Christian 9.
| Christian 9. | |
|---|---|
|
Valgsprog: Med Gud for Ære og Ret | |
 Portræt udført af Henrik Olrik | |
| Konge af Danmark (mere..) | |
| Regerede |
15. november 1863 – 29. januar 1906 (42 år og 75 dage) |
| Forgænger | Frederik 7. |
| Konseils-præsidenter | |
| Efterfølger | Frederik 8. |
| |
| Ægtefælle | Louise af Hessen-Kassel (g. 1842) |
| Børn |
med Dronning Louise: |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født |
8. april 1818 Gottorp Slot, Slesvig |
| Død |
29. januar 1906 (87 år) Amalienborg, København |
| Hvilested |
15. februar 1906 Roskilde Domkirke |
| Beskæftigelse | Konge |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1843 |
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906[1]) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864.
Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i Det danske monarki, da Frederik 7. ikke havde arvinger, og man derfor måtte forvente at den oldenborgske slægts hovedlinje snart ville uddø. Ved Frederik 7.'s død i 1863 besteg han tronen som den første danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) linje af den oldenborgske slægt. Han tog som valgsprog: Med Gud for Ære og Ret.
Hans regeringstid blev præget af nederlaget i den Anden Slesvigske Krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først ved Systemskiftet i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.
Christian giftede sig i 1842 med sin halvkusine Prinsesse Louise af Hessen. Deres seks børn giftede sig ind i flere af Europas fyrstehuse og skaffede Christian 9. tilnavnet Europas svigerfar.
Biografi
Fødsel og familie
Christian blev født den 8. april 1818 på sine bedsteforældres residens Gottorp Slot ved byen Slesvig i Hertugdømmet Slesvig.[2] Han blev født som Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og var fjerde søn og sjette barn af Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Han blev opkaldt efter Prins Christian Frederik af Danmark, den senere Kong Christian 8., der også var hans fadder.[3]
Prins Christians far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3.
Hans mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5.
Gennem sin far nedstammede Christian i lige linje fra kong Christian 3., mens han gennem sin mor var oldebarn af kong Frederik 5.
Opvækst
Christian voksede op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline (1751-1824), enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod nu tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[4]
Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Christian blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. "Jeg opdrager mine sønner med strenghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gøre dem tilgængelige for nutidens krav og fordringer", skrev hertugen til en ven.[5]
Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i 1831, hvorefter Kong Frederik 6. sammen med Prins Vilhelm af Hessen-Philippstal-Barchfeld blev formyndere for Prins Christian og hans ni søskende. Samme år ønskede Christian at blive uddannet til søofficer, men Frederik 6. aftalte med hans mor, at han blev sendt til København for at få en officersuddannelse ved Landkadetakademiet. Året efter faderens død flyttede den 14-årige Christian derfor til København, hvor han blev sat i huset hos oberst Linde, chefen for Landkadetakademiet. Han fik eneundervisning og var kun sjældent sammen med de andre kadetter.[5] Til gengæld tog det sønneløse kongepar sig godt af drengen, da Dronning Marie Sophie Frederikke var hans moster og Frederik 6. hans mors fætter. I 1838 blev Christians ældste bror, Hertug Carl af Glücksborg, ydermere gift med kongeparrets yngste datter, Prinsesse Vilhelmine.
I 1835 blev han konfirmeret i Garnisonskirken, og i 1836 blev han udnævnt til ritmester ved Hestgarden og fik herefter bolig i Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal. Her boede han indtil Frederik 6. i 1839 tildelte ham en bolig i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, hvor han kom til at bo til 1865. Fra 1839 til 1841 studerede han sammen med sin halvfætter Prins Frederik af Hessen statsret og historie på universitetet i Bonn i Tyskland. Her modtog han i december 1839 nyheden om Frederik 6.s død. I ferierne tog han på forskellige udflugter i Tyskland og rejste også til Venedig. På en af disse rejser besøgte han sin mors fætter Landgrev Vilhelm af Hessens familie på Slottet Rumpenheim i Hessen, hvor han fattede interesse for sin senere hustru, Prinsesse Louise.[5]
I 1841 vendte han tilbage til København. På hjemrejsen aflagde han besøg ved hoffet i Berlin, hvor han afslog et tilbud fra Kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen om at træde ind i den preussiske hær.[6]
Ægteskab
Den 26. maj 1842 giftede Prins Christian sig på Amalienborg med sin halvkusine Louise af Hessen-Kassel. Hun var datter af Landgreve Vilhelm af Hessen, der var dansk general og gift med Christian 8.s søster Charlotte. Louise var dermed Kong Christian 8.s niece og som Christian selv oldebarn af Kong Frederik 5.
Efter brylluppet fik parret overdraget Det Gule Palæ i Amaliegade som bolig, hvor de levede et meget borgerligt liv.
Tronfølger
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Midt i 1800-tallet blev det klart, at der var brug for en ny tronfølgelov, da hverken kong Frederik 7. eller tronfølgeren Arveprins Ferdinand havde nogen arving til tronen.
I 1851 anbefalede den russiske kejser, at prins Christian rykkede frem i den danske arvefølge. I 1852 tilsluttede stormagterne sig dette ved den anden London-protokol, der blev underskrevet af Storbritannien, Frankrig, Rusland, Preussen og Østrig den 8. maj 1852, samt ratificeret af Danmark og Sverige. Den fastslog, at det Danske Monarki bestod af Kongeriget Danmark med hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og at prins Christian skulle arve den danske trone. Denne protokol forudsatte en ændring af Tronfølgeloven, som blev vedtaget af den danske rigsdag og underskrevet af Frederik 7. den 31. juli 1853, hvorved Christian blev tronfølger i det samlede danske monarki, når Frederik 3.s mandlige linje måtte uddø. Som tronfølger fik han titlen Prins til Danmark og rang af Højhed.
I virkeligheden var det prins Christians hustru, Louise af Hessen-Kassel, der som niece til Christian 8. og kusine til Frederik 7. havde arveret til tronen ifølge Kongeloven, men nu nød hendes mand godt af denne arveret.
Tronbestigelse
Den 15. november 1863 døde Frederik 7., og Christian fulgte ham som konge i Danmark og hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg. Han blev udråbt til konge af konseilspræsident Carl Christian Hall fra Christiansborg Slots balkon den 16. november 1863 under kongenavnet Christian 9. Han var den første konge af huset Glücksborg, en yngre sidelinje af den oldenborgske slægt. Christian 9 var konge af Danmark fra 1863 til 1906.
Anden slesvigske krig
Uddybende artikel: 2. slesvigske krigFrederik 7. døde i 1863 uden at efterlade sig arvinger. Dette brugte Frederik af Augustenborg (1829-1880) til at udråbe sig til hertug Friedrich VIII af Slesvig og Holsten. (Friedrich var en søn af den fordrevne hertug af Augustenborg, Christian August, som var leder af en tysk slesvig-holstensk bevægelse i 1848, Friedrichs far døde først i 1869). Hertugslægten nedstammede fra Hans den yngre af Sønderborg. Imidlertid fik Friederich ikke støtte af Otto von Bismarck, hvis mål var en indlemmelse af Slesvig og Holsten i Preussen.
Den egentlige årsag til at Otto von Bismarck kunne erklære Danmark krig var, at folketinget i november 1863 vedtog en forfatning, som indlemmede Slesvig i det danske rige. C.C. Hall var en af fortalerne for denne Ejder-danske forfatning.
Uddybende artikel: NovemberforfatningenSom nyudnævnt konge var Christian 9. betænkelig ved at underskrive forfatningen, idet han forudså problemer med Otto von Bismarck. Men han var stillet over for et folkekrav – der var demonstrationer foran slottet hvor folkemængder råbte "Ned med kongen og leve Karl den 15." Dette tilråb sigtede til, at da de nationalliberale fik regeringsmagten i 1857, legede de med tanken om at indgå i en union med Sverige-Norge under fælles konge, Karl den 15. Ligeledes udtrykte dagspressen tvivl om, hvorvidt den nye konge ville underskrive forfatningen, og også Rigsrådet og Københavns borgerrepræsentation pressede kongen i henvendelser, der understregede forfatningens betydning for "Danmarks riges frihed og selvstændighed."[7] På det første statsrådsmøde efter sin tiltræden underskrev den nye konge forfatningen den 18. november 1863.[8] Han understregede, at ansvaret lå hos ministeriet, men at han ville skrive under af pligt, selv om han nødig ville bringe landet i ulykke.[8]
Næsten som forudset erklærede Bismarck Danmark krig. Natten til 1. februar 1864 gik preussiske og østrigske styrker over Ejderen med en talmæssigt overlegen styrke. Hertil kom, at preusserne var udstyret med bagladegeværer og riflede kanoner. Danskerne under de Meza afviste det første angreb ved Mysunde den 2. februar. Men stillingen var uholdbar, og de Meza besluttede at foretage en tilbagetrækning, før hæren blev omgået. Den gennemførtes den 5. februar, men kom til at koste generalen hans kommando, da den danske offentlighed ikke kunne forstå, at Dannevirke måtte opgives uden sværdslag. Bagtroppen under Max Müller udkæmpede en hård kamp ved Sankelmark den 6. februar, mens hovedstyrken under general Gerlach forskansede sig ved Dybbøl. Efter en måneds bombardement stormedes Dybbøl den 18. april 1864. Det lykkes at holde stand mod den knusende overmagt, og den 12. maj blev der sluttet våbenstilstand, medens man afventede resultaterne af London-konferencen, som var åbnet i april. Danmark tilbød at afstå strimmelen mellem Ejderen og Dannevirke, men dette var ikke tilstrækkeligt, og kampene genoptoges, og den 29. juni 1864 faldt Als. Kampen var umulig, og den 20. juli sluttes våbenhvile. Ved freden i Wien den 30. oktober måtte Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg.
Historikeren Tom Buk-Swienty afslørede i sin bog Dommedag Als (august 2010), at Christian 9. i et forsøg på at undgå, at det danske monarki mistede kontrol over Slesvig og Holsten, tilbød den preussiske konge Vilhelm 1. at indlemme Danmark i det tyske forbund. Ikke ulogisk idet Holsten allerede var medlem af Det Tyske Forbund, som jo ikke var et samlet Tyskland, men 35 selvstændige stater, som samarbejdede i et statsforbund med toldunion. Preussen og Østrig var stormagterne i Forbundet, som nærmest kan betragtes som et EU. De fleste stater i Forbundet var tysktalende.
Forfatningskampen
Uddybende artikel: ForfatningskampenForfatningskampen kom til at dominere en lang række af Christian 9.'s regeringsår. Han stod meget konsekvent fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets ønsker, og under hele forløbet støttede han sig længe uden forbehold til konsejlspræsidenten fra Højre, J.B.S. Estrup, i dennes kamp mod folketingsparlamentarismen og partiet Venstre, selv om visnepolitikken skabte store problemer for landet.[9] Da Estrup trak sig tilbage fra posten, forsøgte kongen sig med endnu tre højreledede mindtretalsregeringer.
Først efter et knusende nederlag til Højre ved folketingsvalget i 1901 lod kongen sig overtale til at udnævne et Venstre-ministerium, bl.a. under indflydelse af svigerdatteren prinsesse Marie.[10] Systemskiftet til folketingsparlamentarisme var en kendsgerning.
Uddybende artikel: SystemskiftetPå trods af de mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til størsteparten af befolkningen, blev han en populær regent på grund af sit fordringsløse og imødekommende væsen over for alle.
Europas svigerfar
.jpg)
Christian 9. og Dronning Louise havde børnene Frederik, Alexandra, Vilhelm, Dagmar, Thyra og Valdemar. Christian 9. var kendt som "Europas Svigerfar", idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner: Frederik som kong Frederik 8. af Danmark, Alexandra som dronning af England, gift med Edvard 7., Dagmar som kejserinde af Rusland (under navnet Maria Fjodorovna), gift med tsar Alexander 3. af Rusland, samt Vilhelm som Kong Georg 1. af Grækenland. I 1887 afslog prins Valdemar at blive konge af Bulgarien.
Det faldt desuden i Christian 9.'s lod, at han kunne give sit samtykke til, at hans sønnesøn, prins Carl, kunne vælges til konge af Norge.
I årenes løb afholdtes mange og store familiefester på Fredensborg Slot med børn, svigerbørn, børnebørn m.fl.
Christian den 9.'s udflugter
Kong Christian den 9. kom meget ud til sit folk både i København og i andre byer som i 1853, hvor han var til fuglekongeskydning i Randers og til andre byer. Han er mindet på en tavle med de andre, der har vundet.[kilde mangler]
Christian 9. besøgte i 1874 Færøerne og Island og blev den første regerende danske konge, der havde besøgt øerne.
Død
Dronning Louise døde den 29. september 1898 på Bernstorff Slot. Christian 9. døde 87 år gammel den 29. januar 1906[1] på Amalienborg. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes kapel.[11]
Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Frederik, der besteg tronen som Kong Frederik 8.
Kunstneriske gengivelser
- 1864 – en dansk tv-dramaserie fra 2014, hvor kongen spilles af Henrik Prip. Han ses i 3. afsnit hvor han kaldes protokolkongen.
Titler, prædikater og æresbevisninger
.svg)
Fuld officiel titel
Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.[12]
Titler og prædikater fra fødsel til død
- 1818-1825: Hans Durchlauchtighed Prins Christian til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
- 1825-1853: Hans Durchlauchtighed Prins Christian til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
- 1853-1858: Hans Højhed Prins Christian til Danmark
- 1858-1863: Hans Kongelige Højhed Prins Christian til Danmark
- 1863-1906: Hans Majestæt Kong Christian IX til Danmark
Æresbevisninger
Danske dekorationer
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1843)- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.)
(1863)
Udenlandske dekorationer
Norge: Ridder af Den Norske Løve 
(1904)
Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen 
(1865)
Sverige: Ridder af Serafimerordenen 
(1848)
.svg){kind=small}
Børn
Anetavle
Se også
- Danmarks historie (1848-1901)
- Kongerækken
- Arveprins Ferdinand barnebarn af Frederik 5. og Dronning Juliane Marie
Noter og henvisninger
- ^ a b Christian 9. på gravsted.dk
- ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 69. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - ^ Bramsen 1992, s. 103.
- ^ Bramsen, bd. 1, s. 78-82.
- ^ a b c Thorsøe, s. 523.
- ^ Thorsøe, s. 523-34
- ^ Neergaard 1916, s. 875
- ^ a b Møde i Geheimestatsrådet den 18. november 1863, i:Jørgensen (1970), s. 194
- ^ Skou 2008, s. 204
- ^ Skou 2008, s. 217
- ^ Filmcentralen Kong Christian IX’s bisættelse, 1906, 14 min. stumfilm
- ^ "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.
Litteratur
- Aronson, Theo (2014). A family of kings : the descendants of Christian IX of Denmark (engelsk). London: Thistle Publishing. ISBN 9781910198124.
- Beéche, Arturo E.; Hall, Coryne (2014). APAPA : King Christian IX of Denmark and His Descendants (engelsk). East Richmond Heights, Californien: Eurohistory. ISBN 9780985460341.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Buk-Swienty, Tom (2008). Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag (1. udgave udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-05000-4.
- Buk-Swienty, Tom (2010). Dommedag Als: 29. juni 1864: kampen for Danmarks eksistens (1. udgave udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-07553-3.
- Chaffanjon, Arnaud (1980). Histoires de familles royales : Victoria d'Angleterre - Christian IX de Danemark et leurs descendances de 1840 à nos jours (fransk). Paris: Ramsay. ISBN 2859561846.
- Clemmesen, Michael H.; Frantzen, Ole L.; Friis, Thomas Wegener (2010). Danmarks krigshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04579-3.
- Fabricius Møller, Jes (2013). Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 9788712048411.
- Hvidt, Kristian (1990). Det folkelige gennembrud og dets mænd. 1850–1900. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Vol. Bind 11. København. ISBN 8700522066.
{{cite book}}: Teksten "publisher 0 Gyldendals Bogklub og Politikens Forlag" ignoreret (hjælp) - Jørgensen, Harald (1970). Statsrådets forhandlinger 1863-1864, bd.IX. Møderne i Geheimestatsrådet 19. januar 1863–8.juli 1864. København: Rigsarkivet.
- Mandal, Marcus; Lerche, Anna (2003). En Kongelig Familie. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Neergaard, Niels (1916). Under Junigrundloven, en Fremstilling af det danske Folks politiske Historie fra 1848 til 1866. Vol. Bd. 2, Hæfte 2. København: Gyldendal.
- Olden-Jørgensen, Sebastian (2003). Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus. København: Gad. ISBN 871-20-4051-7.
- Skou, Kaare R. (2008). Land at lede: Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-31059-5.
- Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-5772-7.
- Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999). Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår. København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-6094-9.
- Christian 9. i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af A. Thorsøe
- Van der Kiste, John (1996). Northern crowns : the kings of modern Scandinavia (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Sutton Publishing. ISBN 0750911387.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kongerækken på Kongehusets hjemmeside
- Christian 9. på Amalienborgmuseets hjemmeside
- Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
- Lexopen
- Politiken-artikel om Christian 9.'s tilbud om dansk indlemmelse i det tyske rige
- Det berømte familie-portræt med Europas mest fremtrædende monarker
Christian 9. Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 8. april 1818 Død: 29. januar 1906
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik 7. |
Konge af Danmark 1863-1906 |
Efterfølgende: Frederik 8. |
| Hertug af Slesvig 1863-1864 |
Efterfølgende: Ingen (titel mediatiseret) | |
| Hertug af Holsten 1863-1864 | ||
| Hertug af Lauenborg 1863-1864 |
Efterfølgende: Wilhelm 1. | |
| Børn af Christian 9. |  | |
|---|---|---|
| Børn af Frederik 8. | ||
| Børn af Christian 10. | ||
| Børn af Frederik 9. | ||
| Børn af Margrethe 2. | ||
| Børn af Frederik 10. | ||
| En tidligt nævnt dansk konge fra 500-tallet |  | |
|---|---|---|
| Forhistoriske konger (700-tallet og 800-tallet) | ||
| Forhistoriske konger (begyndelsen af 900-tallet – indtil 930'erne) |
| |
| Jellingdynastiet (senest 916 – 1448) |
| |
| Forskellige medkonger og modkonger (930'erne – 1523) |
| |
| Oldenborgske slægt (1448 – 1863) | ||
| Glücksburgske slægt | ||
| Den danske tronfølge | ||
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark | ||
- Gravsted.dk
- Elefantriddere
- Anetavler
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Født i 1818
- Døde i 1906
- Huset Glücksburg
- Sønderborgske fyrstelige
- Regenter af Danmark
- Hertuger af Slesvig
- Hertuger af Holsten
- Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Protestantiske monarker
- Generaler fra Danmark
- Generaler fra Norge
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Personer fra Slesvig by
- Storkommandører af Dannebrog
- Riddere af Serafimerordenen
- Riddere af Hosebåndsordenen