Canada
.svg)
Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest. Arealmæssigt er Canada verdens næststørste land. Men kun mod syd findes der bymæssig bebyggelse.
Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5000 år siden. Nordboerne har sejlet til østkysten i 1000-tallet.
Sent i det 15. århundrede kom europæerne til østkysten og begyndte kolonisering omkring 1600. Det var overvejende franskmænd og englændere der kom. I den tid bredte betegnelsen Canada sig – et navn der oprindelig var et irokesisk stednavn.
Landet er en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Canada er officielt tosproget; man taler engelsk i det meste af landet, men i provinserne Québec og dele af New Brunswick, Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk. Der er cirka 80.000 danske canadiere [kilde mangler]
Historie
Uddybende artikel: Canadas historieIndianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da nordiske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fat for alvor.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.
Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 måtte Frankrig ved Freden i Paris overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.
Politik
Uddybende artikel: Canadas politikDen canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Stephen Harper for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.
Geografi
Uddybende artikel: Canadas geografi5500 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 92% af canadierne bor mindre end 300 km fra grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød ceder, hvid fyr og sukker ahorn, et af Canadas bedst kendte symboler – ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter sortbjørnen, den brune bjørn, isbjørnen, bæveren, den amerikanske bison, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx canadagås.
Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennesker, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.
Efter Canadas beslutning om at opfatte tjæresand som almindelig olie har landet nu verdens næststørste beviste oliereserver.
Fakta
- Grænsestrækning på land total: 8.893 km
- Landegrænser: USA 8.893 km (2.477 km med Alaska)
- Kystlinje: 243.791 km
- Højdeforskelle: Lavest: Atlanterhavet 0 m, Højest: Mount Logan 5.929 m
- Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, uran, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 5%
- Blivende afgrøder: 0%
- Blivende græsgange: 3%
- Skov og skovstrækninger: 54%
- Andet: 38% (1993)
- Opdyrket landområde: 7.100 sq km (1993)
Økologi: Under debat – Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre. Desuden ødelægges enorme naturområder ved udvindingen af olie fra tjæresand.
De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.
Provinser og territorier
Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Canadas ti provinser (Hovedstaden i parentes):
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St. John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Quebec (Quebec)
- Saskatchewan (Regina)
Canada har tre territorier:
Økonomi
Uddybende artikel: Canadas økonomiCanada er et moderne i-land, og den største sektor er den tertiære sektor. Men grundet en stor olie- mine- og skovhugger-industri har Canada også en relativ stor primær sektor. Canada har relativ meget velfærd (efter nordamerikansk målestok), og skatten samt den sociale understøttelse er noget højere end i USA. Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af USA's BNP. Canada har et underskud på betalingsbalancen, men det er ikke nær så stort som fx det amerikanske.
Demografi
Uddybende artikel: Canadas demografi
Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmål såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog – for ikke at nævne dansk.
42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.
66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning. Der sker indvandring til Canada fra en bred vifte af lande.
Kultur
Uddybende artikel: Canadas kulturCanada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, mens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk.
Forsvar
I 2011 blev det canadiske militær opdelt i tre selvstændige værn, efter at man siden 1968 havde haft enhedsværnet Canadian Armed Forces/Forces Armées Canadiennes.
Den canadiske hær Canadian Army/Armée canadienne har rødder tilbage til 1867, og deltog både i 1. og 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde LFC (Canadian Forces Land Force Command/Commandement de la force terrestre) ansvaret for landstyrkerne.
Den canadiske flåde Royal Canadian Navy/Marine royale canadienne er fra 1911, og deltog i begge verdenskrige. I 1968-2011 havde MARCOM (Canadian Forces Maritime Command/Commandement maritime) ansvaret for flådestyrkerne.
Det canadiske luftvåben Royal Canadian Air Force/Aviation royale canadienne er fra 1924, og deltog bl.a. i 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde AIRCOM (Canadian Forces Air Command/Commandement aérien du Canada) ansvaret for flystyrkerne.
Derudover findes kystvagten (Canadian Coast Guard/Garde côtière canadienne), der hører under fiskeriministeriet.
Eksterne kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- The World Factbook om Canada
- Leksikon for det 21. århundrede
- canada-photos
- Pressefrihedsindeks: Rangeret 5 ud af 139 lande.
Referencer
- ^ "Official Languages Act" (PDF). Department of Justice, Northwest Territories. Hentet 1. november 2009.
- ^ "Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census". Statistics Canada. Hentet 10. oktober 2009.
- ^ "Queen and Canada". The Royal Household. Hentet 19. oktober 2009.
- ^ "Canada's population clock". Statistics Canada. Hentet 14. december 2009.
- ^ "Ethnic origins, 2006 counts, for Canada, provinces and territories – 20% sample data". Statistics Canada. Hentet 19. oktember 2009.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ a b c d "Canada". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.
- ^ "The World Factbook: Canada". Central Intelligence Agency. 2006-05-16. Hentet 2009-10-19.
- ^ "Human Development Report 2009" (PDF). FN. Hentet 19. oktober 2009.
| Provinser | |
|---|---|
| Territorier | |
.svg){kind=small}
 | ||
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
