Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv39

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Fratagelse af adminstatus

Hej folkens. Som I kan se disse steder: [1],[2] og [3] er der flere brugere, herunder også undertegnede, som synes at Bruger:Wegge er uegnet som admin. Hvad siger I andre?

Som det fremgår af Wikipedia:Administratorer, oprettes der en afstemning enten her eller på WP:AOA, hvis der er mindst 6 brugere, som støtter fratagelsen.

mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 25. nov 2010, 11:44 (CET)

Christian, hvad skal det nu til for? Dit forslag mangler komplet aktualitet. Wegge har ikke vaeret aktiv siden februar. Nillerdk 25. nov 2010, 12:29 (CET)

Den anonyme IP-bruger fra de to første ting er åbenlyst en gammel kending, der kun er tilbage for at skabe ballade. Hvilket stort set alle andre kan se klart undtagen altså lige Christian Giersing, der - desværre ikke spor overraskende - faldt lige i fælden. Og jo, Wegge har været indblandet i andet kontroverser, men meget af det skyldes mindst lige så meget modparternes manglende respekt for andre synspunkter. Et desværre udbredt problem, ikke kun i forbindelse med Wegge.

Alt i alt: drop det her og begynd at tænke tingene igennem før du skriver for fremtiden Christian. --Dannebrog Spy 25. nov 2010, 13:09 (CET)

Så kontroverserne med Wegge kan koges ned til "modparternes manglende (andægtige) respekt for Wegges synspunkter", fx at man er en kræftsvulst[4], hvis man følger retskrivningsordbogen, eller at han af lutter flabethed mener det modsatte[5]. Statistisk set er det i februar måned (2009, 2010) at han misbruger sin administrator-status, så vi har to-tre måneder endnu før emnet her bliver aktuelt. --Med venlig hilsen Necessary Evil 28. nov 2010, 17:52 (CET)

Mange tusind gange undskyld. Jeg skal nok love at tænke mig bedre om næste gang. mvh, god jul og godt nytår Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 25. nov 2010, 13:16 (CET)

Undskyld, at jeg blander mig, men jeg synes ikke, at Christian Giersing bliver behandlet helt fair. For det første har han vel ret til at rejse diskussionen, hvis der tidligere har været en debat uden, at der er kommet en afklaring. For det andet er det vel et spørgsmål, om en administrator, der ikke har været aktiv i mere end et halvt år (rettelig halvandet år med en kort debat i februar som undtagelsen), fortsat bør have denne stilling. Jeg kender ikke Wegge og ej heller enkelthederne i de tidligere debatter, men netop inaktivitet kan vel være et argument for fratagelse af administratorstatus? Mig bekendt er der kommet et par nye, yderst aktive og kompetente administatorer til i den seneste tid, så registrerede men inaktive administratorer er der vel ikke grund til at fastholde (jeg ser bort fra tilfælde, hvor en administrator har tilkendegivet at tage en pause i en nærmere fastsat periode). Lad os tage spørgsmålet op, også principelt: er det rimeligt, at en administrator er totalt inaktiv i mere end et halvt år - ja eller nej? venlig hilsen --Rmir2 28. nov 2010, 19:41 (CET)

Der var en afstemning sidste efterår på Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer og når det så er sagt, så er er der administratorer, der har været inaktive i længere tid - se WP:ADM#Inaktive administratorer. Og hvad brug af administratorværktøjerne angår, er der en administrator, der ikke har brugt disse i over fire år. Se http://toolserver.org/~dungodung/cgi-bin/sysopinactivity?timestamp=&wiki=dawiki.
- Sarrus (d • b) d. 28. nov 2010, 19:50 (CET)

Rmir2: du har nøjagtig lige så stor ret til at blande dig som alle os andre. Og ja, jeg formulerede mig nok lidt hårdt, men da sagen var rejst på aldeles misforstået grundlag, fandt jeg det rigtigst at få den stoppet med det samme. Wikipedia skal ikke dikteres af anonyme brugere, der bare er ude på at rippe op i gamle sår.

Necessary Evil: du misfortolker hvad jeg skriver. At meget lige så meget skyldes andre er ikke det samme som at alt reelt skyldes andre. Det er ingen hemmelighed at Wegge hører til de mere temperamentsfulde brugere, og hans sprogbrug og handlemåder i visse diskussioner overskrider klart grænsen for det acceptable. Men min pointe er at også andre har gjort sig skyld i fejl og snæversyn. Og så ender det nemt med at man går efter manden i stedet for bolden. Noget som Wegge desværre ubestrideligt har gjort, men som andre bestemt også har.

Hvad det mere principelle spørgsmål om inaktive administratorers rettigheder angår, melder jeg pas. De er ikke til gavn, men så længe det klart fremgår, at de er inaktive, er de heller ikke i vejen. --Dannebrog Spy 28. nov 2010, 23:50 (CET)

Tak til - Sarrus. Som jeg ser det, har du netop givet yderligere begrundelse for at taget emnet op igen. At folk i endda flere år ikke deltager anser jeg som et argument for, at de heller ikke skal sidde inde med specielle rettigheder. Modsat --Dannebrog Spy mener jeg, at en administratorstilling er en tillidspost, men ved ikke at forvalte den som hensigten er, har man jo misrøgtet tilliden. Din anden pointe, nemlig om Christian Giersing havde grund til at rejse sagen, kan jeg ikke være ganske enig med dig i. Uden at kende til de tidligere debatter i enkeltheder ( og dermed uden at være part) kan jeg forstå, at der har været og vist er en vis utilfredshed med Wegges måde at forvalte sine administratorrettigheder på. Og hvis det er tilfældet, har Christian naturligvis principielt ret til til enhver tid at tage emnet op. Måske er det netop tiden nu, hvor Wegge i langt tid ikke har været aktiv, at træffe en endelig beslutning. Personlig ville jeg i givet fald tilslutte mig fratagelsen - ikke pga de tidligere debatter men set fra mit synspunkt pga inaktiviteten. Og jeg synes, at vi ved samme lejlighed burde overveje andre administratorer, der kun virker som "dødvægt". Så vidt jeg har forstået har fx norsk wiki langt klarere og skrappere regler på dette punkt, og jeg synes, at vi burde overveje at bruge samme regler her.--Rmir2 29. nov 2010, 06:48 (CET)

Det ville vel være udmærket, hvis Wegge vendte tilbage til Wikipedia og dernæst gav en fin og pæn undskyldning til Casper. Så ville Casper nok også fjerne sin brugerside. Og ja, det er naturligvis en pædagogisk løsning. --80.161.139.193 29. nov 2010, 12:40 (CET)

Hvis man vil have, at andre mennesker opfører sig ordentligt, så bør man selv vise et godt eksempel, og det gør man ikke ved at efterlade bandeord (heller ikke på fremmedsprog) på Wikipedia. venlig hilsen --Rmir2 29. nov 2010, 13:45 (CET)

Enig med Rmir2 og Necessary Evil. Selvom jeg har givet en pædagogisk løsning i det ovenstående, så er jeg ved nærmere eftertanke alligevel enig i synspunktet om Wegges uegnethed som administator. Og da Christian Giersing som bekendt har fået en lang række afslag på sine anmodninger om administator-status, så kan administatorrollen siges at være noget højt og helligt. Derfor burde Wegges magtmisbrug så meget desto mere have fået konsekvenser. --80.161.139.193 2. dec 2010, 09:52 (CET)

Endvidere vidner Dannebrog Spys synspunkt om forskelsbehandling og kammerateri. Det er muligt, at han ikke er administator, men hans synspunkt udtrykker tydeligvis admin-kammerateri. Og det er usundt for dansk Wikipedia, herunder såvel tilliden til administatorerne som brugernes lyst til at deltage i projektet. --80.161.139.193 2. dec 2010, 10:38 (CET)

Hvorefter hr./fru anonym begik hærværk mod fire sider og indkasserede en måneds blokering...

Og nej jeg har ikke noget særligt forhold til Wegge, administrator eller ej. Men jeg deler tilfældigvis nogle af hans holdninger. Og som den anonyme bruger så tydeligt viser, så er desværre folk, der meget hurtigt bliver personlige og/eller kommer med ubegrundede påstande om andre, når disse tillader sig at have en anden mening. Eller der som Casper i grov modstrid med normer for brugersider tyer til udhængning og spiller offerrolle. Det er efterhånden set nogle gange og får alt for ofte for lang snor.

Det er muligt at inaktive administratorer skal have frataget deres rettigheder, men så må det gælder over hele linien. Det skal ikke være et forsinket hævntogt mod en enkelt, der ikke kan forsvare sig. Også selv om denne helt klart har forbrudt sig. --Dannebrog Spy 2. dec 2010, 16:44 (CET)

Til --Dannebrog Spy: for god ordens skyld: vi er enige i din sidste betragtning. Vi er også enige om, at vi skal tilstræbe en god tone, selv i tilfælde af lodret uenighed. Man kan kun håbe, at de, der i en forgangen tid har formuleret sig på en uhensigstmæssig måde, har lært af det: saglige argumenter, ikke tåbelige udgydelser, kan føre til det ønskede resultat. Selv har jeg - som omtalt - intet forhold til Wegge, men det gør naturligvis ikke sagen bedre (for ham), hvis hans temperament har ført ham på afveje. --Rmir2 2. dec 2010, 19:34 (CET)

Wegge er programmør og har været med siden 2004. Han har sikkert været meget behjælpelig med det tekniske, så det er nok forklaringen på at de "gamle" er i taknemmelighedsgæld til ham. De har også mødt ham i virkeligheden, så de har et andet syn på ham. Ironi på internettet bliver tit misforstået. Det kan se ud som om, at de er meget overbærende med ham, men bag kulisserne (IRC, e-mail, telefon) har der nok været nogle kammeratlige samtaler. For de indviede er sagen løst, men for os udenforstående er der åbenbart præcedens for at administratorer ustraffet kan blokere og tilsvine brugere, blot fordi man er uenig med dem. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. dec 2010, 17:14 (CET)

Jeg kan forstå, at der er nogen, som har ondt af Wegges opførsel. Kan det klares under 4 øjne, er det jo fint. Men hovedproblemet er for mig inaktiviteten. Intet forhindrer Wegge i også fremover at yde bidrag. Det gør fx jeg selv uden at være administrator. Det er på ingen måde en regulær sortlistning, jeg ønsker. Blokering bør kun bruges mod systematiske hærværksfolk.--Rmir2 2. dec 2010, 19:34 (CET)

Det har ualmindelig dårlig signalværdi at "klare ting under 4 øjne". Det fører til at brugere skræmmes væk eller i magtesløshed tyer til udhængning på deres brugersider. For udenforstående holder omtalte administrator blot frivillige pauser i halve til hele år, hvorefter han går amok hver februar. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. dec 2010, 20:18 (CET)

Som sagt: personligt ser jeg gerne en ny afstemning ang Wegge. Lad den vise holdningen netop nu. Desuden ser jeg gerne en afklaring af det principielle spørgsmål om hvor længe, en administrator kan være inaktiv uden forklaring uden at miste sin status. Jeg vil mene, at 3 (alternativt 6) måneder burde være en overgrænse. --Rmir2 2. dec 2010, 20:39 (CET)

Jeg har tænkt lidt samme tanke. Jeg startede med tanken omkring inaktive botter (se Wikipedia-diskussion:Botter#Inaktive_botter) men er nået over til administratorer også. Så vidt jeg kan se, så henviser Bruger:Sarrus' link på toolserver til et værktøj, der viser hvornår den enkelte administrator, sidste har brugt administratorværktøjer. Jeg har så fået genereret en oversigt over administratorernes sidste redigeringer på DaWiki, da jeg egentlig mener at tiden til deres sidste aktivitet er mere relevant, end hvornår de sidst har brugt et admin-værktøj. Ud af de nuværende 43 administratorer er der 31, der har foretaget redigeringer inden for de sidste 30 døgn, heraf 29 inden for de sidste 14 døgn og 25 inden for de sidste 5. Det står altså ikke specielt voldsomt til. Ydermere har:

• 2 ikke foretaget redigeringer inden for de sidste 365 døgn,
• 4 ikke foretaget redigeringer inden for de sidste 180 døgn og
• 12 ikke foretaget redigeringer inden for de sidste 30 døgn.

Problematikken omkring "flagrende" administratorkontoer er lidt den samme som med botkontoerne: De er i (lidt) højere grad potentielt udsatte for indtrængen eller muligheder for hævn el. gengældelse. Især de 4 konti med over 180 døgn uden redigeringer (Bruger:Onkel Tuca, Bruger:Wegge, Bruger:Byrial og Bruger:JGC kan give anledning til bekymring.

I samme forbindelse bør det også bemærkes (og fremhæves) at debatten omkring fratagelse af admin-rettigheder fra inaktive administratorer var rejst i efteråret 2009 og her blev konklusionen (hvor dødsperioden var 9 måneder):

• 12 stemte for at de ikke skal have sine rettigheder frataget overhovedet
• 7 stemte for at administratorer kan fratages sine rettigheder efter inaktivitet (ligesom nu)
• 8 stemte for at administratorer skal fratages sine rettigheder efter inaktivitet.

En ny situation og ændrede holdninger kan sagtens have ændret dette, men den tidligere debat bør tages med her. --Henrik (heb)

Tak for dette bidrag. For mig viser det, at problemet er mindre men reelt. Vi kunne utvivlsomt sagtens klare os uden de 4 helt inaktive administatorer. Da jeg testede Byrials diskussionsside, så jeg, at det sidste indlæg der var flere måneder gammelt og havde overskriften "lever du?". Jeg synes, at man som en løsning kunne vælge netop den variant, at manglende virksomhed udløser en forespørgsel til vedkommende. Hvis den ikke er besvaret inden fx yderligere en måned, betragtes administratorretten som tabt. Jeg har også noteret mig, at visse administratorer er på "officiel pause". Det kan jeg bedre leve med hvis pausen ikke overstiger fx et år. Intet forhindrer jo en tidligere administrator at meddele, at vedkommende nu er klar til at tage fat igen. hilsen--Rmir2 6. jan 2011, 18:46 (CET)

Jeg har tilføjet {{IliveAdm}} til brugerdiskussionssiderne til de nu fem administratorkontoer der ikke har været aktive i 180 dage. --Henrik (heb) 10. jan 2011, 15:49 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Korttilkirken.dk

Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad der sker for alle de link som Bruger:Kort til kirken indsætter til hans egen hjemmeside, på nye og gamle artikler om danske kirker. Oftest giver linket ingen nye oplysninger der gavner artiklens indhold. Brugeren siger selv at hans oplysninger er mere korrekte end via de officielle kanaler, men jeg kan intet finde på hans hjemmesiden der underbygger dette. Min opfattelse er at brugeren gerne vil promovere hans egen hjemmeside ved at oprette stubbe, som reelt intet indhold har. Hvis dette bliver kutyme med at man kan indsætte links på artikler uden skelen til hjemmesidens faktuelle indhold, bliver det en sandt ragnarok. Har der tidligere været diskuteret et lignede emne om personer der indsætter links til egne hjemmesider? De bedste hilsner fra --Pusleogpixi 16. dec 2010, 11:29 (CET)

WP:EH siger det ret klart: "Undgå at henvise til et websted du selv ejer, vedligeholder eller repræsenterer, også selv om retningslinjerne i øvrigt peger på, at der kan henvises til stedet." Denne tekst har været uændret siden siden blev oprettet, så det må formodes at der indtil nu har været bred enighed om den. --Palnatoke 16. dec 2010, 11:34 (CET)

Jeg afventer med interesse yderligere indlæg.--Kort til kirken 16. dec 2010, 12:05 (CET)

I en kort periode, hvor jeg var den der rettede lidt op på kirkeartiklerne og så nytten af Findvej.dk, satte jeg en adresse-parameter ind i {{Kirke}} for at lette andre brugeres vej til de geografiske koordinater. Den Store Danske viste sig næsten altid at give adressen i første forsøg. Jeg tror det var ved den lejlighed, jeg stødte på Bruger:Kort til kirkens opslag på DSD. Jeg havde efterfølgende stor gavn af hans hjemmeside med opdaterede oplysninger. Siden har Bruger:Kort til kirken udfoldet stor aktivitet med forbedringer af hele området. Jeg vil derfor tale for at man ser bestræbelserne i et større perspektiv, hvor et nødlidende område har fået en grundig overhaling. Bruger:Sir48 brugte i en periode en del tid på at harmonisere links til NordensKirker.dk og KortTilKirken.dk uden at finde anledning til sletning. Jeg taler altså for at Bruger:Kort til kirken færdiggør sit projekt med at sætte alle Danmarks kirker ind med en sådan skabelonagtig første artikel og håber der kan skabes konsensus om det, så der er noget at henvise til siden hen. -- Mvh PHansen 16. dec 2010, 12:17 (CET)

[lidt senere tilføjelse]

Lad mig for en ordens skyld tilføje at det formodentlig er mig der på et tidspunkt fandt de to links nyttige til henholdsvis NordensKirker.dk, hvor man kan hente frit materiale, og til KortTilKirken hvor jeg fandt værdifulde oplysninger ikke blot til kirkeartiklerne, men også til sogne- og pastoratopslagene. Jeg brugte formuleringen "Opslag hos NordensKirker.dk" og "Opslag hos KortTilKirken.dk". Denne begyndende systematik overtog Bruger:Kort til kirken så, hvorefter Bruger:Sir48 på et tidspunkt brugte flere dage på at ændre til en pænere formulering, som Bruger:Kort til kirken så blot kørte videre med. Der er altså ikke tale om at Bruger:Kort til kirken har påbegyndt en linkspam eller overvurderet sin egen hjemmeside, men blot fortsat en praksis andre havde indledt. -- Mvh PHansen 16. dec 2010, 17:44 (CET)

Der er i alt fald tre problemstillinger her:

• Skal man henvise til sit eget website?
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger?
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har?

Der er muligvis flere, men der er ingen grund til at blande dem sammen. --Palnatoke 16. dec 2010, 12:50 (CET)

Min holdning til --Palnatoke's spørgsmål:

• Skal man henvise til sit eget website? Nej
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger? Nej
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har? Nej.Ramloser 16. dec 2010, 16:26 (CET)

Henvisning til egen hjemmeside: med mindre det er den officielle hjemmeside for emnet, må svaret blive klart nej. Her gælder samme problemstillinger som ved tæt-på og selvbiografier. Folk overvurderer deres egen relevans og omverdenens interesse og ser bort fra, at der ofte findes mange andre af slagsen, og at de derfor ikke er noget særligt. Der er artikler, vi kunne drukne i hundredevis af links, hvis der skulle henvises til alle de hjemmesider, som ejerne selv synes er gode.

Oplysninger fra private hjemmesider: den slags skal naturligvis altid behandles kritisk. Imidlertid er der en del private databaser om forskellige emner, hvor det kan være oplagt at henvise til deres side om emnet. Dels som kilde i almindelighed og dels fordi de kan have supplerende oplysninger, billeder og synspunkter, vi af forskellige årsager ikke kan have med i vores artikler. Forudsætningen er dog selvfølgelig, at disse databaser er veludbyggede og i almindelighed må skønnes troværdige. Det kolliderer så dog med, at de ofte er skrevet direkte af brugerne eller baseret på deres input, ligesom det kan knibe med kildeangivelser.

Artikler næsten uden indhold: det er den gamle diskussion om substubbe og stubbe. De giver grundliggende oplysninger og kan bruges til at bygge videre på, men i mange tilfælde sker det bare ikke. Her er der flere gange foreslået samleartikler og lister som alternativer. I det her tilfælde kunne man f.eks. lave tabeller for de enkelte stifter med de basale oplysninger om kirkerne og så nøjes med artikler for dem, hvor der er mere at skrive om. --Dannebrog Spy 16. dec 2010, 16:33 (CET)

Svar på spørgsmål:

• Skal man henvise til sit eget website? Nej normalvis ikke, men i enkelte tilfælde kan egen hjemmeside være ok, hvis kilden har høj kvalitet.
• Er et privat website det rette sted at henvise til for autoritative oplysninger? Normalvis ikke, men i enkelte tilfælde når autoriterne som i dette tilfælde også anerkender kvaliteten er det ok. Det er altid en god ide med flere referencer i samme artikel fx også til mere autoritative hjemmesider.
• Skal vi have artikler, som stort set intet indhold har? Nej, men vi skal starte et sted, og lade dem der gerne vil gøre en indsats få lov. Wikipedia er stedet, hvor private bidrager. --Patchfinder 16. dec 2010, 16:36 (CET)

I det store og hele er jeg fortaler for "Nej, nej og nej"-gruppens holdninger, som flere andre herover. I dette ene, specifikke tilfælde mener jeg dog, der kan være god grund til at ignorere reglerne, for én gangs skyld. Så vidt jeg kan forstå, så er der her tale om henvisning til en hjemmeside, der er på højde med eller bedre end de officielle sider. Oplysningerne må derfor skønnes at være af høj (måske endda højest mulige) kvalitet. Det er oplysninger, der ikke let kan findes andre steder. Det er oplysninger, vi ikke har alternative kilder til, og som der ikke umiddelbart er sandsynlighed for at få adgang til i nærmeste fremtid. Og jeg mener at kunne huske en debat - som jeg dog ikke på stående kan genfinde - der erklærer kirker notable pr. definition, på linie med flora og fauna - ergo er det oplysninger, der ikke let lader sig affeje. Dertil kommer, at Bruger:Kort til kirken fremstår som en seriøs bidragyder med reel interesse i at forbedre niveauet for WP's artikler, om end det primært er inden for "eget område", dvs. danske kirker. Summa summarum: Jeg stemmer for at lade Kortilkirken fortsætte sit arbejde, under forståelse af at dette er en af de få undtagelser fra politikkerne, vi tillader. Jeg er bestemt imod at bruge denne situation til at skabe præcedens for at tillade fremtidige private hjemmesider at masseindsætte links - og i den forbindelse tak til Bruger:Pusleogpixi for at rejse debatten. Godt set! --Medic (Lindblad) 16. dec 2010, 16:55 (CET)

(redigeringskonflikt) - Der har altid været konsensus om at danske kirker er notable, så artikelopretelserne ser jeg ikke noget problem i; - man kunne selvfølgelig ønske sig noget mere indhold, men det kommer vel med tiden; som Patchfinder skriver man skal starte et sted. At et er en privat hjemmeside har jeg ikke noget problem med, at det det er hans egen er nok lige på kanten, men i dette tilfælde ser jeg ikke andre interesser end at skabe et godt navigationsredskab, og den er da ganske funktionel, og det kan vel sammenlignes med vores brug af filmdatabaser og lignende. - Nico 16. dec 2010, 17:03 (CET)

Efter at have lavet et par stikprøver kan jeg kun konstatere, at henvisningerne er korrekte og saglige. Jeg ser intet problem i, at der er henvisning til en privat hjemmeside hvis der ellers er sikkerhed for, at den opretholdes. Jeg kan helt tilslutte mig --Medic (Lindblad)s synspunkter. Desuden er det yderst heldigt, når der er eet sted, der kan tjene som indgang til et bestemt emne. Endelig er der ingen grund til ikke at anerkende det store arbejde, der jo ligger bag. Venlig hilsen --Rmir2 16. dec 2010, 20:38 (CET)

På linie med Medic, hvis indlæg temmelig præcist dækker min holdning. --Pugilist 16. dec 2010, 22:01 (CET)

Jeg tilslutter mig også Medics fortolkning - kunne ikke have formuleret mig ret meget bedre selv. --Jørgen 17. dec 2010, 11:26 (CET)

Medics indlæg dækker også min holdning. Da jeg er nævnt ovenfor, kan jeg oplyse, at jeg dengang måtte tælle til et ret stort tal, inden jeg kunne bestemme mig for at rette i stedet for slette disse links af den grund, som Palnatoke refererer til, men endte altså med at betragte dem som et uhyre sjældent særtilfælde, som med nød og næppe kunne passere.

Spørgsmål 2: Kort til kirken bør ikke ændre adresseoplysningerne fra kirkens hjemmeside uanset, hvor forkerte, han mener, de er. Han kan ikke være en kilde til sine egne rettelser. Desuden er vi ikke BBR eller matrikeldirektoratet, så når kirken selv oplyser en "besøgsadresse", bruger vi den, til den eventuelt bliver ændret.

Spørgsmål 3: Oprettelse af småartikler om kirker er ok, da kirker er notable. På baggrund af brugerens indsats antager jeg god tro her og går ud fra, at de oprettes med henblik på senere udvidelse og ikke på reklame. Mvh --Sir48 (Thyge) 17. dec 2010, 11:35 (CET)

På tide, at jeg som en slags hovedperson kommer med en kommentar. Jeg er af flere blevet beskyldt for udelukkende at ville promovere ”min egen hjemmeside” – det være så langt fra formålet! Jeg opfatter ikke siden som ”min egen” med børnebørnsfotos og fødseldagskagemænd, men udelukkende som en samling links, som forsøger at give så sandfærdig en gengivelse af virkeligheden omkring vores kirker som muligt. Ingen andre steder findes så præcise og verificerbare oplysninger. Omkring adresserne har jeg telefonisk og mail-kontakt til alle landets kommuners BBR- og Gis-afdelinger og får løbende meddelelser om adresseændringer. Som jeg også nævner, er siden opstået som en slags protest mod sogn.dk, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/289722:Kirke---tro--Privat-borger-slaar-Kirkeministeriet, som endnu ikke kan præstere et troværdigt kort- og adresseresultat! Hvis nogen efterlyser klare beviser på eklatante fejl, så sig til!

I foråret 2009 fik jeg en opfordring fra redaktionen på Den Store Danske Encyklopædi til at lægge grundartikler (som nogen kalder artikler næsten uden indhold, og derfor værdiløse!) ind på deres side, hvilket så blev gjort hen over sommeren. Det samme er mit hovedformål med mit (forsøg) på arbejdet på Wikipedia, idet jeg mener, som mange andre, at Wikipedia altid skal være repræsenteret, når der bliver googlet efter en dansk (folke)kirke, derfor mine ”værdiløse” artikler. Andre kan så bygge videre, da jeg ved, at mange afstår fra at skrive på Wikipedia, hvis de selv skal oprette en ny artikel. Helt anderledes, hvis der ligger en (evt. tom) artikel, som kan videreudbygges. Dette arbejde har jeg nu indstillet, så længe denne diskussion fortsætter.--Kort til kirken 17. dec 2010, 17:06 (CET)

Problemet med meget små artikler har været oppe og vende flere gange og er ikke noget specielt for denne sag. De er hurtige at oprette, giver grundliggende oplysninger og kan bruges til at bygge videre på. Imidlertid er der bare mange eksempler, hvor der slet ikke bliver bygget videre, og hvor artiklerne ikke fortæller andet end det mange måske ved i forvejen. De fleste her ville f.eks. næppe have den store glæde af en artikel, der bare sagde: "Odense er den største by på Fyn". Men for den der ikke er så stiv i dansk geografi, kan det selvfølgelig være nyttig. Man bliver imidlertid bare ikke ret meget klogere af det.

Egen hjemmeside: din rosende omtale af egen hjemmeside og kritik af en anden illustrerer med al tydelighed, hvorfor man normalt bør lade være at skrive om noget man har et tæt forhold til, og hvorfor man normalt bør lade være med at linke til egen hjemmeside. For det er så fristende nemt at se sine egne ting som vældig gode og konkurrenterne som vældig dårlige uden hensyn til disses eventuelle kvaliteter og udenforståendes meninger. Og nej, dette har egentlig heller ikke så meget med dig at gøre, men er et generelt problem vi døjer med. --Dannebrog Spy 17. dec 2010, 17:53 (CET)

Jeg ser aldeles intet odiøst i at rose egen hjemmeside og kritisere en anden, så længe min påstand bygger på rene facts og til enhver tid kan verificeres af alle. Jeg er stadig harm over, at en statslig virksomhed kan sjofle så meget med de oplysninger, som alle mener skal være troværdige --Kort til kirken 17. dec 2010, 18:32 (CET)

Tilslutningen til at projektet fortsætter er stor, og det er snart jul! Så lad dog Korttilkirken køre videre.Ramloser 18. dec 2010, 01:49 (CET)

Jeg vil henstille, at henvisningerne kan godkendes indtil videre. Skulle det ske, at den private hjemmeside senere bliver forandret i ihensigtsmæssig retning, kan vi altid til den tid fjerne henvisningerne igen. venlig hilsen --Rmir2 18. dec 2010, 10:50 (CET)

Selvfølgelig er artikler om kirker notable, og selvfølgelig må der også oprettes stubbe vedrørende kirker. - men jeg vil stadigvæk stille min tvivl omkring indholdet af de links som bliver indsat. - hvis vi ser på seneste redigerede artikel om en kirke (Fåborg Kirke), er der et link til korttilkirken.dk. som jeg har meget svært ved at se det nyttige i fordi der ingen oplysninger er om kirken, udover en masse links. Jeg skal ikke kunne afvise at der er nogle nyttige sider på korttilkirken.dk, men det retfærdiggøre ikke at der skal indsættes link fra samtlige kirker. Eksemplet med Fåborg Kirke viser meget godt at linket til korttilkirken.dk bliver indsat med "autopilot", da det officielle link først bliver indsat 2½ måned efter. Jeg efterlyser kvalitet og oplysninger i de link der bliver indsat. - de skal ikke bare indsættes fordi brugeren opretter artikler vedr. et overset emne. Hvorfor kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte sit projekt uden at indsætte link til egen side, eller er det afgørende for videre arbejde? --Pusleogpixi 20. dec 2010, 09:37 (CET)

- lige én mere. Denne artikel om Frederiks Kirke (Viborg Kommune) indeholder meget tekst... men Bruger:Kort til kirken insisterer på at hans eget link også skal vises i artiklen. - igen har jeg meget meget svært ved at se hvorfor, udover den videre henvisning til viskort.dk. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 09:48 (CET)

Blot for at imødegå bruger:Pusleogpixis indlæg: Fåborg Kirkes side på korttilkirken.dk har bruger:Pusleogpixi meget svært ved at se det nyttige i fordi der ingen oplysninger er om kirken, udover en masse links. Korrekt, siden indeholder en masse links, hvilket er hele sidens formål, og det er faktisk tilladt at trykke på disse links! som ud over Wikipedias oplysninger også har gravsteder og sognegrænserne med, og oven i hatten ser man, at kirkens (forholdsvis) nye hjemmeside er kommet med og også er blevet indsat på Wikipedia. Hvorfor har ingen andre følt anledning til at indsætte den? Også mit link på Frederiks Kirke (Viborg Kommune) falder bruger:Pusleogpixi for brystet. Udover Wikipedias oplysninger ligger her gravsteder, sognegrænsen og oplysning om kirkens status som vejkirke 2010-11, men igen, det er iflg. bruger:Pusleogpixi totalt uvedkommende oplysninger i kirkesammenhæng.--Kort til kirken 20. dec 2010, 10:37 (CET)

 Kommentar Hvis du gider at kigge på Frederiks Sogns hjemmeside, vil du opdage at der er link til gravsteds-søgningen og kort + link til nabosogne. Jeg har nu indsat oplysningen vedrørende vejkirke + reference dertil. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 23:16 (CET)

Som jeg ser det ligger den mulige nytte i det ekstra billedmateriale (for de kirkers vedkommende, jeg har kendskab til, kan jeg godt sig: glimrende billeder) af kirken, dens indre, dens udstyr, gravsteder, kort over sognet m.m., der supplerer de oplysninger, som findes på sognekirkernes egen hjemmeside (og jeg er enig i, at man med kirkehistorisk, arkitekturhistorisk, lokalhistorisk eller slægtshistorisk interesse kan have gavn heraf). Men hverken den ene eller den anden henvisning giver specielt omfattende fakta-information om kirkerne, og jeg kan i og for sig følge --Pusleogpixi så langt, at der ligger en stor opgave foran os mht at opnå samme informationsniveau som fx Trap: Danmark (5. udgave) i kirkebeskrivelserne. Hvilket jo ikke forhindrer, at vi indtil videre yder den service at henvise til dette billede- og kortmateriale for interesserede. venlig hilsen --Rmir2 20. dec 2010, 10:40 (CET)

På korttilkirken.dk ligger ingen billeder eller oplysninger vedrørende gravsteder og sognegrænser om Frederiks Kirke. Der er eksterne links der henviser videre til oplysningerne. Angående "vejkirke". Korrekt det står på din hjemmeside, men jeg savner en kilde på dine oplysninger. Man kan selvfølgelig ringe til min gamle matematiklærer som også er meninghedsrådsformand for kirken, men det hjælper ikke meget på kildematerialet, hvad Knud siger i telefonen. Hvis linket til kort, billeder eller gravsteder er så vigtige... jamen, skal de så ikke skrives ind i artiklerne i Wikipedias interesse? Vi har i forvejen en fin skabelon til gravsted.dk og lign., så det kan vel også laves til andre sider om gravsteder.

Jeg spørger igen: Kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte med at oprette stubbe UDEN at indsætte link til egen hjemmeside, eller er dette en del af projektet? På Wikipedia bliver der ofte afvist indsatte links der ikke giver noget reelt indhold, men mere er en samling af links. Hvis man giver los overfor artikler om kirker, giver man også los for alt muligt andet. Der skal ikke behandles forskelligt bare fordi vi snakker om danske kirker. --Pusleogpixi 20. dec 2010, 11:22 (CET)

Blot dette: det er STADIG tilladt at klikke på mine links, prøv på min side om Frederiks Kirke at klikke på ordet Vejkirke - og du kommer til Kirkefondet, som administrerer vejkirkeordningen.--Kort til kirken 20. dec 2010, 11:30 (CET)

Jeps, det er smart man kan klikke på dine links. - men det er ikke meningen med Wikipedia at man skal klikke på dine link eller alle mulige andres. Det er meningen at der skal indsættes oplysninger i Wikipedias artikler, med tilhørende troværdige kilder. Hvorfor kan du ikke oprette stubben uden link til din egen hjemmeside? --Pusleogpixi 20. dec 2010, 11:38 (CET)

Det er jo her vores uenighed ligger. Jeg mener, imodsætning til dig, at jeg med mit link (og også andre eksterne links) tilfører Wikipedias kirkeartikler en ellers ikke umiddelbar tilgængelig oplysningsmængde.--Kort til kirken 20. dec 2010, 11:50 (CET)

Tænkt eksempel: I morgen kan du ikke længere betale dit webhotel og hjemmesiden lukker! Hvad gør vi så?

- og så prøver jeg lige igen igen. - Kan Bruger:Kort til kirken ikke fortsætte med at oprette stubbe UDEN at indsætte link til egen hjemmeside, eller er det en del af hans projekt? Hvis korttilkirken kan indsætte ukritiske links fra egen hjemmeside på ca. 1200 artikler om kirker på Wikipedia. - så har vi åbnet en kæmpe ladeport for de 139.000 andre artikler, og så er Wikipedias troværdighed i kraftigt forfald, og POV og NPOV normerne skal laves om, eller der skal laves et særskilt afsnit til ære for brugeren og de danske kirker. Jul eller ikke jul! --Pusleogpixi 20. dec 2010, 12:07 (CET)

Jeg kan ikke se, hvad min privatøkonomi kan rage dig eller Wikipedia! Vil du have en bankgaranti? Desuden har Wikipedia værktøjer til automatisk at rette/slette uønskede/døde links, senest har Bruger:Steenth på min opfordring via bot ændret to døde links på alle sogneartiklerne.--Kort til kirken 20. dec 2010, 12:43 (CET)

Generelt enig med Pusleogpixi. En af Wikipedias grundpiller er netop neutralitet, og i den forbindelse er det en særdeles dårlig ide at fremhæve sig selv og sine på andres bekostning. For man kan netop ikke bedømme den slags neutralt men er alt for tilbøjelig til kun at se egne kvaliteter og andres fejl.

Links i det hele taget: Wikipedia er ikke en linksamling, hvor hvem som helst kan indsætte links til hvad som helst, der tilfældigvis har lidt med sagen at gøre. Links skal som udgangspunkt føre til relevante sider, der kan give yderligere informationer eller evt. fungerer som kilder. Indenfor nogle overordnede områder (og her hører specifikke kirker absolut ikke) kan det desuden være relevant at linke til linksamlinger, da antallet af relevante sider løber op i hundreder, og det derfor vil være urimeligt at fremhæve enkelte. Men er det på den anden side kun en håndfuld sider, der er værd at fremhæve, så kan man jo lige så godt linke til dem fra selve artiklen i stedet for at ulejlige læserne omkring en side, der ikke bidrager med mere i sig selv.

Kort til kirken: du er særdeles velkommen til at fortsætte med at skrive kirkeartikler og udbygge de eksisterende. Men lad være med at stirre dig blind på din egen side som noget særligt og fremhævelsesværdigt. Den slags kan uafhængige bedømme meget bedre. --Dannebrog Spy 20. dec 2010, 12:32 (CET)

Alle her er vel enige om, at for mange eksterne links i artiklerne er af det onde – og hvem skulle så vedligeholde dem? Derfor er det lidt mærkeligt at foreslå, at de brugbare links på mine sider skulle lægge ind på Wikipedias artikler – for at undgå et enkelt, samlende link. Og så tror jeg nok jeg vil sige glædelig jul til alle og ellers blande mig udenom.--Kort til kirken 20. dec 2010, 12:54 (CET)

Blot en enkelt kommentar: Bruger:Pusleogpixi har prøvet at give et eksempel på sine meninger ved på Frederiks Kirke (Viborg Kommune) at slette link til KortTilKirken.dk og i stedet indsætte brugbare links herfra i artiklen, bl.a. link til visning af sognegrænsen. Problem: sognegrænselinket har han kopieret direkte fra korttilkirken.dk uden at angive kilde! Materialet er offentligt tilgængeligt, men alle sognegrænselinks på korttilkirken.dk er opsætningsmæssigt specielt tilpasset, og kan ikke findes andre steder. Jeg har en advokats ord for, at min måde at vise sognegrænserne på er underlagt kopiloven.--Kort til kirken 22. dec 2010, 07:32 (CET)

Efter at have undersøgt sagen lidt nærmere (hvad jeg skulle have gjort grundigere fra start, indrømmer jeg nu skamfuldt) må jeg nok erkende, at jeg kommer til at ændre min tidligere holdning, trods de støtter, den har vundet herover. Min oprindelige antagelse var, at linket til korttilkirken.dk førte læseren frem til en side, der kunne præsentere uddybende information om emnet. Jeg har nu opdaget, at dette ikke er tilfældet. Mængden af information på korttilkirken.dk er begrænset - siden virker snarere som en portal, med links til andre sider der indeholder den relevante information. Jeg har vældigt svært ved at se, hvorfor læseren til eksempel skal guides via korttilkirken.dk for at finde vej til kirkehistorie.dk - hvorfor ikke bare sætte sidstnævnte link direkte ind i artiklen? Jeg har for så vidt forståelse for, at der er lagt noget arbejde i den opsætning af kort med sognegrænser, som omtales herover, og jeg er fuld af beundring for det arbejde, det må have kostet at skabe korttilkirken.dk; det er absolut ingen ringe præstation at finde frem til alle de links, der præsenteres. Det materiale, der eksklusivt tilhører korttilkirken.dk skal selvfølgelig ikke indsættes på Wikipedia, når det er ophavsretsligt beskyttet... Men resten (som f.eks. ovennævnte kirkehistorie.dk) er der vel ikke noget i vejen for at indsætte links til?

Helt kort - og sat lidt på spidsen: Hvis ikke korttilkirken.dk præsenterer nyt materiale i sig selv, men blot er en linksamling, hvorfor så linke til korttilkirken.dk - i stedet for at linke direkte til de ikke-kopilovsbeskyttede sider, der indeholder den supplerende information? --Medic (Lindblad) 21. jan 2011, 14:46 (CET)

Jeg er efterhånden også blevet i tvivl om Kort til kirkens hensigter; på den ene side vil denne bruger "forbedre" wiki ved at linke til sit eget materiale, på den anden side henviser samme bruger til sin advokat vedrørende ophavsret!! Konklusionen er måske, at denne bruger vil udnytte wiki til egne formål, men hvis nogle andre brugere "formaster" sig til at tilføje eller rette links- så kommer advokaten. Det er en helt usædvanlig alternativ - og efter min mening også uwikipediansk afærd. Ingen kan ensidigt styre et område under wikien, selv om mange gerne vil. Korttilkirken har ikke forstået, hvad wiki går ud på.Ramloser 21. jan 2011, 21:35 (CET)

Runde to

Jeg synes ikke, der kom en konklusion på ovenstående. Jeg har valgt at undersøge sagen lidt nærmere, ved at kigge på www.korttilkirken.dk's anvendelighed som kilde. Følgende lille undersøgelse fremlægges som basis for debatten:

Artikel	Forskel mellem versioner	Korttilkirken.dk's oplysninger
Hellerup Kirke (Gentofte Kommune)	denne redigering	denne side
Hørup Kirke (Als)	denne redigering	denne side
Christianskirken (Sønderborg Kommune)	denne redigering	denne side
Sankt Marie Kirke (Sønderborg)	denne redigering	denne side

Jeg valgte fire tilfældige kirker (tilfældige i den forstand at de udelukkende er valgt ud fra steder, der har (haft) betydning i mit eget liv) og har fundet at, modsat Bruger:Kort til kirkens påstande herover, er hjemmesidens brugbarhed som kilde, og/eller som linksamling til andre brugbare kilder, noget begrænset. Til eksempel linker siden fra Hellerup Kirke bl.a. til Anefund.dk, til trods for at dén side har begrænset sit område til Sønderjylland (hvorfor de følgende tre kirker blev valgt i netop dén region. Det gjorde ikke linket til Anefund.dk stort mere anvendeligt). Andre udgående links tilbyder meget begrænset eller slet ingen ny information i forhold til artiklen. Ser man bort fra dette står korttilkirken.dk stadig vældigt svagt som kilde i sin egen ret; jf. de ovenstående links (taget fra sidste version af tilhørende artikel før min redigering) er informationerne fra korttilkirken.dk yderst begrænsede.
Jeg har således meget svært ved at se en gyldig grund til at anvende korttilkirken.dk som kilde, og kan ikke nå til anden konklusion end at links til korttilkirken.dk er grænsende til ubrugelige. De kan med al fordel erstattes med links direkte til de mere informative hjemmesider, der findes derude (kirkernes egne hjemmesider har i de fleste tilfælde vist sig at være langt de mest informationsrige - se f.eks. de historiske pdf-filer, der linkes til fra Hørup Kirkes hjemmeside). Jeg ser ingen merit i at beholde links til korttilkirken.dk, herunder heller ikke at fortsætte praksis med at indsætte dem på samtlige artikler om danske kirker. Jeg vil i samme åndedrag gøre mig til fortaler for at lade denne sag danne præcedens for fremtidige massive indsættelser af links til "linksamlinger", der ikke bidrager med information, men blot linker videre til andre sider - forstået derhen at jeg mener, det skal undgås.
Jeg håber, jeg med dette arbejde kan lægge op til fornyet debat; en debat, som jeg personligt håber munder ud i konsensus om at udfase links til korttilkirken.dk, samt at fraråde brug af tilsvarende sider i fremtiden. --Medic (Lindblad) (diskussion) 14. feb 2013, 20:43 (CET)

Jeg har aldrig plæderet for andet, end at korttilkirken.dk ”kun” er en links-samling, og det har hele tiden været formålet med siden: at skabe en portal med så mange relevante links til den enkelte kirke som muligt – samlet på ét sted. Næsten alle ”mine” links kan selvfølgelig googles, men prøv at beregne tidsforbruget på øvelsen! Fortalerne for blot at lægge alle relevante links til kirkerne ind ved den enkelte kirkes Wiki-side skal også påtænke hvor langtidsholdbare sådanne links er. Hvis ikke der foretages en aktiv vedligeholdelse (som på korttilkirken.dk), vil siderne hurtigt fremstå utroværdige med døde links. Min erfaring er, at links til undersider som f.eks. de historiske sider ved de fire nævnte kirker, ret ofte skifter URL ved redigering af hjemmesider. Linket til Anefund.dk ved Hellerup Kirke er selvfølgelig uheldig, men dog ikke dødt; sletning er ved at ske sammen med indsættelse af links til Historiske Matrikel- og sognekort over hele landet, foreløbig i Nordjylland.

Herefter vil jeg betragte mig som inhabil i en evt. videre diskussion.--Kort til kirken (diskussion) 15. feb 2013, 09:42 (CET)

Jeg synes stadig de er nyttige - og selv om man vel ikke skal blande Facebook ind her, så mener jeg at have skimtet at man overvejer at indfase links dertil. Men de gange jeg har forsøgt, mødes jeg altid af et stort login-skilt, fx "Få kontakt med Wikipedia ved at oprette en profil på Facebook i dag.". Man skal dog ikke logge ind for at have glæde af KortTilKirken. -- Mvh PHansen (diskussion) 15. feb 2013, 10:27 (CET)

Uden at frembringe konkrete eksempler, er det mit generelle indtryk fra de kirkeartikler, jeg har redigeret, at den omtalte side ikke giver et væsentligt positivt bidrag til hverken artiklen eller dens samling af eksterne henvisninger. Netop fordi der sjældent står supplerende oplysninger, der ikke findes på f.eks. kirkens officielle hjemmeside eller i artiklens infoboks. Det er således min opfattelse at tanken bag Wikipedia:Eksterne henvisninger ikke er opfyldt. --|EPO| ^COM: 15. feb 2013, 10:38 (CET)

For at svare primært på Bruger:Kort til kirkens indlæg herover: Jeg finder ganske rigtigt, at www.korttilkirken.dk "kun" er en linksamling. Jeg er i tvivl om, hvor relevant eller opdateret, den er. Ud fra mine fire tilfældige artikler herover fandt jeg omtrent halvdelen af de præsenterede links ubrugelige, i den forstand at de ikke præsenterede ny eller brugbar viden; dette inklusive linket til Anefund.dk, der slet ikke beskæftiger sig med Hellerup Kirke, og som jeg har svært ved at finde oplysende i forhold til artiklernes præsenterede information i det hele taget. Formen af indsatte links på korttilkirken.dk får mig til at tro, at deres inklusion er mere automatiseret end egentlig researchet - at der ikke er lagt de kræfter i vedligeholdelsen af den udgående linksamling, som ovenstående giver indtryk af, samt at sådanne links bliver bedre og mere effektivt vedligeholdt af Wikipedias brede brugerskare end af en enkelt ildsjæl. Det er rigtigt, at det kommer til at tage tid at erstatte alle links til korttilkirken.dk med mere direkte og oplysende links, men hvad er argumentet i dét? At vi skal beholde en mindre anvendelig kilde blot fordi det er trælst at skulle lave et stykke arbejde for at få et bedre produkt? Wikipedias force er jo netop den brede brugerskare, der langsomt men sikkert forbedrer encyklopædien bid for bid, så mon ikke vi når i mål også med dette projekt en dag? I forhold til tidsaspektet har jeg også svært ved at se fordelen af korttilkirken.dk. Som det er nu skal man selv klikke ind på korttilkirken.dk som et "mellemled", og derfra selv gætte hvilket link, der muligvis indholder de oplysninger, man gerne vil finde. Kikker man på f.eks. min redigering i Hørup Kirke herover er dén proces blevet gjort mere effektiv og brugervenlig ved at udskifte korttilkirken.dk med f.eks. et link direkte til en pdf-fil om kirkens historie, der endda yderligere kan præciseres ved angivelse af sidetal osv. - en service, jeg endnu ikke kan se at korttilkirken.dk tilbyder nogen steder. Så at kalde korttilkirken en generel reference til hele artiklens indhold har jeg meget svært ved. Og så ganske kort til Bruger:PHansen: Jeg er ikke sikker på, jeg forstår din reference til Facebook i denne sammenhæng. Kan du overtales til at uddybe lidt?

Jeg lovede at holde lav profil, men der er dog grænser:

Jeg vil gerne have uddybet disse dine udtalelser:

Formen af indsatte links på korttilkirken.dk får mig til at tro, at deres inklusion er mere automatiseret end egentlig researchet – jeg er ligeglad med din tro, jeg vil hellere have uddybet din viden om dette.

- at der ikke er lagt de kræfter i vedligeholdelsen af den udgående linksamling, som ovenstående giver indtryk af – hvad bygger du det på? - igen, din tro kan ikke bruges til noget her!

- samt at sådanne links bliver bedre og mere effektivt vedligeholdt af Wikipedias brede brugerskare end af en enkelt ildsjæl. (Tak for ros – ildsjæl.) – igen, hvor har du den viden fra, når det som her drejer sig om et begrænset emnefelt?--Kort til kirken (diskussion) 15. feb 2013, 16:37 (CET)

Kort til Medic om Facebook.

Nu hører en diskussion om Facebook jo rettelig ikke hjemme her; men du brugte udtrykket udfase - så associerede jeg til indfase og mente at have set ('skimtet', for jeg kunne ikke finde det) at man var ved at blive blød over for en stor spiller, som de nævner dagen lang i radioen "Følg os på Facebook", "Vi vil blive rigtig glade for mange likes" og hvad de nu siger. Da jeg så - de gange jeg har forsøgt - bliver mødt med et stort skilt om 'opret bruger'/'login' ...

Altså udfasning af noget nyttigt og mulig indfasning af en stor spiller som det kan vise sig svært at gå op imod - og som oven i købet byder en velkommen med 'login'. Men der kan nemt være noget jeg har overset, og som sagt er det vel strengt taget ikke her det skal diskuteres; men det bliver spændende at følge. -- Mvh PHansen (diskussion) 15. feb 2013, 17:15 (CET)

Jeg har overvejet om det var bedre at flytte Korttilkirken.dk-links til Sogne-artikler - det passer det bedre. Kirke-artiklerne har mere fokus på bygningerne, hvor der er meget lidt brugbar indhold på korttilkirken.dk, mens sogne har en mere bredere emneområde. I sogneartiklerne er fx. de administrative oplysninger mere nyttige.

Eller deler det synspunkt er er farlig at lade sig være afhængig at et enkeltmandsprojekt - jeg mødt mange eksempler på den slags projekter som af en eller anden årsag død ud. --Steen Th (diskussion) 15. feb 2013, 17:38 (CET)

•  Kommentar Der bør generelt være troværdige kilder, der underbygger alle informationerne i Wikipedias artikler. Det er efter min opfattelse underordnet, om der er yderligere oplysninger på de sider, der er henvist til.

Så spørgsmålet er vel om hjemmesiden er troværdig og om den er en hjemmeside, der bruges af "kirkefolk" som opslagsværk. Som jeg har forstået det, så er hjemmesiden troværdig nok, men om det er en af de foretrukne sider for "kirkefolket" aner jeg intet om.

Vi slettede en gang artikler pga. "tæt på" men det gør vi ikke altid mere. Så selvom man bør undgå at linke til sin egen hjemmeside, så mener jeg ikke, at det skal være det væsentligste argument for at slette linkene. --MGA73 (diskussion) 17. feb 2013, 18:29 (CET)

Til oplysning ang. hjemmesiden korttilkirken.dk´s troværdighed: størrelsesorden 600 daglige besøgende, 6000 hits/day (hvis det siger nogen noget). - Den Store Danske Encyklopædi har ALLE danske kirker med – med links til korttilkirken.dk, - kirkefondet ”tapper” adresseoplysninger fra siden, (se http://www.kirkefondet.dk/index.php?id=430 ), og nationalmuseets storværk Danmarks Kirker har links til to troværdige kilder: sogn.dk og korttilkirken.dk. – se f.eks. nederst til højre her http://danmarkskirker.natmus.dk/holbaek/vor-frue-kirke/ - og på det sidste har Statens Arkiver (arkivalieronline.dk) meldt sig på banen med muligt link på deres nye side senere på året, idet korttilkirken.dk anses for væsentlig, som det siges.--Kort til kirken (diskussion) 17. feb 2013, 20:03 (CET)

Som jeg husker det var konklusionen at kort til kirkens linkshenvisninger ikke måtte være eneste kilde, men at de kunne være et udmærket supplement til de øvrige henvisninger. Før det blev besluttet havde Kort til kirken dog fjernet en del linkhenvisninger på eksisterende artikler, henvisninger som stadig mangler i en hel del artikler. Altså fint som supplement, men ikke som eneste henvisning. Dels for at undgå for stor afhængighed af en person og dels for at sikre størst mulig neutralitet. --Patchfinder (diskussion) 18. feb 2013, 23:26 (CET)

Til Patchfinder: Jeg mindes ikke at have "fjernet en del linkhenvisninger på eksisterende artikler...." - kan du give et par eksempler?--Kort til kirken (diskussion) 19. feb 2013, 06:25 (CET)

Jeg tilslutter mig Medics vurdering oven for. Målet må være:

1. at hver kirke får en dækkende fremstilling her på wikipedia (vi burde have en vejledende norm for indholdet i artiklerne).
2. at der henvises direkte til autoritære links, fx Nationalmuseets kirkebeskrivelser samt de enkelte kirkers egne hjemmesider.
3. at der suppleres med litteraturlister mm, hvor interesserede kan søge uddybende oplysninger.

I takt med, at disse tre forudsætninger opfyldes, kan henvisningen til private hjemmesider afvikles. Indtil da kan vi beholde dem. hilsen --Rmir2 (diskussion) 19. feb 2013, 11:23 (CET)

Til Kort til kirken: Nu er det jo mere end to år siden og du var helt ny på Wikipedia dengang. Alle skal jo lige lære hvordan det fungerer, så jeg vil ikke bruge en masse tid på at grave materiale op, da du er lydhør. Et enkelt eksempel, mest som bevis er Øster Hassing Kirke. --Patchfinder (diskussion) 19. feb 2013, 22:45 (CET)

Så er jeg med. Det kalder jeg nu ikke fjernelse af links, men ændringer. - og disse ændringer af pastoratnavne i forbindelse med kirkedistriktsomlægningen var bestemt fra øverste sted (KM), som endda sagde, at "pastoratnavnet skal indeholde det nye sognenavn, med hovedsognet nævnt først." - og den tog jeg for gode varer og ændrede, bl.a. i Øster Hassing Pastorat. Da ændringerne ikke skete alle steder, rettede jeg henvendelse til Aalborg Stift i efteråret 2012 med spørgsmålet, og her var svaret, at navnespørgsmålet havde man i stedet lagt ud til de enkelte menighedsråd. Derfor stillede jeg Palnatoke dette spørgsmål 5/1 2013:

Hej Palnatoke. Da man i 2010 omlagde kirkedistrikterne, enten til selvstændige sogne eller lod dem opsluge af hovedsognet, var udmeldingen fra øverste sted, at patoratsnavnet skulle indeholde navnet på det nye sogn, som f.eks. i Brørup-Lindknud-Hovborg Pastorat. Det viser sig nu, at det ikke er tilfældet en lang række steder, da det åbenbart er op til de enkelte menighedsråd at beslutte en navneændring, se denne mail:

Bispeembedet har modtaget Deres henvendelse. I anledning af det rejste spørgsmål kan vi anføre, at et pastorat – i eksemplet Skagen Pastorat – ikke automatisk bliver navneændret ved den gennemførte ændring af kirkedistrikt til sogn. Det gælder således, at Skagen pastorat fortsat hedder Skagen Pastorat, selv om Hulsig nu er blevet et sogn. En navneændring til Skagen-Hulsig Pastorat vil kræve en ansøgning fra sognene om navneændring, og dette er ikke sket. Tilsvarende kan vi anføre generelt, at ændringen af kirkedistrikter til sogne ikke automatisk medfører nogen ændring af de oprindelige pastoratsnavne andre steder.

Lader vi området ligge, eller retter vi ind efter Kirkeministeriets sogn.dk og provsti.dk?

men det har jeg endnu ikke fået svar på, så den ligger lidt og svæver.--Kort til kirken (diskussion) 20. feb 2013, 07:14 (CET)

Jeg vil mene, vi i denne debat bør holde os til ét emne, i det mindste indtil der er kommet afklaring herpå; denne debat omhandler hvorvidt links til korttilkirken.dk er at foretrække frem for andre links, herunder især kirkernes egne hjemmesider. Jeg afviser ikke at debatten om navngivning af sogne og pastorater kan være væsentlig, jeg henstiller blot til at den føres i en separat debat, for ikke blande for mange ting sammen. I forhold til anvendeligheden af korttilkirken.dk skal jeg prøve at fatte mig så præcist som muligt:
Jeg har lidt svært ved at se, at det er relevant hvor besøgt korttilkirken.dk er. Dét er ikke fokus for debatten her. Jeg har på intet tidspunkt haft til hensigt at angribe sidens eksistensberettigelse (jeg mener fortsat, at det er et imponerende stykke arbejde, og har stor respekt for den ildsjæl, der driver siden), blot anfægter jeg at korttilkirken.dk er en bedre kilde end de sider, både siden selv og vore eksisterende artikler om kirker henviser til. Jeg kan ikke se, at der i debatten herover er kommet argumenter for hvorfor netop korttilkirken.dk skal foretrækkes som kilde, eller endda erstatte mere direkte links til oplysende sider. Argumentet om at siden er tidsbesparende mener jeg er forkert. Det er korrekt, at hvis man søger oplysninger om Øvre Bøvelse Kirke i en søgemaskine, så kan det være en fordel at finde en side som korttilkirken.dk, hvor relevante links er samlet ét sted. Men for en læser af Wikipedias artikel om Øvre Bøvelse Kirke kan jeg ikke se andet end at korttilkirken.dk er et tidskrævende og unødvendigt mellemled, når de relevante links lige så godt kan præsenteres direkte i artiklen uden at tvinge læseren til flere klik for at nå frem til sine oplysninger. Når der oven i købet er den ekstra fordel ved at undvære korttilkirken.dk, at læseren kan sendes mere direkte til mere præcise oplysninger (se argumentationen ovenfor) bliver det til en direkte ulempe for læseren af Wikipedias artikel at der linkes til korttilkirken.dk.
At korttilkirken.dk mange steder står som en generel kilde til hele artiklen mener jeg er decideret forkert. Kigger man på de fire kirker, jeg har fundet ovenfor, tilbyder korttilkirken.dk et meget begrænset udvalg af informationer om kirkerne. Størstedelen af informationerne hentes i de links, siden peger videre til. Derfor spørger jeg også i denne forbindelse: hvorfor linke til korttilkirken.dk, når der kan spares tid og antal museklik, samt angives mere præcise informationer, ved at omgå det unødvendige mellemled og henvise direkte til de egentlig informative sider?
Der argumenteres herover for, at flere hjemmesider anvender korttilkirken.dk som reference til yderligere oplysninger. Det er korrekt - men desværre besvarer det heller ikke mit spørgsmål om, hvorfor læseren af Wikipedias artikler skal ledes videre til en side, hvorfra man selv skal klikke sig videre til oplysninger, når Wikipedia har et meget velfungerende referencesystem, der muliggør en høj præcision og detaljeringsgrad af kildemateriale, der overflødiggør dette mellemled?
Alt i alt er referencer til korttilkirken.dk, uanset hvordan jeg kigger på det, et forstyrrende, tidskrævende og unødvendigt mellemled for Wikipedias læsere, når der søges uddybende oplysninger fra Wikipedias kirkeartikler. Jeg mangler en klar argumentation - stadig med udgangspunkt i Wikipedias læsere og artikler - for hvorfor korttilkirken.dk er at foretrække som mellemled, frem for helt enkelt at linke direkte til de relevante hjemmesider og oplysninger. Jeg tilslutter mig andres betragtninger om det uheldige i at linke til egen hjemmeside samt risikoen ved at støtte sig tungt op ad et enkeltmandsprojekt (trods det nuværende store arbejde, der bliver lagt i siden), men vælger ikke at beskæftige mig med dén del af debatten i dette indlæg, da jeg tænker der er rigeligt at forholde sig til i det ovenstående. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 20. feb 2013, 09:46 (CET)

Alene ud fra vedligeholdelsesmæssige aspekter er det en fordel at gå lige til hestens mund. Der er nok større chance for at kirkernes/sognenes egne sider bliver vedligeholdt. Hvis nu håndklædet kastes og korttilkirken nedlægges, skal meget laves om alligevel. I mine øjne er det et mellemled med ringere leverancesikkerhed. Korttilkirken.dk er en fin samleside med mange nyttige links, men vi kunne jo sagtens selv føre de links i infoboksen (hvilket vi i mange tilfælde også gør). --Jørgen (diskussion) 20. feb 2013, 10:02 (CET)

Til Kort til kirken: Nej, det er to forskellige ting, da linkhenvisningerne primært fungerede som kilder til artiklernes tekst. Når man angiver kilder skal de helst være så tæt på moderkilden som overhovedet muligt, da der for hver gang en tekst skrives om opstår en risiko for fejl og upræcise formuleringer. --Patchfinder (diskussion) 20. feb 2013, 20:04 (CET)

Til Patchfinder. Ok, fjernelse af linket til Øster Hassing Kirkes hjemmeside havde jeg glemt, men det skaber yderligere et spørgsmål om politikken på Wikipedia: SKAL webstedet absolut nævnes i eksterne kilder, når det fremgår af infoboksen, som det bliver i utallige kirkeartikler - dobbelthenvisning?? Hvis dit link skulle være en kildehenvisning, skulle det vel være dyb-linket til http://www.ohassingsogn.dk/kirker-og-kirkegaarde/oester-hassing-kirke/ ellers skal man til selv at klikke sig frem til kirkens historie på din henvisnig til hjemmesidens forside--Kort til kirken (diskussion) 20. feb 2013, 21:55 (CET)

Til Kort til kirken: Svar på spørgsmål. Såfremt webstedet er benyttet som kilde, ja så skal det skrives under eksterne kilder, infoboksen kan kun betragtes som et supplement. Når jeg i det konkrete eksempel ikke har benyttet dybe links er det fordi hele webstedet (incl. undersider) er kilde til hele artiklen. Som hovedregel er det mest optimalt at benytte præcise kildehenvisninger ved brug af Reflist, så de fremkommer som en fodnote i artiklen. Denne proces er dog mere tidskrævende, hvorfor den nogle gange springes over også selvom resultatet ville være bedre.

Det afgørende er kildernes pålidelighed og verificerbarhed, som dog ofte kan være svær at vurdere, derfor er krydsreferencer også meget vigtige. På Engelsk Wikipedia er de endda et ufravigeligt krav, og artikler der ikke indeholder krydsreferencer slettes konsekvent. Så store krav stiller vi ikke på Dansk Wikipedia, men hvis ikke krydsreferencer benyttes, er der altså store krav til kildernes pålidelighed og verificerbarhed. --Patchfinder (diskussion) 20. feb 2013, 22:43 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hjælp til skabelon Opdater efter - og muligvis anvendt skabelonkæde

Kan nogen hjælpe med at få skabelonen {{Opdater efter}} til at virke. Meningen er at skabelonen efter en valgt skæringsdato skal indsætte artiklen i Kategori:Wikipedia artikler som behøver opdatering. Så kan vi finde de artikler som har forældet fremtidige påstande. --Glenn 1. jan 2011, 14:25 (CET)

Muligvis skal disse også ændres?:

• Skabelon:Navnerumsafhængig
• Skabelon:Cat handler
• Skabelon:Fix

--Glenn 1. jan 2011, 14:31 (CET)

Jeg har afprøvet mekanismen her:

Denne side er kun til test i artikelnavnerummet af skabelonen Opdater efter

En rettelse fra cat= til cat-date i {{Opdater efter}} som i {{Bør uddybes}} og hjælpeskabelonen {{Fremtidigt info}} har i det mindste nu lagt noget i Kategori:Wikipedia artikler som behøver opdatering

Du kan nu oplede tilfælde hvor det ikke virker.

-- Mvh PHansen 2. jan 2011, 17:46 (CET)

Mange tak PHansen. --Glenn 3. jan 2011, 19:41 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wiki X - nu med ny dato

Den 12. februar holder vi en fødselsdagstemadag/fest for Wikipedia. Det bliver i Forsamlingshuset 5e, Slagtehusgade 5e i København, og man tilmelder sig via Amiando. Man kan benytte promo-koden WIKIPEDIA10, hvis man vil have billetten til 200 kroner i stedet for de 250, der er normalprisen. --Palnatoke 2. jan 2011, 22:40 (CET)

Det er ikke for at underkende arbejdet med at få Wiki X stablet på benene, men er jeg den eneste, der ser at et problem med i at lægge fejringen på en ganske almindelig hverdag, hvor folk typisk arbejder? --Inc 5. jan 2011, 17:24 (CET)

12. februar skulle gerne være en lørdag... --Palnatoke 5. jan 2011, 20:05 (CET)

Jeg har læst det her opslag op til flere gange, og alle gange har jeg set forkert. Beklager, falsk alarm :P --Inc 5. jan 2011, 21:50 (CET)

Hvordan kommer festen til at foregå, nogen form for dress-code? Bliver der bar (fri bar måske?) eller skal jeg medbringe håndvarme bajer? for 200kr. forventer jeg et brag af en fest!! (Skrev 93.166.146.98 (diskussion • bidrag) 3. feb 2011, 23:00. Husk at signere dine indlæg.)

Overskriften siger "Nu med ny dato", men i toppen står der "Wiki X-fejringen er desværre aflyst på grund af for få deltagere.", mens der intet er nævnt her. Bliver det til noget, og i så fald, hvad er aldersgrænsen på sådan et gentlemans traktement? - Klokken 01:32 - 07. feb. 2011 (Skrev 188.180.14.153 (diskussion • bidrag) 7. feb 2011, 01:32 (CET). Husk at signere dine indlæg.)

Desværre bliver det ikke til noget, men jeg vender tilbage med et overblik over Wikimedia Danmarks aktiviteter i 2011-12 senere på ugen. --Palnatoke 7. feb 2011, 18:03 (CET) Det er så i morgen og intet nyt status, jeg er dybt skuffet over den danske deltagelse i sådant arrangement.

Det ville nok være en god idé, hvis man fremover lavede et program, før man forventede, at folk købte billetter til flere hundrede kroner. Når man på Amiando klikker på "Blok 1", "Blok 2", "Blok 3", "Blok 4" og "Blok 5" kan man se, at der ikke er forberedt noget som helst – altså lige bortset fra priser, dato og lokalitet. --Krogh98 9. mar 2011, 05:15 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Lecture in Aarhus University

Hello, my name is Yoni Toker, I work in the faculty of physics in Aarhus University, and I am also an active user in the Hebrew Wikipedia. On the 14/1/11 at 11:00 I am going to give a talk in the physics auditorium (building 1520 3rd floor), in celebration of ten years to Wikipedia. The talk will consist of stories about the Wikipedia community (mainly my experiences from the Hebrew Wikipedia), aiming to give an impression of how Wikipedia is written.

Of course the talk is open for everyone. If members of the your community intend to come, I would be gratefull if you let me know, so that if there are questions about the Danish Wikipedia - I can refer them to you.

Tak skal du have! טוקיוני 4. jan 2011, 14:11 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Taxobox

Hej, hvem er god at spørge vedr. taxobox(e) - mere præcist vedr. koden i taxobox2-skabelonen? --Honymand 8. jan 2011, 00:32 (CET)

Prøv Bruger:Sir48 -- Mvh PHansen 8. jan 2011, 07:35 (CET)

Det er svært at vide, før der er et spørgsmål eller ønske :-). Jeg kan dog fortælle, at {{taxobox2}} ikke vedligeholdes, da den er under udfasning efter at være erstattet af {{taksoboks}}. Mvh --Sir48 (Thyge) 8. jan 2011, 20:24 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kulturkanonen

Hei! Jeg lurte på om dere kunne hjelpe med ang. en person som hører til i artikkelen om Kulturkanonen. Det gjelder under populærmusikk; sangen «Danse i måneskin» som er skrevet av Frans Bak og Per Nielsen (ikke Niller Skovgård) (iflg.Kulturministeriets side). Vet noen hvem Per Nielsen er? På siden med flertydige navn Per Nielsen står det: Per Nielsen (musiker) - musiker, komponist og børne-tv-medarbejder

Er dette den Per Nielsen som har skrevet teksten til «Danse i måneskin»? (Beklager at jeg skriver på norsk). Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim 8. jan 2011, 20:24 (CET)

Ja, det er jeg ret sikker på det er. (At en "Nielsen" bliver kaldt Niller, er ikke mærkeligt, men hvor Skovgård kommer fra, kan jeg ikke sige). Men lidt internet-søgning frembringer følgende:

1. Danse i måneskin blev genudgivet af gruppen Souvenirs. På en side om den udgivelse står forfatteren anført som per jr. nielsen
2. Trine Dyrholm udgav i 1989 Ned fra Ladvognen, hvor det på Gaffa anføres, at "Teksterne er skrevet af den tidligere Bus-Stop sanger og nuværende Børneradio-vært Per Nielsen Jr." Det må være samme tekstforfatter, som tidligere skrev Danse i måneskin.
3. Per Nielsen jr.'s senere karriere fremgår af ekkofilms side, hvor han er blevet børnefilmkonsulent. Citat: "En af dem var Per Nielsen jr., der med en broget fortid som børneradiojournalist og jazzrock-musiker nu var blevet børnefilmkonsulent." Det ser ud til, at han i 2002 blev filmkonsulent i Sverige, se cinemazone.dk:Svenskere udpeger dansker som filmkonsulent.

Mvh --Sir48 (Thyge) 8. jan 2011, 21:46 (CET)

Tusen takk for hjelpen! Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim 8. jan 2011, 22:10 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Plagiat

Jeg er faldet over denne side hos Naturstyrelsen: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Fjordlandet/Hald/Haldlade/hede.htm

Den er ret magen til den danske wikiartikel Hede og bruger endda samme fotografi, men uden nogen for for henvisning. Er der nogen der ved om wikipedia har fået lov til at kopiere deres tekst eller om Naturstyrelsen har snuppet den uden at angive licens og wikipedia som kilde? --Anton Rasmussen 9. jan 2011, 19:20 (CET)

Der står på Wikipedia:Kilder/Tilladelser, at vi ikke har tilladelse til at kopiere fra www.skovognatur.dk, men ikke noget om www.naturstyrelsen.dk.
- Sarrus (d • b) d. 9. jan 2011, 19:39 (CET)

Billedet har jeg taget, så i det tilfælde er plankningen den anden vej, det kunne måske også være tilfældet med teksten ? - Nico 9. jan 2011, 19:42 (CET)

Det fremgår faktisk af billedets ALT-tekst, at billedet er taget fra Wikipedia. --Henrik (heb) 9. jan 2011, 20:07 (CET)

Der er ingen tvivl om at Wikipeida artiklen er original. første version er på fredag 6 år gammel og er mærket skitse og oprettet af Bruger:Sten som skriver meget inden for emnet. Skitsen er ret lig det indhold der står i dag. En mail til Naturstyrelsen om korrekt kreditering og licensering vil være første skridt.--Jan Friberg 9. jan 2011, 23:24 (CET)

Jeg har sendt en mail til Naturstyrelsen. Det er i OTRS som 2011011010004258. --Henrik (heb) 10. jan 2011, 08:59 (CET)

Jeg er fristet til at vende problemstillingen om: hvis Naturstyrelsen har kopieret Wikipedia, burde vi jo tage æren for det og påpege, at selv offentlige myndigheder bruger os. Lidt reklame for os. hilsen --Rmir2 10. jan 2011, 09:56 (CET)

Det lyder fint, men hvordan har du tænkt dig det? --Inc 10. jan 2011, 12:38 (CET)

Tja, vi har jo et jubilæum. Måske en god lejlighed lige at nævne det...--Rmir2 10. jan 2011, 14:32 (CET)

Jeg konstaterer, at Henriks venlige brev til Naturstyrelsen ikke har ført til et svar i 8 dage. Måske skyldes det, at adressen lfr@nst.dk ikke er aktuel. Jeg foreslår at sende brevet igen til hovedadressen nst@nst.dk. Nillerdk 18. jan 2011, 20:41 (CET)

Det er korrekt. lfr@nst.dk meldte fejl, hvorfor den blev videresendt til nst@nst.dk og postmaster@nst.dk (sidstnævnte medførte også fejl). Jeg har smidt den i OTRS 2011011910004894. --Henrik (heb) 19. jan 2011, 10:34 (CET)

Jeg har linket de to tickets. Ved du, at du kan sende mails direkte fra OTRS ("Email-Ticket")? Nillerdk 19. jan 2011, 11:28 (CET)

Tak - det smuttede lige i farten :(. Ja men jeg har ikke lige sat mig ind i hvad politik og retningslinjer for den slags er. Hvis man sender fra den, kan det jo efterlade indtryk af at det er Wikimedia der er afsender. --Henrik (heb) 19. jan 2011, 11:58 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Politiken søger: Kontakt til skribenter på artiken om H.C. Andersen i Wikipedia

Kære wikipedianere,

Jeg er journalist og arbejder på en artikel om Wikipedia til dagbladet Politiken. Den skal bringes op til encyklopædiens tiårs jubilæum på lørdag. I artiklen vil vi gerne fortælle om tilblivelsen af en artikel på Wikipedia. Om oprettelsen. Om tilføjelser. Om redigering. For på den måde at give læserne en fornemmelse af, hvordan encyklopædien bliver til.

Jeg skriver om artiklen om H.C. Andersen eller artiklen Danmarkshistorien 1536-1660. Hvis du er medforfatter til en af disse, vil jeg gerne høre lidt om processen.

Jeg håber, du har tid og lyst til at være med. Jeg kan kontaktes på tlf.: 61709178 eller mail: info@ottolerche.com i løbet af dagen i dag (deadline i nat).

På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,

Otto Lerche --Ottolerche 13. jan 2011, 10:33 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bøger som kilde

Har søgt information om bøger som kilde med syntes ikke jeg har fundet noget svar. Må man skrive en artikel ud fra en fagbog, så længe teksten ikke kopieres, men det er fakta jeg søger?(Skrev T-Stone (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Selvfølgelig. Hvis du angiver titel, forfatter og ISBN, så er det en fuldt valid kilde, som andre kan følge op på. Mvh Knud Winckelmann 14. jan 2011, 21:47 (CET)

Kære Knud: "Valid" lyder som en sygdom. Brug dog "brugbar" eller "anvendelig". --Rmir2 14. jan 2011, 22:27 (CET)

Beklager, det er hvad der sker, når ens arbejdssprog ikke er dansk. Knud Winckelmann 14. jan 2011, 22:38 (CET)

Nu er det de invalide der er syge. Valid betyder at informationen er gyldig eller korrekt. Det ligger der ikke i brugbar og anvendelig. Nu står der at der kræves ISBN men hvis bogen er så gammel at den ikke har et sådan, skal man selvfølgelig bare oplyse årstal, udgave og sprog(hvis værket er oversat).--Jan Friberg 16. jan 2011, 00:06 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hjælp til nye skribenter

Jeg har i de seneste måneder funderet lidt over, at flere nye brugere har svært ved at finde sig til rette på da.wiki. Jeg har netop gennemlæst Guiden, der, i mine øjne, kommer med et ret godt bud på en let tilgængelig og ganske pædagogisk gennemgang af rigtig mange af de nødvendige, indledende trin. Jeg har personligt svært ved at se, at dén guide kan gøres meget bedre - ud over at alle illustrationer stammer fra en tidligere udgave af softwaren, som med fordel kunne opdateres (forhåbentlig af nogen, der er bedre hjemme i billedbehandling end undertegnede - hint, hint). Derfor kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om guiden bliver fundet, og dermed brugt, af vore nye brugere?

{{Velkommen}}-skabelonerne henviser til hjælpesiden for nybegyndere, der igen henviser til guiden; er dette i virkeligheden et klik for meget? Kunne det være en fordel at promovere guiden mere direkte i velkomst-skabelonen? En alternativ problematik kunne være, at hjælpesiden for nybegyndere fremstår noget rodet og uoverskuelig, mens guiden modsat er meget stilrent og tilgængeligt sat op - kunne en udbedring af dette være med til at fremme nye brugeres entusiasme for at lære om mekanikken bag Wikipedia?

Jeg har umiddelbart ingen patentløsninger på dette - ej heller statistik til at anskueliggøre problemets egentlige omfang - men tillader mig blot at åbne spørgsmålet til almindelig debat: Kan det tænkes, at det ikke altid er de nye brugere, der er dumme, men os, der ikke er dygtige nok til at oplære dem / præsentere den nødvendige information for dem? --Medic (Lindblad) 15. jan 2011, 09:45 (CET)

Det med kun at have én side for nybegyndere kunne godt være en idé. Hjælp:Guide bliver nemlig besøg af mistænkeligt færre end Hjælp:Velkommen nybegyndere. I går var forskellen helt oppe på 628 hits. --Inc 15. jan 2011, 10:58 (CET)

Hele bunken af hjælpesider, Wikipedia-sider til arbejdsbrug, politikker og normer kunne i høj grad trænge til en gennemgang. Flere bærer præg af ikke at have fået opdateringer af betydning i flere år, og en del er decideret mangelfulde. Omvendt er der så ting, der nok er blevet spredt lige lovlig meget ud. Som starthjælp har vi pt. både Hjælp:Guide, Hjælp:Velkommen nybegynder og Hjælp:Forside. Og vil man vide noget om billeder er hele fem forskellige sider aktuelle. Og man kan fortsætte med portalerne, hvor man kan spørge hvor meget de egentlig bliver brugt, og om ikke nogle af dem måske hellere burde sløjfes. Eller man skulle måske modsat have nogle, hvor der er en realistisk chance for, at de bliver både brugt og opdateret.

Men jo, det vil tage sin tid at komme igennem. Måske en opgave for en task force-gruppe eller et projekt (men det koncept bør nok også tages op til overvejning og tilpasning). På lidt kortere sigt kunne man dog hjælpe lidt ved at tilføje Hjælp:Guide og Wikipedia:Politikker og normer til menuen til venstre og derved gøre dem mere synlige. Guiden fordi den er god og nyttig. De andre for at gøre opmærksom på at vi har dem, så folk ikke uforvarende kommer i konflikt med dem senere. --Dannebrog Spy 16. jan 2011, 16:46 (CET)

Jeg er meget enig i, at hele bunken ville have godt af at blive læst igennem og opdateret; denne specifikke debat har jeg rejst, fordi jeg har en fornemmelse af, at vi har et specifikt problem i forhold til førstegangs-skribenter, der skal have let tilgængelig viden om de første skridt. Jeg tror, dette bliver en meget lang og kompliceret debat, hvis vi tager resten med ind under denne hat også - men jeg vil bestemt hilse en sådan debat velkommen under en anden, selvstændig overskrift :-) --Medic (Lindblad) 16. jan 2011, 16:50 (CET)

Okay, jeg har bare et indtryk af at en betydelig del af nybegynderspørgsmålene går på konkrete ting. Det kunne jo tyde på at der er nogle sider der er mangelfulde eller at nogle af informationerne ikke er tilstrækkeligt tydelige. Men jo, en sådan større gennemgang bør nok tages særskilt, ikke mindst fordi en del af det også kan få betydning for andre end lige nybegyndere.

Men for at komme tilbage til startpunktet, så bør Hjælp:Velkommen nybegynder i hvert fald have en overhaling, så folk kan blive ledt på rette vej og få de vigtigste informationer. Og under alle omstændigheder bør det også overvejes hvilke sider, der skal linkes til både derfra, fra forsiden og fra menuen. Steder som Hjælp:OSS, Hjælp:Øvrige spørgsmål og Hjælp:Nybegynderforum er f.eks. ikke specielt overrendte trods deres nytte. I modsætning til Hjælp:Forside og Wikipedia:Forside der fremgår af menuen og derfor er nærliggende at gribe til først. Begge sider præges imidlertid af mange links uden nærmere forklaring, og man kan nemt komme til at rode rundt for at finde det, man aktuelt har brug for. Så også disse sider bør nok ses efter til at starte med. --Dannebrog Spy 21. jan 2011, 22:34 (CET)

Jeg tror det grundlæggende problem for nye skribenter er at wiki-koderne skræmmer. En form for simpel WYSIWYG-editor ville hjælpe meget; så kunne man vælge at skifte over til koder. --Martin Manscher 24. jan 2011, 12:25 (CET)

@Manscher - og andre: Har du kigget på Hjælp:Guide? I mine øjne giver den faktisk et udmærket bud på en lettilgængelig intro til Wikipedia. Jeg er for så vidt ikke uenig i, at WYSIWYG ville hjælpe nogen - jeg høre nok selv til blandt dem, der ville være irriteret over at skulle skifte. WYSIWYG vil kræve store, grundlæggende ændringer... det, jeg advokerer for, er en løsning på kortere sigt, med enklere midler, som for eksempel at vælge de(n) bedste hjælpeside(r) ud, og både optimere dem og præsentere dem på mest hensigtsmæssige måde. --Medic (Lindblad) 24. jan 2011, 12:56 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Vær med til at vælge Ugens artikel!

Jeg vil gerne opfordre til større interesse for at være med til at vælge Ugens artikel. Der har gennem de seneste måneder været færre og færre, der har deltaget i at foreslå artikler samt stemme på forslagene. I skrivende stund er der foreslået 2 (to) artikler (og kun fordi jeg efter valget i søndags foreslog en ekstra artikel), der hver har 1 (én) stemme. De seneste fire ugers artikler er blevet valgt med henh. 4, 3, 4 og 3 stemmer.

Bliver det ved på denne måde, risikerer vi, at der enten ikke kommer nogen artikler på forsiden, eller at der vises artikler af diskutabel karakter, fordi det er så let at få artikler valgt. Derfor, kom med ind i kampen på nomineringssiden - husk, at alle med login kan deltage. Mvh. Arne (Amjaabc) 18. jan 2011, 19:48 (CET)

PS. Se også dette lignende indlæg fra i efteråret. --Arne (Amjaabc) 18. jan 2011, 19:54 (CET)

Dejligt at se, at sådan et indlæg på landsbybrønden faktisk har en effekt. Jeg håber, at effekten også er længerevarende;-) --Arne (Amjaabc) 19. jan 2011, 10:59 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimania 2011 - scholarships

Wikimania 2011 finder sted i Haifa, Israel, i perioden 4.-7. august 2011. Wikimedia Foundation har et antal scholarships til dækning af udgifterne ved deltagelse, som kan søges. Ansøgningsfristen udløber 31. januar 2011 kl. 23:59:59 UTC.

Der kan læses om betingelser og ansøgning ved at følge dette link. --Sir48 (Thyge) 23. jan 2011, 12:25 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Simplificering af Skabelon:Slet

Som en del af min gennemgang af Kategori:Sletningsforslag, underlæggende kategorier og hvad der putter der ting heri, har kastet mig over slette-skabelonerne. Jeg har taget udgangspunkt i hvad der aktuelt har puttet ting i Kategori:Sletningsforslag (med denne side som hjælp) og kørt dette igennem, hvilket har medført ændringer af nogle af skabelonerne ({{Reklame}}, {{Uencyklopædisk}}, {{Tætpå}} og {{Snævert emne}}, således at disse kan gradueres mellem omskrivning og sletning. Efterfølgende røg jeg ind i {{Notabilitet}}, hvor jeg indstillede alle artiklerne til sletning på WP:SDBS og efterfølgende bad mennesker der indsatte {{Notabilitet}} om at følge den "brugervejledning" der allerede stod på skabelon-beskrivelsen. Dette medførte utilfredse mennesker og {{Notabilitet}} fik derfor samme behandling som førnævnte skabeloner. Nu er jeg gået i gang med resten af slette-skabelonerne, hvor jeg er stødt på {{Slet}}. Denne skabelon fik i juli 2007 en større overhaling, således at den også kan bruges til det samme som {{Reklame}}, {{Tætpå}} m.fl.. Men den er ved samme lejlighed blevet en anelse mere kompleks og kræver flere parametre, hvilket så vidt jeg kan se aldrig bliver brugt. Jeg foreslår derfor vi simplificerer den igen. --Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 23. jan 2011, 13:50 (CET)

Ja - keep it simple hvor vi kan. Nico 23. jan 2011, 13:55 (CET)

Måske kan jeg henvise til den Nederlandske wikipedia, hvor der hver dag er et side med slette forslag fra denne dag, som efter to uger vil gennemgået af en moderator, som beslutter om sletningen fortages eller at artikelen beholdes. Se Denne link.

Hver artikel skal forsynes med et skabelon, for eksempel {{IE}} eller {{SF}} (IE = Ikke Encyclopedisk) og (SF = Skal forbedres). Det kraver kun to handlinger:

1. Tilføj en af de to skabeloner på den artikel man vil nominere
2. Tilføj på sletningsliste: *[[artikelnavn] - IE / SF - grunden hvorfor du mener at man skal slette den.

Je synes at det er det mest enkelte måde.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 20. feb 2011, 03:31 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Navngivning

Hvad er reglerne for navngivning af virksomheder der hedder det samme som stifteren/grundlæggeren? --M 23. jan 2011, 12:00 (CET)

Det kommer an på om grundlæggeren eller virksomheden eller begge er encyklopædisk relevante. Hvem/hvilken drejer det sig om? Nillerdk 23. jan 2011, 19:23 (CET)

[redigeringskonflikt] 

Jeg ved ikke om WP:N eller dens diskussionsside har eller har haft noget om det, men det er vel en slags flertydighedssituation - og så kommer det konkret an på om der er en betydning, som opleves som den primære. --Palnatoke 23. jan 2011, 19:30 (CET)

F.eks. Anthon Berg. Tænkte på om det skal være på samme måde som Arnold Busck, hvor det se ud til at være løst. --M 23. jan 2011, 19:50 (CET)

Jeg har konsekvent brugt "X (virksomhed)" ved den slags flertydighed. Se fx Georg Jensen (virksomhed), Carl M. Cohr (virksomhed) og Otto Mønsted (virksomhed). --KLN 24. jan 2011, 23:41 (CET)

Godt og klogt spørgsmål. Brug gerne navnets primære (dvs. den encyklopædiske væsentligste) betydning som til af afgøre, hvilken artikel, der skal være den primære artikel. Og sæt så en flertydighedshenvisning, (harflertydig i dobbelte tuborgklammer) ind øverst i artiklen. God fornøjelse! Peter Mulvany 31. jan 2011, 12:48 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

En norsk danmarksvenn

«Det er dejligt at være norsk - i Danmark» Sådan går reklamene for Danmarksferie i norske medier. Dere vil kanskje vite at vår felles Bruger:Anne-Sophie Ofrim, som er admin på norsk (bokmåls) wikipedia som no:Bruker:Anne-Sophie Ofrim er en sann Danmarksvenn, og nylig har fullført sin åttende artikkel om danske forhold til kvalitetsstjerne: 2 Utmerkede artikler, 3 Anbefalte artikler og 3 Gode Lister; den nyeste var Kulturkanonen.

På norsk wikipedia har vi forlengst gitt henne en Dansk Barnstar of Merit, og nå spøker vi om at hun fortjener en Dannebrog

Måske skulle også dere danske gi henne en positiv oppmerksomhet for alt dette? Mvh --Morten Haugen 23. jan 2011, 23:19 (CET)

Bestemt - det kan tilføjes at Aanne-Sophie Ofrim også har uploadet en stor portion af de kirkebilleder vi har fået stillet til rådighed fra Nordens Kirker.dk til commons; se: Commons:User:Anne-Sophie Ofrim/gallery nordenskirker :-) - Nico 23. jan 2011, 23:44 (CET)

Jeg sætter stor pris på hendes bidrag og ønsker hende et stort tillykke med hædersbevisningen for artiklerne på no:wiki. --Sir48 (Thyge) 24. jan 2011, 00:29 (CET)

Tusen takk skal dere ha! Vennlig hilsen Anne-Sophie Ofrim 24. jan 2011, 00:37 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Valgår 2011

I år, 2011, er der folketingsvalg, derfor synes jeg vi skulle tjekke artikler der berører valg. Tjek feks. via skabelonen herunder. --Villy Fink Isaksen 27. jan 2011, 13:46 (CET)

Nemlig! Jeg har lige gennemgået kredsartiklerne (indtil omkring F), og de er tynde, hvis ikke mangelfulde. Desuden har hovedopslagene Opstillingskreds (som har fået en sjov Opstillingskreds-markup i de fleste nyere artikler), Valgkreds og Valgkreds i Danmark også brug for udvidelse/sammenskrivning/afklaring. Nå, jeg må videre i stedet for at jamre. --Andreas Müller 28. feb 2011, 12:11 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia i Weekendavisen

Til dem der ikke måtte være faste læsere af Weekendavisen, har de i kultursektionen en glimrende artikel omkring Wikipedia. Artiklen er en af ugens onlineartikler på weekendavisen.dk: www.weekendavisen.dk/smarticle/view/4. Weekendavisen har hver uge 4 artikler online og tilgængelige uden abonnement, men de skifter hver fredag, så hvis du vil læse artiklen skal det ske inden 4. februar 2011 (jeg mener at have fået at vide, at de sætter de nye artikler på kl. 05:00 om morgenen). --Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 29. jan 2011, 09:58 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ombudsman

Wikimedia Foundation har udpeget mig til "ombudsman" sammen med 4 andre med funktionsperiode fra 1. februar og et år frem. Opgaverne har mest med krænkelser af privatlivspolitikken at gøre og især opsyn med brugen af checkuser. Som ombudsman referer man i givet fald til Foundations direktør, og en beskrivelse af opgaverne findes på meta.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at man selv udøver almindelig checkuser-aktivitet på sin "hjemmewiki" som ombudsmand, hvorfor jeg vil stille dette i bero det kommende år. Jeg opfordrer til, at der udnævnes en erstatning for mig og vil opfordre Palnatoke, som er tidligere checkuser, og som har været ombudsman det forgangne år, til at stille op til det. --Sir48 (Thyge) 29. jan 2011, 22:26 (CET)

Det gør jeg gerne - og jeg mener at kende værktøjet godt nok til også at vide, hvornår det ikke skal bruges. Proceduren er vel stadig som første, anden og tredje gang, vi udpegede checkusere. --Palnatoke 30. jan 2011, 20:54 (CET)

Jeg har nu oprettet en afstemning. --Palnatoke 2. feb 2011, 09:49 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Kirkebilleder i massevis

Pbro har uploaded kirkebilleder i massevis på Commons. Det er bare at gå i krig med at finde nogle gode nogle at bruge. Der er også lidt oprydning at hjælpe med. Så har du lyst, så er du velkommen.

Billederne er så vidt muligt lagt op i allerede eksisterende kategorier. Hvis kategorierne har haft "forkerte" navne eller har manglet, så har jeg oprettet nye kategorier med samme navn som kirken. De nye kategorier er oprettet under:

• Commons:Category:Churches in Denmark to be sorted
• Commons:Category:Churches in Norway to be sorted
• Commons:Category:Churches in Sweden to be sorted
• Commons:Category:Churches in Schleswig-Holstein to be sorted

Opgaver:

• Enkelte billeder er afledte værker (fx billeder af malerier) og kan ikke bruges. De skal findes og slettes.
• Beskrivelserne af billederne skal måske forbedres.
• Billederne skal have flere kategorier alt efter om det er en altertavle, et tårn eller en figur af Jesus osv.
• Billederne skal i relevante artikler.
• Kirke-kategorierne skal sorteres og suppleres.
• Der skal oprettes en {{commonscat}} til de nye kirke-kategorier på Commons.
• ?

God fornøjelse! --MGA73 30. jan 2011, 14:40 (CET)

Nu er der kun danske kirker tilbage at sortere. --MGA73 2. feb 2011, 20:55 (CET)

Er det nu færdiggjord? Jeg spørger, fordi du slettede kategorien på commons. --Carbenium 6. mar 2011, 19:44 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Parameternavne i skabeloner

Jeg vil anse det for en betydelig forbedring, hvis vi blev enige om, at parametre i skabeloner altid havde lille forbogstav. Dels letter det ved indsættelse, at man ikke skal huske på, om en parameter i en given skabelon skrives med versal, dels letter det skabelonrettelse, at parametrene er lette at skelne fra forspalteteksten, som ofte er den samme. Se f.eks. skabelon:Infoboks virksomhed, som ikke følger denne regel. --Sir48 (Thyge) 30. jan 2011, 16:12 (CET)

Lyder som en god ide - Nico 31. jan 2011, 19:58 (CET)

Generelt set synes jeg, at det ville være fint med en slags stilmanual til skabeloner også. For mit vedkommende vil det ikke gøre nogen større forskel, om en parameter skal starte med et stort eller lille bogstav. Men det vil bestemt pynte med en fælles form for standard, man kan gå ud fra. --|EPO| ^COM: 31. jan 2011, 20:10 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

365

Inspireret af fotoprojektet "365 Project" har jeg påbegyndt WikiProjekt 365, der i korthed går ud på at deltagerne hver dag i 365 dage skal bidrage til Wikipedia. Det vil utvivlsomt gå galt mange gange, men processen kan være både lærerig og sjov. I skal være velkomne til at være med! --Palnatoke 1. feb 2011, 23:14 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Afstemning om Checkuser-rettighed

Det er allerede blevet annonceret under en anden overskrift, men da det er en vigtig afstemning, synes jeg, at ordet skal bekendtgøres separat. Afgiv stemme på Wikipedia:Afstemninger/Afstemning_om_CheckUser_adgang_4. Nillerdk 2. feb 2011, 10:23 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Demokrati

Kunne nogen give deres besyv med på Diskussion:Demokrati? Gerne så der ikke går megaskriverier i det :-) --Martin Manscher 2. feb 2011, 13:09 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wiki Loves Monuments 2011

På Commons er "Wiki Loves Monuments 2011" ved at blive startet op. Det går kort fortalt ud på, at få taget en masse gode billeder af monumenter rundt om i Europa.

Den aktuelle status kan ses på Commons:Commons:Wiki_Loves_Monuments_2011/progress

Der har været et tilsvarende projekt i Nederlandene / Holland, hvor man har lavet en speciel hjemmeside til projektet - http://wikilovesmonuments.nl/

For dem af os der ikke kan Nederlandsk / Hollandsk, er det lettere at se fotoalbummet på Commons.

I Holland har det været let forstået på den måde, at de har en fast definition af Rijksmonument’er, og en god liste over disse. I Holland er monumenterne defineret som nogle, der er udpeget af regeringen som værende af national betydning. De (stederne) skal være ældre end 50 år og opfylde supplerende kriterier. Se evt. en:Rijksmonument.

Vi er p.t. i det forberedende stadie, og er ved at indsamle informationer om de forskellige lande. Fx

• Hvad er ”monumenter” (hvilket begreb bruger man i det pågældende land)?
• Hvor mange er der?
• Har de et unikt nummer?
• Er der en (komplet) liste?
• Hvilke data indgår der på listen? Fx beskrivelse, adresse, geodata?

Jeg har forsøgt at finde det tilsvarende begreb på dansk. Det ser ud til, at begrebet ”monumenter” bruges forskelligt rundt om i verden. Hvis man ser fx den engelsksprogede artikel en:Monument i forhold til den danske Monument (som endnu ikke er så udbygget), så kan man se, at monumenter på dansk oftest refererer til et mindesmærke over en person eller en begivenhed.

Det vi går efter er kulturarv - dvs. noget med national betydning. Så ikke bare en statue man møder på vejen, eller en mindesplade over en eller anden.

For de særligt interesserede er der forskellige internationale hjemmesider fx http://www.carare.eu/ og http://www.europena.eu hvor man kan læse mere om hvad museerne og de nationale kulturarvsmyndigheder har gang i.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (http://www.kulturarv.dk/) kan man se om bl.a. fortidsminder og fredede og bevaringsværdige bygninger. Det er i databaserne over disse, at vi skal finde "vores monumenter".

Jeg har telefonisk kontaktet styrelsen med henblik på at høre nærmere om begrebet "monumenter" og indholdet af databaserne. Jeg talte med en flink og hjælpsom mand, og fik en masse gode overordnede oplysninger. Bl.a. om hvilke databaser de har, om nummerstruktur og beskrivelser osv.

Han foreslog, at vi holdt et møde med henblik på at fastlægge vores behov og ønsker nærmere. Jeg sagde at det lød som en god ide, men at vi lige skal koordinere først.

Så nu vil jeg gerne høre:

• Er der nogen, der har særlig viden om kulturarv og begreber mv.?
• Er der nogen, der kan bidrage med viden om databaser?
• Er der nogen, der har lyst at deltage i et møde?
• Osv.

Vi kan få hjælp fra Holland, bl.a. Bruger:Multichill men vi kan næppe forvente, at han vil lære dansk og at han har tid til at tage et smut til København for at mødes med os og Kulturarvsstyrelsen.

Jeg deltager gerne i et møde, men personligt synes jeg, at Wikimedia Danmark bør være repræsenteret.

Vi kunne også starte lidt mere overordnet: Synes I at det er en god idé, at Danmark deltager i projektet? --MGA73 2. feb 2011, 21:16 (CET)

Jeg indskyder lige den lille bemærkning, at man ikke skal overse databasen over monumenter på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, http://www.kulturarv.dk/monument/ . Fx vil man ellers gå glip af Kongenshus Mindepark og sikkert også en del andre - jeg gætter i flæng på Skamlingsbanken, Himmelbjerget (eller rettere tårnet). Uanset hvad, så bliver der noget smagsdommeri og udvælgelse over det, hvis oplægget ovenfor skal følges, hvorfor jeg er lidt skeptisk over for projektet. Det skal dog absolut ikke afholde nogen fra at tage fat. --Heelgrasper 3. feb 2011, 16:48 (CET)

Wikimedia Danmark afholder et bestyrelsesmøde i weekenden. Jeg vil sørge for, at emnet vil være med på vores dagsorden. --|EPO| ^COM: 4. feb 2011, 11:33 (CET)

Lyder godt EPO.

Heelgrasper meningen var at undgå smagsdommeri ved at følge de nationale definitioner. Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over den nævnte database. Jeg fik nemlig at vide, at der var 4 databaser, og der er 4 links på forsiden. Måske er der overlap? Men de nævnte vil som en del af kulturarven være oplagte at tage med. Dvs. målet må være de 3 databaser. --MGA73 4. feb 2011, 18:24 (CET)

Der er en mailingliste til de interesserede http://lists.wikimedia.org/pipermail/wikilovesmonuments/ --MGA73 4. feb 2011, 21:06 (CET)

Smagdommeriet vil komme på banen pga: "Det vi går efter er kulturarv - dvs. noget med national betydning. Så ikke bare en statue man møder på vejen, eller en mindesplade over en eller anden." Det kan jeg ikke læse på anden måde, at fx de mange mindesten over genforeningen og besættelsen ikke skal medtages, selv om de indgår i monument-databasen, og der skal sorteres i monumenter over personer. Mindesmærkerne over Alf Tolboe Jensen har fx næppe national betydning, men hvad så med det over Knud Bach, der nærmest er gemt og glemt i dag, men blev indviet i 1949 med deltagelse af flere tusinde? Vil man holde sig til databasen, så kan kravet om "national betydning" ikke opretholdes. --Heelgrasper 4. feb 2011, 22:13 (CET)

Kulturarv er det Kulturarvsstyrelsen definerer som kulturarv. Hvis de definerer en mindeplade for xx som Kulturarv, så er det kulturarv. Hvis ikke, så er det ikke kulturarv. Men du kan stadig tage billeder af det og/eller skrive en artikel om det - bare ikke som led i dette projekt. --MGA73 6. feb 2011, 18:39 (CET)

Det er en glimrende og praktisk afgrænsning - man kan evt. være uenig i den, men på mange måder er det lettere for alle at lade en officiel definition være udgangspunktet. --Palnatoke 6. feb 2011, 18:45 (CET)

Nederlandsk hjælp at hente

Jeg er Nederlænder, og kender Multichill også lidt. Jeg er desuden selv interesserede i projected som jeg synes ville være en ære til at hjælpe med til. Nu er jeg ikke helt fejlfrit i min stavning og grammatikken. Jeg bor siden 2004 i Danmark og siden 2006 på Bornholm. Der ligger et problem, fordi det ville være meget dyrt for at møde op på forskællige tidspunkter, men, jeg vil gerne være til stede gennem et skypemøde for eksempel. Med nudagens teknik kan man let løse det problem synes jeg.

Så jeg vil gerne bruge tiden på at lære detailerne på projektet og snakke sammen med Multichill, og fungere lidt som oversatter mellem ham o da.wiki.

Hvad synes i? --
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 7. feb 2011, 01:10 (CET)

---

I øvrigt findes der en STUB der har samme billede som denne project. Nemlig {{Skabelon:Arkitekturstub}}.
Det er måske en god ide at skifte denne stubbillede ud med en anden passende billede.
Bare en tanke jeg lige fik.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 7. feb 2011, 02:19 (CET)

Hvis du ønsker det retter jeg gerne dit indlæg her. --The Astronomer 9. feb 2011, 18:33 (CET)

Helt i orden. --
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 20. feb 2011, 02:59 (CET)

Projektside

Jeg har nu oprettet siden Wikipedia:Wiki loves monuments 2011 til brug for projektet. Skriv dig endelig på listen og hjælp projektet i gang. --MGA73 10. apr 2011, 22:55 (CEST)

Wiki Loves Monuments - meddelelsen du har ventet på så længe!

(*banke banke*)

Hej der!

Du har sikkert hørt om det utrolige projekt Wiki Loves Monuments. Det er en fælles-europæisk konkurrence, der går ud på at få samlet foto af alle monumenter i mere end 10 lande, fra Portugal til Estland, herunder Danmark.

Den egentlige fotokonkurrence foregår fra 1. september til 30. september samtidig med fejringen af de europæiske kulturarvsdage "the European Heritage Days".

Reglerne er meget simple. Du skal bare tage billedet selv og uploade det til Wikimedia Commons i september, og så kan du vinde fede præmier! Eller måske endda flere. Top 10 billederne fra hvert land vil også deltage i den europæiske konkurrence. Du kan finde flere detaljer på denne side Wikipedia:Wiki Loves Monuments 2011.

Projektet støttes nu af flere europæiske organisationer, herunder Europarådet såvel som nogle lokale organisationer og institutioner og Wikimedia chapters. Vi er stadig på udkik efter flere partnere -- hvis du har nogle ideer så del dem venligst med os!

Så kære monument-elskende Wikimedianere, spred budskabet til familie og venner! Hav dette i tankerne i din ferie! Tjek monumenterne ud og glem ikke at tage dit kamera med dig!

Mens du tager billeder vil vi gøre vores bedste for at gøre alles deltagelse lettere, så tjek Wikipedia:Wiki Loves Monuments 2011 eller Commons:Wiki Loves Monuments 2011 for informationer om hvordan du kan hjælpe!

--MGA73 19. maj 2011, 17:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

problemer med at indsætte billeder.

Jeg kan ikke finde ud af at indsætte billeder på siden "Kippinge kirke. Skønt jeg bruger klippe og klistre får jeg meddelelse om forkert format. Er der en venlig sjæl der kan hitte u a det? evt. fortælle mig hvad jeg gør galt. Meddelelsen kommer når jeg skriver |thumb| - for ikke af få billedet alt for stort.

--Vrai Basque 7. feb 2011, 12:26 (CET)

Det er også drilsk. Men i dette tilfælde skal følgende kode tilføjes øverst i infoboksen:

|Billede = [[File:Kippinge Kirke.JPG|220px]]

|Tekst = Kippinge Kirke

Hvis billedet skal være større, angiver du et andet tal, f.eks. 300px. Sammenlign eventuelt også med artiklen Nysted Kirke hvor der er indsat et billede i infoboksen.

PS. Du skal ikke indsætte <!-- og -->, når du skriver et almindeligt indlæg. De koder betyder nemlig, at teksten indimellem bliver skjult. Det bruges nogle gange til beskeder til senere skribenter, men er ikke noget de almindelige læsere skal se. I modsætning til dit spørgsmål, så jeg har tilladt mig at fjerne koden fra dit indlæg. Normalt er det dog ikke velset at redigere andres indlæg, men da du jo nok gerne vil have dit indlæg læst, tillod jeg mig at gøre en undtagelse. --Dannebrog Spy 7. feb 2011, 13:12 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

indsætte billeder

Jeg kan ikke finde ud af at indsætte billeder på siden "Kippinge kirke. Skønt jeg bruger klippe og klistre får jeg meddelelse om forkert format. Er der en venlig sjæl der kan hitte u a det? evt. fortælle mig hvad jeg gør galt. Meddelelsen kommer når jeg skriver |thumb| - for ikke af få billedet alt for stort

--Vrai Basque 7. feb 2011, 12:36 (CET)

Hvis det gælder infoboksen, se da Skabelon:Infoboks kirke#Eksempel -- Mvh PHansen 7. feb 2011, 13:39 (CET)

Jeg har sæt billederne i et "Gallery", så lemmaet ser lidt bedre ud.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 9. feb 2011, 17:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Vigtig eller vigtigt?

I følgende tekst, skal det være vigtigt eller vigtig (for de 2 tilfælde)? Mit bud er at det skal være vigtig i begge tilfælde da hverken motivation eller mange nederlag er intetkøn (hhv. fælleskøn og flertal). Er jeg helt gal på den? (Brug gerne masser af grammatiske udtryk i svaret!)

Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtigt mange nederlag på vejen til succes.

--The Astronomer 9. feb 2011, 18:14 (CET)

Hvis du kan klare det grammatisk udtrykt, så er RO §38 vist det rigtige sted at kigge. Mvh --Sir48 (Thyge) 9. feb 2011, 20:55 (CET)

Det kniber. Er konklusionen at den oprindelige sætning er korrekt? --The Astronomer 9. feb 2011, 22:21 (CET)

"...vigtig i begge tilfælde" ?

Det første tilfælde er vel: Motivation er super vigtigt ...

Men hvor optræder vigtig/vigtigt i det andet tilfælde? Mener du "rigtigt" er det ny/andet vigtigt ?

-- Mvh PHansen 10. feb 2011, 07:35 (CET)

I begge tilfælde må der være tale om gradsadverbialer. "Vigtig" står som et selvstændigt sætningsled og skal have t, mens "rigtig" lægger sig til "mange", så det er valgfrit at skrive med eller uden t. Så begge nedenstående er rigtige:

• Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtigt mange nederlag på vejen til succes. og
• Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtig mange nederlag på vejen til succes. --Sir48 (Thyge) 10. feb 2011, 12:25 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikelnavne med kursiv

Ifølge Wikipedia:S#Titler er det en norm, som vi normalt følger, at titler på bøger, film, plader etc. skrives med kursiv i artikler. Denne norm følges derimod sjældent i artikelnavne. Mit spørgsmål er derfor, om vi skal rette de pågældende artiklers navne? Hvis det skal gøres, vil jeg indlægge den (ret komplicerede) en:Template:Italic title på da:wiki som {{Kursiv titel}}. Det er en lidt mere wiki-måde at gøre det på end at bruge makroen DISPLAYTITLE. --Sir48 (Thyge) 10. feb 2011, 12:47 (CET)

Det skal vi helt sikkert. Og skønt hvis skabelonen bliver oprettet. --CarinaT 10. feb 2011, 14:55 (CET)

Done. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 13. feb 2011, 17:32 (CET)

Nej, den er ikke done. Den virker ikke, og det du har oprettet, mangler dokumentation. Jeg skrev jo, at den var ret kompliceret - jeg arbejdede med problemet i adskillige timer, før det virkede. Prøv at indsætte {{Bruger:Sir48/Sandkasse 9|"artikelnavn"}} i en artikel i stedet for din mislykkede skabelon. Du gør klogt i at teste den slags i din egen sandkasse og lave dokumentationen færdig, før du lægger det ind. --Sir48 (Thyge) 14. feb 2011, 00:53 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Please, could you translate Podolsk into Dansk? Naturally if you have available time!

Good day to you! Could you, please, translate into Dansk the article (en:Podolsk), containing two-three sentences, about this city in Russia? I’d like to thank you in advance :)--Переход Артур 12. feb 2011, 16:49 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Milepæle

Jeg har lagt mærke til, at flere bruger {{CURRENTDAY}}. {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}} i tidsmarkeringen, når de opretter nye poster i milepælsskabelonen. Det er ikke så godt, fordi man ikke samtidig subst'er tidsmarkeringen, så man bagefter kun kan se hændelsen i diskussionssidens historik. --CarinaT 13. feb 2011, 16:07 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvornår har en hændelse, som et uheld, en ulykke eller en katastrofe, encyklopædisk interesse?

Hvornår har en hændelse, som et uheld, en ulykke eller en katastrofe, encyklopædisk interesse? Dette spørgsmål er afledt af diskussionen Wikipedia:Sletningsforslag/Kæntringsulykken på Præstø Fjord. --Villy Fink Isaksen 16. feb 2011, 17:15 (CET)

En mulighed er hvis hændelsen har givet anledning til en lovændring/regelændrig. Feks. har Katastrofen på Haderslev Dam medført forbud at anvende benzinmotorer til passagerbåde. Hvis den aktuelle sag, Kæntringsulykken på Præstø Fjord, giver anledning til en tilsvarende regel- eller lovændring for skabe en mere sikker sejlads, feks. brug af redningsveste i signalfarve eller brug af våd- eller tørdragter, må den være encyklopædisk interessant.--Villy Fink Isaksen 16. feb 2011, 17:29 (CET)

Jeg er enig i, at det ikke er antallet af skadede/døde eller materiel skade, der i sig selv gør en hændelse encyklopædisk interessant, snarere begivenhedens følger/virkninger fx ny lovgivning, indflydelse på et erhvervs omdømme (således Fiskebækbroens kollaps), og begivenheder, der grundlæggende ændrer vilkårene i et område efter en begivenhed. Desuden mener jeg, at naturkatastrofer (orkaner, tornadoer og storme, jordskælv, oversvømmelser, storbrande (bydele eller hele byer), vulkanudbrud og lignende) efter omstændighederne kan have encyklopædisk interesse. Mere uklar er togulykker, skibskatastrofer og lignende, hvor det må bero på de enkelte hændelsers omstændigheder, om de har encyklopædisk interesse. --Rmir2 16. feb 2011, 17:50 (CET)

Et andet aspekt kan naturligvis være historisk overlevelse - kan ulykken huskes længe efter den er fundet sted? Klassikeren er Titanic, der ikke er verdens største forlis, men bestemt det mest kendte... På dansk jord kan ulykker som Knippelsbro i min optik godt komme på tale; jeg er ikke bevidst om, om dén ulykke medførte lov- eller regelændringer, men jeg skulle mene, at den er tilstrækkeligt almindeligt kendt til at fortjene omtale hér? Desværre er en som "almindelig kendt-hed" sværere at kvantificere... --Medic (Lindblad) 17. feb 2011, 17:26 (CET)

Jeg mener, at det er et problematisk kriturium, om en ulykke/hændelses notabilitet skulle være bestemt af, om denne har givet anledning til regelændringer. Det er temmelig arbitrært om en hændelse giver anledning til sådanne, og eventuelle regelændringer i kølvandet på en hændelse går ikke nødvendigvis hændelsen notabel. Eventuelle regelændringer vil endvidere ofte komme et godt stykke tid efter hændelsen, ligesom der sjældent er en utvetydig sammenhæng mellem den konkrete hændelse og eventuel lovændring. Flyullykker som Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010 og US Airways Flight 1549 har - så vidt jeg ved - ikke medført nogen væsentlig lovgivning eller regelændring, men det gør vel næppe hændelserne mere eller mindre notable. Hændelserne har vel heller ikke medført, at flyselskaberne (generelt eller konkret) har fået et ændret image. For så vidt angår flyet på Hudsonfloden, så var der end ikke omkomne ved pågældende ulykke, så også antal omkomne/sårede synes at være et problematisk kriterium. Thuleulykken medførte heller ikke (direkte) lovændringer, men der er vel næppe nogen tvivl om, at den ulykke er notabel. Pugilist 17. feb 2011, 17:41 (CET)

Det med lov/regelændrig var ment som et af muligvis flere kriterier. --Villy Fink Isaksen 17. feb 2011, 18:00 (CET)

Jeg så nu godt, at det blot var ét af flere kriterier (jeg kommenterede også på kriterierne omkomne, imagetab osv. :-) ). Men jeg synes nu fortsat, at det vil være svært at arbejde med kriteriet "lovændringer" i praksis. I det hele taget synes jeg, at det er svært at sætte noget klart op på dette område, så det er i høj grad relevant at rejse debatten som du har gjort. Om vi så kan få identificeret et eller flere generelle kriterier, eller om vi fortsat må tage stilling når de konkrete artikler kommer, må tiden vise. Pugilist 17. feb 2011, 18:09 (CET)

Jeg opdager nu, at diskussionen har flyttet sig fra sletningsforslag og hertil. Så jeg bringer også mit indlæg derfra herinde:

En katastrofe skal i denne sammenhæng ses i et bredt perspektiv. Det kan også være en (personlig) katastrofe, hvis man kommer for sent til bussen. Ulykken har trukket store overskrifter og medierne beskæftiger sig fortsat med, hvordan eleverne klarer sig efter ulykken. Den slags var ikke interessant med busulykken på Bornholm eller den traktorbus, der væltede ved Mandø. Hver især har disse nogle interessante vinkler - men ingen, som jeg finder relevante at omtale selvstændigt. Og hvordan skal vi håndtere daglige selvmordsangreb i Irak eller Afghanistan?

En hændelse må nødvendigvis have et omfang og påvirkning, som bemærkes i eftertiden. En lovændring ville være et glimrende eksempel. Men Heelgraspers slægtnings ulykke var i omfang meget begrænset. Et notabelt eksempel kunne være branden 27. juli 2008 på Aarhus Havn (Århus Havn?), der af omfang var betragtelig (også internationalt). Den har efterfølgende medført væsentlige ændringer i beredskabet på havnen og kommunen, samt fået Beredskabsstyrelsen til at ændre reglerne for denne slags virksomheder. Længere tilbage findes sv:Diskoteksbranden i Göteborg, der fik internationale konsekvenser for brandsikkerhed.

Nøgleordene må være omfang og konsekvens. Min personlige vurdering er, at ulykken på Præstø Fjord har et omfang, der er mere end "begrænset". Som SAR-operation var den temmelig omfattende. Men jeg tror ikke, at ulykken betyder en lovændring. --|EPO| ^COM: 26. feb 2011, 12:19 (CET)

Første kriterie burde være at kildehenvisninger giver notabilitet - jo flere kildehenvisninger desto bedre. Philaweb 26. feb 2011, 12:50 (CET)

At der findes kilder til et emne, gør det ikke notabelt. Det står helt klart jf. de almene notabilitetskriterier. Men derfor skal artiklen have kildehenvisninger alligevel - det er ingen uenige i. Men det er absolut ikke et kriterium for notabilitet i sig selv. --|EPO| ^COM: 27. feb 2011, 10:54 (CET)

Hvilket er derfor jeg skriver "første kriterie". Jeg har lidt svært ved at forstå diskussionen, da den allerstørste mangel ved dansk Wikipedia er fraværet af kildehenvisninger på rigtig mange artikler. Kildehenvisninger betyder, at der har været en vis interesse for emnet, og jo flere der har skrevet om emnet jo større almen notabilitet burde man formode. Når det kommer til ulykker og katastrofer, så er det svært at sætte en grænse for hvornår en hændelse er for ubetydelig til Wikipedia. Et godt sted at begynde sortering er vel på kildehenvisningerne - én kort notits om sammenstød på Motorringvejen giver ikke notabilitet, mens mange og gentagne artikler i flere medier over en længere periode kan tyde på en vis notabilitet. Det er min holdning sådan generelt set. Men, som elektronisk medie har Wikipedia den bagdel, at de fleste redaktører vil være fristede til kun at skrive om begivenheder som har elektroniske kildehenvisninger, da dette er langt det letteste at finde og langt det letteste at verificere. Philaweb 27. feb 2011, 11:13 (CET)

Du blander et par ting sammen tror jeg:

• For at undgå førstehåndsforskning, skal et emne i forvejen være beskrevet af andre. Man kan sige, at forudsætningen er, at emnet kan dokumenteres. Dette er i princippet uafhængigt af notabilitet.
• Dernæst for at vurdere, hvorvidt et emne er notabelt, kan man "stikke en finger i jorden" og se på, i hvor høj grad emnet har været behandlet i f.eks. forskellige nyhedsmedier. Dette er ikke en parameter for notabiliteten, men et værktøj, der kan hjælpe deltageren i diskussionen med at vurdere sagen.
• Som en slags fortsættelse af det første punkt, skal oplysningerne i en artikel kunne underbygges med kilder. Dette øger også troværdigheden af både artiklen og projektet som helhed.

Min personlige holdning er, at niveauet for at "acceptere" en artikel, skal ligge ret højt. Men vi er vist allesammen enige om, at ikke alle færdselsuheld er relevante at skrive om. Så hvor skal grænsen sættes? De generelle kriterier forudsætter almen interesse og stiller spørgsmålene hvor meget er der at skrive om?, samt hvor "unikt" er emnet? Disse mener jeg, kan sammenfattes (i denne sammenhæng) til mine føromtalte nøgleord "omfang og konsekvens".

Brandene på Hotel Hafnia (1973), Odd Fellow-palæet/Proviantgården/Christiansborg Slotskirke i 1992, førte faktisk til ændringer i byggelovgivningen. De havde samtidig et usædvanligt stort omfang, der hver især (i min optik) gør disse fire hændelser notable. Derimod er jeg i tvivl om busulykken i Thüringen (2004). Her døde tre og førte faktisk til lovændringer. Umiddelbart hælder jeg til, at omfanget er rimelig beskedent. Men omvendt har den helt sikkert ført til, at myndighederne i Danmark i øvrigt fører skærpet kontrol med disse køretøjer - også her syv år efter. Så potentialet er der. --|EPO| ^COM: 1. mar 2011, 22:24 (CET)

Kilder

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Knap med linjeskift.

Der er flere der påpeger overfor nye brugere at man ikke skal bruge linjeskift. - men hvorfor er den så placeret meget centralt i menulinjen i det nye design? Kan den ikke fjernes, og i stedet gøres til et tilvalg. Så undgår vi rigtig mange irriterende rettelser. Pixi Uno 17. feb 2011, 14:13 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sprogangivelse

Er der nogen holdninger til, om det skal eller ikke skal indføres i stilmanualen, at det vil være lækkert om man tilføjer ex. (engelsk) (altså {{en sprog}}), hvis man henviser til et eksternt sted på andet sprog end dansk (i eksemplet engelsk)? Se også Brugerdiskussion:DanNav#Skabelon:Sprog. --CarinaT 19. feb 2011, 20:21 (CET)

Hvis jeg laver til link til en side på et andet sprog, plejer jeg at angive sproget med {{xx sprog}}, f. eks. {{en sprog}}. Hvad er alternativet her? At man ikke angiver sproget, eller at man gøre det på en anden måde?
- Sarrus (d • b) d. 19. feb 2011, 20:28 (CET)

Diskussionen gik på at nogen bruger formen

• rusforum.dk (russisk)

i stedet for

• rusforum.dk (russisk)

Jeg mener at den sidste er klart at foretrække, men eftersom det ikke står i stilmanualen kan der godt herske tvivl om, hvordan man gør - eller om der er en måde der er mere "rigtig" end en anden. --CarinaT 19. feb 2011, 20:33 (CET)

Forresten bruger nogen også

• (russisk) rusforum.dk

så det er også en mulighed. Og den giver i hvert fald et hurtigt overblik over, hvilke henvisninger, man er i stand til at læse. --CarinaT 19. feb 2011, 20:35 (CET)

Aha. Lad os bruge skabelonen. Jeg plejer at sætte det til sidst. Altså som rusforum.dk (russisk)
- Sarrus (d • b) d. 19. feb 2011, 20:40 (CET)

Jeg tror, at det ikke altid kan gøres på denne måde, fordi cite-skabeloner har parameteren sprog, som nok vises anderledes. Men angivelse af sproget er under alle omstændigheder at foretrække i den ene eller anden form. --Sir48 (Thyge) 19. feb 2011, 21:10 (CET)

Så kan man måske lave de skabeloner om, så de ser ud på samme måde?
- Sarrus (d • b) d. 19. feb 2011, 21:12 (CET)

Jeg synes det er fint at bruge cite-skabelonerne på den måde de i forvejen er. Med den her diskussion tænkte jeg i hvert fald kun på afsnittet Eksterne henvisninger. --CarinaT 19. feb 2011, 22:42 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Problemer efter updates

Jeg er ikke sikker om nogen har haft det sammen problem som jeg.

Nogle vælger at have søgefeltet i venstre kolom i stedet for øverst på siden. Siden der har været arbejde med updates, er søg feltet blevet for stor, hvormed den vises helt in i artikelens feltet. Med følgende code i "vector.js" kan man løse dette problem:

//----------------------------------------------------------------[[VectorSearchNav]]---------------------
//
// Description: Puts the searchbar in the left column in the Vector-skin.
// Author: [[meta:User:Krinkle]]
// Version: 1.04
// URL: http://meta.wikimedia.org/wiki/User:Krinkle/Scripts/VectorSearchNav
// Stats: Krinkle_VectorSearchNav.js
 
// Import [[File:Krinkle_VectorSearchNav.js]]
importScriptURI('http://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Krinkle/Scripts/VectorSearchNav.js&action=raw&ctype=text/javascript');
 
// Query
jQuery(function(){ $j = jQuery;
 
// Move bar to the left
  $j("#p-search").prependTo("#mw-panel");
  $j("#p-search").attr("id", "custom-search");
 
// Make it look better
  $j("#custom-search").attr("class", "portal persistent");
  $j("#p-navigation").removeClass("first");
  $j("#simpleSearch").attr("class", "body");
  $j("#searchInput").css("width", "90px");
 
// Fix up the dropdown menu
  $j("div.vectorMenu ul").css("right", "0");
  $j("#right-navigation").css("margin-right", "1em");
  $j("#custom-search").append('<style type="text/css">#simpleSearch label { left: 0.5em !important; } .suggestions { left: 19px !important; } </style>');
  $j("body > .suggestions").css("left", "19px !important").css("right", "auto !important");
 
//Test
  $j("div#simpleSearch").css("width", "130px");
  $j("button#searchButton").css("margin-right", "7px");
});

--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 20. feb 2011, 03:09 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Outreach - Nye brugeres velkomst

En del af Foundations "outreach-projekt" beskæftiger sig med, hvordan en større del af de brugere, der opretter sig, kan blive til skribenter. Projektet er nærmere beskrevet på Outreach-wikien. 21.2.2011 starter man test af forskellige velkomster, som brugere vil få, når de har oprettet sig (på en-wikipedia, så vidt jeg har forstået).

De alternativer, som vil blive testet, er følgende:

• Original version - this is the one we have now
• Redesign version
• Version based on Polish version
• Options´ version
• Video version
• Easy steps version
• Bookshelf version

Lennart Guldbrandsson, som er projektdeltager, skriver bl.a.:

„

If you don´t like them, that´s fine! In fact, make your own version. We want as many Wikipedians and non-Wikipedians as possible to create their versions and improve the versions we have. Tomorrow, February 21st, we will start testing all these pages live on Wikipedia to see which ones make the newcomers more likely to start editing. And every day thousands of newcomers will see some of these versions.

“

Bringes hermed til orientering som uddrag fra Foundations mailingliste. Mvh --Sir48 (Thyge) 21. feb 2011, 04:04 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fælles fakta

Jeg arbejder lidt på svæveflyet SZD-50 Puchacz - og håber lidt senere at kunne beskrive andre typer også.

På de andre sprog findes to gennemgående elementer:

• Faktaboks til højre med billede, fabrik, konstruktør/designer, oprindelsesland og første flyvning.
• Afsnit med tekniske data; mål og vægt samt ydelse.

Når disse to elementer ikke er samlet i den første, hænger det nok sammen med, at infoboksen så mange steder vil blive større end resten af artiklen.

En del af disse data er ikke bundet til det enkelte sprog, og kunne således udgøres af fælles parametre (fra commons), som sendes til en skabelon styret af det enkelte sprog. Dette ville muliggøre en hurtig ekspansion på nye sprog.

Findes der nogen kendt mekanisme til at hente data fra commons og så formatere dem på dansk?

-- Poul G ^disk. 21. feb 2011, 21:34 (CET)

Der findes mig bekendt ingen smart måde at gøre det. Der har været snak om det, så vidt jeg husker. Man kan være heldig at nogle data findes i DBpedia, men sådan som jeg kan se gælder det ikke for "SZD-50 Puchacz". Hvis det var i DBpedia kunne man nok noglelunde nemte trække information ud fra denne service og formattere en dansk infoboks. — Fnielsen 22. feb 2011, 00:49 (CET)

Et sådan projekt har været foreslået, men er endnu ikke sat i verden. Se mere her --Fredelige 22. feb 2011, 09:59 (CET)

Tak for svarene. Jeg har kigget lidt på de to muligheder.

• DBpedia indeholder næppe noget om Puchacz, men i stedet info om (få) andre svævefly; fx Slingsby Eagle. Informationerne synes at være høstet fra den engelske artikel, men uden særlig god kvalitetssikring. Fx bliver højden blot nedrundet fra 1,83 m til 1 m (heltal). Her tegner sig altså næppe en farbar vej indenfor rimelig tid.
• Forslaget synes heller ikke umiddelbart at kunne samle til strækkelig støtte til en snarlig implementering.

Jeg vil helst ikke udelukke, at fælles fakta fremtidigt kan komme fra en fælles kilde. Jeg har derfor tænkt mig at arbejde med følgende 3+ skabeloner:

• Infoboks svævefly med informationer om type (klasse), designer, fabrikant og lignende.
• Specitikation svævefly, som danner et afsnit med mål og vægt samt ydelse.
• Svævefly fakta, som indeholder defaultværdier for de forskellige svævefly. Der bliver en underside pr. flytype, som dannes ved kopiering fra de udenlandske sider (især de engelske).

Ideen med at have de to første er, at det enkelte faktum kan flyttes mellem dem. Der bliver tillige mulighed for at supplere med dansksprogede felter, ligesom defaultværdierne kan overskrives (hvis en parameter angives flere gange, gælder den sidste).

-- Poul G ^disk. 23. feb 2011, 20:47 (CET)

Så har jeg et forslag klar. Det kan ses under SZD-50 Puchacz samt i skabelonerne infoboks, specifikationer samt disses fælles data (her for Puchacz). Det kostede en del trial-and-error at få inkluderigner til at virke i den rigtige rækkefølge.

Ind til videre har jeg begrænset mig til at få den danske version til at virke. En fælles version forudsætter, at der er accept af at lægge data på commons (eller et tilsvarende sted) og at der laves en robot til at hente de fælle data (og kopiere dem ind i skabelonerne).

Brugbart?

-- Poul G ^disk. 14. mar 2011, 22:38 (CET)

Det er dejligt at infoboksen ikke fylder 2/3 af artikelredigeringsvinduet, men hvis man som nybegynder skal rette i det, er det særdeles kompliceret. --Palnatoke 17. mar 2011, 08:37 (CET)

Såfremt der anvendes infoboks eller specifikationer, men den bagvedliggende faktaside ikke findes, er det min tanke, at der i stedet laves en link til at oprette siden ud fra en prototype - som det sker i dokumentation-skabelonen.

Næste udfordring bliver så at sikre, at fælles fakta rettes på commons - det må kunne understøttes ved at der linkes dertil. Vi undgår næppe, at skribenter retter det fælles i den danske kopi, som herefter overskrives.

-- Poul G ^disk. 21. mar 2011, 20:35 (CET)

Der ser ud til at være en løsning på vej med Wikidata. I førte omgang interwiki, men fra årsskiftet også fælles data til infobokse. De ser ikke ud til at afgrænse sig til data, som ikke er sprogafhængige, men det finder de forhåbentlig en god løstning på. -- [[Bruger:Poul G|Poul G]] ^{[[Brugerdiskussion:Poul G|disk.]]} (diskussion) 17. sep 2012, 23:53 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Links til medicin.dk

Er det kun mig, der tænker linkspam, når jeg ser dette: [6]?. Jeg er dog ikke helt sikker, da medicin.dk virker ret seriøs. Nillerdk 23. feb 2011, 14:15 (CET)

Nej, det er ikke kun dig - og problemet bliver ikke mindre af at Bruger:Videnommedicin ødelægger artiklernes opsætning ved at fjerne {{reflist}} og lignende. --Palnatoke 23. feb 2011, 14:21 (CET)

Men det ser ud til at de links, der erstattes (godt nok på en lidt bastant måde) p.t. er ugyldige pga. restrukturering på medicin.dk, så de skal ordnes under alle omstændigheder. Knud Winckelmann 23. feb 2011, 14:32 (CET)

Brugeren ser dog ikke ud til at være parat til en dialog og fortsætter ændringerne. Jeg anbefaler en kortvarig blokering. Nillerdk 23. feb 2011, 14:38 (CET)

[redigeringskonflikt] 

Rent principielt bør enhver, der lægger materiale på nettet, selv sørge for at linkene bliver ved med at virke. At medicin.dk ikke magter det, er jo mest af alt trist for dem selv og deres brugere. Når det er sagt, så kunne det være at vi skulle have en skabelon, der kunne bruges til at linke til medicin.dk (vi kan jo håbe at deres links holder..) --Palnatoke 23. feb 2011, 14:43 (CET)

Lidt faglig info: Medicin.dk er den officielle afløser for det, der i gamle dage hed Lægemiddelkataloget, og er det primære opslagsværk for læger, sygeplejersker, tandlæger og andre, der arbejder med medicin til dagligt. Det vedligeholdes af DLI, en virksomhed der ejes af lægemiddelindustriforeningen. Normalt er de gode til at holde siden opdateret med nyeste viden. Medicin.dk kan således regnes for en særdeles troværdig autoritet inden for viden om farmaka på det danske marked. Dér ligger også sidens begrænsning; de beskæftiger sig udelukkende med det danske marked, og dækker på ingen måde præparater, der ikke markedsføres herhjemme.

Jeg kan således godt se relevansen af flere af Bruger:Videnommedicins redigeringer, da brugeren lægger links ind til netop medicin.dk på artikler, hvor dette link mangler. Desværre har brugeren også i nogle tilfælde, som her, erstattet et specifikt link til medicin.dk med et andet og mere generelt link til samme side, og viser IMO generelt ringe tendens til at følge wikipedias normer. Dét er noget uheldigt, og kunne godt fortjene lidt opmærksomhed.

Endelig ville jeg synes, det kunne være rigtigt fint med en skabelon, der henviser til medicin.dk, hvis nogen har mod på at konstruere en sådan? --Medic (Lindblad) 23. feb 2011, 17:30 (CET)

Tak for dit indlæg. Som det fremgår af ovenfor, havde jeg det allerede lidt på fornemmelsen, at medicin.dk har en slags særstatus som autoritæt. I dette tilfælde er jeg naturligvis tilhænger af udgående links til kataloget. Ville den tyske infoboks Arzneistoff (se [7]) kunne bruges i oversat form? Nillerdk 23. feb 2011, 21:38 (CET)

Kunne nogen eventuelt rådgive Bruger:Videnommedicin om den rette og forkerte brug af links fx ikke at slette andre links, der er relevante? --Rmir2 23. feb 2011, 19:36 (CET)

Jeg vil prøve. Nillerdk 23. feb 2011, 21:38 (CET)

Hej alle sammen Jeg er vist ikke så trænet i det her, og jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det jeg skriver til jer andre, så det bliver synligt for jer?? Så jeg håber ikke kan læse det jeg skriver her...

Jeg er ansat hos DLI, der står bag medicin.dk. medicin.dk er den portal alle sundhedsfaglige bruger hver dag på deres arbejde med medicin. Information bruges over hele landet: på alle sygehuse, hospitaler, lægepraksisser, på apoteket.dk, sundhed.dk og på netdoktor.dk. Jeg så en fordel i at brugere, der læser artikler om medicin på Wikipedia kunne henledes til yderligere at læse om medicinen på medicin.dk. På medicin.dk findes den medicin, der anvendes i Danmark, og al information opdateres her hver 14. dag i forbindelse med den såkaldte specialitetstakst/medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Informationen er skrevet og godkendt af de bedste speciallæger på de pågældende områder i Danmark. Da mange artikler om medicin på Wikipedia er mangelfulde synes jeg den bedste løsning var, at man kan linke direkte til beskrivelsen af et præparat eller et indholdsstof fra Wikipedia til medicin.dk, hvis man synes man har brug for yderligere information. Jeg kan jo ikke så godt skrive vores artikler ind i Wikipedia, da jeg ikke selv er forfatter på dem, og det jo strider mod reglerne.

Før jeg begyndte at indsætte links så jeg, at andre brugere havde linket til medicin.dk og medicinhåndbogen.dk og fundet sammenhængen relevant.

Og ja problemet er jo så at de gamle links nu kun linker til forsiden af medicin.dk, fordi vi har fået nye URL'er i forindelse med en navneændring på sitet. Jeg vil gerne fjere eller opdatere dem, men er i tvivl om, hvordan jeg gør det korrekt?

Det er ikke min hensigt at linkspamme, men at give brugerne mulighed for at få mere dybdgående information om medicin, end den der findes på Wikipedia. Jeg har bestræbt mig på kun at indsætte links på de præparater eller indholdsstoffer, som medicin.dk beskriver og i de tilfælde, linker jeg til den konkrete underside. Kan godt huske at jeg i går gjorde en enkelt undtagelse. Kan ikke huske på hvilken side det var, men årsagen var, at jeg ikke havde en konkret underside at linke til. Jeg vil undlade denne type links fremover, hvis det opleves som linkspam?.

Håber i er blevet lidt klogere og at jeg kan blive klogere, hvis nogen kan lære mig, hvordan jeg opdaterer links korrekt?

Mange hilsner Videnommedicin (Skrev Videnommedicin (diskussion • bidrag) 24.02.2011. Husk at signere dine indlæg.)

Det kan også godt være lidt svært, men man lærer det kun ved at øve sig (og læse vores tips - fx brug forhåndsvisning - og beskrivelsesfelt; du kan bare skrive noget i retningen af "+ medicin-dk"). Alt hvad du skriver og gemmer bliver synligt for alle, men ikke det du forhåndsviser.

Til den konkrete sag vil jeg sige: I princippet er det linkspam og reklame, fordi du selv arbejder for DLI. Men når det er sagt, har jeg kigget lidt på dine seneste bidrag, og jeg synes dine henvisninger er relevante for artiklerne og kan tilføje noget til artiklerne som ikke umiddelbart er muligt her. Det ville dog være rigtig fedt, hvis I ikke ændrer ofte i urls, så linkene ikke dør. Og ja, så lad være med at tilføje et link, hvis du ikke har en specifik underside, for så er der altså ikke noget formål, og så er det ren spam.

Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at afsnittet skal hedde "Eksterne henvisninger" og ikke links. --CarinaT 24. feb 2011, 12:07 (CET)

Hej Carina og tak for din besked. Ok, jeg vil kalde dem eksterne henvisninger fra nu af. Vi har haft de smame url'er i årevis - jeg tror i ca. 10 år, så det er ikke noget der sker tit - men det sker. Jeg vil gerne opdatere de forældede links, men har svært ved at se, hvordan jeg kan gøre det korrekt. Har du et tip? (Skrev Videnommedicin (diskussion • bidrag) 24. februar 2011, 12:15 (CET). Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har ikke noget overblik over, hvilke artikler det drejer sig om, så du kan ikke umiddelbart opdatere dem, men det handler vel bare om at finde dem, der er defekte, og så redigere artiklen og ændre til korrekt url. Og så beskrive ændringen som "opdaterer henvisning til medicin.dk". Måske kan man finde dem med en bot, men det har jeg overhovedet ikke forstand på, så jeg kan desværre ikke være til mere hjælp.

Nu arbejder jeg i øvrigt på et hospital, hvor vi har en hjemmeside med links til medicin.dk, og der er mange af dem, der fornyligt er blevet forældet, så det var derfor jeg lige tilføjede en kommentar om det, men helt ok hvis det ikke sker ofte. --CarinaT 24. feb 2011, 12:51 (CET)

Jeg har i sidste databasedump fundet 93 links til medicin.dk. Jeg vil foreslå at der laves en skabelon de eksterne links, så teksterne til de enkelte links bliver ens i form og så det bliver lettere at vedligeholde det på længere sigt. --Steen Th 25. feb 2011, 00:34 (CET)

Rigtig god ide med en skabelone. --CarinaT 25. feb 2011, 09:26 (CET)

Medic foreslog en skabelon ovenfor. Jeg har foreslaaet at oversaette den tyske Arzneistoff (se ovenfor). Hvad er holdningen til det? Nillerdk 25. feb 2011, 09:44 (CET)

Den skabelon har et helt andet og meget bredere formål, nemlig at disponere og formattere alle artikler om sådanne stoffer på en ensartet måde. Ovennævnte diskussion peger mere i retning af behov for en lille skabelon af samme type som f.eks. {{Imdb}}. --Sir48 (Thyge) 25. feb 2011, 13:34 (CET)

Men man kunne godt som én af parametrene i en {{infoboks lægemiddel}} have link til medicin.dk. --Palnatoke 25. feb 2011, 13:56 (CET)

Jeg mente også en skabelon a la imdb-skabelonen - havde ikke forestillet mig en større. Men hvis nogen har lyst til at lave en infoboks lægemiddel, så synes jeg det ville være en fin oplysning deri. Indtil videre synes jeg dog vi skal holde os til den lille. --CarinaT 26. feb 2011, 19:42 (CET)

Jeg vil tilslutte mig idéen om lille skabelon, der henviser til siden om præparatet på medicin.dk. Har nogen været ved at se på mulighederne? --DanNav 28. feb 2011, 22:33 (CET)

Blot en sidebemærkning til linkene, der har ændret sig; WWW's opfinder, Tim Berners-Lee, har dette at sige om emnet: Cool URIs don't change. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, når man ændrer en URI uden at sikre sig automatisk omdirigering til den nye placering. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. feb 2011, 22:45 (CET)

Jeg kan ikke helt se fordelen ved en sådan "lille" skabelon fremfor blot at angive et link under eksterne henvisninger. Den "lille" skabelon er vel mindre fleksibel og sværere tilgængelig for nye brugere. Mindre fleksibel betyder f.eks. at "Liste over lægemidler der indeholder xzy på medicin.dk" og "Oversigt over lægemidler til svangerskabsforebyggelse på medicin.dk" og "Lægemiddelinformation om brutaben på medicin.dk" alle vil blive ensrettet. Hvad overser jeg? Er det ikke bedre at have et normalt punkt under eksterne henvisninger? Nillerdk 1. mar 2011, 09:53 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Links til DR's politikerprofiler

DR har oprettet profiler for landets politikere og var i gang med at indsætte links til disse på Wikipedia-artiklerne. P.t. syntes jeg ikke at de indeholder noget specielt, da de for det meste består af lidt biografi fra Folketinget, parti-beskrivelsen herfra, Facebook-links, samt links til DR's nyhedsartikler, hvor den pågældende politiker er nævnt, dvs. stort set mere eller mindre, hvad der p.t. allerede står i artiklerne.

Bruger:Tafkal, som er redaktør for sociale medier hos DR nyheder, skrev følgende til mig:

„

Vores profiler indeholder mere end det vores artiklerne indeholder, da de giver et samlet overblik over politikerns virke. Derfor mener jeg det tilføjer noget værdi, at man kan få samlet overblik over deres indhold på sociale medier, dr artikler, update video (og meget mere om kort tid. Meningsmålinger, afstemninger, paragraf 20 spørgsmål, andre medier osv). Siderne er også permanentet og skal virke som en konstant oversigt over danske folketingsmedlemmer.

“

Hvad er holdningen? Giver det noget til artiklerne? Knud Winckelmann 24. feb 2011, 22:30 (CET)

Jeg er lidt splittet. Som siderne ser ud nu bidrager de nærmest ikke med andet, end at samle oplysninger fra DaWiki og Folketinget.dk - altså den samme information, som fås ved at læse artiklen på DaWiki. Men hvis de udvides til mere vil det måske være et hit. Under alle omstændigheder burde de lægges i en skabelon, så eventuelle ændringer vil blive nemme at rette på det ret betragtelige antal Wiki-sider. --DanNav 24. feb 2011, 22:39 (CET)

Indtil de måtte komme til at indeholde andet, gør de links ikke nytte. Mvh --Sir48 (Thyge) 24. feb 2011, 23:04 (CET)

I deres nuværende form, må jeg også sige nej til de links, der er simpelthen for lidt indhold. --Fredelige 24. feb 2011, 23:17 (CET)

Hvad er der egentlig af indhold? Lad os kigge på Margrethe Vestager: [8]. Der er p.t. et visitkort ("Profil"), hendes seneste Facebook- og Twitter-opdateringer ("Statustinget"), CV fra Folketinget, begyndelse af partiets Wikipedia-artikel, de nyeste artikler fra dr.dk om/med hende, et klip fra DR Update samt links til hendes partifæller. Det vil jeg mene er en væsentlig mængde stof oveni det, vi har i artiklen om hende - og dermed en udmærket ressource til at udvide vores artikel. --Palnatoke 25. feb 2011, 00:18 (CET)

Jeg mener også at der er for lidt unik indhold til det er brugbart. Og et spørgsmål - bevares profilerne, når de forlader tinget? --Steen Th 25. feb 2011, 00:27 (CET)

Vi taler her om en kompilation - langt den største del er naturligvis ikke unikt, og det ser jeg heller ikke som den væsentligste værdi. Jeg finder det langt vigtigere, at linket giver et overblik over den enkelte politiker, herunder især over politikerens gøren og laden. Jeg går i øvrigt ud fra at "permanent" i denne sammenhæng betyder noget andet end hos frisøren. --Palnatoke 25. feb 2011, 00:51 (CET)

Jeg er glad for diskussionen. Jeg mener selvfølgelig det tilføjer værdi, at brugerne kan finde up to date information om, hvilke historier politikerne optræder i og hvad de seneste har skrevet på FB og Twitter. Dertil skal det tilføjes, at StatusTinget bliver udvidet til også at indeholde blogs og video - altså en samlet aggregering fra Sociale medier. Og det er ikke kun DR-artikler vi har planer om at linke til i fremtiden. Også medieomtale hos andre medier. Derudover opfordrer vi alle vores brugere til at gå ind hos jer og skrive, hvis de har rettelser til partiernes wiki'er. I kan læse lidt mere om det her. Og Permanent er som i permanent. Det bliver en oversigt over politikere også efter valget og en fast del af DR.dk. Jeg ser frem til den fortsatte diskussion. I er også velkommen til at fange mig på 2854 1351. --Tafkal 25. feb 2011, 10:19 (CET)

Jeg synes personligt, at StatusTinget er et ret godt påfund, men der er jo ikke noget encyklopædisk over det, og det samme gælder for aktuel medieomtale (uanset om det udvides med andre medier end DR) - vi taler her om, hvad der lige er oppe af småting, hvor jeg mener Wikipedia mere bør fremhæve de store træk. Hvad angår links til partifælder kan man jo gå ind i en kategori. Generelt synes jeg ikke, sociale medier er en værdifuld udvidelse til Wikipedia, og jeg mener heller ikke, vi plejer godtage eksterne henvisninger til FB, YouTube, m.m. Dog vil jeg ikke være imod henvisningerne sådan principielt, men jeg forholder mig neutralt - med det forbehold at hvis henvisningerne er der, synes jeg de skal laves i en skabelon (a la den til imdb e.l.). --CarinaT 25. feb 2011, 11:34 (CET)

Jeg vil gerne foreslå, at url'en til profilerne kommer ind i skabelon {{Infoboks MF}}, så den eksterne henvisningen ikke er i teksten, men "kun" er en faktaoplysning i en infoboks. --Steen Th 25. feb 2011, 14:21 (CET)

Der er jo også information.dk, for eksempel for M. Vestager: [9]. Hvis dr.dk skal med, skal information.dk ikke også? — Fnielsen 26. feb 2011, 18:44 (CET)

God pointe Fnielsen. Og de har endda den der trendkurve, som rent faktisk er lidt encyklopædisk. --CarinaT 26. feb 2011, 19:46 (CET)

Out of topic: Den graf vises ikke hos mig? Browseren er IE 8 - hvilken plugin mangler jeg? --Villy Fink Isaksen 26. feb 2011, 19:56 (CET)

Billedet burde vises i en moderne browser: Det er PNG konstrueret med Google chart API. Det kan være et midlertidigt udfald af Google. — Fnielsen 27. feb 2011, 14:46 (CET)

DR's valgdækning er en rigtig god støtte for Wikipedias opbygning af artikler om politikerne. DR-dk skriver på deres kandidatsider en opfordring om at brugerne skal bidrage til wikipediaartiklerne. "Hvis du finder fejl eller mangler [kan du rette] på Wikipedias eget site”. Det er vores mulighed på Wikipedia. Når valgkampen bliver indledt, vil masser af nye wikipedianere bidrage med nyt til vores artikler. DR’s redaktør for sociale medier hos DR nyheder skriver i en kommentar, at deres site på sigt vil blive udvidet med meget mere indhold. Det er alletiders mulighed for os. Lad os favne DR's initiativ og se gennem fingre med, at deres link på Wikipedia umiddelbart ikke giver adgang til så meget mere. Hvis vi åbner op mod DR’s site vil vi om kort tid få flere nye brugere og mere indhold på vores. Peter Mulvany 28. feb 2011, 23:35 (CET)

Ny vinkel på problematikken

Jf. dette indlæg på undertegnedes diskussionsside gør DR mere end at linke til egen hjemmeside fra eksisterende artikler; det lader til at de medvirker til at der skrives nye artikler. Det er der for så vidt intet i vejen med - blot lyder opfordringen også på at der skrives om folketingskandidater, der jf. Wikipedia:Kriterier for biografier er forhåndsdømt "ikke notable", for at der således kan linkes til DR's side jf. ovenstående. Hvorledes forholder vi os til det? --Medic (Lindblad) 28. feb 2011, 11:58 (CET)

Hmm, jeg så det godt. Det kunne være rart lige at se den konkrete formulering hos DR, for at se om der er blevet overfortolket eller om de decideret skriver "Opret en profil for din kandidat på WP". Knud Winckelmann 28. feb 2011, 12:02 (CET)

Hov, glemte lige: Jeg mener ikke at der er grund til at slække på notabilitetskravet for kandidater, Knud Winckelmann 28. feb 2011, 12:10

Jeg skrev det oprindelige spørgsmål på vegne af Jens Joel, en af de folketingskandidater, der er blevet kontaktet pr mail af redaktør for sociale medier i DR Nyheder, Lars Damgaard Nielsen. Jeg er involveret i den lokale valgkampagne og vi forsøger selvfølgelig at blive bedst muligt repræsenteret på det nye site på dr.dk og vil derfor også gerne optræde her. Jeg går ud fra det er den samme mail både nuværende medlemmer af Folketinget og dem der kandiderer til posterne har modtaget. DR skriver at "Her vil være indhold fra Facebook, blogs, Twitter og andre sociale medier, kombineret med artikler fra dr.dk og nyhedsvideo fra DR. Profilsiderne henter også data ind fra Wikipedia og Folketinget, samt andre kilder, som f.eks. meningsmålinger." Så går jeg jo ud fra, at det gælder alle modtagere af mailen. Men måske det er en diskussion I skal tage med DR, da jeg jo bare forsøger at gøre min kandidat så synlig som mulig på de tilgængelige platforme incl Wikipedia. Der er kontaktinfo i mailen vedrørende sitet: kandidat@dr.dk eller ringe til 2854 0997 mellem kl. 19 og 23 på hverdage. Karen/ --SmileyK 28. feb 2011, 18:52 (CET)

Det er vel ikke overraskende at DR og Wikipedia har forskellige "notabilitetskriterier" - det modsatte havde været mere underligt. I den sammenhæng er det vel uundgåeligt at enkelte bidragydere kommer i klemme. --Palnatoke 28. feb 2011, 19:06 (CET)

Jeg kan ikke lade være med at have en fornemmelse af, at det her er en underlig variant af TætPå-problematikken. Jeg tænker at en instans uden for WP (her DR), med interesse i at få promoveret eget produkt (her (linket til) DR's hjemmeside), opfordrer i realiteten sagesløse (som f.eks. SmileyK og andre, der fristes til at følge opfordringen) til at forfatte artikler, der ikke lever op til vedtagne regler og standarder... Jeg kan ikke lade være med at tænke på sager som f.eks. Diskussion:MaNga og andre lignende. Giver det mening? Jeg er i øvrigt aldeles enig i Knud Winckelmanns betragtning om, at notabilitetskravene er fine, som de er. --Medic (Lindblad) 28. feb 2011, 21:53 (CET)

Det er jo diskussioner, vi har haft før. At være kandidat giver ikke notabilitet i sig selv, simpelthen fordi der er så mange af dem, der ikke er bare i nærheden af at blive valgt. Selvbiografier er tilsvarende udelukket, da de aldrig vil kunne blive både neutrale og fyldestgørende for læserne. Slækker vi på den ene eller anden norm, åbner vi en ladeport for artikler med tvivlsom baggrund og ofte aldeles fraværende relevans endsige opdateringer efter valget. Så nej, her skal ikke ændres noget. Hvis DR vil have kandidaterne til at skrive, må det blive hos DR selv. --Dannebrog Spy 28. feb 2011, 23:51 (CET)

Er det ikke som om diskussionen kører lidt i ring? Jeg vil mene, at et link til siden i en skabelon vil være ok. Men DR bør måske gøres opmærksom på problematikken om notabilitet på WP - hvis de ikke allerede er det? Jeg mener bestemt heller ikke, at kravene skal slækkes. --DanNav 2. mar 2011, 09:26 (CET)

Ad DanNavs indlæg: Jeg har selv haft en tilsvarende tanke. Desværre ligger DR's gøren og laden ikke rigtigt inden for vores kontrol-sfære, så selv om det muligvis er et forsøg værd, kan vi ingenlunde regne med at det ændrer på noget. Jeg støtter gerne, at WP officielt anmoder DR om at lade deres opfordring til skribenter stemme overens med vore gældende normer - er der evt. nogle af de mere medievante brugere, der kunne overveje dette? I fald det ikke kan lade sig gøre, står vi desværre stadig og bliver tvunget til at være ekstra opmærksomme på, at der kan blive skrevet underlødige artikler på DR's opfordring. --Medic (Lindblad) 2. mar 2011, 13:08 (CET)

Jeg har allerede i en mail til redaktionen for digitale medier hos DR gjort opmærksom på problematikken, og håber de vil udbrede budskabet til andre kandidater - vi skriver jo ikke for at genere nogen her, men fordi vi troede det var fornuftigt på baggrund af den henvendelse folketingskandidaterne fik. Desuden synes jeg det er at tage munden for fuld at kalde det underlødige artikler. Det jeg skrev var på ingen måde promoverende eller underlødigt men skrevet fornuftigt og i den objektive tone og sprog, der ellers anvendes for biografier på WP. --SmileyK 2. mar 2011, 20:04 (CET)

Til SmileyK: Jeg beklager mit ordvalg; det har naget mig lidt at jeg ikke var tålmodig nok med at poste mit seneste indlæg til at finde en bedre formulering. Jeg mener ikke, at den tekst, du skrev, er dårligt skrevet eller skrevet for at provokere; men mening var snarere at artiklen, qua sit emne, var for-dømt til at blive underkendt da dansk Wikipedia ikke skriver om kandidater - hvilket også kan komme til at gælde for andre artikler skrevet ud fra de forudsætninger, du selv havde da du fulgte opfordringen fra DR. --Medic (Lindblad) 2. mar 2011, 20:51 (CET)

Hvis vi skal forsøge at konkludere noget her, er det så at: Tre er imod i den nuværende form, tre er for, en er neutral? Hvordan gribes det så an? --DanNav 4. mar 2011, 09:15 (CET)

I så fald er der ikke konsensus - det vil sige at principperne i normerne om at kandidater ikke er notable og at man ikke bør skrive om sig selv ikke ændres. Nu handler det imidlertid ikke kun om at tælle stemmer. Og i det her tilfælde er der, så vidt jeg kan se, ingen der har været direkte imod ideen om et link til DR's sider i infoboksen, så det må derfor anses for at være i orden om end med nogen skepsis.

Men med hensyn til links til egne databaser i almindelighed, så har vi her den samme problemstilling som ved diskussionerne om Korttilkirken.dk og medicin.dk. Skal jeg lægge de tre diskussioner sammen, må konklusionen være noget i retning af, at man skal lade være med at linke til egne databaser - med mindre andre siger god for dem. I det her tilfælde er det altså brugerne her på Wikipedia, der skal vurdere om DR's sider er værd at linke til, og så må DR pænt vente på en konklusion. Som jo så altså må blive det ovenstående skeptiske ok, så frem ingen protesterer. --Dannebrog Spy 4. mar 2011, 12:00 (CET)

Og fremadrettet bør vi vel opfordre folk, der etablerer nyttige databaser, til at omtale disse databaser i et brøndindlæg eller i forbindelse med et relevant projekt eller en relevant portal, sådan at de brugere, som har interesse for området (og måske endda viden om det), kan benytte ressourcen eller lade være. --Palnatoke 4. mar 2011, 12:19 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Artikler uden brødtekst

Bruger:LA2/Uden brødtekst har blivit uppdaterad efter ett långt uppehåll. De mycket korta artiklarna blir fler, inte färre, på dansk Wikipedia. --LA2 2. mar 2011, 11:22 (CET)

Nogle af de allerkorteste er datoartikler, som har deres brødtekst andre steder, men det er muligvis ikke topmålet af brugervenlighed... --Palnatoke 2. mar 2011, 11:48 (CET)

Efter din förändring (subst:) har 9. august blivit mer lik 10. august. En sådan artikel är lättare att utvidga med mer information. --LA2 3. mar 2011, 13:29 (CET)

På våren/foråret 2008 inleddes i svenska Wikipedia flera initiativ för högre kvalitet. Utgångsläget var prekärt, kvaliteten var på många områden låg, medan antalet artiklar var högt. Ett av projekten var "Projekt substubbar" för att förbättra och minska antalet av substubs eller mycket korta artiklar. En stor inspiration var den uppröjning/rydding av stubs som skedde i dansk Wikipedia i 2005. Detta projekt har gått igenom tre faser, som finns dokumenterade i de tre årgångarna av arkivet till sv:Wikipediadiskussion:Projekt substubbar. Först (fas 1) arbetade man med tagging/markering av substub-artiklar, sedan (fas 2) fokuserade man på artiklarnas längd i bytes. Från början av fas 2 fanns många artiklar som (inklusive kategorier och interwiki-länkar) var under 100 bytes långa. Under tre års arbete har den gränsen höjts till 240 bytes. Detta är fortfarande extremt korta artiklar och svårigheten att höja gränsen snabbare visar hur 1) hur många korta artiklar det finns och 2) hur konservativ svenska Wikipedia är. Man vill ogärna radera något. Men strax insåg man också att många artiklar kan vara långa genom infobox, interwiki och kategorier. Detta ledde till starten av fas 3, där man fokuserar på längden av "brödtexten". När jag 2009 utvecklade en analys för detta, gjorde jag också den här sidan på dansk Wikipedia och en motsvarande på norsk/bokmål. Det är bakgrunden. --LA2 3. mar 2011, 14:02 (CET)

Nu är sidan uppdaterad igen. Om några veckor kommer nästa uppdatering. Då vore det skoj att se lite mer förbättring. --LA2 11. mar 2011, 20:54 (CET)

Jag tror att DrDose är skyldig till många av de nya, alldeles för korta artiklarna. Man kan inte tillåta att en bruger får skapa korta artiklar som alla andra sedan måste utöka och förlänga. Man måste kräva att DrDose förlänger sina egna artiklar innan fler skapas. I annat fall är det vandalism. Wikipedia får dåligt rykte av den sjunkande kvaliteten. --LA2 11. mar 2011, 21:06 (CET)

Problemet med de meget korte artikler (substubbe) er noget, der af og til er oppe til diskussion. Lige nu fylder DrDose måske lidt rigeligt, men der er andre brugere, der også har været godt i gang med sådanne artikler. Bruger:Kort til kirken har f.eks. oprettet en række en række små artikler om kirker i den senere tid, mens andre har masseoprettet tilsvarende artikler om jernbanestationer og spillefilm. Gennemgående gælder for rigtig mange af dem, at der kun er det allermest nødvendige brødtekst. Det giver minimumsinformation og kan bruges til at bygge videre på. Men det sker bare langt fra altid og da slet ikke i det tempo, man kunne ønske sig. Resultatet forekommer naturligvis nemt skuffende, men antallet af aktive brugere er begrænset, og det er ikke et område, der for alvor er prioriteret.

Der er delte holdninger til substubbene. Nogle synes de bare skal slettes, mens andre hilser al information velkommen. Men generelt synes praksis at være, at hvis emnet er notabelt i sig selv, og der er en infoboks eller lignende, får artiklen lov at overleve. Ellers hedder det sammenskrivning eller sletning, med mindre en behjertet bruger når at redde artiklen med en udvidelse. Men der er ingen, der før har kaldt substubbene for vandalisme eller stillet krav om minimumsgrænser for indhold. Jo, der har da været diskussioner, men der er aldrig opnået konsensus eller indskrevet noget i normerne udover en generel opfordring i Wikipedia:Kriterier for artikler.

I øvrigt skal man også huske. at en del af substubbene er skrevet af nybegyndere. der forveksler Wikipedia med en traditionelt trykt leksikon. der netop har mange sådanne korte artikler. De skal have at vide på en venlig måde, at de helst bør skrive noget mere, og ikke skræmmes væk, bare fordi de ikke gør det lige så godt som de erfarne. De er jo nybegyndere, så fejl og mangler kan jo ikke undgås.

Endelig: det tager tid at lave artikler, ofte længere end man tror, hvis man vil have mere end bare det basale. Der skal bruges tid på research, tjek af oplysninger, sammenligning af kilder og overvejelser af formuleringer, før man overhoved kan komme i gang med at skrive. Den artikel, det tager fem minutter at læse, kan nemt have taget to timer at lave. Så er det altså fristende at vælge den nemme løsning og skrive en linie eller to ud fra hukommelsen og så udfylde en infoboks med de oplysninger, man lige har ved hånden. Billigt sluppet, ja, men de fleste her har altså også andet at lave end at være på Wikipedia. Ting som skole, arbejde, møder, familie og andre hobbyer sluger faktisk en masse af de vågne timer for de fleste. Og så ryger de store flotte artikler altså hurtigt nedad på prioriteringslisten. --Dannebrog Spy 11. mar 2011, 22:02 (CET)

Jeg synes den ærede redaktør LA2 skulle tage og bruge noget af sin energi på at skrive eller udvide nogle artikler - på dansk. Det lader til LA2 har en god idé om hvad der kan udvides. Philaweb 11. mar 2011, 22:17 (CET)

Jag vet en del om att skriva artiklar och även om att hantera stubbar. Jag är enig om det mesta, när det gäller brist/mangel på bidragslämnare/ydere, brist på tid och när det gäller nybörjare/begyndere. (Jag ska inte börja skriva artiklar på danska, det lovar jag.) Men här har vi inte en nybörjare eller någon med tidsbrist. Den tid som DrDose lägger på att skapa tre nya stubbar hade samma bruger kunnat lägga på att förlänga en tidigare artikel. Men communityn måste förklara att detta är nödvändigt. --LA2 11. mar 2011, 22:51 (CET)

Sådan som tingene er nu, så er communityn glad for at nogen overhovedet gider skrive artikler på dansk Wikipedia. Communityn vil sørge for at sortere reel vandalisme fra og lade folk med skrivetrang komme til. I Danmark ser vi gerne "hands on approach" ~ så dem der råber højest om forandring er naturligvis også dem der lægger sig i selen for at gøre noget ved sagen. Philaweb 11. mar 2011, 23:05 (CET)

Visst förstår jag din poäng. Men om jag skulle börja skapa danska artiklar, så tror jag de skulle raderas som ren vandalism. :-) Den risk som jag ser är att många korta artiklar skapar intrycket av att korta artiklar är OK, och så kommer fler begyndere att skapa lika korta artiklar. Mer seriösa bidragare, som vill skapa längre artiklar, kommer inte längre att känna sig attraherade av Wikipedia. Detta är ett "broken window syndrome", där allmänna intrycket skapar föreställningen om vad Wikipedia är. I sina första år importerade da.wikipedia många korta och dåliga artiklar ur "Lexopen", men dessa raderades 2005. Därefter blev kvaliteten högre. Nu tillåter ni DrDose att dra ner kvaliteten igen. Det är ett tragiskt misstag, som ni kommer att ångra. --LA2 11. mar 2011, 23:15 (CET)

Du kunne jo forsøge at skrive artikler på dansk - det vil give dig en del mere goodwill, hvilket du selvfølgelig også forstår er min pointe. Google Translate gør et fantastisk job, og så skal man bare rette lidt hist og her, det som Google endnu ikke selv kan finde ud af. Din approach er forsøgt - du ved, det der med at korrekse folk - det har man gjort de sidste mange år. Det er faktisk derfor vi ikke er kommet meget længere end vi er. Måske er problemet det, at vi endnu ikke har tiltrukket de rette talenter? Nu hvor det endelig er lykkedes at nedsætte antallet af overfald på newbees, så har vi måske en chance for at folk får tid til at lære Wikipedia at kende? Philaweb 11. mar 2011, 23:22 (CET)

Mitt bidrag till dansk lexikografi på nätet är att jag som ledare av Projekt Runeberg har scannat in Dansk biografisk Lexikon och 2. udgave av Salmonsens konversationsleksikon. Där finns tillräckligt många artiklar som direkt kan importeras till dansk Wikipedia. Men språket behöver moderniseras och det kan jag tyvärr inte hjälpa till med. Jag förstår danska, men kan inte tala och skriva danska. --LA2 11. mar 2011, 23:32 (CET)

Det er bestemt en god bedrift, som du skal have anerkendelse for - har selv benyttet Runeberg som kildehenvisning. I mine øjne, så er det et ganske bestemt publikum der tiltrækkes, når public domain materiale moderniseres - og det er ikke nødvendigvis et alsidigt publikum. Public domain materiale er jo gerne mere end 70 år gammelt, og dermed for langt de fleste meget støvet og ukendt - og vi laver forhåbentlig ikke encyklopedi for de indviede? Der skal også være plads til DrDose, men det kræver mere snilde at få ham konverteret. Philaweb 11. mar 2011, 23:43 (CET)

PS: Nu har jeg været aktiv på engelsk Wikipedia i en del år, og det at folk ikke kan skrive et sprog holder dem bestemt ikke tilbage for at deltage. Så er det jo godt vi har communityn til copyedit, ikke sandt? Philaweb 11. mar 2011, 23:48 (CET)

(redigeringskonflikt)

Venlighed er i hvert fald altid at foretrække, hvis man vil have folk til at bidrage. Derimod gavner det absolut ikke at angribe en bestemt bruger og gøre vedkommende ansvarlig for et problem, der faktisk er generelt. For som jeg skrev længere oppe, gør DrDose nøjagtig det samme som flere andre erfarne brugere allerede har gjort. Og ja, der bliver flere korte artikler, men det samlede artikler vokser altså også. For de senere år ligger vi ret konstant på ca. 20.000 nye artikler hvert år. Det kunne og måtte naturligvis gerne være mere, men antallet af brugere der for alvor er aktive er også nogenlunde konstant. Noget der nok til dels hænger sammen med, at der har været for meget korreksen af folk og for meget personfnidder, hvilket skræmmer folk væk. At der så er dem der som LA2 partout vil stirre sig blind på tingene gør naturligvis heller ikke forholdene bedre.

Så i stedet for: åbn øjnene for mulighederne og hjælp, i stedet for barre at rakke ned og se sort på fremtiden. Dansk Wikipedia er faktisk både i top 30 og har støt vokseværk. --Dannebrog Spy 11. mar 2011, 23:52 (CET)

I den sista uppdateringen av Bruger:LA2/Uden brødtekst har antalet mycket korta artiklar ökat ytterligare, och den som klickar "Relaterede ændringer" kan tydligt se att det är DrDose som skapar dessa nya, alldeles för korta artiklar. Det är ett sakligt konstaterande, inte ett personangrepp. --LA2 24. mar 2011, 13:51 (CET)

Næh men det er det, når du kalder DrDose oprettelser af for korte artikler for sabotage på hans brugerdiskussionsside. Til trods for at brugeren faktisk gør det i den bedste mening, som det også fremgår der. At det så er i underkanten er så en anden side af sagen, men sabotage er det altså ikke, for så skulle DrDose have en bevidst plan om at ødelægge Wikipedia, hvilket jo netop ikke er tilfældet. --Dannebrog Spy 25. mar 2011, 23:09 (CET)

Jag skiljer på handling (sabotaget) och person (DrDose), eftersom jag hoppas att personen ska bättra sig. Jag har inte angripit personen. --LA2 1. apr 2011, 18:56 (CEST)

Der er vist forskellige definitioner af begrebet sabotage på svensk og dansk. I den danske artikel står der "Sabotage er forsinkelses- eller ødelæggelsesaktioner over for en modstander." Nu er der nok ingen, der vil betegne Wikipedia og DrDose som modstandere, og brugeren har i hvert fald helt sikkert ikke til hensigt at ødelægge Wikipedia. Tværtimod ønsker brugeren jo netop at bidrage med information, men niveauet er åbenbart ikke højt nok for alle. --Dannebrog Spy 1. apr 2011, 19:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bandlysning af Rosenquist (ex-Konnex)

Jeg har oprettet en afstemning om Bandlysning af Rosenquist (ex-Konnex). Bemærk at det kun er administratorer, der kan stemme i bandlysningssager. --Palnatoke 12. mar 2011, 17:11 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Why doesn’t Afrikaans end with a ‘k’?

Hello there!

I’ve noticed in the Danish language that most (basically all) languages end with a ‘k’

Examples: Vestgermansk; Dansk; Højtysk ; Tysk; Alemannisk; Svabisk; Østfrankisk; Nederlandsk (hollandsk; flamsk); Plattysk; Frisisk; Engelsk; Islandsk; Svensk; Gutnisk; Norsk; Bornholmsk; Skånsk; Luxembourgsk; Kinesisk; Russisk...

Why then, does Afrikaans not end with a ‘k’ (as in “Afrikaansk”)? Is Afrikaans not regarded as a language or is there some grammar law restricting the use of the ‘k’?

(Sorry for the layout of the question!)

From a curious South African Suidpunt 22. mar 2011, 11:09 (CET)

Thanks Dannebrog Spy! The layout looks much better! Suidpunt 22. mar 2011, 15:49 (CET)

The Dictionary of the Danish Language seems to suggest that in written Danish, "Afrikaans" can only be traced back to 1943, but unfortunately does not give any clue as to special circumstances regarding the ending. My guess is that, "Afrikaans" being a word of newer origin in the Danish language than the other languages you mention, the original Dutch word has been transferred directly to Danish, and thus has retained its original ending. Perhaps, given time, it will eventually turn into "Afrikaansk" someday. --Saddhiyama 22. mar 2011, 20:18 (CET)

Another idea could be to seperate it from afrikansk, when writing it afrikaans it is emphasized to pronouce it Dutch-like and not as one would usually pronounce it in Danish. But again: We actually do not know. --Andreas Müller 22. mar 2011, 20:48 (CET)

'Afrikansk' will refer to a common language of africa and that makes no sense. I guess we have adapted the 'local' name of the language as we have done with all the constructed languages and several other real languages as hindi, romani, dari, sanskrit, mandarin etc. It might be of respect like we now say Beijing instead of Peking. We probably cannot define exactly when we began this new policy. --Jørgen 22. mar 2011, 23:48 (CET)

Ag, dankie julle aldrie - julle het my dag gemaak! (Oh, thanks all three of you; you've made my day!)
Dankie vir die goeie antwoorde; ek waardeer dit. (Thanks for the good answers; I appreciate it.) Suidpunt 23. mar 2011, 13:04 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Om tyggegummi

Jeg faldt over artiklerne Dandy og Gumlink som begge er blevet redigeret af Bruger:BB7913.

Artiklerne:

• Mangler wikiformatering
• Er delvist kopier af hinanden
• Er muligvis en copy-vio, da noget af teksten ligner tekst fra PDF'en med virksomhedens historie.

Hvorfor trykker ham fjolset Bruger:VicVal så ikke bare på fjern redigering? Well, fordi det faktisk virker som om at brugeren har forsøgt at gøre et stykke arbejde, bl.a. med at indsætte kilder og jeg syntes det er ærgligt bare at skrotte redigeringer og en potentiel bidragsyder.

Desværre har jeg ikke selv resourcer til at tage vedkommende under mine vinger og hjælpe ham videre, så derfor denne opfordring. --VicVal 22. mar 2011, 19:58 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Musikalbums

Jeg er over den senere tid blevet stadigt mere opmærksom på at der oprettes legio artikler om albums og singler, der egentlig ikke indeholder specielt megen info; ofte (som her) oplyses blot kunster, albummets titel samt track-listen. Jeg har en grundholdning til at for megen klikken frem og tilbage mellem artikler, der hver især kun oplyser en smule, er mindre konstruktivt end at have færre, men mere omfattende artikler. Jeg tror på at overblikket og læsevenligheden øges, og dermed også helhedsindtrykket af vore artikler, hvis disse stubbe kan samles til oversigtsartikler.

Jeg mener således at albums og singler bør omtales i samlede diskografi-artikler, indtil der er tilstrækkelig info om et givet album til at en selvstændig artikel vil være naturlig at oprette.

Som et eksempel at debattere ud fra har jeg - ud fra Kategori:Album efter kunstner - taget begge de artikler, der findes i Kategori:Akon-album og samlet dem i samme artikel, som jeg tænker kan blive til Akons diskografi dersom der er stemning for det (jeg gør lige opmærksom på, at diskografien er ren copy-paste af information; der er ikke taget højde for opsætning, læsevenlighed, korrekte wikilinks m.v.). Kunstneren er valgt halvt tilfældigt ud fra en betragtning om at der er et overskueligt antal albums at samle, og at disse album-artikler ikke helt er lange nok til at stå alene - modsat fyldigere artikler som f.eks. Thriller (album).

Jeg er bevidst om at et lignende emne for nylig har været debatteret hér, men jeg synes ikke at kunne læse nogen afgørelse eller konsensus ud af dén debat; årsagen til at tage emnet op igen er primært at finde ud af, om der ville kunne skabes konsensus - ikke om at slette eller undvære informationen fra de mange ultra-korte albumartikler - men snarere at samle informationen i færre, men fyldigere artikler, ganske som jeg har forsøgt med Akons diskografi herover. Jeg påtager mig naturligvis min del af dét arbejde, såfremt der er opbakning til det. --Medic (Lindblad) 27. mar 2011, 01:41 (CET)

Og med tiden kommer Akons diskografi til at se sådan her ud – Akon discography. For min skyld, bare klø på... Philaweb 27. mar 2011, 22:07 (CEST)

Takker - for en nydelig illustration af min pointe om færre, men mere oplysende artikler :-) --Medic (Lindblad) 27. mar 2011, 23:52 (CEST)

Jeg synes faktisk, det er en hamrende dårlig idé - spild af tid rent ud sagt. Men hvis nogen ønsker at sidde og sammenskrive artikler, så gør det da endelig. Problemet er, at der er utrolig mange enkeltpersoner, der alligevel ønsker at oprette de enkelte artikler. Og en påbegyndt artikel er desuden en glimrende indbydelse til videre arbejde. Samleartikler har også et helt andet formål, som glimrende illustreret i Children of Bodoms diskografi. --CarinaT 28. mar 2011, 09:30 (CEST)

Om det er spild af tid? Muligvis for nogen. Ikke nødvendigvis for mig. Umiddelbart finder jeg dog dét aspekt af mindre relevans lige nu, ikke mindst fordi enhver vel stadig selv vælger hvordan og hvorledes man bidrager til projektet. Personligt ser jeg det som en opgave, der f.eks. kan løses i de små timer, hvor jeg kan mønstre lidt energi til små opgaver, der ikke kræver den store eftertanke, mens større redigeringer eller oprettelse af nye artikler ligger over engagementsniveauet. Men som sagt er det egentlig ikke dét, jeg efterlyser en holdning til; det er mere om det er ønskeligt at have en masse stubbe uden indhold til at flyde rundt, eller om der er andre der, som jeg, kan se en fordel i at samle nogle af dem i færre, men mere fyldige artikler. Argumentet er primært læserens oplevelse af artikler på Wikipedia. Jeg tror på, at den nye læser får en bedre oplevelse ved at lave et opslag på Wikipedia, hvis informationer, der i dag er spredt ud på mange stubbe, samles i færre, men mere fyldestgørende artikler, understøttet af redirects osv. Jeg ser intet i dén løsning, der forhindrer enkeltpersoner i at tilføje den information der i dag bliver tilføjet som stubbe, ej heller kan jeg se, at det i mindre grad end nu skulle indbyde til videre arbejde; dé aspekter tror jeg vil være uforandrede i forhold til den nuværende løsning. Tværtimod tror jeg at den nye læser vil få en bedre oplevelse, føle sig bedre informeret, ved at få stubbens information præsenteret i sammenhæng med anden, tilsvarende information om samme emne. --Medic (Lindblad) 6. apr 2011, 04:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sangskrivere

Forudgående diskussion findes her.

Jeg har nu igennem længere tid arbejdet med både singler og albums albummer. Dette har betydet at jeg har brugt en, for mig, logisk måde at skrive sangskrivere op på i tracklister. Men jeg har ingen idé om hvad de generelle regler er for det her på wikipedia og om der overhovedet er nogle regler. Jeg mener jo at det skal gøres på denne måde, men har også observeret at det kan gøres på denne måde, en måde jeg jo ikke mener er korrekt. I samtlige at de cd-covers jeg har kigget i, har sangskriverne stået skrevet med forbogstav i fornavnet efterfulgt at deres efter navn (f.eks. ville Søren Rasted stå som S.Rasted). Herefter kan der linkes til artiklen om den pågældende sangskriver, såfremt denne er notabel nok til at have sin egen artikel. Men kan nogen svare mig på hvad reglerne er på dette område? Mvh Tøndemageren 27. mar 2011, 18:47 (CEST)

Det synes jeg ærlig talt er en lille detalje. Jeg synes ikke, at det betyder noget, om man skriver navnet helt ud eller man bruger initial for fornavnet. I første omgang troede jeg, at du mente, at det var ukorrekt at undlade at have producere med; jeg havde slet ikke hæftet mig ved det andet. Mvh. Arne (Amjaabc) 27. mar 2011, 18:59 (CEST)

Er enig med dig i at det er en lille detalje, men grunden til at jeg tager det op, er at jeg mener en ensartethed i hvordan artiklen skrives bør være til stede. Derfor efterlyser jeg retningslinjer på dette område også, da der jo efterhånden er mange artikler omkring albums og sange :) mvh Tøndemageren 27. mar 2011, 19:04 (CEST)

Det jeg mener er, at det er så lidt, at det ikke gør fra eller til, om man bruger den ene eller den anden form. For mig er de to variationer, du henviser til, fuldstændig ens allerede - i hvert fald på det punkt. Jeg synes, at det er ude af proportioner at lave redigeringskrig ud af dette spørgsmål; der er mange andre vigtigere ting at beskæftige sig med i Wikipedia efter min mening. Mvh. Arne (Amjaabc) 27. mar 2011, 19:19 (CEST)

Jeg synes bedst om at man kan se, hvor linkene går hen - man kan naturligvis godt gætte "S. Rasted" (også uden link), men om "J. Jensen" er Jesper Jensen eller en anden, er ikke umiddelbart gennemskueligt, så hvis det skal være ensartet, er det nok snedigst at skrive navnet fuldt ud. --Palnatoke 27. mar 2011, 19:43 (CEST)

Grunden til min brug af f.eks. J.Jensen, er at det er sådan jeg ser det skrevet i de cd-covers jeg har mulighed for at kigge i, så tænkte at det også måtte være sådan det skulle gengives? :) Tøndemageren 28. mar 2011, 13:28 (CEST)

Og mens jeg husker det, så vil jeg mene at kunstnernavn ikke skal stå under sangskriver, med i stedet den pågældende kunstners rigtige navn, så f.eks. Eminem står som Marshall Mathers eller M.Mathers? Tøndemageren 28. mar 2011, 20:51 (CEST)

Lige en sidebemærkning: vi er tidligere kommet frem til at "trackliste" skal hedde Spor, da det er en mere dansk version. Det så jeg gerne blev efterlevet. --CarinaT 28. mar 2011, 09:32 (CEST)

Det vil jeg gerne efterleve for eftertiden og få rettet til de steder jeg har brugt "trackliste". Tak for oplysningen Tøndemageren 28. mar 2011, 13:27 (CEST)

Nu vi er i gang med sprogrøgten, så hedder det 'album' eller 'albummer' i flertal på dansk, aldrig 'albums'. --Med venlig hilsen Necessary Evil 28. mar 2011, 15:07 (CEST)

Det handler jo ikke om hvorvidt Søren Rasted krediteres "S. Rasted" eller "Søren Rasted" i sangskriverlinjen i en album booklet. Det handler om at der ikke er nogen der ved om "S." står for Søren eller Simon, hvis vedkommende ikke har nogen artikel. Det handler om, at det ser pænest ud med "Søren Rasted". Det er ligegyldigt hvordan det skrives i album booklets. Det er blot en standard man bruger, som ikke bør have nogen indflydelse på hvordan det skrives andre steder.--z33k 2. apr 2011, 21:23 (CEST)

Hvis det er en standard er det vel også lige præcis den måde det skal skrives på herinde? Wikipedia følger vel de standarder der er sat "ude i den virkelige verden" hvad angår disse sager? Eller har jeg misforstået noget?

Problemet er, at der ikke konsekvent bruges en metode i album booklets. Jeg har ligeså mange fysiske CD'er (hvis ikke flere), hvor sangskriverne krediteres med deres fulde navn (altså fx "Søren Rasted) eller blot efternavn (fx "Rasted"). Derfor er det op til Wikipedia at danne en standard udfra "den virkelige verden" som sjovt nok ikke er så firkantet som du prøver at gøre den til.--z33k 2. apr 2011, 22:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Titel på sange

I forbindelse med mit arbejde med single og albums (som nævnt ovenfor) er jeg også stødt på den problematik at sang-titler ofte står skrevet sådan her: Mod Solnedgangen, men den danske grammatik siger jo at sangen bør skrives op sådan her "Mod solnedgangen". Hvordan mener I at man skal forholde sig til dette? Jeg er personligt af den holdning at man bør se på hvordan kunstnerne og salgsstederne skriver navnet. Det nævnte eksempel skal siges at det er taget fra kunsternes egen hjemmeside, hvor de har skrevet titlen med stort begyndelsesbogstav begge gange. Håber I kan hjælpe mig igen (og undskyld uvidenheden hehe :)) mvh Tøndemageren 28. mar 2011, 14:36 (CEST)

Jeg vil tro, at der ikke er tale om et bevidst valg, men at der er en tiltagende tendens til at imitere engelske regler, hvor - som måske bekendt - titler typisk har alle betydende ord med stort (dvs. ikke "the", "a" eller forholdsord - fx "With a Little Help from My Friend"). Jeg er nok mest tilhænger af at holde fast i dansk grammatik, med mindre naturligvis at en kunstner giver udtryk for at store/små bogstaver er valgt bevidst. Man ser jo undertiden også det modsatte: At alle bogstaver er små i en titel (eller gruppenavn). Der har vi nok samme problematik, og jeg vil bruge samme indfaldsvinkel. Uanset hvad, kan vi jo altid lave omdirigeringer, så den anden udgave peger hen på den valgte form. --Arne (Amjaabc) 28. mar 2011, 14:52 (CEST)

Nu vi er igang med formaliteterne, så er Mod Solnedgangen faktisk et godt eksempel på forkert brug af kursiv/anførselstegn. Album skal være i kursiv, mens sange skal stå i anførselstegn (ligesom infoboksen korrekt formatterer det til) - i dette tilfælde kunne det dog godt være en undtagelse (men så skal infoboksen også laves om), for en single er jo en hel udgivelse og så skal den også være kursiv. Men det er en helt ny diskussion. --CarinaT 28. mar 2011, 16:10 (CEST)

Ja, det er jo ikke rigtigt relevant her - men det er god info alligevel :) Hvis du har flere af sådanne ting, må du meget gerne skrive dem til mig, så vil jeg gøre mit ypperste for at få rettet til rundt omkring :) mvh Tøndemageren 28. mar 2011, 20:47 (CEST)

"(9) Bøger, kunstværker, love mv.

Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange, grammofonplader og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort:

Bibelen

Gamle testamente el. Gamle Testamente

Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det nyoversatte Gamle Testamente)

Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg

Tågernes kaj el. Tågernes Kaj

Schweizerløven

Måneskinssonaten

Figaros bryllup el. Figaros Bryllup

Den signede dag el. Den Signede Dag.

(a) Lange titler

I lange navne anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort:

Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen og andre eventyr for børn over 18 år Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse."

Ifølge Dansk Sprognævn.--z33k 2. apr 2011, 21:18 (CEST)

Jamen Zeek, nu modsiger du jo lige præcis det du selv har påstået hele tiden - nemlig at det kun kan skrives med stort begyndelsesbogstav. Der står jo lige præcis at alle mere betydningsfulde ord kan skrives med stort. Og hvis kunstnerne selv vælger at skrive det forkert er det vel ikke meningen af Dansk Sprognævn skal rette dem, hvis de har gjort det bevidst? Så jeg kan ærligt talt ikke forstå hvorfor du retter fra de navne jeg påsætter, især hvis der er kilder der påstår at det staves på en anden måde en den du vil have? Tøndemageren 2. apr 2011, 22:00 (CEST)

Dit argument "Jeg er personligt af den holdning at man bør se på hvordan kunstnerne og salgsstederne skriver navnet. Det nævnte eksempel skal siges at det er taget fra kunsternes egen hjemmeside, hvor de har skrevet titlen med stort begyndelsesbogstav begge gange." er helt jo helt ude i hampen. Tror du Nik & Jay personligt har lavet deres egen hjemmeside, og dermed selv har besluttet om sangen skal skrives "Mod solnedgangen" eller "Mod Solnedgangen". iTunes og andre salgssteder skriver også konsekvent enten "Mod solnedgangen" ELLER "Mod Solnedgangen", derfor kan du ikke bruge dette som argument, da iTunes/andre salgssteder ikke gennemgår hver enkelt sang og beslutter hvordan den skal skrives, de bruger simpelthen bare én standard.

Hvis du iøvrigt mener, at Dansk Sprognævn siger man kan skrive det på begge måder, så er det vel ikke op til DIG at pålægge hvordan JEG skriver fx Engle eller dæmoner --z33k 2. apr 2011, 22:48 (CEST)

Nik & Jay har uden tvivl noget med deres egen hjemmeside at gøre og hvis der er noget der ikke er som det skal være, skal det også nok blive rettet. Selvfølgelig har de ikke selv lavet den, men de er uden tvivl med til at sige god for at tingene er som de er, så hvis sangtitlen skrives som "Mod Solnedgangen", er det højst sandsynligt fordi den hedder det og staves på den måde - det er jo ikke komplette amatører der sidder med den slags. Mht. iTunes så jo, så gennemgår de faktisk hver enkelt sang, for at finde ud af hvordan den skal skrives. Dette gøres dog godt nok i forbindelse med sangtitler med fy-ord i, men ikke desto mindre gennemgår de titlerne, så mon ikke de opsøger det korrekte navn for sangen også.

Derudover er det gennemgående valg for sangtitler på da.wikipedia skrevet som "Mod Solnedgangen". mvh Tøndemageren 3. apr 2011, 13:56 (CEST)

Angående din sidste påstand om "det gennemgående valg på da.wikipedia", så kan du ikke i Kategori:Sange eller Kategori:Sange fra Danmark finde belæg for det, i hvert fald ikke, hvis du ser på sange på dansk. Der er ganske få af dem, der bruger stort begyndelsesbogstav på hvert ord (ud over, når der er navne involveret). Derimod er det helt almindeligt - og standarden - at bruge dette på engelsk (jf. mit indlæg tidligere i diskussionen).

Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at Nik & Jay og de folk, der har med deres hjemmeside at gøre, er professionelle, men spørgsmålet er, om der overhovedet er en pointe i, når sangtitlerne er skrevet på den måde. Hvis der er en pointe, bør titlen naturligvis afspejle det, men mon ikke Nik & Jay og en del andre kunstnere er nogenlunde ligeglade med store/små begyndelsesbogstaver. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. apr 2011, 15:55 (CEST)

Jeg kan kun le af dine argumenter, Tøndemageren. Du ved godt at kunstnerne/pladeselskaber har ansat folk til at stå for hjemmeside/promotion/osv., ikk'? Tror du virkelig, at Nik & Jay sidder og kigger med over skulderen, og _bestemmer_ at "Mod Solnedgangen" skal skrives lige præcis på dén måde? Du er jo komplet til grin med dine argumenter... For det andet mener du at iTunes gennemgår hver enkelt sang. Aldrig har jeg hørt noget så dumt! Og dit bevis på dette, er at fy-ord rigtigt nok bliver censureret. Du har aldrig hørt om at man kan automatisere sådanne processer, så man ikke behøver at ansætte 50 asiatere til at gennemgå tusindvis af sange hver dag? "Så mon ikke de opsøger det korrekte navn for sangen også" - Jo, jeg er også hel sikker på, at en medarbejder fra iTunes Store har ringet personligt til Nik & Jay (måske kun Nik, eller måske kun Jay - måske dem begge. Måske også Jon & Jules, deres producere) og bedt dem verificere, at nummeret skal skrives præcis sådan.--z33k 5. apr 2011, 17:11 (CEST)

Jeg fornemmer at der tilsniger sig en del usaglighed i Zeeks svar, hvilket jeg vil opfordre til at man holder sig fra. Min mål med dette debatindlæg var blot at få en konsensus omkring hvordan sangtitler skal skrives op og at der er en homogenitet i det - ikke at begynde at tale ned til folk. Jeg melder mig derfor ud af diskussionen nu og så foreslår jeg at der er en eller anden der tager fat i Zeek og hjælper denne med at bruge neutralt sprog i debatterne for eftertiden. mvh Tøndemageren 5. apr 2011, 17:32 (CEST)

(Redigeringskonflikt) Jeg vil gerne lige udbede mig 1 stk kammertone, tak... mvh --Jørgen 5. apr 2011, 17:48 (CEST).

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Google Street View licens

Hej, ved ikke om det er det rette sted at spørge men nu prøver jeg...
Er der nogen der ved i hvilken grad man kan bruge billeder fra Google Maps Street View her på Wiki, altså f.eks. tage et billed-udsnit af "noget" som bilen tilfældigvis har fotograferet. Det kunne f.eks. være en hus den tilfældigvis har kørt forbi og så ville man bruge et billede af huset i en artikel om arkitektur. Det kunne være et billede af et bjerg man kan se i det fjerne til en artikel om området, et billede af en bestemt bil til en artikel om det bilmærke osv.
--Honymand 28. mar 2011, 22:24 (CEST)

Jeg er desværre bange for at den ikke går. Billederne er taget af Google, så det er dem der har ophavsretten til dem, og mig bekendt har de ikke frigivet dem til andet end at se på deres egen hjemmeside.

Generelt gælder i øvrigt om ophavsret, at med mindre andet udtrykkeligt fremgår, så gælder den altid automatisk, også selv om den ikke er påberåbt. I Danmark gælder lidt forenklet følgende gyldighed for ophavsret: for simple fotografier til og med 50-året, for værker med kendt ophavsmand til og med 70-året for dennes død, for andre værker til og med 70-året for offentliggørelse. Google Street View sætter ikke navn på fotografer og andre indvolverede men er i øvrigt temmelig avanceret, så de falder nok ind under sidste gruppe. Hvilket vil sige at billederne derfra ikke kan bruges frit før engang omkring 2080. --Dannebrog Spy 29. mar 2011, 21:22 (CEST)

Det enkelte billede er næppe et værk - det er trods alt taget temmelig automatisk, men det ændrer ikke på at der er lang tid til det bliver frit. --Palnatoke 29. mar 2011, 22:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Indledende sammenfatning

Som bekendt skal alle artikler indledes med en kort sammenfatning. I denne skrives nøgleord/overskrift med fed skrift. Mit spørgsmål er, om denne introducerende sammenfatning burde skrives med italica som det kendes fra tidsskriftartikler? Har dette emnet tidligere været diskuteret? venlig hilsen --Rmir2 29. mar 2011, 14:20 (CEST)

Jeg mener vi skal fastholde nuværende praksis, med den begrundelse at den fede fremhævning er lettere at få øje på end italica. Den fede fremhævning kaldes også for søgeord og derfor skal det vel være let at finde/se. --Villy Fink Isaksen 30. mar 2011, 21:10 (CEST)

For klarheden skyld: Jeg mener ikke, at det fede søgeord skal afskaffes. Spørgsmålet går alene på, om formen på sammenfatningen burde ligne det, der kendes fra videnskabelige artikler? venlig hilsen --Rmir2 30. mar 2011, 21:17 (CEST)

Altså hele introduktionen? Jeg mener nej, kursiv er ikke nem at læse i større mængder på en skærm (eller også er mine øjne ved at stå af). Mvh Knud Winckelmann 30. mar 2011, 21:18 (CEST)

Ok - men nej til hele introen i italica. --Villy Fink Isaksen 30. mar 2011, 21:28 (CEST)

Jeg mindes ikke at emnet har været oppe før, men tilslutter mig nej-sigerne. Jeg kan ikke forestille mig, at det øger læsevenligheden og synes egentlig, at det nuværende layout er udmærket. --Medic (Lindblad) 6. apr 2011, 04:05 (CEST)

Et eksempel

For at illustrere lidt hvordan det ville tage sig ud tillad mig et eksempel (ikke gjort i originalen):

Vepser er et østersøfinskt folk, som bor i den Karelske republik og omkring Vologda i Rusland. De taler fortrinsvis vepsisk. Vepsernes antal skønnes at være omkring 12.000. Vepsernes nærmeste slægninge er karelere, finner og estere. Vepserne er fordelt på tre ulige grupper: onegavepser omkring søen Onega, mellemvepser og, syd for Sankt Petersborg, sydvepser. Til trods for uligheder i sprog kan de tale sammen indbyrdes.

Udbredelse

Vepsernes bosættelsesområde ligger mellem Ladoga, Onega og Den Hvide Sø (Beloe Ozero). Befolkningen der splittet i tre mindre og indbyrdes adskilte grupper: en gruppe bor inden for Karelske Republik ved Onega syd for Petroskoj og omfatter 24 landsbyer. En anden gruppe bor i Leningrad-området omkring floden Ojatt, som udmunder i Ladoga. En tredje gruppe bor i det nordvestlige hjørne af det tidligere Novgorod, senere Vologda-område og omfatter et tital byer. Floden Svir adskiller den nordlige og de to sydlige grupper.

Antropologi

I antropologisk henseende regnes vepserne til den østbaltiske race, det vil sige overvejende europide med svage præg af mongolske racetræk.

Historie

Den vepsiske folkestamme har åbenbart allerede tidligt dannet en selvstændig folkegruppe. Den omtales formentlig i Jordanes krønike fra 300-tallet som Vasina broncas ved siden af andre folk. Også i Nestorkrøniken omtales vepserne, ves, idet de nævnes blandt de folk, som i 800-tallet skulle have indkaldet de svenske varjager som herskere over sig. Vepserne, visu, nævnes i forbigående også af araberen Ibn Fadlan i dennes beskrivelse af sin rejse i Europa 921-922 samt af Adam af Bremen som Wizzi. Endog Saxo omtaler dem. Derefter var der i århundreder tavshed om vepserne, indtil de blev kendte for omverdenen igen gennem A. J. Sjögren, som 1824 besøgte og beskrev deres bosættelsesområder.

Ved Ladogas sydøstre strand, hvor floderne Olhava, Ojatt og Svir udmunder, har man fundet gravhøje fra tiden 950-1100 e.Kr., som hidrører fra dette områdes ældste faste bebyggelse under perioden forud for slavernes ankomst. Disse gravhøje tillægges karelerne og vepserne. Gravfundene vidner om handelsforbindelser med vest.

Omkring år 1000 kom de første slaver til vepsernes land og da påbegyndtes en symbiose, som skulle strække sig over flere hundrede år. Om vepsernes tidligere storhedstid under det tiende og elfte århundrede vidner blandt andet Adam af Bremen. År 1485 annekteredes vepsernes land af storfyrstendømmet Moskva og gradvist fortrængtes vepserne.

Vepserne har traditionelt været jordbrugere, men 1703 anlagde Peter den Store en smelteovn til jernfremstilling, og en våbenfabrik på Onegas strand, hvor man tidligere havde udvundet myremalm. Lige siden da har fabriksarbejde været en vigtig indkomstkilde for mange vepser.

Sovjettiden

Sovjetunionen lagde, i det mindste i begyndelsen, stor vægt på hensynet til de olige nationelle mindretal. Hele det sovjetiske samfund skulle gøres læsekyndigt, og man var tvungen at skabe flere olige skriftsprog. Vepsiske skoler grundlagdes, og et eget skriftsprog, baseret på det latinske alfabet, udvikledes i begyndelsen af 1930-erne. 1934 havde alle vepsiske skoler skolebøger på det nye skriftsprog vepsisk og et vepsiskt lærarseminarium oprettedes i Lodejnoje Polje.

Den vepsiske opblomstring kom til en brat afslutning under de store udrensninger i 1937–1938. Alle kulturelle aktiviteter stoppedes, og skolerne blev lukket, efter som vepserne skulle tvangsassimileres. Vepsiske bøger blev brændte på bål, og lærerne blev sat i fængsel.

Under fortsættelseskrigen adskilte fronten nordvepsernes områder fra de mellemste og sydlige vepsers områder. Fronten gik i en længere tid langs med floden Svir, og Finland befriede området nord derfor. De finlandske myndigheder indrettede en stedlig administration, skoleforholdene indrettedes efter finskt mønster, og lærebøger fik man fra Finland. Stedlige kareler og vepser, som fandtes blandt de sovjetiske krigsfanger, ansluttede sig frivilligt til den finske armé i den såkaldte Frændebataljon (svensk: Frändebataljon, estisk: Hõimupataljon). Tillbagedragelsen af fronten gav anledning til store lidelser og mange menneskelige tragedier. Hårde straffe fra Sovjets side ramte dem, som havde samarbejdet med fjenden. Frændebataljonen overdroges ved fredsslutningen til Sovjetunionen. Enkelte vepser havde held til via Finland at komme til Sverige som flygtinge.

Efterkrigstiden

Under efterkrigstiden fortsatte tvangsassimileringen. Mange vepsere udvandrede til byerne. Vepserne regnedes nu officielt ikke mere som en minoritet, men angaves i de sovjetiske folketællinger som russere.

I 1989 oprettedes Vepsa Kultuuri Selts (Vepsisk Kulturforening), der har til formål at bevidstgøre vepserne om deres historiske og kulturelle arv og om deres sprog.

(eksempel slut, kun uddrag)

Eksempel slut. Diskussion fortsat

Det vil der næppe være opbakning til at indføre, men man kan jo med sit eget CSS (og måske også tilretning af JavaScript) styre, hvordan det ser ud for en selv (og det kan andre så kopiere, hvis de vil). --Palnatoke 6. apr 2011, 18:39 (CEST)

Tillad mig følgende spørgsmål: hvorfor overhovedet en sammenfattende indledning? Da jeg greb mig selv i spørgsmålet var det - som antydet - netop tidsskriftsartikler, jeg først kom til at tænke på. venlig hilsen --Rmir2 6. apr 2011, 18:54 (CEST)

Der er nok samme bagvedliggende grund - hensynet til den læser, der kun har begrænset tid eller opmærksomhed. Denne grund ligger også bag manchetter i avisartikler og executive summaries til bestyrelsesmedlemmer. En sammenfattende indledning gør det også nemmere at genbruge indholdet - for eksempel som "lokkemad" på forsiden. I oversættelsesarbejdet er det også nyttigt - en lang artikels indledning kan blive en udmærket stub. --Palnatoke 6. apr 2011, 19:33 (CEST)

Et opklarende spørgsmål til Rmir2: Er det opsætningen af indledningen - altså italica vs. ikke-italica - du ønsker debatteret, eller er det relevansen af overhovedet at have en indledning til artikler, der er spørgsmålet her? --Medic (Lindblad) 6. apr 2011, 19:42 (CEST)

Problemet opstod i forbindelse med nogle etnografiske artikler. Da jeg satte mig for at opstille en disposition for indholdet, slog det mig, at der uundgåeligt ville blive et vist sammenfald mellem indledningens indhold og selve teksten. Derfra kom spørgsmålet om det rimelige i gentagelser. Det slog mig da, at sammenfatningen i tidsskriftartikler altid adskiller sig i stil fra selve teksten og ikke sjældent netop ved brug af italica (fx Historie og Historisk Tidsskrift, og formen har også bredt sig til bøger). Min tanke var da, at hvis (når) sammenfatningen alligevel har samme formål som i tidsskriftartikler, kunne det være rimeligt også at anvende samme fremtrædelsesmåde. Med andre ord at vise, at dette afsnit er en sammenfatning. Jeg er forøvrigt klar over, at det kun er rimeligt at gøre det, hvis artiklen har nået en vis størrelse (populært sagt: 5 liniers tekst behøver ingen extra sammenfatning). Sagt kort: det er tanken om at gøre opsætningen ens med hvad der kendes andre steder fra. venlig hilsen --Rmir2 6. apr 2011, 20:03 (CEST)

Jeg siger også nej tak, selvom jeg bruger det hyppigt i min email, er det ikke brugbart her. Med dette begrundelse: Vi citerer ofte nogle udtalelser eller bare tekst. Det gør vi ikke kun mellem "tekst" men ofte også som Tekst. Det ville blive alt for forvirrende synes jeg. Jeg har selv spekuleret på det en gang om vi ikke kunne gøre det ved billederne, og rammerne. Men også der synes jeg at det ikke ville gavne wikipedia. Så nej tak.--

En indleding er altid nødvendigt. Men vil nemlig fastholde læsernes opmærksomhed. Den indledning vi bruger her fortæller kort hvad eller hvem man snakker om, og hvad læseren eventuelt kan forvente. Det betyder ikke at man skal lave en indledning, og så starte forfra med de sammen sætinger som aviserne gøre. Der ligger forskellen. Så nej, de skal ikke fjernes, og skal ses som indledning, ikke et sammenskrivning som i aviserne.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 7. apr 2011, 05:43 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik