Margrethe 2.
- "Dronning Margrethe" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Margrethe (flertydig).
Margrethe 2. | |||
---|---|---|---|
Valgsprog: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke | |||
Dronning Margrethe i 2012 | |||
Dronning af Danmark | |||
Regerede | 14. januar 1972 – | ||
Forgænger | Frederik 9. | ||
Regent | Margrethe 2. | ||
Statsministre |
| ||
Tronfølger | Kronprins Frederik | ||
Ægtefælle | Henrik, Prinsgemalen | ||
Børn |
Kronprins Frederik Prins Joachim | ||
Fulde navn | Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid | ||
Hus | Glücksburgske slægt | ||
Far | Frederik 9. | ||
Mor | Dronning Ingrid | ||
Født |
16. april 1940 (84 år) Amalienborg, København | ||
Religion | Folkekirken | ||
Ridder af Elefantordenen 1947 |
Danmark | ||||||||||||||||||||
Denne artikel er en del af: | ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
Andre lande • Politik |
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning) (født 16. april 1940 på Amalienborg Slot) er siden 14. januar 1972 Danmarks regent. Hun er datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Margrethe II er gift med Henrik, Prinsgemalen med hvem hun har sønnerne Kronprins Frederik og Prins Joachim.
Formalia
Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksburgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i tiltale Deres Majestæt.
Idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.[1]
Liv
Fødsel og opvækst
Prinsesse Margrethe blev født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København som datter af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Kong Gustaf 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige. Hendes fødsel fandt sted en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark i 1940.
Prinsesse Margrethe blev døbt i Holmens Kirke i København den 14. maj 1940. Hendes faddere var Kong Christian 10., Prins Knud af Danmark, Prins Axel af Danmark, Kong Gustav 5. af Sverige, Kronprins Gustaf Adolf af Sverige, Prins Gustaf Adolf af Sverige og Prins Arthur af Storbritannien.
Hun fik navnene Margrethe efter sin mormor, Prinsesse Margaret af Storbritannien, Alexandrine efter sin farmor, Prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og Ingrid efter sin mor. Eftersom hendes farfar Kong Christian 10 også var Konge af Island, da hun blev født, modtog hun også det islandske navn, Þórhildur, der indholder det islandske bogstav Þ[2]
I 1944, da Margrethe var fire år gammel, blev hendes første søster Prinsesse Benedikte født. Hun giftede sig senere med Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. To år senere, i 1946, blev hendes næste søster Prinsesse Anne-Marie født. Hun blev senere gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.
Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som Kong Frederik 9.
Tronfølger
Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen, dog havde drengebørn fortrinsret til tronen. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev Prinsesse Margrethe dermed tronfølger.
Prinsesse Margrethe blev konfirmeret på Fredensborg Slot den 1. april 1955.
På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i statsrådet, hvor hun ledede møderne under sin fars fravær.
Uddannelse
Hun gik i folkeskole på N. Zahles Skole i København, hvorfra hun også blev student i 1959 som privatist.[3] Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: Hun har taget filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, fulgte arkæologi ved Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.
Ægteskab
Den 10. juni 1967 blev hun i Holmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen Prins Henrik og nu tituleres Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.
Margrethe fødte den 26. maj 1968 tronarvingen Frederik André Henrik Christian (Kronprins Frederik). Den 7. juni 1969 fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian (Prins Joachim).
Dronning
Ved sin fars død den 14. januar 1972 besteg hun tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.
Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden Margrethe-dronning. Margrete 1. var imidlertid ikke dronning, idet datiden i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Hun var formynder for sin søn Oluf, men ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent. Margrethe 2. er officielt den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronning Margrethe blev farmor første gang den 28. august 1999, da Prins Joachim og hans daværende hustru Prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte Prins Nikolai. Siden fulgte 6 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John (Prins Christian), søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.
Opgaver
I følge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er reguleret gennem en forfatning.
I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den pågældende fagminister før de er gyldige. Endvidere har Dronningen er vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.
Dronningen er forsvarets øverstbefalende. Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til Dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.
Dronningen står endvidere i spidsen for statsbesøg – både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.
Dronningen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom Dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver Dronningen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.
Dronning Margrethe afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg og holder hvert år den 31. december kl. 18.00 en radio- og tv-transmitteret tale til det danske folk.
Residenser
Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhovede. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat.[4]
De fire palæer på Amalienborg Slot i København er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig i Christian IX's Palæ og anvender desuden Christian VII's Palæ som gæstebolig og til repræsentative formål.
Desuden står dele af Christiansborg Slot i København til rådighed for Dronningen og anvendes til officielle formål som audienser, statsråd, gallamiddage og nytårskur.
Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus og Graasten Slot i Sønderjylland benyttes en del af sommeren.
Derudover ejer regentparret vinslottet Château de Cayx[5] i Frankrig, hvor de hvert år holder sommerferie under private former.
Interesser
Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen for arkæologi delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige.
Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983. I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerede hun "Historierne om Regnar Lodbrog" 1979 og "Bjarkemål" 1982 samt Poul Ørums "Komedie i Florens" 1990. I 2000 illustrerede hun Henrik, Prinsgemalens digtsamling Cantabile.
I 1987 designede Dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets "Hyrdinden og skorstensfejeren". Hun modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten "Et Folkesagn" på Det Kongelige Teater samt découpager til tv-filmen om H.C. Andersens "Snedronningen" fra 1999-2000. Desuden har dronningen designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke. Endvidere bispekåber til Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.
Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som naturalistisk med en stor del approberet realisme – evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred. Bl.a. Michael Ancher og L.A. Ring brugte samme metode.
Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx lød der protester, da en leder af Statens Museum for Kunst købte og udstillede to malerier af dronningen.
Anetavle
Portrætter
Flere portrætter er malet af Dronningen. Franciska Clausens maleri af den siddende dronning er fra 1977. Preben Hornungs maleri på Frederiksberg Slot er fra 1981. Et maleri af Dmitri Zhilinsky fra 1993 hænger på Fredensborg Slot. Et af Niels Strøbeks to malerier findes på Århus Rådhus.[6] Thomas Kluge har også malet to portrætter. Jørgen Bobergs Portræt af H.M. Dronning Margrethe II er fra 2000. Senest i 2010 har Michael Kvium skabt et portræt.[7]
Andy Warhol udfærdigede i 1985 en række næsten ikonografiske serigrafier af Dronningen i vanlig popkunst-stil.[8]
Ordener
Danske dekorationer
- Elefantordenen (R.E.)
- Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.)
- Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
Grønlandske dekorationer
- Grønlands Selvstyres Fortjenstmedalje Nersornaat
Udenlandske ordener og hæderstegn
|
|
Protektioner
Se også
Kilder/Noter
- ^ Succession til den britiske trone pr. 1.1.2011
- ^ "Those Apprentice Kings and Queens Who May -- One Day -- Ascend a Throne," New York Times. 14 November 1971.
- ^ Kongehuset dk
- ^ "Lov om Dronning Margrethe den Andens civilliste". Retsinformation.dk. Hentet 2013-02-08.
- ^ Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx, se kongehusets hjemmeside
- ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Margrethe 2
- ^ Christian Krabbe Barfoed (22. februar 2010). "Hvad sker der med smilet, Margrethe?". BT.dk.
- ^ Et 4-foldigt leve!
Eksterne kilder/henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information: |
- Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på Kongehusets hjemmeside.
Margrethe 2. Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 16. april 1940
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Frederik 9. |
Danmarks Dronning siden 1972 |
Efterfølgende: (regerende) |
- Elefantriddere
- Nuværende statsoverhoveder
- Født i 1940
- Levende personer
- Regerende dronninger af Danmark
- Huset Glücksburg
- Danskere i 1900-tallet
- Danskere i 2000-tallet
- Riddere af Serafimerordenen
- Riddere af Æreslegionen
- Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden
- Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Storkommandører af Dannebrog
- Personer fra København
- Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen