Margrete 1.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Margrete 1)
Spring til navigation Spring til søgning
Margrete I
Margrete 1.jpg
Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder
Regerede 10. august 1387
28. oktober 1412 (Formynder for Erik af Pommern fra 1396)
Forgænger Oluf 2.
Regent Margrete I (Formynder for Erik af Pommern fra 1396)
Efterfølger Erik af Pommern
Ægtefælle Håkon 6.
Børn Oluf 2.
Fulde navn Margrethe Valdemarsdatter
Hus Jellingdynastiet
Far Valdemar Atterdag
Mor Dronning Helvig
Født Marts 1353
Søborg Slot
Død 28. oktober 1412
Flensborg Fjord
Hvilested Sorø Klosterkirke 1412, men siden flyttet til Roskilde Domkirke 1413

Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 i København, død 28. oktober 1412 i Flensborg[1]) var regent af Danmark (1375-1412) og første dronningekonsort for Norge ((1363-1380) og Sverige (1363-1364) og senere regent over begge lande fra 1388-1412 og 1389-1412, hvor der hersker forskellige opfattelser af hendes titel. Hun etablerede Kalmarunionen, der dækkede Skandinavien i over et århundrede.[2][3] Margrete var kendt som en klog, energisk og kapabel leder, der fik tilnavnet "Semiramis over Norden",[4] eller "kvindelige konge". Selvom det sidste var et spottende øgenavn opfundet af hendes rival Albrecht af Mecklenburg,[5] så blev det bredt anvendt til at beskrive hendes evner.[6][7][8][9]

Hun var den yngste datter af Valdemar Atterdag og blev født på Søborg Slot. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat,[10] omend hun havde høje forventninger og en stærk vilje, som havde til hensigt at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmte Hanseforbundet.[11] Hun efterlod sig ingen biologiske arvinger,[12][13][14] idet hendes eneste søn døde ung. Nogle historikere mener dog, at hun havde en uægte datter med Abraham Brodersson.[15] Margrete blev efterfulgt en række mere inkompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne hendes arving Erik af Pommern og hans brud Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, hun døde ung. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respektere i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.[16][17][18][19][20][21]

I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra den nuværende dronning, som valgte at tage navnet Margrethe 2. for at anerkende sin forgænger.[22]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Dronning Margrete I til hest, statue i Roskilde af Anne Marie Carl-Nielsen.

Tidlige år og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Margrete blev født i 1353, som det sjette og yngste barn af Valdemar Atterdag.[23] Hun blev døbt i Roskilde og i 1359 som seks-årige forlovet med den 18-årige konge Håkon af Norge, som var yngste søn af den svensk-norske konge Magnus Smek.[23] Som en del af aftalen om giftermålet formodes det at der blev indgået en traktat at kong Valdemar skulle bistå Magnus Smek i en strid med dennes anden søn, Erik Magnusson, som i 1356 var blevet hyldet til konge over Sverige og havde fået herredømmet over det sydlige Sverige.[23] Margretes ægteskab var altså en del af nordisk magtkamp. Ikke alle var dog begejstrede for dette og den hellige Birgitta betegnede i et brev til paven aftalen som en "barneleg med dukker".[23] Målet med ægteskabet for kong Valdemar var da også at få Skåne, som siden 1332 havde været pantsat til Sverige, tilbage til Danmark.[24] Ifølge samtidige krøniker[kilde mangler] indeholdte ægteskabsaftalen en aftale omkring udleveringen af Helsingborg Slot, men det var ikke nok for kong Valdemar som i juni 1359 angreb med en stor hær over Øresund og inden længe havde besat Skåne.[24] Angrebet var officielt for at støtte kong Magnus mod Kong Erik, men i juni 1359 døde kong Erik imidlertid, hvilket betød at magtbalancen blev ændret og alle aftaler mellem kong Magnus og kong Valdemar opsagt, inklusive ægteskabsaftalen mellem Margrete og Håkon.[24]

Dette fik dog ikke Valdemar til at trække sig fra Skåne. Han fortsatte sine erobringer på øen Gotland i Østersøen.[24] Visby, som var befolket af tyskere og var hovedbyen på øen samt nøglen til herredømmet over Østersøen.[24] Den 27. juli 1361 udkæmpedes et stort slag mellem en veludrustet dansk hær og et opbud af lokale gotlandske bønder.[24] Tyskerne deltog ikke i slaget, som danskerne vandt, hvorefter de indtog Visby.[24] Kong Magnus og Hansestæderne kunne dog ikke sidde den provokation overhørig og der blev da også straks iværksat en handelsblokade mod Danmark samt opnået enighed omkring en stor militæraktion.[25] Samtidigt indledte Kong Magnus forhandlinger med Henrik af Holsten omkring et giftermål mellem Håkon og sidstnævntes søster Elisabeth.[25] Den 17. december 1362 sejlede et skib af sted med Elisabeth med kurs mod Sverige.[25] En storm betød dog at skibet blev slået ind på Bornholm, hvorfra Elisabeth blev ført til ærkebispen af Lund, som erklærede at brylluppet var et brud på kirkeretten, da Håkon allerede havde været forlovet med Margrete.[25] De svenske og hanseatiske hære havde ikke meget mere held og de endte med at trække sig tilbage fra deres belejring af Helsingborg.[25] Efter dette blev der indgået en våbenstilstand med Hansestaterne og Kong Magnus opgav krigen.[26] Det betød at ægteskabet mellem den nu 10-årige Margrete og kong Håkon igen var aktuelt. Brylluppet stod i København den 9. april 1363.[26]

Ægteskabet mellem Håkon og Margrete skal ses som en slags forbundstraktat, og Margrete er sandsynligvis forblevet i Danmark et stykke tid efter brylluppet.[26] Inden længe blev hun dog ført til Akershus i Oslofjorden, hvor hun som hofmesterinde og opdrager fik Merete Ulvsdatter.[27] Merete Ulvsdatter var en en fornem adelsdame og datter af den hellige Birgitta og dennes mand Knut Algotsson, som var en af Magnus Smeks trofast tilhængere.[27] Ifølge en klosterkrønike blev Margrete opdraget sammen med Merete Ulvsdatters datter Ingegerd, og opdragelsen har sandsynligvis lagt vægt på religion og på de ting Margrete skulle have kendskab til som kvinde og dronning.[27] De boglige studier har sandsynligvis været begrænsede, men det formodes at hun udover at læse og skrive også har fået undervisning i de generelle politiske forhold.[27]

I årene efter Margretes bryllup skete en række store politiske omvæltninger i de skandinaviske lande. Allerede få måneder efter brylluppet i 1363 døde Valdemar Atterdags eneste søn, Christoffer, hvilket betød at Danmark stod uden tronfølger og Margrete uden storebror.[28] I 1364 afsatte de svenske stormænd Magnus Smek og Margretes mand konge Håkon fra kongetronen. I stedet for Håkon blev Albrecht af Mecklenburg valgt til konge af Sverige.[27]

Regent[redigér | redigér wikikode]

Margretes sekret, der blev brugt 1390-1393
Mindesmærke for Dronning Magrete Valdemarsdatter på Gendarmstien
Kalmarunionsdokumentet (Rigsarkivet. Foto: Tom Jersø)

Margretes officielle titel var aldrig dronning af Danmark, men "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder", til hendes mindreårige søn Oluf kunne blive konge. Mens Oluf var "mindreårig konge", var hun hans formynder og regerede på hans vegne. Da Oluf døde som 16-årig i 1387, valgte Rigsrådet Margrete til regent ivrigt tilskyndet af drosten Henning Podebusk.[kilde mangler] Margrete tog nu sin søsters dattersøn, Bogislaw (også stavet Bugislav), til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som var søn af Vartislav VII af Pommern, fik, da hans arveret til den norske krone blev anerkendt, det nordiske navn Erik (senere Erik af Pommern). I 1388 blev Margrete valgt til regent i Norge. I Sverige var der nærmest borgerkrig mellem stormændene og kongen, Albrecht af Mecklenburg.[kilde mangler] Ved Dalaborgaftalen i 1388 blev Margrete valgt til regent over den del af Sverige, som stormændene kontrollerede, og de lovede at hjælpe hende til resten af Sverige.[kilde mangler] Stockholm, som var under kontrol af tyske købmænd, blev belejret. Mecklenburg kom nu til hjælp og begyndte at hærge de danske kyster. Men efter et forlig blev Margrete regent i Sverige. Da var hele Norden i hendes magt; med Norge fulgte Island, Færøerne og Grønland, og med Sverige fulgte Finland.

Margrete begyndte nu at styrke sin position. Hun overtog selv embederne som marsk og drost og sørgede for, at Rigsrådets indflydelse mindskedes.[kilde mangler] Hun forbød stormændene at bygge deres egne borge, og byer måtte heller ikke længere befæstes. Meget af det gods, som stormændene havde erhvervet under Valdemar Atterdags ophold i Tyskland, bragte hun tilbage under kronen. I 1396 vedtog landstingene den såkaldte "Dronning Margretes Fred", hvorefter borgerne lovede regeringen at overholde gældende love. Dette er modsat håndfæstningen, hvorefter kongen lovede borgerne at overholde gældende love.

Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke

I 1396 fik Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Sverige. Hun indkaldte til unionsmøde i Kalmar, og den 17. juni 1397 blev Erik kronet til konge af Norden, af Kalmarunionen. Den 13. juli 1397 satte 67 gejstlige og rigsrådet deres segl under kroningsbrevet med troskabsløfte til kongen. Margrete trådte tilbage som formynder i 1401, men det var hende, der trak i trådene, til hun døde.[kilde mangler] Margrete begyndte at blande sig i Slesvigs forhold. Hun opkøbte flere borge i Slesvig, og i 1409 fik Margrete Flensborg og Nyhus Slot. I 1410 erobrede Erik Als og Ærø. I 1411 tilbageerobrede de holstenske grever Flensborg, men Margrete klarede igen sagen ved forhandlinger, og den 24. oktober kunne Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang var Slesvig tæt på genforening med Danmark. Margrete døde den 28. oktober 1412 af pest på et skib i Flensborg Havn. Et sagn fortæller, efter Margretes død, var hun en kort tid begravet på Lille Okseø.[29][30][31]

Da dronning Margrethe døde i 1412 i en alder af 59 år, blev hun efter eget ønske begravet i Sorø Klosterkirke, men Roskildebispen Peder Jensen Lodehat "bortførte" dronningens lig kort tid efter, og hun blev bisat i Roskilde Domkirke d. 4. juli 1413, hvor hun ligger i dag.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Den 6. december 2006 afslørede dronning Margrethe 2. en rytterstatue af sin forgænger Margrete 1. Rytterstatuen er tænkt af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der udførte den første skitse omkring 1897. Grundlaget for statuen er en gipsmodel, som Roskilde Museum gennem årtier havde haft stående i magasinet.[32] Projektet blev realiseret i 2006 med bistand fra fabrikant Elsebeth Stryhn og Claus B. Hansen og med støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet.[33] Rytterstatuen, der er støbt i bronze, knejser på Københavnsvej i Roskilde ud for Ro's Torv.

Relikvierne efter Margrete[redigér | redigér wikikode]

Ved Margretes grav i Roskilde samledes efterhånden en række genstand med tilknytning til hendes historie. De tre mest kendte og endnu bevarede er Margretes gyldne kjole, en hvæssesten og en fanestang. De blev bortført af svenske soldater i 1659, og har siden 1665 været opbevaret i Uppsala Domkirke.

Den gyldne kjole blev tidligere hævdet at have været hendes brudekjole. En undersøgelse af kjolen med kulstof 14-datering viser, at stoffet med 95,4% sandsynlighed er fremstillet inden for perioden 1403-1439.[34] Den kan altså have tilhørt Margrete, men hendes brudekjole var det ikke. Den såkaldte hvæssesten er en 283 cm lang stang af sandsten, der måler 3x6 cm i tværmål. Den er ifølge traditionen en gave fra den svenske kong Albrecht, så hun kunne slibe sine synåle på den i stedet for at gå i krig.[35] Fanestangen er en 280 cm lang fyrretræsstang med en næsten forsvundet fanedug af hvid linned.[36]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Margretes anetavle
Margrete 1.s anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Margrete 1.

Far:
Valdemar Atterdag

Farfar:
Christoffer 2.
Farfars far:
Erik Glipping
Farfars mor:
Agnes af Brandenburg
Farmor:
Eufemia af Pommern
Farmors far:
Bogislaw 4. af Pommern
Farmors mor:
Margareta af Rügen
Mor:
Dronning Helvig
Morfar:
Erik 2. af Sønderjylland
Morfars far:
Valdemar 4. af Slesvig
Morfars mor:
Elisabeth af Sachsen-Lauenburg
Mormor:
Adelheid af Holsten
Mormors far:
Henrik 1. af Holsten
Mormors mor:
Hedvig af Bronkhorst

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Margrete 1. gravsted.dk
  2. ^ Jacobsen, s. 1.
  3. ^ Earenfight, Theresa (2013). Queenship in Medieval Europe. Palgrave Macmillan. s. 238. ISBN 9781137303929. 
  4. ^ Magill 2012, s. 627.
  5. ^ Goodrich, Samuel Griswold (1852). The Second Book of History: Including the Modern History of Europe, Africa, and Asia ... : Designed as a Sequel to the First Book of History. Jenks, Hickling & Swan. s. 154. 
  6. ^ Williamson, David (1988). Debrett's Kings and Queens of Europe. Salem House. s. 106. ISBN 9780881623642. 
  7. ^ White 2010, s. 1, 39.
  8. ^ Derry 2000, s. 72.
  9. ^ Hooper Gottlieb, Agnes (1998). 1,000 years, 1,000 people: ranking the men and women who shaped the millennium. Kodansha International. s. 221. ISBN 9781568362533. 
  10. ^ Chisholm 1906, s. 702.
  11. ^ Kuiper, Kathleen (2009). The 100 Most Influential Women of All Time. The Rosen Publishing Group. s. 53. ISBN 9781615300105. 
  12. ^ Durant, Will (2011). The Reformation: The Story of Civilization. Simon and Schuster. s. 156. ISBN 9781451647631. 
  13. ^ Otte 1874, s. 180.
  14. ^ Everett Green, Mary Anne (1851). Lives of the Princesses of England: From the Norman Conquest, Volume 3. H. Colburn. s. 360, 388. 
  15. ^ Marryat, Horace (1862). One Year in Sweden: Including a Visit to the Isle of Götland, Volume 2. J. Murray. s. 302. 
  16. ^ Otte 1874, s. 183–184.
  17. ^ Larsen, Karen (2015). History of Norway. Princeton University Press. s. 212. ISBN 9781400875795. 
  18. ^ Geijer, Erik Gustaf (1845). The History of the Swedes. Whittaker. s. 62. 
  19. ^ Magill 2012, s. 628.
  20. ^ Strindberg, August (1959). The saga of the Folkungs: Engelbrekt. University of Washington Press. s. 123. 
  21. ^ Oakley, Stewart (1972). A Short History of Denmark. Praeger Publishers. s. 81. 
  22. ^ Chelminski, Rudolph (28 Jan 1972). Margrethe of Denmark - 'Best damn queen there is'. LIFE 28 Jan 1972 (Vol. 72, No. 3 udg.). Time Inc. s. 68. ISSN 0024-3019. 
  23. ^ a b c d Etting 2009, s. 12.
  24. ^ a b c d e f g Etting 2009, s. 13.
  25. ^ a b c d e Etting 2009, s. 15.
  26. ^ a b c Etting 2009, s. 16.
  27. ^ a b c d e Etting 2009, s. 17.
  28. ^ Etting 2009, s. 19
  29. ^ Danmarks Riges Historie, Teil 2, 99
  30. ^ Okseøerne | Visitaabenraa
  31. ^ Mindesten for Dronning Margrethe den første | KULTURLANDSBYEN6300
  32. ^ sn.dk 10. januar 2015: Endelig kom Margrete ud fra depotet, hentet 23. juni 2019.
  33. ^ Kunst i Roskilde, hentet 23. juni 2019.
  34. ^ Grinder-Hansen 2014, s. 118.
  35. ^ Grinder-Hansen 2014, s. 116.
  36. ^ Grinder-Hansen 2014, s. 117.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Danmarks kongerække
(Danmarks dronninger)
Efterfølgende:
Oluf 2.
1376-1387
Erik 7. af Pommern
1412-1439
Foregående: Norges regenter Efterfølgende:
Olav IV Håkonsson
1380-1387
Erik III av Pommern
1389-1442
Foregående: Sveriges regenter Efterfølgende:
Albrecht af Mecklenburg
1363-1389
Erik XIII av Pommern
1396-1439