, med rimelig sikkerhed, spores til dansk-amerikanske kredse i USA. Dette er blevet påvist af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark [4]

Hvad var meningen med disse historier? Hvad romanforfatteren Leon Uris angår, så var han ude i zionistisk ærinde i en periode, hvor det nyskabte Israel ikke var særlig populært i USA. Men mytens rigtige ophavsmænd havde heller ikke det mål at skabe en heltedyrkelse omkring kongen. De dansk-amerikanske forretningsmænd og skibsredere i New York ønskede simpelthen at redde Danmarks omdømme i USA. Danmark var nemlig, i 1942, under anklage for at have indordnet sig alt for villigt under den tyske besættelse. Da Danmark havde underskrevet Antikominternpagten risikerede danske statsborgere i USA at miste deres borgerlige friheder og blive internerede. Da anklagerne i nogle tilfælde havde været formuleret som en personlig kritik af kongen, var det naturligt at vælge det samme terræn til en modsatrettet propaganda. Den allerførste version af legenden er fra september 1942 og blev offentliggjort af et jødisk telegrambureau i London, men Vilhjalmsson sandsynliggør, at det var en presse- og spinminded person i New York, der havde sendt historien til London. En person, der da var hyret af en dansk klub i New York, men som senere blev kendt som opfinderen af moderne pressekampagner. Senere blev historien også fremsat af den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, Han havde imidlertid afbrudt al forbindelse med den danske regering og taget parti for de allierede. Der findes altså ikke tegn på, at kongen eller den danske regering stod bag historien, eller opmuntrede til dens udbredelse. Men legenden nåede naturligvis også til Danmark og har bidraget til kongens popularitet under krigen. Hvorvidt de andre legender om kongens heroisme under besættelsen også er skabt af spindoktorer, eller om nogle er rigtige urban legends, vides ikke. I Danmark har faghistorikere aldrig taget legenderne alvorligt, men i udlandet forholder det sig anderledes: Vilhjalmsson beretter, at en gruppe amerikanske parlamentarikere i 2001 samledes for at hylde den danske konge, der under krigen red gennem hovedstadens gader med jødestjerne på brystet. De engelske og franske wiki-artikler kolporterede også vrangforestillinger om kongen indtil for ganske nylig - og den tyske gør det endnu - sidst i 2012. Legenderne er ikke blot usande med hensyn til kongens rolle, men også derved, at det aldrig blev pålagt de danske jøder at bære jødestjerne. Nazisterne gik i Danmark direkte fra en tilsyneladende tolerance til internering af jøderne.

Frimurer[redigér | redigér wikikode]

Christian 10. var frimurer fra 1912 til sin død i 1947 [5]. Han fungerede som leder af Den Danske Frimurerorden[6] med titlen Viseste Salomo Vicarius.

Død[redigér | redigér wikikode]

Christian 10. døde den 20. april 1947Amalienborg[1]. På trods af at kongen stod bag Scavenius' samarbejdspolitik[7][8], smykkedes hans castrum doloris med et frihedskæmperarmbind fra modstandsbevægelsen[9]. Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i Roskilde Domkirke og fulgtes på tronen af sin søn Frederik 9.

Christian 10. har fået opkaldt gader efter sig flere steder i landet.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Christian 10. deler i sagens natur forfædre med sine søskende:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Leopold af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Eleanore af Lehndorf
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Felizitas af Leiningen-Dagsburg
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Arveprins Frederik af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
Louise Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
Christian 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henri Bernadotte
 
 
 
 
 
 
 
Karl 14. Johan af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeanne St. Jean
 
 
 
 
 
 
 
Oscar 1. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
François Clary
 
 
 
 
 
 
 
Desideria af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Françoise Rose Somis
 
 
 
 
 
 
 
Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandre de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
Eugène de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Joséphine de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maximilian 1. Joseph af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Augusta af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Auguste Wilhelmine af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 5. af Oranien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 1. af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike Sophie Wilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Prins Frederik Karl af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Fuld officiel titel[redigér | redigér wikikode]

Af Guds Nåde Konge til Danmark og Island (1918-1944), de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Titler og prædikater fra fødsel til død[redigér | redigér wikikode]

  • 1870-1906: Hans Kongelige Højhed Prins Christian til Danmark
  • 1906-1912: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian til Danmark
  • 1812-1918: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark
  • 1918-1944: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark og Island
  • 1944-1947: Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Christian 10.gravsted.dk, hentet 22. april 2011.
  2. H.C. Andersens dagbøgerDet Kongelige Bibliotek, hentet 22. april 2011.
  3. Allerh. approb. Program for høitidelige Daabshandling i Christiansborg Slotskirke d. 31. Oct 1870. København, 1870.
  4. 4,0 4,1 The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson på diis.dk
  5. Matrikel for Den Danske Frimurerorden 2012-2013: 7
  6. Kendte frimurere: En udbryderkonge indenfor murerne på – dr.dk, hentet 22. april 2011.
  7. Jespersen, Knud J. V. (2007): Rytterkongen (refereret af Erik Helmer Pedersen på "historie-online"). København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-04135-4, hentet 21. april 2011.
  8. Danstrup, John – Hal Koch (red.) (1962-66) : Politikens Danmarks Historie, Bind 14, Besættelse og atomtid 1939-1965, side 86, På danske biblioteker, hentet 21. april 2011.
  9. Christian 10.kongehuset.dk, hentet 22. april 2011.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-553-1843-6 
  • Jespersen, Knud J.V. (2009), Rytterkongen. Et portræt af Christian 10., København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-04135-4 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Christian 10.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 26. september 1870 Død: 20. april 1947
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Frederik 8.
Konge til Danmark
1912 – 1947
Efterfølgende:
Frederik 9.