Storbritannien
Denne artikel handler om staten Storbritannien, som ofte forveksles med øen Storbritannien.
- For alternative betydninger, se Det Forenede Kongerige.
.svg)
.svg)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i kortform Storbritannien, er et konstitutionelt monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer ud for den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent. Kanaløerne og Isle of Man er i personalunion med Storbritannien (den britiske monark er også statsoverhoved på disse øer), men er ikke en del af det.
Historie
Uddybende artikel: Storbritanniens historieTraditionelt har historikere og arkæologer antaget, at Storbritanniens tidlige historie var præget af invasioner og fortrængninger af tidligere befolkningsgrupper, men dette syn er nu mere omdiskuteret. For eksempel mødte den romerske invasion i det første århundrede f.Kr. udpræget keltisk samfund og kultur, men det er uklart, om det skyldes tidligere erobring eller fredelig kulturpåvirkning. I det 5. århundrede blev De Britiske Øer invaderet af germanske stammer, først og fremmest anglere og saksere fra dagens Nordtyskland, men også jyder fra dagens Danmark. Disse germanske stammer lagde grundlaget for den engelske nation og medbragte det oldsaksiske sprog, som udviklede sig til nutidens engelsk. I 1066 blev angelsakserne erstattet af de skandinaviske normanner som den herskende klasse, efter Vilhelm Erobrerens erobring af England. Senere smeltede angelsaksere og normannere sammen til et folk.
Det Britiske Imperium
Uddybende artikel: Britiske Imperium
I 1800-tallet var Storbritannien den dominerende handels- og sømagt i verden med et imperium, som strakte sig over en tredjedel af kloden. Blandt andet var Indien, Canada, Australien og større dele af Østafrika underlagt den britiske krone. Som følge af dette er den britiske monark stadig statsoverhoved i mange tidligere kolonier.
Det Britiske Imperium har haft stor betydning for den moderne verden eksempelvis gennem udbredelsen af demokrati og den parlamentarisk styreform samt selvfølgelig det engelske sprog og kultur.
Det britiske imperium udviklede, kontrollerede og systematiserede den internationale – og tilnærmelsesvis globale – handelsvirksomhed. Det skete inden for rammerne af kolonistrukturen. Og denne handelsvirksomhed havde en afgørende indflydelse på udviklingen af nutidens globale verdensmarked.
Politik
Uddybende artikel: Storbritanniens politik
Storbritannien er en statsenhed med en konstitutionelt monarkisk styreform. Forfatningen består af en samling af love, konventioner og retssædvaner og ikke af ét enkelt dokument. Statsoverhovedet er den britiske monark, men den udøvende magt udøves af regeringen gennem kabinettet, der er ansvarlig overfor parlamentet og befolkningen. Den lovgivende magt udøves af parlamentet efter princippet om parlamentarisk suverænitet. Den britiske decentraliseringsproces har ført til, at Wales, Skotland og Nordirland har fået egne parlamentariske forsamlinger og regeringer. I 2009 blev der indført en højesteret for hele Storbritannien, men kongeriget består stadig af tre adskilte retsområder: England og Wales, Nordirland og Skotland.
Storbritannien har været regeret af tyske fyrsteslægter siden 1714. Da arvede Hannovers kurfyrste Georg Ludwig tronen. Med dronning Victoria uddøde huset Hannover, og tronen gik til hendes mands slægt, den albertinske linje af det saksiske Wettin-dynasti, Sachsen-Coburg-Gotha. Kongehuset i landet har siden 1917 (som følge af 1. verdenskrig) brugt navnet Windsor uafhængigt af, hvilket hus som sidder på tronen. Med dronning Elizabeth 2. vil huset Sachsen-Coburg-Gotha miste den britiske trone, som vil passere til huset Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, som tidligere regerede Grækenland, prins Philips fødeland. Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg regerer også i Danmark og Norge.
Retssystemer
Uddybende artikel: Storbritanniens retssystemerDet Forenede Kongerige har aldrig haft ét enkelt retssystem, eftersom staten blev skabt efter en politisk union imellem uafhængige kongeriger. Det følger af Unionstraktaten af 1707s art. 19, at Skotland er garanteret sit eget retssystem, ligesom Nordirland siden sin oprettelse som provins ligeledes har haft sit eget. I dag eksisterer der således tre sideordnede og forskellige retssystemer i Storbritannien: Ét for England og Wales; ét for Nordirland og ét for Skotland. Retssystemerne for England og Wales samt Nordirland er baseret på common law, mens det skotske følger en kombination af common law og det civilretlige system.
Overhuset, parlamentets førstekammer, varetog igennem århundrede funktionen som Storbritanniens øverste appelinstans i overensstemmelse med princippet om parlamentarisk suverænitet. Formelt set kunne ethvert medlem af overhuset deltage i en appelsags behandling, men efter en parlamentarisk kutyme blev sager i praksis kun hørt og behandlet af Appeludvalget, der udelukkende bestod af Law Lords, som alle var dommere.
Nyere ændringer i forfatningen har ført til oprettelsen af en Højesteret, der i oktober 2009 overtog appelfunktionen fra Overhusets Appeludvalg. Statsrådets Retsudvalg har ligeledes overført sine kompetencer til at høre sager fra Skotland, Nordirland og Wales til den nye højesteret.
Højesteret har sæde i Middlesex Guildhall på vestsiden af Parliament Square i London. Samme bygning rummer også Statsrådets Retsudvalg, der er den øverste appelinstans for Storbritanniens oversøiske territorier og kronbesiddelser, samt øverste appelinstans for de commenwealthstater, der har bibeholdt denne appelmulighed.
Økonomi
Uddybende artikel: Storbritanniens økonomiDe Britiske Øer er gået fra at være selvforsynende til at være afhængig af udenlandshandel, i takt med at befolkningstætheden er øget. Storbritannien var det første land, som fik den industrielle revolution. Statslig kontrol over økonomien ligger hos Chancellor of the Exchequer, for tiden George Osborne.
Britisk økonomi er baseret på kapitalisme efter angelsaksisk model, centreret omkring markedsliberalisering, lavt skattetryk og regulering. Storbritannien udgør den femte største økonomi i verden,[11] den næststørste i Europa efter Tyskland og den sjettestørste i henhold til købekraftsparitet.[12]
Storbritannien var det første land i verden, som oplevede den industrielle revolution og koncentrerede sig om tung industri i lighed med de fleste andre sammenlignelige nationer på den tid. Dominerende industrier var skibsbyggeri, kuludvinding, stålproduktion og tekstilproduktion. Imperiet skabte et eksportmarked for britiske produkter med det resultat, at briterne dominerede den internationale handel i 1800-tallet. Da andre nationer gennemgik en lignende industrialisering, og i takt med at overskuddet af arbejdskraft fra landbruget gik ned, mistede Storbritannien sit forspring. Resultatet var en nedgangsperiode for landets industri op gennem 1900-tallet. Den britiske service-sektor havde dog i samme periode en betydelig vækst og udgør nu cirka 73 % af BNP.[13]
Service-sektoren er domineret af finansindustrien, specielt inden for bank og forsikring. London er et af verdens finanscentre, med London Stock Exchange, London International Financial Futures and Options Exchange og Lloyd's of Londons forsikringsbørs. De sidste 10 år er et konkurrerende finanscenter vokset frem i havnestrøget i byen med HSBC, Citigroup og Barclays Bank som store aktører. Den skotske hovedstad Edinburgh har også en udbygget finansindustri, den sjette største i Europa.[14]
Turisme er vigtig for den britiske økonomi, og over 27 millioner turister besøger hvert år. Storbritannien er det sjette største turistmål i verden.[15]
Den britiske industri har haft en nedtur siden 2. verdenskrig. Den er stadig en betydelig del af økonomien, men stod kun for en sjettedel af landets værdiskabelse i 2003.[16] Den britiske bilindustri er en betydelig del af denne sektor, selv om al produktion af et vis volumen har udenlandske ejere. Flyindustrien er domineret af BAE Systems og den europæiske koncern Airbus. Rolls-Royce er en stor international aktør inden for flymotorer. Kemisk og farmaceutisk industri står også stærkt, med verdens anden- og tredjestørste farmaceutiske firmaer (GlaxoSmithKline og AstraZeneca).
Den britiske landbrugssektor er lille i europæisk målestok og står kun for 0,9 % af BNP. Storbritannien har stadig store reserver af kul, gas og olie. Primærproduktion af energi står for cirka 10 % af BNP, en af de største andele af nogen industrialiseret stat.
Valutaen i Storbritannien er pound sterling, £. Bank of England er centralbanken og udgiver valutaen, selv om banker i Skotland og Nordirland har ret til at trykke egen valuta, så længe de har reserver af Bank of England-sedler. Storbritannien valgte ikke at gå ind i Euro-samarbejdet.
| Økonomiske nøgletal | Værdi | % af BNP | År, kilde |
|---|---|---|---|
| BNP | 2.345,0 mrd US$ | 2006, Verdensbanken | |
| BNP (vækst) | 3,3% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Industriproduktion | 0,7%% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Konsumpriser 2006 | 2,3 % | 2006, Eurostat (europa.eu) | |
| Konsumpriser 2007 | 1,8% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Renter 3 mnd 2006 | 4,85 % | 2006, Eurostat (europa.eu) | |
| Renter 3 mnd 2007 | 6,22% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Børsindeks 1.jan-7.maj 2008 | -3,0% | The Economist maj 2008 | |
| Arbejdsløshed | 5,4% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Handelsbalance | -160,4 mrd $ | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Betalingsbalance | -86,6 mrd $ | -3,2% | Q3 2007, The Economist nov 2007 |
| Budgetbalance | -3,0% | Q3 2007, The Economist nov 2007 | |
| Udviklingshjælp | – 7,88 mrd US$ | 2005, UNDP Database | |
| BNP pr. indb | 36.851 US$ | 2005, UNDP Database |
Geografi
Uddybende artikel: Storbritanniens geografi
England består for det meste af lavland med bjergterræn i nordvest (Cumbriabjergene i Lake District) og nord (Penninerne) og kalkstenåse i Peak District. Man finder også flere områder med lave kalkstensåse, som Purbeck, Cotswolds, Lincolnshire med flere. Der findes ingen bjergtoppe over 1.000 meter i England. De vigtigste floder er Themsen og Severn, og man medtage ofte også fjorden Humber i denne gruppe. Det største byområde er Greater London, som også er hovedstad. Gennem Eurotunnelen er der landforbindelse til Frankrig.
Skotland har en varieret geografi med lavland i syd og øst og højland i nord og vest. Det højeste bjerg i Storbritannien ligger i det skotske højland; Ben Nevis rager 1.344 moh. Der er mange lange og dybe fjorde og indsøer. Over 800 øer i Skotland, deriblandt Hebriderne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Største by er Glasgow, mens hovedstaden er Edinburgh.
Wales er for det meste bjergterræn. Den højeste top er Snowdon, på 1.085 meter over havet. Nord for fastlandet ligger øen Anglesey. Hovedstaden Cardiff er største by, og ligger i den sydlige del af Wales.
Nordirland består for det meste af åslandskab. De største byer er hovedbyen Belfast og Derry (Londonderry). Storbritanniens største indsø, Lough Neagh, ligger i Nordirland og har et overfladeareal på 388 km².
Storbritannien har op mod 1.100 småøer eller holme. Nogle af disse er kunstige crannogs og blev anlagt for at gøre det lettere at forsvare landet i urolige tider.
Byer og byområder
Uddybende artikel: Byer i StorbritannienHovedstæderne i de enkelte lande i Storbritannien er: Belfast (Nordirland), Cardiff (Wales), Edinburgh (Skotland) og London (England), sidstnævnte er også hovedstaden i Storbritannien som helhed.
| Rang | By | Lokalitet | Pop. | Rang | By | Lokalitet | Pop. | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | London | London | 7.172.091 | 11 | Coventry | West Midlands | 303.475 | |||
| 2 | Birmingham | West Midlands | 970.892 | 12 | Kingston upon Hull | Yorkshire and the Humber | 301.416 | |||
| 3 | Glasgow | Skotland | 629.501 | 13 | Bradford | Yorkshire and the Humber | 293.717 | |||
| 4 | Liverpool | North West England | 469.017 | 14 | Cardiff | Wales | 292.150 | |||
| 5 | Leeds | Yorkshire and the Humber | 443.247 | 15 | Belfast | Nordirland | 276.459 | |||
| 6 | Sheffield | Yorkshire and the Humber | 439.866 | 16 | Stoke-on-Trent | West Midlands | 259.252 | |||
| 7 | Edinburgh | Skotland | 430.082 | 17 | Wolverhampton | West Midlands | 251.462 | |||
| 8 | Bristol | South West England | 420.556 | 18 | Nottingham | East Midlands | 249.584 | |||
| 9 | Manchester | North West England | 394.269 | 19 | Plymouth | South West England | 243.795 | |||
| 10 | Leicester | East Midlands | 330.574 | 20 | Southampton | South East England | 234.224 | |||
| Tal fra 2001 | ||||||||||
Demografi
Uddybende artikel: Storbritanniens demografiVed folketællingen i april 2001 havde Storbritannien et befolkningstal på 58.789.194. Dette var tredje højest i EU efter Tyskland og Frankrig og 21. højest i verden. I 2004 blev det anslået, at tallet var øget til 59.834.300, ifølge Office for National Statistics. Befolkningstætheden er blandt de højeste i verden.
Omkring en fjerdedel af befolkningen bor i den sydøstlige del af England, deriblandt 7,2 millioner i Storlondon (Greater London).
Graden af analfabetisme er i underkanten af 1 %, hvilket tilskrives indførelsen af almen grundskole i 1870 og almen ungdomsskole i 1900. I Skotland blev almen grundskole indført allerede i 1696. Skolegang er obligatorisk fra fem- til sekstenårsalderen.
De Britiske Øer er gennem historien blevet udsat for flere invasioner og migrationsbølger, specielt fra Skandinavien og det europæiske kontinent. Før romerne kom, var øerne bosat af keltere og piktere. Der fandtes rester af præ-keltiske folk af ukendt ophav. Den romerske besættelse varede i flere århundreder, og derefter tog angelsaksere og vikinger over som dominerende grupper. I 1066 kom normannerne. I nyere tid er mange indvandrere kommet til øerne specielt fra de tidligere britiske kolonier, men også fra de fleste andre lande. Dagens briter er af præ-keltisk, keltisk, romersk, angelsaksisk, norrønt, normannisk og skandinavisk ophav, med et betydeligt indslag af ikke-europæiske folkeslag.
Sprog
Uddybende artikler: Britisk engelsk og sprog i StorbritannienDet dominerende sprog i Storbritannien er engelsk, som er et vestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldes oldengelsk, derefter fulgte middelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskelle inden for det engelske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".
Dertil kommer flere keltiske sprog: walisisk, kornisk, irsk og skotsk gælisk.
Andre hjemmehørende sprog er skotsk, som er nært beslægtet med engelsk, romani og britisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). I Cumbria holdt den keltiske indflydelse sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem, som blev brugt for at tælle får.
De største indvandrersprog er gujarati, hindi, punjabi, urdu, bengali og kantonesisk.
Religion
Uddybende artikel: Religion i Storbritannien
Den største religion i Storbritannien er kristendommen. Den blev indført af romerne, men døde mere eller mindre ud, da den romerske overklasse forlod landet. Siden genindførtes kristendommen af Augustin af Canterbury og hans missionærer fra 597.
Den anglikanske kirke er det største kirkesamfund. Den har sin oprindelse i Augustins mission, men formedes ved reformationen i 1534. Hver af de fire nationer har sit eget kirkelige hierarki.
Den engelske kirke er en statskirke med den britiske monark som overhoved og ærkebiskop af Canterbury som det åndelige overhoved.
Den skotske kirke er presbyteriansk og afviser statskirkeordninger. Den britiske monark er i kraft af sit embede medlem af kirken. Monarken har ingen speciel magtposition, men må aflægge ed om at "forsvare kirkens sikkerhed".
Kirken i Wales blev udskilt fra Den engelske kirke i 1920'erne. Ærkebiskop Rowan Williams af Canterbury tilhører Kirken i Wales.
I Nordirland er Den irske kirke det største protestantiske kirkesamfund. Den er fælles for Republikken Irland og Nordirland. Dertil kommer flere større presbyterianske kirkesamfund.
Det næststørste kirkesamfunnd er Den katolske kirke, som også har sine rødder i Augustins mission. Ved reformationen blev der lagt store begrænsninger på katolsk trosudøvelse. Under Elizabeth 1. kunne det udløse dødsstraf for højforræderi, hvis en katolsk præst virkede i England. I 1850 blev forbuddet ophævet, og kirken oprettede separate hierarkier i de fire nationer (Nordirland og Irland er under samme hierarki).
Der eksisterer dertil en række andre protestantiske og ortodokse kirkesamfund af varierende størrelse.
I anden del af det 20. århundrede var der omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, og dette førte til, at en række andre religioner blev etableret. De største er islam, hinduisme, sikhisme og buddhisme, men moskeen i 2 Glynrhondda Street i Cathays, Cardiff, som blev grundlagt af yemenske sejlere, blev registreret som kultsted i 1860.
Religioner, der hævder at stamme fra præ-keltiske briter som wicca og ny-druidisme har en del tilhængere.
Lidt over tre fjerdedele af befolkningen oplyste, at de tilhørte en religiøs retning ved folketællingen i 2001. Antallet af personer, som tilhører et trossamfund, er sandsynligvis noget højere, da det var frivilligt at svare på dette spørgsmål, hvilket mange modsatte sig af principielle grunde. På den anden side har undersøgelser vist, at op mod 35 % af befolkningen anser sig for at være ateister; det er således en betydelig gruppe, som er medlem af et trossamfund, men som ikke er troende. Mindre end 20 % af befolkningen deltager regelmæssigt i religiøse aktiviteter. En deltagelse, der er blandt de laveste i verden.
Administrative enheder
Rigets fire forskellige nationer,home nations, har forskellige ordninger for lokalstyre:
| Flag | Nation | Befolkning | Understatslige enheder |
|---|---|---|---|
 |
England | 53.012.456 | Regioner Administrativt grevskab Ceremonielt grevskab Distrikt |
 |
Skotland | 5.313.600 | Regioner Statholderskab |
 |
Wales | 3.063.456 | Hovedområder Bevaret grevskab |
 |
Nordirland | 1.810.863 | Distrikter |
Historisk var alle de fire nationer inddelt i grevskaber. Disse bruges fortsat som geografiske områder, men det er kun i England, at de også er administrative enheder, og heller ikke der er de den eneste anvendte enhed.
England er inddelt i ni regioner, der fungerer som et niveau mellem stat og grevskab. Under disse ligger så grevskaberne og enhedlige myndigheder. Grevskaberne er inddelt i distrikter (de enhedlige myndighederne er også distrikter, men er uafhængige af grevskaberne).
Som i andre engelsktalende lande er der to forskellige typer bystatus, city og town . En town er en del af et distrikt, mens en city udgør en egen administrativ enhed. Der er pr. 2006 66 steder i Storbritannien med status som city: 50 i England, seks i Skotland, fem i Wales og fem i Nordirland. Denne status gives i kongelig charter.
Britisk oversøisk territorium
Et britisk oversøisk territorium (BOT) (engelsk: British overseas territory; tidligere kendt som biland eller kronkoloni) er et territorium som er underlagt britisk overhøjhed uden at være en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK). I dag er 14 fjorten oversøiske territorier knyttet til UK. [17]. Betegnelsen "British Overseas Territory" stammer fra 2002 hvor den erstattede betegnelsen British dependent territory, som igen blev indført i 1981. Før da blev disse områder kaldt kolonier eller kronkolonier.
Britiske oversøiske territorier adskiller sig fra britiske kronbesiddelser, hvis konstitutionelle forhold til Storbritannien er anderledes. I en historisk kontekst skal kolonier ikke forveksles med protektorater, som selvom de var under britisk kontrol formelt var uafhængige stater, hvorimod kolonier var en del af den britiske stat. I moderne tid skal BOT heller ikke forveksles med Dominion, de lande der samlet kaldes Commonwealth, og som er en frivillig sammenslutning af tidligere kolonier, men i dag suveræne og uafhængige stater, ligestillet med Storbritannien.
Militær
Uddybende artikel: Storbritanniens militærStorbritanniens forsvar kaldes officielt Armed Forces of the Crown, men er også kendt som British Armed Forces eller Her Majesty's Armed Forces. Den britiske monark er øverstkommanderende, mens Ministry of Defence har det politiske og administrative ansvar gennem Defence Council of the United Kingdom. Lederen for Defence Council er Air Chief Marshall Sir Jock Stirrup.
Forsvarets hovedopgaver er at beskytte riget og dets oversøiske territorier, at fremme rigets sikkerhed og at støtte internationale fredsbevarende operationer. Storbritannien er en aktiv deltager i NATO og andre koalitioner. Det britiske forsvar regnes for at være et af de stærkeste i verden[kilde mangler].
Pr. 2005 havde British Army 102.440 soldater, Royal Air Force 49.210 og Royal Navy 36.320[kilde mangler]. Det er søværnet, som kontrollerer Storbritanniens strategiske atomvåben, der består af fire Trident-ubåde, som fører atomraketter. Marineinfanteriet Royal Marines er også underlagt Royal Navy. Det totale antal soldater er omkring 190.000. Styrkerne er pr. 2006 udstationeret i over 80 lande, de fleste er medlemmer af Commonwealth (Commonwealth of Nations). 9 % af de regulære tropper er kvinder, og i reserven finder man noget højere kvindeandel. Storbritannien har ikke haft værnepligt siden afskaffelsen af National Service i 1960.
Det findes flere specialstyrker, hvoraf Special Air Service (SAS) under British Army og Special Boat Service under Royal Navy er de mest kendte. De britiske specialstyrker regnes for at være blandt de bedste i verden[kilde mangler].
Royal Navy er det næststørste søværn i verden, målt efter tonnage. Traditionelt er det søværnet, som har været den vigtigste garanti for Storbritanniens sikkerhed.
Storbritannien er også et af de fem lande i verden med et omfattende atomarsenal. De bruger missilsystemet Trident II fra ubåde af Vanguard-klassen.
Sidst de britiske styrker gik alene i krig mod en fjende, var i Falklandskrigen i 1982. I alle senere konflikter har Storbritannien indgået i koalitioner.
Kultur
Uddybende artikel: Britisk kulturUddannelse og videnskab
Uddybende artikel: Uddannelse i Storbritannien
Storbritannien har nogle af verdens ledende og mest kendte universiteter, deriblandt University of Cambridge, University of Oxford og University of London.
Blandt kendte britiske videnskabsmænd er Isaac Newton, Charles Darwin, Stephen Hawking, Adam Smith, James Clerk Maxwell, Lord Kelvin og Isamabard Kingdom Brunel. Mange kendte opfindelser er gjort i Storbritannien som lokomotivet, vaccination, fjernsyn, jernbane, intern forbrændingsmotor og jetmotor. Den første programmerbare computer var også britisk; Colossus på Bletchley Park blev bygget i 1944 og holdt tophemmelig til 1970'erne.
I 2006 skal Storbritannien have haft det næstmest produktive forskermiljø efter USA, med 9 % af verdens forskningsrapporter og 12 % af referencerne i de ansete videnskabelige tidsskrifter.[18]
Litteratur
Uddybende artikel: Britisk litteratur1500-talsdramatikeren William Shakespeare er sandsynligvis den mest kendte engelske forfatter. Blandt andre kendte forfattere og digtere, som har bidraget til at forme billedet af det britiske, er søstrene Charlotte, Emily og Anne Brontë, Jane Austen, Virginia Woolf, J.K. Rowling, J.R.R. Tolkien, P.G. Wodehouse, C.S. Lewis, John Milton, Oscar Wilde, H.G. Wells, sir Walter Scott, Charles Dickens, J.M. Barrie, sir Arthur Conan Doyle, George Orwell, Geoffrey Chaucer, William Blake, Lord Byron, Robert Burns og Lord Tennyson.
Musik
Uddybende artikel: Britisk musikInden for klassisk musik er kendte britiske komponister som William Byrd, John Taverner, William Lawes, John Dowland, Thomas Tallis og Henry Purcell fra 16. og 17. århundrede, og senere sir Edward Elgar, sir Arthur Sullivan, Ralph Vaughan Williams og Benjamin Britten. Georg Friedrich Händel tilbragte det meste af sit aktive arbejdsliv i England.
Storbritannien var sammen med USA et vigtig sted for udviklingen af rock. Blandt de mest kendte kunstnere og grupper er The Beatles, David Bowie, Elton John, Ozzy Osbourne, Queen, Deep Purple, Led Zeppelin, Pink Floyd, Genesis, Rolling Stones, The Who, Duran Duran, The Smiths, Depeche Mode, The Cure og mange andre. Inden for punk var Storbritannien længe i første række med bands som Sex Pistols og The Clash. Det samme gjaldt i en periode heavy metal, med bl.a. Judas Priest, Black Sabbath, Motörhead og Iron Maiden.
I midten af 1990'erne opstod fænomenet britpop med bands som Oasis, Blur, Spice Girls, Radiohead og Coldplay. Storbritannien har også ligget langt fremme inden for electronica, med for eksempel The Prodigy, Chemical Brothers, Faithless og Aphex Twin.
På grund af de mange indvandre fra Caribien har caribisk musik, særligt i form af reggae og indie rock, også været udbredt i Storbritannien. Blandt udøvere finder man Kaiser Chiefs, Franz Ferdinand, The Libertines, Arctic Monkeys og Keane.
Medier
Uddybende artikel: Britiske medierStorbritannien har omfattende medievirksomheder med stor spændvidde. Da engelsk er et internationalt sprog, er engelske medier kendt over store dele af verden.
BBC er landets officielle radio- og fjernsynsselskab og verdens ældste radioselskab. Det finansieres gennem tvungen fjernsynslicens og driver flere fjernsyns- og radiokanaler både i Storbritannien og i udlandet. BBC World Service sender på 33 sprog over hele verden. BBC News er tilgængelig i mange lande og har ry for at være et troværdigt nyhedsmedie.
Blandt private fjernsynskanaler er ITV, Channel 4 og five. Af satellitkanaler er Britisk Sky Broadcasting den største. Størstedelen af digitale kabeltjenester leveres af NTL:Telewest, efter at NTL og Telewest blev slået sammen i marts 2006.
Britisk radio domineres af BBC Radio, som har 10 nationale og 40 regionale kanaler. Den mest populære målt efter antal lyttere er BBC Radio 2, som først og fremmest sender popmusik og er især henvender sig til midaldrende lyttere. BBC Radio 1 er rettet mod lyttere i alderen 15–24, og var tidligere den mest populære kanal. Kommercielle kanaler er i de fleste tilfælde regionale, men Virgin Radio og Classic FM sender nationalt. Blandt de mest populære regionale kanaler er Capital FM i London, Heart i London og Midlands, Galaxy i Birmingham, Magic i London og Nordengland og Radio Clyde i Glasgow.
Britiske aviser deles ofte i seriøse aviser og tabloider. Denne skelnen handler i mindre grad end tidligere på den enkelte avis' format, efter at flere af de seriøse aviser har skiftet til tabloidformat. The Sun har det største oplag og står for omkring en fjerdedel af det totale antal solgte aviser, mens søsteravisen News of the World var største søndagsavis med meget kendis- og skandalestof. Til de seriøse aviser regnes The Guardian og Daily Telegraph. Sidstnævnte befinder sig politisk noget til højre for centrum og har i dag overhalet The Times som den mest solgte avis. Den vigtigste finansavis er Financial Times, som er let genkendelig med sit lyserøde papir.
Sport
Uddybende artikel: Sport i Storbritannien
Flere store sportsgrene har sit ophav i Storbritannien, blandt andet fodbold, rugby, golf, cricket, tennis, boksning, bandy og landhockey.
Fodbold er den sport, som tiltrækker flest deltagere og tilskuere. Storbritannien konkurrerer ikke som et land i internationale turneringer; i stedet stiller de fire nationer med hvert sit hold. Af den grund har Storbritannien aldrig deltaget ved fodbold under de olympiske lege, men under sommer-OL 2012, som holdes i London, bliver der sammensat et britisk hold specielt til denne anledning. Englands og Nordirlands fodboldforbund deltager, mens det walisiske og det skotske forbund har takket nej.
Mange kendte fodboldklubber er hjemmehørende i Storbritannien, fx Manchester United og Liverpool FC i England og Celtic FC og Rangers FC i Skotland. De konkurrerer i nationale ligaer, og en del er med i europæiske konkurrencer. Britiske hold har ofte gjort det godt i europæisk sammenhæng.
Snooker (en britisk billardvariant) er Storbritanniens mest populære indendørssport og næst mest populære TV-sport (efter fodbold). Under VM-finalen i 1985 blev der sat flere seerrekorder med 18,5 millioner seere under matchens klimaks: største britiske sportspublikum på TV, største publikum på BBC Two og største publikum efter midnat.
Wimbledon Championships er en international tennisturnering, som afholdes i Wimbledon i London hver sommer. Den regnes som en af de mest prestigefyldte tennisturneringer.
Royal and Ancient Golf Club of St Andrews regnes som golfspillets fødested. Både Skotland og England har mange golfbaner, og for mange golfspillere er en rundtur på de skotske baner en drøm.
Hestevæddeløb er også en populær sport. Under Karl 2. fik den status som "Kongernes sport" og har fortsat en særstilling for kongefamilien. Blandt de mest kendte løb er Grand National og Epsom Derby.
Cricket fremstår for mange som den mest britiske af alle sportsgrene. I internationale konkurrencer stiller Wales og England op sammen, Skotland stiller for sig selv, mens Nordirland stiller i et all-irsk hold. Sporten er betydeligt mere populær i England end andre steder.
I Nordirland er de traditionelle irske sportsgrene gælisk fodbold og hurling populære. Særligt Tyrone og Armagh har hævet sig indenfor gælisk fodbold.
Motorsport er populært i Storbritannien, med en række hold og kørere i Formel 1 og World Rally Championship. I tillæg til, at flere løb inden for internationale konkurrencer arrangeres i Storbritannien, er der også et eget britisk Touring Car Racing-løb, BTCC. Blandt kendte racerkørere finder man Mike Hawthorn, Graham Hill, Jim Clark, John Surtees, Jackie Stewart, James Hunt, Nigel Mansell, og Damon Hill inden for Formel 1, samt Colin McRae og Richard Burns inden for rally.
Nationale symboler
Storbritanniens flag, Unionsflaget,er bedre kendt som Union Jack. Flaget er en kombination af Englands flag, Skotlands flag og Irlands gamle flag. Wales er ikke repræsenteret i Unionsflaget, eftersom Wales blev erobret og annekteret af England før Det Forenede Kongerige blev dannet. Storbritannien har formelt ingen nationalsang, men kongemelodien God Save the King – hvor "King" udskiftes med "Queen" i teksten, når monarken er en kvinde – har stilling som en de facto nationalsang.
Britannia har siden romerne været nationalsymbol. Britannia er en ung kvinde med brunt eller gyldent hår med en korintisk hjelm og hvide gevanter. I hånden har hun Poseidons trefork og et græsk hoplitskjold, som nu er dekoreret med Union Jack. Nogle gange sidder hun på ryggen af en løve. Britannia har især været associeret med Storbritanniens maritime dominans, der kommer til udtryk i den patriotiske sang Rule, Britannia!. Løven ses bag Britannia på den britiske 50 pence-mønt, ligesom den bruges som et symbol på Den Britiske Hærs u-ceremonielle flag. Et højst uformelt symbol for Storbritannien er en bulldog, i nogle tilfælde med en bowlerhat på hovedet.
Se også
Noter
- ^ No law was passed making God Save the Queen the official anthem. In the British tradition, such laws are not necessary; proclamation and usage are sufficient to make it the official national anthem. God Save the Queen also serves as the Royal anthem for several other countries.
- ^ Britiske afhængigheder kører i venstre side, undtagen BIOT og Gibraltar.
- ^ ISO 3166-1 alpha-2 siger at dette skulle være til GB og .gb var til at begynde med brugt af regeringen, men registrering er blevet stoppet til fordel for .uk. .eu-domænet er delt med andre medlemslande af EU.
Referencer
- ^ På regionale sprog er det officielle navn:
• Walisisk: Teyrnas Unedig Prydain Fawr a Gogledd Iwerddon
• Skotsk gælisk: n Rìoghachd Aonaichte na Breatainn Mhòr agus Eirinn a Tuath
• Irsk: Ríocht Aontaithe na Breataine Móire agus Tuaisceart na hÉireann
• Skotsk: Unitit Kinrick o Great Bretain an Northren Ireland
• Kornisk: An Rywvaneth Unys a Vreten Veur hag Iwerdhon Glédh - ^ "Directgov: English language – Government, citizens and rights". Directgov (engelsk). Hentet 23. august 2011.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ "Commonwealth Secretariat – UK". Commonwealth Secretariat (engelsk). Hentet 23. august 2011.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ "European Charter for Regional or Minority Languages" (engelsk). Scottish Government. Hentet 11. december 2010.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ "United Kingdom population by ethnic group". United Kingdom Census 2001 (engelsk). Office for National Statistics. 1. april 2001. Arkiveret fra originalen (XLS) 2003-12-21. Hentet 15. april 2009.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=og|dato=(hjælp) - ^ "Population change" (engelsk). Office for National Statistics. 30. juni 2011.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|dato=(hjælp) - ^ "Census 2001: Population estimates" (engelsk). Office for National Statistics. Hentet 21. april 2010.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ a b c d "United Kingdom" (engelsk). Internationale Valutafond. 2011. Hentet 20. september 2011.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp); Ukendt parameter|måned=ignoreret (hjælp) - ^ "Income inequalities" (engelsk). The Poverty Site. Hentet 21. april 2010.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ "Human Development Report 2011" (PDF) (engelsk). FN. Hentet 5. november 2010.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|besøgsdato=(hjælp) - ^ "Report for Selected Countries and Subjects", International Monetary Fund, 2005. Hentet 15. maj 2006.
- ^ "Rank Order – GDP (purchasing power parity)", CIA – The World Factbook, 2005. Læst 15. maj 2006.
- ^ Index of Services (experimental), Office for National Statistics, læst 24. maj 2006
- ^ "Debate on Scottish financial services industry", Mark Lazarowicz Labour MP, 30. april 2003, læst 16. maj 2006
- ^ International Tourism Receipts (PDF), læst 24. maj 2006
- ^ TUC Manufacturing Conference, Patricia Hewitt speech, Department for Trade and Industry, 15. juni, læst 16. maj 2006
- ^ The 14 Territories
- ^ "Britain second in world research rankings", Guardian, 21. marts 2006
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Det britiske parlament
- Premierministerens kontor (10 Downing Street)
- Det britiske kongehus
- Det britiske turistbureau – VisitBritain
 | ||
.svg){kind=small}
