Bruger:Marginataen/sandkasse/Mikkel Bjørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikkel Bjørn
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
1. november 2022
Valgkreds Fyns Storkreds
Landsformand for Nye Borgerliges Ungdom
Embedsperiode
8. oktober 2016 – 16. oktober 2021
Efterfulgt af Malte Larsen
Personlige detaljer
Født 10. juli 1995 (28 år)
Rårup, Danmark
Politisk parti Dansk Folkeparti (fra 2023)
Nye Borgerlige (2016–2023)
Uddannelses­sted Jelling Seminarium
Beskæftigelse Politiker, lærer
Links
https://mikkelbjorn.dk/

Mikkel Bjørn Sørensen (født 19. oktober 1995) er en dansk politiker og lærer der siden januar 2023 har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti (DF). Han meldte sig ind i det politiske parti Nye Borgerlige (NB) i 2016 og virkede fra det år indtil 2021 som den første landsformand for dets ungdomsparti. Ved folketingsvalget 2022 i november blev Mikkel Bjørn valgt til Folketinget for NB, men skiftede til DF i januar. Før sin indtræden i politik underviste han i dansk, historie og samfundssag i folkeskolen. Opvokset i Rårup nær Juelsminde i Jylland har Bjørn siden 2023 boet i Nyborg på Fyn.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Mikkel Bjørn blev født den 19. oktober 1995 i sydøstjyske Rårup, en landsby i Juelsminde Kommune (nu Hedensted Kommune) nær Juelsminde og Horsens,[1] hvor han gik på As Friskole og tog efterfølgende en studentereksamenen fra Horsens Statsskole i 2014.[2] Samme år flyttede Bjørn til stationsbyen Jelling for at læse til lærer på Jelling Seminarium,[3] hvorfra han dimitterede i 2020 for i de følgede to år at undervise på forskellige skoler i blandt andet Århus.[4]

I 2023 udtalte Bjørn at han ser tilbage på sin barndom med stor nostalgi og nævnte at han har en bror.[5] Til Altinget i 2017 fortalte han at han har været interesseret i politik siden han var lille og altid vidst at han er borgerlig med hans far værende Venstre-vælger.[6]

Fyens Stiftstidende skrev i april 2022 at Mikkel Bjørn på daværende tidspunkt boede med sin kæreste i Randers.[7] Bjørn meddelte under valgkampen til folketingsvalget 2022 at han havde som ambition at flytte fra Randers til Fyn, hvis han blev valgt til Folketinget.[8] Efter valget flyttede han således til Nyborg, øens østligste bebyggelse.[9] Religiøst definerer han sig som kristen.[4]

Ungdomspolitik[redigér | rediger kildetekst]

Konservativ Ungdom (2014–2016)[redigér | rediger kildetekst]

Efter gymnasiet meldte Mikkel Bjørn sig i 2014 ind i Konservativ Ungdom (KU), ungdomspartiet til Det Konservative Folkeparti (DKF), hvor han blev lokalformand for KU Vejle.[10] Som medlem af KU blev han anset som tilknyttet Hvid Fløj, den nationalkonservative strømning i ungdomspartiet.[11][12][13]

Mandag den 21. marts 2016 rapporterede nyhedsmedier om splittelse i KU forårsaget af eksklusionen af tre medlemmer op til organisationens landsråd afholdt i weekenden.[14][15][16] Nyvalgte KU-landsformand Andreas Weidinger, der selv var blevet ekskluderet fra sin lokale KU-forening fordi den var uenig i eksklusionerne, udtalte at medlemmernes eksklusion skyldtes at de havde "ført kampagne for andre partier" samt hård retorik.[17][18]

Samme dag udgav Mikkel Bjørn en artikel i Årsskriftet Critique hvori han gav sig til kende som værende blandt de ekskluderede medlemmer og fremførte sin forklaring. Jævnfør Mikkel Bjørn skyldes hans eksklusion en meningsmåling på et internt medlemsforum hvor han havde tilkendegivet at ville stemme på et andet parti end DKF, hvilket af KU's forretningsudvalg var blevet fortolket som ensbetydende med kampagneførsel.[19][20]

Nye Borgerliges Ungdom (2016–2021)[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2016 blev Mikkel Bjørn valgt som første landsformand for Nye Borgerliges Ungdom (NBU).[21] Han udlagde valget af Nye Borgerlige som naturligt, da den primære eksklusionsårsag fra KU var hans tilkendegivelse om eventuelt at ville stemme på NB ved næste folketingsvalg i forening med at han fandt partiet en bedre platform for konservativ politikførelse end DKF.[6][22]

Mikkel Bjørn fik som kandidat for Nye Borgerlige i Vejle Kommune ved kommunalvalget 2017 33 personlige stemmer[23] uden at paritet blev valgt ind.[24] Ved folketingsvalget 2019, NB's første, fik Bjørn 46 personlige stemmer som kandidat i Sydjyllands Storkreds, mens partiformand Pernille Vermund vandt det ene NB-mandat i storkredsen ud af fire af Folketingets i alt 179 pladser til partiet på landsplan.[25][3] I 2022 forklarende Bjørn om 2019-valget at han, optaget af bachelorskrivning, ikke havde haft som målsætning at blive valgt.[8] Afledt af en TV 2-dokuemtar anno 2022 om sexistiske kulturer i danske ungdomspartier afviste han som den eneste ungdomspartileder sådanne udfordringer i sin organisation.[26] Ved de simulerede folketingsvalg i de øverste danske grundskoletrin kaldet skolevalg modtog NBU under Mikkel Bjørns formandskab i 2017, 2019 og 2021 henholdsvist 1,4%, 1,5% og 3,6% af stemmerne.[27][28][29] I løbet af sin formandstid var Bjørn også medlem af den borgerlig studenterorganisation Konservative Studerende.[30]

Fra 2016 til 2022 holdt han hverv som medlem af partiets hovedbestyrelse.[31] I oktober 2021 blev han efterfulgt som landsformand for Nye Borgerliges Ungdom af 20-årige Malte Larsen.[32]

Landspolitik[redigér | rediger kildetekst]

Nye Borgerlige (2022–2023)[redigér | rediger kildetekst]

I april 2022 blev Mikkel Bjørn udpeget til Nye Borgerliges spidskandidat i Fyns Storkreds til det næstkommende folketingsvalg,[7] hvor han ved dets afholdelse 1. november 2022 opnåede valg til Folketinget med 888 personlige stemmer som ét ud af seks folketingsmedlemmer (MF) for Nye Borgerlige.[33] Ved konstitueringen af NB's folketingsgruppe i november overtog Mikkel Bjørn posten som gruppenæstformand efter Mette Thiesen – der havde forladt NB seks dage efter valget – og blev blandt mere kultur-, børne- og undervisningsordfører.[34] Den 5. januar udnævntes han til formand for Folketingets indfødsretsudvalg,[35][36] hvis hovedfunktion er bestemmelse af hvem som tildeles dansk statsborgerskab.[37]

Da Pernille Vermund den 10. januar annoncerede sin afgang som partiformand udpegede flere politiske iagttagere Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen, et tidligere Liberal Alliance-medlem,[38] som værende de mest sandsynlige kandidater til formandsposten, trods ingen havde bekendtgjort kandidatur.[39][40][41][42][43] Ligeledes blev de udlagt som tilhørende hver sin fløj i partiet med Bjørn på den nationalkonservative og inflydelsessøgende side og Bojes position skitseret som liberalistisk, anarkistisk og tenderende til konspiratorisk.[44][45][46][47][48][49][50][51]

Den 17. januar blev det på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde besluttet at en ny formand skulle vælges på et ekstraordinært årsmøde i den 7. februar foruden at fristen for at bebude sit kandidatur ville være tirsdag den 24. januar. Dertil meldte Lars Boje Mathiesen sit kandidatur ved mødet.[52][53][54]

Dansk Folkeparti (fra 2023)[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. januar 2023 skiftede Mikkel Bjørn parti fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti,[55] hvortil han knyttede interne stridigheder med Lars Boje Mathiesen og en manglende tro på hans lederevner som begrundelse for udmeldelsen.[a][61][62] Ydermere hævdede han, med opbakning fra Boje, at være blevet truet med eksklusion.[63][64] Om sin indmeldelsen i DF udtalte Bjørn:[65]

Jeg har gennem de sidste par år været vidne til et Dansk Folkeparti, der har rejst sig fra asken – og som har fået redefineret sig med et nyt formandskab og en sammentømret folketingsgruppe. Et parti, der gerne bekender sig til de nationalkonservative værdier, som jeg selv repræsenterer – og som konstruktivt arbejder for parlamentarisk indflydelse med henblik på at rykke Danmark i den rigtige retning. Så derfor har jeg meldt mig ind i Dansk Folkeparti, hvor jeg ser frem til at kæmpe videre for de værdier, som jeg altid har kæmpet for

Bydende ham velkommen udtalte DF's formand Morten Messerschmidt, "Mikkel Bjørn er en fremragende og konservativt nationalt forankret politiker som har Gud, konge og fædreland tatoveret helt ind i hjertet".[61] Formand for Nye Borgerliges Ungdom Malte Larsen og næstformand Mitchel Oliver Vestergaard fuldte Mikkel Bjørn ud af NB samme dag og begge ind i DF i løbet af februar.[66][67][68]

Tre dage efter sit partiskifte modtog Bjørn, som fortsat var formand for Indfødsretsudvalget, sine første ordførerskaber for Dansk Folkeparti på hvilke områder han repræsenterer DF i Folketinget. Disse var kultur, medier, kirkelige anliggender, ligestilling, nordisk samarbejde og indfødsret.[69] Han beskrev områderne som "enormt spændende" og "mit hjerte nært".[70] Den 6. februar tilsluttede tidligere Nye Borgerlige-medlem Mette Thiesen sig også DF som partiets syvende mandat efter at have været løsgænger siden november.[71][72][73]

Holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Mikkel Bjørn er blevet karakteriseret som udpræget konservativ af politiske analytikere såvel som sig selv.[74][44][39][30][75][41] Under sin formandstid for Nye Borgerliges Ungdom udlagde han sine fire mærkesager som værende udlændinge, Den Europæiske Union (EU), økonomi og kultur.[6]

Bjørn går ind for reduceret politisk indblanding i den evangelisk-lutherske Folkekirke,[76] støtter dennes grundlovssikrede særstaus som officiel statskirke og har ytret ønske om øget fokus på kirken i folkeskolens religionsundervisning.[77] Uddannelsespolitisk har han advokeret for en genindførsel af 13-trinsskalaen og højere karakterkrav i gymnasiet.[78] Hvad angår kønspolitik har Bjørn fremstillet moderne feminisme som en "kræftsvulst på samfundet".[79] I sin støtte til det danske kongehus beskriver Bjørn sig som royalist og bærer ofte Christian X's kongeemblem sine jakkereverser.[2] Han er fortaler for dansk udmeldelse af EU.[3][80] Som formand for Indfødsretsudvalget har han forsvaret Danmarks nuværende praksis for tildeling af statsborgerskaber ved lov og ikke administrativt.[81]

Om hvorfor han ikke havde meldt sig ind i DF fra start, forklarede Bjørn at han havde overvejet DF som "var et lidt andet parti på det tidspunkt og havde også en anden formand [Kristian Thuelsen Dahl]," ledsaget af at han som yngre havde været, og i et vist omfang stadig, meget optaget af personlig frihed.[b][4]

Mikkel Bjørn krediterede i april 2023 tidligere DF-politikere Søren Krarup og Jesper Langballe som kilder til politisk beundring i tillæg til engelsk filosof Roger Scruton. Adspurgt ved samme lejlighed om hvad det ville være, hvis han kunne ændre én ting i samfundet, replicerede Bjørn "Afbøde konsekvenserne af den liberale udlændingelov fra 1983. Mange dårlige ting er sket i kølvandet på den lov. Terror, parallelsamfund, social kontrol, kulturelle opløsningstendenser, relativt forhøjet kriminalitet med videre".[82]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Den 25. januar blev det annonceret at ingen andre kandidater end Boje var stillet op,[56] hvorefter han tog embede den 7. februar.[57] Den 9. marts blev Boje afskedigt fra posten og ekskluderet fra Nye Borgerlige efter 31 dage som formand,[58][59] hvortil Bjørn kommenterede at han agter at vedblive i Dansk Folkeparti.[60]
  2. ^ Dansk Folkeparti anses som mere venstredrejede på økonomiske spørgsmål end Nye Borgerlige. Adresserende denne forskel sagde Bjørn, "Mit udgangspunkt er, at når vi finansierer en velfærdsstat, skal de penge, vi indkræver i skatter, gå til kernevelfærd og hjælp til de svageste, der ikke kan hjælpe sig selv, og til de absolut nødvendige ting, så som forsvar, infrastruktur, hospitaler, skoler osv. – alt dét, vi ikke kan leve uden. Samtidig skal vi også have en kritisk tilgang til brugen af skatteborgernes penge og til statens størrelse. Der skal være balance tingene, og vi skal ikke acceptere misbrug af skattekroner".[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Mikkel Bjørn - Kandidat for Nye Borgerlige i null". www.tv2fyn.dk. Hentet 2023-05-14.
  2. ^ a b Mogensen, Knud (9 marts 2021). "Portræt: NBU-landsformand med royalt sindelag". Horsens Folkeblad. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ a b c Baun, Leif (22 marts 2016). "22 og år folketingskandidat: Lærerstuderende fra Jelling vil i folketinget". Vejle Amts Folkeblad. Arkiveret fra originalen 20 maj 2022. Hentet 15 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ a b c d Redaktionen (28. januar 2023). "Han har gud, konge og fædreland tatoveret i hjertet". Dit Overblik. Arkiveret fra originalen 26. maj 2023. Hentet 26. maj 2023.
  5. ^ Rohde, Thomas Søgaard (22 april 2023). "Han ser op til to af Dansk Folkepartis mest kendte skikkelser: De har sat et stort præg på dansk politik uden at høste stor ære". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 13 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ a b c Terp-Hansen, Jakob (15. juli 2017). "Formand for Nye Borgerlige Ungdom: Folkeskolen svigter sin opgave". Altinget. Arkiveret fra originalen 26. maj 2023. Hentet 26. maj 2023.
  7. ^ a b Lunding Kusk, Matilde (25 april 2022). "Jysk skolelærer er Nye Borgerliges bud på en fynsk mand i Folketinget: Dumper når det kommer til spørgsmål om Fyn". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 25 april 2022. Hentet 15 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ a b Kraft, Magnus (26 oktober 2022). "På Twitter hader de Mikkel Bjørn. Kan fynboerne lære at elske ham?". Euroman. Arkiveret fra originalen 3 november 2022. Hentet 16 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ Sørensen, Birgit Bakkær (20 marts 2023). "Mikkel Bjørn er flyttet til Nyborg og fra sit uroplagede parti: Jeg flytter ikke tilbage til Nye Borgerlige og Pernille Vermund igen". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 28 april 2023. Hentet 28 april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ Grothe, Zarah Leth (22 marts 2016). "Vejles KU-formand er smidt ud af partiet". JydskeVestkysten. Arkiveret fra originalen 8 maj 2023. Hentet 8 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ Frederiksen, Jesper Holm (27 april 2015). "Ungkonservatismens fald og genrejsning". Årsskriftet Critique. Arkiveret fra originalen 25 april 2023. Hentet 25 april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ C.S. (19 marts 2016). "KU gør op med kulturkonservatismen". Årsskriftet Critique. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ Mayoni, Sebastian Dall (24. juli 2018). "Med Konservativ Ungdom til bords: "Hvornår er det parti, jeg elsker blevet til en småborgerlig frikadelleforsamling?"". Euroman. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  14. ^ "Kaos og eksklusioner rammer Konservativ Ungdom". Jyllands-Posten. Ritzau, JP. 21 marts 2016. Arkiveret fra originalen 6 januar 2018. Hentet 9 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ "Strid i Konservativ Ungdom: Internetdebat førte til eksklusioner". Berlingske. Ritzau. 21 marts 2016. Arkiveret fra originalen 9 maj 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. ^ "Formanden ekskluderet: Vildt kaos hos de unge Konservative". B.T. Ritzau. 21 marts 2016. Arkiveret fra originalen 9 maj 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ "Eksklusioner og opgør rammer Konservativ Ungdom". TV 2. Ritzau. 21 marts 2016. Arkiveret fra originalen 14 april 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ^ Villemoes, Søren K. (7 oktober 2016). "Borgerlig bitchfighting". Weekendavisen. Arkiveret fra originalen 20 maj 2022. Hentet 20 maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ^ Sørensen, Mikkel Bjørn (21 marts 2016). "Min svanesang – og KU's". Årsskriftet Critique. Arkiveret fra originalen 5 december 2021. Hentet 9 april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ Selsing, Rune Toftegaard (22 marts 2016). "Intriger, løgne og eksklusioner hos Konservativ Ungdom – her er forklaringen". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 10 maj 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  21. ^ Skjoldan, Lise-Lotte (13 oktober 2016). "Unge Nye Borgerlige vælger landsformand". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 20 maj 2022. Hentet 20 maj 2022.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ^ Clement, Karen (12. november 2016). "Mød Pernilles partisoldater: Her er de Nye Borgerlige". TV 2. Hentet 5. juni 2023.
  23. ^ "Kommunalvalg d. 21 november 2017". KMD. 23 november 2017. Arkiveret fra originalen 15 juni 2022. Hentet 15 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ "Nye Borgerlige er kun valgt ind i én kommune". TV 2. Ritzau. 22 november 2017. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 13 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ^ "Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019". Danmarks Statistik. 13 juni 2019. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 13 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. ^ Pedersen, Mette Stender (22 oktober 2020). "Ungdomspartier vil undersøge sexistisk kultur efter TV 2-dokumentar: - Det er alvorligt det her". TV 2. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  27. ^ "Knebent flertal til de borgerlige ved årets skolevalg". Berlingske. Ritzau. 31 januar 2019. Arkiveret fra originalen 31 maj 2023. Hentet 31 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ^ "Skolevalg 2019: Flest stemmer til blå blok". Folketinget. 31 januar 2019. Arkiveret fra originalen 31 maj 2023. Hentet 31 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  29. ^ "Socialdemokratiet vinder Skolevalg 2021". Folketinget. 14 oktober 2021. Arkiveret fra originalen 31 maj 2023. Hentet 31 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. ^ a b Sørensen, Mikkel Bjørn (12. maj 2021). "Man er ikke konservativ, fordi man er national: Mette Frederiksen er og bliver socialdemokrat". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 5. juni 2023. Hentet 5. juni 2023.
  31. ^ "Mikkel Bjørn (DF)". Folketinget. 2 februar 2023. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 13 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. ^ Koeller, Camille (27. december 2022). "»Folk tillægger mig holdninger på grund af mit politiske tilhørsforhold, som jeg egentlig ikke har«". Politiken. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  33. ^ "Det nye folketing". DR. Arkiveret fra originalen 2 november 2022. Hentet 2 november 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  34. ^ "Nyvalgt overtager Thiesens post som gruppenæstformand". Fyns Amts Avis. 9. november 2022. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  35. ^ Kjøller, Simon Engell; Condrup, Mette Grube (5 januar 2023). "Overblik: Her er formændene for Folketingets udvalg". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 6 januar 2023. Hentet 16 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. ^ Elmelund, Rasmus (9 januar 2023). "Forskelsbehandling er forudsætningen for indfødsret, siger ny formand for Folketingets Indfødsretsudvalg". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 13 januar 2023. Hentet 16 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  37. ^ "Indfødsretsudvalgets arbejde". Folketinget. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  38. ^ Hansen, Rasmus Dyrberg (29. september 2016). "Lars Boje melder sig ind i Nye Borgerlige". TV 2 Østjylland. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  39. ^ a b Wentoft, Andreas F. R. (10 januar 2023). "Joachim B. Olsen: De skal kæmpe om posten i Nye Borgerlige". B.T. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 10 januar 2023. Ifølge Joachim B. Olsen står Lars Boje Mathiessen på den anden side af konflikten. Han forsøger modsat Vermund at holde fast i Nye Borgerlige som protestparti. [...] »Mikkel Bjørn, der netop er valgt ind for partiet, er af samme overbevisning som Pernille Vermund. Han ser også helst, at partiet søger indflydelse og kompromiser.«{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  40. ^ Bach, Jeppe Tholstrup (10 januar 2023). "Vermund siger farvel – her er eksperternes bud på hendes efterfølger". TV 2. Arkiveret fra originalen 14 januar 2023. Hentet 10 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  41. ^ a b Westersø, Rikke Struck (15 januar 2023). "Pernille Vermund efterlader Nye Borgerlige i krise: - Partiet er truet på sin eksistens". TV 2. Arkiveret fra originalen 17 januar 2023. Hentet 16 januar 2023. Det bliver ikke kun et valg om, hvad partilederen skal hedde. Det bliver også et valg om Nye Borgerliges fremtidige retning. Den nationalkonservative i skikkelse af Mikkel Bjørn Sørensen eller den liberale, som Lars Boje Mathiesen repræsenterer?{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  42. ^ Heeger, Troels (11 januar 2023). "Mikkel Bjørn skal være med til at tegne Nye Borgerlige efter Pernille Vermund: Han vil »generobre« Danmark fra indvandrerne". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 16 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  43. ^ Larsen, Rasmus Ulstrup (12 januar 2023). "Tidligere NB-rådgiver: Vermunds exit lægger Nye Borgerlige i koma, som de måske aldrig vågner fra igen". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 29 januar 2023. Hentet 2023-01-16.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  44. ^ a b Bentzen, Jeppe (26. januar 2023). "Pibe eller protest". Weekendavisen. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 10. april 2023.
  45. ^ Sabah, Mahamad-Bakher; Olrik, Mads; Jensen, Jens Høyer; Rosengreen, Emil (8. februar 2023). "Nye Borgerlige ville ikke være et protestparti. Nu har de Danmarks største protestpolitiker som formand". Zetland. Arkiveret fra originalen 20. februar 2023. Hentet 20. februar 2023.
  46. ^ Meesenburg, Ida (24. januar 2023). "Pernille Vermunds Nye Borgerlige er 'afgået ved døden'". DR. Arkiveret fra originalen 20. februar 2023. Hentet 20. februar 2023.
  47. ^ Andersen, Signe Julie; Dalgård, Casper (4. november 2021). "Vermund i modvind: Partier kræver handling efter TV 2 Lorry-afsløring". TV 2 Kosmopol. Arkiveret fra originalen 20. februar 2023. Hentet 20. februar 2023.
  48. ^ Larsen, Niels Ivar (9. februar 2023). "Nye Borgerlige jagter ny målgruppe: dyrkere af konspirationsteorier". Information. Arkiveret fra originalen 20. februar 2023. Hentet 20. februar 2023.
  49. ^ Mathiesen, Charlotte Bech; Guldberg, Cecilie; Munk, Andreas (16. februar 2023). "NB-næstformand i vild sviner til Pind: 'Klamme stodder'". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 19. februar 2023. Hentet 19. februar 2023.
  50. ^ Søgaard, Signe (10. januar 2023). "Q: Kan blive begyndelsen til enden for Nye Borgerlige". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 20. februar 2023. Hentet 20. februar 2023.
  51. ^ Hall, Malene Møller (7. februar 2023). "Nye Borgerliges interne kamp udstiller mange partiers største dilemma: Magt eller protest?". Altinget. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  52. ^ Eller, Emil (17 januar 2023). "Lars Boje Mathiesen vil være formand for Nye Borgerlige". DR. Arkiveret fra originalen 18 januar 2023. Hentet 17 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  53. ^ Bohr, Jakob Kjøgx; Jørgensen, Stefan Schmidt (17 januar 2023). "Lars Boje Mathiesen vil være formand for Nye Borgerlige". TV 2. Arkiveret fra originalen 28 januar 2023. Hentet 17 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  54. ^ "Lars Boje vil være formand for Nye Borgerlige". Berlingske. Ritzau. 17 januar 2023. Arkiveret fra originalen 29 januar 2023. Hentet 29 januar 2023. Deadline er dermed tirsdag om en uge{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  55. ^ Kosiara-Pedersen, Karina (20. april 2023). "Nye Borgerlige". Den Store Danske. Hentet 4. juni 2023. Den 24. januar 2023 brød også Mikkel Bjørn Sørensen med Nye Borgerlige og meldte sig ligeledes ind i Dansk Folkeparti
  56. ^ Westersø, Rikke Struck (25 januar 2023). "Lars Boje Mathiesen bliver ny formand for Nye Borgerlige". TV 2. Arkiveret fra originalen 1 februar 2023. Hentet 1 februar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  57. ^ "Lars Boje er valgt som formand for Nye Borgerlige". TV 2. 7 februar 2023. Arkiveret fra originalen 14 marts 2023. Hentet 14 marts 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  58. ^ Frigaard, Anders Melchior (10 marts 2023). "Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige". DR. Arkiveret fra originalen 11 marts 2023. Hentet 11 marts 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  59. ^ Miles, James Kristoffer (13 marts 2023). "Sms afsløret: Boje krævede penge med det samme". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 4 april 2023. Hentet 4 april 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  60. ^ "DF'er med fortid i Nye Borgerlige bliver, hvor han er nu". Jyllands-Posten. Ritzau. 13 marts 2023. Arkiveret fra originalen 28 marts 2023. Hentet 28 marts 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  61. ^ a b Westersø, Rikke Struck (24. januar 2023). "Folketingsmedlem forlader Nye Borgerlige i protest". TV 2. Arkiveret fra originalen 26. januar 2023. Hentet 26. januar 2023.
  62. ^ Fischer, Cecilie; Bruhn, Malte; Rønberg, Ninna Gøbel (24. januar 2023). "Endnu et folketingsmedlem siger farvel til Nye Borgerlige: Det ligner et dødskys". Altinget. Arkiveret fra originalen 2. februar 2023. Hentet 2. februar 2023.
  63. ^ Astrup, Peter (24 januar 2023). "Mikkel Bjørn: Jeg blev truet med eksklusion". B.T. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  64. ^ "NB-top indrømmer mulig eksklusion af Mikkel Bjørn – men ikke nu". Berlingske. Ritzau. 24 januar 2023. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 9 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  65. ^ Redaktionen (24 januar 2023). "Mikkel Bjørn forlader Nye Borgerlige og melder sig ind i Dansk Folkeparti". Dit Overblik. Hentet 26 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  66. ^ "Mikkel Bjørn forlader Nye Borgerlige og melder sig ind i DF". Berlingske. Ritzau. 24 januar 2023. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 2 februar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  67. ^ Schulz, Rasmus Bragh (3 februar 2023). "Ung Nye Borgerlige-profil går til DF: »Jeg er jo ikke liberal«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 6 marts 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  68. ^ Schulz, Rasmus Bragh (13 februar 2023). "Endnu en ung profil fra Nye Borgerlige hopper til DF: »Nye Borgelige har taget en liberalistisk og konspirationsteoretisk drejning«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13 februar 2023. Hentet 13 februar 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  69. ^ Poulsen, Kasper Valentin (27 januar 2023). "DF tildeler tidligere værdikriger i Nye Borgerlige seks ordførerskaber". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 8 maj 2023. Hentet 8 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  70. ^ "Mikkel Bjørn overtager ordførerskaber fra Messerschmidt og Pia K." Berlingske. Ritzau. 27 januar 2023. Arkiveret fra originalen 8 maj 2023. Hentet 8 maj 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  71. ^ Kosiara-Pedersen, Karina (2. juni 2023). "Dansk Folkeparti". Den Store Danske. Hentet 4. juni 2023. I begyndelsen af 2023 steg mandattallet til syv, da to tidligere Nye Borgerlige-medlemmer tilsluttede sig Dansk Folkeparti; først Mikkel Bjørn Sørensen (f. 1995) den 24.1.2023 og siden Mette Thiesen (f. 1981) den 6.2.2023.
  72. ^ Jørgenssen, Steen A. (6 februar 2023). "Mette Thiesen melder sig ind i DF: »Jeg har faktisk aldrig været i tvivl«". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 6 februar 2023. Hentet 6 februar 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  73. ^ Bohr, Jakob Kjøgx (6 februar 2023). "Mette Thiesen melder sig ind i Dansk Folkeparti". TV 2. Arkiveret fra originalen 6 februar 2023. Hentet 6 februar 2023.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  74. ^ Bentzen, Jeppe (18 februar 2021). "Borgerlige bad guys". Weekendavisen. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 16 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  75. ^ Holst, Emma Qvirin (11 januar 2023). "Politisk redaktør: Facebookkriger nævnes af mange som Vermunds afløser. Men en ung, nyvalgt NB'er kan også tage over". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023. Men kendere af partiet peger på, at den nyvalgte Mikkel Bjørn – sin unge alder til trods og totale mangel på Christiansborg-erfaring – også kunne være et bud. Han repræsenterer den meget nationalkonservative fløj i partiet, mens Boje Mathiesen, som også har en fortid i Liberal Alliance, er, ja, meget liberal{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  76. ^ Hanscomb, Matilda Lyager (21 november 2022). "Nye Borgerliges kirkeordfører: Politikerne skal blande sig uden om kirkelige forhold". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  77. ^ Nielsen, Peter Ingemann (6 marts 2023). "Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn vil give kirken særstatus i folkeskolen". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  78. ^ Sørensen, Mikkel Bjørn (5. juni 2019). "Hvorfor er de unge stressede?". Årsskriftet Critique. Arkiveret fra originalen 5. juni 2023. Hentet 5. juni 2023.
  79. ^ Svare, Matilde (29. december 2022). "Portræt: Han vil gøre op med 'krænkelseshysteri' – 'min livret er and, medisterpølse og negerboller'". B.T. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 16. januar 2023.
  80. ^ Ulstrup, Rasmus (1 august 2022). "Han er den unge og rebelske spidskandidat for Nye Borgerlige". Kontrast. Arkiveret fra originalen 14 maj 2023. Hentet 14 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  81. ^ Bjørn, Mikkel (1. marts 2023). "Mikkel Bjørn: Behandlingen af indfødsretssager er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje". Altinget. Arkiveret fra originalen 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
  82. ^ Rohde, Thomas Søgaard (22 april 2023). "Han ser op til to af Dansk Folkepartis mest kendte skikkelser: De har sat et stort præg på dansk politik uden at høste stor ære". Berlingske. Arkiveret fra originalen 13 maj 2023. Hentet 13 maj 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne side vil blive placeret i følgende kategorier, hvis den bliver flyttet til artikel-navnerummet.
Kategorier:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Marginataen/sandkasse/Mikkel_Bjørn&oldid=11651557"