Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv36

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Navnerum til artikeldata

Artiklen Ydre Østerbro henviser ved hjælp af {{KML}} til en visning af grænsen for Ydre Østerbro som et overlay på et Google-kort. Ideen er glimrende, og ideelt set skal der laves noget tilsvarende for alle vores geografiske artikler. Men inden vi kaster os over datasæt som DAGI, er der et praktisk problem der skal løses. Lige nu ligger data for Ydre Østerbros grænser i artikelnavnerummet i KML:Ydre Østerbro. Det medfører at siden kommer til at optræde i statistikken som en regulær artikel, kan findes ved hjælp af en søgning, vil blive regnet for en forældreløs artikel og en hel masse andre dårligdomme. For at undgå disse, vil jeg foreslå at vi får oprettet et nyt navnerum til opbevaring af strukturerede data der hører til en artikel. Det er nemlig ikke kun KML-data der med fordel kan fjernes fra artiklen. Inforbokse og alenlange referencer kan også rykkes ud af artiklerne, så de bliver knapt så kryptiske for almindelige dødelige. En organisering af dette fremtidige Artikeldata-navnerum kunne for en typisk dansk kommune som f.eks. Æblerød være:

• Artikeldata:Æblerød kommune/KML/Grænse
• Artikeldata:Æblerød kommune/KML/Sognegrænser
• Artikeldata:Æblerød kommune/KML/Byer
• Artikeldata:Æblerød kommune/KML/...
• Artikeldata:Æblerød kommune/Inforboks/Kommune
• Artikeldata:Æblerød kommune/Inforboks/...
• Artikeldata:Æblerød kommune/Referencer

Eksemplet skulle gerne vise at det er en forholdsvis åben struktur, hvor der kan fyldes allehånde datasæt ind, efterhånden som vi finder ud af at de vil være smarte at tilknytte artiklerne. Derfor foreslår jeg det anvendelsesneutrale navn Artikeldata. Rent administrativt skal der vises en koncensus her på dawiki, før det kan lade sig gøre at få et nyt navnerum oprettet, så jeg vil bede de af jer der normalt bare ville tænke "sikke en god ide" lige at skrive en positiv ytring som kommentar her. -- Bruger:Wegge 12. dec 2009, 17:32 (CET)

I hvert fald grønt lys herfra. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 12. dec 2009, 17:40 (CET)

Ja tak. Jeg har faktisk selv villet starte en diskussion, men så gik jeg i gang med noget andet, og glemte dette helt. --Masz 12. dec 2009, 17:43 (CET)

Jeg kan ikke helt gennemskue om det er nødvendigt, men har heller ikke noget i mod det. På tysk har de nogle ret store datasæt til opdatering af indbyggertal liggende i det almindelige skabelonrum, men jeg kan ikke finde nogen overvejelser omkring om placeringen; se: de:Wikipedia:WikiProjekt_Metadaten; - forøvrigt et projekt der ville være godt at overføre til dansk wiki (uanset hvilket navnerum de skal ligge i), da de opdaterede indbyggertal ikke kan kopieres direkte med artikelteksterne, og det sikkert er et felt der hurtigt vil udvikle sig. - Nico 12. dec 2009, 18:09 (CET)

"Sikke en god ide". --Palnatoke 12. dec 2009, 18:16 (CET)

Det virker som om det er gennemtænkt, selvom jeg nu nok ikke havde fået disse tanker af mig selv :-) --Jørgen 12. dec 2009, 19:24 (CET)

Sikke en god idé. Jeg har dog ikke taget stilling til, om jeg vil støtte at infobokse bliver flyttet til andre sider end artikelsiden. Det er nemlig forbundet med fordele og ulemper i forhold til at "Wikipedia er encyklopædien som alle kan redigere". Hver eneste konkrete anvendelse af dette nye navnerum bør derfor godkendes ved konsensus. Nillerdk 12. dec 2009, 23:11 (CET)

Man kunne jo sige at forudsætningen for at flytte en infoboks, er at den får indbygget en redigeringsknap, ligesom de fleste af navigationsskabelonerne har efterhånden. - men det vil gå hårdt ud over statistikken over artikelstørrelse, hvis vi gør det i større stil. - Nico 12. dec 2009, 23:59 (CET)

Med Nicos forudsætning (redigeringsknap) kan jeg for infoboksenes vedkommende tilslutte mig flytning til Artikeldata-rummet. I hvert fald forsøgsvis - måske er der uventede problemer. Vi skal ikke tilpasse os efter statistikken, men omvendt. Nillerdk 13. dec 2009, 13:16 (CET)

Nå ja, jeg skal lige skynde mig at sige at det for min skyld er i orden at oprette det der navnerum til KML-data, men jeg er ikke helt med på idéen om fx referencer, statistikker osv. Det vil imo bare gøre det vanskeligere, selvom det måske gør kildekoden mere gennemskuelig. --Masz 13. dec 2009, 13:28 (CET)

De første 5 linier af Irakkrigen er heller ikke tilgængelige, sådan som systemet er nu:

'''Irakkrigen''' eller '''Den anden golfkrig'''<ref>[http://www.britannica.com/eb/article-
9398037/Iraq-War Iraq War - Encyclopaedia Britannica] - 
www.britannica.com</ref><ref>[http://www.airpower.maxwell.af.mil/airchronicles/apj/apj05/spr05/wh
itcomb.html Rescue Operations in the Second Gulf War - Air & Space Power Journal], foråret 
2005</ref> ([[20. marts]] [[2003]] - nutid) er en igangværende krig og besættelse af [[Irak]], 

Ca. 3/4 af teksten er af teknisk art, og vil ikke være forståeligt for en urutineret bruger. Og man kommer kun hertil efter at have rullet forbi de første to sider med infoboksen. Spørgsmålet er ikke så meget om det bliver vanskeligere, for det er det i forvejen. Os der er i stand til at gennemskue hvad der er brødtekst og hvad der er metatekst vil ikke blive markant mere besværede af at skulle et andwet sted hen for at redigere infoboks og referencer, hvorimod folk der r novicer i forhold til wikipedia elt andet lige vil have nemmere ved at overskue hvordan de egentlig redigerer en artikel. -- Bruger:Wegge 13. dec 2009, 13:45 (CET)

Jeg er helt enig. Det er selv for øvede brugere svært at navigere i kilden til artikler med en kæmpe infoboks eller lignende. Ved at navngive referencerne og benytte et <references>xxx</references>-afsnit i enden af artiklen kunne ovenstående eksempel dog reduceres til

'''Irakkrigen''' eller '''Den anden golfkrig'''<ref name="britannica-iracwar"/><ref name="airjournal-rescueops"/>
 ([[20. marts]] [[2003]] - nutid) er en igangværende krig og besættelse af [[Irak]], 

Jeg er ikke helt sikker på hvad dette har med Artikeldata-ideen at gøre? Virker Mediawiki-softwaren overhovedet med referencer på tværs af sider? Nillerdk 13. dec 2009, 14:16 (CET)

Se fx Ignalina-atomkraftværket for et eksempel på en anden referenceopstilling. --Masz 13. dec 2009, 14:18 (CET)

Ja, kilder kan fint defineres et sted og bruges et andet sted. -- Bruger:Wegge 13. dec 2009, 14:26 (CET)

Ok, det var et overbevisende eksempel på at det teknisk kan lade sig gøre. Vi skal dog overveje meget grundigt før vi kaster os ud i at omsætte dette. Kilderne generer jo i mindre grad i artikelkildeteksten da de skal stå til sidst. Af ulemper kan nævnes besværliggørelse af artikelflytning og flere undtagelser ved programmering af botter. Nillerdk 13. dec 2009, 14:51 (CET)

"Sikke en god ide". --|EPO| ^COM: 13. dec 2009, 15:53 (CET)

Ud fra et datalogisk synspunkt kan jeg sagtens se fordelene med at foretage opdelinger af større datamængder i artikler i en række underliggende sider, da det klart letter overblikket og giver en langt bedre adskillelse af den egentlige tekst og den tekniske wikikode. Personligt foretrækker jeg hellere, at artikeldata placeres i et seperat navnerum frem for undersider til artiklerne, som Palnatoke tidligere har argumenteret for. Det har tidligere været fremme, at der i forbindelse med et igangværende brugervenlighedsprojekt skulle være planer om sammesætte artikler af byggeklodser. Det må være nærliggende i første omgang at forhøre sig, hvilkne tiltag der sker på den front, før en omfattende omstrukturering af alle artiklernes opbygning påbegyndes, så unødigt dobbeltarbejde undgås.

Jeg har stadig mine tvivl om hvorvidt selve ideen med byggeklodser resulterer i en mere imødekommende og entuitiv opsætning af indholdet og strukturen af en artikel for mindre teknisk kyndige nybegyndere, som udelukkende har stiftet bekendskab med simpel dokumentredigering i MS Office Word og ikke med at håndtere tilsvarende opdelinger under eksempelvis LaTeX, XHTML og OOD. Jeg frygter ligeledes nogle forståelsesproblemer for læsere i forbindelse med søgeresultater, når man mødes af en "byggeklods" frem for selve artiklen eller flytninger, hvor sidens titel pr. definition er eneste styk stamdata, der ændres på (en intern reference til {{Artikeldata:Æblerød kommune/KML/Grænse}} ændres jo ikke, som systemet er skruet sammen på nu). Jeg er ikke fuldstændig overbevist om at redigere en artikel vil blive markant lettere, men så længe der implementeres en tydelig redigeringsknap ud for hver eneste "underside" og de gives mere sigende navne ("KML" er altså ikke er en velkendt forkortelse) er modstanden for mit velkommende ikke længere så stor :-) Det vil jo kun blive en mulighed, og ikke et decideret krav, at man vil kunne opbygge artikler på en anderledes måde.

Men jeg kunne dog godt tænke mig at høre nærmere om, hvordan man påtænker at gruppere de enkelte bestanddele (de skal vel også kategoriseres i en vist omfang?) i forhold til artiklerne og hvordan man tilgår dem i redigerings-tilstand (p.t. listes kun skabeloner under teksteditoren)? Det virker for mig også indlysende, at wiki-tabeller indeni selve artiklen (tag eksempelvis et kik på DBUs Landspokalturnering for herrer-artiklen) med tiden vil blive skubbet ud i nye navnerum, eller vil man kun holde sig til KML-data og eventuelt infobokse samt referencer? — Froztbyte 15. dec 2009, 22:12 (CET)

Jeg er noget skeptisk overfor at skille infobokse ud. Jeg kan godt se fordelen ved, at man ikke har dem til at fylde, men jeg kan også se nogle problemer:

• Nogle gange er de samme ting, der skal rettes eller opdateres i både infoboksen og selve artiklen. Det bliver en omvej at skulle omkring to forskellige sider for at ordne det, man lige så godt kan gøre på en gang.
• Nogle artikler har i forvejen nogle lettere halsbrækkende navne. At indsætte yderligere led vil ikke just gøre tingene nemmere tilgængelige.
• Nogle infobokse medfører automatisk kategorisering. Hvordan sikrer man, at det stadig er artiklerne, der bliver kategoriseret, og ikke infoboksene?
• Måske et isoleret tilfælde, men: Skabelon:Infoboks animanga (og muligvis enkelte andre) er skabt som byggeklodsopsætning, hvor de enkelte skabelondele har deres egne undersider. Kan det inkorporeres i en Artikeldata:Serienavn/Infoboks sådan at man kan nøjes et med en infoboks-underside og ikke særskilte til hver variation? --Dannebrog Spy 22. dec 2009, 16:13 (CET)

Kan vi ikke lige komme tilbage på sporet, og holde os til den primære begrundelse, nemlig at få KML ud af artikelnavnerummet? -- Bruger:Wegge 22. dec 2009, 16:15 (CET)

Udflytning af KML tror jeg såmænd ikke nogen har noget imod. Det er bare de andre ting i oplægget, der er betydeligt mere benyttede, hvorfor ændring af dem også vil have konsekvenser for flere. Men hvis man som undertegnede omvendt end ikke aner, hvordan KML-data sættes sammen, så det også kommer til pege på det rigtige, så kan det altså være ret ligemeget, hvor de data befinder sig. --Dannebrog Spy 22. dec 2009, 17:30 (CET)

Så lad os begynde med den foreslåede flytning af KML; når vi så har erfaringer med det, er det sandsynligvis nemmere at diskutere det videre forløb.. --Palnatoke 22. dec 2009, 17:58 (CET)

Så meget haster det vel heller ikke? Hvis vi opretter KML i dag og finder ud af at vi også vil flytte infobokse skal vi så have et navnerum til det også? Hvis navnerummet kommer til at hedde KML bør infobokse efter min opfattelse ikke ligge der. Kalder vi det derimod "data" eller lignende, så kan det også rumme andet "junk". Men bortset fra det, så må man for min skyld gerne flytte det til et andet navnerum. Jeg tror hurtigt brugerne lærer at redigere der også. Især hvis vi laver en passende hjælp. --MGA73 22. dec 2009, 23:10 (CET)

Ideen er jo at lade navnerummet hedde Artikeldata - og så begynde med KML, for dér er gevinsten tydeligst. Når der så er en gruppe brugere, der har erfaring med det, kan vi gå videre til næste datatype. --Palnatoke 22. dec 2009, 23:59 (CET)

Konklusion??

Alle er vist enige om, at artikeldata som fx KML ikke skal ligge i artikelnavnerummet, og alle er vist også enige om, at vi skal have et navnerum til artikeldata. Spørgsmålet er bare, hvem der først ansøger udviklerne om at indføre denne. Så... hvem gør det? --Masz 22. feb 2010, 17:31 (CET)

Jeg har oprettet en anmodning i Bugzilla. --Palnatoke 12. mar 2010, 14:16 (CET)

Og nu er navnerummet oprettet. --Palnatoke 15. mar 2010, 22:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

FlaggedRevisions

Ja, som overskriften siger, synes jeg det er tid til at tage diskussionen om FlaggedRevisions op. Det ligner meget patruljering (altså det som patruljanter og administratorerne kender til), men i modsætning til patruljeringen går funktionen ud på at validere de indkommende oplysninger, og evt advare brugeren om at den ikke er tjekket, og give mulighed for at se en der er helt sand. Jeg er meget for ideen, da den jo både løser troværdighedsproblemerne, og klargør patruljeringsfunktionsdefinitionen. Hvad synes I? (se evt. også Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Lidt for ivrige patruljører) --Masz 24. jan 2010, 21:28 (CET)

Udgår den nuværende patruljeringsfunktion så, eller skal vi så have begge dele? Ser ud til, at der er to slags markeringer, så man både kan markere om det er hærværk og om ændringen er sand? Kan patruljanter og administratorer så automatisk foretage disse markeringer også, eller skal de tilhøre en brugergruppe mere og skal man i givet fald anmode om denne rettighed?
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 24. jan 2010, 21:46 (CET)

Nej, patruljeringsfunktionen udgår ikke. Det adskiller dem bare i to: Hærværkstjek, og valideringer. Hvem der får lov til at validere er så en anden ting, men det kan jo tilpasses. Normalt kommer der en ny brugergruppe, men rettigheden kan jo gives til fx administratorer og patruljanter (kan du huske dengang patruljanterne fik rollback? sådan kan det vel også ske her). --Masz 24. jan 2010, 21:54 (CET)

Så får vi jo to patruljeringsfunktioner, da man ifølge nævnte metaside både hærværkspatruljerer og sandhedspatruljerer med FlaggedReview.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 24. jan 2010, 21:55 (CET)

Jeg er ikke admin på de wikier der har det indført, men man kan jo lige spørge. Jeg vil gætte på at de funktioner bliver sammenlagt, men er absolut ikke sikker. --Masz 24. jan 2010, 22:03 (CET)

For det første magter vi på dansk Wikipedia ikke begge dele. Mængden af aktive brugere, er ikke tilstrækkelig.

For det det andet, er jeg principielt imod funktionen. Jeg kan sagtens se fordelen med større troværdighed, men jeg mener ikke, at det er den vej, troværdigheden skal øges. Vi skal på almindeligvis som hidtil sikre kvaliteten af artiklerne. --|EPO| ^COM: 25. jan 2010, 19:22 (CET)

Enig med EPOs argumenter (vi skal ikke have FlaggedRevisions). Nillerdk 25. jan 2010, 20:02 (CET)

Jeg tror der ligger en fejlagtig opfattelse af "synet version" i sætningen "... og give mulighed for at se en der er helt sand" (linje tre øverst oppe). Så vidt jeg kan se hos den tyske, er målet langt mere beskedent: "... und die Version frei von offensichtlichem Vandalismus ist. Sie sagt nicht aus, dass der Artikel fachlich geprüft wurde." - Der er langt fra at være fri for åbenlys vandalisme til at være en garanti for sandheden. (de:Wikipedia:Gesichtete Versionen). -- Mvh PHansen 25. jan 2010, 20:43 (CET)

Jeg stemmer for FlaggedRevisions, om ikke andet så på forsøgsbasis. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 25. jan 2010, 20:51 (CET)

Så vidt jeg har læst, så er der tre trin i flaggedrevs: Ikke-tjekket, tjekket og verificeret. Tyskerne har vist bare fjernet den tredje, hvilket dog overrasker mig en del, da det vel er det der er det smarte ved udvidelsen. Desuden er jeg enig med Metalindustrien, at vi kan starte med en kort par måneders prøveperiode, hvor vi til sidst kan se om det gik godt eller ej. Det er da heller ikke meningen at vi til sidst skal lande med en funktion som vi overhovedet ikke ønsker at have. --Masz 25. jan 2010, 20:54 (CET)

Hvis det er uden verificering, er det vel ikke meget anderledes end patruljeringen ? Jeg tror heller ikke vi har kapacitet til at udvide niveauet - for øjeblikket hænger vi langt bagud med patruljering, så der er nok at tage fat på i forvejen. -- Nico 2. feb 2010, 17:52 (CET)

Jeg tror idéen er at hvis vi implementerer alle tre niveauer så vil 'tjekket' overtage patruljeringsopgaven, og så kan vi altid tage fat på at verificere tingene når vi har tid. Der er ingen der siger at vi hele tiden skal være foran, og selvom vi vil få en stor backlog så tror jeg stadig at der er ting at vinde på ordningen. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 2. feb 2010, 18:30 (CET)

Hvis vi bl.a. ikke med det samme indfører det "højeste" niveau vil flaggedrevisions vel bare i første omgang overtage patruljeringsfunktionen hvilket vel ikke skader noget? --Thomas 5. feb 2010, 00:25 (CET)

Betyder indførelsen af "FlaggedRevisions uden højeste niveau" at IP-brugere ikke kan se deres egne ændringer med det samme? Hvis ja, medfører det nogle ulemper: 1) Seriøse IP-brugere bliver forvirrede 2) Vi gør voldsomt køb på sloganet "encyklopædien som alle kan redigere". Hvorvidt det belaster eller aflaster vores trofaste hærværksbekæmpere kan jeg ikke vurdere, da jeg ikke selv deltager i hærværkskampen. Måske kan nogen forklare hvad ændringen ville betyde især mht. tidsforbrug. Nillerdk 5. feb 2010, 08:47 (CET)

Det er mit gæt at vi selv centralt kan bestemme om IP-brugere som udgangspunkt skal kunne se 'ikke-tjekkede ændringer' - men ja, en teknikkyndig må gerne lige udpensle detaljerne omkring det hele. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 5. feb 2010, 11:23 (CET)

Enig med at en der har styr på teknikken kunne komme med en udførlig liste over konsekvenser. Mht. seriøse IP-brugeres bidrag så må noget som dette ikke bare indføres uden at "annoncere" det først. (og som sagt skulle vi vist ikke indføre det sidste trin som vist er det der "skjuler" bidrag?). --Thomas 5. feb 2010, 12:02 (CET)

...ikke lige med det samme ihvertfald. Vi vil ihvertfald have nemmere ved så at overgå til det senere. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 5. feb 2010, 18:15 (CET)

Hmm... der blev jeg lidt overrasket, for jeg troede bare, at der ville komme en lille "ikke verificeret"-ikon. Jeg er enig med Nillerdk om at det vil forvirre nye brugere. --Masz 5. feb 2010, 18:32 (CET)

Konsekvenser

Okay, nu har jeg testet lidt på Wegges testwiki med FlaggedRevisions, og her er mine initial impressions: Jeg tror ikke umiddelbart at det er muligt at droppe 'reviewer'-laget, men det behøver vi heller ikke nødvendigvis. Som reviewer får man for hver ny redigering en boks med tre valgmuligheder:

1. Et er at markere ændringen som 'ikke-patruljeret' (det står den på fra starten af) - her vil et lille gråt ikon i øverste højre hjørne gøre opmærksom på at siden endnu ikke har været patruljeret
2. En anden er en slags 'standard' hvor man markerer ændringen som patruljeret, men ikke aner noget om den faktuelle rigtighed - det svarer til den standard vi har i dag og her vil der ikke være noget specielt ikon i hjørnet.
3. Den tredje er en slags 'kvalitetsgaranti' af redigeringen, som betyder at man er sikker på at det der blev tilføjet i den redigering er faktuelt korrekt. Den version af artiklen vil i så fald få et lille grønt flueben oppe i hjørnet.

Vores patruljanter ville vel så i de fleste tilfælde hvis det skal gå stærkt (hvilket det jo åbenbart skal) tjekke redigeringen, og så vælge den midterste mulighed hvis den 'ser okay ud'. Det ville i så fald give artikler som vi kender dem.

FlaggedRevisions er indstillet til som udgangspunkt at sørge for at IP-adresser altid får den seneste patruljerede version. Dette gøres ved at en artikels senest patruljerede/blåstemplede udgave bliver vist i (det nuværende) faneblad 'artikel' - eventuelle senere, upatruljerede versioner ligger i et nyt faneblad kaldet 'draft' (eller hvad vi nu oversætter det til).

1. IP-adresser vil som udgangspunkt få vist den senest 'godkendte' (patruljerede) version af en artikel. Dvs. at hvis jeg som anonym IP-adresse går ind på Metallica så vil jeg som udgangspunkt få vist fanebladet 'artikel' som indeholder seneste patruljerede version. Det er naturligvis stadig muligt for IP-adresser at se draft-fanebladet hvis der er nyere, upatruljerede versioner.
2. Brugere og administratorer vil som udgangspunkt få vist den seneste upatruljerede version af en artikel. Dvs. at hvis jeg som registreret bruger gik ind på Metallica - og artiklen indeholdt upatruljerede redigeringer - ville jeg havne på dens draft-faneblad hvor jeg kunne se den sidste nye, upatruljerede version.

Yderligere to ting:

1. Hvis en artikel ikke har nogle upatruljerede versioner så er der ikke noget draft-faneblad og alle kommer ind på artikel-fanebladet
2. Hvis en artikel ikke har nogle patruljerede versioner (f.eks. hvis den er nyoprettet) så eksisterer der ikke noget artikel-faneblad og alle kommer ind på draft-fanebladet.

Hvis vi fortsætter patruljering som hidtil så tror jeg sjældent vi vil komme til at skulle bekymre os om ovenstående i synderlig grad.

Det er værd at bemærke om FlaggedRevisions at ved at sørge for at IP-adresser som udgangspunkt får vist seneste patruljerede version får patruljering dermed større indflydelse på kvaliteten af Wikipedia indhold. Hærværk vil blive væsentligt mindre attraktivt for IP'er hvis deres skolekammeraters IP'er alligevel ikke kan (finde ud af at) se hvad de skriver, og episoder som Tv2wikigate vil sandsynligvis nemmere kunne undgås i fremtiden.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg helst engang i fremtiden ser at vi går over til også at begynde at 'rigtighedskontrollere' vha. 'den tredje knap' - men jeg har fuld forståelse for at vi slet ikke har manpower nok til det i øjeblikket. Dette vil kunne være et skridt i den rigtige retning, uden at der kommer nogen større arbejdsbyrde end der er i dag.

Hvad angår bruger(/patruljant?)venligheden af FR så har jeg prøvet at patruljere en del redigeringer, og det er ikke spor sværere end det nuværende - man skal vælge en knap før man trykker på en anden knap. Big deal. Man kan i øvrigt også efterlade kommentarer til sine patruljeringer, hvilket kan være nyttigt - specielt når vi engang skal til at kontrollere fakta.

Jeg kan godt forstå hvis folk er lidt nervøse for at prøve noget nyt, men jeg synes at vi bør prøve at implementere FlaggedRevisions - om ikke andet så i første omgang på forsøgsbasis i f.eks. en måned eller to hvorefter vi kan evaluere på oplevelsen. Hvad siger folk til det? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 14. feb 2010, 20:34 (CET)

Jeg tager hatten af for din ihærdige indsats for at undersøge teknikken. Desværre har jeg ikke ændret min holdning til sagen siden den 25. januar. --|EPO| ^COM: 14. feb 2010, 22:08 (CET)

Tak til MI AKA Lhademor for denne undersøgelse som har overbevist mig om at FR ikke vil skade os da den eneste rigtige forskel er at IP-adresser vil se patruljerede ændringer som standard. --Thomas 14. feb 2010, 23:13 (CET)

Endnu engang er det kun positive meninger FR vækker hos mig. Lad os prøve det! --Masz 15. feb 2010, 10:12 (CET)

Ja, jeg må lige sætte diskussionen på seneste ændringer, da den jo er gået død. Hvis vi laver om på "IP'er vil ikke automatisk se de seneste redigeringer" til "IP'er vil automatisk havne på draft, og vil få vist en ikon der advarer om, at artiklen ikke er tjekket" kan jeg godt gå med til at indføre det. Problemet er, at hvis vi gør det, er der ikke meget FR ved det. Det eneste vil være at der kom en ikon. Måske kan vi slippe helt af med draft-fanen, og istedet lade ikonerne pege på linket til den seneste tjekkede artikelversion. Er det teknisk muligt? --Masz 26. feb 2010, 17:03 (CET)

Jeg er lige stødt over en:Wikipedia:Patrolled revisions. Det er præcis det jeg leder efter, bare uden advarselsflagene. Det kan sikkert fikses. Er I andre enige? --Masz 26. feb 2010, 17:27 (CET)

Ja det ser umiddelbart ud til at det netop er en måde at indføre det på gradvist (når man synes man er klar så går man et skridt videre). --Thomas 27. feb 2010, 01:12 (CET)

Tricket er vel at patruljering kan man gøre for ALLE artikler. Flagged revisions kan man kun gøre for de områder, man rent faktisk ved meget om. Dvs. selvom man er administrator eller kongen af Langbortistan, så er man ikke automatisk kvalificeret til at lave FR på alle mulige artikler. Hvordan styrer man det? Vi kan jo godt risikere, at en IP-bruger eller en "vandal" rent faktisk ved mere om et område end alle administratorerne tilsammen. Men ellers lyder det fint. --MGA73 28. feb 2010, 19:07 (CET)

Ja, meeen.. det er kun det 3. trin (verificering) der kræver at man ved noget om emnet (det ser der ikke ud til at være tilslutning til). De resterende trin kræver bare at man ikke er blind ;-) --Masz 28. feb 2010, 19:32 (CET)

Så alt i alt. Hvis vi stoler på en bruger, så kan de "flagge". Vi håber og tror så på, at de kun gør det på artikler, de ved noget om :-) --MGA73 1. mar 2010, 21:06 (CET)

Nej citat: "det er kun det 3. trin (verificering) der kræver at man ved noget om emnet (det ser der ikke ud til at være tilslutning til). De resterende trin kræver bare at man ikke er blind ;-)" --Thomas 1. mar 2010, 22:07 (CET)

Oki... Så er det altså lidt det samme som patruljering. Forskellen er groft sagt bare, at ip'ere ikke ser "upatruljerede" versioner. Hvis man så kunne slippe for den "almindelige" patruljering ville det være fint - så skal man ikke "patruljere" to gange. --MGA73 1. mar 2010, 22:46 (CET)

Jeg har hele tiden gået ud fra at det er meningen at den nuværende patruljeringstjans 'overføres' til det nye system - det giver netop ingen mening at skulle patruljere to steder :-). Vi skal nok have fat i en dev eller steward til at tweake det, går jeg ud fra...? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 2. mar 2010, 17:00 (CET)

Jada, selvfølgelig skal vi da ikke dobbeltpatruljere :-)! Jeg går ud fra at vi bare lige kan bede dem om at få tweaket funktionen når vi anmoder om den på bugzilla. Jeg spørger lige Nillerdk og EPO om de stadigvæk er uenige, hvis vi bare indfører den passive tilpassede version af patrolled revisions. --Masz 2. mar 2010, 17:07 (CET)

På en:Wikipedia:Patrolled revisions står der, at systemet slet ikke påvirker hvad brugeren ser. Ovenfor diskuteres noget andet. Masz, findes der en Wikipedia der bruger netop det system, du gerne vil have indført? Jeg og andre diskussionsdeltagere er lidt forvirrede. Nillerdk 3. mar 2010, 09:21 (CET)

Så skriver jeg det på en anden måde...

Det jeg gerne vil have indført er en tilpasset version af flagged revisions, som mest ligner patrolled revisions. Det vil medføre at nogle brugere der får editorflaget (kan fungere på samme måde som nuværende patruljanter, ellers kan gruppen automatisk gives til brugere der fx har 1000 redigeringer og været på wikipedia i 90 dage), kan patruljere artikler, men ikke på samme måde som nu. Der vil nemlig komme nye specialsider der forhindrer at nogle upatruljerede ændringer bliver glemt. Mit forslag var så, at vi indfører patrolled revisions, med en tilføjelse, der kan laves af udviklerne. I den tilføjelse havde jeg tænkt mig at læserne, der landede på en upatruljeret artikel, blev advaret om dette, med f.eks. et ikon, flag, eller hvad man nu har lyst til at kalde det, oppe i toppen af vinduet. Et sådant ikon kan ses på wikier med flagged revisions. Det vil så selvfølgelig medføre, at den nuværende patruljeringsfunktion bliver helt erstattet med den nye forbedrede. Nogen spurgte også om man kommer til at kunne skelne mellem patruljerede og upatruljerede ændringer på seneste ændringer. Det kan man godt; der kommer efter sigende et link med mulighed for patruljering. Man kan så efter behov ændre linkets layout, så det fx istedet for noget tekst, bliver et rødt udråbstegn. --Masz 3. mar 2010, 12:45 (CET)

Ja man kommer til at se et lille ikon, men jeg tror det Nillerdk fisker efter er om IP-brugere vil se den nyeste upatruljeret version (med et lille ikon) eller den seneste patruljerede version (med et andet ikon)? --Thomas 3. mar 2010, 13:16 (CET)

Med patrolled revisions er det den seneste upatruljerede. --Masz 3. mar 2010, 16:09 (CET)

Jeg ser ingen grund til at vi skal have en specialtilrettet version - lad os hellere se på, hvad de andre projekter har afprøvet og vælge en af de modeller, så vi slipper for at belaste udviklerne. --Palnatoke 3. mar 2010, 13:19 (CET)

Jeg ser modsat dig ingen grund til at indføre noget, som vi måske ikke ville være helt tilfredse med. Tilgengæld synes jeg godt om, at vi som udgangspunkt indfører patrolled revisions - den vil både hjælpe os med at patruljere glemte sider, og måske endda tiltrække flere patruljanter, hvis rettigheden til at patruljere, gives automatisk. Hvis vi er tilfredse med det, kan vi så finde ud af om det teknisk set er muligt at udviklerne laver den skræddersyede version. Den vil så muligvis også kunne bruges andetsteds end på Wikipedia. Synes I at patrolled revisions skal have en separat underside på landsbybrønden, eller kan vi fortsætte her? --Masz 3. mar 2010, 16:09 (CET)

Er Patrolled Revisions overhovedet implementeret noget sted? Jeg er 100% enig i Palnatokes holdning (ikke opfinde noget nyt). Masz, hvorfor opretter du ikke en side i Wikipedia-navnerummet med dit forslag incl. fordele og ulemper. Sådanne sider findes også på enwiki og dewiki mm. Dernæst kan vi bruge forslagssidens diskussionsside. Nillerdk 3. mar 2010, 16:30 (CET)

Patrolled Revisions forventes implementeret på enwiki, men af en eller anden grund er dette ikke sket i meget lang tid (snart et år). Jeg har lige lavet en Wikipedia:Patrolled revisions. --Masz 3. mar 2010, 17:22 (CET)

Enwiki "stemmer" om de skal slå den tyske model til lige for tiden: en:User_talk:Jimbo_Wales/poll, men de er på ingen måde enige om dette emne, nok derfor det har taget sin tid. -- Christian75 3. mar 2010, 17:39 (CET)

Som jeg har læst balladen, er det især specialtilretningen, der har fået det til at trække ud. --Palnatoke 3. mar 2010, 17:44 (CET)

@ Masz: Er der ikke ved at ske en sammenblanding af diskussioner her? Jeg tænker på "hvis rettigheden til at patruljere, gives automatisk." I forhold til at dét emne netop har været indgående debatteret på Wikipedia-diskussion:Patruljanter, uden at konsensus talte for automatisk tildeling af patruljantrettigheder, ser jeg umiddelbart ingen grund til at antage, at den automatiske tildeling af patruljantrettigheder skulle vinde specielt større tilslutning i denne sammenhæng... eller hvad? I forhold til PR: Hvis jeg forstår vejledningen på Wikipedia:Patrolled revisions rigtigt, så bliver det muligt med ét klik at markere den sidste version af en artikel for "patruljeret", hvorved alle foregående versioner automatisk også markeres som patruljerede. Er det korrekt opfattet? --Medic (Lindblad) 5. mar 2010, 18:09 (CET)

Jeg er ret sikker på det, men jeg kan ærlig talt ikke svare med 100% sikkerhed, da jeg aldrig har været aktiv på en wiki med flagrevs. --Masz 6. mar 2010, 11:00 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bog-extension

Info Det rigtige navn er "Collection extension". --Thomas 9. feb 2010, 01:47 (CET)

På adskillige andre sprogversioner kan man ude i venstrekolonnen få en bunke sider gjort til en bog (eksempel). Den mulighed vil jeg gerne have her også. Kommentarer, spørgsmål, indskud, eller skal jeg bare oprette ønsket som sag i Bugzilla? --Palnatoke 31. jan 2010, 21:43 (CET)

Det ligner navigationsskabeloner, men hvad er forskellen, udover at det er en "personlig" bog? --Villy Fink Isaksen 31. jan 2010, 21:51 (CET)

Det er en personlig bog, der består af en eller flere artikler på Wikipedia du selv vælger. Denne kan du så enten få i elektronisk form som PDF- eller ODF-format eller du kan betale for at få den trykt og tilsendt for en billig penge. (En bog med de tyske artikler om Danmark og en række større danske byer blev tilsendt til en dansk bruger for omkring € 10 ~ 75 kr.) Jeg ser det gerne indført. --Thomas 31. jan 2010, 22:02 (CET)

Det er også fint med mig, selvom jeg egentlig ikke selv tror jeg får brug for den. Men det er altid rart i det mindste at have muligheden. --Masz 31. jan 2010, 23:03 (CET)

Ønsker man en trykt bog med artikler herfra allerede nu kan man endda "snyde" lidt via denne side hos PediaPress. --Thomas 31. jan 2010, 23:07 (CET)

Det ville være synd hvis nogle vandaler netop havde besøgt artiklerne kort før man fik siderne trykt og udgivet som bog. I ens fine nye bog kunne man så om Kalundborg læse at "her skider køerne i gaden" [1], at Bill Gates er født i Thisted [2] og at George H.W. Bush er "en fed pikkemand" [3]. På den tyske Wikipedia bliver artiklerne gesichtet (en form for verificering), og jeg kunne forestille mig at det gør det nemmere idet programmet automatisk vælger den yngste version, der er gesichtet. Ellers forudser jeg en del manuel arbejde. --Med venlig hilsen Necessary Evil 31. jan 2010, 23:32 (CET)

Prøv at se et par afsnit overfor (FlaggedRevs). Den kan man jo lige så godt også implementere, men indtilvidere er der vist ikke ret mange der har kommenteret . --Masz 2. feb 2010, 16:35 (CET)

Man kan vælge en ældre version af en artikel som den der skal med i bogen, men desuden er det jo ikke en extensions skyld hvis man ukritisk vælger at trykke en bog eller bare printer en artikel ud. --Thomas 2. feb 2010, 18:08 (CET)

Jeg synes det lyder som en fornuftig extension at have. -- Bruger:Wegge 2. feb 2010, 17:31 (CET)

Langt det meste latrinære hærværk bliver jo fjernet efter ret kort tid. Diverse advarselsskabeloner og sund fornuft, skulle nok sørge for, at mængden af uhensigtsmæssige bogtrykninger forbliver minimalt. Jeg støtter ihvertfald op om idéen. --|EPO| ^COM: 2. feb 2010, 18:12 (CET)

Det ville være rart, hvis Palnatoke kunne fortælle om bog-extensionen vælger at gemme de versioner, der er når man klikker på [order as printed book], eller om den advarer om ændringer, eller om versionerne, der var aktuelle når man valgte artiklerne, bliver fastlåst. Hærværk bliver hurtigt fjernet, men hvis de bliver tilføjet mens man udvælger artiklerne - har man spildt 75 kroner. Patruljerede versioner er - forhåbentlig - fri for hærværk. Hvis der er indbygget en automatik, der altid vælger den sidste patruljerede version, vil det være helt fint. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. feb 2010, 22:43 (CET)

Systemet er ikke sikret mod folk der ikke bruger hjernen, men de kunne ligeså godt købe alt muligt andet mærkeligt på nettet. Hvis folk bestiller noget på nettet (ikke kun hos PediaPress) er det deres eget ansvar. --Thomas 7. feb 2010, 16:41 (CET)

Jeg fiskede efter Palnatokes PRAKTISKE erfaringer med denne idé, men han har en tendens til ikke at følge op på sine indlæg. Folk der kunne tænkes at anvende Bog-extensionen burde være interesseret i hvilket udsagn der er rigtigt:

A) Systemet vælger altid de patruljerede versioner.

B) Systemet vælger altid de aktuelle versioner, hærværk eller ej. Derfor er Wikipedia ved at ændre systemet så åbenlyst hærværk ikke optræder i bog-versionen.

C) Hærværk opdages ret hurtigt, så sandsynligheden for at der er hærværk i når man trykker på [order as printed book], er for lille til, at vi gider gøre noget ved det.

D) Inden man bestiller bogen, skal man godkende et preview.

--Med venlig hilsen Necessary Evil 8. feb 2010, 00:28 (CET)

Så vidt jeg kan se er det en kombo af C og D (patruljerede versioner er ikke det samme som FlaggedRevisions og systemet har ikke en måde at vise en patruljeret version). Hvis man bestiller bogen må man selv have et ansvar for at se at previewet ikke indeholder fejl (ikke alt der ser godt ud på skærmen ser godt ud i en bog, f.eks. infobokse, der dog kan udelades på en smart måde). --Thomas 9. feb 2010, 01:27 (CET)

Preview krydret med advarselsskabeloner lyder fint nok. --Med venlig hilsen Necessary Evil 9. feb 2010, 01:56 (CET)

Jeg har desværre ikke selv praktiske erfaringer med systemet udover at have oprettet den bog, jeg refererer til i toppen af indlægget, men man kan i opsætningen af sin bog vælge at det er bestemte artikelversioner, der skal være med. --Palnatoke 9. feb 2010, 06:56 (CET)

Kan man se ovenstående som at der er støtte til indførelse af denne extension? hvis vi på siderne der præsenterer funktionen "advarer" i mod brugen og hærværk. --Thomas 14. feb 2010, 23:33 (CET)

Der skal jo også oprettes hjælpesider (som f.eks. denne) så folk netop ved hvad de går ind til. --Thomas 15. feb 2010, 00:26 (CET)

Støtter --Med venlig hilsen Necessary Evil 15. feb 2010, 01:27 (CET)

Støtter mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 15. feb 2010, 17:10 (CET)

Støtter --Sasha 15. feb 2010, 17:17 (CET)

Støtter --Thomas 16. feb 2010, 03:37 (CET)

Til dem der ikke har opdaget det er udvidelsen nu installeret. --Thomas 16. feb 2010, 23:50 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

WikiProjekt Jernbaner

Jeg har set, at er mange, som interessere sig for emnet jernbaner og fra tid til anden kommer der diskussioner ude på artikler, som burde samles et sted og få en konklusion som alle finde og se. Og lige nu er det op til den enkelt at finde ud, hvad der mangler af artikler og af indhold af artikler. Her kunne være et behov for koordinering. Og det at bare at gøre det synlig, hvem er med. Senere må det udvikle sig. Men håber at der kan kommer lidt mere liv i dette projekt end WikiProjekt S-tog, som er kommet langt men mangler lidt endnu.

Så jeg har oprettet WikiProjekt Jernbaner og håber at alle dem som interesse i emnet melder sig og at vi over tid forbedret artiklerne på et godt grundlag. --Steen Th 6. feb 2010, 09:57 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

tysk og fransk

Når man indtaster navnet på en ikke-eksisterende side havner man på en edit-side, hvor man bl.a. har mulighed for at søge videre efter artiklen på engelsk, norsk og svensk. Det undrer mig, at tysk og fransk ikke er medtaget på listen.

Hvis man ser i kategorierne over brugere efter sprog, er der forholdsvis få, som angiver norsk kundskaber, svensk og fransk ligger nogenlunde på niveau, mens der er ca. dobbelt så mange som angiver tysk. Også når man reducerer tallene med de som angiver de pågældende sprog som deres modersmål (hvilket kunne signalere at de har en anden "hjemme-wiki" end dansk) får man det samme resultat. Ser man på rollen som "almindelig" bruger af wikipedia forekommer disse sprog således at være ret så relevante.

Også hvis man ønsker at oprette en artikel om et emne, og leder efter et fremmed forlæg er tysk og fransk oplagte muligheder (Andre kandidater kunne være spansk og russisk, vurderet efter brugerkategorierne).

Er der mulighed for at få tysk og fransk optaget på listen over sprog på editsiden? --Nis Hoff 8. feb 2010, 17:19 (CET)

Ja Nis, det er der da helt sikkert − de skal bare tilføjes til MediaWiki:Newarticletext af en admin. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 8. feb 2010, 17:25 (CET)

Enig med Nis, i hvert fald hvad angår tysk. Tilgengæld må nynorsk meget gerne fjernes fra listen. Det er der vel stort set ingen der benytter sig af. --Lindberg 9. feb 2010, 03:25 (CET)

Verdenssprogene tysk og fransk er hermed tilføjet, og nynorsk er droppet. Det er en diskussion værd om ikke også spansk burde være med; imod taler dog hensynet til at listen ikke skal være alt for uoverskuelig. --Brandsen 9. feb 2010, 03:35 (CET)

Tak for tilføjelsen. --Nis Hoff 9. feb 2010, 15:53 (CET)

Verdenssprogene arabisk og kinesisk kunne vel også være relevante, men mit gæt er at de valgte sprog afspejler "sprog, hvor der er en god sandsynlighed for at samme opslagsord bruges for samme emne", og at verdenssprog og angivne brugersprog er ret irrelevante. --Palnatoke 9. feb 2010, 18:02 (CET)

Hvorfor er alle muligheder for at vælge artiklen på et andet sprog nu fjernet? Jeg kunne meget bedre lide det gamle layout. Hvorfor er dette ændret og hvor er det blevet nævnt/forslået? --Lindberg 16. mar 2010, 03:49 (CET)

Froztbyte foreslog det [4] og Masz implementerede det ud fra Froztbytes diskussion [5] - undskyld monolog! --Med venlig hilsen Necessary Evil 30. mar 2010, 03:17 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia Mobil

Jeg har i dag set Wikipediajournalens næste nyhedsbrev, og opdaget, at vi har fået en mobilversion. Jeg har selv en iPhone, og er på WP med den hver eneste dag, men har slet ikke opdaget den nye mobilversion. Er der mon en måde, hvor vi (ligesom enwiki) automatisk får omdirigeret mobilbrugerne til mobilversionen, eller i det mindste laver en lille knap til denne (altså kun for mobilbrugerne)? --Masz 9. feb 2010, 23:09 (CET)

Så vidt jeg ved har den da været der et stykke tid og jeg kæmpede en dag med at komme over på den "amindelige" version på min mobil da jeg synes den er irreterende. --Thomas 9. feb 2010, 23:46 (CET)

En hurtig søgning giver følgende links: en:Wikipedia_mobile#Wikipedia_mobile og [6]. :) Hvorvidt man kan gøre det automatisk så er det vel et spørgsmål til dem der står for serverne. --Thomas 10. feb 2010, 00:00 (CET)

Det er da bare et spørgsmål om at trykke "deaktivér parmanent" for at deaktivere :-) Mobilversionen er egentlig meget pænere på mobilen end den almindelige computerudgave, men redigeringsfunktionerne findes ikke på mobiludgaven. Jeg går ud fra at der ikke er mange ikke-wikiholikere, der redigerer WP fra mobilen :-). Det skal jo ikke kun være dem der læser WP:NY der ved at mobilversionen eksisterer. --Masz 10. feb 2010, 17:31 (CET)

Netop redigeringsfunktionen er den jeg mangglede (og desuden ser der ud til at mangle visse ting på forsiden). --Thomas 10. feb 2010, 18:47 (CET)

Er det bare mig eller er mobilforsiden ca. 4 uger bagud? --Thomas 25. mar 2010, 11:50 (CET)

Den virker i hvert fald fint her. --Masz 25. mar 2010, 14:58 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Referencer til ikke-offentlige kilder

Hej Medic. I denne redigering har du fjernet en oplysning med tilhørende kildeangivelse med den begrundelse, at websitet kræver registrering. Har vi en politik om, at alle anførte kilder skal være umiddelbart tilgængelige? Jeg mener at have læst om det engang, men det er muligvis en erindringsforskydelse. Jeg kan i hvert fald ikke finde den. Der står noget lignende på Wikipedia:Eksterne henvisninger, men disse gælder ikke for links under overskriften Referencer. Som jeg forstår det, er der i det konkrete tilfælde tale om et link til onlineudgaven af en trykt avis, og trykte aviser er vel i almindelighed acceptable som kilder. --C960657 9. feb 2010, 18:58 (CET)

Min tanke bag at fjerne kilden er ganske rigtigt, at den ikke er offentligt tilgængelig. Jeg er ikke bevidst om at der er formuleret en decideret politik på området, men jeg har en idé om at det er smartest, hvis de kilder der anvendes også kan læses af flere end de få udvalgte. Den hjemmeside, der henvises til, er ganske rigtigt hjemmesiden for en trykt avis, men da indholdet i artiklen ikke kan læses - end ikke i forkortet udgave, som visse andre tidsskrifter gør - med mindre man opretter et brugernavn på siden fandt jeg det problematisk at bruge det som kilde på et opslagsværk, der har til hensigt frit at dele information med enhver interesseret. I fald jeg har overset en politik på området lader jeg mig gerne oplyse. Tilsvarende, hvis du fortsat mener jeg har handlet forkert deltager jeg gerne i debat om problematikken; blot vil jeg opfordre til at spørgsmålet så bliver rejst i et relevant forum, f.eks. Landsbybrønden. Mvh. --Medic (Lindblad) 10. feb 2010, 22:07 (CET)

(ovenstående to indlæg er kopieret til landsbybrønden fra Brugerdiskussion:Medic#Referencer til ikke-offentlige kilder – diskussionen kan fortsætte herunder)

Jeg mener ikke, at vi bør nøjes med at skrive ting på Wikipedia, der kan verificeres via gratis onlineressourcer. Jeg mener, at bl.a. bøger og dagblade også er brugbare kilder, selvom de ikke kan hentes gratis online. I det konkrete tilfælde vil man sikkert kunne finde den refererede artikel i Det Kongelige Biblioteks mikrofilmarkiv (eller hos no:Nasjonalbiblioteket i Norge). --C960657 10. feb 2010, 23:39 (CET)

Trykte aviser kan som regel læses via InfoMedia som de fleste folkebiblioteker i DK (som er frit tilgængelige) har adgang til. --Thomas 11. feb 2010, 04:19 (CET)

At kilden ikke er gratis er ikke i sig selv et problem, men det kan være en ting, som med fordel kan indgå i den enkelte kildeangivelse. --Palnatoke 11. feb 2010, 07:02 (CET)

@Palnatoke: Fair pointe. Det kunne være en rimelig løsning at angive i beskrivelsen af referencen, at adgang til informationen kræver et log-in eller betaling. Ikke desto mindre mener jeg fortsat, at man bør bestræbe sig på at finde kilder, der er frit tilgængelige - er det ikke netop hele formålet med WP at dele "summen af den menneskelige viden frit"? Er der i øvrigt nogen, der har overblik over om andre WP har politikker på området, som vi kunne læne os op ad? --Medic (Lindblad) 11. feb 2010, 09:28 (CET)

Det er fint at bestræbe sig på at finde frit tilgængelige kilder. Men vi bør ikke fjerne oplysninger fra Wikipedia, blot fordi de ikke understøttes af gratis onlinekilder (hvilket jo var tilfældet i den konkrete redigering af artiklen om DR). Tværtimod er det vel netop i Wikipedias ånd, at viden, der ellers ikke findes gratis på nettet, bliver gjort tilgængeligt for folket. --C960657 11. feb 2010, 17:49 (CET)

{{Cite news}} har faktisk et felt til dette, format. Iflg. den engelske dokumentation af samme skabelon (en:Template:Cite news) er det dog ikke helt kosher at bruge dette felt til det, men det kan vel bruges i en snæver vending, indtil nogen introducerer et separat felt til formålet. --C960657 11. feb 2010, 17:49 (CET)

Naturligvis skal vi kun bruge offentligt tilgængelige kilder for det er en forudsætning for verificerbarhed. - Men offentligt tilgængelig betyder ikke gratis! Nillerdk 11. feb 2010, 09:41 (CET)

Ja og at man ikke direkte kan tilgå det er jo ikke meget anderledes end en kildeangivelse til en bog.--Jan Friberg 11. feb 2010, 13:10 (CET)

Hmm den bedste kommentar so far. Bøger og aviskilder kan fås på bibliotekerne. --Thomas 11. feb 2010, 14:40 (CET)

Alle kilder med en vis troværdighed bør være gyldige. Om de er tilgængelige eller ej er mindre relevant. Hvis vi har tilstrækkeligt med offentligt tilgængelige kilder, så kan en "utilgængelig" kilde evt slettes for at undgå at drukne læseren i kilder. Men er der ikke overdrevent mange kilder, så synes jeg de skal blive. --MGA73 11. feb 2010, 19:50 (CET)

Konklusion: Det er acceptabelt at angive ikke-gratis onlineressourcer som kilder. Jeg tilbageruller den redigering til artiklen DR, der gav anledning til diskussionen. -- C960657 19. feb 2010, 21:01 (CET)

Nu kan flere evt. få adgang til InfoMedia hjemmefra via deres bibliotek. bibliotek.dk - Adgang til artikler og anmeldelser i Infomedia. --Thomas 12. mar 2010, 14:00 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Etnisk skabelon (folk)

I forbindelse med en planlagt udvidelse af artiklen om Inuit har jeg - med hjælp fra Knud Winckelmann - udviklet denne skabelon:

Inuit (Eskimo)
Inupiat-kvinde, Alaska, o. 1907
Antal og fordeling
Antal i alt	150.000 (anslået)
: Alaska	ca. 50.000
: Canada	56.330
: Grønland	ca. 50.700
Etnografi
Race:	mongolsk
Historie:	oprindelse, udbredelse
Kulturer:	Independence I, Independence II, Saqqaq, Dorset, Thule
- Sprog:	inuit (eskimoisk);
- Religion:	Shamanisme;
- Levevis:	Jægere og fiskere;
- Fartøjer:	Kajak; Konebåd (umiak), Hundeslæde
- Boliger:	Iglo;
- Beklædning:	Skindtøj;
- Husdyr:	Hund;
- Kunst:	Tupilak;
Udbredelse

Den er efter min mening bedre end den gængse af to grunde:

1. den kan udvides (eller indskrænkes) efter behov (og det er ret let: selv jeg, der ikke er en ørn til den slags, kan finde ud af det);
2. der kan indsættes billede og kort.

Jeg vil gerne vide, hvordan andre ser på den. Kunne den gøres til standard?--Rmir2 12. feb 2010, 23:03 (CET)

Det er altid en god idé at gentænke skabeloner. Jeg synes dog ikke at denne ændring er helt brugbar. Det jeg ser som det største problem, er den skematiske tilgang til hele folkeslags kultur - dvs. hvad er deres religion, deres fartøjer, tøj, kunst osv. Det kan med lidt god vilje måske lade sig gøre for små etniske grupper, der stadig lever traditionelt, men hvad så vi skal beskrive danskeres, skandinavers, kineseres ditto? Desuden lægges der efter min mening for stor vægt på den traditionelle levevis, jeg tror ikke, at denne beskrivelse vil være dækkende for hovedparten af de moderne inuitter, ligesom der sker en sammenblanding af traditionelle og moderne forhold: antallet = vore dage, kultur = gamle dage. Mit forbehold betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer i den nuværende skabelon. Skabelonen på den tilsvarende engelske side fungerer efter min mening bedre. mvh. --Ktp72 13. feb 2010, 10:04 (CET)

Til --Ktp72: Først tak for dine kommentarer, som jeg finder tankevækkende og yderst berettigede. For selvfølgelig har du ret i, at der med det udseende, skabelonen netop nu har, er forudsat et stabilt samfund - det er en skabelon, som lader sig anvende til arkæologiske og etnografiske beskrivelser, derimod ikke til beskrivelser af "folk" (nationer), hvis levevilkår jo kan (og vil) forandre sig over tid. Beskrivelsen af inuit passer på tiden omkring 1950, men næppe på forholdene anno 2010. På den anden side kan man hævde, at fx oplysningen om antal og fordeling af en befolkning ligeledes - og ret hurtigt - kan undergå ret store forandringer, fx er antallet af "danskere" vokset fra ca. 2,5 mio. i 1900 til over 4 mio. i 1950 og siden med over 1 mio., ligesom deres fordeling pga. udvandringer har undergået hastige forandringer. Overhovedet er det meget få forhold vedrørende et folk (om overhovedet noget), der ikke undergår forandringer. Det får mig til at drage to slutninger:

1. den ene er, at der er behov for en skabelon-variant til at beskrive et folk "over tid". I denne skabelon vil udviklingsaspektet være det fremherskende (fx oversigten over de ulige kulturer. For danskernes vedkommende vil listen indeholde hamburgkultur, brommekultur, maglemosekultur, ertebøllekultur m.fl. svarende til de arkæologiske forhistoriske kulturer);
2. den anden er, at der er behov for en skabelon-variant til at beskrive en folkekultur på et givet tidspunkt. Udgangspunktet kan også i dette tilfælde være en kulturoversigt, der indplacerer den beskrevne kultur i den samlede, tidsmæssige sammenhæng, men som derefter lægger vægten på skildringen af den arkæologisk-kulturelle eller etnografiske side: levevis, bolig, redskaber osv. svarende til nederste del i det nuværende udkast.

Derved kan også andre elementer i skabelonen tilpasses den givne sammenhæng: sproget har fx udviklet sig meget over tid (her er nordmændene et specielt godt eksempel), og antallet af mennesker samt deres fordeling kan tilpasses til den historiske situation som et skøn over fx antallet i maglemosetid i Danmark. Jeg håber, at du kan følge mig i denne tankegang. Fordelene ved den viste skabelon er, at den forholdsvis let kan tilpasses dette - modsat den hidtidige skabelon, der ikke kan tilpasses (og som for øvrigt, måske af samme årsag, kun har fundet yderst begrænset anvendelse). Og målet for mig at se er, at vi får en skabelon, der har den fulde bredde af problemstillingen i sig. Så må den hver gang ved brug tilpasses den konkrete anvendelsessituation.--Rmir2 14. feb 2010, 13:03 (CET)

->Rmir2. Jeg tror den bedste løsning vil være, ganske simpelt at skelne mellem folkeslag og kultur. Det er nemlig ikke det samme. Jeg har læst din udmærkede omskrivning af artiklen Inuit, men efter min mening, er det Inuit kultur den beskriver frem for inuitter som etnisk gruppe. Dette illustreres eksempelvis af kortet, der viser kulturens traditionelle udbredelse og ikke inuitternes udbredelse som befolkningsgruppe (der bor fx en relativ stor andel i Danmark).

En artikel om en etnisk gruppe bør efter min mening beskrive de aktuelle forhold (inklusiv den historiske baggrund for dem). Den kan suppleres med en artikel om den/de kulturer, der har været/er fremtrædende indenfor gruppen. En sådan artikel kan med fordel tilføjes en skabelon med objektive data som folketal, sprog og udbredelse. Mht. udviklingen i folketal, så tror jeg ikke, at den sker så hurtig, at vi ikke kan følge med på wikipedia; vi gør det jo allerede på lande- og byartikler.

Derimod er jeg mere skeptisk overfor skabeloner for kulturer. Som du selv nævner kan det hurtigt blive enormt kompliceret når den historiske udvikling skal medtages. Desuden tager en skabelon ikke forbehold for kontroversielle teorier og hypoteser.

Jeg vil i øvrigt takke dig for din yderst civiliserede diskussionsform, helt modsat nedenstående diskussion. mvh --Ktp72 14. feb 2010, 16:05 (CET)

Note: "nedenstående" henviser til denne diskussions oprindelige placering på Landsbybrønden. --Palnatoke 14. feb 2010, 16:12 (CET)

->Ktp72. Uden for denne diskussion: høflighed koster ingen penge, desuden er vi jo enige om at finde en fælles løsning. Forøvrigt er det gensidigt.

Jeg vil gerne følge dig, men det kræver lidt uddybning. Jeg erindrer, at Claus Eskildsen i sin berømmelige bog om Sønderjylland som et hovedpunkt skelnede mellem dansk og tysk folkeopfattelse. Dansk tradition siger, at "til et folk regnes enhver, der regner sig selv dertil" - uanset hvilke objektive forudsætninger, vedkommende havde. Tysk tradition (det var i 1930-erne) tog imidlertid deres udgangspunkt i objektive forhold: sprog, levevis, madtraditioner, boligforhold osv. Det var naturligvis i et samfund, hvor det var let at skelne mellem fx den nordiske længegård og saksergården. Grænselinien kunne tegnes næsten knivskarpt - kun med nogle få "fejlplaceringer" eller blandingsformer, hvor en kultur blev søgt tilpasset et fremmed kulturmiljø. Problemet er imidlertid evig-gyldigt: hvordan kan man holde folk og kultur adskilte? Lidt provokerende sagt: Du ER din kultur. Hvilke kriterier skal vi ellers lægge til grund: fødested, forældre eller modersmål?

Inden for arkæologi er det let: en arkæologisk kultur defineres ved de særlige redskaber, klæder, boliger osv., den udviser og som let lader sig adskille fra den foregående og den efterfølgende kultur (til gengæld har arkæologerne frygtelige problemer med at forklare årsagerne til skift). I etnografien tages udgangspunktet som regel i sprog og levevis (der for ikke-industrialiserede samfund er nært knyttet til redskabskultur m.m.). Og som Claus Eskildsen påpegede det i sin bog om sønderjyske slægtsforbindelser: det er ikke ligegyldigt, om man henter sin identitet fra et folk bag en plov eller fra et folk, der bedrev bjergværk, skovbrug og flodhandel. Meget mere af et folks selvforståelse stammer fra traditioner, end de fleste gør sig klart. Og som historien har vist: et folk kan være undertrykt i århundreder uden derfor at miste deres identitet - og så pludseligt, når vilkårene gør det muligt, dukke op igen på verdenssamfundenes arena.

Hvilket bringer mig tilbage til det store (og for mig ubesvarede) spørgsmål: hvordan holde et folk og dets kultur adskilte? Igen: hvis vi tillader tidsperspektivet at indgå i vores folkeforståelse, så kan de enkelte trin i udviklingen (= kulturer) forsvarligt skilles ud. Et eksempel: der bor en del kurdere i Danmark, men de er jo ikke nomader. Alligevel bærer de flere af deres traditioner og deres livssyn med sig og forsøger at tilpasse det til danske rammer. Følgelig bliver kurdere i industrialiserede samfund et led i det kurdiske folks udvikling.

Du har ret i, at en skabelon ikke tager "forbehold for kontroversielle teorier og hypoteser", men det kan vel klares med at tilføje et "omtvistet" eller "usikkert" i tilknytning til den i skabelonen angivne hypotese og så uddybe det i den løbende tekst.

Til sidst: hvis jeg har forstået dig rigtigt, så mener du, at beskrivelsen af et folkeslag kun bør omtale aktuelle forhold, og her er den hidtidige skabelon dækkende, hvorimod du ikke vil afvise specialartikler om udviklingstrin, herunder brug af en anden skabelon i sådanne. Jeg kan principielt tilslutte mig denne tilgangsvinkel såfremt det sidste led ikke glemmes.--Rmir2 14. feb 2010, 17:56 (CET)

I virkeligheden er vi vist ganske enige. Du nævner Sønderjylland/Slesvig som et rigtigt godt eksempel på de komplicerede forhold mellem etnicitet, kultur og nation. Det er en region hvor tilhørsforhold har haft stor politisk betydning, og som derfor også har medført skarpe skel og generaliseringer. Den politiske situation i området har derfor (i min tolkning - i mangel på kilder på hånden) medført en situation med tydelige etnisk/kulturelle skel, der ikke nødvendigvis er så tydelige, når man bevæger sig længere tilbage i historien.

Et andet eksempel er arkæologien, her skelner man som du så rigtigt påpeger skarpt mellem kultur og etnicitet, fordi det ofte ikke kan lade sig gøre at koble genstande til befolkningsgrupper 100%.

Grunden til at jeg mener, at tingene skal adskilles, ligger således i at etnicitet og kultur i mange tilfælde ikke kan kobles. Et eksempel er amerikansk kultur, hvilket folkeslag skal den kobles til? Eller hvad med den hårtop, der for nylig er blevet analyseret med det resultat, at Grønlands nuværende befolkning ikke stammer fra den ældste befolkning? Og hvornår blev danskerne til danskerne? Altså mit hovedargument er, at fordi det i alt for mange tilfælde ikke vil være muligt entydigt at forbinde en kultur med et bestemt folk, så bør vi ikke etablere en artikelstandard (som en sådan skabelon vel i grunden implicit lægger op til) hvor etnicitet knyttes til én bestemt kultur.

Jeg beklager at har været lidt uklar, men det jeg mener er, at beskrivelsen af et folkeslag bør tage udgangspunkt i aktuelle forhold - historiske forhold bør efter min mening medtages for at beskrive baggrunden for de aktuelle forhold. Håber. jeg er lidt mere tydelig denne gang.

Misforstå mig ikke, kultur er en essentiel del af det at være menneske, jeg vil derfor ikke nedvurdere kulturenes betydning. Fx for at forstå fx kurdere i Danmark, må man selvfølgelig forstå den kurdiske kultur i Anatolien, eller hvor de nu oprindeligt kommer fra, men samtidigt må man også forstå den danske kultur, idet danske kurderes kultur er netop en blanding af de to. mvh --Ktp72 14. feb 2010, 18:47 (CET)

Jeg tror ikke, at vi kan blive mere enige i denne omgang. Tillad mig blot to afsluttende bemærkninger:

1. de fleste artikler om folk, hvor den traditionelle skabelon er brugt, er meget korte. Der venter en stor opgave i at udvikle hele dette emneområde;
2. grunden til mit valg af kort er at vise de områder, hvor inuit er fremherskende. Derimod mener jeg ikke, at det tjener noget formål at vise alle steder, hvor dette (eller noget andet) folk findes. Et kort over danskeres udbredelse ville på det nærmeste blive verdensomspændende.

Jeg kan konstatere, at den nuværende artikel skal skrives ret meget om, hvis den overvejende skal omtale nuværende forhold. Det meste af den nuværende tekst angår forhold, som forefandtes før århundredeskiftet (1900) og må følgelig flyttes til en særlig artikel om de datidige forhold. Men vi får se. Jeg er netop nu i gang med at gennemlæse hele kildematerialet og vil derefter opbygge en brugbar struktur for hovedartiklen + temaartikler. Jeg takker for det frugtbare modspil.--Rmir2 15. feb 2010, 19:07 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Svwp behöver hjälp med danska artiklar

På svenska wikipedia har vi en diskussion om vad skillnaderna är mellan "Danmark", "Kongeriget Danmark" och "Rigsfællesskabet". Ni danskar får gärna vara med och kommentera här: http://sv.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Kungariket_Danmark -Åkebråke 12. feb 2010, 23:28 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvordan laver jeg et projekt?

Hej alle Wiki'anere

Jeg vil meget gerne lave et projekt om de artikler fra manga- og anime-serien Naruto, der endnu ikke er skrevet. Hvordan laver jeg det?
Limro 16. feb 2010, 08:47 (CET)

Det er egentlig ret simpelt: Du opretter et nyt projekt ganske enkelt ved at oprette en Wikipedia-side hertil - i dit tilfælde kunne den fx hedde Wikipedia:WikiProjekt Naruto. Dernæst begynder du at sætte elementer ind på den side, og et godt bud kunne være at kopiere en struktur fra et af de eksisterende projekter, f.eks. Wikipedia:WikiProjekt Lost eller Wikipedia:WikiProjekt Metal. Typiske elementer på en projektside: Velkomst og præsentation; deltagerliste; liste over fremhævede artikler inden for emnet; lister over manglende artikler; stilvejledning (for at sikre relativt ensartede udseender). Desuden bør projektet indsættes og i øvrigt kobles op til Wikipedia:Projekter.

Et forslag er, at du starter projektsiden op i din sandkasse - så kan du eksperimentere med udseende og indhold, indtil du har projektet på en form, så den kan bruges i bredere sammenhæng, hvorefter du kan kopiere indholdet til det rigtige sted. Jeg håber, at dette kan bruges; ellers må du jo prøve at skrive igen. --Arne (Amjaabc) 17. feb 2010, 13:33 (CET)

Det hjalp rigtig meget - jeg takker mange gange
Limro 17. feb 2010, 17:07 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Historieforvridning

En ting, der har irriteret mig, er, når historien får lov at forsvinde bag omdirigeringer.

Det gamle hæderkronede lærerseminarium i Odense fra begyndelsen af 1890'erne har en mere end hundredårig historie forud for dette årtusinds fusioneringer; men et opslag på Odense Seminarium omdirigeres i skrivende stund til University College Lillebælt, hvor der egentlig ikke står noget om det gamle seminariums interessante historie.

Jeg er i gang med en artikel om det gamle Odense Seminarium i de første mere end 100 år, og denne historie forud for fusionerne. mener jeg, bør stå alene og ikke drukne i nutid, så min hensigt er at ophæve omdirigeringen og stedet lade den historiske artikel, Odense Seminarium, henvise til den nutidige konstruktion. Denne idé vil jeg godt præsentere nu, inden artiklen bliver færdig.

Nogle gange kan det være en fordel at samle flere ting i én artikel, men ikke altid. Især ikke hvis historien får lov at drukne.

Lærerhøjskolen hedder nu DPU og findes under: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og jég har i artiklen indført afsnittet Institutionens navne gennem tiderne, for ellers kunne dén, der slog op under Statens Lærerhøjskole godt være desorienteret over, hvor han landede. I øvrigt skete det største skift i 2000 med forøget akademisering og fjernelse fra praktisk skolevæsen, og i 2004 nedlagdes hæderkronede praksisnære institutter, så den nye institution er slet ikke den samme som den gamle Lærerhøjskole. Derfor mener jeg, at også denne artikel skal deles op i flere, når nogen får skrevet forhistorien ned, for der er store forskelle, og alt kan ikke klares med henvisninger til, hvad det blev til senere. Det går ikke at henvise fra stenaldermand til IT-konsulent, for selvfølgelig er den sidstnævnte den førstes efterfølger, men de bør alligevel beskrives hver for sig. Historien må ikke drukne i en henvisning til et efterfølgende fænomen, for så er Wikipedia ikke længere en rigtig encyklopædi.

Jeg mener, at vi skal passe på med at omdirigere historiske fakta til nutidige fænomener, og især når der er forskelle.

Historien skal kunne findes og må ikke udviskes af nutiden.

--Hans Christophersen 17. feb 2010, 11:53 (CET)

Hans, du skriver "[h]istorien må ikke drukne i en henvisning til et efterfølgende fænomen", og det har du jo ganske ret i. Det modsatte gør sig naturligvis også gældende, så hvis der i en artikel om et nutidigt fænomen er et urimeligt stort historieafsnit, giver det netop megen mening at oprette en eller flere separate historieartikler.. --Palnatoke 17. feb 2010, 12:07 (CET)

Som jeg forstår dig, Palnatoke, er vi enige i, at opdelingen over artikler, en eller flere, afhænger af, hvad der for tiden foreligger af stof til beskrivelse, og dermed, at en lille artikel kan blive til flere, afhængigt af stofmængden og dens art. - Jeg afventer andre kommentarer. Jeg mener, at det er bedre at drøfte principper end at ende i redigeringskonflikter. - Men generelt, mener jeg, at videredirigeringslinks kan ændres til selvstændige links, hvis det er et emne med tilstrækkelig egensubstans. -- Hvad mener andre? -- mvh --Hans Christophersen 17. feb 2010, 13:13 (CET)

Der er forhåbentlig ikke mange, der er uenige i dit synspunkt, d.v.s. er der tilstrækkelig kød på et "historisk" navn, så bør dette have et selvstædigt opslag og ikke en redirect til det nugældende navn. Så skal der selvfølgelig laves de nødvendige henvisninger i artiklerne, så historien bindes sammen, men det giver jo sig selv. (Skrev Pugilist (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Så længe der sidst i artiklen kort fortælles om fusionen og det nye navn kan jeg intet galt se i at historien fortælles hvor den hører hjemme. --Thomas 17. feb 2010, 15:25 (CET)

Jeg er enig i, at det altid bør kunne lade sig gøre at oprette nye artikler, eller fx at ændre en redirigering til en selvstændig artikel. Dit eksempel er ganske udmærket til at illustrere dette, og jeg håber sandt for dyden ikke, at et sådant initiativ vil ende i en redigeringskrig. En velbegrundet beskrivelse af årsagen og en velskrevet artikel i sig selv bør være argument nok. Mvh. Arne (Amjaabc) 17. feb 2010, 17:52 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Commonscat i kategorier

Når man besøger en stor del af kategorierne, bliver man som noget af det første på siden mødt med teksten “ Wikimedia Commons har flere filer relaterede til xxx“. Ordet flere giver ikke rigtig mening, når skabelonen er indsat allerøverst. For nogle kategorier er det udmærket at linke til billerne hos Commons, især hvis kategorien omhandler et bestemt sted eller andre konkrete emner. For andre kategorier, især vedr. abstrakte emner, giver det ikke meget mening. Filer vedr. Danmarks subnationale enheder, metafysik eller kapitalisme er ikke ret brugbare for den almindelige læser, og henvisningen øverst i kategorien gør i mine øjne langt mere skade, end den gør gavn. Jeg foreslår, at skabelonen ikke indsættes pr. automatik men kun benyttes i kategorier, hvor der er noget interessant materiale at linke til. Hvordan vi får ryddet op i de eksisterende kategorier, har jeg ikke lige noget bud på. Derudover foreslår jeg en mindre prominent placering, fx i en boks i højre side, sådan som de gør på enwiki. Hvad siger I andre? --C960657 20. feb 2010, 19:50 (CET)

→ C960657: Commonsskabelonerne blev i en periode indsat af botterne ud fra andre sprogs pendant til den pågældende kategori. Hvis det er layoutet du er utilfreds med, er det bare at rette fra {{Commonscat|XXX}} til {{Commonskat|XXX}}. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 20. feb 2010, 20:01 (CET)

PS: Så hvis du fjerner commonsskabelonen, vil en bot på et tidspunkt sikkert indsætte den igen. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 20. feb 2010, 20:02 (CET)

•  Kommentar Hvad med bare at fjerne "flere"? I øvrigt synes jeg, at det er en dårlig idé at fjerne skabelonerne, for hvis du fjerner dem i dag fordi der ikke er noget "spændende", hvad så hvis der kommer noget i morgen? Du har vel ikke lyst til at tjekke 1.000 kategorier hver dag?

Mht. layoutet så har vi tidligere haft "kassen" til højre, men mange kunne bedre lide den flade version. Selv synes jeg ikke det gør så meget om det er det ene eller det andet layout. Bare vi ikke har alt for mange skabeloner med samme funktion. --MGA73 20. feb 2010, 21:22 (CET)

Altså at fjerne i større stil. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det er helt meningsløst. Men det kan godt være at der ikke er billeder i selve "hovedkategorien", men så kan de være i underkategorierne. --MGA73 20. feb 2010, 21:47 (CET)

Mht. at tjekke 1000 kategorier hver dag, så er den normale konvention jo ikke at linke til eksterne sider pr. automatik, men kun hvis de indeholder noget interessant (udover interwiki). Men jeg kan så godt se, at Commons har en særstatus her, fordi det er et søsterprojekt. Jeg ville synes, det var meget bedre, hvis Commons-linket kunne få en fast plads uden for indholdsområdet, ligesom interwiki-linksene har, men jeg ved ikke, om det er teknisk muligt. En alternativ løsning er at ændre layoutet til en højrestillet boks som på enwiki, sådan at det er tydeligt, at der er tale om et fast sideelement snarere end en manuelt udvalgt henvisning. Hvis folk foretrækker den flade version, må jeg selvfølgelig tage det til efterretning, men jeg er lidt nysgerrig over argumentationen. Kan du huske, hvornår det blev diskuteret? Jeg er enig i, at vi ikke bør have for mange skabeloner med samme funktion. --C960657 21. feb 2010, 14:16 (CET)

Ja det ville være dejligt. Egentlig kunne man sige det samme om iw'ere, nemlig at vi kun skulle linke til dem, hvis artiklerne var værd at læse. Men problemet er, at hvis man ikke linker til dem alle, så skal man jo jævnligt tjekke manuelt, om det nu er værd at se på. --MGA73 22. feb 2010, 16:56 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Stilmanual for musikere og bands

Hej folkens. Jeg har efterhånden været meget aktiv indenfor Wikipedias artikler om musikere og bands (hovedsageligt heavy metal, men også andet). I den forbindelse har jeg ændret på layout og ting i artikler til at passe til 'min standard'. Nu har jeg fået tage mig sammen til at prøve at nedfælde 'min standard' på skrift. Jeg synes at det kunne være rart om vi kunne få vedtaget en 'standard' for hvordan musiker/bandartikler 'bør' se ud layoutmæssigt, og jeg mener at den standard jeg foreslår er rimelig overskuelig (og i øvrigt allerede benyttes af voldsomt mange musikartikler her på dawiki efterhånden.

Mit forslag er her: Bruger:Metalindustrien/stilmanualforslag. Er der nogen der har kommentarer? Jeg har ikke selv forstand på stilmanualen (har aldrig selv læst den), så hvor det helt præcist skulle skrives ind (hvis det skal skrives ind) det ved jeg ikke. Håber nogen kan hjælpe. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. feb 2010, 16:08 (CET)

Skabelonen ser meget fornuftigt ud og yderst dybdegående. Helt sikkert en god standard til alle artikler, der ikke kun vedrører metal:). Jeg tænkte dog på om man skulle lave en lille sektion om indledningen? Såsom hvad der ville være rigtig godt, at have med og hvad indledningen i grunden indebærer, for ikke at der ikke opstår misforståelser som f.eks. Diskussion:Nortt. Men ellers en rigtig god skabelon.--Christian89 22. feb 2010, 20:33 (CET)

Syntes også det ser fint ud: Har et par ideer:

• Første linie: "Artikler om bands bør som minimum bestå af infoboks og afsnit om:", at der står at det er den anbefalede rækkefølge samt navnet på infoboksen. Og hierarkiet af diskografien vil jeg forslå også fremgår øverst så man har et samlet overblik til at begynde med.

• Infoboksen bør lige nævne farver og hvad de står for (pop, rock, etc.)

• Evt at i infoboksen/fødselsdato bruges skabelonen: {{Dato og alder |år|mm|dd}} = {{DoA...}}

• Musikvideoer under diskografi? (jeg ved ikke præcis hvad diskografi betyder ;-)

• Evt en kort oplistning af infobokse som er relavante til at skrive artikler, fx [[skabelon:kilde]], skabelon:satyricon, ...

• Der findes et søsterprojekt for musikinstrumenter, I må have nogen fælles interesser

• Inspiration til hvad jeg synes er en pæn måde at opliste tracks på en:Reign_in_Blood#Track listing og inspiration til hvordan en tidslinie kan laves: en:Metallica#Timeline.

• Awards (priser?) hvor skal de være?

• Til jeres eget brug - liste over gode kilder/opslagsværker etc.

Hilsen -- Christian75 22. feb 2010, 22:17 (CET)

Nogle kommentarer:

• a) Jeg forstår ikke hvad du mener med at diskografi-hierarkiet skal fremgå øverst? Diskografien skal jo netop ligge godt nede i en artikel (efter medlemssektionen), så det giver da ikke meget mening at skrive det øverst?
• b) Farver i infoboks har intet at gøre med genrer. Og i øvrigt er siden ikke beregnet som en instruktion i hvordan man bruger {{Infoboks musiker}}. Det behandles ganske omfattende på skabelonens egen dokumentation.
• c) {{Kilde}} er en generel skabelon, og bør også behandles på et mere generelt sted (hvad den sikkert også gør). Forslaget om at skrive noget om navigationsbokse vil jeg tage til efterretning.
• d) Sporopstilling er irrelevant i denne sammenhæng (vi diskuterer musikere og bands - ikke albumartikler!). Tidslinjer har jeg altid været ligeglad med (og har aldrig kunnet finde ud af at bruge) så hvis nogen vil have det på så må de selv skrive det på.
• e) Hmm... Det kunne måske være en idé at have et afsnit om Priser hvis et band/musiker har vundet sådanne... Er der nogen der har forslag til hvordan det helst skulle se ud?
• f) Dit sidste punkt forstår jeg ikke. At lave en liste over alle sider der indeholder info om musikemner tror jeg ville blive enten uoverskueligt langt eller alt for POV.

--Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 5. mar 2010, 10:50 (CET)

• Hejsa (tilladt mig at give dine kommentarer bogstaver) - her følger lidt uddybning:
• a) Såfremt der kommer til at stå at "den anbefalede rækkefølger af emner er" (eller lign.). Vil jeg foreslå at der også er en "bestemt" rækkefølge for underafsnitene i diskografien. Da vil det være rart at når man slår op på stilmanualen øverst kan se rækkefølgen:

"Artikler om bands bør som minimum bestå af infoboks og afsnit om:
Historie
[...]
 Diskografi
Her: Underafsnit rækkefølge
Eksterne henvisninger"

• b) Skrev det fordi der er en gennemgang af infoboksen på din side. Måske er det en idé at henvise til infoboksen i stedet - fin vejledning der.

• c) Mente ikke kilde (har lidt svært ved de danske skabeloner, at "kilde" betyder "kilde mangler" lidt mærkeligt, mente egentlig "kilde bog" etc. (på engelsk hedder citation også cite, og "kilde mangler" hedder "citation needed" el. "fact"). Men helt generelt: Hvis man er interesseret i at skrive om musik, er det ikke sikkert, at man kender særlig meget til wikipedia og har brug for at blive skubbet i den rigtige retning: Jeg foreslår at der henvises kort til de skabeloner som bliver brugt flittigt af musik-skriverne. Måske "cite web", "kilde bog", osv.

• d) "ikke albumartikler" - fair nok - men det er dog et nært beslægtet emne...

• f) Her tænkte jeg på de virkelig gode kilder: bøger/hjemmesider eller lignende som er virkelig gode kilder til at skrive artikler. (Fx for film kunne det være www.imdb.com, for kemiske konstanter er "biblen" (kaldes gummibiblen) bogen "CRC Press Handbook of Chemistry and Physics") - kender ikke nok til musik til at vide om der findes sådanne værker/hjemmesider - men mon ikke? Christian75 12. mar 2010, 23:06 (CET)

Jeg har nu fjernet skabelon:kilde og erstattet den med {{kilde mangler}} - den var i brug så få steder, at det giver mening at opfatte den som fejloprettet. --Palnatoke 13. mar 2010, 00:21 (CET)

Round 2

...så er det på tide at jeg genåbner ballet. Nu har jeg yderligere redigeret i mit forslag til en tilføjelse til Stilmanualen, og kan godt tænke mig folks feedback på det. Hvis ikke der kommer nogen kritik så vil jeg inden længe tillade mig at skrive det ind i Stilmanualen, og derefter henvise til den hver gang jeg omskriver layout af en bandartikel. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 21. jul 2011, 14:04 (CEST)

Jeg synes umiddelbart det er godt forklaret det hele. Jeg ville dog foretrække at "biografi" også kunne benævnes "karriere" eller "liv", men jeg vil ikke stille mig på bagbenene over det. Godt arbejde ellers. Det er altid super at have noget at holde sig til. Og der er godt nok mange band- og musikerartikler, der er håbløse. --Sabbe 21. jul 2011, 14:56 (CEST)

Jeg vil godt stille mig på bagbenene ang. overskriften "biografi", artikler om personer er en biografi og derfor skal det ikke bruges som overskrift, her må findes en overskrift der relaterer sig til indholdet i artiklen og gerne flere overskrifter hvis artiklen kan bære det. --Villy Fink Isaksen 21. jul 2011, 15:27 (CEST)

Okay, godt argument. Men hvad kan man så ellers benævne det afsnit der overordnet beskriver personens liv fra fødsel til nu? Nu foreslog Sabbe jo "Liv", så det har jeg prøvet at rette det til, men jeg har lidt svært ved at se den store forskel på "Biografi" og "Liv"... men det er måske bare mig. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. jul 2011, 15:05 (CEST)

Jeg mener ikke man skal lægge sig fast på en bestemt overskrift, men vælge udenfra artiklens/afsnittenes indholde, her er Jimi Hendrix et godt eksempel på at "biografi" ikke er nødvendig som overskrift. --Villy Fink Isaksen 22. jul 2011, 17:17 (CEST)

Der er jeg til gengæld lodret uenig. Hvis ikke "livsbeskrivelsen" har et fast hierarki så går overblikket over hvad der er kronologisk beskrivelse af personens karriere, og hvad der er overordnede afsnit (såsom musikalsk stil, indflydelse osv.) tabt i indholdsfortegnelsen. På f.eks. Michael Jackson giver indholdsfortegnelsen et hurtigt overblik over hvad der er kronologisk, og hvad der er 'separate' afsnit. I forhold til det virker en indholdsfortegnelse som Hendrix' kludret, og der er ikke umiddelbart indlysende hvor beskrivelsen af hans liv kronologisk stopper, og afsnit om andre aspekter af hans person begynder. Det er selvfølgelig forskelligt fra artikel til artikel hvilke og hvor mange underafsnit "livsbeskrivelsen" skal have, men fælles for dem er at de bør ligge under en central overskrift - for at give overblik.

Og forresten, grunden til at jeg bringer dette op er at jeg igennem længere tid har tilrettet bandartikler til det layout som jeg de facto selv bruger på alle mine artikler. Men der er sikkert nogle der på et tidspunkt vil være uenige i de rettelser, så jeg kommer en evt. redigeringskrig i forkøbet ved at tage debatten her og nu. Jeg håber at kunne få dette igennem til stilmanualen, så jeg ikke længere behøver føle at jeg trækker "mit eget layout" ned over hovedet på andre folks artikler. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. jul 2011, 19:20 (CEST)

Jeg mener stadig at "biografi" er en dårlig overskrift, i tilfælde med Michael Jackson kunne "biografi" fint skiftes med "Tidslinje", det vil jeg mener er mere rigtigt! --Villy Fink Isaksen 22. jul 2011, 19:36 (CEST)

Okay, so far har vi "Liv" eller "Tidslinje". Jeg kan godt acceptere begge to, men kunne godt tænke mig lidt bredere konsensus om det først. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. jul 2011, 20:04 (CEST)

Noget helt andet er at jeg ser en fare i at fastlægge sig på en bestemt måde at skrive biografier om musikere på. Det kan vel meget komme til at danne præcedens for alle andre biografier - det mener jeg som sagt er en fare - jeg hylder mangfoldigheden. Der med mener jeg at en så stram opbygning som i eksemplet, Michael Jackson, bliver for fastlåst til kronologien. --Villy Fink Isaksen 22. jul 2011, 20:20 (CEST)

Nu er Stilmanualen jo i sig selv også "kun" en norm, og der vil derfor ikke være nogen tvang der dikterer at "sådan skal det være". Selvfølgelig kan der være artikler der af den ene eller anden grund ikke vil være gavnet af underinddelte afsnit. Og ja der må gerne være mangfoldighed - det jeg har det største problem ved at sådan set hvis folk begynder at opfinde deres eget layout til mere 'faste' afsnit som Medlemmer eller Diskografi. Lige netop i de tilfælde vil jeg faktisk ikke have så meget mangfoldighed, men hellere et ensrettet layout der klart viser f.eks. et bands diskografi efter en fastlagt norm. For min skyld kan vi helt udelade at nævne noget med "Biografi-afsnit". Jeg tænkte bare at når nu jeg var i gang med at forsøge at fastlægge normer til opstilling af medlemsoversigter og diskografier, så virkede det logisk også at prøve at fastlægge "resten" af musiker/bandartikler. Men for at klarificere: Det er de 'faste' ting (såsom infoboks, medlemsoversigt og diskografi) som det ligger mig mest på sinde at få indrettet en norm for. Jeg er godt klar over at afsnit som beskriver en persons liv kan variere utroligt meget, og derfor kan det godt være at vi bare helt skal undlade at nævne noget om det i stilmanualen. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. jul 2011, 22:19 (CEST)

For mig er det fint med et "Biografi-afsnit" som er ikke er for fastlagt. Det kan evt. nævnes nogle forslag til hvordan det kan gøre. --Villy Fink Isaksen 23. jul 2011, 17:40 (CEST)

Nu har jeg tilføjet lidt til det, så man kan se at det er "løst". Hvis ikke der kommer andre på banen så vil jeg tilføje det til stilmanualen en af dagene... --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 24. jul 2011, 20:06 (CEST)

ok herfra --Villy Fink Isaksen 24. jul 2011, 21:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia:Redigeringskrige

Hejsa. Jeg har lige skrevet Wikipedia:Redigeringskrige og sat en {{norm}} på, fordi det i mine øjne var den praksis vi hele tiden havde, også selvom oprettelsen af siden ikke har været diskuteret endnu. Har I nogen forslag til forbedringer, ændringer af håndteringen af redigeringskrigene m.m.? (Skrev Masz (diskussion • bidrag) 23. feb 2010, 17:33. Husk at signere dine indlæg.)

Princippet om max tre gendannelser er jeg stærkt imod. Det tager slet ikke hensyn til hvem af brugerne, der faktisk har ret, om nogen overhoved. Desuden er der set eksempler på påberåbelse af den fra folk, der ikke ønsker at acceptere, at der kan være andre andre synspunkter end deres eget. Dertil kommer de tilfælde, hvor tre eller flere er involverede, og hvor den ene fløj vil falde for grænsen før den anden. Og endelig: hvis det er max pr. døgn, kan man jo nøjes med to den ene dag og så to til, når der er nulstillet, og så fremdeles indtil en administrator bliver træt af det og foretager en skrivebeskyttelse eller blokering.

Men derudover bør der nok under alle omstændigheder tilføjes et afsnit om netop muligheden for skrivebeskyttelse og risikoen for blokering. Bare så folk ved, hvad konsekvenserne er. --Dannebrog Spy 23. feb 2010, 18:09 (CET)

Ja, du har nok ret mht. 3RR. De to afsnit er nu desuden tilføjet. --Masz 23. feb 2010, 18:24 (CET)

Enig i Dannebrog Spys bemærkning om det faste prncip om max tre gendannelser. Vi risikerer nemt at komme i situationer, hvor dette princip ville kunne misbruges til at tvinge en bestemt mening igennem. Men kan det justeres således at det bliver en tommelfingerregel, der kan fraviges efter konkret vurdering, så bliver det lidt mere fleksibelt. Misbruges det af en bruger, vil en skrivebeskyttelse eller en blokering kunne løse det forholdsvist hurtigt. Men ellers et rigtig godt initiativ af Masz; der manglede en beskrivelse af normen. --Pugilist 24. feb 2010, 20:07 (CET)

Det er indtil videre kun en {{norm}}. --Thomas 24. feb 2010, 20:30 (CET)

Ja, men jeg er ikke sikker på, at alle deltagere i en redigeringskrig vil have så let ved at skelne normer og politikker. --Pugilist 24. feb 2010, 20:41 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Træf 27. marts

På WP:TRÆF er der ved at ske noget med et træf om godt en måned... temaet er administratorrollen, som nævnt her. --Palnatoke 24. feb 2010, 13:38 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flytning af Bydele i Litauen

Kan en administrator flytte Bydele i Litauen til Seniūnija? Se diskussionssiden. Seniūnija er optaget af en omdirigering. --Casper 8. mar 2010, 04:18 (CET)

Gjort. Næste gang er WP:AOA nok det mest praktiske sted at spørge om den slags. --Palnatoke 8. mar 2010, 06:44 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skal vi beholde velskrevne artikler og slette dårligt skrevne

I Wikipedia:Sletningsforslag/Silkeborg United er der blevet argumenteret for, at en artikel om en forening med 50 medlemmer kan beholdes fordi den er velskrevet.

• Åbner det for at vi skal til at beholde "ligegyldige" artikler fordi de er skrevet godt? (Det velkendte argument: "Hvorfor må vores forening ikke være på Wikipedia når xxx er?").
• Åbner det for at vi skal slette relevante artikler fordi de er skrevet dårligt? (Hvis det relevante ikke er emnet men indholdet, skal det så kun gælde den ene vej?)

Eller er det blot denne ene artikel, der er i spil her. Dette vil jeg gerne bede om kommentarer til. Så kommenter gerne på sletningsforslaget. --MGA73 11. mar 2010, 22:42 (CET)

Ingen af dem er ret gode, men vil hellere have det sidste end det første, hvis jeg da ikke kan blive helt fri. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 18. mar 2010, 17:00 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Norm mht. at flytte til Wikisource

Findes der er en norm der siger noget om, at tekster skal flyttes til wikisource? Jeg spørger fordi ting har det med at blive flyttet, hvilket jeg finder ærgerligt i de tilfælde hvor det illustrerer den øvrige tekst, eller hvor der er wikilinks til personerne det handler om. Det ville svare til at der ikke måtte være billeder i artiklerne, men at de skulle ses på commons. Fx Catullus 58 som den ser ud nu, så kan man gå over på søsterprojektet og se at der er et rødt link til Remus', hvorimod før så det således ud, samtidig med at links i artiklerne til et søsterprojekt heller ikke er tilladt. Skabelonen, {{dokument}}, som sad på atiklen skriver: "[...]er et historisk dokument, som det ikke giver mening at (kunne) rette i", men eftersom der i dette (og andre eksempler) står at det er en "fri oversættelse", er dette ikke korrekt. Jeg satte en {{dokument}} på Freja for at se hvad resultatet ville blive, på en lidt mere interessant artikel, men den blev fjernet igen, med begrundelsen at personen ikke har kunne finde en norm der forbød det. (Personligt syntes jeg det ville være katestrofalt for Freja-artiklen at flytte materialet til wikisource. Catullus er bare et eksempel, der er meget der bliver flyttet (og efterfølgende glemt). Et andet godt eksempel er Middelaldersange hvor der ikke længere er nogen eksempler på hvad en sådan er. --Christian75 12. mar 2010, 15:46 (CET)

Jeg synes at artikler i et leksikon, som det der skrives på wikipedia, bør skrives som leksikonartikler. Det bør altså give mening at rette i det. I "artiklerne" om Catullus-digtene kan det således beskrives, hvilket plot der er, hvordan det fremføres og hvilke virkemidler der bliver brugt. Til sammenligning står manuskriptet til film heller ikke i artikler om film og der står ligeledes ikke opskrifter i madartikler, selvom opskrifter kan ændres ligesom en fri oversættelse. Det er ganske enkelt ikke encyklopædisk, når det ikke indgår i en sammenhæng. Og helt ærligt. Artiklen om middelaldersange er jo i det hele taget håbløs. Man kan da ikke bruge to sange uden forklaring til at forstå middelaldersange, og desuden består artiklen af den meget udokumenterede påstand: Middelalderens sange er sange, der ofte var muntre og de fortalte en historie. Historier om død, hævn, kærlighed, drømme og meget mere. og ikke andet. --Sabbe 12. mar 2010, 22:26 (CET)

Jeg kender ikke alle WP normerne på området, men originale kildetekster bør som hovedregel ligges på WS hvor de kan beskyttes mod videre redigering, og linkes sammen med relevante WP artikler med skabelonen Søsterlinks. Opskrifter kan skrives i Wikimedia Kogebogen og linkes sammen med WP med skabelonen Kogebog.

Før i flytter tekster til WS bør i dog lige tjekke ophavsretten, f.eks. er Harald Balslev's værker beskyttet af ophavsret indtil 2022 (dødsår + 70), og teksten teksten Det lysner over agres felt blev derfor slettet kort tid efter den blev flyttet fra WP. --Bisgaard 13. mar 2010, 23:30 (CET)

Beklager det sene svar. Jeg mener at citater er vigtige som dokumentation af artiklens indhold. Med citater mener jeg relevante uddrag af tekster, dvs. ikke hele tekster (der IMO bør ligge på WS). Mit argument bygger på tilgængelighed, da jeg finder det ødelæggende for læsbarheden, hvis man skal hoppe rundt mellem to sider og lede efter det tekststykke, man har brug for. Argumentet om at al tekst skal kunne rettes og omskrives er en smukt men IMO umuligt ideal; visse ting kan ikke rettes, fx fakta som avne, datoer og titler. Og jeg mener, at citater hører til i den kategori. mvh --Ktp72 6. apr 2010, 10:44 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

relevant indhold?

Jeg er lidt i tvivl, om følgende artikel er relevant for wikipedia:

Kasper_Birch

Det virker lidt for meget som et personligt CV for en eller anden mediemand. Det kan være jeg tar fejl? Venligst, Al Bundy 13. mar 2010, 18:19 (CET)

Hvis du vil foreslå en side slettet, kan du gøre det på Wikipedia:Sletningsforslag.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 13. mar 2010, 18:24 (CET)

Jo, tak for oplysningen! Al Bundy 13. mar 2010, 18:59 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oversættelsesskabelon

Der er mange der oversætter indholdet af skabeloner fra den engelske/tyske wiki til den danske, og ofte kræver det at "feltnavnene" (nøglerne) ændres til danske navne, hvilket kan være omstændigt.

Derfor har jeg lavet en "oversættelsesskabelon" (Skabelon:infoboks Kemi/en oversæt), samtidig med at jeg lavede en ny (Skabelon:Infoboks Kemi), hvor felterne er baseret på dem fra enwiki.

"Oversættelseskabelon": Ideen er simpel, tag skabelon-data fra den anden wiki, kør den gennem en skabelon på dawiki og få et output hvor feltnavnene (og andet) passer til den danske wiki.

Mini-eksempel: Kopier den engelske skabelon, erstat skabelon navn med "infoboks Kemi/en oversæt" og vælg forhåndsvisning (da den engelske chembox bruger skabeloner i skabeloner skal der dog slettes lidt for at det virke):

{{infoboks  Kemi/en oversæt
| Name = Water (H<sub>2</sub>O)
| ImageFileL1 =  H2O -  2d.svg
| ImageSizeL1 = 130px
| ImageNameL1 =  The water molecule has this basic geometric structure
| ImageFileR1 =  Water molecule 3D.svg
| ImageSizeR1 = 100px
| ImageNameR1 =  Space filling model of a water molecule
| IUPACName =  Oxidane, Water
| OtherNames =Dihydrogen Monoxide<br/>Hydroxylic acid<br/>Hydrogen Hydroxide<br/>R-718
| CASNo = 7732-18-5
| CASNo_Ref =  {{cascite}}
| ChEBI =  15377
|  RTECS = ZC0110000
[...]
}}

Tryk forhåndsvisning: (slettet tomme felter her)

{{infoboks Kemi
<!--  HUSK at rette "." til "," i decimaltal -->
<!--  Billeder -->
| Navn                = Water (H2O)
| BilledFilV1        = H2O - 2d.svg
|  BilledTekstV1      = The water molecule has this basic geometric  structure
| BilledStørrelseV1  = 130px
|  BilledFilH1        = Water molecule 3D.svg
|  BilledTekstH1      = 
| BilledStørrelseH1  = 100px
<!--  Generelt -->
| IUPACNavn         = Oxidane, Water
| SystematiskNavn  = 
| AndreNavne        = Dihydrogen Monoxide
Hydroxylic acid
Hydrogen  Hydroxide
R-718
|  Forkortelser     = 
| CASNr            = 7732-18-5
| EC-Nr            = 
[...]
}}

og oversæt det engelske til dansk, og du er kørende. Håber andre kan bruge ideen til andre skabeloner, jeg har i hvert fald sparet en del tid. Mvh --Christian75 17. mar 2010, 21:48 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forklar venligst

Hvorfor er CIAs kodeord sat til at være en Spekulativ artikel. Emnet er i sagens natur spekulativt, men da ikke artiklen. Der er en hel del kilder i artiklen. Den 19. november 2009 har jeg spurgt på Diskussionssiden hvorfor artiklen er spekulativ og jeg har endnu ikke fået svar - Zilotte 20. mar 2010, 19:05 (CET)

Du kan jo prøve at spørge Bruger:Metalindustrien direkte :-).
- Sarrus (d • b) d. 20. mar 2010, 20:54 (CET)

Jeg har fjernet Spekulativ, så kan det jo være jeg får et svar på diskussionssiden - Zilotte 20. mar 2010, 21:19 (CET)

Der er kun en kilde i den givne artikel, resten kaldes "mere læsning". Den engelske har 6 referencer og nogelunde de samme "mere læsning". Metalindustrien har skrevet at der er meget gætteri, og du har ret i at det kan være okey, men det er udokumenteret gætteri. (men det meste på dawiki er udokumenteret kan du med rette hævde).

Helt generelt burde det være et krav at man skrev en linie eller to om hvorfor man har sat fx spekulativ artikel, pov, svært stof, ekspertise, sprog, slet osv med mindre det er ufatteligt indlysende (artiklen kort og overskuelig). Begrundelse: Fx i dette tilfælde blev det sat på 4. april 2009, dog af en bruger der stadig er aktiv, men det behøvede ikke at være tilfældet. -- Christian75 20. mar 2010, 21:55 (CET)

Brugeren er der har oversat fra den engelske er bandlyst, men artiklen fejler ikke noget, bemærk at der står mulige definitioner. Måske bør der tilføjes en kategori Kategori:Den kolde krig for der er det det handler om, og det er spekulativt. Alt det efterretningstjenestene foretog sig under den kolde krig var spekulativt. Vi har rigtig mange artikler om mørkt stof som ingen ved hvad er, så skal vi sætte Spekulativ på samtlige artikler om mørkt stof. For næsten ingen af dem dem der skriver om mørkt stof har nævnt at et det kun er tale om teorier. - Zilotte 20. mar 2010, 22:34 (CET)

Ser at du har sat spekulativ på mørkt stof. Jeg mener, at det er i orden, at en artikel er spekulativ (alle de videnskabelige artikler er på et eller andet plan spekulative). I dette tilfælde ser jeg det mere som et udtryk for at der mangler kilder, ellers bliver det nemt brugerens egne spekulationer. Derudover svarede jeg blot på at der blev skrevet at der var masser af kilder i artiklen. Én er ikke en masse. Hvis du i stedet havde sat {{km}} på mørkt stof så havde vi været enige. -- Christian75 20. mar 2010, 23:05 (CET)

Jeg har fjernet spekulativ fra mørkt stof det var nok en overreaktion. Du har har ret i at mange af de videnskabelige artikler mangler information om hvad der er fakta og hvad der er teori.- Zilotte 22. mar 2010, 16:36 (CET)

vedr. CIAs kodeord Det er vist ikke gætteri, men kopieret fra en anden side se: Diskussion:CIAs kodeord så noget kunne tyde på at jeg har taget fejl, men jeg vil gerne finde kilder til nogen af emnerne hvis artiklen må blive på Wikipedia ? - Zilotte 25. mar 2010, 00:02 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Flertydig wikilink værktøj fra toolserven (brug det)

Hejsa, en del har nok opdaget at jeg er gået i gang med at rette de flertydig wikilink, hvilket er en stor opgave. Jeg har prøvet en del forskellige værktøjer og fundet et værktøj fra toolserveren som jeg betragter som den bedste: http://toolserver.org/~dispenser/cgi-bin/dab_solver.py. Den er utrolig simpel, men effektiv. Venstreklik på et af de røde link og vælg fra listen (eneste krav er at den flertydige artikel er up-to-date). Artikler fra dawiki indskrives i feltet med foranstillet "da:", som fx "da:Danmark".

Jeg vil anbefale alle at bruge den, og her er et par eksempler med røde links: Dialektik, Filosofi i middelalderen, L'incoronazione di Poppea, Great Smoky Mountains National Park, 2. Slesvigske Krig, Karen Blixen.

Vi kan få oversat siden til dansk, hvis der er interesse, jeg har lagt hvad der skal oversættes her og alle er velkomne til at rette der.

Jeg kan anbefale at have siden i sin menu, fx øverste menu ved at indsætte flg. i monobook.js (hvis du bruger den (default)):

addOnloadHook(function () {
    addPortletLink("p-cactions", "http://toolserver.org/~dispenser/cgi-bin/dab_solver.py?page="+wgContentLanguage+":"+encodeURIComponent(wgPageName), 'Flertydig', null,  "Repererer flertydige WL", '3'); 
});

så er den et tryk væk nemlig alt-shift-3 :-). (nogen der kan få det til at virke med menuerne til venstre?) Mvh. Christian75 20. mar 2010, 23:59 (CET) Bemærk at brugeren en:Dispenser har rettet i scriptet, det er ham (eller dem) der har lavet værktøjet. -- Christian75 22. mar 2010, 00:50 (CET)

Ja, den virker fint og er nyttig. Man har i et par år på tysk Wikipedia kunnet se flertydige links markeret med en anden farve, hvis man vinger en "Helferlein"-linje af i sine indstillinger:

: Der Begriffsklärungs-Check hebt Links auf Begriffsklärungsseiten farblich hervor.

Den ser ud til at bero på en MediaWiki:Gadget-bkl-check.js. Måske kunne den også bringes til at virke på dansk Wikipedia – og måske endda sammen med Dab-solveren?

--PHansen 14. apr 2010, 10:28 (CEST)

Jeg har lige prøvet den, og den virker fint hvis man ændrer "Kategorie:Begriffsklärung" til "Kategori:Flertydig". Der er dog et par andre steder der også skal rettes, bl.a. at den ikke checkker links i andre navnerum end "main", samt et par oversættelser til dansk. Nogen der ved hvad "Kategorie:Wikipedia:Falschschreibung" er på den tyske - noget fra gammel tid? -- Christian75 14. apr 2010, 15:11 (CEST)

Jeg har nu brugt ovenstående siden 14. april uden problemer i Firefox. Flertydige wikilinks i teksten bliver markeret med en mørkere baggrundsfarve så man er ikke i tvilv om at der er flertydige på siden. Jeg har lagt det her: Bruger:Christian75/Scripts/FLT.js. Mvh -- Christian75 18. apr 2010, 22:37 (CEST)

Det ser ud til af være en slags hårdnakkede fejlskrivninger; de giver dette eksempel som det første:

: Bertold Brecht > Bertolt Brecht (Häufige Falschschreibungen)

Det dækker tilsyneladende ikke helt vores Almindelige stavefejl hvor de har Liste von Tippfehlern. -- Mvh PHansen 14. apr 2010, 17:47 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Notabilitet2

Det ser ud til, at debatten på Wikipedia-diskussion:Kriterier for artikler#Notabilitet bør ikke være kriterium blev overset. Kunne jeg få nogen til at kommentere? --Masz 22. mar 2010, 19:42 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Død eller levende - tjek gerne

Der er gang i et lille projekt med at få styr på om folk er levende eller døde osv. og du er meget velkommen til at kigge forbi:

• Kategori:Tjek om personen er levende
• Kategori:Tjek fødselsår og
• Kategori:Tjek dødsår.

Artiklerne sættes i disse kategorier når en bot har "gættet" på om personen er død eller levende osv. Gættene er forsøgt lavet lidt "smart" så antallet af fejl burde være begrænset.

Fx antages det, at hvis en person er i en døds-kategori men ikke er i en født-kategori, så er fødselsåret ukendt. Omvendt antages personer uden en døds-kategori at være døde (ukendt årstal), hvis de er født før ca. 1910 og levende hvis de er efter.

Opgaven er så at se om teksten angive et årstal, om artikler på fx enwiki har et årstal eller om google eller andre relevante kilder har et årstal. Har de ikke det, så må man vurdere hvad der er mest sandsynligt og så enten "vælge" eller finde en anden løsning, hvis det bliver relevant. --MGA73 24. mar 2010, 23:00 (CET)

Jeg har fået lidt hjælp fra Bruger:Multichill til at lave en liste over artikler på dawiki, hvor den tilsvarende artikel på enwiki er i en:Category:Living people. Jeg har derfor ændret systematikken lidt, så alle disse artikler sættes i Kategori:Levende personer uden samtidig at komme i Kategori:Tjek om personen er levende. Det skulle gerne reducere det manuelle arbejde betydeligt. --MGA73 28. mar 2010, 15:01 (CEST)

Bruger:Steenth har også givet mig en liste at arbejde med (se Kategori:Tjek fødsels- og dødsår) og nu burde de store kørsler være færdige. Tilbage er så småting samt en oprydning. Dvs. fra nu af burde antallet af artikler i de enkelte tjekke-kategorier kun kunne gå nedad. --MGA73 30. mar 2010, 21:52 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikimania Scholarships

The call for applications for Wikimania Scholarships to attend Wikimania 2010 in Gdansk, Poland (July 9-11) is now open. The Wikimedia Foundation offers Scholarships to pay for selected individuals' round trip travel, accommodations, and registration at the conference. To apply, visit the Wikimania 2010 scholarships information page, click the secure link available there, and fill out the form to apply. For additional information, please visit the Scholarships information and FAQ pages:

• Scholarships
• Scholarships FAQ

Yours very truly, Cary Bass
Volunteer Coordinator
Wikimedia Foundation

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Objektiv definition af landsdele eller ej? Eksempel: Midtsjælland/Østsjælland

Hej. Her er en kilde til "Østsjælland": Danmarks Statistik. Du bedes venligst gendanne dine rettelser. -- 80.167.68.113 23. mar 2010, 23:53 (CET)

Det ændrer ikke ved, at byerne i Lejre Kommune stadig ligger på Midtsjælland, som er et mere præcist begreb for disse. Kommunen opfatter også sig selv som liggende på Midtsjælland jf. www.lejre.dk. Den nævnte hjemmeside opererer f.eks. også med Vest- og Sydsjælland som eet begreb. -- Vistor 24. mar 2010, 00:01 (CET)

På hvilken side i nævnte kilde står der at de berørte byer ligger på Østsjælland? --MGA73 24. mar 2010, 00:05 (CET)

Han har ret i, at det står der (side 7), men kigger man f.eks. på side 8 står Lolland Kommune som liggende på Vest- og Sydsjælland. Derfor skal vi vel ikke i artiklen om Nakskov skrive, at det er en by på Sydsjælland? Jeg mener, at Danmarks Statistik her benytter upræcise termer for at kunne putte byerne ind i forskellige kasser (og de vil undgå at have formange kasser), men det bliver mere præciser termer (f.eks. Midtsjælland og Lolland) altså ikke forkerte af. ----Vistor 24. mar 2010, 00:16 (CET)

MGA73: Se side 7-8, hvor det tydeligt fremgår.

Der er ikke noget problem med Vest- og Sydsjælland, idet disse områder defineres fint og afgrænset på wikipedia. Danmarks Statistik er en troværdig kilde som vi benytter os hyppigt af på wiki, og hvis vi begynder at gå bort fra denne, ryger vi ud i endeløse skænderier om landsdele i Danmark. Vi er nødt til at holde os til DS, selvom kommunen måtte have en anden mening. Hvad angår Lolland-Falster hørte disse under Storstrøms Amt (før 2007), der under brede termer blev defineret som "Sydsjælland". Men selvfølgelig er det selvstændige øer. :-) -- 80.167.68.113 24. mar 2010, 00:23 (CET)

Jeg er uenig - netop, fordi du vil bruge dette dokument, som argument for ikke at benytte det fuldt ud gyldige term "Midtsjælland". Når du på den måde bruger denne ene kilde til en så gennemgående ændring, kan du ikke blot afvise argumentet med, at Lolland er afgrænset. Dit argument er: "Midtsjælland findes ikke som kategori i dette dokument, ergo findes det ikke". Således må argumentet "Lolland findes ikke som kategori i dette dokument, ergo findes det ikke" være lige så gyldigt som argument mod Lollands eksistens (for at sætte det lidt på spidsen). --Vistor 24. mar 2010, 00:35 (CET)

Fair nok at vi er uenige. Men prøv at se artiklen Midtsjælland og giv mig en skarp definition af hvad "Midtsjælland" er. Min pointe er, at hvis ikke vi holder os til skarpe definitioner, kan det betyde et stop for angivelse af sjællandske landsdele på wikipedia. Jeg mener "Ringsted Kommune" er det eneste der med sikkerhed kan kaldes "Midtsjælland" og dette kan fint rummes under kategorien "Vest- og Sydsjælland", ligeså vel som "Nordvestsjælland" og "Sydvestsjælland" kan. - 80.167.68.113 24. mar 2010, 00:43 (CET)

Jeg mener, at Midtsjælland er: Ringsted Kommune, Lejre Kommune, samt den del af nuværende Holbæk Kommune, som tidligere hed Tølløse Kommune og den del af nuværende Roskilde Kommune, der hed Ramsø Kommune. Årsagen er, at disse områder i høj grad selv benytter termen Midtsjælland: Lokalavisen, der dækker næsten hele dette område, hedder "Midtsjællands Folkeblad", området omkrandsede for 80 år siden "Den Midsjællandske Jernbane", og derfudover indgår Midsjælland i mange navne i området: "Midtsjællands Ungdomsskole", "TH Midtsjælland" (kvindefodboldklub i Hvalsø og Tølløse), "Midsjællands Fysioterapi" osv. osv. --Vistor 24. mar 2010, 00:54 (CET)

Jeg kunne så nævne Midtsjællands Gymnasieskoler der rækker ud over din definition, idet den indbefatter Haslev. Altså ingen klar objektiv definition. Hvis vi nogensinde skal have en klar definition af de sjællandske landsdele, er det nødvendigt at finde en objektiv kilde, som DS. Hvis ikke - vil du se et utal af wikipedianere have deres egen definition af Midtsjælland, Østsjælland, Vestsjælland, Sydsjælland osv. Haslev fra før indgik i Vestsjællands Amt, ligger ifølge wiki (og DS) på Sydsjælland og er nu altså også en del af Midtsjællands Gymnasieskoler. Vi skal have en objektiv kilde! - 80.167.68.113 24. mar 2010, 01:07 (CET)

Eftersom du ikke (indtil videre) har fundet en objektiv kilde til belysning af "Midtsjælland" vil dine ændringer blive rullet tilbage. - 80.167.68.113 24. mar 2010, 01:58 (CET)

Jeg mener, at netop problemstillingen omkring at Lolland er en del af Vest- og Sydsjælland viser, at dette dokument er stærkt uegnet til at definere et tilhørsforhold. Jeg mener derfor ikke, at det skal bruges til at konkludere, at Midtsjælland ikke eksisterer. Se i øvrigt artiklen om Midtsjælland. --MGA73 24. mar 2010, 09:51 (CET)

Jeg har aldrig sagt at Midtsjælland ikke eksisterer. Jeg nævner blot at "Midtsjælland" er et så diffust begreb at det ikke egner sig som en præcis definition af et område (hvilket tydeligt fremgår af artiklen Midtsjælland). Og fordi Lolland kategoriseres under "Vest- og Sydsjælland" betyder det selvfølgelig ikke at "Lolland" ophører som begreb. Det er DS´ måde at kategorisere de mange kommuner på, ligeså vel som Læsø er kategoriseret under "Nordjylland", Fanø under "Sydjylland" osv. Man må gerne bruge sin sunde fornuft, når man læser et dokument. Lolland hører i øvrigt til Region Sjælland uden det betyder at øen "forsvinder" som betegnelse. Anvendelsen af DS´ definition egner sig først og fremmest til selve Sjælland. Når nu DS anvendes over alt i byartiklerne, er det selvfølgelig oplagt at kæde deres kategorisering af landsdele sammen med disse. - 80.167.68.113 24. mar 2010, 12:27 (CET)

(redigeringskonflikt) bruger:80.167.68.113 efterlyser en skarp kilde til de midtsjællandske byer, og man kan jo bare se på kortet, så ligger de omhandlede byer midt på Sjælland  ;-) . Geografiske områder der ikke er defineret med administrative grænser bliver tit udflydende og omdiskuterede, og bruger:80.167.68.113 's konklusion og tilbagerulning - tilmed midt om natten, hvor mange ikke har mulighed for at være opmærksom på diskussionen er klart uwiki, og på grænsen til hærværk. - Nico 24. mar 2010, 12:37 (CET)

Enig. Artiklen siger jo hvad man "normalt forstår" ved Midtsjælland underforstået at der kan være andre meninger. Vi plejer at skrive det generelt accepterede, og så i relevant omfang forklare det andet - ligesom med Holland/Nederlandene. Det handler jo om at forklare læseren, hvor i landet den pågældende by ligger, og ikke om at fortælle hvordan DS har valgt at rubricere byen. Som du jo selv er opmærksom på, så har definitionerne jo ingen sammenhæng med virkeligheden (eksempelvis Læsø og Lolland), og derfor giver det ingen mening af bruge den som et udtryk for geografi. --MGA73 24. mar 2010, 12:43 (CET)

En del af diskussionen foregik sent på døgnet, så der er ingen logik i at bruge det som argument for at man ikke må rette tilbage. I øvrigt anvender jeg en klar kilde til min argumentation, så hvis dette er på grænsen hærværk, tror jeg ikke det nytter mere at argumentere fornuftigt på denne diskussion. Ingen, jeg gentager ingen, har endnu givet nogen klar definition af begrebet "Midtsjælland". Men hvis man ønsker sejlende definitioner på wiki, skal jeg ikke blande mig mere. - 80.167.68.113 24. mar 2010, 12:49 (CET)

Nej for der findes ikke nogen klar grænse - det er et flydende begreb ligesom Østsjælland er et flydende begreb; og derfor er det heller ikke rimeligt at konkludere på trods af modargumenter, uden at give andre chance for at komme på banen. - Nico 24. mar 2010, 13:03 (CET)

Jeg kan se, at diskussionen er gået livligt i løbet af dagen. Jeg er - ikke overraskende - meget enig med MGA73 og Nico, idet jeg mener, at de omtalte byer ligger på Midtsjælland. Det eneste sted, jeg nogensinde har set dem placeret på Østsjælland, er i det givne dokument, der - som det er blevet sagt adskillige gange - ikke kan bruges til disse definitioner, eftersom det f.eks. også placerer Lolland på Vest- og Sydsjælland. Det interessante spørgsmål er nu, om diskussionen hermed er afsluttet (så de pågældende byer kan rettes tilbage), eller om der skal diskuteres mere? --Vistor 24. mar 2010, 17:58 (CET)

Det er nok bedst lige at give tid til i morgen, og se om andre har bud på det; Men for mig at se er det klart det mest reelle at holde sig til de faktiske forhold frem for at følge en systematik der af uvis grund har passet ind i DS' systemer. For mig at se virker det i hvert fald helt forkert at se byerne i Lejre kommune som værende på Østsjælland - Nico 24. mar 2010, 23:25 (CET)

En slutbemærkning til sidste sætning med "helt forkert at se byerne i Lejre Kommune som værende på Østsjælland". Se venligst på disse links:

• Skov- og Naturstyrelsen
• Byliv.dk
• Boligsiden.dk
• ADHD: Østsjælland
• Dansk Blindesamfund, Østsjælland

Jeg kunne nævne flere endnu. "Østsjælland" anvendes sandsynligvis om det gamle Roskilde Amt, og altså hermed også om Lejre. - 80.167.68.113 25. mar 2010, 00:03 (CET)

Blot et eksempel, nemlig Skov- og Naturstyrelsen. De har lokale enheder forskellige steder og et af dem kaldes "Østsjælland". Derudover findes Hovedstaden, Nordsjælland, Vestsjælland. Ud over at Midtsjælland ikke findes, så findes Sydsjælland heller ikke. Skal vi så til at fjerne alt fra Sydsjælland også? --MGA73 25. mar 2010, 00:12 (CET)

Nej selvfølgelig ikke. Det ovenstående var blot eksempler på at "Østsjælland" kan anvendes om Lejre-området. En googlesøgning på "Lejre Østsjælland" giver 23.200 resultater, mens en tilsvarende på "Lejre Midtsjælland" giver 5.010. Det er i hvert fald ikke med til at diskvalificere "Østsjælland". - 80.167.68.113 25. mar 2010, 00:25 (CET)

hmm ... Diskussionen står så nærmest der hvor vi skal vælge om de er statistikken og forskellige organisationers traditionelle eller tilfældige valg der skal afgøre det, eller vi skal kigge på kortet og se, om stedet er tættere på midten end på kysten. .. eller hvad ? jeg er tilhænger af det sidste, hvis det kan gennemføres uden pindehuggeri om præcise målepunker ol. - Nico 25. mar 2010, 07:59 (CET)

Tilgiv en lidt "fræk" bemærkning, men hvorfor skal byerne partout karakteriseres ved, hvilken ende af Sjælland (eller Jylland, Fyn, Sverige etc.) de ligger i? De fleste byartikler og lign. har i forvejen kort med angivelse af placeringen, og så kan enhver læser jo selv afgøre, om han/hun mener, at det er i f.eks. Øst- eller Midtsjælland. Disse her forsøg på at banke hinanden i hovedet med den rigtige angivelse, er ret ufrugtbare. Så en simpel beskrivelse i retning af "... en by på Sjælland" og en kortangivelse burde kunne stoppe diskussionen. Mvh. Arne (Amjaabc) 25. mar 2010, 08:30 (CET)

SÅ vil jeg svare lidt kækt tilbage. Fordi en del artikler har kort hvor ikke hele Danmark er med, endsige den ø det handler om, fx Helsingør (har set værre eksempler, kan ikke finde dem igen) Christian75 25. mar 2010, 17:12 (CET)

Jeg nævner det gerne igen: Lejre Kommunes placerer sig selv på Midtsjælland. Lokaleavisen hedder "Midtsjællands Folkeblad". Der er ingen lokale organisationer, der hedder noget med Østsjælland i det område. De hjemmesider du nævner, bruger allesammen overordnede kasser for at gøre det mere overskueligt. Hvis vi tager dit argument med Google, er dine tal korrekte for Lejre, men hvis man nu søger på alle andre byer i Lejre Kommune får man følgende:

• Hvalsø: Midtsjælland: 23.300, Østsjælland: 11.000
• Osted: Midtsjælland: 11.400, Østsjælland: 1.890
• Kirke Hyllinge: Midtsjælland: 7.450, Østsjælland: 1.800
• Gevninge: Midtsjælland: 3.850, Østsjælland: 630

Som jeg ser det, er det eneste argument for Østsjælland, at Midtsjælland tilfældigvis rubriceres under Østsjælland i visse henseender, fordi det skal være overskueligt, og det er efter min mening ikke nok til også at gøre det på Wikipedia. --Vistor 25. mar 2010, 16:35 (CET)

Nico: Det er en fuldstændig korrekt anskuelse. Hvis der fortsat skal angives landsdele på Sjællandsartiklerne, står valget enten mellem at kategorisere de sjællandske landsdele med skriftlige kilder eller også at vurdere ud fra et landkort sammenholdt med forskellige myndigheder/organisationer/samt "almen anerkendelse", hvad landsdelen skal kaldes. Problemet med "almen anerkendelse" er, at der her er tale om noget subjektivt, hvor wikipedianerne på egen hånd skal vurdere navnet. Det tenderer til at være i konflikt med WP:HWIE - specifikt punkt 10 - "førstehåndsforskning" og derfor holder jeg fortsat på at vi skal anerkende en objektiv kilde som DS.

Amjaabc: Umiddelbart kan du have ret, og det kan også gå hen at blive slutkonklusionen på vores diskussion. At vi simpelthen ikke ud fra wikipedias definitionskriterier, kan eller "må" lave disse definitioner på egen hånd, fordi de ikke er objektive. Konsekvensen bliver at "Midtsjælland" bliver til "det centrale Sjælland", "Østsjælland" til det østlige Sjælland" osv. Jeg synes dog det vil være sørgeligt, hvis vi helt skal ophøre med angive sjællandske landsdele med navn.

Vistor: Din googling er helt korrekt :-) Som sagt anerkender jeg at begrebet "Midtsjælland" bruges af forskellige grupper i navne o.l., men det er bare ikke nok til at anvende begrebet objektivt på wikipedia, fordi vi (indtil videre) ingen objektiv kilde har, der anvender en definitionsbetegnelse for hele området. Og førstehåndsforskning kolliderer simpelthen med wikis regler.

Konklusion: Efter min mening er valget ganske klart: enten vælger vi en objektiv kilde (som den blandt wikipedianere anerkendte Danmarks Statistik) til at definere landsdele, eller også gør vi som Amjaabc foreslår, dvs. lader være med at lave præcise definitioner. En mellemting vil åbne for store principielle problemer på hele wikipedia. - 80.167.68.113 25. mar 2010, 17:50 (CET)

Jeg har den omvendte konklusion, eftersom der er sat kraftigt spørgsmål ved brugbarheden af DS-dokumentet som kilde til det pågældende, og min konklusion er: Enten må man bruge den definition, borgerne i Lejre Kommune bruger (du har endnu ikke på noget tidspunkt præsenteret en kilde fra området, der kalder det Østsjælland), eller også må vi ophøre med at bruge landsdele på den måde, hvilket også vil få konsekvenser for mange jyske byer, idet Midtjylland er lige så uklart defineret. Jeg vil stadig kraftigt tale for det første - igen med henvisning til den udprægede brug af Midtsjælland i området (Hvalsø kaldes sågar i folkemunde "Midtsjællands Paris"). --Vistor 25. mar 2010, 21:29 (CET)

Pointen er at hvis man anvender Danmarks Statistiks definition, behøver man ikke subjektive kilder, der kalder området for det ene eller det andet. Du har ret i, at alternativet også vil få konsekvenser for andre byer i Danmark, og her er vi da i det mindste enige om at vi begge foretrækker en anden løsning, hvad enten man angiver "Midtsjælland" eller "Østsjælland" som det rigtige. Du mener at DS er en utroværdig kilde ang. navngivning af landsdele og jeg mener, at borgernes angivelse af landsdelen (som der ikke findes nogen entydig skriftlig dokumentation for, og altså ingen kilde) næppe kan godtages efter wikis retningslinjer for kilder. Jeg tror det er overordentlig vigtigt at få nogle flere til at give deres mening til kende på denne diskussion, inden der findes en løsning, for vi står meget langt fra hinanden holdningsmæssigt. - 80.167.68.113 25. mar 2010, 21:55 (CET)

Jeg mener som sagt ikke, at DS i den angivne kilde definerer Østsjælland, men kun bruger det som mere eller mindre arbitrært paraplybegreb, hvorfor den ikke kan bruges i denne sammenhæng. Hvis du kan finde en lokal kilde, der bruger Østsjælland, må jeg revurdere min holdning, men indtil da er jeg enig i, at vi står meget langt fra hinanden, og at det bedste vil være at få andres syn på sagen. --Vistor 25. mar 2010, 22:24 (CET)

Danmarks Statistiks opdeling i "landsdele" er opsummeret her, og lader til at være ganske autoriseret og standardiseret, men den kan næppe forventes at afspejle den almindelige opfattelse af områdetilhørsforhold, så jeg vil foreslå en pragmatisk mellemløsning, nemlig at vi i de relevante infobokse benytter NUTS 2 og NUTS 3, men at vi i brødteksten forholder os til de mere bløde definitioner - jeg tvivler på at der kan skrives ret meget spændende om at "kommune A ligger i landsdel B, som defineret i NUTS 3, men regnes (som bevidnet af lokalavis C og forening D) ofte til landsdel E", men jeg er da klar til at blive glædeligt overrasket. --Palnatoke 25. mar 2010, 22:46 (CET)

I så fald forsvinder Midtjylland, og al inddeling af Fyn også; Jeg synes det er en kedelig forfladigelse af vores Danmarksbeskrivelse. - Nico 25. mar 2010, 23:19 (CET)

Ikke nok med det, Christiansø ligger på Bornholm, og Læsø ligger i Nordjylland, hvilket statistisk er fint nok, men meget mærkeligt i en tekst.-- Christian75 25. mar 2010, 23:39 (CET)

Og Lolland kommer til at ligge på Sydsjælland. Det bliver konsekvensen, hvis man tager DS helt bogstaveligt - og hvis ikke man tager det bogstaveligt, bliver det jo kun pseudoobjektivt, idet man går ind og siger: "Jeg synes ikke Lolland ligger på Sydsjælland, selvom det står hos DS, men Midtsjælland hører under Østsjælland, for det står hos DS." --Vistor 25. mar 2010, 23:53 (CET)

Hvis dén pragmatiske mulighed, Palnatoke foreslår, kan gennemføres som løsning, kræver det i hvert fald nogle helt faste kriterier for hvordan man finder frem til "den bløde definition". Skal det være kommunen, et x-antal foreninger, en majoritet på googlesøgninger, noget helt fjerde eller det hele der skal opfyldes for at kunne navngive "en blød landsdel"? Det er efter min mening ikke nok med én instans på institutionsområdet, hvis det skal virke troværdigt. Og hvis noget betegnes som "alment anerkendt af folket" bør der som minimum være én overbevisende (skriftlig) kilde, der belyser dette, ellers bliver det påstand mod påstand fremover. - 80.167.68.113 26. mar 2010, 01:12 (CET)

Jeg tvivler på at der er ret mange andre end de 550 medarbejdere hos Danmarks Statistik, der betragter NUTS-opdelingen som anvendelig til andet end netop statistik. Du må derfor hellere oprette dig som bruger, for den linje du efterlyser, vil kræve et betydeligt politiarbejde. --Palnatoke 26. mar 2010, 06:29 (CET)

Den her sag er efter min mening kørt helt af sporet, og er ikke så vigtig som diskussionen kunne foranledige nogen til at tro. Man kan ha' faste kriterier for det der har faste grænser som sogne, kommuner og regioner, men det er halsløs gerning, og ganske unødvendigt, at fastsætte kriterier for landskabelige betegnelser uden formelle grænser. Prøv at se det som sproglige beskrivelser i stedet for formelle betegnelser. - Nico 26. mar 2010, 07:29 (CET)

Promblemet er, at det allerede er påstand mod påstand, eftersom der er inkonsekvens i brugen af ordet "objektiv" i forbindelse med DS-kilden. Hvis den skulle bruges objektivt, ville det kræve, at man f.eks. i artiklen om Nakskov skrev "Nakskov er en by på Sydsjælland". Hvis man skriver "Nakskov er en by på Lolland" er man allerede begyndt at tolket subjektivt, og så har man åbnet Pandoras Æske, og det vil til tid og evighed kunne diskuteres, hvornår en by kan placeres i den ene landsdel eller den anden. Derfor har jeg plæderet for, at man benytter de termer, der normalt bruges i selve området - frem for en tilfældig statistisk opdeling, som ikke bruges objektivt (Ringsted gik f.eks. fri af diksussionen, fordi alle var enige om, at det var i hvert fald Midtsjælland). I øvrigt bruges Midtsjælland som begreb selv af offentlige myndigheder i området (Midtsjællands Postcenter, Midt- og Vestsjællands Politi m.fl.). --Vistor 26. mar 2010, 09:14 (CET)

Netop Midt- og Vestsjællands Politi[7] er jo lidt sjov, da kredsen omfatter kommunerne Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, så på den baggrund kan man spørge om Stevns er en del af Vestsjælland? --Palnatoke 26. mar 2010, 09:16 (CET)

Ja, det viser blot, hvor håbløst det vil være at førsøge at finde en objektiv definition af landsdele. --Vistor 26. mar 2010, 09:19 (CET)

Tja, Se min kommentar lidt længere nede. --MGA73 28. mar 2010, 20:37 (CEST)

Konklusionen på denne debat skuffer mig (ikke overraskende). Jeg forudsiger fremtidige diskussioner/skænderier om danske landsdele på wiki, som efter min mening kunne være undgået hvis man havde anvendt Danmarks Statistiks-/Eurostats klare definition, kombineret med sund fornuft og smidighed. Jeg tager selvfølgelig konklusionen til efterretning og håber det bedste for wikipedia i relation til dette emne i fremtiden. Og takker for en trods alt spændende diskussion. Med venlig hilsen, - 80.167.68.113 26. mar 2010, 12:49 (CET)

Jeg må erkende, at jeg ikke er helt sikker på, hvad konklusionen på hele diskussionen er. Der er kommet mange argumenter for det ene og det andet, men jeg mangler en egentlig konklusion. --Vistor 27. mar 2010, 10:57 (CET)

Konklusionen er vel at man ikke blot kan/skal tage offentlige myndigheders betegnelser som en definition. Man skal sikre sig, at betegnelsen bliver brugt i samme sammenhæng, som man har tænkt sig at gøre. Dvs. man kan ikke sige, at Stevns er en del af Vestsjælland, men man kan godt sige, at Stevns hører under Midt- og Vestsjællands Politi.

Når vi skal placere ting geografisk vil jeg foreslå, at vi holder os til enten at skrive "Xxx er en by i Xxxx Kommune" eller også bruger vi den betegnelse man logisk ville anvende hvis man så på et kort. Altså pyt med hvad en tilfældig myndighed har valgt. --MGA73 28. mar 2010, 20:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Danske forhold

Er det en generel opfattelse (norm?) at dawiki er en encyklopædi på dansk og ikke en dansk encyklopædi, altså forstået at forhold i artikler der kun har interesse for folk bosiddende i Danmark kan fjernes med denne begrundelse? Skriver fordi jeg har set argumentet brugt en del gange, men ikke har kunnet finde en norm - hvis dette er tilfældet så skal der ryddes gevaldigt op i fx de artikler vi har om dagene og månederne. Christian75 28. mar 2010, 20:21 (CEST)

Wikipedia følger sprog, ikke lande. Hvis du ser på diverse interwiki-lister, vil du f.eks. bemærke, at der ikke er nogen østrigsk Wikipedia, for østrigerne taler tysk. Til gengæld kan nordmændene vælge mellem bokbål og nynorsk, alt efter hvordan de mener er den rette måde at skrive på deroppe. Og så fremdeles verden rundt. For det danske sprog gælder tilfældigvis, at dets udbredelse i koncentreret form er stort set identisk med Danmark (i det vi lige ser bort fra Færøerne og Grønland). Men langt fra alle sprog og lande deler denne egenskab. Men der er jo ingen grund til særlige Wikipediaer til f.eks. USA, Storbritannien og Australien, når de nu alle taler det samme sprog. Mens en schweizisk Wikipedia modsat ville blive et syndigt rod med alpelandets fire forskellige officielle sprog, tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.

For dansk Wikipedia gælder at langt de fleste brugere bor i Danmark, hvorfor der naturligt vil blive skrevet meget om forhold og personer her. Men udenlandske er også velkomne, uanset hvorfra i verden de kommer. I princippet bør så gælde ens krav. Imidlertid kan dem fra Danmark ofte bedømmes væsenligt bedre i de sammenhænge, hvor der ikke er faste kriterier. Der er simpelthen flere, der kender dem og kan bedømme deres notabilitet og mangel på samme. For udenlanske bliver det sværere, og hvis notabiliteten ikke fremgår umiddelbart, sker det at bommen bliver sat højere.

Der er intet galt i at omtale rent danske forhold i artikler, men det skal fremgå klart, at det er rent danske, ligesom man skal passe på med ikke at blive for provinsiel. Er det omvendt verdensomspændende artikler som dem om dage og måneder kan danske begivenheder og forhold fint omtales på linie med dem fra andre lande. --Dannebrog Spy 28. mar 2010, 21:26 (CEST)

Konkret eksempel 28. marts omtaler at "* 2008 - Martin Hoberg Hedegaard vinder den første udgave af X-factor på DR 1" - skal dette så være der? (konsekvens at alle vindere fra alle lande kan indskrives) eller skal det fjernes? Hvad med danske forfattere som kun har udgivet i Danmark? (konsekvens, stort set alle forfattere kan indskives da de er kendt af flere en de få millioner vi er) eller skal de fjernes? -- Christian75 28. mar 2010, 22:00 (CEST)

Notabilitet er en svær ting. På nogle områder er der nedskrevne retningslinier, vedtagelser fra diskussioner eller bare en praksis. Men på andre er forholdene uklare og synes til tider tilfældige. De to eksempler belyser problematikken meget godt, i og med at de falder i hver deres vejgrøft:

X-factor: Konkurrencer kan være værd at nævne første gang, de finder sted, men når de bliver til årlige begivenheder med mange nationale varianter, så bliver interessen for den enkelte mindre. Her må oplistningerne henvises til særlige artikler. Dato-artiklerne kan så medtage usædvanlige varianter, så som da Danmark vandt EM i fodbold. Okay, mindre kan også gøre det, men når der sammenlagt typisk kun noteres omkring 10 begivenheder fra en given måned et givent år, må der nødvendigvis sorteres en masse fra. Der bliver så alligevel forholdsvis mange fra Danmark tilbage, men det er altså også her langt de fleste brugere og læsere kommer fra.

Forfattere: Land er ligegyldigt, og der er vel næppe nogen, der vil slette Ludvig Holberg eller Lise Nørgaard, bare fordi de ikke er kendte uden for Skandinavien. Men modsat er der pt. ingen minimumskrav til forfattere. At hædrede forfattere er selvskrevne er der almindelig enighed om, mens at et forfatterskab på et-tre bøger normalt må anses for for lidt også er klart. Men hvad med det temmelig store spænd indimellem? Forfatterartikler er ikke just det, vi har mest af, så det er svært at pege på en linie her. --Dannebrog Spy 28. mar 2010, 23:17 (CEST)

I forlængelse af det indledende spørgsmål og svar har jeg nu tilføjet et generelt afsnit til Wikipedia:Politikker og normer om, at Wikipedia følger sprog, og at land som udgangspunkt er ligegyldigt. Christian75 er nemlig langt fra den eneste, der har haft problemer med det forhold, at "dansk" både er navnet på en nationalitet og et sprog. Men nu skulle det altså være slået fast, at det er sproget, der menes. --Dannebrog Spy 2. apr 2010, 16:56 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

tysk og fransk

Når man indtaster navnet på en ikke-eksisterende side havner man på en edit-side, hvor man bl.a. har mulighed for at søge videre efter artiklen på engelsk, norsk og svensk. Det undrer mig, at tysk og fransk ikke er medtaget på listen.

Hvis man ser i kategorierne over brugere efter sprog, er der forholdsvis få, som angiver norsk kundskaber, svensk og fransk ligger nogenlunde på niveau, mens der er ca. dobbelt så mange som angiver tysk. Også når man reducerer tallene med de som angiver de pågældende sprog som deres modersmål (hvilket kunne signalere at de har en anden "hjemme-wiki" end dansk) får man det samme resultat. Ser man på rollen som "almindelig" bruger af wikipedia forekommer disse sprog således at være ret så relevante.

Også hvis man ønsker at oprette en artikel om et emne, og leder efter et fremmed forlæg er tysk og fransk oplagte muligheder (Andre kandidater kunne være spansk og russisk, vurderet efter brugerkategorierne).

Er der mulighed for at få tysk og fransk optaget på listen over sprog på editsiden? --Nis Hoff 8. feb 2010, 17:19 (CET)

Ja Nis, det er der da helt sikkert − de skal bare tilføjes til MediaWiki:Newarticletext af en admin. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 8. feb 2010, 17:25 (CET)

Enig med Nis, i hvert fald hvad angår tysk. Tilgengæld må nynorsk meget gerne fjernes fra listen. Det er der vel stort set ingen der benytter sig af. --Lindberg 9. feb 2010, 03:25 (CET)

Verdenssprogene tysk og fransk er hermed tilføjet, og nynorsk er droppet. Det er en diskussion værd om ikke også spansk burde være med; imod taler dog hensynet til at listen ikke skal være alt for uoverskuelig. --Brandsen 9. feb 2010, 03:35 (CET)

Tak for tilføjelsen. --Nis Hoff 9. feb 2010, 15:53 (CET)

Verdenssprogene arabisk og kinesisk kunne vel også være relevante, men mit gæt er at de valgte sprog afspejler "sprog, hvor der er en god sandsynlighed for at samme opslagsord bruges for samme emne", og at verdenssprog og angivne brugersprog er ret irrelevante. --Palnatoke 9. feb 2010, 18:02 (CET)

Hvorfor er alle muligheder for at vælge artiklen på et andet sprog nu fjernet? Jeg kunne meget bedre lide det gamle layout. Hvorfor er dette ændret og hvor er det blevet nævnt/forslået? --Lindberg 16. mar 2010, 03:49 (CET)

Froztbyte foreslog det [8] og Masz implementerede det ud fra Froztbytes diskussion [9] - undskyld monolog! --Med venlig hilsen Necessary Evil 30. mar 2010, 03:17 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forsvundne personer

Når folk forsvinder, formoder man før eller siden at de er døde. Amelia Earhart forsvandt således i 1937 og blev i 1939 erklæret død. Raoul Wallenberg forsvandt i 1947, men der er uenighed om han skal betragtes som død eller ej (endnu). Han kan imidlertid med sikkerhed sættes i Kategori:Forsvundne personer. --Palnatoke 30. mar 2010, 08:40 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Infobokse

Hej Hubertus,

Du laver et stort og yderst prisværdigt arbejde med at lave infobokse til alle danske byer. Jeg har tidligere lavet en lidt anden inforbokse beregnet på gamle danske landsbyer (se fx Otterup, Voer, Holbæk, Ørsted). I min boks har jeg som standard indført antallet af gårde og huse, dyrket areal og værdiansættelse ved matriklen 1682 (baseret på Henrik Pedersens oversigt), ældste navneform og udskiftningsår (efter J.P.Trap: Danmark, 5 udgave), desuden indbyggertallene ifølge folketællingerne (trykte oplysninger, diverse år). Jeg vil bede dig om at kigge på disse og se, om det er muligt at forene de to infobokse i en fælles form, idet de i min boks angivne oplysninger findes landsdækkende (fraset Bornholm og Sønderjylland). Jeg ser gerne, at vi kan komme videre med at skabe en fælles "by/landsby"-infoboks.

Desuden vil jeg gerne spørge, om der findes (eller eventuelt kunne laves) en infoboks for de gamle sognekommuner (før 1970), idet jeg som et forsøg har skrevet om Tikøb kommune - men uden en sådan boks. Jeg fornemmer, at du har bedre muligheder (også teknisk) for at komme med et bud herpå end jeg.

Min forhåbning - som jeg håber, at du deler - er, at vi med tiden vil udvikle Wikipedia til en slags J.P.Trap: Danmark, 6 udgave (elektronisk), hvor oplysningerne fra de gamle trykte udgaver forefindes, idet oplysninger om fx godser, kirker og andre enkeltbebyggelser vil få egne artikler. Det er imidlertid vigtigt, at der er fuld klarhed over hvilke emner, der behandles:

• under amtsbeskrivelser,
• under herredsbeskrivelser,
• under sognebeskrivelser,
• under bybeskrivelser (herunder landsbybeskrivelser),
• under enkeltbebyggelser (kirker, herregårde osv.).

Måske burde der - ved siden af infoboksene - laves en art skabelon til de løbende tekster, der ikke indskrives i skabelon. Hvis du har tid, lyst og mulighed, ser jeg gerne et bud herpå også. Venlig hilsen--Rmir2 7. mar 2010, 11:06 (CET)

Hej Rmir2.

Lad mig starte med at sige, at det altid er en fornøjelse at møde nogen med interesse for dansk geografi. Jeg har med interesse læst flere af de artikler, du har bidraget stort til, bl.a. Landsby, Landsbyer i Danmark, Bybegrebet i Danmark samt ikke mindst satellitby og forstad, som jeg selv har haft stor glæde af at anvende i byartiklerne. I alle de nævnte artikler er det tydeligt at se, at du besidder en stor viden og at du sætter grundighed og god formidling i højsædet. Alt sammen egenskaber der leder den dansksprogede wikipedia i den rigtige retning. :-) Med disse ord vil jeg nu gå over til dine forespørgsler/forslag.

Jeg er selv i besiddelse af TrapDanmark-bøgerne (3. udgave fra 1904) derhjemme og har ofte brugt dem fra tid til anden, ikke mindst når der skal findes historiske oplysninger om en by og deltaljerede beskrivelser af sogne samt hvilke skolebygninger, kirker, gårde, stationsbygninger mm. de måtte indeholde. Det er i øvrigt også muligt (som du sikkert ved) at låne nyere TrapDanmark-bøger, hvori Bornholms- og Sønderjyllands forskellige amter optræder - de kan findes såvel på biblioteker som for mit vedkommende lånes privat. Alt i alt skulle det betyde at samtlige af de ældre amter kan dækkes fuldt ind på wikipedia.

Din første forespørgsel ang. en fælles infoboks for by/landsbyartiklerne: Jeg har kigget på dine infobokse til bl.a. Ørsted (Norddjurs) og kan ved sammenligning af eksempelvis Ørum Djurs se, at de to typer adskiller sig væsentligt fra hinanden. Førstnævnte (type-1) er overordnet en historisk infoboks med vægt på byens udvikling gennem tiderne, mens andennævnte (type-2) primært er en nutidig infoboks, dog med byens grundlæggelse angivet fra tid til anden. Kan disse to typer infobokse kombineres til én samlet boks? Spørgsmålet er om de to typer overhovedet skal kombineres? Kernen i dette udsagn ligger i wikipedias målgruppe/læsere. Hvem er det man ønsker at nå med artiklerne?

For mit vedkommende kan jeg sige, at type-2 først og fremmest tjener som en faktaboks, der lynhurtigt skal skabe overblik for læseren. F.eks. hvad det er for by der er tale om, hvor den ligger i Danmark, hvor mange indbyggere den har, hvordan man får flere oplysninger om byen (link til en evt. hjemmeside) osv. Ønsker man flere detaljer (hvad de fleste nok gør), står artiklens første afsnit lige ved siden af og fortæller mere beskrivende, hvad det er for en slags by man læser om. Målgruppe? For type-2-modellen i princippet alle. Fra skoleelever, studerende, lastbilschauffører, familien på søndagsudflugt og brede turistgrupper, til almindeligt interesserede læsere fra ind- og udland. Sagt med andre ord, en bred målgruppe.

Anderledes med type-1. Denne faktaboks er (generelt set) for mennesker, der ønsker at tage sig bedre tid til at udforske byen. Eksempelvis at udforske, hvilket ældre amt og herred byen lå i, hvor stor byen var omkring år 1900, hvilke bygninger der var byens oprindelige osv. Målgruppe: en mere snæver kreds af interesserede læsere. Studerende, forskere, historieinteresserede læsere fra ind- og udland, mennesker med familiemæssig tilknytning til byen o.l. Sagt med andre ord, en smallere målgruppe med blik for detaljen. Jeg synes faktisk, det vil være at stille sig mellem to stole at kombinere de to bokse. Resultatet kan blive en boks, som ingen vil være tilfreds med, idet den ene gruppe synes der er for meget, mens den anden måske synes der er for lidt i boksen. Løsningen bør derfor (efter min mening) være at bibeholde begge typer bokse under to forskellige artikler. I eks. Ørum Djurs´s tilfælde vil det dels betyde en type-2-artikel, der bibeholder "Ørum Djurs" som navn, dels en type-1-artikel der kunne hedde "Ørum Djurs (historisk). I begge artikler skal der selvfølgelig, som noget af det første, linkes til parallel-artiklen, så der gøres opmærksom på dens eksistens. På denne måde går vi alle målgrupper i møde, uden at hverken hurtigt overblik eller detaljer går tabt.

Anden forespørgsel ang. en infoboks for gamle sognekommuner. Jeg må med det samme sige, at jeg generelt ikke er nogen teknisk ekspert når det gælder computerløsninger på wikipedia. Dog har jeg gjort forsøget på min skabelonbrugerside, Bruger:Hubertus/Sandkasse, med at sammensætte en infoboks til forstæder/bydele, men dette er udelukkende ud fra "IKEA-møbel-princippet" (læs: følg en allerede eksisterende brugsanvisning). Jeg kunne imidlertid forestille mig at infoboksen på Tørring (Randers Kommune) var en model man kunne bygge videre på, i øvrigt en infoboksmodel jeg ville have taget op som diskussion på landsbybrønden på et senere tidspunkt. Den kunne så indeholde "Amt", "Herred", "Sogne", "Oprettelse", udvalgte "Befolkningstal" m.m. og et gammelt kort over kommunen. Jeg tror du er bedre til at vurdere, hvad der skal med her end jeg er.

Tredje forespørgsel ang. indhold under amts-, herreds-, sogne-, by-, landsby- og enkeltbebyggelsesbeskrivelser. By- og landsbybeskrivelsen bør følge den model, jeg har skitseret med Ørum Djurs (dog skal det drøftes deltaljeret, præcis hvilke dele der bør gå under henholdsvis type-1 og type-2). Amtsbeskrivelsen er mere ligetil: den bør følge TrapDanmarks opbygning, uden det selvfølgelig bliver ren afskrift. Altså: "Overblik", "Amtets størrelse", "Ager og Engs Hartkorn", "Folketal", "Amtsrådkredse", "Landstingskreds", "Stift", "Jurisdiktioner", "Udskrivningskreds" og en passage med amtets historie. Herredsbeskrivelsen bør indeholde "Overblik", "Fladeindhold", "Ager og Engs Hartkorn", "Folketal", "Provsti", "Jurisdiktion" og herredets historie.

Med Sognebeskrivelsen ser jeg gerne, at der igen bliver oprettet parallelartikler, altså en nutidig artikel (eks.) Glesborg Sogn og en fortidig (eks.) "Glesborg Sogn (historisk)". Sidstnævnte bør efter TrapDanmarks model indeholde: "Overblik", "Amt", "Herred", "Stift", "Kirke", "Fladeindhold", "Jurisdiktion" og sognets historie, men ikke byer, øvrige stednavne og detaljerede beskrivelser af enkeltbebyggelser. Enkeltbebyggelser som kirker må overordnet gerne bevares i sin nuværende form med infoboks (eks.) Glesborg Kirke, dog bør den udvides med det ældre amt og herred kirken lå i. Afsnittet om bygningshistorie er fint. Hvad herregårde angår bør der være en infoboks efter samme skabelon som kirken, og ellers synes jeg godt om afsnittenes inddeling i eksempelvis artiklen Rosenholm Slot. Kunne godt danne mønstereksempel for de øvrige herregårde.

I store træk er det mit bud på en opbygning af de emner, du nævner. :-) - Hubertus 19. mar 2010, 00:19 (CET)

Hej - jeg følger jeres diskussion med interesse; Jeg vil lige gøre opmærksom på Skabelon:Infoboks herregård som kan ses på Fussingø, men som vi desværre ikke har fået sat ind så mange steder endnu. - Nico 24. mar 2010, 13:54 (CET)

Hej igen. Fussingøs skabelonmodel er bestemt egnet til herregårde. Den kunne så evt. suppleres med opbygningen under artiklen Rosenholm Slot, når der fyldes mere på. Måske er det også muligt at tilføje våbenskjold/heraldik i skabelonen? mvh. - Hubertus 25. mar 2010, 12:59 (CET)

Til: - Hubertus og - Nico:

Først og fremmest tak til Hubertus for henvisningerne, der gav mig anledning til dybe overvejelser inden, at jeg nu svarer tilbage. Også tak til Nico - henvisningen til infoboksen under Fussingø var et kærkomment supplement til den i øvrigt glimrende beskrivelse af Rosenholm Slot, selv om jeg også har et par forslag til ændringer. Men lad mig begynde med det store udsyn: hele emnet "info-bokse" kan opdeles i to "dimensioner": Infotype-dimensionen og Fortid-nutid-dimensionen.

Infotype-dimensionen

De oplysninger, der kan være af betydning for en artikel, kan inddeles i 4 grupper:

1. emner, der findes om alle steder og som egner sig til anbringelse i infoboks,
2. emner, der findes om alle steder, men som ikke egner sig til infoboks,
3. emner, der ikke findes om alle steder, men som egner sig til tabelform eller lignende,
4. emner, der ikke findes om alle steder, og som ikke egner sig til tabelform eller lignende.

Af disse er det kun den første slags, der kan/bør indgå i en infoboks. Alle andre oplysninger bør henvises til den løbende tekst og det må overvejes, om der kan opstilles en mere eller mindre fast indholdsfortegnelse. Materiale, der egner sig til gengivelse i en tabelform (fx hjemmehørende skibe eller ind- og udførsel ved en ladeplads, se Hjerting (Esbjerg)), bør fremstilles i tabelform. En sådan indholdsfortegnelse over emner til den løbende tekst kunne med fordel opstilles hver for sig for fx byer, bydele, godser, slotte, fæstninger, fabrikker, skoler og kirker. Så vidt, så godt.

Fortid-nutid-dimensionen

Man kan her skelne mellem to slags emner:

1. tidsmæssigt afsluttede (fx sognekommune, kommune 1970-2006, herred, birk, amter hhv. 1662-1792, 1792-1970, 1970-2006, syssel) og
2. tidsmæssigt uafsluttede emner (fx storkommune 2007-, regioner).

Problemet er de emner, der på den ene side har en lang historie, på den anden side ikke er tidsmæssigt afsluttede endnu. Byer og sogne er begge eksempler herpå. For disse er jeg tilbøjelig til at være enig i, at der kan være grund til at skelne mellem artikler om nutidige forhold og artikler om historiske forhold (indtil 1970 eller 2006) og så bruge enten skabelonen "uddybende" eller "se også" til at henvise til "søsterartiklen" (hvis jeg må kalde den sådan). En anden mulighed ville være to bokse i samme artikel (en om nutid, en om fortid), men jeg tror, at mange af artiklerne hurtigt vil kunne "svulme op" og gøre delingen ønskelig alligevel.

Hvilke oplysninger hvor

Det tredje problem bliver hvilke oplysninger, der hører til hvor (for at undgå for mange gentagelser) og hvilke oplysninger, der kan anses for vedkommende (hører fx postadresse til relevante oplysninger? Hører oplysninger om en kommunes samlede befolkning og areal til i en boks om en by?). Her tror jeg, at der er grundlag for en nøjere overvejelse. Egentlig synes jeg, at boksen for Tørring (Randers Kommune) kombineret med oplysninger fra Ørum Djurs-boksen ville kunne blive vellykket, hvis den blev suppleret med et billede.

Ser vi på indholdet, se er jeg enig i, at mange gode forslag kan hentes i J.P.Trap: Danmark (alle 5 udgaver) suppleret med andre statistisk-topografiske fremstillinger (fx Gyldendals egnsbeskrivelser fra 1970-erne). Der bliver vi ikke uenige.

Det var en flot boks angående bydelen Frederiksberg, men jeg tror at den indholdsmæssigt har sat sig mellem to stole: kommunen og bydelen (nemlig ved angivelse af borgmesteren). Her vil to artikler - en om kommunen, en om bydelen - vist være en bedre løsning. Og så tror jeg, at vi anno 2010 alene skal tale om bydele (forstæder er et begreb fra før kommunalreformen 1970, og købstæder har i dag ingen retslig særstilling og betegnelsen har nu mistet sin politisk-administrative betydning). Men stilmæssigt (udformningen) og ikke mindst med det gode oversigtskort er det et virkeligt godt bud på en bydels-skabelon. Hvis borgmesteren var afløst af en oplysning om bydelens arealmæssige størrelse, nærmer vi os det bedste, jeg kan forestille mig.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig en artikelform for herregårde, hvor en historisk, en arkitekturhistorisk og (i dag manglende) driftsmæssig beskrivelse af dette a la Rosenholm Slot suppleret med en tilpasset boks a la Fussingø ville kunne opstilles som ramme for en godsbeskrivelse.

Navigations- og infoboks

I forbindelse med herreder og sogne blev jeg opmærksom på, at boksen for disse kunne laves som en art navigationsboks, hvor fx de i et herred hjemmehørende sogne kunne indgå som klikbare oplysninger i boksen, lige som de i sognene "autoriserede stednavne" kunne indgå i en boks for sogne. Til gengæld kunne de kirkelige oplysninger med fordel samles i boksen for kirker (ideen fik jeg, da jeg så på Ullerslev Kirke og Ullerslev Sogn, hvor dobbeltoplysninger er flere og skillelinierne mellem dem i dag uklare).

Taget i betragtning, at de administrative forhold har ændret sig flere gange gennem tiden, er jeg blevet tilbøjelig til at mene, at de overvejende bør omtales under den løbende tekst, enten i en ret kort form i retning af: "X-by i Y sogn, tidligere Z sogn, V herred, W birk, 1662-1792 Æ amt, 1792-1970 Ø amt, 1970-2006 Å amt" og/eller mere uddybende. Ordningen med at angive disse oplysninger i byernes info-bokse, tror jeg, snarere vanskeliggør end letter overskueligheden.

Ja, så langt er jeg nået i mine overvejelser - bortset fra een ting til: måske burde hele denne diskussion flyttes over til at ske i "landsbybrøndens" ramme. Det kunne måske være andre med gode bud, som ikke har kunnet følge med her.--Rmir2 25. mar 2010, 17:16 (CET)

Til Rmir2:

Infotype-dimensionen: Jeg er generelt enig med dig i betragtningerne. Det vil være fint hvis også andre skribenter gav nogle bud på, hvad den løbende tekst skal indeholde på disse emner.

Fortid-nutid-dimensionen: Skabelonen "uddybende" er oplagt at bruge som link til søsterartiklen. Helt enig.

Hvilke oplysninger hvor: Man kan snildt kombinere eksemplerne Tørring og Ørum Djurs til en samlet infoboks, men jeg synes det vil gå ud over overskueligheden at sætte det hele ind i én artikel. Type-1 skabelonen kunne se sådan ud i eksemplet "Tørring":

(Overskrift) = Tørring (Randers Kommune):

Grundlagt = 1500-tallet (eks.)

Kommune 1970-2006 = Nørhald Kommune

Amt 1970-2006 = Århus Amt

Amt før 1970 = Randers Amt

Herred = Gjerlev Herred

Sogn = Øster Tørslev Sogn

Udskiftet = 1750 (eks.)

Ejendomme 1682 = 6 Gårde, 0 Huse m.jord, 3 Huse u.jord (eks.)

Skyldsat 1682 = 61,67 Hrtk.Tdr (eks.)

Dyrket Areal 1682 = 299,8 Tdr. Ld (eks.)

Kort= (Tørrings placering på det store danmarkskort - ikke regionskortet)

Demografi = (indbyggertal udvalgt gennem tiderne)

Synes ikke det gør noget at "sogn" optræder i begge typeartikler, da disse så at sige fungerer som en tidsmæssig bro mellem de to søsterartikler. Hvad type-2 skabelonen angår, bør den se nogenlunde ud som pt. - minus angivelse af byens grundlæggelsesår. Jeg synes postnummeret skal bibeholdes i infoboksen, da det er min erfaring at adskillige skribenter ønsker det føjet til artiklen. Hvis det bliver slettet af infoboksen, vil lokalinteresserede skribenter bare føre det ind i selve artikelteksten alligevel, og dér synes jeg ikke det pynter. Derudover er der den sidegevinst, at vores artikler vil "ploppe op" på google hver eneste gang der søges efter et postnummer på nettet, og hermed vil vores artikler i stigende grad blive brugt som opslagsværk når man skal finde faktaoplysninger om et sted i Danmark. Lad os derfor beholde det.

Også kommunens samlede indbyggertal og areal bør beholdes i infoboksen. Der har i løbet af wikipedias levetid været flere eksempler på, at lokalpatrioter ønsker at sætte en bys indbyggertal lig med kommunens indbyggertal, for på denne måde at få deres by til at fremstå større end den egentlig er. Ved at sammenholde kommunefakta med byområdets indbyggertal i infoboksen dæmmes der op for disse forsøg på manipulation. Desuden synes jeg også det er interessant at se hvor meget en by "fylder" i forhold til den samlede kommune. Prøv f.eks. at se på to nogenlunde lige store byer Viborg samt Fredericia og sammenlign deres indbyggertal i.f.t. kommunens indb. og dens samlede areal. Der er ret store forskelle på de to byers indbyggermæssige andel af kommunen. Som læser kan man udlede en masse heraf, eksempelvis hvor magtfuld en given by måtte være i en kommune, hvor stor en del af indbyggerne der er byboere kontra landbeboere osv. Med dette i mente ser jeg gerne de nuværende kommunedata bibeholdt.

Er stort set enig i din betragtning angående indholdet i Frederiksberg-infoboksen. God idé at bytte "borgmester" ud med "areal". :-) Er dog ikke helt enig i din betragtning omkring begrebet "forstad". Du har utvivlsomt ret i din skildring af begrebets historie i forbindelse med "købstæder", men ikke desto mindre har "forstad" været et særdeles anvendt begreb i offentligheden de sidste 40 år, selvom det måske ikke er blevet præcist defineret. Det vil derfor (efter min mening) være forkert at slette det fra en kommende forstads/bydels-infoboks, når det fortsat anvendes meget hyppigt. Ang. infoboksens kort over "større by": ser jeg i øvrigt gerne at kortet bliver gjort til et .svg-kort, så det kan anvendes på samme måde som regionskortet i byartiklerne.

Navigations- og infoboks: Jeg er enig med dig i dine første betragtninger angående "autoriserede stednavne" og "kirkelige oplysninger", men ikke enig i den sidste del, angående de administrative forhold. Synes klart infoboksen er at foretrække når det gælder overskuelighed, men måske er det lettere at vurdere når man ser det udført i praksis.

Lad os høre nogle flere meninger :-) - Hubertus 7. apr 2010, 19:14 (CEST)

Til - Hubertus:

Tak for din melding. Jeg har ind imellem arbejdet lidt med problemet om en herredsboks og har lavet dette udkast Bruger:Rmir2/stationsby. Har du eventuelle forslag til det eller kan det oprettes som standard?--Rmir2 8. apr 2010, 06:20 (CEST)

Til orientering ligger tre bind af Trap Danmark, 3. udgave (1898-1906) til fri afbenyttelse på Google Books, da ophavsretten for alle forfatternes vedkommende er udløbet. Det er muligt at kopiere teksten, hvilket jeg har gjort i fx artiklen om Sankt Josephs Hospital. Her er links:

• Bind 1: Indledning + København og Frederiksberg
• Bind 3: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter
• Bind 5: Århus, Vejle, Ringkøbing, Ribe Amter og Færøerne

(jeg har ikke kunnet finde de øvrige bind) --KLN 8. apr 2010, 06:35 (CEST)

Til - Rmir2.

Det ser fint ud. Man kunne evt. supplere med et danmarkskort (under herredsseglet) for at vise hvor i landet herredet lå. Men en flot opsætning er det, og absolut en brugbar skabelon.

Til - KLN.

Det var jeg ikke klar over. Tak for tippet :-) --Hubertus 9. apr 2010, 15:31 (CEST)

Mening om infobokse for danske byer: En infoboks bør kort sagt give nogle klokkeklare, korte og sammenlignelige allround fakta om artiklen, som der ikke kan stilles det mindste spørgsmålstegn ved rigtigheden af. Dernæst bør den være så overskuelig som mulig, hvorfor begrænsning er en kunst. Det svære er at vælge fra, men det er vigtigt. Jeg ser at Rmir2 er meget fokuseret på den historiske del i artiklerne, hvilket bestemt er vigtigt, men ikke væsentligt vigtigere end andre kapitler i artiklerne. Historiekapitlet bør måske ideelt set fylde 10-20% af en færdigskrevet artikel. Kan der skrives mere om historien, så er det fint, men i givet fald bør det så være i en særskilt artikel, fx om byens historie. Derfor bør den historiske del heller ikke fylde mere i en infoboks. Jeg synes det passer meget godt at angive sogn og året hvor byen er grundlagt i infobokse som nu, for at sikre en passende vægtning.

Jeg er i store træk enig med Hubertus i, hvad der bør være indhold i infobokse. Der er dog en enkelt ting jeg synes der fylder for meget i byernes infobokse "Borgmestre" se fx København, måske bør den helt udgå af byernes infobokse og fremover kun fremgå af kommunernes infobokse. Generelt er jeg åben over for nye emner til byernes infobokse, såfremt forslag herom fremkommer. Det er dog en forudsætning, at de giver nogle klokkeklare, korte og sammenlignelige allround fakta om artiklen, som der ikke kan stilles det mindste spørgsmålstegn ved rigtigheden af. --Patchfinder 11. apr 2010, 18:54 (CEST)

En mindre ting der gerne må udgå af de danske byernes infobokse er "Tidszone", den er meget relevant i fx den engelske Wikipedia, der læses af mange nationaliteter, men ikke i den danske Wikipedia. Grønland og Færøerne betragtes ganske vist som tilhørende Danmark, men med selvstyre. Det vil være tilstrækkeligt at angive tidszonen i artiklen Danmark--Patchfinder 11. apr 2010, 19:25 (CEST)

Jeg undrer mig over at der her tales om særdanske infobokse - den slags bør kunne gøres så alment at det kan bruges uanset om vi taler om Øster Bøvelse eller New Delhi. Der vil så naturligvis være felter, der skal være valgfri og ting, der vil afhænge af kontekst, men det er principielt set detaljer. --Palnatoke 11. apr 2010, 19:38 (CEST)

Jeg udtaler mig udelukkende om infobokse for danske byer, selvfølgelig er en tidszone for New Delhi relevant--Patchfinder 11. apr 2010, 19:46 (CEST)

Og så er det netop at kæden knækker - hvis vi taler om samme boks, vil det være mere end fjollet at skjule tidszonen ved byer i udvalgte lande.. --Palnatoke 11. apr 2010, 19:49 (CEST)

Jeg troede egentligt, at der var forskellige infobokse til byer i de forskellige lande, men jeg kan så forstå, at der benyttes samme infoboks for byer i alle lande. Set i det forhold er jeg enig I at tidszone bør bibeholdes i infoboksen. Jeg har primært arbejdet på artikler om danske byer!.--Patchfinder 11. apr 2010, 20:07 (CEST)

Der er pt. forskellige infobokse på danske byer sammenlignet med udenlandske, se eksempelvis Slesvig by og Zürich sammenlignet med Viborg (el. Paris der i højere grad følger "den danske model"). Hvis denne diskussion også skal omhandle udenlandske byer, står vi overfor meget større og komplicerede ændringer end dem vi har diskuteret hidtil i dette afsnit. Den oprindelige intention var at komme med bud på danske forhold, selvom overskriften hedder "Infobokse". Jeg foretrækker klart at vi afgrænser os til danske forhold og drøfter det andet på et senere tidspunkt. --Hubertus 13. apr 2010, 01:52 (CEST)

Fint nok - man skal starte et sted, og så må vi på et senere tidspunkt finde ud af om der kan frembringes en by-infoboks, der kan bruges af alle. --Palnatoke 13. apr 2010, 06:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Living People Task Force update: Phase two

Hello, Wikimedians.

This weekend I plan on finalizing the timeline for phase two of the Living Person Task Force: a community findings recommendation.

What we are interested in is people from all size wikis participating in discussing common interests and problems on interpersonal and intrapersonal interaction relating to Wikimedia projects. This includes statistics gathering, examination of how projects handle OTRS complaints/issues, image use, quotation use, and sourcing. It is very important that we get participation in these areas, if anything just to received feedback on the wiki. I have subpages set up for these discussion on the Strategy site, <http://strategy.wikimedia.org/wiki/Task_force/Living_People>.

In six to eight weeks we'd like to develop recommendations from the Task Force that are more in-depth than the proposed recommendations to be submitted to the Board this month, to assist in developing projects identify and set up structures for the issues that come with societies.

If you have experience dealing with living people on any of our wikis, or if you have ideas on how policies can be established/improved, please participate in the discussions so that we can adequately asses the projects as a whole.

Thanks for your time, see you on the wiki!

Keegan (talk) (indsat af --Palnatoke 10. apr 2010, 22:53 (CEST))

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Lix

Skal vi tjekke vore artikler for Lix, et højt Lix er ikke godt og gør artiklerne svære at læse. F.eks. har Den danske guldalder et Lix omkring 50 og det er vist for højt.

Hvad mener i? --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 18:05 (CEST)

denne test giver 55.5. --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 18:16 (CEST)

Jeg vil mene at et højt lixtal kan være nødvendigt, men at det bør tilstræbes at det første afsnit er til at forstå for alle - og ja, det er en kunst at skrive korrekt, ikke-forfladigende og læsbart på én gang. --Palnatoke 13. apr 2010, 18:58 (CEST)

Indledningen har lix=55! --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 19:03 (CEST)

Her er så et forsøg på at gøre Lix mindre for indledningen til Den danske guldalder:

Den oprindelige har lix = 55

Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes ofte til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann, – disse og mange flere var en del af kredsen i den danske guldalder.

Guldalder-begrebet stammer fra slutningen 1800-tallet hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang begrebet guldalder om tiden fra 1800 til 1850, og Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.

"Forbedret" udgave har lix = 47

Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes ofte til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50. Hvor flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode under den danske guldalder. Perioden er nok mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg i front. Men andre fra kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann. Mange flere var en del af kredsen i den danske guldalder.

Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang ordet guldalder om tiden fra 1800 til 1850. Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.

Er det en forbedring der betyder noget? --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 20:51 (CEST)

Prøv at spørge CS / CASA på nr. 77.215.89.49 om han har nogle ideer til forbedring. -- Mvh PHansen 13. apr 2010, 21:23 (CEST)

Husk dog altid at kigge hans ændringer igennem da han tit glemmer at slette alle ord når han retter en artikel. --Thomas 15. apr 2010, 13:56 (CEST)

Så lige artiklen Iridoid; lix'et er oppe på 65.6! :-O --Sasha 13. apr 2010, 21:30 (CEST)

77.215.89.49 har formået at få LIX ned på 44:

Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Den kaldes også Københavnerskolen.

To begivenheder nævnes som begyndelsen: Heinrich Steffens' hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet.

Guldalderen slutter 1850, da flere af kunstnerne døde eller holdt op med at udøve deres kunst.

Andre vigtige begivenheder var Treårskrigen, enevældens ophør, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Den danske kultur blomstrede inden for forskning, litteratur, billedkunst og musik: fysikeren H.C. Ørsted. Digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, forfatterene H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Maleren C.W. Eckersberg, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann,

I 1890 brugte Valdemar Vedel første gang begrebet guldalder i sin doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning og Vilhelm Andersen nævner 1896 Henrich Steffens som årsagen til Guldalderens begyndelse i sin disputats Guldhornene. Det var nu indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 21:27 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Proceduren for nominering af lovende artikler

Hej.

Jeg synes proceduren for nominering af lovende artikler lyder svær - det må da kunne gøres noget nemmere. Kan vi ikke ændre proceduren? Kongerækken 13. apr 2010, 19:54 (CEST)

Proceduren kan ses her: Wikipedia:Udvælgelsesprocedure for lovende artikler -- Mvh PHansen 13. apr 2010, 20:08 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forbedring af kategorivisning

Efter lidt diskussion med bl.a. Lena Dyrdal Andersen om kategorier vil jeg gerne høre, om det vil være muligt at forbedre mulighederne for brugen af kategorier.

Baggrunden er den, at Lena er lidt utilfreds med, at der findes en lang række kategorier, der indeholder meget få artikler, og at det måske ville være en fordel, hvis man kunne flytte dem længere op i artikel-hierarkiet. Et eksempel er Kategori:Musikere fra Grønland, der kun pt. indeholder to artikler. Samtidig kan det være svært at danne sig et indtryk af, hvor mange artikler der egentlig er i en kategori, fordi mange artikler, der hører til kategorien, er tilføjet længere nede i hierarkiet - f.eks. Kategori:Grønlændere.

Jeg er af den opfattelse, at et systematisk kategorihierarki har sine fordele. Hvis man fx eliminerede Kategori:Musikere fra Grønland og flyttede de tilhørende artikler op i Kategori:Grønlændere samt i Kategori:Musikere, ville det være meget svært at få et overblik over de grønlandske musikere, vi har artikler med. Det ville også gøre det lidt mere besværligt at tilføje en ny grønlandsk musiker, idet man skal huske at sætte ham/hende i begge de to kategorier, mens man med den nuværende struktur kan nøjes med at sætte ham i én.

For at sammenfatte problemet kan man sige, at kategorierne bruges til flere forskellige formål. Det behov, som Lena har argumenteret for, er ikke rigtig tilgodeset med den nuværende måde at håndtere kategorierne på. Jeg har derfor udtænkt en løsning, der både beholder de nuværende fordele og tilgodeser behovet for overblikket - men jeg ved ikke om den kan realiseres af tekniske årsager, så derfor har jeg lavet dette indlæg.

Forslag: På en kategoriside tilføjes en filtreringsmulighed, så man kan angive, om man vil se alle artikler, der hører til kategorien samt dens underkategorier (til bunds i hierarkiet) og dermed ingen underkategorier, eller om man kun vil se de artikler, der direkte har kategorien skrevet ind. Sidstnævnte svarer til den eksisterende visning af en kategori.

Spørgsmålet er nu 1) om det er en god ide, 2) om det kan lade sig gøre, og 3) om vi kan gøre det på da-wiki alene, eller det skal længere op. Mvh. Arne (Amjaabc) 16. apr 2010, 15:20 (CEST)

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide. --Santac 16. apr 2010, 15:40 (CEST)

Det er vist ikke umiddelbart muligt at gøre direkte med Mediawiki-softwaren, men der findes allerede et værktøj på toolserveren, der opfylder dit ønske. Måske kunne man (med bothjælp) på kategorisider indsætte en skabelon, der automatisk genererer link som f.eks. http://toolserver.org/~daniel/WikiSense/CategoryIntersect.php?wikilang=da&wikifam=.wikipedia.org&basecat=Gr%C3%B8nl%C3%A6ndere&basedeep=3&templates=&mode=al&go=Scan&format=html&userlang=en til CatScan-værktøjet. Nillerdk 16. apr 2010, 18:15 (CEST)

Jeg kan godt se, at det løser opgaven. Og jeg havde nok også en ide om, at den mere smidige løsning ikke kunne lade sig gøre, så dit forslag om at indsætte linket kunne måske være en workaround, der kunne bruges, med mindre man kan komme igennem til Mediawiki. --Arne (Amjaabc) 16. apr 2010, 21:36 (CEST)

Tilpasning af Mediawiki-softwaren sker ved at man opretter en sag i bugzilla, hvor udviklerne så vil vurdere, om de har lyst til at arbejde med opgaven (se mere om proceduren på en:WP:BUGS. Bemærk at der i forvejen er en del bugs (både fejl og udviklingsønsker), der har med underkategorier at gøre, så det er da muligt, at der allerede er nogen, der har formuleret ønsket. --Palnatoke 17. apr 2010, 07:51 (CEST)

Tak for tippet. Du har ret, den findes her, men som jeg nok også frygtede, så er den druknet i mængden eller underlige indvendinger, og der er i hvert fald ikke kommenteret på sagen siden februar 2008. Jeg tror, at vi må slå os til tåls med Nillerdk's forslag herover. Mvh. Arne (Amjaabc) 17. apr 2010, 10:51 (CEST)

Jeg har slet ikke overblik det forslag der ligger ovenfor og hvorvidt det er smart. Men det som jeg ønsker er at man begrænser antallet af kategorier efter hvor mange artikler der er i dem. Altså kategorier med en eller to artikler burde slettes. Sådan er det i Open Directory Project hvor mange frivillige indekserer og beskriver hjemmesider. Indekserer svarer her til kategoriserer. Da hver kategori er ordnet alfabetisk er det vel rimeligt at der er så mange sider at der er ca. en artikel per bogstav i alfabetet... ellers ser det lidt tosset ud med bogstavinddelingen. Men det jeg her siger medfører også at jeg er modstander af at man kategoriserer automatisk. Det skal være overvejet. Altså Kupik Kleist - han er grønlænder, musiker("folk" tror jeg nok) og politiker. Så kunne han måske som musiker stå som folkmusikere fra Norden? Lande er jo ikke altid smart. Man kan jo inddele i latinske lande, inuit-lande fremfor bare disse småstater. Sangere er vel meget at gøre med hvilket sprog de synger på og mindre med at gøre nationalitet. Men altså bare til opfordring, begræns det lidt.--Lena Dyrdal Andersen 18. apr 2010, 11:40 (CEST)

Min opfattelse er, at du sikkert ikke har noget imod, at der er en detaljeret kategorisering, hvis bare man samtidig nemt kunne få et overblik. Det er det, mit forslag sigter mod.

Jeg kan godt følge dig i, at for mange små kategorier ikke er meget værd, men problemet er jo, at de kan vokse. Så selv om der kun er to artikler i Kategori:Musikere fra Grønland samt 2*2 i dens underkategorier, så kan kategorien jo sagtens vokse sig stor med tiden. Hvis man sløjfede kategorien på nuværende tidspunkt, så vil der måske komme en dag, hvor der er 40 artikler, der kunne høre til denne kategori, og så vil der formodentlig ikke være nogen, der har noget imod, at den bliver lavet. Men problemet er jo så, at så skal der noget detektivarbejde til at finde de relevante artikler frem og sætte dem i kategorien. Jeg er sikker på, at for fem år siden var der mange kategorier med meget få artikler i, som så siden er blevet store (nogen gange for store!).

Endelig kan man jo sige, at der er en anerkendelse af fx Grønland som nation i, at vi har en Kategori:Musikere fra Grønland frem for fx dit forslag om Kategori:Musikere fra inuit-lande, der efter min mening marginaliserer grønlænderne. Opdelinger som disse risikerer i øvrigt også at give anledning til en masse kontroverser. Så frem for "mellemniveauet", så næsten hellere bare placere dem under Kategori:Musikere. Men jeg går dog fortsat ind for, at hvis der er en naturlig undergruppe, der kan tænkes at indeholde mere end en håndfuld artikler, så har undergruppen en berettigelse. Mvh. Arne (Amjaabc) 18. apr 2010, 15:33 (CEST)

Ja jeg er interesseret i at bruge kategorierne til at få overblik. Dermed en ekstra forklaring: Vi kan bruge kategorierne til at få overblik over et emne inden vi påbegynder en ny artikel. Hvis man således ønsker at starte med at skrive indenfor f.eks. geologi så bør man først gennemgå hvordan den eksisterende struktur er. Det kan man gøre ved at ordne i kategorien geologi. Hvis så allerede emnet er beskrevet i forvejen kan man finde det og sørge for ikke at overlappe for meget. Dette bør måske stå i manualerne til at skrive en artikel?--Lena Dyrdal Andersen 26. sep 2010, 19:26 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oprydning i antallet af skabeloner

Diskussionen fra 2010

Foranlediget af diskussionen på Wikipedia:Anmodning om botassistance, afsnittet {{Forældreløs}}, vil jeg gerne rejse spørgsmålet om vi har nået et tidspunkt, om vi bør reducere antallet af skabeloner.

Min grundlæggende holdning er, at skabeloner skal gøre en forskel. Gør de ikke det, så er skabelonen ikke relevant og bør fjernes og evt. slettes.

Dvs. skabelonerne skal informere brugeren om noget, som har reel værdi. Fx at siden er foreslået slettet eller bør efterses af en med faglig ekspertise, hvorfor indholdet kan være misvisende.

Skabeloner kan også være relevante, hvis de opfordrer brugeren til at hjælpe, og det rent faktisk har en virkning (dvs. at nogen retter manglerne og fjerne skabelonerne).

Jeg har på et tidspunkt sat {{ukategoriseret}} på en række artikler uden kategorier eller med kun "vedligeholdelseskategorier" eller meget generelle kategorier som født og død. Der var nogen debat af om det var "pænt at klistre artiklerne til" med dette, men det har vist sig, at der faktisk arbejdes med at kategorisere artiklerne.

Jeg foreslog på et tidspunkt at man kunne overveje at sætte en skabelon på med "interwiki mangler" men det var det ikke umiddelbart tilslutning til, da der ikke var tiltro til, at det rent faktisk virkede, og skabelonen blev derfor aldrig indført. Samme skæbne ser ud til at overgå {{forældreløs}}, jf. diskussionen nævnt ovenfor.

Det er fint med mig at prøve nye ting af og teste om det har en virkning, men man bør huske at evaluere det og om nødvendigt slette skabelonerne igen, hvis de ikke har virkning.

Derudover mener jeg, at det vil være en god idé at foretage en gennemgang af de gældende skabeloner og vurdere kritisk, om de fortsat er relevante eller om de kan fusioneres med lignende skabeloner eller helt slettes.

Fx har vi mange forskellige {{stub}}-skabeloner men min vurdering er, at det ikke tilfører artiklerne nogen reel værdi at de er der. For det første fordi det bør være åbenbart for alle, at artiklerne kan forbedres (lige som alle vel reelt kan) og fordi jeg ikke tror på, at nogen systematisk leder efter stubbe for at forbedre dem. Derfor mener jeg, at vi kan slette stubbene.

Jeg vil derfor gerne høre andres mening. Er I enige i mine generelle betragtninger og har i forslag til konkrete fusioner eller sletninger af stubbe? --MGA73 14. jan 2010, 18:47 (CET)

Stubprojektet kan for min skyld gerne blive nedlagt. --Thomas 14. jan 2010, 18:57 (CET)

Jeg er af den helt klare overbevisning, at en kort artikel er bedre end slet ingen. Så med mindre vi er helt nede på, at der kun står en halv linje, synes jeg ikke vi skal slette stubbe. Jeg mener ligesom MGA73, at alle artikler jo kan forbedres, og at stub-skabelonen mest af alt er (dårlig) reklame for, at vi ikke lige har længere artikel om det pågældende emne. --Brandsen 14. jan 2010, 19:01 (CET)

Jeg tror MGA73 mente vi kunne slette stub-skabelonerne ikke artiklerne? --Thomas 14. jan 2010, 19:03 (CET)

Nå ja, det er jo en helt anden diskussion hvorvidt vi skal slette stub-artiklerne... My bad. --Brandsen 14. jan 2010, 19:05 (CET)

Jeg mener ikke, vi skal være kræsne med hensyn til at tage mod den hjælp, folk ønsker at yde. Så hvis nogen har tiden og lysten til at mærke artikler med "denne artikel er kortere end man med rimelighed kan forvente for dette emne", skal det være velkomment. --Palnatoke 14. jan 2010, 21:05 (CET)

Jeg bruger listen over botaniske stubbe som huskeliste, sådan at jeg kan gribe til én af dem, når andet ikke lige byder sig til. Derfor ville jeg være ked af at få slettet {botanikstub}--Sten Porse 14. jan 2010, 21:19 (CET)

Jamen så skal vi da beholde dem, dog kunne man som jeg har foreslået tidligere evt. gøre dem betydligt mindre synligt. --Thomas 14. jan 2010, 21:40 (CET)

Lige stubbene er jeg både for og imod, men i min optik er det lidt unødigt arbejde at tagge artikler med skabeloner, hvis man kan skaffe samme overblik med dumps eller har listen i forvejen (f. eks er der en oversigt over forældreløse sider på Speciel:Specialsider). Jeg tror at de fleste, der udfører 'backstage'-arbejdet med forældreløse, kategorier m.m. i forvejen er inde i systemet så de kan finde listerne alligevel. Den almindelige Wikipediabruger trigges nok ikke af en skabelon til f.eks. at kategorisere en artikel, de slår op på. --Jørgen 14. jan 2010, 21:46 (CET)

@ Alle: Jo meningen var kun at slette selve skabelonen - ikke artiklen.

@ Palnatoke: Alle er velkommen til at gøre noget ved problemerne. Men argumentet har jo været, at det ikke ser pænt ud, hvis man klistrer en masse skabeloner på.

@ Sten: Dejligt at du gør noget ved stubbene. Men du kan sagtens finde korte botanik-artikler på anden vis. Du kan fx bruge dette værktøj: http://toolserver.org/~magnus/catscan_rewrite.php?language=da&depth=5&categories=Botanik&ns[0]=1&ns[6]=1&smaller=2500&ext_image_data=1 (kopier linket og vælg Do it!). --MGA73 14. jan 2010, 21:47 (CET)

Enig med MGA om at stubskabelonerne skal ud. De har måske hjulpet nogle få gange, men generelt er det en fiasko. Ud med de skabeloner der ikke har nogen betydning for læseren, og aldrig hjalp. --Masz 14. jan 2010, 22:25 (CET)

Det var "godt nok" (som vi siger på mit modersmål) et fantastisk stykke værktøj, MGA73 har foræret mig. Så kan jeg sagtens undvære stubskabelonerne. Tak for hjælpen. Mvh.--Sten Porse 14. jan 2010, 22:38 (CET)

Ja hvis selv Sten kan undvære dem så... :) --Thomas 14. jan 2010, 23:03 (CET)

Ja der er rigtig mange muligheder med det værktøj. Er glad for, at du synes om det. Nogen andre skabeloner, der måske kan undværes? --MGA73 14. jan 2010, 23:08 (CET)

Når jeg ser "sagtens" og "http://toolserver.org/~magnus/catscan_rewrite.php?language=da&depth=5&categories=Botanik&ns[0]=1&ns[6]=1&smaller=2500&ext_image_data=1" i samme indlæg, er jeg overbevist om at det må være en eller anden form for humor... --Palnatoke 14. jan 2010, 23:15 (CET)

Jeg synes det ville være rigtig synd. Specielt for kategoren kemi, og sikker også andre, fordi kemi benyttes af så mange andre videnskaber. Fx bruges ovenstående værktøj (se @ Sten) på kemiske forbindelser vil den bl.a. liste hvad der i dag er lægemiddelstubs. Jeg vil forslå at man enten gør stubs'ne mere eller mindre usynlige på siden fx at de kun fremgår af kategorien, eller flytter dem til diskutionssiden. Men jeg ved godt at det er en tilbagevendende diskution om målet er kvantitet eller kvalitet, men hvis sidstnævnte ønskes, mener jeg det er vigigt at stubs'ne ikke bare glemmes, men er markeret. Christian75 14. jan 2010, 23:39 (CET)

@Palnatoke: Det er fint med humor. Hvis det er sjovt at se stubbe og skabeloner, så kan vi sagtens få en bot til at sætte "noget" på alle artiker. Det kunne da også være humor?

@Christian75: Mht. værktøjet, så kan man ved at bestemme hvor mange niveauer af underkategorier, der skal være i søgningen og man kan aktivt fravælge specifikke kategorier, hvis man ikke er interesseret i disse. Så man kan sagtens undgå at se artikler om lægemidler. --MGA73 14. jan 2010, 23:46 (CET)

@MGA73 Ja det er en mulighed hvis der ikke er så mange kategorier. Men tag fx The Coca Cola Company som er en stub, men fylder 7kb fordi den indeholder en lang liste over coca cola slogans. Jeg er helt sikker på at der findes mange ligende stubs som vil blive glemt. Målet burde snarere være at få nedbragt antallet af stubs på naturlig vis. Er der nogen der ved hvad forholdet er mellem artikler og stubs. I forholdet mellem "fremragende artikler" og antal artikler ligger dawiki ikke særlig pænt (1 pr. 7.625) hvis vi sammenligner os med fx nowiki (1 pr. 1432), svwiki (1 pr. 1345), nlwiki (1 pr. 224) og så videre. (Skrev Christian75 (diskussion • bidrag) 15. jan 2010, 00:21. Husk at signere dine indlæg.)

Man kan sagtens sætte grænsen op hvis man vil se længere artikler. Men jeg mener slet ikke at The Coca Cola Company skal have en stub påsat fordi den er så lang som den er - selv inden listen over slogans. --MGA73 15. jan 2010, 00:33 (CET)

Naturligvis kan man sætte grænsen op, men det ændrer jo ikke på at det ikke er antal bytes, der afgør om en artikel kommer rimeligt rundt om det emne, den skal behandle. Jeg savner desuden argumentation for at Catscan-værktøjet er brugbart for nybegyndere. --Palnatoke 15. jan 2010, 10:13 (CET)

Jeg er ikke den største fan af stub-skabelonerne og har ikke følt mig fristet til at forbedre en artikel alene på baggrund af dem (nogle helt andre faktorer har spillet ind for mit velkommende). Stubbene opfordrer meget overfladisk til udvidelse af en artikel og nævner ikke specifikt manglerne, så en læser/bidragsyder rent faktisk har en mere specifik kritik/mangelliste at forholde sig til (i stil med de:Vorlage:Lückenhaft). Ligeledes er det mit indtryk, at der er brugt for meget tid på at "danse udenom" problematikken ved oprette nye stub-skabeloner og gruppere artiklerne efter stub-typerne frem for at fokusere på det, der egentlig tæller i regnskabet.

Jeg krydser dog fingre for at de centrale sider (såsom Wikipedia:Stubprojekt, {{stub}} og {{standardstub}}) ikke slettes helt og aldeles, men får mulighed for at blive arkiveret med {{Historisk}}, så andre kan få en ide om hvilke wikiprojekter der tidligere har været fremme og hvilke der er blevet nedlagt. — Froztbyte 17. jan 2010, 12:44 (CET)

@Palnatoke Jeg savner omvendt argumentationen for, at artikler skal kvalitetsstemples som "for dårlige". Hvis det blev brugt aktivt til at forbedre artiklerne, så har jeg ikke problemer med det. Men der er en tendens til, at når der er et problem, så sætter man bare en skabelon på for så har man gjort noget. Hvis vi skal have stubbe på alle artikler, der kan forbedres, ja så er det vel så godt som alle, der ikke er gode eller fremragende.

Hvis vi beslutter at opretholde et projekt, som kun nogle få har glæde af, så kan andre jo med lige så stor ret hævde at de skam vil have glæde af en skabelon til dit eller dat og så sætte den på en masse artikler. Vi har fx for nyeligt sagt nej tak til et projekt om at indføre skabeloner med et smiley-system og henvisning til relevante artikler på andre wikier, som kunne bruges til inspiration til forbedring (Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv34#Forslag om at kunne henvise til andre sprogudgaver).

Jeg har flere gange hørt argumentet, at der er for mange "ligegyldige" skabeloner og at det skæmmer artiklerne. Det er derfor jeg gerne vil høre hvad holdningen er. Bør vi begrænse antallet eller er alle skabeloner der måske kan være til hjælp for nogen velkomne? --MGA73 17. jan 2010, 13:45 (CET)

Min holdning (uden i øvrigt at ville indgå aktivt i en længere debat) er at vi har alt for mange ligegyldige skabeloner - inklusiv stubbe. Jeg brød mig ikke om stubprojektet da jeg først så det, og det gør jeg stadig ikke. Underinddelingen af stubbe til emnespecifikke kategorier var den eneste nytteværdi jeg så i det, og den er nu ligegyldig efter jeg fandt ovenstående (geniale!) toolserver-værktøj. Min holdning: Skrot emnestubbene og skrot alle skabeloner som blot informerer om ting man i forvejen kan finde via specialsider (såsom {{forældreløs}}). Ellers fortsætter vi glidebanen, sandsynligvis til vi får en "Denne artikel har for mange skabeloner"-skabelon. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 12. feb 2010, 21:23 (CET)

Det ser ud til, at det eneste konkrete forslag er stubbene. Jeg har derfor oprettet et egentligt sletteforslag Wikipedia:Sletningsforslag/Skabelon:Stub. --MGA73 15. feb 2010, 15:25 (CET)

Nu har jeg ikke lige været forbi brønden et stykke tid, så det er ikke for at sparke til en død hest. Men som ny bruger med trang til at finde en måde at bidrage, begyndte jeg oprindeligt med at kigge efter stubbene, kun for at finde frem til at de ting som jeg nu har lyst til at skrive om, eller ved noget om, ikke altid var til at finde ud fra stubsystemet. Om det så er fordi jeg ikke ved nok om Wikipedia til at kunne finde artikler indenfor mine interesseområder den vej, ved jeg ikke, men personligt synes jeg ikke at stubberne på nogen måde hjælper mig med i nogen retning. Når man kommer forbi en kort artikel burde det jo være temmeligt åbenlyst at den godt kunne være lidt mere omfattende, og den kæmpe boks øverst synes jeg ikke er nødvendig for at gøre opmærksom på det. Men da de fleste der kommer til Wikipedia gør det for at læse, og ikke for at skrive, kan jeg ikke se hvordan stubberne hjælper noget, udover de ganske få skribenter der leder specifikt efter dem. Men jeg vil sige linket til hvordan man kan hjælpe med at forbedre Wiki burde stadig være der, dog knap så iøjnefaldende, og det burde egentlig være på alle sider. Bare fordi en artikel er 10 sider lang betyder det jo ikke at der ikke er plads til forbedring. --Metalbunny 4. maj 2010, 22:06 (CEST)

Diskussion igen i 2020

Vi har mange skabeloner. Vi er glade for skabeloner. Vi elsker at sætte skabeloner på artikler! Eller gør vi?

Foranlediget af forskellige diskussioner om skabeloner vil jeg gerne pege på nogle eksempler.

Vi har fx Taarbæk Kirke som er en {{stub}}. Det er et eksempel på en af de store stubbe. Stubbe indeholder en oplysning om at artiklen er kort og at alle er velkommen til at tilføje mere. Men gælder det ikke generelt? Man kunne rejse spørgsmålet (igen) om vi behøver stubbe-skabelonerne.

Jeg tænker, at de fleste godt kan se, at artiklen er kort (hvis den er det). Da der oppe i toppen sidder knapper for rediger, så tænker jeg også, at de flest godt ved, at man gerne må rette og tilføje.

Spørgsmålet er derfor, om man behøver at have stubbeskabelonerne eller om vi ikke blot kunne slette dem alle.

Et andet spørgsmål er de forskellige sletteskabeloner vi har: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Sletning. Måske vi kunne nøjes med en enkelt og så lade brugeren der sætter skabelonen på forklare problemet på diskussionssiden eller slettesiden.

Ligeledes har vi mange kvalitetsskabeloner: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Kvalitet_mv.. I mange tilfælde kunne vedkommende der sætter skabelonen på lige så godt selv rette problemet. Men ellers kunne man måske rydde op og i stedet for henvise til diskussionssiden, hvor vedkommende så kan forklare hvad problemet er.

Vi har også mange skabeloner, der skal advare om indholdet: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Advarsler_om_indhold. Nogle giver god mening som fx {{spoiler}}. Men det at der er tale om en fremtidig begivenhed kan jo i nogle tilfælde være indlysende ud fra indholdet. Hvis der fx står "Mette Frederiksen bygningen er en planlagt bygning på 500 etager, der skal huse Mettes stab. Bygningen forventes at stå klar i 2030." Så vil det jo være tydeligt for enhver, at det ikke er sket endnu, og at der vil kunne ske ændringer.

Årsagen til at jeg bringer spørgsmålet op er flere ting. Den ene er, at jeg synes, at vi har for mange artikler med forskellige skabeloner på, der fortæller hvor dårlig og utroværdig Wikipedia er. Det synes jeg generelt er en dårlig markedsføring.

Den anden er, at jeg har påsat {{gravsted.dk}} på en række artikler og fordi artiklerne er opbygget uensartet og fordi vi har så mange skabeloner, så kræver det lidt oprydning at få placeret den helt optimalt.

Se evt. Wikipedia-diskussion:Stilmanual for yderligere diskussion. --MGA73 (diskussion) 23. mar 2020, 17:18 (CET)

To ting: 1) Hvis du ønsker en skabelon slettet eller sammenskrevet med en anden, kan du blot oprette forslag herom. 2) Wikipedia skal ikke markedesføres. Vi har den kvalitet vi nu engang har. Vi skal derimod være troværdige. Det er vi bedst, ved at skilte med de fejl vi har. Det gør os ikke utroværdige - tværtimod. Manglende skiltning antyder i stedet at vi prøver at skjule de fejl der er. Tøndemageren 23. mar 2020, 17:40 (CET)

Så kunne vi jo skrive på forsiden "Velkommen til Wikipedia! Vi gør opmærksom på at mange af artiklerne er utroværdige og fejlagtige, så vi vil på det kraftigste advare imod at du stoler på noget som helst af hvad der står her. Skulle du alligevel vælge at læse artiklerne, så er du velkommen til at rette nogle af fejlene. Tak for hjælpen!"

Jeg mener ikke, at vi skjuler noget ved at sætte det i bunden af en artikel. Men jeg mener, at vi skræmmer læserne væk, hvis vi har for mange skabeloner i toppen.

Hvis det er så stort et problem, at der er kvalitetsmangler, så vil jeg da næsten hellere indføre, at hvis der er blevet påsat en skabelon og fejlen/manglen ikke er blevet rettet inden for 1 måned, så sletter vi hele artiklen eller det afsnit den vedrører. På den måde vil det, der er tilbage i alt fald være korrekt og troværdigt.

På lb.wiki har de praksis, at de sletter alle artikler, der er for korte eller har for lav kvalitet. De har valgt at have færre men bedre artikler. Det kunne vi så også gøre. --MGA73 (diskussion) 23. mar 2020, 17:51 (CET)

Ingen grund til "enten-eller"-logikken. Det kommer vi ikke langt med. Men fint for mig at slette alt der har kvalitetsproblemer. Tror dog ikke du får ret mange med på den idé, og så er skabelonerne netop bedre. Og igen, hvis du er utilfreds med skabeloner, så indstil dem til sletning. Tøndemageren 23. mar 2020, 18:04 (CET)

Jeg må erklære mig enig med Tøndemageren, for jeg synes også, at det er at skjule kvalitetsproblemer, hvis vi ikke påsætter skabeloner eller "gemmer dem" nederst i artiklen. Jeg er selv én af dem som påsætter en del skabeloner. Jeg kigger ofte i listen over nyligt oprettede artikler, og der findes jo desværre rigtig mange med forskellige kvalitetsproblemer. Jeg kan og vil ikke rette dem alle, lige når jeg støder på problemer. Derfor påsætter jeg de relevante skabeloner, så de kan genfindes på et senere tidspunkt. Mit håb er, at det også kan få brugere til at forbedre artikler, hvor de ser problemer. Det gør jeg i hvert fald selv af og til, når jeg finder en artikel med {{kilder mangler}} eller lign.

I over et halv år har jeg gennemgået Kategori:Notabilitet, der har indeholdt hundredevis af artikler, som forskellige brugere har været i tvivl om notabiliteten. Hvis ikke folk (inklusive mig selv) havde sat skabeloner på, så ville jeg ikke kunne finde dem. Ja det ville være bedre at oprette sletteforslaget med det samme, men det næstbedste må være at markere artiklen, så det kan gøres senere. Det samme gælder for de mange andre kvalitetsskabeloner.

Angående listen med stubartikler, så skal man jo også huske at slette skabelonen, når artiklen ikke længere kan betegnes som en stub. Det glemmer jeg også selv af og til, for det er en enkelt linje allerneders i artiklen, som man nemt kan overse. Jeg synes ikke, at det er et stort problem, at vi har artikler på +20.000 bytes, som stadig har skabelonen, for når den står nederst er det nok temmelig begrænset, hvor mange der bemærker den den - ellers burde den vel være slettet :-) Mvh. Toxophilus (diskussion) 24. mar 2020, 09:00 (CET)

@Toxophilus: Jeg tænker, at det er at gøre arbejdet halvt, hvis man bare sætter en sletteskabelon på men ikke ulejliger sig med at oprette sletteforslaget og begrunde hvorfor.

Det kan muligvis være, at den der sætter skabelonen på er lidt i tvivl og gerne vil høre hvad andre tænker. I så fald bør den næste bruger så enten oprette sletteforslaget hvis han/hun er enig, eller fjerne skabelonen, hvis han/hun er uenig. Men i praksis ser det ud til, at de bare får lov til at blive stående indtil du kommer forbi. :-D

Mht. om det er at skjule kvalitetsproblemer hvis de ikke står i toppen, så tænker jeg, at der er forskellig opfattelse. Fx giver det efter min opfattelse god mening at sætte ^{[kilde mangler]} ud for de sætninger/påstande de vedrører. Hellere det end i toppen. Hvis der mangler wikificering eller en kategori eller hvis der er tale om en stub, så mener jeg, at det er småting, som skal stå i bunden.

Jeg kan godt se problemet, hvis en artikel er stærkt POV eller spekulativ. Så kunne jeg dog godt ønske, at vi samlet set var bedre til at få gjort noget ved disse problemer. Det tror jeg alle kan. Spørgsmålet er blot hvordan.

Vi har vist tidligere haft forskellige kvalitetsoffensiver og kampagner, hvor vi forsøgte at løse et problem. Jeg ved ikke hvor godt det virkede og om der er stemning for det igen. Som jeg husker det, så kom vi til at gabe over for meget og så døde det. Så måske hvis man startede med nogle overkommelige kategorier. --MGA73 (diskussion) 24. mar 2020, 17:11 (CET)

Vi har stadig flere kvalitetsoffensiver i gang - primært er det WP:Fokusmåned lige pt. Tøndemageren 24. mar 2020, 17:14 (CET)

@Tøndemageren: Mange tak! Det bør så være muligt også at lave en søgning så man kan finde de artikler der både er i Mytologi (som vist er denne måneds fokus) og har et kvalitetsproblem af den ene eller den anden slags. Jeg forsøgte mig i går med Kategori:Formatering af flertydig mangler. Jeg måtte dog sande, at nogle af dem var lidt bøvlede at rette. --MGA73 (diskussion) 24. mar 2020, 17:44 (CET)

Jeg henviste Bruger:Madglad til et scanningsværktøj på dennes diskussionsside. Måske det vil kunne hjælpe dig. Tøndemageren 24. mar 2020, 17:47 (CET)

@MGA73: Jeg mener ikke, at det er at gøre arbejdet halvt, når man påsætter en skabelon for at gøre opmærksom på kvalitetsproblemer. Det er ikke engang at gå igang med arbejdet. Det er blot at gøre opmærksom på, at her skal der gøres noget, og det er netop min pointe. At kaste sig over alle artikler med problemer og få fikset hver en til punkt og prikke (ganske vist én ad gangen) er en meget stor mundfuld, som vi aldrig kommer i hus med. Ved at bruge skabelonerne og tage det lidt ad gangen, men det er stadig klart, at artiklerne har problemer. Desuden er det mit indtryk, at det er sådan wikipedia fungerer på de fleste andre sprog (i hvert fald engelsk og de øvrige skandinaviske, som vel er dem vi sammenligner os mest med, og bruer som udgangspunkt for nye artikler), så jeg kan ikke helt forstå, hvorfor vi skal genopfinde konceptet. Mvh. Toxophilus (diskussion) 24. mar 2020, 18:15 (CET)

@Tøndemageren: Tak.

@Toxophilus: Jeg foreslår heller ikke, at vi sletter alle skabeloner. Men jeg har set artikler med 4 skabeloner i toppen. Jeg tænker, at færre kan gøre det. Jeg synes, at de vigtigste skal stå i toppen og de mindre vigtige i bunden. En sletteskabelon er fx vigtig hvorimod en skabelon med manglende wikificering eller manglende kategori kan stå i bunden. Da det generelt gælder at alle er velkommen til at forbedre artiklerne, så mener jeg at værdien af fx stubbeskabelonerne er begrænset. Jeg ved ikke om der er lavet nogle undersøgelser af hvad der virker, men hvis ikke stubbene gør en forskel, så tænker jeg at de er overflødige. --MGA73 (diskussion) 24. mar 2020, 18:40 (CET)

Andre skabeloner er fx dem der henviser til Commons. De er vel overflødige nu. I alt fald er der ingen skabelon på Fod (anatomi) men alligevel er der et link til Commons i menuen til venstre. Dvs. vi vil jo så reelt kunne fjerne alle disse skabeloner. Jeg har ikke undersøgt om det samme gælder for alle de andre søsterskabeloner. --MGA73 (diskussion) 24. mar 2020, 18:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wegge misbruger admin-status

Jeg er af Bruger:Casper blevet bedt om at placere nedenstående indlæg. --Brandsen 14. feb 2010, 03:11 (CET)

- - -

Jeg har i den seneste tid arbejdet med artikler om stednavne som både må staves med Å og Aa. Mine ændringer er gået frem efter skabelonen "Aalborg eller Ålborg", det vil sige at Aa-formen nævnes først, såfremt byen er markeret i stednavnelisten med "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa ". (Bemærk at jeg er i stand til at undertrykke egne holdninger for at nå en regel som er brugbar på Wikipedia. Hvis jeg selv kunne bestemme, skulle Å-navnet være nævnt først - i overensstemmelse med Stednavneudvalget, Retskrivningsordbogen og -reglerne og faktisk også Wikipedias egne normer, der siger at Stednavnelisten skal følges. Jeg har slået knude på mig selv, på Wikipedias norm og på de officielle autoriteter, alene for at finde et kompromis. Men nok om det). Det gik tilsyneladende ganske godt, da Aalborg-artiklens intro nu har været accepteret i ti dage. Men i dag tilføjede jeg "Årup" som supplerende navn i artiklen Aarup. Se artiklens historik/diskussion og Speciel:Bidrag/Casper. Det var åbenbart uacceptabelt for Wegge, som straks fjernede "Årup". Han kalder min tilføjelse en "forfladigelse" og tager overhovedet ikke stilling til mine argumenter og kilder. Jeg undlod at rulle Wegges ændring tilbage og afventede i stedet en diskussion. (Selv om jeg sådan set har argumenteret rigeligt for Aa/Å-sagen). Jeg tillod mig dog at genindsætte den fynske Aarup i artiklen Årup, da jeg ikke på nogen måde kan se hvorfor den skal mangle der. Det er jo bare en listeartikel, og den fynske by er langt den vigtigste. Uanset stavemåde udtales den på samme måde, så det må være hævet over al tvivl at den skal være med i henvisningslisten. Og desuden havde Wegge fjernet den uden nogen begrundelse.

Det grove opstår imidlertid først, da Wegge herefter blokerer mig med begrundelsen "hærværk". Ikke blot er det et misbrug af admin-status, det betyder også at jeg er afskåret fra diskussionen, som jeg havde påbegyndt, og afskåret fra at gøre andre opmærksom på sagen. Det er ubehageligt og nedværdigende at få sådan et stempel, så man er nødt til at forsøge at logge sig på via en anden computer og via anonyme proxyservere! Jeg har været en flittig og samvittighedsfuld bruger i fem år og har kun været hidsig én gang - da jeg kaldte en sætning i en artikel for "ævl" (men det var ikke rettet mod en specifik bruger, og jeg beklagede senere). Som man måske husker fra 2007-08 var der diskussion om Wegge skulle have lov til at blive admin igen, da der havde været ubehagelige sager. (Tilfælde 1, 2, 3). Se også en nylig bemærkning som Brugerdiskussion:Wegge/Arkiv_4#Problemer_med_IRC denne. Jeg synes han bør udelukkes som admin i en periode eller som minumum have en anden sanktion. Dette er dybt uforskammet og useriøst! I må forstå at seriøse folk flygter fra Wikipedia. Når man får smækket stemplet "hærværk" i synet, så har man aldrig lyst til at blive administrator eller møde op til træf og arbejdsweekender osv. Hvis I bare lader stå til, vil der efterhånden være så mange skuffede ex-brugere, at det rygtes ude i samfundet, med den følge at hele Wikipedias indhold (ikke kun brugerne) får dårlig prestige. Jeg har nu sendt dette som epost til et par administratorer og håber en af dem vil bringe det for mig. - Hilsen Bruger:Casper - - -

Umiddelbart synes jeg det virker meget groft at tilbagerulle en ændring bare fordi man ikke mener at have set formen Årup - det har jeg derfor tilladt mig at tilbagerulle tilbagerulningen af. Vi har jo også masser af redirects på navne, f.eks. folk der hedder Sven, men optræder som Svend en masse steder. Fejlagtigt, men derfor kan vi jo godt henvise til den korrekte artikel. Jeg har desuden taget det - indrømmet - drastiske skridt at ophæve blokeringen af Bruger:Casper. Det er altså ikke hærværk, at man laver en redirect, der er bare er en helgardering for folk der måtte tro, Aarup kunne staves Årup. Jeg ser frem til at høre andres holdning. Jeg synes i hvert fald Wegges opførsel lader meget tilbage at ønske. --Brandsen 14. feb 2010, 03:44 (CET)

Kasper (pun intended) er en kræftsvulst. Han har den fejlagtige opfattelse at en regelret tilbedelse af retsskrivningsoprdbogen er et acceptabelt substitut for viden. Vi har alt for mange eksempler på at RO-fasicmen skræmmer folk der rent faktisk ved noget om Schweiss eller Triathlon bliver bortdømt af bedrevidene fjolser, der ikke ved andet end det sprognævnet har drømt op. Og det er det den bedredevidende selvfedhed der er hærværket. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 04:07 (CET)

Jeg vil nøjes med at henstille til jer at I behandler det som to spørgsmål:

1. staveprincipper og tilhørende diskussion, argumenterne, normer og tilbagerulningen. Det kan man diskutere under Diskussion:Aarup.
2. Wegges blokering af mig - for det er først derfra at alle grænser er overskredet, og jeg kræver sanktioner. --Casper 14. feb 2010, 04:31 (CET)

Tag dig nu sammen Wegge og tal ordentligt til folk! --Santac 14. feb 2010, 14:48 (CET)

Hvis det her fortsætter, mener jeg vi må overveje sanktioner mod Wegge. Det er fuldstændig uhørt, at man sletter indlæg på en diskussion, fordi de ikke behager en. --Brandsen 14. feb 2010, 14:53 (CET)

Det er almindelig procedure at blokerede brugere, der på en eller anden måde finder ud af alligevel at redigere i blokerignsperioden, tilbagerulles. Husk lige på at Kasper, uanset han er bedre formuleret end den gennemsnitlige vandal, er blokeret for gentagne tilfælde af indsætytelse af fejlæagtige oplysninger i vores artikler. Jeg forstår ikke hvorfor det skal gøres til en stor sag. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 15:00 (CET)

Jeg foreslår, at vi tager en afstemning om blokeringen, da der ikke er enighed om den. --Brandsen 14. feb 2010, 15:03 (CET)

Det forslag undergraver du selv, når du fjerner blokeringen. Jeg må bede begge d'herrer om at holde snitterne fra blokerings-, hhv. afblokeringsknappen indtil sagen er ordentligt diskuteret. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:07 (CET)

Okay, men så kunne jeg frygteligt godt tænke mig snart at høre andre komme på banen med deres holdning til sagen.... --Brandsen 14. feb 2010, 15:09 (CET)

Jeg agter ikke at komme på banen, så længe I to brushoveder hellere vil strides om en ret irrelevant blokering end prøve at komme ind til sagens kerne. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:18 (CET)

Nå så det gør du ikke? Du benytter da ellers lejligheden til at skude på alt og alle, der påpeger Wegges fejl. Så vidt jeg kan gør du da netop alt for at lede fokus væk fra sagens kærne: "Er Wegge gået for vidt?". Du har kommenteret alt muligt andet. Det ville være dejligt befriende, hvis du havde talt klart og tydeligt i sagen og havde sagt "Ja Wegge har desværre gået for vidt i denne sag..." eller "Nej Wegges handlinger var ok fordi....". --MGA73 17. feb 2010, 20:39 (CET)

->MGA73: Bemærk tidsstemplerne. På det tidspunkt, hvor jeg bad Brandsen og Wegge om at holde igen, handlede det mest af alt om at få diskussion i stedet for wheel-warring. Det lykkedes. --Palnatoke 17. feb 2010, 21:00 (CET)

Debat er skam også fint. Jeg noterer mig, at du vælger ikke at deltage i debatten, men begynder at debattere debattørene. Gå nu efter bolden og ikke efter manden. --MGA73 17. feb 2010, 22:04 (CET)

->MGA73: Jeg ser ingen steder at jeg går efter manden - jeg prøver at være konstruktiv[10], dæmpe gemytterne[11][12], rette en fortolkning[13] og korrigere misforståelser[14][15]. Og nej, jeg gider ikke deltage i en heksejagt. --Palnatoke 18. feb 2010, 10:55 (CET)

Palnatoke: To minutter efter dit indlæg tilkendegiver jeg med mit 'okay', at jeg ville holde snitterne fra blokeringsknappen. Alligevel fortsætter du med at ævle om blokeringen som om det er sagens kerne. Næste gang - for der bliver jo med garanti en sådan - skal jeg nok huske at skrive med stort: JAVEL, PALNATOKE! Desværre tror jeg ikke det hjælper, men det er da et forsøg værd. --Brandsen 18. feb 2010, 00:05 (CET)

->Brandsen: Blokeringen er sagens kerne. Og 15:18 var det endnu ikke tydeligt om I var færdige. Det var I så heldigvis. --Palnatoke 18. feb 2010, 10:55 (CET)

"Kasper (pun intended) er en kræftsvulst". Jeg fatter simpelthen ikke at det kan accepteres at en administrator skriver sådan.--Lcl 14. feb 2010, 15:20 (CET)

Jeg tror ikke Casper synes blokeringen er irrelevant. Med mit forrige indlæg frygtede jeg da også at blive blokeret af det løsgående missil. Og sandsynligheden for at jeg bliver det for dette indlæg er signifikant over 0%. --Santac 14. feb 2010, 15:24 (CET)

Kasper har fået svar som han har råbt i skoven. Hvad angår kræftsvulsten, så er det en kommentar til at den hærgende RO-fanatisme tidligere har fårt til at folk der vidste noget om det de skrev om, er blevet skræmt væk af folk der ikke kunne andet end at dyrke insekterotik med en retskrivningsordbog i hånden. Får den - i mine øjne - uønskede brugeradfærd lov til at sprede sig, ender vi med at der ikke bliver skrevet noget konkret, men derimod brugt en uhyrlig masse energi på at flytte kommaer. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 15:27 (CET)

-> Santac: Nej, det synes Casper nok ikke, men han kender Wikipedia godt nok til at han ikke skræmmes væk af en ufrivillig pause på 24 timer. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:33 (CET)

Jeg synes det er utroligt, at f.eks. Palnatoke ikke forholder sig til det helt urimelige ordvalg som Wegge anvender.--Lcl 14. feb 2010, 15:39 (CET)

Hvad sker der her? Magen til pinlig diskussion... Det her kommer der intet godt ud af, hvis den for lov til at fortsætte, så stop den. Jeg er sikker på, at alle implicerede parter gør det de gør af bedste mening, og fordi de oprigtigt tror at det er det bedste for wikipedia. Men en diskussion som denne er ikke god for wikipedia!

Mit forslag: Alle implicerede parter klapper kaje og ignorerer hinanden den næste lange tid, samtidig med at man undgå alt for mange ømme tæer. mvh --Ktp72 14. feb 2010, 15:43 (CET) (mon jeg bliver blokeret for det?)

-> Lcl: Jeg gider ikke forholde mig til hvad folk skriver midt om natten; især ikke hvis de er midt i en ophidset diskussion - det kommer der sjældent noget godt ud af. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:45 (CET)

->Det er altså OK at skrive hvad som helst, bare det er midt om natten? For mig ligner det Administratorkammerateri.--Lcl 14. feb 2010, 15:49 (CET)

Nej, det er ikke OK at skrive hvad som helst, men i en del diskussioner må man lade folks udtalelser tale for sig selv. En del af ytringsfriheden er friheden til at holde mund og tænke sit. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:58 (CET)

(redigeringskonflikt)

Hvad Å og Aa angår, så er det grundlæggende lærdom i dansk, at de kan bruges synonymt i egennavne. Det betyder på den ene side, at i artikler med Aa-navn er det aldeles overflødigt også at angive Å-form, da det er underforstået, at den også kan benyttes. Men på den anden side kan udenforstående ikke vide, hvad der er "det rigtige", men da Å er norm i dansk retstavning, vil de typisk gå ud fra den. For at hjælpe folk på rette vej i de tilfælde hvor der benyttes Aa, må der så henvises eller omdirigeres fra Å-formen. I det aktuelle tilfælde skal flertydig-listen medtage både Aarup og Årup, men i de enkelte artikler benyttes kun en form, for hvis der f.eks. står Aarup, må læseren formodes selv at kunne regne ud, at det også kan staves Årup.

Stavemåder i det hele taget: Et er hvad normer, Retskrivningsordbogens såvel som Wikipedias, siger, noget andet er praksis. Normer kan komme ud af trit med praksis, nogle har aldrig været det, og nogle afspejler beslutning om ændring af praksis. RO kan vi ikke ændre på, men vi kan ændre på vores egne normer, hvilket faktisk sker løbende i takt med behov og beslutninger. Ikke altid uden knas men det er jo ikke forskelligt fra ændringer af RO, der som bekendt heller ikke er statisk. Nu er det imidlertid sådan, at RO kun skal følges i skoler og den offentlige forvaltning, mens det er frivilligt for andre. Selvfølgelig er det mest praktisk, at vi andre også følger RO til dagligt, hvilket de fleste af os da, så vidt jeg kan se, også gør. Men samtidig må vi også konstatere, at lokale hhv. fagfolk afviger på nogle områder. Og så er det, vi har konflikten. Og der er det altså ingen hemmelighed, at jeg ligesom Wegge holder med de lokale/fagfolk, for det er nu engang dem, der ved mest om de pågældende ting.

Bortskræmning af brugere: jeg har indtryk af, at de fleste, der føler sig skræmt væk, i forvejen selv er på vildspor. Typisk er det tæt-på-skribenter eller folk, der ikke har tænkt tingene igennem. Det er muligt at nogle er skredet efter konflikter med administratorer af andre årsager, men det synes ikke at være et fremtrædende problem. Til gengæld er der givetvis en del fagfolk, der ikke tager Wikipedias amatører seriøst (men desværre ikke overvejer at de selv kunne hjælpe til).

Opførsel: På den ene side er jeg også irriteret over Caspers forsøg på at gennemtvinge RO's stavemåder på områder, hvor de reelt ikke bruges. På den anden side er Wegge kommet med udtryk, normale brugere bør blokeres for omgående. Men at Wegge ikke er typen, der går i et med tapetet (for nu at benytte et ukontroversielt udtryk), var altså velkendt, da han blev valgt til administrator. Så det falder også tilbage på os andre brugere. --Dannebrog Spy 14. feb 2010, 16:02 (CET)

Jeg er for så vidt enig i ovenstående og synes f.eks. bedre om etanol end ætanol men det er jo ikke det sagen drejer sig om. Den drejer sig for mig at se om Wegges uberettigede blokering af en bruger og en helt utilbørligt sletning af en diskussionsside og en sprogbrug, som jeg finder helt urimelig og det helt uden konsekvenser for Wegge. Mht. medansvar for Wegges administratorstatus, så er det sådan at Wegge blev administrator d. 11. apr 2005 med støtte fra 7 brugere, så de fleste nuværende brugere har ikke haft lejlighed til at give deres mening til kende.--Lcl 14. feb 2010, 17:06 (CET)

Vil du for det første berigtige den manipulerende kommentar du kom med her, og for det andet undskylde den urigtige beskyldning du nu igen har fremført? Det er tragikomisk at du sidder og opfinder hjistorier, for at have noget at skælde mig ud over. En anden gang er det en ganske god ide at kigge lidt i en sides redigeringshistorik, før du farer ud med den slags. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 17:22 (CET)

-> Lcl: Wikipedia:Anmodning om administratorstatus/Wegge 3... --Palnatoke 14. feb 2010, 17:25 (CET)

-> Lcl: Indlægget havde ikke været inkluderet på Landsbybrønden før du satte det ind, så "gen-" i din redigeringsbeskrivelse er forkert. --Palnatoke 14. feb 2010, 17:28 (CET)

Jeg beklager og skal afholde mig fra yderligere kommentarer i denne sag.--Lcl 14. feb 2010, 17:38 (CET)

Det er i min mening helt aldeles uhørt at blokere en bruger for at indsætte et link til den fynske by Aarup i flertydighedsartiklen Årup. Det er ligeledes uhørt at omtale en sådan indsættelse som "RO-fascisme" og at kalde andre brugere for "en kræftsvulst". En sådan adfærd ville enhver anden end Wegge være blevet blokeret for. --Pinnerup 14. feb 2010, 19:52 (CET)

Hørt, Pinnerup. Men desværre gør seriøse argumenter intet indtryk på Wegge, der er aldeles argumentresistent. Palnatoke, jeg savner begrundelsen for at du ikke vil forholde dig til et emne, fordi det er blevet drøftet midt om natten. Som de fleste nok har bemærket har jeg holdt snitterne fra både gendannelses- og blokeringsknappen i dag, så jeg vil gerne høre nogle indspark til debatten. Hvordan kommer vi videre? Eller sagt på en anden vis: Hvordan sikrer vi os, at sådan noget her ikke gentager sig? --Brandsen 14. feb 2010, 23:25 (CET)

MAGTMISBRUG!!! --DSS 15. feb 2010, 00:16 (CET)

(blokér mig bare, hvis du/I synes, jeg skal straffes for denne kommentar)

Det lader til at februar og Wegge er en dårlig kombination. Sidste år ved denne tid blokerede han mig fordi jeg kritiserede hans barnlige opførsel. Wegge kan blokere folk fra IRC[16], så det er nok derfor at Palnatoke er så overbærende med Wegge. --Necessary Evil 15. feb 2010, 16:56 (CET)

Flere eksempler fra Wegge rettet mod en del administratorer, bl.a. Necessary Evil ses også her. --Sasha 15. feb 2010, 17:15 (CET)

Set fra sidelinien virker det som om denne diskussion angår tre emner:

1. Skal retskrivningsordbogen altid følges? Oprigtigt talt mener jeg, at det er uheldigt. Ældre, hidtil godtagne stavemåder bør kunne finde plads. I denne henseende kan jeg følge Wegge.
2. Skal stednavne staves med Å eller Aa? Grundet mit indledende standpunkt vil jeg foreslå, at hvor der findes to (eller flere) godtagne stavemåder, kan den ene bruges i teksten og den anden/de andre angives i parentes svarende til, at fx Trap: Danmark har ældste kendte navneform i parentes. Kunne det eventuelt gøres til en norm på Wikipedia? (og for de, der ikke ved det: Sven er et navn, svend en stillingsbetegnelse)
3. Har Wegge misbrugt sin stilling som administrator? Jeg tør ikke udtale mig skråsikkert herom. At være administrator betyder dels at have påtaget sig et særligt ansvar for Wikipedias linie, dels at man har været igennem en kontrol- og udvælgelsesproces fra andre med erfaring som administrator. Palnatoke har oven for vist, at der i sin tid var bred tilslutning til Wegges udnævnelse. Nu, da alle vedkommende og/eller ønskede udtalelser er blevet fremført, må det være administratorkollektivets ansvar (og pligt) at dømme herom - om fornødent ved en ny afstemning. Der er allerede blevet skrevet nok (og i visse tilfælde måske endda lidt for uovervejet) om emnet til, at de ansvarlige bør kunne afgøre sagen. For mit vedkommende vil jeg tage afgørelsen (uanset hvilken) til efterretning.--Rmir2 15. feb 2010, 19:32 (CET)

Wegges sprogbrug og blokeringskrig er helt uacceptabel. Det er ikke første gang, at Wegge tror, at han er mere administrator end de andre administratorer. Jeg så helst at Wegge kunne få lov til at bidrage uden adminstatus. Nillerdk 15. feb 2010, 20:41 (CET)

At denne sag endnu ikke har fået konsekvenser for Wegge er mig komplet uforståelig. Een ting er den nedladende, bedrevidende og arrogante tone man efterhånden er vant til at se på, men at den seneste regulære tilsvining– og uretmæssige chikane-blokering af en seriøs bruger, der udelukkende har argumentet sagligt og professionelt ikke har ført til sanktioner skriger jo til himlen!

Men ellers finder jeg det faktisk ganske tragikomisk at følge ovenstående debat, og se hvordan der fra visse sider danses om den varme grød. Det helt specielle hensyn der åbenbart skal udvises i sager hvori Wegge deltager vidner om forskelsbehandling og kammerateri af værste skuffe.

I stedet for at forholde sig til det absurde personangreb, og efterfølgende misbrug af administratorrettigheder, så skulle det gerne lyde sig at denne diskussion blot handler om ”to brushoveder der strides om en ret irrelevant blokering”. En irrelevant blokering? Så længe man altså vurderer, at den blokerede bruger ikke lader sig skræmme væk af en 24 timers blokering og en chikane-blokeringsskabelon i toppen af brugersiden, så er den irrelevant? Men herregud, denne sag er jo egentlig slet ikke værd at tage stilling til – den blev jo diskuteret om natten, lader man forstå.

Sidste år da Necessary Evil var udsat for tilsvarende, og i den forbindelse oprettede et fuldt berettiget indlæg på Landsbybrønden, skulle det også bare lyde sig at det største problem i dén sag var at ”sagen” blev bragt ind på Landsbybrønden, og så i øvrigt at Necessary Evil forsøgte at fjerne den chikane-skabelon der var blevet indsat på hans brugerside. Kønt var det i øvrigt heller ikke at følge dengang.

Slutteligt vil jeg blot nævne at jeg efterhånden sjældent blander mig i nogle diskussioner herinde, dog synes jeg at denne sag her er SÅ dobbeltmoralsk at jeg måtte ud med min mening. Jeg ser frem til en snarlig blokering på minimum en uges tid :) Mvh. --Poker-DM 16. feb 2010, 11:17 (CET)

Jeg ser at et par af mine udtalelser åbenbart skal misbruges. Det er helt i orden. Jeg noterer mig i øvrigt, at vi ikke har nogen procedure for fratagelse af administratorstatus, men det må vi så nok se at få. Hvis det skal give mening, skal vi imidlertid nok først have beskrevet, hvad man gør, når man oplever at en (med)administrator fejler. Det er jeg kommet med forslag til på Wikipedia-diskussion:Administratorer#Nyt afsnit om administratorfejl? --Palnatoke 16. feb 2010, 11:51 (CET)

Godt gået Palnatoke!

Jeg er helt enig i, at havde Wegge ikke været administrator, så havde han været blokeret for personangreb. Jeg har først set dette indlæg nu, så jeg vil ikke gøre mere i denne sag før vi har en procedure på plads.

Til Bruger:Casper kan jeg kun beklage, at vi ikke er bedre til at håndtere sager hvor en administrator er involveret. --MGA73 17. feb 2010, 20:28 (CET)

Enig med Poker-DM. Det er klart ukorrekt, når Palnatoke skriver, at hans udtalelser skulle være misbrugt... Og hvis de skulle være misbrugt, hvorfor er det så i orden? Ja, hvorfor det, Palnatoke? Klik her og se et andet eksempel... Både Wegge og Palnatoke er samlet set uegnede som administratorer. --80.161.139.193 18. nov 2010, 09:25 (CET)

Desuden har Palnatoke forsøgt at foretage censur, eftersom han har forsøgt at fjerne mine ovenstående udtalelser uden saglig begrundelse. Klik her og se hvordan han forsøger at slette vigtige udsagn og kendsgerninger. --80.161.139.193 22. nov 2010, 12:03 (CET)

@80.161.139.193 Det er ikke klart, hvorfor du i en forlængst afsluttet og ophedet diskussion om én administrator, nu kommer med angreb på en anden administrator. Mener du, at Palnatoke skal have frataget sine administratorrettigheder, så må du følge proceduren for det. Ønsker du ikke at følge proceduren for fratagelse af administratorrettigheder, synes dine indlæg ikke at have meget andet formål end (igen?) at skabe unødig uro og splid, og du må påregne, at din adgang til at redigere på Wikipedia bliver blokeret i kortere eller længere tid. Pugilist 22. nov 2010, 12:18 (CET)

Aa / Å

Selve emnet er ikke så meget, om det skal være med eller uden bolle-å, men mere en diskussion om, hvem der irettesætter hvem; men da udgangspunktet har været brugen af aa eller å, vil jeg give nogle konkrete oplysninger, som vist nok er ukendte af mange:

I 1948 blev bolle-å indført i Danmark i stedet for aa til betegnelse af den åbne o-lyd. Det blev valgfrit for personer, om de ville overgå til den nye stavemåde af deres navn. Allerede i 1932 havde Århus Kommune indført det nye bogstav i sit navn; men i nyere tid er Århus Universitet overgået til at kalde sig Aarhus Universitet af hensyn til samkvem med udlandet. Ved retskrivningen ved offentligt anerkendte eksaminer gælder følgende regler:

• Det regnes altid for korrekt at skrive Å eller å.
• Der må skrives Aa eller aa i egennavne, hvis dette er en vedtagen form.

Det sikreste er altså at bruge bolle-å (i hvert fald til skriftlig eksamen), for det er altid korrekt, hvorimod dobbelt-a kun accepteres, når indehaveren (kommunen eller personen) har bedt om denne stavemåde.

--Hans Christophersen 17. feb 2010, 12:25 (CET)

Tja men nu skal vi jo altså ikke til skriftlig eksamen. Og på dansk Wikipedia er gængs praksis ved officielle navne at følge indehaverens stavemåde. Ved Å/Aa-problematikken gør det ikke noget, for det er velkendt, at det er to udgaver af det samme. De udtales ens, og man kan uden problemer bruge Å, hvis man er i tvivl. Til gengæld er det ikke nødvendigt at angive Å-form som alternativ de steder, hvor der ønskes Aa-form, for det er velkendt, at den er der. Når f.eks. forhenværende overborgmester Ritt Bjerregaard omtales, nævner man jo heller ikke, at gaard i navnet skal forstås som gård. Det følger af sig selv.

Et lignende fænomen ses i øvrigt ved officielle navn, der mere eller mindre bevidst er stavet forkert. Odense Banegård Center og Dansk Jernbane-Klub er eksempler, Dansk Sprognævn næppe vil godtage, men som er det korrekte for indehaveren. Og det er vel trods alt det mest høflige at bruge indehaverens stavemåde, alt den stund at det er dem, det handler om. --Dannebrog Spy 17. feb 2010, 13:35 (CET)

Der er én markant forskel på (de gamle) stednavne og på de eksempler, du nævner, herunder personnavnene: Stednavnene stammer tilbage fra en tid, hvor der ikke var nogen, der for alvor interesserede sig for stavningen heraf. Omvendt er personnavnene nye og desuden knyttet til enkelte individer, hvorfor en endegyldig afgørelse af deres stavemåde kan bestemmes af hver enkelt af disse individer. Noget stort set tilsvarende gør sig gældende for de (bevidst) forkert stavede navne: Der kan placeres et ansvar herfor (klubbestyrelse, ejere etc.), og de ansvarlige kan derfor ultimativt bestemme stavemåden.

Jeg vil ikke forholde mig til, hvordan man skal stave et stednavn. Men af rent pragmatiske grunde bør der altid være omdirigering fra den form, der ikke vælges som den primære. Og så vil jeg anmode om, at alle holder sig til sagen frem for at gå efter personer. De seneste indlæg følger heldigvis denne linje. --Arne (Amjaabc) 17. feb 2010, 18:07 (CET)

Vil lige afklare flg. sætning "Det regnes altid for korrekt at skrive Å eller å", så er mine oplysninger, at dette ikke er korrekt for personnavne iflg. www.sproget.dk (redigeres bl.a. af dansk sprognævn). Idet du nævner personnavne i dit indlæg, er det ikke tydeligt at du kun skriver om egenavne. -- Christian75 26. feb 2010, 13:45 (CET)

Nu er jeg selv Aalborggenser, og lærte altid i skolen at byen altså hed Aalborg, og ikke Ålborg, fordi det nu er gængs brug i byen at bruge Aa og ikke Å. Det samme gælder SVJV for Aabenraa. Modsat har Århus taget bolle-ået til sig (igen, så vidt jeg er informeret). Uanset om man nu er til den ene eller den anden skriveform, bør vi altid holde os til at hovedartiklen er skrevet med den form som nu er gængs skik og brug det sted som artiklen nu handler om. Jeg har altid haft den opfattelse at begynder man at skrive med Å i stedet for Aa, når tingene nu var opkaldt før bogstavet blev indført, så ændrer man reelt i hvordan det staves, og så er det ikke længere korrekt at bruge Å for byer og personer, hvis de nu ikke selv bruger det. Dansk Sprognævn har altid haft travlt med at lave deres regler efter hvordan folk udtaler tingene i København, uden hensyn til resten af landet, og ikke hvordan ordene egentlig bør staves for at være korrekt (i forhold til ordenes oprindelse, herunder især fremmedord), således kan man jo i dag ifølge retskrivningsordbogen stave stort set alt som man lyster. Der er jo allerede uoverensstemmelser mellem Retskrivningsordbogen og Den Store Danske Encyklopædi, og i det tilfælde er stavemåden i encyklopædien nu engang mere relevant i henhold til ordenes oprindelse, end de spøjse staveformer som sprognævnet er kommet frem til. --Metalbunny 4. maj 2010, 22:53 (CEST)

Konklusion på stavemådediskussion

Da der synes at være blevet ro om sagen, tror jeg at kunne tillade mig at drage en konklusion på baggrund af ovenstående diskussion og almindelig praksis:

• Hvis der er flere stavemåder eller betegnelser (herunder forkortelser) for en given ting oprettes der kun en artikel under en af dem. Fra de øvrige omdirigeres eller henvises der. Tilsvarende ved hyppige stavefejl hhv. muligheder for forvekslinger. Altså fortsættelse af hidtidig praksis hvor dublet-artikler er uønskede.
• I selve artiklen benyttes kun en form i den løbende tekst. Andre former (bortset fra Aa/Å, se nedenfor) der er eller i nyere tid har været officielle eller udbredte nævnes i indledningen eller i umiddelbar tilknytning hertil. Her kan også gøres rede for brugen af de forskellige former og for historiske former.
• På flertydig-sider medtages alle relevante stavemåder på de samme sider. F.eks. både København og Kjøbenhavn på København (flertydig).
• For Aa/Å i danske stednavne benyttes den form, den lokale kommune ønsker. F.eks. Faaborg, men Tårnby. Benyttes Aa skal Å-form ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstås som Å på dansk. Til gengæld skal der så laves omdirigering eller henvisning fra Å-form (f.eks. fra Fåborg til Faaborg), ligesom der også ved kategorisering benyttes Å-form (f.eks. [[Kategori:Byer på Fyn|Fåborg]]).

Hvis ingen protesterer vil jeg tilføje ovenstående til Wikipedia:Navngivning. --Dannebrog Spy 22. mar 2010, 16:28 (CET)

Hvor finder man de officielle stavemåder? Tit mangler Æ, Ø og Å på internetadresser af bekvemmelighedsgrunde: www.koebenhavn.dk - www.naestved.dk - www.taarnby.dk/index.htm . Hvordan kan man se om det drejer sig om en doven webmaster eller om en politisk beslutning? Måske på Folketinget.dk . --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. mar 2010, 17:11 (CET)

De officielle stavemåder fastsættes af Stednavneudvalget. Der er lange lister på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside: http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/stednavne/autoriserede/stednavne.htm . Det er markeret med #, hvis den lokale kommune ønsker Aa brugt i stedet for Å. Eller rettere ønskede, listerne er fra kort før Strukturreformen, men da der vist endnu ikke er sket ændringer af betydning, spiller det ingen større rolle. --Dannebrog Spy 22. mar 2010, 17:20 (CET)

Fint nok. Man skal så lige huske at 'Århus' måske ændres til 'Aarhus' Århus skal skrotte både smil og bolle-å. --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. mar 2010, 17:54 (CET)

"F.eks. både København og Kjøbenhavn på København (flertydig)." Der skal vel ikke være to punkter med henholdsvis København og Kjøbenhavn på siden København (flertydig)? --Thomas 23. mar 2010, 09:04 (CET)

Flertydig-sider bør nok have deres egen norm. Men praksis er at måden man stiller sådanne op på varierer efter hvad og hvor meget, der skal henvises til. Er der kun tre-fire stykker lister man dem bare op på rad og række. Men er det 15-20 stykker eller mere, kan en sortering være en fordel. Var det f.eks. Frederik (flertydig) ville man nok have de danske Kong Frederik'er under en overskrift og Frederik Fetterlein under en anden.

For København (flertydig) er problemet dog pt. teoretisk, da der kun er syv ting listet op, og ingen af dem har j-form. Men sandt at sige forsøgte jeg også at finde et mindre kontroversielt eksempel end det oprindelige stridspunkt, Årup. Her er det relevant at sortere efter Å hhv. Aa, men uden særskilte overskrifter, for det er der ikke eksempler nok til. Men hovedpointen er, at alle de steder, der har navnet, oplistes i samme flertydig-artikel, uanset om de så staves Årup eller Aarup. --Dannebrog Spy 23. mar 2010, 11:43 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er alle landets skoler notable ?

I den verserende slettediskussion vedrørende Eckersberg Friskole er diskuteret lidt frem og tilbage vedrørende den konkrete skole, og der synes ikke at være konsensus om at slette skolen. Eckersberg Friskole synes at være en helt almindelig skole med lærere, elever, boldbaner osv. og skolen har sågar undervisning, der som på mange andre skoler foregår aldersintegreret. Som alle andre skoler har også Eckersberg Friskole et værdigrundlag. Der er med andre ord ikke noget, der adskiller skolen fra så mange andre skoler landet over. Jeg læser kommentarerne til sletteforslaget således, at der er en stemning for, at sætte baren ret lavt. Hvis det er tilfældet, er det jo en mere generel diskussion, som bør tages på brønden. Jeg har personligt ikke noget problem i at acceptere, at alle skoler pr. definition anses som notable, hvilket jo så vil betyde, at eksempelvis også Skovmarkskolen kan få sit eget liv, men det vil jo i givet fald være en justering af den gældende praksis, hvor det i hvert fald som udgangspunkt forsøges at forlange, at en skole skal have gjort sig bare en lille smule bemærket. Input ? --Pugilist 23. feb 2010, 10:37 (CET) - Blot for at præcisere: Jeg kan (selvfølgelig) acceptere, hvis der er ønske om, at skoler som Eckersberg Friskole og Skovmarksskolen skal have lov at være her, men jeg mener nu, at også skoler bør have udmærket sig med andet end at have værdigrundlag, elever, boldbaner osv. --Pugilist 23. feb 2010, 20:38 (CET)

Jeg ville heller ikke blive ked af det hvis alle skolerne blev notable, men jeg var nu heller ikke blevet glad. Der er jo mange skoler i landet, og det er langt fra alle, der er spændende. Jeg synes som regel ikke, at vi skal standse artiklerne alene fordi der ikke er særlig mange der kender det, de handler om, men til gengæld skal artiklerne kunne blive spændende, hvilket de ikke bliver, hvis de fortæller om en 1-årig skole. Gamle skoler med lang historie, og ikke mindst nye skoler med spændende historie, kan efter min mening godt få lov til at få en artikel. Fordi skolerne ikke er så kendte, og det er ret svært at finde gode oplysninger fra andre end bidragyderne selv, synes jeg de skal starte på et ret godt niveau. Altså ikke som Skovmarksskolen fx. Hvis nogen vil vide det, så har jeg samme holdning til alle andre slags artikler. --Masz 23. feb 2010, 17:41 (CET)

Jeg må lige tilføje til min sidste sætning: ...med nogle undtagelser altså! --Masz 23. feb 2010, 17:55 (CET)

[Redigeringskonflikt] Så en artikel skal have potentiale for at være 'spændende' for at kunne retfærdiggøres? Det lyder både som POV og en glidebane... Men mht. skoler så må vi jo huske på at vi i sagens natur ikke på nogen måde er bundet til Danmark. Så hvilken holdning vi end tager, så vil den altså i teorien gælde for ALLE skoler i verden! --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. feb 2010, 17:55 (CET)

Efter min mening er alle folkeskoler (og naturligvis gymnasier, fagskoler og andre højere eller kvalificerende uddannelsessteder samt højskoler) per definition notable. Det vigtigste bliver at fastsætte nogle rammer for indholdet af artiklerne. Efter min mening bør følgende indgå som mindstemål (målsætning, ikke krav):

1. oprettelse/invielsestidspunkt
2. beliggenhed
3. størrelse og indretning (antal spor, antal klasser - de gamle stråtækte hører også med)
4. skoleinspektører/ledere
5. lærerpersonalets størrelse
6. elevantallets udvikling
7. skolens udvikling (om- eller tilbygning, eventuelt flytning)
8. arkitekt, bygherre, byggefirma(er)
9. arkitektur (byggestil, materialer - helst suppleret med billeder)
10. kendte elever eller kendt personale (hvem husker ikke fx Gotha Andersen?)
11. omtale i pressen.

Listen kan sikkert udvides. Måske burde der oprettes en skabelon til visse faste oplysninger - resten i løbende tekst. Og vi kommer ikke uden om at dansk skolehistorie i sig selv er et spændende emne lige fra rytterskolerne over de ståtækte bondeseminaristskoler til centralskolerne fra 1950-erne og frem. De har haft en ikke ringe rolle i de mange småsamfund eller bydele, hvor de lå og betjente en forholdsvis stor del af indbyggerne (nemlig alle skolebørnene) foruden, at de udgjorde en vigtig arbejdsplads. Nævn mig een småby, som ikke betragter sin centralskole, højskole eller sit seminarium som en del af sin (måske gamle) identitet. En samlet oversigt over samtlige stråtækte landsbyskoler (1. generation efter folkeskoleloven af 1814) findes i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) komplet med lærerkræfter og -lønninger. Ingen tvivl om deres betydning.--Rmir2 23. feb 2010, 17:57 (CET)

Metalidustrien: Jeg vidste at nogen ville spørge :-) Jeg havde vist formuleret mig forkert. Jeg mener ikke, at alle skoler må få en artikel. Det jeg mener er bare de skoler der har en spændende historie, hvilket gamle skoler meget ofte har. Spændende definerer jeg som særlig :-) --Masz 23. feb 2010, 18:02 (CET)

Hvis skolerne er spændende, er de jo notable af den grund, men hvad med de skoler, der ikke er spændende? Husk på at vi har bestemt os for at departementschefer pr. definition er notable, hvad der har ført til en række CV-agtige, uspændende og åbenbart uforbederlige artikler.. --Palnatoke 23. feb 2010, 18:19 (CET)

Nej, jeg synes ikke, at skolerne pr. definition skal være spændende, mest pga. den grund, som Metalindustrien nævner. Nu har jeg ikke været med til at bestemme at dep.cheferne er notable, men vil nok tilslutte mig dette, da der jo sagtens kan gøres noget ud af artiklerne. Det er desværre bare ikke altid det sker.. Ligesom det heller ikke sker på skoleartiklerne. --Masz 23. feb 2010, 18:32 (CET)

Jeg er grundlæggende af samme holdning som Masz: Hvis en folkeskole har et eller andet interessant knyttet til sig, som de fleste andre ikke kan byde på, så fortjener den en artikel. Men hvis det eneste, man kan fortælle, er nogle uspændende data om antal elever, og spor samt hvem der er inspektør osv., så har jeg svært ved at se artiklernes berettigelse. Hvis denne holdning skulle medføre, at der ryger et par departementschefer, fodboldspillere og spejdertropper, så græder jeg tørre tårer. Og hvad bliver det næste? Hvad med alle børnehaverne?

I Rmir2s udmærkede indlæg (som jeg jo altså ikke er specielt enig i) nævnes, at dansk skolehistorie er et spændende emne; det er jeg fuldstændig enig i, og hvis der er nogen, der ved noget om det, vil jeg varmt støtte en sådan artikel. Heri vil man efter min mening udmærket kunne skrive en masse interessant om de stråtækte, uden at der nødvendigvis skal være en artikel for hver af disse. Rmir2 peger også på en anden fin sammenhæng, at skolerne ofte er et lille samfunds identitet. Jeg stammer selv fra sådan et lille samfund og er fuldstændig enig i det. Forskellen på os er nok blot, at jeg fint kan leve med et afsnit i disse byers artikler om skolerne; selvstændige artikler er igen ikke nødvendige efter min opfattelse.

Bare for fuldstændighedens skyld er jeg helt med på, at en del skoler (og departementschefer, fodboldspillere - men i betydeligt mindre omfang spejdertropper) kan have særlige forhold, der berettiger dem til egne artikler. Jeg er imod en generel åbning. Og hvis resultatet af denne diskussion ender i fx en afstemning, som går mig imod, så respekterer jeg naturligvis det. Bedste hilsner Arne (Amjaabc) 23. feb 2010, 18:45 (CET)

Jeg vil gerne give min 100% støtte til RMIR2s synspunkt. Der er jo f.eks. også artikler for stort set alle nuværende og nedlagte jernbanestationer og -trinbrætter (overdrivelse fremmer forståelsen).--Lcl 23. feb 2010, 21:06 (CET)

Støtter Arnes synspunkt, hvilket i visse tilfælde kunne sætte mere kød på de mange meget små artikler om landsbyer. --Thomas 23. feb 2010, 21:44 (CET)

Mon ikke skrivelysten i nogen udstrækning vil løse spørgsmålet om for mange og ligegyldige artikler? Utvivlsomt hører omtale af skoler hjemme i bybeskrivelserne også. Men mange skoler kan formentlig allerede nu fejre et og andet jubilæum (25, 50, 75 år eller endnu mere). Overvej, hvis noget af det arbejde, der gøres med hensyn til jubilæumsskrifter tillige blev brugt på en artikel på Wikipedia.--Rmir2 24. feb 2010, 08:41 (CET)

Støtter idéen om at skoler er notable, da det er min overbevisning, at mange vil finde det interessant og spændende at læse om deres egen skole. Lige som mange forældre vil søge oplysninger om lokalområdets skoler, hvis de skal indskrive deres børn. Det betyder imidlertid ikke, at alle skoler nødvendigvis skal have deres egen artikel - man kunne lave noget i retning af skoler i x-kommune (på den måde begrænses det danske materiale til 98 nye artikler). mvh --Ktp72 24. feb 2010, 12:24 (CET)

Muligvis har jeg misforstået din kommentar, men mener du så, at vi kun bør tillade artikler om skoler fra én kommune, og så blæse på resten? Det tror jeg ikke du gør, men kunne du så forklare præcis hvad du mener :-)? --Masz 24. feb 2010, 17:55 (CET)

Jeg tror ideen var at lave artikler på formen: Skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune og Skoler i Jammerbugt Kommune osv. --Thomas 24. feb 2010, 18:19 (CET)

Tak Thomas, ja jeg mener én artikel for hver af de 98 kommuner. --Ktp72 24. feb 2010, 18:35 (CET)

Jeg tror Ktp72's ide ville være ret givtig. Den metode er også tildels brugt i forbindelse med bibliotekerne, som var oppe at vende under det store biblioteksprojekt. På den måde får man en oversigt, uden at have en masse uinteressante artikler liggende. Hvis der er ekstra kød på en bestemt skole, vil en sådan samleartikel også være en god indgang til at se mere om enkelte artikler, hvis der findes uddybende materiale. På den måde bestemmer omfanget af materiale om skolen er berettiget en selvstændig artikel og samtidig kan alle skoler få en plads på Wikipedia. (Og undskyld den sene indtræden i diskussionen.) --Sabbe 11. mar 2010, 21:56 (CET)

Nu fik denne her diskussion mig til at checke efter artikel om "min egen" skole, Sankt_Birgitta_Skole, som jo er lidt tynd. Og så spekulerede jeg på hvor meget man kan tage fra skolens hjemmeside (omskrevet eller ej) før der begynder at være et problem med ophavsretten, og så er ideen jo heller ikke at lave et replika af hjemmesiden. Nu er det mest relevant fordi der mangler en del, på trods af at hjemmesiden er nævnt som reference så er der en del uoverensstemmelser som jo er nævnt nok at rette. De eneste jeg kender fra tiden på skolen som vidste noget om historien var netop folk der pga Wiki's regler om troværdighed ikke må have noget med artiklen at gøre. --Metalbunny 4. maj 2010, 23:40 (CEST)

Jeg tog fat i skolens hjemmeside og tog det ud som kunne bruges, og fyldte det i artiklen på bedste wiki-form. Det skal så lige rettes til så det flyder bedre, men i det mindste er artiklen lidt tykkere nu. Da skolens hjemmeside i sig selv er ret tyndt skrevet, fik jeg svaret på mit spørgsmål undervejs alligevel, da det meste af den er gentagelse og er taget fra andre steder alligevel. Men for andre skoler hvor kildematerialet nok kan være lidt tyndt, er det værd at overveje hvor meget man kan tage før der begynder at være tale om plagiarisme. (Skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 5. maj 2010, 01:15. Husk at signere dine indlæg.)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Snydekoder 2

Min redigering på Age of Mythology, hvor jeg fjerner snydekoderne, blev for nogle minutter siden fjernet med begrundelsen "Det har været diskuteret på Landsbybrønden april 2008.". Det er også fint med mig, men da den meget gamle diskussion (Wikipedia:Landsbybrønden/Snydekoder) kun fik kommentarer fra 4 brugere (1 imod snydekoder, 3 for), vil jeg lige se om der stadig er opbakning til snydekoder. Jeg er personligt imod, da jeg ikke synes, at vi skal bidrage med spillevejledninger, men viden. Der er tusindvis af steder på nettet, hvor man kan se snydekoderne, og hvis ikke vi medtager alle, bliver det nemt POV at fastslå hvilke snydekoder er de vigtigste. Det er nemlig kun et uddrag af alle snydekoderne, der står på artiklen. --Masz 18. apr 2010, 10:40 (CEST)

jeg er selv imod dem da det hører til på fan-wikier der går helt op i den slags ting.jeg synes at vi skulle lave en ny afstemning da der næsten ikke deltog nogen der.hvis der kommer sådan en ny afstemning stememr jeg nej til dem.forstår bare ikke at hvis folk vil bidrage med snydekoder er der mange fanwikier hvor det tillader den slags små detaljer.--elsker youtube og sims 3 (-: 18. apr 2010, 11:12 (CEST)

Wikipedia har højere til loftet sammenlignet med traditionelle leksika. Snydekoderne til Age of Mythology kan have ligeså stor opslagsværdi som Sønderborg Lufthavns IATA-kode.

Argumentet med at "der er tusindvis af steder på nettet, hvor man kan se snydekoderne" er lettere søgt; det meste der står i Wikipedia kan findes på nettet. Ellers skulle man omdanne Wikipedia til en samling af links.

Jeg fornemmer en forargelig tone hos Bruger:Trade angående snydekoder, de er altså ikke ulovlige!

Softwarehusenes websider plejer kun at beskæftige sig med den nyeste udgave, her er Wikipedia en god kilde til overblik. Emner fra april 2008 er åbenbart "meget gamle" ;-)

Som jeg skrev tidligere: "Hvis man selv skal finde snydekoderne på Internettet risikerer man ved søgninger at havne på usikre sider med aggressive pornobannerreklamer eller virus. Seriøse websider indeholder snydekoderne, men de har en tendens til at 'fordampe' i takt med spillenes udfasning eller har mangler."

Jeg er på det rene med at Wikipedia ikke skal udvikle sig til rene fan-sider, men at indføre et globalt forbud mod snydekoder er at gå i den anden grøft. Hvad enten man kan lide dem eller ej, så er snydekoder en del af computerspillene. Man kan selvfølgelig sabotere artiklerne ved partout at nævne samtlige snydekoder i NPOV's hellige navn. Men hvem er parterne? --Med venlig hilsen Necessary Evil 18. apr 2010, 18:10 (CEST)

Der er en verden til forskel på snydekoder og IATA-koder.

Det er ikke min opfattelse, at snydekoder hører til hos Wikipedia, men snarere i en spillevejledning skrevet på Wikibooks. --|EPO| ^COM: 21. apr 2010, 21:52 (CEST)

Jeg synes også snydekoder skal i wikibooks. 80.196.52.234 9. maj 2010, 23:09 (CEST)

Hvis der er snydekoder, der har gjort sig særligt bemærket, kan de medtages. Nogle snydekoder har særligt stor virkning, nogle benytter sjove ordspil, men som udgangspunkt er snydekoder bare en detalje ved de enkelte spil. Jeg husker at der i SimCity var en snydekode, der gav en masse penge, men hvis man brugte den mange gange, risikerede man jordskælv. Dén slags detaljer kan flettes ind, men den 'nøgen' liste over snydekoder er næppe encyklopædirelevant. --Palnatoke 9. maj 2010, 23:35 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Opgør med notabiliteten - er det tid til en ny strategi?

Jeg vil våge at lufte den nær-kætteriske tanke, at vores nuværende notabilitetspolitik, trænger til et grundigt eftersyn - evt. et paradigmeskifte. Der bliver efterhånden brugte enorme mængder af tid, på at diskutere om denne eller hin person/organisation/virksomhed er notabel eller ej (prøv blot at løbe over sletningforslagene). Og det vil være en evigt tilbagevendende diskussion af en simpel grund: Mennesker er ikke objektive. Vi forsørger at være det og i langt de fleste tilfælde slipper vi endda godt fra det. Men det ligger simpelthen ikke i vores natur. Og alligevel forsøger vi at ojbektivisere notabilitets-kriterierne - jeg har sgu' selv gjort det. Derfor vil jeg gerne lave et oplæg, til at vi skifter tilgang til notabilitet, så det ikke ender med diskussioner om hvorvidt læsere af Ekstra Bladet er klogere eller dummere end andre, og om hvor mange der skal kende til en given person, for at vedkommende har opnået notabilitet. Mit oplæg til en diskussion er derfor som følger:

Slet alle nuværende notabilitets-politikker, og erstat dem med følgende notabilitets-strategi:

Hvis folk har hørt om en person/organisation/virksomhed, artiklen er skrevet på et pænt, sobert, nogenlunde encyklopædisk sprog er den notabel

Dette kræver dog også, at dele af vores nuværende skabelonkompleks revideres således, at skabeloner som f.eks. {{Kilder}}, {{POV}} og {{Reklame}}, bliver gjort til en slags advarselsskabeloner, der er møntet på læseren af artiklen og ikke bidragsydere til artiklen (lige nu er f.eks. {{Kilder}} sådan en underlig kønsløs hybrid, der er midt imellem ingenting). Men der er givetvis andre måder, at gribe den overordnede problemstilling omkring notabilitet an på. --Henrik (heb - tidligere hebster)

Er det egentlig ikke det, der er kernen i begrebet notabilitet, nemlig at emnet har gjort sig bemærket ud over en snæver kreds ? Det der ofte diskusteres med stor passion er så spørgsmålet om, hvad der er den snævre kreds. Jeg er måske på forhånd skeptisk, men jeg tror ikke, at det nye forslag flytter så meget, men mindre det skal forstås som om, at blot "nogen" (herunder familie, venner og andre, der er tæt på) har hørt om emnet, så kan det bære en artikel. --Pugilist 18. apr 2010, 15:19 (CEST)

Mit oplæg til diskussion, var sådan set mere, at hvis nogle gider skrive artiklen, så er det i sig selv nok. Om det så er om din kat, naboen o.s.v. er i og for sig ligegyldigt. --Henrik (heb - tidligere hebster)

Ok, tak for præcisering. Det er et synspunkt, der har været fremme mange gange før. Jeg mener, at der er mange gode grunde til at vi ikke skal have artikler om naboens kat og om mine støvler. Argumenter for og imod fremgår af de tidligere diskussioner. --Pugilist 18. apr 2010, 15:30 (CEST)

Super. Kan du så ikke henvise mig til en eller to af dem, for de eneste debatter jeg har kunnet finde, handler mere om hvorvidt notabilitet skal afskaffes eller hvad minimumsgrænsen for notabilitet er. --Henrik (heb - tidligere hebster) 18. apr 2010, 15:39 (CEST)

Er lidt i tvivl om, hvad du søger. Spørgsmålet er vel også her, om notabilitet skal afskffes, alternativt hvor grænsen skal gå. Jeg opfatter dit forslag således, at hvis nogen gider at skrive en artikel, så er det nok. Om det er at afskffe kravet, eller om det er at sætte barren lavt, kan diskuteres, men jeg opfatter det ikke som en ny problemstilling i forhold til tidligere diskussioner. --Pugilist 18. apr 2010, 15:58 (CEST)

Når jeg vælger at bruge ordet paradigmeskifte, er det fordi det netop er det jeg tænker på. Det betyder ikke at der nødvendigvis kan foretages et sådant, men som du selv er inde på, så er alle diskussioner omkring notabilitet endt omkring afskaffelse, eller ændring af "grænseværdien", men det er stadigvæk inden for den nuværende tankegang omkring notabilitet. Notabilitetsbegrebet som vi anvender det er et begreb som mere eller mindre ureflekteret er adopteret fra EnWiki, og det jeg egentlig søger er en debat om hvorvidt det kan erstattes med noget andet. Det betyder ikke at det kan, men jeg kunne godt tænke mig den debat. Eftersom jeg først har kunnet svare nu, har jeg ikke kunnet få styret debatten i den retning, hvilket jeg tager på mine skuldre, men omvendt syntes jeg at de nuværende debat kører meget fornuftigt, så lad den endelig blive :) --Henrik (heb - tidligere hebster)

Jeg synes som sådan at følgende krav er helt fint: Har emnet almen interesse? Det behøver langt fra at have interesse for alle, men hvis artiklen kun har interesse for ens nærmeste familie, eller for det kvarter man bor i, kan det næppe kaldes almen interesse (fra Wikipedia:Notabilitet) - vi skal bare blive enige om hvordan dette tolkes! Jeg synes jeg netop godt man kan tillade alle etablerede (de der ikke lige drejer nøglen om lige med det samme) foreninger/klubber og firmaer, men hvoraf fx grundejerforeninger er ligegyldige for andre end kvarteret man bor i. Det stemmer jo lidt overens med det heb skriver, bare man lige undlader naboens kat (mener at når det er skrevet, kan det meste godt tillades). Længere nede på notabilitetssiden står der at man nok skal tænke over om "ovenstående" artikler er skrevet og det synes jeg er en fin retningslinje, men bestemt ikke at det skal blive en regel. Men når det kommer til det ud over foreninger (som fx personer), kan det godt blive lidt sværere, dog synes jeg ikke lige personligt at have oplevet netop det som et problem på det sidste. Jeg synes generelt bare man skal tænke over hvorfor man ønsker at slette dem - kan artiklerne sende et dårligt signal og i så fald hvordan? Folk søger jo sjældent på noget de ikke ønsker at vide mere om, og de der ikke søger på det finder det aldrig alligevel (med mindre de er lidt mere end på "søgebasis" med Wikipedia). Som der nok er sagt frygtelig mange gange før, er det jo ikke plads der er mangel på --Anigif 19. apr 2010, 00:41 (CEST)

Helt enig med Anigif. Jeg er også enig med Heb. Jeg har i mit snart 1½ år ikke oplevet, at Wikipedia blev ramt af "deletionismen", men det er vi åbenbart begyndt på at iværksætte. Se bare Wikipedia:Sletningsforslag/Amalie Szigethy - hun er da helt klart en person, som mange ville læse lidt mere om, så jeg synes liiige... Men ok. Derudover har jeg flere gange set artikler med en enormt lang slettehistorik, hvor alle sletningerne blev begrundet med "ingen notabilitet". Hvis der er så mange der vil skrive om personen, så er der nok mange gange flere der vil læse om dem. Derfor synes jeg vi skal lade dem! Selvfølgelig skal vi ikke have artikler om naboens kat, men notabilitetskravet (egentlig er det en norm) bør lempes kraftigt. --Masz 19. apr 2010, 14:15 (CEST)

Det det vel mere handler om er seriøsitet og mængden af potentielt indhold, som interesserede læsere udover den nærmeste omgangskreds må formodes at have glæde af. Tager vi det sidste først, så er det f.eks. et problem for mange små foreninger og firmaer, at deres slags findes der hundreder eller tusinder af, og hvor det eneste der for alvor adskiller den ene fra den anden er ejer, adresse og stiftelsesdato. Altså ikke mere end hvad der kan stå på en linie eller to i en liste. For personer gælder det i endnu højere grad. Jeg er også engang blevet interviewet til Berlingske Tidende, men jeg tvivler altså gevaldigt på, at det alene berettiger mig til en artikel - og hvem skulle i øvrigt skrive den uden at kunne betegnes som "tæt på"?

Så er det de mere objektive krav kommer ind i billedet, f.eks. at et firma skal have mindst 50 eller 100 medarbejdere for at være notabel, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende. Eller at en sportsklubs kampe skal være annoncerede og offentligt tilgængelige og resultaterne registrerede. En del falder så for grænserne ja, men dels burde de så til gengæld sikre et vist minimum af (kildedækket) indhold udover det allermest grundlæggende, og dels burde der være garanti for interesse for andre end de involverede og dem de naturligt vil have kontakt med.

Det seriøse er en lidt mere drilsk faktor. Det er ingen hemmelighed, at en del personer har svært ved at tage os seriøst, og nogle gerne vil gøre det værre, end det er. Skal det modvirkes, bliver vi som minimum nød til at stryge naboens kat, gymnasiets fredagsbar og den slags. Og nok også en del til men her render vi så ind i spørgsmålet "hvad er seriøst?" Nogle opfatter f.eks. modeltog og dukkehuse som legetøj, men i de mere snævre kredse er det noget, folk kan bruges tusinder af kroner på uden at blinke. Tilsvarende er gader og veje for nogle bare steder man går og kører på, men hvor andre skriver bøger om deres navne og historie. Og så fremdeles fordi det der betragtes som seriøst i stort omfang afhænger af interesse. Men her må man altså alligevel spørge sig selv, hvad der kan have interesse for andre end de inkarnerede og bidrage til at andre tage det mere seriøst. Og det er altså en del nemmere, hvis man f.eks. kan præsentere en aktiv håndboldklub i stedet for en grundejerforening, der nu for syttende gang skændes om et kloakprojekt, uden at der er kommet så meget som et enkelt rør ud af det. --Dannebrog Spy 19. apr 2010, 15:15 (CEST)

Jeg kan ikke lade være med, med et glimt i øjet, at tage fat i ordet "kloakprojekt". Det er nemlig den holdning, som nogle har til projektet, og som undrer mig - at Wikipedia er som en kloak, der med vold og magt skal rumme alt. At opgive notabilitetskriterier vil automatisk underminere kravet om kilder, for der er ikke tilgængelige skriftlige kilder om naboens kat, måske dårligt nok et indslag i lokal-TV. Det lyder på Heb som om, at mundtlige kilder skal accepteres, og at "tæt på"-reglen skal droppes. I så fald har man ikke en jordisk chance for at tjekke oplysningernes lødighed.

Nej, Wikipedia er ikke "objektiv", og det er ingen af os. Men løsningen er ikke at sige "anything goes", for så skulle alle normer i brug på Wikipedia skrottes, ikke kun den notabilitet, som Heb har set sig gal på. Ja, selv samfundets kulturelle normer, tidsregning, måleenheder er i så fald heller ikke "objektive". Men den forhandling, der finder sted i slettediskussionerne, er en god måde at tilnærme sig objektiviteten på. I øvrigt er deltagerne i projektet så forskellige mht. til aldergruppe, interesser, erhverv og baggrund, at Wikipedia allerede er ekstremt mangfoldig i sit indhold. Et kig på statistikken afkræfter, at nutidens personer skulle være underrepræsenteret: Der er over 16.000 artikler om levende personer, og de udgør næsten 13% af indholdet pt. Så nej, de nuværende notabilitetskriterier fungerer fint. --KLN 19. apr 2010, 19:58 (CEST)

Jeg har ingenlunde set mig gal på notabilitsnormen. Jeg har blot konstateret er der bliver brugt uforholdsmæssigt meget energi på at debattere og håndhæve den, hvorfor jeg kaster en bold op til debat, om hvorvidt vores nuværende tilgang til notabilitet er den mest hensigtsmæssige. Jeg vil godt anfægte at jeg - direkte eller indirekte - skulle have ytret ønske om at fjerne kildekriteriet. Jeg mener at netop dette er en helt grundlæggende del (hvis ikke den mest grundlæggende del), når vi snakker om Wikipedias troværdighed. --Henrik (heb - tidligere hebster)

KLN, dine ord er som talt ud af min mund! Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at henlede opmærksomheden på en artikel i Politiken søndag 18. april i tillægget "Viden" med titlen "Informationssamfundet drukner i ... data". Et resume af artiklen fortæller, at menneskeheden producerer ufattelige mængder af information, mere og mere hvert år, og at dette har stort potentiale for videnskaben, men at både forskere og vi andre er i fare for at drukne i mængden. I en indlagt rubrik refereres en meddelelse fra International Data Corporation om, at menneskeheden producerede 161 exobytes (skulle nok have været exabytes og skulle nok være tilføjet "data") i 2006, mere end 3 mill. gange den information, der findes i alle bøger, der nogensinde er skrevet.

På den baggrund mener jeg, at vi, der pr. definition ikke producerer ny viden, men blot reproducerer og formidler, har en forpligtelse til at bidrage til overskuelighed, og det gør vi altså ikke ved at ophæve notabilitetskriterierne og derved tillader såvel skidt som snot. De eksisterende notabilitetskriterier fungerer godt, så længe der ikke vedvarende bliver sået tvivl om dem i alle mulige enkelttilfælde.

Jeg har som måske bekendt sat gang i denne seneste diskussion af notabilitetskriterierne ved at oprette Wikipedia:Sletningsforslag/Amalie Szigethy. Jeg hører til den åbenbart forsvindende lille del af befolkningen, der ikke ser programmer som Paradise Hotel, X Factor eller tilsvarende, der tilbyder håbefulde mennesker at få deres 15 minutters berømmelse, som Andy Warhol i 1960'erne forudså, at alle ville få. Hvis deltagere i disse programmer alene på den baggrund fortjener en artikel, så bidrager vi aktivt til at fremskynde ovennævnte druknedød. --Arne (Amjaabc) 19. apr 2010, 22:13 (CEST)

Arne - du har fuldstændig ret :) Det var dit Paradise Hotel sletteforslag der fik mig til at tænke. Ikke fordi jeg grundlæggende er uenig med dig, men jeg hørte samme morgen på P1, at der er over 600.000 mennesker der ser Paradise Hotel dagligt og op mod 800.000 der ser det om torsdag (hvor der sker noget mere). Man kan diskutere det samfundsmæssige sunde i dette, men jeg mener grundlæggende at Wikipedia skal afspejle samfundet og ikke være en holdningsdannende platform. Når du anvender udtrykket druknedød ser jeg det netop som et udtryk for, at du ønsker at DaWiki skal påvirke samfundet (være et holdningsfilter om man vil) og det mener jeg ikke er vejen frem, hvis Wikipedia fortsat skal være en fri og folkelig encyklopædi. --Henrik (heb - tidligere hebster)

Altid godt at diskutere notabilitet - det gør vi med jævne mellemrum, (f.eks disse steder, og i Wikipedia:Sletningsforslag/Arkiv hvor der findes mange meninger om det mere specifikke). Jeg synes egentlig reglerne i Wikipedia:Notabilitet er rimelige og vide, så længe de ikke tolkes for stramt. - Især sætningen om ikke at henfalde til smagsdommeri er vigtig, som modvægt til talen om vi er et "kloakprojekt" , og at begynde at bekymre sig om de generelle store informationsmængder er at skyde over målet - vores 127.000+ artikler kan nok håndteres en god tid fremover uden drukning. Min generelle indstilling og overbevisning er at det man ikke interesserer sig for støder man heller ikke ind i; Det oplever man f.eks også på commons, hvor man kun har ophavsretslige og juridiske kritererier/begrænsninger. Jeg kan da godt blive irriteret over Paradise Hotel når jeg patruljerer, men hvis jeg ikke patruljerede ville jeg formentlig aldrig støde ind i de artikler, men de er der alligevel for den store skare, der synes det er interessant.

Jeg kan godt tilslutte mig Heb's forslag, men jeg synes egentlig ikke det går videre end at det giver en mere løs tolkning af formuleringerne i Wikipedia:Notabilitet (med en tilføjelse af krav om en vis kvalitet). Jeg er enig med KLN i at diskussionen under sletteforslagen er rimelig velfungerende, men det bekymrer mig med de mange artikler der får en slettetruende skabelon på, uden at nå videre - dér burde vi måske kigge lidt på procedurene. - og husk : Vi kalder os stadig Den frie encyklopædi - Nico 21. apr 2010, 09:25 (CEST)

Der er lige en væsentlig ting som bør med på Wikipedia:Notabilitet og i heb' forslag: kilde/verificerbarhed må være et krav, som i tvivlstilfælde kan anfægte notabiliteten; hørt om kan føre til en masse ubrugelig snik/snak. - Nico 21. apr 2010, 09:37 (CEST)

Jeg har desværre fået bragt mig selv i den ikke særligt betænksomme situation, at jeg efter at have kastet dette forslag på bordet, blev indirekte ramt af askeskyen, hvorfor jeg var nød til at tage en udlandsrejse, jeg ikke lige havde planlagt på. Dette betød at jeg endte med et ufrivilligt fravær, umiddelbart efter at have kastet dette forslag på banen :( Jeg har derfor kommenteret og svaret ovenfor, som jeg mener det passer ind :) --Henrik (heb - tidligere hebster)

Som en semi-humoristisk sidebemærkning, kunne vi jo overveje at lave en {{SidneyLee}} til at sætte på biografier om personer, som må formodes at være notable i begrænset tid og rum :) --Henrik (heb - tidligere hebster) 26. apr 2010, 10:50 (CEST)

Kommentar til Hebs svar til mig længere oppe: Jeg er tilhænger af en vis filtrering, men jeg mener godt, at den kan udøves, så man samtidig bevarer en afspejling af samfundet. Bemærk, at jeg jo ikke agiterer for, at vi skal sløjfe Paradise Hotel som helhed, men jeg synes nok, at man må kunne nøjes med at nævne deltagerne i de tilhørende artikler, hvis ikke de gør sig gældende på anden vis. Sådan som jeg læser diskussionen her i øvrigt, så er der i det store og hele tilfredshed med den eksisterende politik på området, og at grænsetilfældene diskuteres enkeltvis, hvilket fungerer udmærket.

Dit Sidney Lee-forslag er god wikipediahumor, men jeg ville nok foreslå en lidt mere neutral titel som {{begrænset notabilitet}}, som måske kunne være brugbar. --Arne (Amjaabc) 26. apr 2010, 15:43 (CEST)

Jeg har tænkt lidt over det og tror i virkeligheden at {{begrænset notabilitet}} kunne være en god ide, idet den netop vil rette sig mod læseren af artiklen og ikke skribenterne som den nuværende {{notabilitet}}. Jeg tror der skal fintænkes lidt mere over teksten - evt. lade den simre lidt på WP:IRC. --Henrik (heb - tidligere hebster) 29. apr 2010, 08:14 (CEST)

Hvad får vi ud af, at påstemple {{begrænset notabilitet}} på en række artikler ? 1. og 2. rangs artikler ? Enten er emnet "kendt nok" til at have en biografi/artikel, eller også bør artiklen ikke være der. Er et emne "kendt nok" til at være her, skal artiklen ikke ødelægges af et stempel om, at det alligevel ikke rigtig er noget. Så skal vi også bruge tid på at diskutere, om wrestlere, Sidney Lee og diverse spejderhytter, carporte m.v. er emner af 1. eller 2. grad. Pugilist 29. apr 2010, 12:07 (CEST)

Problemet med notabilitetskravet vil altid være at du kan rende ind i artikler der kan være udmærket skrevet, men uden kilder, om noget som vi som brugere måske ikke aner en bønne om når vi kommer forbi, og derfor klistrer notabilitetsadvarslen på. Hvor stor en forening skal være før man må skrive om dem, er en lidt underlig størrelse at smide ind. Det samme med selskaber. De kan jo godt være små, men det betyder altså ikke nødvendigvis at der ikke er noget interessant at skrive om dem. Hvis så det eneste interessante er at de har til huse i en gammel bygning, ville det måske være mere relevant at skrive om bygningen (den har vist været oppe at vende før så vidt jeg husker, enten her eller på en af de andre wikier). Og så er der lige dét at bare fordi noget måske ikke har så stor "almen interesse" lige nu, kan jo godt komme hen og blive lidt mere interessant senere hen, hvor der er gået så lang tid at det kan være svært at finde ordentlige kilder.

Det med naboens kat og de andre dyr på gården synes jeg er at sætte barren lidt for lavt. At oprette biografier over deltagere i Paradis Island (og hvad de nu allesammen hedder nu om dage) er jeg med på at det er noget fis. Jeg vil vove at påstå at der har været rigeligt af den slags udsendelser i fortiden, hvor nogle enkelte af deltagerne godt nok udgiver en kalender eller synger en sang på Meyerheim, men så efter et par uger er fuldstændig glemt. Vi oprettede aldrig artikler om alle deltagerne i Big Brother, hvorfor skulle vi så gøre det med alt det andet reality-bras? På den anden side, og nu modsiger jeg mig selv, spørgsmålet er hvor meget skade det gør at have et par ekstra knapt så notable artikler læggende, ihvertfald for personer. Der er altid chancen for at de senerehen gør noget der gør dem værd at have med (og så var vi der først). Jeg vil ikke mene at deltagere i reality TV og talkshows hører til den kategori, ej heller gymnasieelever og moster Sines nyfødte. Men notabilitetskravet har altid været ment mere som en guideline. En: strammede reglerne fordi der dukkede afsindig mange artikler op om alle mulige personer og foreninger som ingen kunne bevise overhovedet eksisterede. Men jeg mener godt at personer, steder, og begivenheder kan være temmelig lokale og stadig forsvares at tage med. Desværre er CoSe ikke noget alle kan finde ud af. (og hvem f...... er Sydney Lee?) --Metalbunny 10. maj 2010, 00:50 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Stednavne

Siden "Stednavn" har oplevet en del flytning mellem "Stednavn" og "Stednavne" og vistnok også "Danske Stednavne", som der er en omdirigering fra. Omdirigeringerne giver ikke mulighed for at omdøbe siden yderligere.

Som jeg ser det, er problemet, at man i sin tid har oprettet artiken med titlen "Stednavne", men med emnet danske stednavne. Imidlertid mener, jeg at tiden er moden til at have en artikel om hvert emne. Det må Wikipedia som opslagsværk være stort nok til, som det også er tilfældet på andre sprog.

Jeg har derfor foreslået at dele artiklen i to og omskrive den eksisterende til en artikel om danske stednavne, sådan som den er begyndt, ligesom jeg gerne vil skrive en om stednavne generelt.

Hvis der kan samles konsensus om dette, vil jeg gerne have administratorhjælp til det for at undgå cirkel-omdirigering, men lad os bare diskutere det først, evt. på sidens egen diskussionsside. --Thathánka Íyotake 19. apr 2010, 18:28 (CEST)

Til --Thathánka Íyotake

Det er al anerkendelse værd, at du vil kaste dig ud i dette emne. Vigtigst er af skaffe sig et systematisk overblik. Jeg vil foreslå noget i retning af dette:

1. Stednavn - en artikel, der alene handler om hvad stednavne er, eventuelt suppleret med sproglige kendetegn (fælles henholdsvis særegne former og -endelser). Her kunnes tillige omtales problemstillingen med ulige navne for samme lokalitet (eksempelvis Slesvig/Sønderjylland).
2. Danske stednavne, der kunne være en oversigtlig gennemgang af danske stednavneformer og deres udbredelse.
3. Andre landes stednavne (efter behov og interesse, fx engelske, tyske, svenske, finske og slaviske) efter samme retningslinier som artiklen om danske stednavne.
4. Enkelte stednavneformer, fx -inge, -hem, -lev, -løse, -sted, -købing, hvor der detaljeret gennemgås etymologi, udbredelse i tid og rum, og oplistes alle kendte forekomster.

Jeg ved, at der findes megen litteratur om emnet, dels samleværker, dels monografier, så der er nok at gå igang med.

PS: et tip: hvis du vil genskabe artiklen "Danske stednavne" trykker du genske enkelt på denne titel i "omdirigeret fra ..." så vil den åbne med omdirigeringen. Den kan du slette og i stedet indskrive en helt ny tekst. Derved bevares artiklen "stednavn" ved siden af "Danske stednavne".--Rmir2 20. apr 2010, 13:44 (CEST)

De enkelte stednavneformer er muligvis ikke hver især encyklopædirelevante, men hører i så fald til i Wiktionary i stedet. --Palnatoke 20. apr 2010, 13:48 (CEST)

Det svarer netop til, hvad jeg selv forestiller mig. Det ideelle er netop en om stednavne generelt og flere om de enkelte sprogområders. Og så forestiller jeg mig på længere sigt en om Nordens stednavne.

Jeg mener dog, at den nuværende artikel er så tæt på at være en artikel om netop danske stednavne, at den blot bør omdøbes og smårettes. Så i stedet for at indskrive en ny tekst tror jeg, det er bedre at tage den eksisterende artikel inklusive historik. Det er derfor, jeg tror at en simpel omdirigering kan gøre det. Men lige nu kører de i ring, så der må jeg have admin-hjælp.

Artiklen om stednavne generelt vil til at begynde med ikke være voldsomt lang, men jeg regner med at udbygge den med tiden.

Og der kan nok være noget om, at de stednavneefterled, hvorom der ikke kan siges så meget, snarere hører til i Wiktionary. Det kan jeg ikke lige vurdere. Jeg har bemærket, at der er en Wikipediaartikel om "-torp", som der også er en del at sige om (og som jeg også gerne udbygger), men det behøver ikke være tilfældet for alle efterled. --Thathánka Íyotake 23. apr 2010, 16:01 (CEST)

Det, jeg mener, er, at det vel ikke er nok at slette omdirigeringen fra "Danske stednavne" til "Stednavn" og så sætte teksten fra "Stednavn" ind i "Danske stednavne" (med lidt tilpasninger), for så kommer sidens historik ikke med. Det ville være bedre at slette (omdrigerings)siden "Danske stednavne" og så derefter omdøbe "Stednavn" til "Danske stednavne". Og så indsætte den nye artikel om stednavne generelt i stedet for omdirigeringen på siden "Stednavn". Men det med at slette en side skal jeg have hjælp til. Så hvad gør vi...? --Thathánka Íyotake 25. apr 2010, 22:27 (CEST)

Jeg har lige læst artiklen stednavn. Efter min opfattelse består artiklen til ca. 25% af generel oplysning om stednavne med danske eksempler (indledningen samt afsnittene semantik og morfologi og reciprokering). Fine afsnit, der sagtens kan blive som de er og hvor de er. Resten behandler danske stednavne specifikt. Min anbefaling er: Klip de Danmark-specifikke afsnit ud og kopier dem til artiklen Danske stednavne og skriv i redigeringsbeskrivelsen hvor afsnittene kommer fra. Det er normal praksis når en artikel vokser at udskille tekst til uddybende artikler (som det i det seneste par uger f.eks. er sket med København). Man kan stadig sagtens finde historikken. Sletninger og flytninger gør det egentlig bare mere kompliceret. Så fortsæt bare uden administratorhjælp. God fornøjelse mvh Nillerdk 26. apr 2010, 07:47 (CEST)

Jeg har slettet Danske stednavne, hvis historik alene bestod af omdirigeringer til forskellige steder, så nu kan du flytte Stednavn derover. Og nej, man kan ikke "sagtens" finde historikken. Der skal ret få flytninger til før det er totalt umuligt at gennemskue, hvor de forskellige redigeringer kommer fra. Jeg formoder at der på toolserveren er en applikation, som lader en finde de redirects, der har flest versioner. Hvis der ikke er en sådan applikation, kunne det være en god idé at frembringe en, så vi fra de eksisterende artikler kan linke til de forudgående versioner. Det løser naturligvis ikke problemet med kreditering fuldt ud. --Palnatoke 26. apr 2010, 09:22 (CEST)

Fint. Hovedsagen er at Thathánka kan komme videre og undgaa brug paa licensen (ved at bevare historikken). Man kan altid diskutere fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmaader, men lad os bruge tiden paa noget andet. Nillerdk 26. apr 2010, 12:11 (CEST)

Det er rigtigt nok, at de generelle afsnit sagtens kan indgå i en generel artikel, men jeg mener også, at de er vigtige i Danmarks-artiklen. Jeg tror egentlig, at de vil være gode at have begge steder, evt. med forskellige formuleringer, men jeg skal nok overveje det nøje. --Thathánka Íyotake 26. apr 2010, 19:53 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Bruger:Operators operaprojekt

Dette munder ud i en forespørgsel om hjælp til at få kode til at virke, da jeg ikke har adgang til at afprøve ændringer i de filer det formentlig drejer sig om: MediaWiki:Common.js og/eller MediaWiki:Monobook.js.

Den simple test

Den test, der kan afgøre om problemet er løst, er enkel: sammenlign for eksempel den danske skabelon {{Smetana operaer}} med den engelske Smetana operas; den engelske fremtræder straks med "show" - når den danske også straks har tilsvarende "vis", skulle det virke.

Baggrund

En forholdsvis ny bruger Bruger Operator (tidl. Operidiot?) er gået i gang med et større operaprojekt og har allerede fået en artikel, Agrippina, arbejdet frem til status "God artikel".

Til det arbejde vil han gerne kunne benytte en skabelontype som kan ses i denne engelske kategori Operas by composer templates, dansk som Kategori:Operaskabeloner efter komponist. Det virker også fint som man kan se med anvendelsen i Agrippina med {{Händel operaer}}, der indeholder tre lister, men de fleste skabeloner, der står for at blive hentet fra den engelske kategori, indeholder nok kun én liste (til operaer vel) og det er netop her problemet opstår som man kan se på den anden skabelon der er lavet indtil nu {{Smetana operaer}} : listen er ganske vist lukket som den skal være, men der vises "skjul" i stedet for "vis", et fænomen der forsvinder hvis man indsætter en slags dummy-liste, som det kan ses her (Fænomenet er også beskrevet i dette indlæg 'Displaying "hide" when the content is hidden' - se også Brugerdiskussion:Operator#Infoboks)

Involverede skabeloner mv.

At dette kan virke lidt omstændeligt, skyldes de mange skabeloner der er involveret.

• {{Sidebar}}, en metaskabelon
• {{Sidebar with collapsible lists}}, en metaskabelon som bygger på den første og gør brug af {{Collapsible list}}
• {{Composer navbox}}, den skabelon Operator skal bruge i praksis til sit projekt
• {{Collapsible list}} der sørger for den problematiske "vis/skjul"-mekanisme og som bygger på NavFrame
• NavFrame, dvs en serie <div>-tags med class="NavFrame" og <div>-tags med class="NavFrame collapsed", og det er denne sidste med "collapsed" jeg tror det bl.a. drejer sig om.

Problemets løsning

Så vidt jeg kan se skal det foretages to samtidige rettelser :

1) En i {{collapsible list}}, som jeg forsøgte uden held, formentlig fordi den danske MediaWiki:Monobook.js ikke er forberedt på <div class="NavFrame collapsed">, men kun kan klare <div class="NavFrame"> (se collapsible list og NavFrame)

2) En rettelse i en af disse filer MediaWiki:Common.js og/eller MediaWiki:Monobook.js så de anerkender "collapsed", og på en eller anden måde kontrollerer "initial state of the container" (Jeg har ikke adgang til at rette i disse filer)

Jeg har lavet dette forsøg med kode under egen brugerside. Den vises korrekt for mig når jeg er logget ind og altså ser den med den modificerede Bruger:PHansen/monobook.js.

Da jeg ikke kan komme længere, håber jeg der er en eller anden der kunne gøre arbejdet færdigt, så det virker som på den engelske, og Operator kan inddrage også dette i sit projekt. -- Mvh PHansen 20. apr 2010, 12:13 (CEST)

Der er fundet en alternativ løsning på problemet. Se Brugerdiskussion:Froztbyte#Assistance_til_MediaWiki:Common.js_mv. — Froztbyte 22. jul 2010, 04:31 (CEST)

Jeg siger tak. Denne simple test viser at vis/skjul nu også virker hvor der kun er én liste:
Dansk: {{Smetana operaer}} og det engelske forlæg: Smetana operas
-- Mvh PHansen 22. jul 2010, 12:11 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Navne og kemiartikler

Jeg vil høre folks holdning til kemisk navngivning - både mht. artiklernes navne samt hvad der skal følges i artikelteksten. Som artiklerne er i dag er det en blanding af navne fra Retskrivningsordbogen og fra Kemisk Ordbog. En diskussion der har været oppe at vende før, både på brønden Wikipedia:Landsbybrønden/Diskussion_af_politikker_og_normer#Koncensus_omkring_navngivning og Wikipedia:Afstemninger/Afstemning_om_brug_af_Retskrivningsordbogens_stavemåde, samt i diverse artikler om kemi fx se fx carbon, ethanol, ether, nitrogen). Men jeg har ikke fundet noget sted hvor der har været konsensus, selvom RO er indført i WP:S på trods af afstemningen.

Første spørgmål: Skal kemiartiklerne være baseret på faglig viden eller på dagligdagsoplevelser eller hvad forskellige leksikons på nettet måtte definere et ord til at være? (Se fx diskussion:kvælstof)

Eksempler: Grundstofartiklerne for H: hydrogen, O: oxygen og N: nitrogen hedder hhv. brint, ilt og kvælstof på trods af at Kemisk Ordbog definerer at brint, ilt og kvælstof er hhv. H₂, O₂ og N₂ hvilket kun er et underemne i artiklerne.

Derudover så jeg meget gerne at vi brugte en stavning der svarer til den der bliver brugt i gymnasiet, i populærvidenskabelige bøger om kemi, og som tildels bliver brugt i andre leksika - nemlig navne efter eller delvist efter Kemisk Ordbog. I mine øjne er det et spørgsmål om troværdighed - efter tankegangen at hvis man læser om et stof på wikipedia og de ingen gang kan stave til det (man lige har læst i sin gymnasiebog), så er niveauet ualmindeligt lavt.

Eksempel: Tilladte navne (ifølge Kemisk Ordbog) for den artikel dawiki kalder "ætanol" (som Kemisk Ordbog kalder for forældet), er foruden ethanol, både sprit, alkohol, ethylalkohol, og finsprit, men vi har valgt den mest ukemiske af dem alle -- dette er en af grundene til at kemikere (kemikere er bl.a. også gymnasielærere) ikke kan tage dawiki seriøst, og dette budskab spreder sig til eleverne fx i gymnasiet.

Det samme gælder hvis der i første linie står at i kemi staves ordet således og der efterfølgende bliver brugt en anden stavemåde, så er signalet artiklen sender i mine øjne utroværdigt.

Jeg mener at det med til at give den danske wikipedia et dårligt ry, og netop kemiartiklerne var grunden til at jeg begyndte at skrive på dawiki (fordi jeg har haft utrolig stor glæde af enwiki), da jeg syntes det var synd at niveauet er så ufatteligt lavt på dawiki, og fyldt med en enorm mængde fejl eller unøjagtigheder i næsten alle artikler vedrørende kemi (eksemper gives gerne) -- jeg gik i gang med nitrogen og senere germanium men pga. navngivningen har jeg mistet modet og i stedet kastet mig over de flertydige artikler -- andre kemikere/biokemikere der har været forbi dawiki er hurtigt forsvundet igen, eller skriver om andre emner.

Til dem som siger Retskrivningsordbogen ønsker jeg en holdning til om Kemisk Ordbog så stadig skal bruges som reference mht. hvad orderne betyder og hvorledes ordet staves i artiklerne (hvad skal bruges som reference når ordet ikke er i RO), samt om artikelnavnet skal være det primært benyttet i artiklerne?

Til slut: Andre wikier har ligeledes en skrivning på "højt" niveau (hvis man da kan kalde dansk retskrivning på gymnasieniveau i kemi som højtniveau) fx dewiki og enwiki har valgt at have et fagligt indhold og benytte de officielle kemiske navne, se fx de:Glucose, de:Cobalt (på enwiki bruges de officielle kemiske navne (IUPAC) uanset hvilken dialekt resten af artiklen er skrevet på).

Mvh --Christian75 24. apr 2010, 12:19 (CEST)

Jeg skal med det samme understrege, at jeg ikke er kemiker, og således ikke har den dybe indsigt i spørgsmålet. Det er imidlertid min opfattelse, at vi selvsagt skal tilstræbe et "højt" niveau i artiklerne, og gerne et niveau, der er nogenlunde afstemt med den sprogbrug og stavemåde, der benyttes af fagfolk. Retsskrivningsordbogen er ikke skrevet af fagfolk med indblik i de enkelte fagdiscipliner. Derfor er der heldigvis en række fagordbøger, bl.a. kemisk ordbog, som i min optik har lige så høj validitet som Retsskrivningsordbogen. Jeg mener derfor ikke, at Retsskrivningsordbogen skal være altafgørende for en artikels navngivning. Om det skal hedde Nitrogen eller Kvælstof skal jeg ikke gøre mig klog på (men jeg har nu altid undret mig over Wikipedias stavemåde Ætanol ...). Pugilist 24. apr 2010, 14:15 (CEST)

Fuldstændig enig. Ingen tvivl om at Retskrivningsordbogen er en autoritet, når det gælder de almindelige ord, men når det gælder specifikke fagområder, kommer den ofte til kort. Fagfolk er til en vis grad noget konservative, og når de påvirkes er det af internationale ord og udtryk, der ofte adopteres i let tilpasset form. Indenrigs snæversyn og fikse ideer fra sprogfolk m.fl. falder derimod sjældent i god jord.

Nuvel, vi skriver ikke kun for fagfolk men i høj grad også for menigmand. Men vil menigmand vide noget mere om emnet, end hvad vi kan byde på, så er det fagfolkene, vi må henvise til. Og så kan vi jo lige så godt først som sidst benytte deres betegnelser, alt den stund at det alligevel bliver dem, læserne får brug for. De andre betegnelser bør så nævnes i indledningen eller i et særskilt afsnit i umiddelbar tilknytning til den.

Med hensyn til fejlfyldte artikler, så er der jo altid den mulighed helt at nyskrive dem, om end jeg medgiver, at det nok vil tage noget tid at skrive brugbare artikler om alle grundstofferne. --Dannebrog Spy 24. apr 2010, 16:53 (CEST)

Hvis kemikere ikke formår at skrive ordentlige artikler og overholde dansk retstavning på samme tid, har de da et problem. Desværre er der næppe økonomi til at sende dem på stavekursus i det fornødne omfang, så vi må vel leve med det og prøve at rette deres fejl, når vi ser dem. --Palnatoke 24. apr 2010, 17:01 (CEST)

Spørgsmålet er vel netop, hvad der er "dansk retsstavning " på et givent område - Er Retsskrivningsordbogen det eneste autoritative, eller kan vi på kemiens område også acceptere de stavemåder, der benyttes i Kemisk ordbog ? Eller hvilket stavekursus skal de ordblinde kemikere sendes på ;-) ? (Skrev Pugilist (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg ser ingen grund til at alle mulige minoriteter skal bestemme over stavemåder, væsentlighedsnormer og definitioner, blot fordi vi i arbejdet med at skrive et alment opslagsværk også bevæger os ind på "deres" områder. Derfor må kemikere affinde sig med at formidlingen til lægfolk sker med de samme retskrivningsregler som alle andre steder, lokalhistorikere må erkende at de fleste gårdejere i 1700-tallet er irrelevante og jurister må leve med at mange ord har betydninger, der er mindre stringente end dem, der bruges i retsvæsenet. --Palnatoke 24. apr 2010, 18:18 (CEST)

Der findes omkring 107 grundstoffer (hvoraf nogle endda er kunstige). Skulle det ikke blive muligt at enes om stavemåden på dem alle? Jeg vil anbefale, at vi først og fremmest vælger H. C. Ørsteds stavemåder (ilt, brint, kvælstof, kulstof m.fl.) og derefter denne: [[17]] eller denne: [[18]]. ...eller hvad med: [[19]]?--Rmir2 24. apr 2010, 18:46 (CEST)

Lad mig i øvrigt anholde "Men jeg har ikke fundet noget sted hvor der har været konsensus, selvom RO er indført i WP:S på trods af afstemningen", der er stærkt upræcist - afstemningen blev afsluttet uden konklusion, og Retskrivningsordbogen var nævnt i både WP:S og WP:N allerede før da. Om der så er konsensus, er en anden sag, men der har ikke været enighed om at afskaffe reglen. --Palnatoke 24. apr 2010, 18:58 (CEST)

Minoriteter: Man kunne jo med lige så god ret sige at Dansk Sprognævn og sprogforskerne er en minoritet der tilfældigvis har fået myndighed til at trække deres opfattelse nedover hovederne på en masse andre. Herunder altså på områder som de i sagens natur ikke kan forventes at have forstand på men hvor de roder sig ud alligevel uden hensyn til dem der faktisk har viden om de pågældende områder og som afgjort burde være konsulteret i stedet. Hvilket uheldigvis f.eks. har den betydning, at dansklærere lærer eleverne en stavemåde, mens deres kollegaer kemilærerne benytter en anden. Ikke synderlig smart når det er det samme, der tales om.

Stringente betydninger af ord: her giver jeg dig til gengæld ret. Der er en del ord der folkeligt har en betydning men for de mere vidende har en smallere eller bredere betydning alt efter sagens karakter. Det må man naturligvis tage højde for i de relevante artikler hvor ønsket vel er at levere faglig korrekt information på en måde så de brede masser også kan forstå i hvert fald det overordnede. --Dannebrog Spy 24. apr 2010, 21:46 (CEST)

Jeg er heller ikke kemiker, men ifølge stilmanualen bruger vi hverken RO eller Kemisk Ordbog til at bestemme navngivning af artikler, men navngiver efter, hvad der er "gængs" brugt på dansk, og så staver vi det ifølge RO. Det kan jævnligt give anledning til diskussioner, men så må vi jo tage dem.

Som modvægt til en "forkert" navngivning har vi gengæld mulighed for at beskrive de forskellige navngivninger i artiklerne, og vi kan desuden omdirigere fra andre betegnelser for det samme.

Vi skriver i øvrigt ikke kun kemiske artikler for kemikere, og et dansk navn som f.eks. kvælstof kan imho sagtens anvendes for grundstofartiklen, hvor nitrogen-betegnelse ligeledes introduceres - og hvor andre "trivielle" betydninger af ordet kvælstof forklares. Jeg finder i øvrigt indledningen i den artikel forkert, fordi den "fordømmer" ordet kvælstof og beskriver det som et fejlagtigt udtryk.

Som slutbemærkninger: 1. Navngivning efter gængs navn bør bestemt ikke forhindre et højt fagligt niveau i artiklerne. De to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Det ene er artikelnavn (hvordan man når frem til artiklen) og det andet er artikelindhold (den faglige beskrivelse). 2. Kemisk Ordbog lider af den svaghed, at den ikke er frit tilgængelig. --Sir48 (Thyge) 24. apr 2010, 22:01 (CEST)

"Desværre er der næppe økonomi til at sende dem på stavekursus i det fornødne omfang, så vi må vel leve med det og prøve at rette deres fejl, når vi ser dem." Her er grunden til at der ikke er noget at rette i kemibidragene, fordi der ingen bidrag er med den attitude dawiki har. Kemikere har ikke problemer med stavning - dansk retskrivning er ikke lov for andre end det offentlige mv., og kun vejledende for andre. Gymnasiekemi er så et eksempel hvor loven ikke engang følges (muligvis fordi det er i modstrid med en anden lov om at de studerende skal indlæres i fagets "metoder"). Selv det offentlige benytter ikke RO fuldt ud, fx miljøministeriet bruger ikke RO konsekvent ved navngivning af kemiske forbindelser.

Kemisk retskrivning går tilbage til slutningen af 30'erne og er ikke noget nyt fænomen. Den nuværende retskrivning blev officiel (blandt kemikere) i cirka 1948$\pm$2 år, og er tildels inspireret af tysk sprog, og bruges bredt i fx gymnasiet, i populærbøger, og andre steder der vil tages seriøst, fx (tildels) "Gyldendals åbne encyklopædi - Den Store Danske". Retskrivningsordbogen kan ikke bruges da den kun har et begrænset antal af kemiske navne (der er fx ikke alle grundstoffer), og i en meget tilfældig blanding. Fx er titanium et tilladt navn for titan ifølge RO, således at den engelske stavemåde er tilladt på dansk (men ikke tilladt ifølge Kemisk Ordbog). Alle jer der er gode stavere risikerer at blive dårligere stavere når den næste RO udkommer i 2011.

Grundstofnavne bliver også brugt til at navngive afledte former; carbon fx carbonater, carbener, carbider, osv. og disse afledte former for mange grundstoffer er ikke med i RO og yderligere har kemikere og kemikalieproducenter ikke set nogen grund til at ændre stavepraksis hvergang RO udkommer, men har fastholdt et præcist sprog som de har videregivet til deres gymnasieelever hvorefter at de kemisk stavede navne (på trods af RO og wikipedia) bliver mere og mere udbredte i samfundet. Fx i de skrevne aviser bruges ætan og den afledte ætanol stort set ikke længere: Søgning i Infomedia: (i flg. landsdækkende dagblade: Aktuelt, Kristeligt Dagblad, Arbejderen, B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Information, Weekendavisen, Børsen og Jyllands-Posten de seneste 12 måneder):

navn	antal	navn	antal
Ethanol	96	Ethan	94
Etanol	25	Etan	0
Ætanol	33	Ætan	0
Bioethanol	256
Bioetanol	62
Bioætanol	38

(Det er sværere at søge på grundstofnavne fx da kvælstof og fosfor af pressen bruges som synonym for gødning, ligeledes med phosphor og phosphat, samt en del navne også er navne på kommerciele produkter)

(Miljøministeriets hjemmeside[20],[21],[22] ingen andre former end ethanol/bioethanol/ethan og heller ikke nogen ætyl, kun ethyl[23])

Men vores artikel hedder selvfølgelig ætanol, bioætanol, ætyl og ætan fordi det er det korrekte ifølge RO - fuldstændig ude af trit med resten af samfundet. Som eksempel kan tages "Den Store Danske" hvor de samme stoffer har navnene alkohol, "biobrændsel" hvor kun bioethanol giver hit, ætyl giver: "ætyl, ældre betegnelse for ethylgruppen; se ethyl", både ætan/ethan, sidstnævnte dog med mest indhold. Hvor alle navnene er korrekt ifølge kemisk nomenklartur. Derudvoer er grundstofnavnene i Den Store Danske for langt de fleste grundstoffers vedkommende (og de afledte som fx carbonat) i overensstemmelse med Kemisk Ordbog og derved fx gymnasiekemi (undtagelser så vidt jeg har fundet er "fosfor" og "klor"). Stavning er signalværdi, og med fx stavningen ætanol signalerer vi, både overfor gymnasieelver, men også overfor andre med interesse for kemi (og mht. ethanol/bioethanol/ethans også avislæsere) at dette er skrevet af uvidende personer - wikipedia er jo netop redigeret af alle så artikelnavn og navngivning har utrolig stor signalværdi for troværdigheden af det læste. Derudover er det også i mine øjne utroværdigt at indlede med at skrive at "kemikere staver et dansk ord således" hvorefter resten af artiklen skrives med et ikke-kemisk ord - det signalerer at artiklen ikke er "kemisk" og/eller af faglig kvalitet.

Mht. at Kemisk Ordbog ikke er gratis -- findes der noget alternativ til at få oplyst hvad en specifik forbindelse er og hedder på dansk (udover "Databog Fysik/Kemi" måske)? Det meste af den troværdige viden er ikke gratis - vel netop derfor wikipedia blev oprettet i sin tid.

Og mht. WP:S så skal der vel ikke være konsensus for at fjerne noget fra en norm? Men kun for indføre i en norm - en norm er jo netop ikke en politik, men en retningslinje som de fleste er enige i - og hvis der ikke er enighed om normen kan den da fjernes igen? Og derudover skrev jeg, at jeg ikke har fundet nogen diskussion hvor der var konsensus og jeg har endda ledt en del efter den.

Mht. jurister: Hvis artiklen er juridisk skal ordet så ikke bruges og defineres som jurister bruger ordet? og skal det ikke også staves som jurister gør det? Hvis et ord inden for medicin bruges anderledes end af de fleste skal det så ikke være den faglige definition der bestemmer, se fx blindtarm, de fleste bruger angst og frygt som synonymer men her kan dawiki godt bruge den psykologiske/filosfiske definition. I mine øjne er en wikipedia et sted hvor man bliver oplyst via referencer til faglitteratur, forklaret på en forholdsvis forståelig måde men med fagligt indhold.

Sir48: Kvælstof vs. nitrogen: Det er nu engang den faglige definition af ordet (at kvælstof er lig N₂ og ikke N (men det er muligt at det er for bambastisk formuleret; jeg har aldrig fået læst ordentlig korrektur på de to grundstof artikler)), i medierne bruges kvælstof fx som synonym for gødning. Det ville svare til at vi kaldte artiklen Storbritannien for England selvom I nok ville syntes at det var "forkert", men dog hvad flertallet kalder landet i daglig tale. Den Store Danske antyder ligeledes at dette for kvælstof er gældende [24]. Og mht. artikelnavn er det korrekt at artiklens navn kan forklares i den pågældende artikel, men wikilinks til andre grundstofnavne mv. i en anden artikel kan ikke forklares. Står der fx i en artikel at "stoffet kan opløses i ætanol" skal man over i "ætanol"-artiklen for at få forklaringen at dette navn ikke er det kemiske navn endsige et benyttet navn, men ROs navn. Derudover er stavning ikke ligegyldig i kemi - det er en af hjørnestenene for overhovedet at kunne forstå og finde rundt i det kemiske univers. Derudover er det potentielt livsfarligt hvis man forveksler et kemisk stof med et andet (måske også en af grundene til at RO ikke følges). Derudover bliver det noget rod hvis vi fx staver afledte former af klor som klorid (RO) og chlorido (ikke i RO og der er absolut ingen der tidligere har stavet chlorido med k i Danmark (kilde Google)) og således er eksemplerne mange.

Som jeg tidligere har fået forklaret er dette en wiki på dansk og ikke en dansk wiki - hvorfor virker det så, som om der er en verden til forskel når man går fra enwiki/dewiki til dawiki? På enwiki er de naturvidenskabelige artikler ikke specielt lavet til lægfolk, men kan læses med stort udbytte af fx universitetsstuderende (og jeg tvilver på at mange andre end netop universitetsstuderende får noget ud af mange af kemiartiklerne - dog ikke hvad jeg havde i tankerne på dawiki, mere et niveau fra måske avislæseren tom. førsteårsstuderende på kemi).

Grunden til at jeg har taget emnet op, er vel tydeligt, idet jeg ikke har tænkt mig at oversætte enwiki hvis jeg efterfølgende må fraråde folk at læse hvad jeg har skrevet - derfor har jeg også brugt min energi på de flertydige da jeg opdagede hvorledes landet lå - men håber at hører fra andre end de sædvanelige, der er jo trods alt 226 brugere der har bidraget med mere end 10 indlæg de sidste 30 dage. --Mvh. Christian75 25. apr 2010, 23:39 (CEST)

Jeg er ikke studeret kemi, men har dog modtaget kemiundervisning i gymnasiet samt deltaget i en indledende kemiforelæsning på et dansk universitet. Inden for denne kreds kunne ingen drømme om at kalde ethanol for ætanol. I supermarkedet og blandt almindelige mennesker hedder det husholdningssprit. Ætanol hedder det i retstavningsordbogen. Min mening: Det er lige meget hvilken af disse betegnelser bliver brugt som artikelnavn, men alle navnene skal nævnes i artiklen og det mest almindelige navn bør stå først. Retstavningsordbogen er muligvis ikke særlig egnet indenfor tekniske videnskaber - alene fordi Dansk Sprognævn'erne naturligvis ikke vil kunne formå at skabe et komplet sprog indenfor en videnskabelig gren som f.eks. kemi.

Hvad var det lige, at problemet var? Ethanol-artiklen angiver allerede flere synonymer og den mest gængige betegnelse ethanol bruges i resten af artiklen. Nillerdk 27. apr 2010, 09:23 (CEST)

Det er korrekt og jeg er enig i din betragtning, men flg. kemiske artikler har ikke en forklaring om i det kemiske sprog (i fx gymnasiet og populistiske bøger om kemi etc.) skrives ætanol som ethanol : Eddikesyre, Æter, Sprit, Ammoniumhydroxid, Ester, Metylklorid, Tetraklorkulstof, Alkohol (stofklasse), Jodspiritus, Iridium, Alfa-pinen, Anethol, og Bioætanol. (kun medtaget kemiske artikler, og en del af dem er en stor blanding af kemiske navne og ROs måde at skrive dem på). Samt før jeg rettede i Ethanol-artiklen var der brugt mindst tre forskellige skrivemåder for ethanol: Ætanol, etanol og ethanol + der står nok kun "ethanol" indtil der kommer en forbi med tanken at "prøve at rette deres fejl, når vi ser dem" som P. skrev ovenfor - ligesom Sir48 har været forbi kvælstof og rette kemiske navne (resten af rettelserne var fine :-) Mvh.-- Christian75 27. apr 2010, 10:41 (CEST)

Lad os fastholde, at der er forskel på et grundstof og de forbindelser, det indgår i (eksempelvis er ilt et grundstof, kemisk tegn O, men indgår i O₂ og O₃. Af disse er O et grundstof (et atom), O₂ (iltmolekyle) og O₃ (Ozon) er molekyler! Kul er også et grundstof, grafit og diamant er molekyler. Jeg tvivler på, at kemikere skulle have ændret disse definitioner siden min universitetstid. Hvis Kemisk Ordbog virkelig definerer forholdene anderledes, bør den smides i skraldespanden uden videre diskussion. Lad os fastholde Salmonsens glimrende sprogbrug (som tidligere foreslået), der hviler på H.C.Ørsted, og supplere med de få grundstoffer, der er kommet til (de er ikke mange). Og lad os holde grundstoffer og molekyler adskilte.--Rmir2 27. apr 2010, 17:50 (CEST)

Grundstof og atom er ikke synonymer, se wikilink samt også IUPACs definition her: Chemical element og atom samt molecule samt se allotrop. O₂, O₃, O₄ og O₈ er allotrope former af grundstoffet oxygen, hvis navne er hhv ilt (dioxygen), ozon (trioxygen), tetraoxygen og octaoxygen (på kemisk sprog, hvor ilt og ozon er tilladte trivialnavne ifølge Kemisk Ordbog). Yderligere bliver betegnelsen "ilt" også i dagligdagssproget brugt om O₂ (men dog også om grundstoffet). Men jeg tro det er de færreste der skelner mellem grundstof og atom og på engelsk siger man ofte når man mener O og ikke O₂, atomic oxygen, fordi "atomic oxygen" (atomart oxygen) bliver sjældent brugt (i modsætning til ilt). Yderligere mht. Salmonsens navne er der sket meget siden, de færreste siger Magnum om Mg, eller kvægstof om Hg, Tulium om Th (Thulium, står ikke i RO, men det ville være bemærkelsesværdigt hvis de i fx RO2011 skriver det uden H idet Thule er med H i RO) osv. (dette var eksempler hvor de fleste er enige uanset Kemisk Ordbog eller RO). Et andet eksempel på at der er sket meget siden 1930erne er artiklen Amfibol (som også er fra Salomonsen (ville have sat en etiket "salomonsens" etiket på, men der var en der kom mig forkøbet). Udover at Natron har fået en anden betydning i dag, er der mange ting der har ændret sig. Jeg vil anbefale at sammenligne med den engelske. Mvh. Christian75 28. apr 2010, 20:34 (CEST)

Jeg medgiver, at jeg utrykte mig uheldigt ved brugen af atom ovenfor. Hensigten var at holde grundstof og molekyler adskilte. Jeg vil dog gerne vende tilbage til hovedemnet: navne i kemiartikler. Jeg foreslog tidligere at bruge denne liste: Grundstoffer alfabetisk til at betegne grundstofferne efter. Jeg vil tro, at der på grundlag af den kunne opnås enighed om navngivelsen af stort set alle grundstoffer.--Rmir2 28. apr 2010, 21:00 (CEST)

Ætanol/Ethanol Er det ikke på tide at skifte artikelnavn til ethanol? Det er helt molboagtigt, at artiklens navn, det bedagede ætanol, forekommer 6 gange, mens det gængse, alment benyttede ethanol, forekommer hele 48(!) gange. DanniDK (diskussion) 28. jun 2015, 01:42 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Palle Sørensen

Palle Sørensens far Rasmus arbejdede som natbetjent Jeg vil gerne vide, hvordan hans Far stadig kan være ansat. Faren må da mindst være 90 år gammel. Med venlig hilsen Hugo (Skrev 86.48.61.8 (diskussion • bidrag) 26. apr 2010, 13:38. Husk at signere dine indlæg.)

Hej Hugo. Jeg har svært ved at forstå din kommentar. Der bruges netop datid, så det kan da ikke udledes, at faren stadig er ansat.

Og en ting mere: Når du har en kommentar til en artikel, så er det rigtige sted at fremføre den på artiklens egen diskussionsside (her Diskussion:Palle Sørensen). På Wikipedia:Landsbybrønden diskuteres mere almene emner om Wikipediaprojektet. Endelig må du ikke have fulgt anvisningen helt, for godt nok fik du oprettet kommentaren, men du fik den ikke indsat på selve brønden. Det gør jeg nu efterfølgende, så den ikke helt forsvinder. Mvh. Arne (Amjaabc) 27. apr 2010, 08:55 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik