Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv48

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Hej, Jeg har skrevet kort om Solhaven, bare for at have de mest centrale fakta på plads. Men den er blevet mærket med { {notabilitet} } - er det rimeligt. Jeg har bedt om at få en begrundelse. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 22:32 (CEST)

Den diskussion høre til på artiklens diskussionsside, og ikke her. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 22:38 (CEST)
Der er dog langt flere der ser den her og kan give et kvalificeret input. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 22:41 (CEST)
Fuldstændig ligegyldigt. Rejs diskussionen der. Dette er til overordnede emner, og ikke en almindelig diskussion om en påsat skabelon. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 22:45 (CEST)
Hvor er så det rigtige forum at spørge om principel råd og vejledning? Jeg ved ikke om jeg har håndteret problemet rigtigt? Hvor lang tid skal jeg vente på svar? Hvad hvis der ikke kan opnås enighed? Jeg har ikke prøvet den slags før og ved ikke hvordan jeg skal forholde mig. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 22:51 (CEST)
Principielle råd og vejledning kan fås i Wikipedia:Nybegynderforum. Der er ikke nogen officiel tidsgrænse for, hvornår du senest bør få svar. Denne diskussion bør foretages på artiklens diskussionsside. I tilfælde af, at der oprettes et sletningsforslag kan du skrive dine holdninger deri. Mvh Asger1995 (diskussion) 2. sep 2013, 22:54 (CEST)
Så prøver jeg der. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 22:55 (CEST)
Vær opmærksom på, at Solhavens notabilitet ikke skal diskutteres på nybegynderforummet, men at det er til at spørge om hjælp og vejledning her på Wikipedia. Mvh Asger1995 (diskussion) 2. sep 2013, 22:57 (CEST)
Start der hvor dit "problem" er, nemlig på artiklen. Der er ingen her som er ansat, men alle gør det frivilligt. - så man kan godt vente en rum tid, inden folk igen kommer til en computer, og har tid og lyst til Wiki. --Pixi Uno (diskussion)
Men det er så for sent. Først skriver i "Prøv her" og så "Nej, du skal ikke skrive om det her" - det er svært at bruge til noget. Og måske har du ret i at nogen er lang tid om at komme til computeren, men lige her fejler svarvilligheden vist ikke noget - måske i bare skulle have givet mig råd om det jeg spurgte om. Det er ikke nogen lang eller svært tilgængelig artikel. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 23:03 (CEST)
Undskyld, hvis jeg formulerede mig dårligt. Spørgsmålet om Solhavens notabilitet skal foregå på diskussionsiden for artiklen om Solhaven. Nybegynderforummet er til at spørge om hjælp og vejledning her på Wikipedia. Det kan tage noget tid at få svar, men du kan eventuelt kontakte den bruger, som har indsat skabelonen om notabilitet. Mvh Asger1995 (diskussion) 2. sep 2013, 23:06 (CEST)

Man kunne måske diskutere her, om det ikke er rimeligt at der gi's en begrundelse på en artikels diskussionsside, når man sætter notabilitetsskabelonen på. Jeg mener ikke den skal blive stående, i længere tid, hvis der ikke begrundes. - Nico (diskussion) 2. sep 2013, 23:09 (CEST)

Hej Nico. Jeg er enig i, at der bør gives en begrundelse, og det er også derfor, jeg i mit seneste indlæg har skrevet, at Honymand eventuelt kunne kontakte den bruger, som har indsat skabelonen om notabilitet. Mvh Asger1995 (diskussion) 2. sep 2013, 23:12 (CEST)
Honymand, du skal ikke skyde på os. Hvis du har læst og forstået allerførste tip, så var sagen let. DENNE her diskussion høre til ved artikelen, uanset hvad du syntes om hvor der er flest 'seertal'. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 23:13 (CEST)
Jamen har da kontaktet brugeren - det var det første jeg gjorde. Jeg ville bare gerne have råd om det var det rette, eller om jeg heller skulle have skrevet på diskussionssiden først. Eller begge dele. Eller noget andet. Og jeg forstår fuldt ud at der ikke er nogen fast deadline på svar, men hvor langt tid er det rimeligt at vente på et svar? Folk skal jo have mere end 1 time eller 1 dag til at svare, men hvis det tager et år, kan man måske antage at personen ikke er interesseret alligevel... Hvad er der præcedens for? 1 uge? 1 måned? --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 23:14 (CEST)
Og tak til Nico for at have fanget essensen i mit spørgsmål --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 23:17 (CEST)
Start nu ved artiklen, og se hvad der sker. - da det er der dit 'problem' er opstået. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 23:20 (CEST)
Honymand, jeg synes en uge er passende at vente på svar. Er der ikke svaret indenfor en uge, synes jeg godt du kan fjerne skabelonen med begrundelse om manglende begrundelse for indsættelse. Mvh Asger1995 (diskussion) 2. sep 2013, 23:24 (CEST)
Tak --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 23:34 (CEST)
- men man kan ikke forlange noget svar eller input, når man ikke gider at bruge den dertil indrettede diskussionsside som er ved hver artikel. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 23:41 (CEST)
Du bliver ved! Der er ikke tale om at jeg ikke "gad" bruge diskussionssiden. Der er tale om at jeg af ren høflighed først skrev direkte til min "opponent" for at høre om han ikke kunne tænke sig at begrunde sin ændring - på diskussionssiden. --Honymand (diskussion) 2. sep 2013, 23:54 (CEST)
Jeg kan blot konstatere at du ikke har skrevet ét eneste ord på artiklens diskussionsside, hvilket jo må betyde at du ikke er interesseret i en debat om artiklens eventuelle manglende notabilitet. --Pixi Uno (diskussion) 2. sep 2013, 23:58 (CEST)
Fordi jeg valgte først at skrive direkte til den anden skribnent på artiklen. NU forstår jeg at det mener du er forkert, og at man altid skal skrive på diskussionssiden først. --Honymand (diskussion) 3. sep 2013, 00:02 (CEST)
Du efterlyste input til en given artikel... det gør man på artiklens diskussionsside, jf. at der er rejst et problem. Du nævner høje 'seertal', hvilket ikke findes på en brugers diskussionsside. Fortsat held og lykke på jagten efter seertal og diskussion om én enkelt artikel. --Pixi Uno (diskussion) 3. sep 2013, 00:08 (CEST)
I stedet for at være regelryttere. så kunne vi wikipedianere prøve at give Honymand et svar, som han kan bruge til noget. Mange af de ovenstående svar hjælper overhovedet ikke brugeren videre. Landsbybrønden bør være et sted, hvor vi hjælper brugere med at gøre [da.wikipedia.org] bedre. Og skulle et fornuftigt svar bryde med en paragraf i styleguiden - so be it. --Asathoor (diskussion) 18. okt 2013, 19:52 (CEST)
Pixi Uno kunne givetvis godt have været noget mere konstruktivt. Til gengæld påpegede bemeldte bruger gentagne gange helt korrekt, at diskussionen hørte hjemme på artiklens diskussionsside. Noget som Honeymand imidlertid overhoved ikke reagerede på. På den baggrund kan jeg forstå, at Pixi Uno efterhånden blev ret så irriteret. Det er temmelig trættende at forklare noget til folk, der tydeligvis slet ikke hører efter.
Men for at skære det ud i pap: sager vedrørende enkelte artikler hører hjemme på deres respektive diskussionssider. Landsbybrønden er til generelle ting og er ikke beregnet til at skulle håndtere hvert eneste spørgsmål vedrørende vores over 180.000 artikler. Sværere er det ikke. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. okt 2013, 21:04 (CEST)


netmedier osv[rediger kildetekst]

Jeg har forsøgt at finde hoved og hale i netmedier. Der har i et stykke tid været en artikel der hed internetavis og den havde tilknyttede kategorier. Jeg synes dog at det er et forkert betegnelse, da den skrev om hvad jeg ville kalde netmedier og internettidsskrifter. "Internetavis" er også linket til engelsk "online magasin" og Wikidata's Q847906 er "del af" "Avis"! Et netmedie med klassisk (politisk?) nyhedsjournalistik vil jeg kalde en netavis. Jeg har nu oprettet sådan en artikel og redirektet for webavis og e-avis. Et netmedie med en vis form for journalistik der ikke er klassisk nyhedsjournalistik vil jeg kalde et internetmagasin, og jeg har nu oprettet sådan en artikel. Præcis hvor grænsen går mellem internetmagasin og netavis er jeg dog ikke klar over, og kigger jeg på Wikidata blive jeg endnu mere forvirret. I papiruniverset kan man se forskel da aviser er trykt på avispapir og magasiner ikke er. Men hvordan skal vi definerer netmedierne? Skal vi flytte rundt på kategorierne? Og omdefiniere "internetavis"? — Fnielsen (diskussion) 1. okt 2013, 22:00 (CEST)

Diskussion:Netavis lavede jeg forøvrigt en statistik over variationer på navnene, dels på site:dk og dels på ikke-betalingsmurede site:information.dk. netmedie, internetmagasin, netavis synes at være det normale på information.dk — Fnielsen (diskussion) 1. okt 2013, 22:40 (CEST)


Bidragsmåned?[rediger kildetekst]

Bruger:HenrikKbh gjorde opmærksom på at den fransksprogede Wikipedia her i oktober har "Mois international de la contribution francophone" - "den internationale måned for fransktalende bidrag" (eller noget i den dur). Det ser ud til at de har en række workshops, foredrag, fotovandringer og deltagelse i forskellige kulturelle begivenheder i Frankrig og Canada.

Hvis vi går i gang med planlægningen nu, burde vi kunne gennemføre noget tilsvarende, f.eks. i februar, men det kræver naturligvis at der er nogen, der enten selv vil arrangere noget eller kan finde arrangementer, vi kan koble os på. Og det ville jo ikke gøre noget, hvis det blev spredt lidt ud over landet - og også gerne i andre lande, hvis der er grupper, der vil bidrage til den dansksprogede Wikipedia der. --Palnatoke (diskussion) 2. okt 2013, 14:50 (CEST)


Speak up about the trademark registration of the Community logo.[rediger kildetekst]

Dansk:

--Simeondahl (diskussion) 8. okt 2013, 22:56 (CEST)


Skabelon:Note[rediger kildetekst]

Nogen der ved hvordan Skabelon:Note bruges?

Jeg kender den tyske pendant de:Vorlage:FN og den tilhørende de:Vorlage:FNZ. Er {{note}} en dansk pendant til de:Vorlage:FN, og hvad er den danske pendant til de:Vorlage:FNZ (hvis den altså findes)?

Der er heller ingen brugervejledning på Skabelon:Note. Kan nogen finde ud af at løse dette problem?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 12. okt 2013, 15:48 (CEST)

Er der virkelig ingen der kan hjælpe mig? Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 12. okt 2013, 20:51 (CEST)
Da du ikke siger noget om hvorvidt du blot vil diskutere skabeloner eller om du vil bruge den konkret, er det nok bedst at citere fra den engelske:
This is no longer the recommended method of citing sources. It may still be used for adding footnotes where a lightweight low-complexity method is needed.
For information on how to place and format citations, see en:Wikipedia:Citing sources.
An explanation on how to create 'numbered footnotes' is at en:Help:Footnotes. (Se flere her wikidata:Q5981883)
Hvis du skal bruge et forlæg her på dansk Wikipedia, finder du sikkert noget her : https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Skabelon:Note
Det tyske Z ser ud til at stå for 'Zeichen', men hvad gavn det gør, kan jeg ikke lige se. -- Mvh PHansen (diskussion) 13. okt 2013, 07:48 (CEST)


Speciel fremhævning af flertydig-links[rediger kildetekst]

Hej folkens.

På dewiki kan man indstille sit brugernavn til at (jeg har i hvert fald gjort det) fremhæve links som fører til flertydigsider med en speciel rød farve og skrive BKL ("Begriffsklärung") bagefter.

Kunne den idé muligvis kopieres til dansk Wikipedia?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 26. okt 2013, 11:20 (CEST)

Det kan man ved at skrive følgende i Speciel:MyPage/common.js
 
/* Den farver links til flertydige sider pink */
importScript('Bruger:Christian75/Scripts/FLT.js');
Man kan dog også kopiere indholdet af Bruger:Christian75/Scripts/FLT.js til f.eks. Speciel:MyPage/FLT.js og så hente den derfra, eller man kan indsætte hele koden direkte i Speciel:MyPage/common.js. Hvis man gør det samme med Bruger:Sarrus/Scripts/flertydig.js, får man en ekstra fane, hvor man aktiverer Dabsolver, der kan bruges til at rette flertydige links. Alternativt kunne man lave dem som en gadget.
- Sarrus (db) d. 26. okt 2013, 11:32 (CEST)


November office hours for VisualEditor[rediger kildetekst]

Hello. I apologize for the English. Please help translate this message so that others in your community can read it. :)

I wanted to tell you that the engineering department is hosting two office hours this week to discuss VisualEditor. The first of these will be held on Saturday, 2 November, at 1700 UTC, the second will be held some hours later: you can double-check your local time and join the chat room through the links on Meta. Please join as Product Manager James Forrester discusses VisualEditor and upcoming plans. Logs will be posted on Meta after each office hour completes. (If office hours are heavily attended, it can be difficult to get to all questions, but if you want to ask a question and cannot attend or do not speak English, please let me know your question here by Friday and I will present it among possible discussion topics.)

Thanks! --Elitre (WMF) (diskussion) 26. okt 2013, 10:42 (CEST)


Artikler til at forbedre[rediger kildetekst]

Hej. Er der frivillige til at forbedre artikler Elton John, Kylie Minogue og Dannii Minogue med oplysninger fra deres artikler på engelsk? Lad mig vide. Hilsen. --- Hypuxylun (diskussion) 26. okt 2013, 15:45 (CEST)


Kort med prik[rediger kildetekst]

Mange artikler er forsynet med et kort, hvor en rød prik markerer en omtalt geografisk lokalitet. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, men adskillige af disse kort er af ringe kvalitet. Prikken sidder forkert. F.eks. kan man se på artiklen om Nekselø, hvor prikken sidder SØ for Kalundborg, inde på det tørre land. Jeg har også set en fransk lokalitet placeret syd for Pyrenæerne. Jeg ved godt, at det er et enormt arbejde at finde og rette fejlene (hvis man ellers ved hvordan), men "nogen" burde kigge på det. I hvert fald ved nye artikler. Og finde ud af, hvordan fejlene opstår. Måske er det noget systematisk. Ditlev Petersen (diskussion) 27. okt 2013, 22:41 (CET)

Der sker næppe meget mere på den front i overskuelig fremtid. Du kan se sidste gang der blev gjort et forsøg på denne liste over brugerbidrag for Byrial (begynd omkring 10.maj 2013). Det er tilsyneladende et sejlivet problem, og af og til får en bruger øje på noget der ligger ude i vandet, hvor det skulle ligge på land. Det er dog vist kun et problem ved (lidt for) detaljerede kort ? - Altså næppe endnu : "Kortproblemer løst" -- Mvh PHansen (diskussion) 28. okt 2013, 07:38 (CET)
Jeg prøvede at finde ud af hvorfor Marseille skulle druknes, men fandt ud af at det kun er i visse artikler det sker. Det er vist en unøjagtighed ved fortolkningen af kortene - og så gav jeg op. --Jørgen (diskussion) 28. okt 2013, 20:12 (CET)


Kommentarer[rediger kildetekst]

Er det tilladt at skrive for eksempel "Fuck du er en skovl!!" eller " Du er jo helt væk!!"? Er ikke det i strid med Wikipedias politikker og normer? Tostarpadius (diskussion) 31. okt 2013, 13:38 (CET)

Hvis nogen nu faktisk er en skovl eller er helt væk, er det en forståelig reaktion, men normen WP:IPA beskriver glimrende, hvorfor man skal lade være. --Palnatoke (diskussion) 31. okt 2013, 13:58 (CET)

(Redigeringskonflikt)

Det er måske ikke udtryk, som man lærer unge diplomater, men ligesom vi bør tilstræbe en høflig og pæn omgangstone herinde, så bør alle brugere også tilstræbe at lytte lidt efter gode råd og henstillinger. Er man ikke modtagelig for den slags hænder det, at man bliver udsat for et lidt mere direkte sprog.
Det var måske også mere relevant at diskutere sagens substans, fremfor at begynde at diskutere proces? Pugilist (diskussion) 31. okt 2013, 14:00 (CET)

(redigeringskonflikt)

Til almindelig orientering så hentydes der til denne tilbagerulningWikipedia:Vidste du at... og denne tilbagerulningSkabelon:Vidste du at... I begge tilfælde kommer kommentarerne fra Pixi Uno.
Der er ingen tvivl om at kommentarerne er i klar strid med normen Wikipedia:Wikikette. Og det er desværre langt fra første gang, at Pixi Uno er på kant med både denne og andre politikker og normer, der vedrører opførsel. Men det må imidlertid også påpeges, at baggrunden er at Tostarpadius gentagne gange har undladt at følge henstillinger og set bort fra konsensus. Gang på gang bliver der oprettet artikler, der ikke er formateret eller opdateret sprogligt. Og gang på gang linkes der til dem på Vidste du at uden hensyn til, at mange af dem næsten ingen interesse har for nutidige læsere. Pointer som flere andre har forsøgt at gøre opmærksom på noget mere diplomatisk vis men uden held. Det undskylder ganske vist på ingen måde Pixi Unos tone, der er klart uacceptabel, men det forklarer irritationen hos både denne bruger og andre. --Dannebrog Spy (diskussion) 31. okt 2013, 14:13 (CET)
Jeg har oprettet artikler, der endnu ikke er blivet wikificerede, det er sandt. Imidlertid er det ikke disse jeg har tilføjet på "Vidste du at". Nu senest var det for øvrig en side der ikke var indlagt af mig selv. Jeg må indrømme at det var en test. Redigeringen var dog alvorlig ment, da jeg anser den fortjene flere læsere. Tostarpadius (diskussion) 31. okt 2013, 14:21 (CET)
Artikler skulle gerne kunne tiltrække læsere, og med tiden flere skribenter, i kraft af sig selv. Promovering skulle ikke være nødvendigt, hvis et emne er ordentligt refereret og beskrevet. TherasTaneel (diskussion) 31. okt 2013, 14:24 (CET)
I mine øjner er dette et argument der er rettet mod hele forsiden, hvis funktion er at vække opmærksomhed. Tostarpadius (diskussion) 31. okt 2013, 14:41 (CET)
Det kan jeg ikke helt se, det er nu engang Wikipedias forsides funktion - at vise samtidig information og en slags "Tilfældig side"-funktion? Men jeg tror godt, jeg ved hvor du vil hen. TherasTaneel (diskussion) 31. okt 2013, 15:12 (CET)
Tostarpadius, kl. 14.21: Jeg beklager at jeg fik blandet de to problemstillinger sammen. Men det ændrer ikke på pointerne. Du har således gang på gang fået at vide, at artiklerne skal formateres. Alligevel kom der i går igen en artikel, som i sin oprindelige form var noget nær ubrugelig. De relevante oplysninger der eventuelt måtte være gik tabt, fordi teksten hverken var tilpasset nutiden eller Wikipedia. Du gør det ganske vist senere, men det burde være sket fra starten. Når man opretter en ny artikel, kan alle se hvad man har skrevet, og så duer det ikke at præsentere noget, der hverken er halvt eller helt færdigt. Her vil det glæde mange, hvis du tilretter artiklerne, før du opretter dem, f.eks. i Bruger:Tostarpadius/Sandkasse.
Angående forsiden så fungerer den i høj grad som et udstillingsvindue. Det er her man viser det, der er værd at vise frem, og som må formodes at kunne interessere mange læsere. Her gælder desværre, at mange af de emner, du har tilføjet, er noget nær intetsigende for nutidige læsere. De er givetvis interessante i historisk sammenhæng, men langt de fleste har for længst mistet deres betydning. Dertil kommer at du har gjort det så ofte, at andre har fået svært ved at komme til med andre emner af større interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 31. okt 2013, 15:17 (CET)
Jeg vil overveje hvis det er bedre at bruge sandkassen. På svensk Wikipedia har vi en skabelon, der viser at bearbejdning pågår. Det ser jeg selv som en bedre mulighed. Når jeg tilføjede nye artikler den ene efter den anden var "Vidste du at" nærmest død. Redigeringerne var få, med lang tid imellem. Den seneste tid har jeg lagt ind enkelte sider, men ikke med en frekvens der burde vække så stærke følelser. Tostarpadius (diskussion) 31. okt 2013, 15:29 (CET)

Er det {{Ibrug}} du mener? TherasTaneel (diskussion) 31. okt 2013, 15:32 (CET)

Ja, tak! Tostarpadius (diskussion) 31. okt 2013, 15:36 (CET)
Men det vil nok være en ide kun at bruge den kortvarigt, på en artikel ad gangen. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 31. okt 2013, 16:32 (CET)


Kulturgeografi og wiki-links[rediger kildetekst]

Kulturgeografi er et emne, hvor der på dansk wikipedia kunne skrives mange flere artikler og som derfor kræver større opmærksomhed. Som tidligere debatteret på ønskebrønden er der opstået uhensigtsmæssig navngivning af artikler, bl.a. mht. kirkers navne og artikler, der benytter parentes som separator pga. flertydighed, hvor et komma havde været smartede.

Omkring 2004-2005 foregik en systematisk oprettelse af artikler med kommuner og sogne i Danmark, som indeholder lister over autoriserede stednavne. Dansk wikipedias hurtige succes skyldes bl.a. den effektive indbyggede søgefunktion, som nemt og overskueligt finder unikke stednavne, mens flertydige navne er mere problematiske. For at vække interesse for initiativ blandt nye skribenter er det vigtigt, der er bedre styr på navngivningen af flertydige artikler. Det er også værd at nævne, at en del sogne-artikler er forældede, efter udskillelse af tidligere herunder hørende kirkedistrikter, som selvstændige sogne.

Der må klart kunne findes interesserede skribenter med faglig dygtighed indenfor det kulturgeografiske område, nogen har allerede bidraget, men skjuler sig bag selvvalgt anonymitet. Der ses for eksempel at det er den anonyme bruger:EBL, som har oprettet den dansksprogede version af artiklen Kulturgeografi.

Som tidligere nævnt mener jeg at Wikimedia Danmark i særdeleshed (og danske skribenter i almindelighed) har en forpligtelse til at levere folkeoplysning til hele #Rigsfællesskabet. Det er tankevækkende, at hvis man vil læse om det forliste skib M/S Hans Hedtoft, så finder man betydeligt flere detaljer ved at læse den russiske version ru:Ханс Хеттофт (лайнер) eller den engelske en:MS Hans Hedtoft. Ved forliset sank en uerstattelig del af Grønlands kulturarv ned på oceanets bund, nemlig 14 tons tætpakket arkivmateriale, heriblandt de ældre grønlandske kirkebøger. Wikipedia har mulighed for at flytte fokus og skal være åben for at lade skribenter gøre det.

Man kunne også indbyde skribenter på andre danske mediawiki-installationer til at tage del i fællesskabet, ved at gøre det lettere at linke fra dansk wikipedia til disse projekter, i stil med hvordan det fungerer på http://ribewiki.dk :

De foreslåede nye interwiki-links kan kun oprettes af administratorer ved at køre SQL-forespørgsel på wikipedia-databasen med styreprogrammet phpMyAdmin, se instruktion på ribewiki.dk og mw:Manual:Interwiki.

De nævnte uafhængige mediawiki-installationer fortjener anerkendelse og påskønnelse. (Skrev 80.62.116.97 (diskussion • bidrag) 10. okt 2013, 22:24. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg går ud fra at du er Bruger:Ribe, når du er logget ind? --Palnatoke (diskussion) 10. okt 2013, 22:52 (CEST)
Men bortset fra det, så er Wikipedia opsat lidt anderledes, såvidt jeg ved, og dette "interwikimap" gælder for alle projekter - se også meta:Interwiki map. Ændringer kan ske via meta:Talk:Interwiki map. Disse ændringer vil være globale, men det vil i sagens natur hjælpe lidt på chancen, hvis der er konsensus her. --Palnatoke (diskussion) 10. okt 2013, 22:52 (CEST)
Ja, det er mig. --Ribe (diskussion) 10. okt 2013, 23:16 (CEST)
Fra meta:Talk:Interwiki map:
As a guide, sites considered for inclusion should probably
  1. provide clear and relevant use to the Wikimedia projects
  2. be trusted not to encourage spam links being added to the Wikimedia projects
  3. be free content (under a Commons-acceptable license)
  4. be a wiki
  5. have reasonable amounts of content
  6. not contain malware
Af disse punkter er det desværre kun punkt 4, der er generelt opfyldt, mens punkt 5 er en skønssag. Punkt 1 er vel opfyldt for den danske Wikipedias del, hvis vi bliver enige om det, men relevansen for andre Wikipediaer eller andre projekter er mere tvivlsom. Punkt 2 ser vi tydeligt problematiseret i Odense Wiki, hvor al aktivitet efter 10. maj er spam. Punkt 3 er der virkelig spredt fægtning på: Helsingør Leksikon og Horsens Leksikon gør ikke rede for rettigheder, KoldingWiki, Odsherred Wiki og Skanderborg Leksikon overtager bidragydernes rettigheder, OdenseWiki er ikke færdigopsat, på RibeWiki er det uklart, hvad man må ("Oplysningerne stilles hermed uden forbehold tilgængelig for offentligheden © ..."), Ringsted Wiki er CC-BY-NC; kun WikiSilkeborg ser ud til egentligt at være frit. Hvad punkt 6 angår, er de fleste vist i orden, men Helsingør Leksikons MediaWiki-installation forekommer at være voldsomt specialtilpasset, og RibeWikis indlejrede sider kan føre til hvadsomhelst.
Så nok er det en sympatisk idé, men de lokalhistoriske wikier kan ikke skæres over en kam, og flere af dem trænger virkelig til at tage sig sammen. --Palnatoke (diskussion) 11. okt 2013, 00:19 (CEST)
Jeg opdager lige at AarhusWiki var i et overset faneblad. Den ser ud til at være fornuftigt opsat og benytter CC-BY. --Palnatoke (diskussion) 11. okt 2013, 00:24 (CEST)
Og lige før sengetid var der også VejleWiki i et faneblad. CC-BY-NC-ND og overtager også bidragydernes rettigheder. --Palnatoke (diskussion) 11. okt 2013, 00:28 (CEST)

Tak for gennemgangen. Der ser ud til p.t. at være 409 fungerende interwiki-links, foruden 310 sprog-versioner, som kan linke på samme måde.

Det vil være et mål for ribewiki at opnå godkendelse på listen og en ærgerlig erkendelse, hvis brug af Widget:Iframe direkte diskvalificerer. Interesserede kan hente den på mediawikiwidgets.org (beskrivelse) eller kig på ribewiki. I øvrigt er mediawikiwidgets ikke på den godkendte interwiki-liste og jeg har ikke set andre wiki-installationer med Iframe end ribewiki, selvom princippet er enkelt og genialt. Så vidt vides har brug af Iframe ikke givet anledning til kørsel af nogen malware på ribewiki. Angående kriteriet med frit indhold under Commons-acceptabel licens, tror jeg nok alle de nævnte danske wikier kan tilpasses på godkent måde. At det under installationen er fravalgt kan skyldes, at linket er irriterende at se på og indholdet er svært forståeligt engelsk.

Til sammenlignings-grundlag vil jeg gennemgå nogle af de 409 godkendte interwiki-links:

  • atmwiki: - hjemmeside for byen Otterstedt og en skjult wiki om stjerneteleskoper, som på mystisk vis reklamerer for diverse danske betalingssites
  • koslarwiki: - en wiki for bydelen Koslar i byen Jülich med kun 209 indholdssider, men med flittig brug af mw:Extension:Maps
  • energiewiki: - en wiki med 166 indholdssider á la den danske http://energiwiki.dk (som har 77 indholdssider)
  • rowiki: - tysk Rumænien-hjemmeside med tysksproget wiki, der har 174 indholdssider
  • smikipedia: - en nedlagt wiki, der burde fjernes fra listen
  • wikimac-de: - tysk 'apfelwiki', der ikke benytter mediawiki software, men pmwiki, men alligevel under commons licens
  • wikischool: - der er et problem med dette websteds sikkerhedscertifikat

Find evt. flere eksempler og beskriv dem her. Skulle vi ikke prøve at foreslå nogen danske? --Ribe (diskussion) 11. okt 2013, 06:15 (CEST)

Nu er de fleste af wikierne foreslået på Talk:Interwiki map. --Ribewiki (diskussion) 17. okt 2013, 04:04 (CEST)
Du kan ikke bede om at få tilføjet wikier, som ikke opfylder kriteriet "be free content (under a Commons-acceptable license)" og evt. andre kriterier, der ikke måtte være opfyldt. Er der her på dawiki fx enighed om at de alle ønskes tilføjet? Hvad angår licensen, er der fx tale om de wikier, der ikke oplyser en licens eller kun tillader ikke-kommerciel anvendelse. Desuden er der problemet med din egen wiki - som også nævnt af Palnatoke - at den indlæser "fremmede" hjemmesider i en iframe (jeg kan ikke forstå idéen hermed; hvorfor sende sine brugere væk?).
På Meta fik du det i øvrigt til at fremstå som om Palnatoke på en eller anden måde har godkendt alle de nævnte wikier, mens han i virkeligheden påpeger problemstillinger ved flere af dem, som pt. kan diskvalificere dem; det bør der rettes op på.
Jeg aner ikke hvor mange bidragydere de nævnte licensinkompatible wikier har, men hvis man ændrer licensen fra fx CC-BY-SA-NC til CC-BY-SA, skal man sørge for at indhente tilladelse dertil fra alle dem, der har bidraget under den tidligere licens (eller fjerne/omskrive deres bidrag), da de måske ikke ønsker, at deres bidrag kan anvendes kommercielt. Dermed er et licensskifte ikke nødvendigvis noget, man gør fra det ene øjeblik til det andet, hvis man har flere/adskillige bidragydere.
Bemærk at ovenstående kommentarerer ikke vedrører det egentlige indhold på de pågældende wikier, som jeg stort set ikke har udforsket.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 18. okt 2013, 00:40 (CEST)
Tilsyneladende har der aldrig før været fremsat ønske om optagelse af nogen danske wikier på den liste. Så jeg synes du i stedet skulle sige tak, fordi der nu er en, der gør det. Samtidig vil jeg lige rette en kritik mod dit arbejde på dansk wikipedia, som jeg synes vidner om mangel på kompetance. For eksempel har jeg bemærket du som administrator har slettet mange 'ubrugte' kategorier og derved standset videre relevant udbygning. Har i iøvrigt bemærket, at jeg har været i gang med oversættelse af sider på Meta, deriblandt m:FDC portal/Proposals/Community/Review/da? --Ribewiki (diskussion) 18. okt 2013, 16:32 (CEST)
Det gavner ikke din sag at du ikke forholder dig til problemerne, men i stedet vælger at rette en irrelevant og i høj grad grundløs personlig kritik mod Kaare. Knud Winckelmann (diskussion) 18. okt 2013, 22:58 (CEST)
(redigeringskonflikt) Ja, det bedste forsvar er et angreb. Jeg tror nok de fleste administratorer sletter tomme kategorier, som en del af den almindelige oprydning, og en tom kategori udbygger ikke noget netværk - der er rigelig med tomme sider på internettet. Vedr. IW-links til de foreslåede kan der af rettighedsmæssige årsager højst være tale om Silkeborg- og Århus-Wiki, men jeg synes ikke det er nogen god ide; Wikipediaerne under wikipedia.org udgør en organisme med et fælles idegrundlag, og bør holdes samlet. - Nico (diskussion) 18. okt 2013, 23:16 (CEST)
Kaare, next time I'll make sure to check the discussion using Google Translate. PiRSquared17 (diskussion) 18. okt 2013, 23:20 (CEST)
Ribewiki, jeg tror ikke der har været det store behov for at få optaget danske wikier på listen, siden det ikke forlængst er sket. Man bør nok også overveje, om de lever op til vejledningen i Wikipedia:Eksterne henvisninger (som jeg glemte at nævne i går), ellers vil det være spild af tid, at gå videre med det. Jeg vil bede dig om, ikke at betragte enhver kommentar som et personangreb; jeg forsøgte blot at gøre opmærksom på nogle mangler, før det blev sat i værk på Meta, og jeg takker dig gerne for at tage emnet op, så vi kan få afklaret hvorvidt det er relevant eller ej med danske wikier på listen.
Jeg ved ikke hvad det har med emnet at gøre, men sletning af ubenyttede kategorier hører med til det almindelige oprydningsarbejde, som Nico også nævner herover. Hvis du mener at nogle tomme kategorier alligevel er blevet slettet uberettiget, kan du bede om at få dem gendannet. At en kategori er blevet slettet som ubenyttet, forhindrer ikke at den genoprettes senere.
Det er fint med oversættelserne på Meta; jeg havde spekuleret på, hvem der havde kastet sig over dem.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 19. okt 2013, 01:30 (CEST)
Det er sandt nok, at wikipedia og wikimedia-projekterne udgør en sammentømret organisme og skal vedblive sådan. Det fælles værdigrundlag udspringer fra mediawiki-programmet, hvis fortsatte udbygning beror på en dyberegående forståelse af programmets virkemåde, hvorfor oversættelse af dens brugermanual til dansk er vigtig. Inddragelse af administrator-erfaring fra eksterne wiki-projekter udenfor wikimedia-organisationen kommer man ikke udenom. --Ribewiki (diskussion) 21. okt 2013, 12:22 (CEST)
På Ribewiki finder jeg for eksempel Wikipedias sider om Bangkok (i Thailand)[1] og Tingsted Sogn (på Falster).[2] Mener Ribewiki, at Bangkok og Tingsted er bydele til den jyske by Ribe? Der er en Skabelon:W, der kopierer sider fra Wikipedia, og ifølge Speciel:Seneste ændringer er mange af de seneste sider kun kopier af sider på Wikipedia. Jeg mener, at Wikipedia ikke ville have brug for et interwiki-præfiks til sig selv. --Stefan2 (diskussion) 27. nov 2013, 20:53 (CET)

Update, Kaare? PiRSquared17 (diskussion) 26. nov 2013, 19:03 (CET)

Nothing new to report, it seems, PiRSquared17. A number of problems were raised, e.g. only one or two wikis having free content, and whether we would link to all of those wikis in the first place (i.e. do they adhere to our rules for external links). - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 27. nov 2013, 19:32 (CET)


Referencer/Henvisninger/Kilder. Hvad skal det hedde?[rediger kildetekst]

Jeg kan se at brugeren Kontoreg har ændret reflist afsnittets sektionsoverskrift fra "Henvisninger" til "Referencer" på en side. Jeg har sædvanligvis kaldet overskriften til afsnittet med reference-tagget "Henvisninger" og andre links "Eksterne links". Det er lidt op og ned hvad folk kalder det "Henvisninger", "Reference", "Kilder" eller "Noter". Ligeledes med afnittet med "løse" links, f.eks., "Eksterne henvisninger". Er der nogen der mener noget? F.eks om vi bør have mere konsistent navngivning? Eller hvad vi normalt bør kalde dem. Jeg tror grunden til at jeg vælger "Henvisninger" frem for "Referencer" er at det lyder mere dansk. — Fnielsen (diskussion) 27. okt 2013, 13:15 (CET)

Jeg vil foretrække følgende benævnelser:
- noter om henvisninger til steder, hvor oplysninger er dokumenterede
- kilder om originale kildestrifter/originaldokumenter
- litteratur om bøger og artikler
- eksterne henvisninger om materiale på internettet.
Udtrykket referencer synes jeg er udansk og bør undgås.
venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. okt 2013, 13:27 (CET)
Der var en alenlang diskussion om emnet på Stilmanualens diskussionsside tilbage i juni. For mit eget vedkommende bruger jeg normalt følgende:
  • Kilder - de primære kilder til indholdet, det være sig bøger, artikler eller hjemmesider.
  • Noter - kilder til specifikke oplysninger, henvisninger til bestemte steder i de primære kilder samt bemærkninger og forklaringer, der ikke passer ind i den løbende tekst.
  • Litteratur - Bøger og andet trykt. Kan i visse artikler slås sammen med kilder.
  • Eksterne henvisninger - Andre hjemmeside. Burde dog efter min mening kaldes links.
Ordet referencer bruger jeg ikke, men det har dog intet med det sproglige at gøre men er mere en vanesag. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. okt 2013, 13:42 (CET)
Ifølge ordnet.dk (betydning 1) er en reference en henvisning til en kilde der ligger til grund for en påstand. Ordet "henvisning (betydning 1)" kan betyde det samme, men kan derudover også være til interne sider og er dermed knapt så entydigt som "referencer". En note (betydning 2) er derimod beregnet til uddybende bemærkninger, der ikke (nødvendigvis) har noget med kilder/referencer at gøre.
- Sarrus (db) d. 27. okt 2013, 14:12 (CET)

Kontinuitet er at foretrække, havde selv fået at vide i starten at jeg skulle benytte referencer, derefter fik jeg at vide at jeg skulle benytte kilder/henvisninger - selv foretrækker jeg ordet henvisninger frem for links, men for mit vedkommende er det ligemeget, så længe det bliver det samme over det hele. TherasTaneel (diskussion) 27. okt 2013, 17:44 (CET)

Selv foretrækker jeg ordet referencer på navnet til det afsnit, som dækker over de henvisninger, som indsættes vha. <ref><ref/> og eksterne henvisninger til de mere generelle af slagsen, som f.eks. et firmas officielle hjemmeside. Egentlig er det vigtigste, at det er det samme over det hele. Mvh Asger (diskussion) 27. okt 2013, 18:04 (CET)


Stilmanualen fortolkes åbenbart forskelligt, hvorfor jeg tilslutter mig ønsket om konsistent.

Jeg foreslår følgende:

- Noter om supplerende beskrivelse eller forklaring til tekstpassager i artiklen, hvor oplysninger er dokumenterede
- Referencer om alle former for kilder (websites, litteratur, aviser, dokumenter, etc.). 'Referencer' er autoriserede sprogbrug jævnfør Dansk Sprognævn.
- Litteratur skal ikke anvendes, fordi dette fremgår allerede af kilderne.
- Eksterne henvisninger omdøbes til det "moderne" begreb 'Link(s)' - om en henvisning ud af "huset" til en anden internetforbindelse. 'Link' har fundet vej til Dansk Sprognævns "arsenal". --Kontoreg 27. okt 2013, 22:21 (CET)
Jeg skal måske lige præcisere, at ved litteratur forstår jeg supplerende læsning. Se f.eks. Folketinget der oplister adskillige bøger, der slet ikke er benyttet som kilder, men som til gengæld går i dybden med emnet eller bestemte dele af det. Altså ligesom når der af og til henvises til hjemmesider, der indeholder meget mere information om et givent emne, end der vil kunne omtales i artiklerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. okt 2013, 23:21 (CET)
I så fald vil jeg foreslå, at afsnittet kommer til at hedde 'Supplerende litteratur'. --Kontoreg 28. okt 2013, 09:44 (CET)
Kan godt tilslutte mig ovenstående forslag fra Kontoreg med noter, referencer etc., inklusiv supplerende litteratur. Sidstnævnte virker for mig som en bedre overskrift end blot litteratur. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. okt 2013, 10:11 (CET)
  • Støtter Kontoregs forslag, herunder også afsnitoverskriften supplerende litteratur. Mvh Asger (diskussion) 28. okt 2013, 10:33 (CET)

Dannebrog Spy, er vi enige om, at henvisninger til websites, der ikke er kildehenvisninger, stadigvæk skal placeres et sted, nemlig under afsnittet 'Eksterne henvisninger'? --Kontoreg 28. okt 2013, 14:39 (CET)

Ja det er vi, ligesom at vi også er enige om, at det burde hedde links. Derimod ser jeg ingen grund til at tilføje ordet supplerende til litteratur. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. okt 2013, 14:47 (CET)
Gentager lige mit indlæg i den tidligere diskussion: Jeg kan godt lide Bruger:Beethovens iagttagelser og overvejelser omkring "Eksterne kilder/henvisninger", og støtter at formuleringen bliver opprioriteret. Links er (synes jeg) et grimt ord og et dårligt valg i denne sammenhæng; Ovenstående forslag er så mangesidigt, at der vil være basis for utallige individuelle fortolkninger, men jeg ser det heller ikke som det store problem at det ikke er ensrettet hvad der vælges. - Nico (diskussion) 28. okt 2013, 15:30 (CET)

Dannebrog Spy, hvis der ikke skal stå 'Supplerende litteratur' men blot 'Litteratur', så skal det pointeres i stilmanualen, at dette afsnit kun skal anvendes til at angive 'supplerende litteratur', således at afsnittet ikke benyttes i forbindelse med angivelse af kilder. --Kontoreg 28. okt 2013, 19:41 (CET)

Nico, hvorfor så ikke anvende: Litteraturhenvisninger, litteraturliste og noteapparat - og så glemme al det som ikke har relavans til akademisk praksis? --Kontoreg 28. okt 2013, 23:46 (CET)

Jeg siger ikke at vi ikke skal anvende dem hvis de er relevante, kun hvad jeg foretrækker, med en henvisning til nogle gode argumenter for det. Som jeg skrev ovenfor, ser jeg ikke noget problem i at der er flere måder at angive det på, og formentlig er de fleste brugere, både læsere og skribenter, ikke akademikere, og Wikipedia bliver aldrig et akademisk opslagsværk. - Nico (diskussion) 29. okt 2013, 00:05 (CET)
Jeg vil hævde at "links" er det velkendte og præcise ord for henvisninger til steder på internettet (sådan nogle, der typisk har en URL). Om vi så i artiklerne skal have sammenblande links og andre henvisninger kan diskuteres, men som regel vil det være nyttigst for læserne at holde dem adskilt, hvis der er mere end et par stykker af hver. Hvad "akademisk praksis" angår, så kan vi trygt overlade den til akademikernes interne formidling - den er ret irrelevant i formidling til lægfolk. --Palnatoke (diskussion) 29. okt 2013, 00:12 (CET)

Jeg er ikke enig i, at metoden er irrelevant i forbindelse med formidling, men det kan være, at det bliver for svært i Wikipedia... For at vende tilbage til afsnittet 'Supplerende litteratur' så kan jeg ikke forstå, hvorfor dette afsnit overhovedet er nødvendigt. Kunne man fx forestille sig, at en supplerende liste over litteratur kunne indeholde 250 titler? Hvad gavner denne liste, når den ikke har direkte tilknytning til artiklen. Listen svarer til det, man kan finde i litteraturen under 'sekundære kilder'. Selv i akademiske sammensammenhænge (jeg bliver nødt til at drage sammenligning) kan man finde forfattere, som 'propper' alt hvad de har læst gennem tiderne i sådan et afsnit, - så denne praksis bliver der også åbnet for i Wikipedia-sammenhæng, men til hvilken gavn? --Kontoreg 29. okt 2013, 09:57 (CET)

Jeg er enig med Kontoreg i, at "supplerende litteratur" er uheldig. Lad os nøjes med "litteratur". Samtidig ser jeg intet problem i, at oplysninger, der stammer fra denne litteratur, er anvendt som kilder til oplysninger i teksten. Noget andet er, at jeg (måske modsat Kontoreg) mener, at vi skal gøre listen over litteratur og eksterne henvisninger så stor som muligt. Vi kan næppe overkomme at skrive altomfattende artikler om alle emner, men vi kan som et minimum give interesserede hjælp til og mulighed for at selv søge uddybende litteratur mm fx på folkebibliotekerne (vi skal netop være et supplement eller introduktion til disse, ikke en konkurrent, det vil både wiki og bibliotekerne være bedst tjente med). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 29. okt 2013, 11:30 (CET)
Til Rmir, jeg foretrækker 'Supplerende litteratur' frem for 'Litteratur', men jeg ser helst, at vi ikke medtager nogle af disse afsnit. --Kontoreg 29. okt 2013, 11:37 (CET)
Til Kontoreg: jeg beklager misforståelsen. Jeg vil gerne vide hvorfor, at du ikke vil have anden litteratur end den brugte med. Hvad er din vision for brugen af wikipedia? (min vision har jeg argumenteret for lige oven for). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 29. okt 2013, 14:43 (CET)
Til Rmir, helt i orden - Jeg mener ikke, at vi skal dedikerer et afsnit til 'Supplerende litteratur' eller 'Litteratur', fordi denne 'serviceydelse' kan institutioner med personlig vejledning og hjælp gøre bedre end Wikipedia. Vi bør koncentrere os om kerneområdet, artikelskrivning, med tilhørende kildehenvisninger. Desuden vil 'Litteratur' få klang af en 'Litteraturliste', som normalt anvendes i forbindelse med kildedokumentation, derfor vil 'Litteratur' være misvisende. Endvidere har jeg nævnt eksemplet med de 250 titler, - uanset om der er tale om en enkelt bog eller 250 bøger i afsnittet 'Litteratur', så vil der stadigvæk være tale om sekundært litteratur (eller 'serviceydelse' om du vil). --Kontoreg 29. okt 2013, 18:02 (CET)
Mon ikke vi ikke heller skulle holde os til middelvejen, sådan som vi alligevel allerede gør i de fleste artikler. På den ene side henviser vi til udvalgte bøger og hjemmesider, som kan give væsentlig mere information, end den man kan forvente i en gennemsnitlig artikel. Og på den anden side nøjes vi med en håndfuld eller to, så artiklerne ikke drukner i lister, de færreste kan overskue. Udfordringen er så selvfølgelig at udvælge dem, der virkelig er nyttige, og samtidig undgå de forældede og svært tilgængelige. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. okt 2013, 23:14 (CET)
Jeg er indstillet på at gå på kompromis under den forudsætning, at afsnittet kommer til at hedde 'Supplerende litteratur', fordi det er nu engang det, som afsnittet kommer til at indeholde. --Kontoreg 30. okt 2013, 00:28 (CET)
Til Dannebrog Spy: Personligt har jeg endnu en bagtanke, nemlig den at senere kunne vende tilbage og udvide artiklen (og så er materialet allerede klar). Personligt tror jeg, at det bliver næste skridt i artikelskrivningen - at gøre de enkelte artikler mere omfattende end i dag. Vi lider fortsat under, at alt for mange emner helt mangler, men også under, at artiklerne ikke er gennemarbejdede og især omfattende nok. Da vores opgave i en vis forstand er "vidensformidling", synes jeg, at rimeligt omfattende litteraturlister bør forekomme. I gamle dage (og vel egentlig stadig) var (er) det en af bibliotekarernes opgave at rådgive brugerne om den litteratur, der findes om et emne (fx mht sværhedsgrad). Som sagt: jeg ser en del af wikipedias rolle at indgå i et "parløb" med biliotekernes folkeoplysende formidlingsopgave. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 30. okt 2013, 08:48 (CET)
En bibliotekar (cand.scient.bibl) er netop uddannet i at foretage rådgivning og fremsøge informationer, funktioner som i dag er meget aktuelt på grund af den samlede informationsmængde. Der vil aldrig blive tale om, at Wikipedia kan indgå i et "parløb" med biliotekernes folkeoplysende formidlingsopgave, fordi Wikipedia kommer ikke til at nå disse institutioner til "sokkeholderne". Hvorfor give udtryk for noget, som vi ikke er kompetente til? --Kontoreg 30. okt 2013, 10:16 (CET)
Et sådant parløb er faktisk blandt de ting, vi i Wikimedia Danmark diskuterer med Biblioteksforeningen. Bibliotekerne (og adskillige andre vidensinstitutioner) kan slet ikke formidle bredt nok via egne platforme, og nok kan den enkelte wikipedianer ikke konkurrere med en bibliotekar i forhold til generel søgning, men dels kan vi konkurrere på "nørdviden", dels er vi mange flere. --Palnatoke (diskussion) 30. okt 2013, 10:30 (CET)
Nok kan Wikimedia Danmark have et ønske, men der er forskel på fremtidsønsker og realitet. Hvorfor skulle biblioteksvæsnet indgår en aftale med Wikipedia om et parløb? (Alene af fagpolitiske overvejelser vil et parløb aldrig komme på tale.) Vi diskuterer den aktuelle situation og i skrivende stund eksisterer ingen aftaler. Det er således forkert, at træffe beslutninger på baggrund af fremtidsønsker. --Kontoreg 30. okt 2013, 10:50 (CET)
Inden vi kommer for langt ud ad tangenten: I modsætning til Wikipedia er Wikimedia Danmark i stand til at indgå aftaler, og vi vil naturligvis holde communityet orienteret, inden vi aftaler noget, hvor vi er usikre på konsensus. --Palnatoke (diskussion) 30. okt 2013, 12:29 (CET)
Du åbnede selv for "tangenten" - men jeg stiller mig tilfreds med information, når vi engang i fremtiden kommer dertil. --Kontoreg 30. okt 2013, 12:38 (CET)
Nu var det egentlig mig, der startede "tangenten", og jeg erkender gerne, at jeg ikke er helt neutral, da jeg har en bibliotekar i min familiekreds. Jeg ved, at bibliotekarerne er begyndt at bruge wikipedia i deres arbejde, og personligt (uden hensyn til familierelationen) ser jeg gerne, at vi fremmer vores egen brugsværdi ved at have fyldige litteraturlister til artiklerne. Desuden tror jeg, at vi bliver taget mere alvorligt (blandt kritikerne), hvis de kan se, at teksterne ikke er "skrevet på 5 minutter", men at der faktisk ligger research bag. hilsen Rmir2 (diskussion) 30. okt 2013, 14:40 (CET)
Wikipedia Danmark behøver ikke at spørge biblioteksvæsnet om, hvorvidt det er i orden, at der bliver indsat et link til http://bibliotek.dk/ i menuen til ventre, dette kan Wikipedia Danmark da bare gøre, men dette tiltag medfører ikke i et såkaldt parløb... Vedrørende kritikerne af Wikipedia, så vil yderligere forsøg på at gøre sig klog på noget, som man ikke har forstand netop resultere i endnu mere kritik. - Nå, jeg (prøver) stopper her med at argumentere, fordi der er et kinesisk ordsprog, der lyder: "Man har fået to ører og en mund, fordi man skal lytte dobbelt så meget, som man taler." --Kontoreg 30. okt 2013, 19:40 (CET)

Kom der en konklusion på, om vi kalder tingene det ene eller det andet, eller er det for optimistisk? Jeg er i hvert fald ikke mindre forvirret. Ditlev Petersen (diskussion) 30. okt 2013, 23:23 (CET)

I øjeblikket er der stemning for, at afsnittet 'Noter' skal indeholde en supplerende beskrivelse eller forklaring til tekstpassager i artiklen, hvor oplysninger er dokumenterede. Der er i hvert fald ingen, som har opponeret imod dette forslag. - Resten af afsnittene med hensyn til navn og indhold er der ingen afklaring på endnu. Hvad foretrækker du selv Ditlev? --Kontoreg 31. okt 2013, 12:01 (CET)
Jeg tror, jeg er tilhænger af Kilder. Ditlev Petersen (diskussion) 31. okt 2013, 19:48 (CET)
Helt i orden, hvad foretrækker du mht. afsnittet der skal give forslag til supplerende læsning: 'Supplerende litteratur' eller blot 'Litteratur'. Det tredje forslag er, at afsnittet slet ikke skal med? --Kontoreg 31. okt 2013, 23:58 (CET)

Jeg støtter fuldt ud Rmir2s forsvar for at beholde sekundærlitteraturlisten. Støder jeg på en god monografi over et emne vi har en artikel om, men som ikke nævner bogværket (og i mange tilfælde endda kan være helt uden nogen form for henvisninger og kilder), så ser jeg det som min fornemste opgave at henvise til værket nederst i artiklen. Det er desuden standard for tertiære opslagsværker af encycklopædisk karakter at man har en bibliografi over emnet, uanset om at artiklen over emnet er meget kort og næppe har anvendt de listede værker (eksemplerne på dette er utallige i f.eks. Salmonsens). At det skulle skabe en tendens til at artikler oversvømmes i sekundære litteraturlister vil jeg godt se ske før jeg tror det (det er f.eks. sjældent tilfældet på engelsk Wikipedia). Og det kan meget nemt undgås ved simpelthen at indføre en politik der decideret siger at listet sekundærlitteratur skal holdes indenfor rimelighedens grænser (f.eks. max 20 titler eller lignende). Og selv uden en politik på området ville det ikke være uhørt at trimme en liste på 250 titler med begrundelse i normen Wikipedia:Skriv det indlysende#For lidt og for meget --Saddhiyama (diskussion) 1. nov 2013, 14:42 (CET)

Det er heldigvis sjældent, at en litteraturliste bliver urimelig lang. Et eksempel er dog Folketinget, som jeg nævnte ovenfor, hvor man roligt kunne skære halvdelen fra. Bøger der er 40-50 år gamle eller mere er det altså de færreste biblioteker, der ligger inde med, ligesom de i sagens natur sjældent har nogen nutidig relevans. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. nov 2013, 14:55 (CET)

Jeg bruger følgende fremgangsmåde, som jeg mener fungere udmærket. Referencer: alle referencer, bøger, websider osv. Eksterne henvisninger: link til personer og virksomheders hjemmeside og andre hjemmesider der kan have tilknytning for artiklens emne så som uddybende hjemmesider, hvis der skulle findes sådanne. Som sådan tror jeg ikke, at jeg oprettet selvstændige artikler med litteratur, men jeg synes, at det kan være praktisk at have. Er en artikel skrevet ud fra flere bøger, vil det være hensigtsmæssigt at lave en forkortelse for de forskellige bøger. F.eks. GoF s. 341 for Harry Potter and the Goblet of Fire side 341. Titel, forfatter, udgivelsessted og år samt isbn osv. kan så være at finde i litteraturlisten. På denne måde kan man referere til forskellige sider i samme bog på en overskuelig måde. Noter synes jeg som oftest er overflødige. Hvis ikke det er vigtigt nok til at stå i teksten, så synes jeg ikke man behøver at have et særskilt afsnit til noter.Toxophilus (diskussion) 1. nov 2013, 14:58 (CET)

I "afstemingen" nedenfor er der tilsyneladende en sondring mellem Kilder der angives af være bl.a. "websites" og Eksterne henvisninger/Links, der angives at være "links til hjemmesider". Det står mig på trods af den lange debat, niu i anden omgang, fortsat ikke klart, om der er forskel på "websites" og "links til hjemmesider", og i givet fald, hvad konsekvensen af sådan forskel, eller mangel på samme, måtte være. Som det er i dag fungerer Eksterne henvisninger oftest som rubrik for kilder af mere generel karakter. Er det tanken, at der skal laves om det system ?
Helt lavpraktisk vil en artikel om virksomhed X ofte indeholde et link til virksomhedens hjemmeside, der typisk indeholder oplysninger om virksomheden, der er benyttet i artiklen. Vrksomhedends hjemmeside vil typisk indeholde oplysninger om omsætning, ledelse, produkter osv. Vil et link til en sådan hjemmeside skulle rubriceres som en "Kilde" eller som en "Ekstern henvisning" ? Det er efter min opfattelse svært uhensigtsmæssigt at opdele de to funktioner af linket, hvilket taler for en mindre rigoristisk opdeling end der lægges op til (Nico er vist inde på noget af det samme). Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 15:25 (CET)
Forskellen er vel, at kilderne er brugt som kilde til at skrive selve artiklen, mens den "eksterne henvisning/linket" bruges til at henvise til en hjemmeside, der giver yderligere oplysninger eller er relevant for emnet uden at være en kildehenvisning. Det vil altså sige, at hvis en hjemmeside under Eksterne henvisninger/Links bliver brugt som kilde til artiklens tekst, skal den står under Kilder/Referencer. Hvis den ikke bruges som kilde, men bare kan være interessant for læseren skal den stå under Eksterne henvisninger/Links. (Hvad den eksterne henvisning inderholder af oplysninger, som står i artiklen, kan altså for så vidt være ligegyldigt, hvis den ikke bruges som kilde i forbindelse med skrivningen.) Sådan har jeg i hvert fald forstået det. Ret mig, hvis jeg tager fejl. --Johan U (diskussion) 1. nov 2013, 15:39 (CET)

(redigeringskonflikt)

Website og hjemmeside er reelt to ord for det samme. Det der skelnes mellem er, om de bruges som kilder, eller der bare linkes til dem. Hvis de bruges som kilder, oplistes de i afsnittet Kilder på linie med de bøger, avisartikler osv., der er lagt til grund for artiklen. I praksis henvises dog som oftest til bestemte undersider, f.eks. en bestemt artikel på en netavis. Eksterne henvisninger dækker over hjemmesider i almindelighed, der ikke er brugt som kilder, men som der ønskes linket til alligevel. Officielle hjemmesider hører hjemme her, ligesom man kan medtage andre hjemmesider, der indeholder væsentlig mere information, end der kan forventes medtaget i artiklen. F.eks. kan en artikel om en tv-serie indeholde links til både den officielle hjemmeside og en omfattende fanside. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. nov 2013, 15:41 (CET)
Jeg forstår ikke denne afstemning, hverken hvordan den hænger sammen med ovenstående og sommerens diskussion, og jeg kan overhovedet ikke se hvordan den kan bruges til at afgøre noget, der kan bruges i stilmanualen. Der står : vælg imellem , og så buges de normale afstemningsknapper, men hvad vælger man når man skriver støtter ? - Nico (diskussion) 1. nov 2013, 15:54 (CET)
Jeg beklager meget, men jeg er som Nico også noget forvirret over denne debat og eventuelle afsteming. Det står mig fortsat heller ikke klart, hvor eksempelvis et link til en virksomheds hjemmeside skal placeres. Det er vel en kilde til, at der findes en virksomhed af det pågældende navn, med den pågældnede ledelse og med de pågældende produkter. For nu at gøre det endnu mere lavpraktisk: Skal linket til GASA's hjemmeside ind under "Kilder" eller "Eksterne henvisninger/Links" ? Skal man kunne sætte "Kilde mangler" på GASA artiklen som nogle ville gøre, hvis det ikke er en kilde ? Og skal vi til at flytte rundt på alle disse uendelig mange links på Wikipedia, der er rubriceret som "Eksterne henvisninger" ? Jeg synes det ville være en fordel, at nogen forholdt sig til det, før end vi konkluderer noget. Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 16:33 (CET)
Officielle hjemmesider linkes der til under eksterne henvisninger, sådan som det er sket i den bemeldte artikler. At angive hjemmesiden som sådan som kilde er sjældent nogen god ide, da læserne så selv skal finde ud af, hvor på den de enkelte informationer stammer fra. Her bør man som kilde angive hvilke undersider, der konkret er benyttet. Eller sagt på en anden måde: Eksterne henvisninger = link til den officielle hjemmeside (som regel forsiden). Kilder = Link til de undersider informationerne stammer fra. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. nov 2013, 16:50 (CET)
Det lader til, at afsnit indeholdende referencer via <ref></ref> i nedenstående tilkendegivelsesoversigt foreslås sammenslået med alle andre former for kilder. Lad os nu holde det i hvert sit afsnit og lade overskriften over {{reflist}} hedde "Referencer" og så kalde overskriften over andre kilder noget andet. F.eks. "Kilder". "Eksterne henvisninger" er til emnets officielle hjemmesides forside. Desuden bør der ikke konkluderes på et bestemt tidpunkt, hvis diskussionen fortsat er i gang.
- Sarrus (db) d. 1. nov 2013, 17:24 (CET)
Det er ganske enkelt Pugilist. Eksterne henvisninger dækker over de links, som er dækket af Wikipedia:Eksterne henvisninger, mens Referencer dækker over de links, som indsættes vha. <ref></ref>. Se Wikipedia:Kildeangivelser. Mvh --Asger (diskussion) 1. nov 2013, 17:20 (CET)
@Asger: Det er jo dejligt, når tingene er enkle. Men det er jeg nu ikke så sikker på, at de er. Eksempelvis rejser jeg spørgsmål om sammenhæng mellem "Eksterne links" og "Kilder", men du svarer med sammenhængen mellem "Eksterne henvisninger" og "Referencer", hvilket er noget andet.
Lidt mere generelt: Jeg er givet tungnem, men jeg føler mig heller ikke overbevist om, at den tilstræbte skarpe linie mellem kilder og eksterne henvisninger er så skarp endda. Ovenfor er angivet, at en "kilde" er noget skribenten har brugt som kilde til artiklen, og andet er ekstern henvisning. Det passer jo ikke så godt med de ellers meget skråsikre definitioner på skellet mellem "kilder" og "Eksterne henvisninger". Bruger:Beethovens indlæg i den tidligere diskussion var i min optik temmelig velargumenteret. Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 17:47 (CET)
Kilder og referencer er det samme, og det samme er eksterne henvisninger og links. Det er bare, hvad afsnittene herom i artiklerne skal hedde, som vi diskuterer. Kilder er dog god nok et vidt begreb, så jeg foretrækker selv Eksterne henvisninger og Referencer, som navnene på afsnittene i artiklerne. Mvh Asger (diskussion) 1. nov 2013, 17:58 (CET)
Nu bliver jeg efterhånden også forvirret. Jeg er enig i det, som Johan U har skrevet, men er i tvivl om, hvad jeg har tilkendegivet i nedenstående afstemning.Toxophilus (diskussion) 1. nov 2013, 18:03 (CET)

I tillid til botterne vil jeg efter behov bruge:
==Se også== ==Kilder== ==Litteratur== ==Referencer== ==Noter== og ==Eksterne henvisninger==
som det nu falder naturligt i den pågældende artikel. Hvis der om et par år bliver stemning for noget andet, tilpasser botterne vel trofast tilbage igen ?-- Mvh PHansen (diskussion) 1. nov 2013, 18:06 (CET)

Jeg forstår heller ikke det store behov for at ensrette det. Det er netop meget forskelligt fra artikel til artikel hvad der falder bedst. - Nico (diskussion) 1. nov 2013, 18:20 (CET)
Fuldstændig enig. Når der så oven i købet tilsyneladende hersker en vild forvirring om begreberne, der i flæng hævdes at være synonyme samtidig med, at der søges opdeling af de ellers hævdede synonymer, så forekommer det mere nærliggende at afstemme det med de enkelte artikler, frem for at vedtage en skabelon, hvis konkrete indhold tilsyneladende synes vanskeligt blot at definere. Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 18:30 (CET)
Nico og Pugilist, der er stemning for, at der skal være konsistent på området, derfor denne diskussion. Nu bliver der fundet en løsning på problemet og hvis det viser sig, at løsningen ikke fungerer i fremtiden, så må vi tage diskussionen endnu engang. --Kontoreg 1. nov 2013, 21:13 (CET)
kontoreg: når jeg lige løber igennem diskussionen ser jeg faktisk kun to der specifikt går ind for at det skal være konsistent, men stort set ligeså mange forskellige holdninger som der er deltagere i debatten. - Nico (diskussion) 1. nov 2013, 21:49 (CET)

(redigeringskonflikt)

Kontoreg: Samme emne blev diskuteret for kort tid siden uden, at der blev opnået en konklusion, hvorfor jeg undrer mig over din konklusion. Der føres igen en diskussion, og det er normalt på Wikipedia, at det tillades brugere at deltage i disse. Hvis debatten fører konsensus denne gang kan der konkluderes, men det er normalt således, at konklusionen drages efter afslutning af diskussionen og ikke før. Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 21:57 (CET)
Mit ønske gik på, at folk ikke skulle gætte sig til hvad der menes for hver artikel, og ikke skulle være nød til at læse stilmanualen om og om igen. Men med nedenstående tilkendegivelser, er det vel på sin vis opklaret? TherasTaneel (diskussion) 1. nov 2013, 22:27 (CET)
Til Nico og Pugilist. Deltagelsen i denne diskussion vidner om, at der ønskes konsistent på området. Udfaldet af denne konsistent er jeg ligeglad med, blot dette sker - jeg kan leve med hvilken som helst beslutning, blot der skabes en norm omkring konsistenten på området. Jeg mener, at brugernes tilkendegivelser bør træffes efter, at de har foretaget en diskussion. Jeg har ikke opfordret til andet! Som det fremgår af ovenstående, er jeg selv part af denne diskussion. - Jeg har ikke draget nogen konklusion, jeg ønsker, at brugerne på baggrund af diskussion skal træffe et valg og give deres tilkendegivelse til kende i nedenstående liste. Brugerne har tid til den 9/11, før de behøver at afgive deres {{støtte}} for deres beslutning. Desuden er der intet i vejen for, at foretage ombestemmelser undervejs, efter man har truffet sit valg, blot dette sker inden tidsfristen. --Kontoreg 1. nov 2013, 23:52 (CET)
Vedrørende tydeligheden : Så vidt jeg kan se ændrer denne redigering af Johan U noget inkluderende ("vælg mellem...") til noget ekskluderende ("ikke..."). Det tegner ikke godt for konsensus at vi kan fortolke så forskelligt. -- Mvh PHansen (diskussion) 3. nov 2013, 11:31 (CET)
Når jeg ser tilkendegivelserne nedenfor, er jeg ganske tryg i at fortsætte med hidtidig praksis - der ser ikke ud til at være konsensus om noget som helst. --Palnatoke (diskussion) 3. nov 2013, 11:54 (CET)
Samme her. Jeg vil fortsætte med at bruge ordet det præcise ord "Henvisninger" i stedet for det af engelsk lånte og tvetydige "Referencer" til reflist-sektionen. At andre bruger andet er mig relativt ligegyldigt, så længe det ikke er ord og opæstninger der forvirrer mere end den gavner. De fleste alternativer nævnt her på siden er udmærkede, men jeg mener ikke det er nødvendigt med én standard. Undtagelsen er i de få artikler hvor der kun er en sektion og hvor alle noter, henvisninger og litteratur står hulter til bulter i en liste. I sådanne tilfælde prøver jeg så vidt muligt at sortere og adskille de forskellige typer af henvisninger i separate sektioner. --Saddhiyama (diskussion) 3. nov 2013, 13:20 (CET)
Referencer er IKKE et ord der stammer fra engelsk Saddhiyama - og det er også blevet påpeget før. Yderligere er det blevet påpeget at der er mange låneord overalt i det danske sprog (og andre sprog også), så der er absolut ingen grund til at bibeholde dette argument for ikke at bruge referencer! mvh Tøndemageren (diskussion) 3. nov 2013, 17:09 (CET)
Ifølge ODS stammer det fra engelsk (og "reference" hentyder til "bøger, hvor man kan efterse noget, søge oplysninger ell. vejledning", altså opslagsbøger, dvs snarere hvad der svarer til den sektion "Supplerende litteratur" eller "Litteratur" som vi diskuterer her). Og hvis du læser mit indlæg så vil du se at min indvending ikke er at det stammer fra engelsk, men at det er et tvetydigt ord uden klar definition i henseende til dette emne. Noter, kilder, henvisninger, litteratur er alle ord der optræder i dansk akademisk litteratur som betegnelse for kildesektionen, men jeg er endnnu ikke støt på nogen som har kaldt dem for "Referencer". Jeg mistænker at det har sneget sig ind i Wikipedia via reflist (oprindeligt kaldet "references") skabelonen. --Saddhiyama (diskussion) 3. nov 2013, 21:30 (CET)
1. Du læser ikke din egen kilde ordentligt - der står "fra fransk "référence"". 2. Dernæst er den valgte kilde over dansk sprogbrug frem til 1950. Hvis du ser på ODS over det moderne sprog definerer den meget præcis hvad en "reference" er. Mht. henvisning vil jeg dog også sige at det er mindst lige så tvetydigt som referencer. Yderligere er jeg ofte stødt på referencer i dansk akademisk litteratur, så vi må jo åbenbart komme fra forskellige grene af den akademiske verden.
Summa summarum - "referencer" er ikke et ord der kommer fra engelsk, men fransk, og tvetydigheden som der påstås er ved ordet, findes også ved ordet "henvisninger". At jeg så er fuldstændigt ligeglad med hvilket af ordene der bliver brugt er en anden sag - blot der bliver argumenteret korrekt! mvh Tøndemageren (diskussion) 3. nov 2013, 23:29 (CET)
Nej, nu bliver det lidt fjollet. Med al respekt så er det altså dig der læser kilden forkert. Ordet "reference" har ifølge ODS 2 betydninger. 1. "en anbefaling", som stammer fra fransk. 2. "en henvisning til bøger" som stammer fra engelsk. Det fremgår klart af øverste linje "(fra fr. référence (i bet. 2 eng. reference), til référer, se referere)" at anden betydning ("i bet. 2 eng. reference" = "i betydning 2 stammer det fra det engelske ord reference") stammer fra engelsk. Som sagt før, så er det faktisk ligegyldigt at det stammer fra engelsk, men jeg kan altså ikke lade være med at protestere når du påstår at jeg læser kilden forkert på et faktuelt forkert grundlag. --Saddhiyama (diskussion) 4. nov 2013, 11:27 (CET)
Du kan have en pointe vedrørende dets anvendelse i den akademiske litteratur du er bekendt med. Jeg læser fortrinsvis humaniora, og er aldrig der støt på brugen af ordet der, men kan selvfølgelig ikke udtale mig om naturvidenskab og andre videnskabsgrene. Jeg ville heller ikke forbyde nogen at bruge ordet her på Wikipedia, jeg påpeger blot at det ikke er et ord jeg personligt kunne finde på at bruge. Som sagt den eneste negative politik jeg ville støtte i forbindelse med dette er den at man ikke bør have alle de forskellige typer henvisninger blandet sammen i ét samlet afsnit. I de andre henseender vil jeg tilslutte mig det amerikanske ordsprog "If it ain't broke, don't fix it". --Saddhiyama (diskussion) 4. nov 2013, 11:50 (CET)
Tøndermageren, - vi ser lige bort fra begrebets oprindelse et øjeblik - jeg har den opfattelse, at både 'henvisninger' og 'referencer' er mere upræcise begreber i deres grundbetydning end begrebet 'Kilder' , hvad mener du om dette? Mvh. --Kontoreg 4. nov 2013, 14:06 (CET)
Jeg undskylder selvfølgelig til Saddhiyama :)
Kilder er et meget præcist begreb vil jeg give dig ret i - men mener ikke vi bør kalde afsnittet for "kilder", da kilder er den eksakte kilde der er brugt. Skal afsnittet hedde kilder skal vi have teksten fra eksempelvis alle de brugte internetkilder i afsnittet. Derfor er henvisning og reference bedre ord, da de netop dækker over at det netop ikke er kilder vi viser eventuelle læsere, men en måde hvorpå de kan finde kilderne - en såkaldt referenceliste om man vil. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. nov 2013, 14:19 (CET)
Du behøver ikke at undskylde, du har lov til at have din mening. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår...En konkret henvisning til en website er vel også en kilde. Man kan diskutere hvor valid denne kilde er, men det er vel en kilde? --Kontoreg 4. nov 2013, 14:35 (CET)
Helt i orden Tøndemageren. Når alt kommer til alt synes vi at være rimelig enige om selve emnet under diskussion. Til Kontoreg angående kilder. I forhold til det er jeg af den opfattelse at der er to problemstillinger. Vi har mange artikler hvor der ikke optræder en eneste henvisning i teksten (altså "refs") men hvor artikelteksten er baseret på kilder som er listet i en nedenstående sektion af den eller de brugere som har skrevet artiklen. I det tilfælde synes jeg at "Kilder" er en god overskrift til sektionen, og der kan man finde de bøger, artikler og/eller hjemmesider som artiklen er baseret på. Hvis jeg så senere finder en udmærket monografi som jeg mener at læserne kan have gavn af at blive gjort opmærksom på, så vil jeg ikke tilføje den til "Kilder"-sektionen, men oprette en ny sektion med "Litteratur" (eller "Supplerende litteratur") nedenunder den oprindelige sektion, for at gøre opmærksom på at den ikke har været grundlag for artiklen.
Hvis det til gengæld drejer sig om en artikel hvor der er "refs" i teksten, så har jeg altid oprettet en sektion "Henvisninger" hvor "reflist" skabelonen er placeret, og nedenunder en sektion som enten hedder "Kilder" eller "Litteratur" (jeg har ingen præference i den henseende) hvor titlerne både på de værker og hjemmesider som har været brugt findes, men også hvor de relevante værker som er egnede til viderelæsning findes. Der mener jeg at det er de enkelte "refs" som må holde for hvis påstande i artiklen er under tvivl. En "Ekstern henvisning" sektion anvender jeg i begge tilfælde til officielle hjemmesider af og om emnet (der som regel ikke er blevet anvendt som kilde).
Jeg skal være den første til at indrømme at distinktionen måske er umærkbar eller ligegyldig, og jeg ville ikke have noget imod at udvide distinktionen mellem "Kilder" og "Litteratur" også i de artikler hvis det bliver nødvendigt, så længe det stadig vil være muligt at beholde den supplerende litteratur sektion.
Jeg har ingen præferencer om hvorvidt andre skal skelne mellem "Kilder", "henvisninger" og "referencer" som jeg gør, men jeg stemmer absolut for at beholde afsnittet med supplerende litteratur. --Saddhiyama (diskussion) 4. nov 2013, 15:17 (CET)
Jeg vil nødig være "dommer" for, hvorvidt du eller øvrige brugere opfylder den nuværende stilmanual, fordi den er for uklar på dette punkt. Hvis du trives med det som du gør, er det vel ok, ligesom det er ok, som øvrige brugere foretager sig. Jeg kan fornemme, at du reflekterer over din måde at redigere på, men det er ikke alle, som formår dette. Måske kunne en mere tydelig stilmanual hjælpe med til dette... Mvh. --Kontoreg 4. nov 2013, 15:37 (CET)
Saddhiyama, et afsnit som gør læseren opmærksom på yderligere læsning kan have relevans, men at kalde det for 'Supplerende litteratur' ville ekskludere fx artikler og dokumenter og andet tryk, som også kunne have relevans. --Kontoreg 4. nov 2013, 15:47 (CET)
Saddhiyama, et afsnit som isoleret set hedder 'Litteratur' fortæller ikke læseren, hvad der er tale om. Det er det, som jeg opponerer imod. Litteratur kan også tilknytning til kilder og så er vi lige pludselig ude i noget andet. Aktuelt lyder forslaget på, at afsnittet 'Litteratur' skal indeholde en liste over supplerende læsning inden for litteratur og artikler, hvorfor så kalde, hvad afsnittet nu engang står for ikke kalde afsnittet for 'Supplerende læsning'? --Kontoreg 4. nov 2013, 15:54 (CET)
@Kontoreg - Kilden er selve teksten på det konkrete website - ikke selve linket til websitet. Linket til websitet vil være en reference eller en henvisning. Det samme gør sig gældende hvis vi snakker om en/et bog/artikel/tv-program/magasin etc. - håber det opklarede lidt ift. min seneste kommentar? mvh Tøndemageren (diskussion) 6. nov 2013, 16:15 (CET)
En konstruktion som diskussionen her viser, at der er delte meninger omkring, men nu forstår jeg dit synspunkt. --Kontoreg 6. nov 2013, 17:08 (CET)


Jeg mener også, at nedenstående tilkendgivelser på nuværende tidspunkt efterlader det indtryk, at der ikke er overvejende tilslutning for det ene eller det andet. Jeg mener ikke, at vi kan konkludere noget på baggrund af konsensus, når der kun er en forskel på et par enkelte brugere. Det vil være forkert, såfremt der træffes en afgørelse ved hjælp af flertalsprincippet, fordi nok er der utilfredshed med den manglende konsistent, men det må erkendes, at der lige så mange som ønsker status quo af den nuværende stilmanual. --Kontoreg 3. nov 2013, 14:41 (CET)


Rmir2, hvori adskiller dit forslag om "Kilder" fra det eksisterende forslag om afsnittet "Kilder"? --Kontoreg 4. nov 2013, 13:52 (CET)

Jeg foretrækker at bruge "kilder" i samme snævre betydning som historikere, det vil sige om originale dokumenter. hilsen Rmir2 (diskussion) 4. nov 2013, 14:17 (CET)
Du skriver også at afsnittet skal indeholde aviser. Hvordan kan en artikel i en avis være et 'originalt' dokument? --Kontoreg 4. nov 2013, 14:24 (CET)
Det kan fx være tilfældet, hvis en bestemt person har skrevet i avisen, og dette læserbrev eller denne kronik (hvad det nu ellers er) bliver brugt som kilde til personens meningstilkendegivelse/holdning vedr en bestemt emne. Ligeledes kan en avisartikel være kilde til oplysninger, hvis der ikke findes andre og mere originale, dvs hvis avisen de-facto er den originale kilde (det kunne fx være en meningsmåling eller lignende). hilsen Rmir2 (diskussion) 4. nov 2013, 14:34 (CET)
Vil det sige, at du vil foretage en selektion af avisens indhold, nogle af oplysningerne er valide, mens andre opysninger er mindre lødige? --Kontoreg 4. nov 2013, 14:41 (CET)


Rim2. der er ikke tale om en afstemning. Der er tale om en diskussion, hvor der på baggrund af diskussionen kan indplaceres ens tilkendegivelse i nedenstående liste. Jeg har tidligere opfordret til at foretage diskussion i stedet for blot at placere ens tilkendegivelse i listen. Læs også indledningen til liste tak! --Kontoreg 4. nov 2013, 14:00 (CET)

Jeg formoder, at tilkendegivelserne/afstemningerne vil blive vejledende for hvilken form, skrivevejledningen fremover vil få (om ikke andet så som foretrukken variant). Du skriver nedenfor: "Listen lukkes lørdag den 9. november 2013 kl. 24.00, hvorefter der drages en konklusion med henblik på implementering af beslutningen i stilmanualen." Det opfatter jeg som en de-facto afstemning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. nov 2013, 14:17 (CET)
Denne diskussion skal afgøres vha. konsensusprincippet og det er muligt, at du er fortaler for afstemning siden du anvender ordet afstemning, -men det er ikke meningen med denne diskusion, jf. konsensus. --Kontoreg 4. nov 2013, 14:29 (CET)
Jeg er bestemt tilhænger af konsensus, men at dømme efter de foreløbige meningstilkendegivelser er der trods alt en vis uenighed mellem os (jeg taler ikke om dig og mig men generelt blandt deltagerne i denne diskussion). Det betyder, at vi enten vil ende med et par varianter, som altså begge accepteres, eller at det ender med en eller anden form for flertalsafgørelse (fx mindst 75% for en bestemt variant for at det ikke skal blive et spørgsmål om een stemme mere for een variant end for en anden). Jeg ved ikke hvem, der drager konklusionen, men principielt ser jeg gerne, at det var en administrator eller anden med langvarig tilknytning, som ikke selv har deltaget i (i hvert fald ikke har stemt). Denne betragtning gælder uden persons anseelse (jeg ville fx ikke selv være "neutral" nok til at drage nogen konklusion). Rmir2 (diskussion) 4. nov 2013, 14:51 (CET)
Du behøver ikke at gøre dig bekmringer, det skal nok komme til at forløbe efter vores politikker og normer. Mvh. --Kontoreg 4. nov 2013, 14:55 (CET)

Jeg har læst diskussionen og stemt, men ikke på afsnittet om Eksterne henvisninger vs Links. Jeg synes ikke det skal være nogen af dem. Eksterne henvisninger, virker forkert,alt udenfor artiklen er jo en ekstern.henv. om det så er til en bog eller webside.Endvidere når man printer siden ud, så giver det også et forkert indtryk. Links, kommer af hyperlink og er et elektronisk link, det er det man fysisk klikker på når man surfer. Her på onlinewiki er det ok, men igen når det printes, så er det ikke helt korrekt. Da afsnittet skal indeholde sider fra WWW, burde det hedde noget i retning af URL,web adresser,World Wide Web, eller WWW. Så passer det også bedre når det printes. Jeg har aldrig set et magasin eller avis skrive "Eksterne henvisninger", det er altid WWW eller lignende som ovenfor foreslået. Jeg håber der kommer en tredje mulighed at stemme på, under Eksterne Henvisniger vs Links. Mit forslag er Webadresser.S.Juhl (diskussion) 5. nov 2013, 12:08 (CET)

S.Juhl: Problemet med flere af dine navneideer er, at mens de giver fin mening på tryk, så kommer de nemt til at se mærkelige ud på en hjemmeside som her. Her er man jo allerede på internettet. Til gengæld har du ret i, at aviser mv. ikke kalder det for eksterne henvisninger. Men det mindes jeg nu heller ikke at have set på andre hjemmesider end Wikipedia.
Kontoreg, 4. november: Mig bekendt opfattes litteratur traditionelt som noget trykt, typisk bøger. Der er dog intet i vejen for også at lade det omfatte avisartikler, broshurer, rapporter og andet trykt, alt efter hvad der nu måtte være relevant i en given sag. Generelt gælder det samme som ved links til andre hjemmesider, nemlig at gøre opmærksom på steder der giver væsentlig mere information, end der kan forventes medtaget i artiklen, og andet og mere end hvad de benyttede kilder kan byde på. I alle tilfælde gælder dog selvfølgelig, at man skal være kritisk. Der er tusindvis af hjemmesider, der ikke er værd at vise frem, ligesom der er tusindvis af bøger, forlagene lige så godt kunne have beholdt. Men indimellem er der så de særligt gode, der kan byde på andet og mere end vi kan.
Tøndemageren: Ideen med et Kilder-afsnit er selvfølgelig ikke at gengive selve kilderne men at oplyse hvilke kilder, der er brugt. Nøjagtig ligesom en skolelærer forventer, at eleverne angiver kilderne til oplysninger i stile og rapporter, og ikke at de kommer slæbende med selve bøgerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. nov 2013, 16:48 (CET)
Dannebrog Spy, du har ret, litteratur kan inkludere alt på trykt, men hvorfor er det så slemt, at kalde afsnittet for "Supplerende læsning" eller "Supplerende litteratur" i stedet for "Litteratur"? Litteratur angiver, at der er tale om litteratur, - ja, men i forhold til forslag til yderligere læsning, så hvorfor ikke kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl? --Kontoreg 6. nov 2013, 17:27 (CET)
"Supplerende litteratur" angiver udtrykkeligt, at litteraturen ikke er udnyttet. Men hvad så, når artiklen forbedres og mere litteratur inddrages? Vi skulle jo helst blive stadig bedre med tiden. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 6. nov 2013, 18:26 (CET)
Når artiklen forbedres vil dette resultere i, at afsnittet med "Referencer" eller "Kilder" (afhængig af hvad vi bestemmer os for) bliver udvidet. Artiklen bliver ikke forbedret, blot fordi du "propper" mere litteratur på en liste, der fungerer som sekundær litteratur. Derimod vil artiklen blive forbedret (alt andet lige), når artiklen bliver udvidet med beskrivelse, hvor der er tilknyttet kildelitteratur. --Kontoreg 6. nov 2013, 22:45 (CET)
Rmir2, du er med på, at litteratur der er blevet anvendt i forbindelse med artikelskrivningen ikke skal figure i afsnittet "Litteratur"? --Kontoreg 6. nov 2013, 23:11 (CET)

Har I tænkt over, hvor mange artikler I kunne have oprettet, udbygget og finpudset, mens I har brugt tid på denne abnormt lange diskussionstråd, hvor I alligevel ender med ikke at blive enige om ret meget? Har I også tænkt over, at I muligvis ikke bliver enige om emnet, da der næsten er lige så mange holdninger til det, som der er aktive brugere? Og har I tænkt over, at det hele nok løser sig helt af sig selv i takt med, at en bestemt betegnelse for kilder, referencer mv. bliver den mest udbredte? Tankevækkende. --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 09:49 (CET)

Bevar Stilmanualens disposition[rediger kildetekst]

Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af sådan en afstemning. Man kan stemme om, hvad man bedst kan lide, men ikke om rigtigt og forkert. Nogen må jo analysere og sammentænke hele problemstillingen, og som i andre diskussioner må det være argumenter, der tæller, og ikke antal stemmer.

Jeg vil gerne melde mig som en konservativ røst, der synes at Stilmanualen i sin nuværende form er perfekt i sin disposition, som jo også er resultat af lange diskussioner i fortiden. Faktisk har jeg kun tre mindre ændringer, der kunne forbedre den og som jeg har indarbejdet i nedenstående kopi:

 
Hovedteksten
 
 
 
(evt.) Forfatterskab
(eller tilsvarende lister)
Noter
Konkrete kildehenvisninger og noter
dvs. {{reflist}} el. <references />
Eksterne kilder/henvisninger
Officiel(le) hjemmeside(r), generelle kilder og henvisninger
Se også
Links til relaterede artikler på DaWiki
Øvrige skabeloner
herunder stubs og coord samt skjulte skabeloner

Overordnet retningslinje for opbygningen af artikler

1. Galleri, der nu står sammen med evt. Forfatterskab, kan ikke henvises til en bestemt plads efter hovedteksten. Det er en del af hovedteksten, for et galleri kan knytte sig til et bestemt afsnit i hovedteksten, hvilket også betyder, at der kan være flere gallerier i en artikel.

2. Det samme gælder søsterskabeloner, som nu står under "Se også". Der kan fx være flere afsnit i hovedteksten, hvor det er relevant at henvise til forskellige kategorier i Wikimedia Commons.

3. Afsnittet "Eksterne henvisninger", der har fremkaldt så megen diskussion, ændres til "Eksterne kilder/henvisninger". Det er allerede en mulighed i Stilmanualen, hvis et eksternt link også indeholder kilden til oplysningerne. Jeg har i et tidligere indlæg argumenteret for, at denne formulering bør ophøjes til den generelle norm:

"Det er en genial formulering, der bør ophøjes til "standard" og ikke bare stå som et specialtilfælde. Læg mærke til, at der ikke står "kilder og henvisninger" som to forskellige ting, men "kilder/henvisninger", hvor skråstregen betyder både-og. For vil det ikke altid være begge dele? Kan man forestille sig en kilde, hvor man ikke kan henvise til information ud over den, der er brugt i artiklen? Kun hvis hele kildens tekst er brugt ordret i artiklen, og det ville jo være plagiat og misbrug. Kan man omvendt forestille sig en henvisning, der ikke i et eller andet omfang også er brugt som kilde? Kun hvis skribenten ikke har checket henvisningen, men blot gættet på, at den er relevant, men det går ikke ifølge Stilmanualen: "Eksterne henvisninger bør indføjes med omtanke. Indhold og kvalitet bør være afgørende for, om pågældende sted medtages...""

Det synspunkt blev bakket op af flere brugere, så dette indlæg bør være pligtlæsning for alle, der vil mene noget om denne sag: Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive_5#Alternativt_bud

I samme indlæg vendte jeg mig mod at dele op i "Litteratur" (trykte kilder) og "Links" (på nettet): "Læseren kan jo umiddelbart se, hvor der er links og hvor der ikke er. Ved at have dem i samme afsnit har man mulighed for at ordne dem efter væsentlighed. Endelig vil forskellen udviskes efterhånden som bøger og tidsskrifter bliver digitaliseret." Hvis det skal være to afsnit, er man desværre også nødt til at definere deres rækkefølge - som om den ene type altid er vigtigere end den anden, men det kan skifte fra artikel til artikel.

I samme indlæg forsvarede jeg også Stilmanualens rækkefølge ud fra et nærhedsprincip: "Hvad er nærmest ved artiklens tekst? Det er selvfølgelig noterne, som vedrører konkrete punkter i teksten. Næstnærmest kommer de generelle kilder, der er grundlag for artiklen og fører videre end artiklens tekst, men dog indenfor dens emne. Fjernest kommer "Se også" - de fleste interne links er indbygget i artiklen og skal normalt ikke gentages her, så afsnittet vil kun indeholde henvisninger ude i periferien af artiklens emne eller helt ovre i et tilgrænsende emne, som kunne være interessant for nogle læsere."

Endelig vil jeg gerne argumentere for, hvor vigtigt det er at bevare overskriften "Noter":

En note er ifølge Nudansk Ordbog "en forklarende bemærkning til et punkt i en tekst". Det er altså et anerkendt begreb, som vi skal have plads til i vore artikler. Og en note er noget andet end en kildehenvisning - den kan indeholde en sådan, men behøver ikke at gøre det. Derfor er det misvisende at anbringe en note under overskriften "Kilder".

Derimod kan man sagtens anbringe en kildehenvisning under overskriften "Noter". Man taler jo om videnskabelige artiklers noteapparat, som overvejende indeholder kildehenvisninger, men selvfølgelig også noter. Modsat er der ikke noget, der hedder "kildeapparat" og kan rumme noter.

"Noter" er altså en bredere overskrift end "Kilder". "Kilder" - eller det mere fremmedordsagtige "Referencer" - kan bruges, hvis der kun er kildehenvisninger i afsnittet. Men hvis der er bare én ægte note, er man efter min mening nødt til at bruge overskriften "Noter", som derfor bør være normen.

Når nogen foreslår at lægge noter og kildehenvisninger i to forskellige afsnit, skal man være opmærksom på, at der kan forekomme blandingstilfælde af typen: "En kilde (henvisning) skriver sådan, men en anden kilde (henvisning) skriver noget andet."

Stilmanualens formål er at få artiklerne til at ligne hinanden, så de bliver nemmere at læse og bruge. Det gør vi bedst ved at gøre "kasserne" så rummelige, så de har plads til det hele. Hvis man derimod gør "Kilder" eller "Referencer" til norm, indfører man reelt et forbud mod at bruge noter på Wikipedia! Og det er en skam, for det er en rigtig god ting, at en måske lidt teknisk og detaljeret forklaring, der kun henvender sig til den specielt interesserede læser, kan flyttes ud i en note, så selve artikelteksten ikke bliver unødigt tung for den almindelige læser.

Beethoven (diskussion) 9. nov 2013, 19:35 (CET)

Forresten undrer det mig, at mange brugere - hvoraf flere endda er unge mennesker, såvidt jeg ved - er så forelskede i ordet Fodnoter. Hvorfor hedder det fodnoter? Fordi de stod nederst på hver side. Det er entydigt et begreb, der stammer fra den trykte bog! Lad os spare de 3 bogstaver og kalde det "Noter", for wiki er som bekendt ikke papir...

Beethoven (diskussion) 9. nov 2013, 20:02 (CET)

Lige et ekstra argument for overskriften Noter: Vi kender alle det, at en webkilde pludselig ikke længere findes. Så bør man jo ikke bare slette det døde link. Jeg plejer at beholde webstedets og sidens navn og skrive, at dette link ikke længere findes. Så kan læseren ganske vist ikke se kilden, men han ved, at skribenten har haft en kilde, da han skrev.

Men dermed blev kildehenvisningen jo pludselig til en note! Og så er det vældig praktisk, at man ikke behøver at rette overskriften.

Beethoven (diskussion) 15. nov 2013, 13:12 (CET)

Angående kilder/henvisninger: Selvfølgelig vil langt de fleste kilder kunne byde på stof, udover det der er lagt til grund for artiklerne. Når der alligevel ofte skelnes, er det for at angive, hvad der faktisk er brugt som kilder, og hvad der bare er værd at læse. De første er dem, der skal være der, mens de andre kan tilføjes og fjernes efter behov og behag. Ikke at det forhindrer folk i at lave sammenslåede afsnit a la "kilder og litteratur", men det gør det bare sværere at finde ud, hvad af det der faktisk er benyttet som kilder.
Angående litteratur/links: Der skelnes nok primært af traditionelle årsager. Optisk vil det dog måske også virke bedre at holde links og ren tekst adskilt. Dertil kommer selvfølgelig de tilfælde, hvor der er mange af dem, og hvor det derfor er mest praktisk at holde dem adskilte. Men her bliver det dog også et spørgsmål om at begrænse sig.
Angående rækkefølgen så placerer jeg konsekvent noter til sidst med kilder umiddelbart før. Et noteafsnit bliver nemt meget langt, men mens det nok har betydning for artiklen, er det ligegyldigt for de fleste læsere. Om en given oplysning stammer fra A eller B er betydningsløst for de fleste, for hvem en lang liste med sådanne angivelser reelt bare tager plads op. At jeg placerer kilder før noter skyldes, at noter kan henvise til bestemte i kilderne, hvorfor disse for forståelsens skyld bør anføres først.
Angående noter er vi generelt enige. De kan indeholde uddybninger og bemærkninger, der ikke passer ind i den løbende tekst, men de kan også indeholde konkrete kildeangivelser. Er der mange, kan man oprette to separate afsnit, men i de fleste artikler vil et være nok. Som jeg i øvrigt ligeledes foretrækker kaldes noter, som i øvrigt også i trykte bøger kan samles i særskilte afsnit bagerst i disse. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. nov 2013, 21:41 (CET)

- - - LISTE OVER TILKENDEGIVELSER - - - Kommentarer og uddybning skal ske ovenfor denne streg - - -[rediger kildetekst]

For at skabe et overblik over hvordan brugerne stiller sig i sagen, har jeg opstillet nedenstående liste. Listen skal kun rumme ens positive tilkendegivelser ved hjælp af skabelonen {{støtter}}. Uddybningen af ens holdning skal ske ovenfor listen. - Listen skal senere fungere som hjælp til at drage en konklusion. Alle bedes placere deres tilkendegivelse og afsætte deres signatur. Hvis der er flere valgmuligheder/forslag kan listen udvides. Listen lukkes lørdag den 9. november 2013 kl. 24.00, hvorefter der drages en konklusion med henblik på implementering af beslutningen i stilmanualen. Diskusionen vil således have kørt i 13 dage (fra d.27/10). I skrivende stund er der desværre ikke meget gang i diskussionen, men eftersom der er ønske om at få konsistent på området, er disse rammer opstillet. --Kontoreg 1. nov 2013, 13:57 (CET)

Jo, men selve afstemningen har kun været aktiv i otte dage, hvilket jeg synes er for kort tid, når der er tale om en så grundlæggende ændring af stilmanualen. Den manglende 'gang i diskussionen' tyder også på, at ikke alle - der har en holdning til sagen - er opmærksomme på diskussionen og afstemningerne. For at flere brugere - og ikke kun insiderkredsen her - får mulighed for at give deres besyv med, foreslår jeg, at afstemningsperioden udvides med minimum 1 uge - og gerne mere. --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 10:00 (CET)
Dette kan selvfølgelig være godt det samme. Noget tyder på, at meningerne stritter i alle retninger, og at tilkendegivelserne mest af alt tyder på at beholde status quo. --Morten Haagensen (diskussion) 10. nov 2013, 10:10 (CET)
Ja, det vil jeg også mene, at konklussionen skal lyde på. --Kontoreg 11. nov 2013, 13:37 (CET)

Nu kan der drages mange slutninger af tilkendegivelserne, men billedet tegner sig pt således:

Noter eller fodnoter? Noter - 5, Fodnoter 3 = lille flertal for "noter"
Kilder eller referencer? Kilder - 4, Referencer 9 = flertal for "referencer"
Litteratur eller supplerende litteratur? Litteratur - 7, Supplerende litteratur - 1, Ikke med - 3 for, 6 imod = klar opbakning for "litteratur"
Eksterne henvisninger eller links? Eksterne henvisninger - 11, Links - 2 = klar opbakning for "eksterne henvisninger"

Jeg vil mene, at vi i det mindste for de to sidste overskrifters vedkommende kan sige, at der er bred opbakning for een løsning. For de to først nævnte overskrifters vedkommende er enigheden næppe stor nok til, at der kan siges at være bred opbakning. Men skal der drages en egentlig konklusion, må det være af en "uvildig" person (fx Palnatoke, som jo ikke har "stemt"). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. nov 2013, 14:27 (CET)

Det ville være hensigtsmæssigt, såfremt en uvildig administrator kunne foretage konklusionen. Palnatoke har ikke foretaget en direkte tilkendegivelse, men har fremkommet med en kommentar under debatten (se ovenstående). En uvildig person må være en administrator, som hverken har foretaget bidrag til debatten eller på anden måde har givet sin holdning til kende. --Kontoreg 15. nov 2013, 16:40 (CET)
Villy Fink Isaksen eller Knud Winkelmann? Rmir2 (diskussion) 15. nov 2013, 17:54 (CET)
Den pågældende administrator skal kunne foretage en korrekt sammentælling (nok ikke identisk med Rmir2s sammentælling) samt forholde sig til, hvorvidt et eventuelt "flertal" er i overensstemmelse med vores politik vedrørende konsensus: https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Konsensus (nok ikke identisk med Rmir2s vurdering). --Kontoreg 19. nov 2013, 20:42 (CET)


Afsnittene: Noter eller fodnoter[rediger kildetekst]


Noter (ikke 'Fodnoter') -Supplerende beskrivelse eller forklaring til tekstpassager i artiklen, hvor oplysninger allerede er dokumenterede i artiklen.-
Der er enighed om et afsnit med noter, der indeholder supplerende beskrivelse eller forklaring til tekstpassager i artiklen, hvor oplysninger allerede er dokumenterede i artiklen.Der er åbenbart også behov for af skelne mellem Noter og Fodnoter, der overstreges konklusionen. --Kontoreg 1. nov 2013, 20:48 (CET)
Brugere som ønsker, at afsnittet skal hedde 'Noter':
* Støtter - --Kontoreg 1. nov 2013, 20:48 (CET)

Hvem har skrevet den sidste kommentar? Historikken viser, at den er blevet flyttet rundt af forskellige personer. Mvh Asger (diskussion) 4. nov 2013, 10:23 (CET)
Hvis dette bidrag ikke kan identificeres, vil der blive set bort fra dette bidrag. --Kontoreg 4. nov 2013, 10:30 (CET)
Hvis I havde ladet være med at rykke rundt på andres indlæg og i stedet gravet lidt dybere ned i historikken, så havde I fundet svaret: TherasTaneel. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. nov 2013, 10:46 (CET)
Jeg har ikke rykket rundt på det, hvilket jeg aldrig gør på diskussionssider, men tak fordi du fandt ud af det :) Mvh Asger (diskussion) 4. nov 2013, 10:51 (CET)
Det der mig, der har flyttet det, fordi det tidligere stod under "fodnoter". Der var ingen signatur ved. hilsen Rmir2 (diskussion) 4. nov 2013, 13:40 (CET)


Fodnoter (ikke 'Noter') -Supplerende beskrivelse eller forklaring til tekstpassager i artiklen, hvor oplysninger allerede er dokumenterede i artiklen.-


Afsnittene: Kilder eller referencer[rediger kildetekst]


Kilder (ikke 'referencer') -Afsnittet skal indeholde alle former for kilder (websites, litteratur, aviser, dokumenter, etc.)-


Referencer (ikke 'kilder') -Afsnittet skal indeholde alle former for kilder (websites, litteratur, aviser, dokumenter, etc.)-

* Støtter --Urbandweller (diskussion) 10. nov 2013, 20:39 (CET) Tilkendegivelsen skulle være afgivet inden lørdag den 9. november 2013 kl. 24.00. --Kontoreg 19. nov 2013, 20:16 (CET)


Kilder -Afsnittet skal indeholde alle former for originale kildehenvisninger på internettet (fx i Rigsarkivet, aviser, officielle dokumenter)-


Afsnittene: Litteratur eller Supplerende litteratur eller Ingen ting[rediger kildetekst]


Litteratur (ikke 'Supplerende litteratur') -Afsnittet skal indeholde en liste over supplerende læsning inden for litteratur og artikler-

* Støtter --Urbandweller (diskussion) 10. nov 2013, 20:39 (CET) Tilkendegivelsen skulle være afgivet inden lørdag den 9. november 2013 kl. 24.00. --Kontoreg 19. nov 2013, 20:21 (CET)


Supplerende litteratur (ikke 'Litteratur') -Afsnittet skal indeholde en liste over supplerende læsning inden for litteratur og artikler-


Afsnittet 'Litteratur' eller 'Supplerende litteratur' skal ikke med i artiklen


Afsnittene: Eksterne henvisninger eller Links[rediger kildetekst]


Eksterne henvisninger (ikke 'Links' ) -Afsnittet skal indeholde henvisninger/links til hjemmesider-

* Støtter --Urbandweller (diskussion) 10. nov 2013, 20:39 (CET) Tilkendegivelsen skulle være afgivet inden lørdag den 9. november 2013 kl. 24.00. --Kontoreg 19. nov 2013, 20:21 (CET)


Links (ikke 'Eksterne henvisninger') -Afsnittet skal indeholde henvisninger/links til hjemmesider-


Alternativer[rediger kildetekst]



Keep it simple - Alternativt forslag fra Nico:

Brug : == Eksterne kilder/henvisninger ==

{{Reflist}}

  • Støtter - Nico (diskussion) 1. nov 2013, 15:54 (CET)
  • Støtter ikke/ Kommentar - Da Wikipedia:Eksterne henvisninger er normen vedr. de generelle henvisninger og det bør have samme navn i afsnitsne med lige præcis de henvisninger. {{reflist}} er de henvisninger, som indsættes vha. <ref></ref>, og som bør indsættes under Referencer. Se Wikipedia:Kildeangivelser. Mvh --Asger (diskussion) 1. nov 2013, 17:30 (CET)
    •  Kommentar Da vi netop diskuterer en evt. ændring af stilmaualen, giver det ikke meget mening at bruge den som argument. Nico (diskussion) 1. nov 2013, 18:20 (CET)
Støtter - jf ovenfor. Asgers argument er meningsløst, men illustrativt for en debat der stritter i alle retninger. Pugilist (diskussion) 1. nov 2013, 23:34 (CET)



Alternativt forslag fra Rmir2: *  Kommentar - jeg kan sandt at sige ikke blive klog på ovenstående "afstemninger". Derfor: Noter * Støtter - ikke variant "fodnoter" Litteratur * Støtter - ikke variant "supplerende litteratur" Eksterne henvisninger * Støtter - ikke variant "links" Kilder * Støtter - dog kun om originaldokumenter fx officielle udgivelser eller kilder, der findes tilgængelige via internettet. Dersom "afstemningen" handler om at muliggøre 2 varianter pr overskrift, kan min støtte medregnes hvis anførte varianter er blandt dem. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. nov 2013, 19:52 (CET)



Alternativt forslag fra PHansen, som inkluderer øvrige afsnit til diskussionen så som 'Se også' og 'Galleri':
Jeg er bange for at jeg må ty til samme metode som Rmir2 - og af samme grund. Altså :

Jeg støtter at artikler blandt andet kan indeholde disse afsnit:
  • Se også : Støtter
  • Galleri : Støtter
  • Referencer : Støtter
  • Noter : Støtter
  • Litteratur : Støtter
  • Kilder : Støtter
  • Eksterne henvisninger : Støtter

-- Mvh PHansen (diskussion) 3. nov 2013, 09:47 (CET)


Kommunalvalg - hvad skal med?[rediger kildetekst]

Jeg har i længere tid skærvet over mod Norsk (Bokmål) Wikipedia, der tilsyneladende har et helt anden politik for kommunalvalg, end hvad vi ser på dansk. Jeg har et eksempel her og her , der er artiklen omhandlende en kommunalbestyrelsen for den givne periode. Mit spørgsmål/kommentar er følgende:

  • Med de "nye" storkommuner vurderer jeg, at det er en relativt enkelt opgave, at udstikke en guide for, og samtidig følge denne, for hvilke artikler der kan være relevante om kommuner. Her tænker jeg på (efter norsk forbillede; kun på politisk front):
  1. Politik i Xkøbing Kommune - dækkende over det politiske billede (jf. no:Politikk_i_Bodø), herunder styringsform (og udvalg), økonomi, valgkreds og det nuværende bystyre (efter valg, altså uden navne, kun statistik).
  2. Kommunalvalg i Xkøbing Kommune - en generel artikel, der viser en statistik over samtlige valg foretaget i kommunen. Jeg ynder at vise dette eksempel frem: no:Kommunestyrevalg i Bodø
  3. Kommunalbestyrelse i Xkøbing Kommune 2009-2013 el. Byråd i Xkøbing Kommune 2009-2013 - udpenslet artikel om den givne periodes byråd. Se eksempel: no:Bodø bystyre 2011–2015. Denne kan virke irrelevant for udlandet; men eftersom notabiliteten grundprincip hedder: Har emnet almen interesse?, hvilket en kommunalbestyrelse i en kommune med 40.000 indbyggere menes at have.

Mit foreslag går såmænd ud på, om dette er noget der er konsensus for - evt. i regi af WikiProjekt - at udbrede til de nuværende kommuner, således det ikke går for vidt. Efter min mening vil dette skabe struktur over kommune-artiklerne. Hvad er jeres mening? --Laketown  (disk) 7. nov 2013, 16:53 (CET)

I den forbindelse vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på skabelonen {{valg}}, se evt Valg, der har en del røde link. Desuden er der sikkert også artikler linket fra skabelonen, der skal have et tjek. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 7. nov 2013, 17:12 (CET)
I og for sig, så synes jeg fint, at man kunne oprette artikler om de nævnte emner. Det bliver dog også et stort arbejde at oprette og vedligeholde, og min interesse for kommunalpolitik er ikke så stort, at det bliver mig, som skriver artiklerne. Men med de nye store kommuner burde det være nemmere at overskue end tidligere. Toxophilus (diskussion) 7. nov 2013, 18:21 (CET)
Jeg kan godt lide ideen, men vil nok kalde projektet WikiProjekt:Kommunalpolitik og vente til efter næste tirsdag med at gå i gang, så vi ikke frister svage sjæle til at blande valgkamp ind i det.. --Palnatoke (diskussion) 9. nov 2013, 09:39 (CET)
Jeg synes Laketowns forslag om Politik i Xkøbing Kommune lyder spændende ... Lad os bare være opmærksomme på, at der ikke går avisreportage i den, men at artiklerne får karakter af leksikonopslag. I øvrigt kunne de enkelte valgperioder (3.'erne) indskrives under hoved-politikartiklerne (1.'erne) - med mindre vi laver dem lige så omfattende som Bodøs. Andreas Müller (diskussion) 9. dec 2013, 21:52 (CET)


By vs. lokalitet[rediger kildetekst]

Jeg er i gang med en skabelon over Langeland og er i den forbindelse blevet lidt forvirret over begrebet "lokalitet", som bruges i flere andre geografiskabeloner. De to kategorier Byer på Langeland og Lokaliteter på Langeland indholder begge byer, men sidstnævnte omfatter byer med under 200 indbyggere. Er det definitionen på en lokalitet? Som jeg forstår ordet lokalitet, er det mere et område som f.eks. Mols Bjerge, en strand eller engdal. Men hvad er by og hvad er lokalitet? Toxophilus (diskussion) 8. nov 2013, 11:24 (CET)

En by (eller et byområde) rummer minimum 200 indbyggere. Mindre end 200 kan det være en landsby eller en lokalitet. Sidstnævnte er ikke fast defineret. --|EPO| COM: 8. nov 2013, 12:41 (CET)
En lokalitet er et sted eller område. Sådan er det defineret i Ordbog over Danske Sprog. Det forstår jeg som alt, der kan placeres geografisk som et punkt eller areal, såsom Den lille Havfrue eller Sjælland. (Skrev Mulvany (diskussion • bidrag) 19. nov 2013, 11:11. Husk at signere dine indlæg.)
Jeg bruger lokalitetskategorierne til de steder der ikke er dækket af andre kategorier i det givne område (uanset at der andre kategorier, som ikke er geografiske), men som det virke malplaceret at lægge i en kategori på højere niveau. Muligvis vil det være relevant at lave kategorier som Bebyggelser i Xkøbing Kommune ? - Nico (diskussion) 19. nov 2013, 17:59 (CET)


For de brugere, der overvåger Landsbybrønden, men ikke Wikipedia:Anmodning om administratorassistance, henvises til denne diskussion, der burde være ført her på Landsbybrønden, men lad os nu bare fortsætte den, hvor den begyndte: Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Tooltips til noter.
- Sarrus (db) d. 9. nov 2013, 19:45 (CET)

Jeg går ud fra, at sagen drejer sig om, citat: "Kan nogen ikke være søde at ændre Skabelon:Reflist ligesom de har gjort på den originale engelske udgave, så man kan vise fodnoten ved blot at holde musemarkøren hen over den uden at klikke?". - Dette tiltag ville være brugervenlighed af dimensioner, såfremt dette også kunne indføres hos os. --Kontoreg 9. nov 2013, 20:20 (CET)
Der er også et link til en:wiki/User:Blue-Haired Lawyer/Footnote popups, så der er åbenbart ikke enighed om, hvordan man gør det, men lad os nu holde diskussionen samlet på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Tooltips til noter, så vi ikke får spredt diskussionen over flere sider end den er i forvejen.
- Sarrus (db) d. 9. nov 2013, 20:24 (CET)


Jeg havde et lille møde[rediger kildetekst]

med nogle af de kvinder, som jeg gerne så bidrage mere til Wikipedia[3] - nogle af dem bidrager allerede lidt, men jeg ville gerne vide, hvordan de kunne forestille sig at vi kunne få dem (og andre) mere med.

Der kom en del ting på bordet:

  • Er 'redigér' nok?
  • Hvor skal man begynde?
  • Standardstruktur til artikler
  • WYSIWYG
  • Oprydning i hjælpetekster
  • Pakke til editathoner

Hvert af disse punkter tager jeg op nedenfor. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

Er 'redigér' nok?[rediger kildetekst]

Er det tydeligt nok, at man gerne må redigere, hvis man finder fejl eller noget, man selv kan skrive bedre? Skal vi være bedre til at pege folk hen til der, hvor Wikipedia er anderledes end stort set alle andre opslagsværker, nemlig at alle kan bidrage? --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

Hvor skal man begynde?[rediger kildetekst]

Wikipedia er jo et tagselvbord - hvis man kommer som ny, kan man gøre en masse forskelligt, men man har ikke noget overblik. Her kunne det være rart med en kurateret liste over opgaver, man kan kaste sig over. Eksempler: "Ti artikler, som trænger til korrekturlæsning", "Ti artikler, som vi gerne vil have oversat fra norsk", "Ti artikler, som mangler billede". Disse lister vil naturligvis skulle vedligeholdes. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

Lyder som en god ide. Norsk Wikipedia har en opgaveliste på forsiden for skribenter som de kalder Prosjektportalen, og der er måske andre ideer at hente der. - Nico (diskussion) 10. nov 2013, 16:01 (CET)
Kategori:Kvalitetsoffensiven kan vel bruges til dette formål. Der er masser at tage fat på. --Cgtdk (diskussion) 12. nov 2013, 14:12 (CET)
Jeg har nu som proof of concept oprettet "ugens fem" - seks gange fem opgaver, man kan kaste sig over. --Palnatoke (diskussion) 18. nov 2013, 18:17 (CET)
Jeg synes, at det er et glimrende initiativ. Hvordan bliver det kommunikeret ud til potentielt nye bidragsydere? Toxophilus (diskussion) 19. nov 2013, 11:32 (CET)
Foreløbig kommunikerer jeg det ud på Facebook og Twitter, men når/hvis siden på et tidspunkt flyttes til ikke at være en af mine undersider, kan det naturligvis også være relevant at overveje at kommunikere via Wikipedias hjælpe- og projektsider. --Palnatoke (diskussion) 19. nov 2013, 11:53 (CET)

Standardstruktur til artikler[rediger kildetekst]

Når man skal skrive en artikel om et givet emne, vil det ofte være nyttigt at have en struktur, som ligner andre tilsvarende artikler, så hvis vi havde en "standardartikel", man kunne tage udgangspunkt i, ville det måske være nemmere. Sådanne "standardartikler" kan nok laves forholdsvis simpelt ved at kopiere og trimme nogle af vore udvalgte artikler på forskellige områder. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

Det vil være et stort fremskridt, hvis vi kan blive enige om en standardstruktur for forskellige typer af artikler. Eksempler:
--og der er naturligvis mange andre emner, hvor en relativt stramt fastlagt struktur kan anvendes.-- Ramloser (diskussion) 10. nov 2013, 16:49 (CET)

WYSIWYG[rediger kildetekst]

Når vi nu langt om længe har fået VisualEditor, skal vi sørge for at få det kommunikeret ud til folk, der tidligere er blevet frustreret over irriterende wiki-markup. Der er naturligvis også et antal bugs, der skal fikses - beta er jo beta.. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

En bug, der relativt hurtigt bør løses, er {{Infoboks by}}, som ikke samarbejder med VisualEditor. Jeg arbejder lige nu på en erstatning for hele skabelonen, som vil blive annonceret via diskussionssiden før implementering. --Laketown  (disk) 13. nov 2013, 14:25 (CET)
Hei, bra tråd, et lite tips mht VisualEditor, så har vi på Wikipedia på bokmål/riksmål oversatt veiledningen til VE, muligens enklere for dere å bruke den som basis enn ta hele fra engelsk? Mvh - Ulflarsen (diskussion) 16. nov 2013, 22:05 (CET)
Man kan undres hvorfor næsten ingen danske gider deltage i oversættelsesarbejdet af hjælpesiderne, om det skyldes dovenskab eller mangel på sproglig kompetance? Jeg har personligt bidraget en del, men er ved at miste interessen, pga. mangel på anerkendelse fra Wikimedia Danmarks side. --Ribewiki (diskussion) 17. nov 2013, 11:40 (CET)
Det er nok ikke bare dansker som ikke liker å oversette hjelpesider og jeg forstår det godt, jeg har oversatt endel og det er en seig jobb. Samtidig er det jo i endel tilfeller viktig, som med VE. Mvh - Ulflarsen (diskussion) 18. nov 2013, 00:45 (CET)
Wikimedia Danmark har ikke i væsentligt omfang valgt at involvere sig i oversættelsen af hjælpetekster, men har fokuseret på indholdssiden. Dette kan naturligvis ændres, hvis nogen i foreningen eller communityet har lyst til denne opgave. --Palnatoke (diskussion) 18. nov 2013, 01:44 (CET)

Oprydning i hjælpetekster[rediger kildetekst]

Og det der med kommunikation: Vi har en større mængde vejledning, hjælp, normer og politikker, men dels er det ikke lige til at finde, dels er vore hjælpetekster skrevet med samme proces som alt det andet: Måske har det været overskueligt og ensartet formuleret til at begynde med, men så er der sket knopskydning og alskens detaljer har fået lov til at fremstå lige så vigtige som det, der faktisk er relevant. Vi bør gennemskrive hjælpeteksterne og sørge for at være stærkt tilbageholdende med at rette dem. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)

Pakke til editathoner[rediger kildetekst]

Med udgangspunkt i denne svenske editathon talte vi om at der burde produceres en pakke med materialer, så foreninger og communities, som vil dele deres viden på Wikipedia, kan afholde editathoner om de emner, de ved mere end så mange andre om. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2013, 15:12 (CET)


Call for comments on draft trademark policy[rediger kildetekst]


December office hours for VisualEditor[rediger kildetekst]

Hello. I apologize for the English. Please help translate this message so that others in your community can read it. :)

I wanted to tell you that the engineering department is hosting additional office hours to discuss VisualEditor. The first of will be held on Monday, 2 December, at 1900 UTC. The second will be held on Tuesday, 3 December, at 0100 UTC. Please join as Product Manager James Forrester discusses VisualEditor and upcoming plans. Logs will be posted on meta after each office hour completes. (If office hours are heavily attended, it can be difficult to get to all questions, but if you want to ask a question and cannot attend or do not speak English, please let me know your question at my talk page by Dec 1st and I will present it among possible discussion topics.)

Thanks! --Elitre (WMF) (diskussion) 19. nov 2013, 16:45 (CET)

Kendte personer på forsiden[rediger kildetekst]

Foranlediget at, at den første kvindelige nobelpristager i litteratur, Selma Lagerlöf, i dag ville have fejret halvrundt jubilæum, vil jeg gerne foreslå, at vi overvejer muligheden for, at kendte personers fødsels- eller dødsdage kan indgå blandt de begivenheder, der omtales på forsiden under "dagen". Jeg siger ikke, at vi bør tage alle fx nobelprismodtagere eller andre videnskabs- og kulturpersoner med (sportsfolk ser jeg helt bort fra her), men der er vel - trods alt - en håndfuld danske som udenlandske, som nok kunne fortjene at blive mindet een gang om året (fx Johannes V. Jensen, H.C. Andersen, H.C. Ørsted, Niels Bohr, Wolfgang Amadeus Mozart). Mit forslag lyder: lad os gøre det til en mulighed at nævne dem - i stedet for "prinsesse Xs ægteskab med Y", eller "torsk der protesterer mod sildekvoter" eller lignende mindre betydningsfulde "begivenheder". Hvis vi kan blive enige om det principielle, må det bero på de enkelte personer, om de er tilstrækkeligt mindeværdige. Forslaget er hermed stillet. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. nov 2013, 17:52 (CET)

Jeg tog lige et kig på november måned, og kan se, at der i skabelonen omtales død af Niels Ebbesen og Yasser Arafat og så vidt jeg er bekendt er der ikke noget forbud mod at have dødsdage under "Årets dage kort". Det kan være, at der skal opdateres lidt i skabelonen, men vi bør generelt tilstræbe variation. Hvad der er relevant kan hurtigt blive smagssag. Pugilist (diskussion) 20. nov 2013, 18:00 (CET)
Jeg vil tilslutte mig at det kan være en begivenhed, når kendte mennesker fylder 100 eller multipla deraf. Også gerne folk, der fylder 150 eller 250. --Palnatoke (diskussion) 20. nov 2013, 18:03 (CET)
Jeg er enig med Palnatoke: Kun runde mærkedage er interessante. De øvrige personer født eller døde på en bestemt dag kan findes via et direkte link til dags dato på forsiden. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. nov 2013, 20:47 (CET)
Jeg vil gerne tilslutte mig Palnatoke og Arne. Det er udmærket ide at have "kendte mennesker" på forsiden, men vi ville nok hurtigt løbe tør for ledige dage, hvis man først begynder at markere hver eneste døds og fødselsdag på ind- og udenlandske personligheder. Der er trods alt kun 365 dage på et år.Toxophilus (diskussion) 22. nov 2013, 10:43 (CET)


Googles doodles[rediger kildetekst]

Som det vel er velkendt (og ses her), benytter Google forholdsvis ofte (i forbindelse med fødselsdage eller andre årsdage) en lille tegning (nogle gange endda interaktiv) i stedet for sit logo. Disse tegninger, doodles, hænger sammen med en søgning på den pågældende person eller begivenhed. Wikipedia ligger jo ofte højt i Google-søgninger, så derfor får vi også en del trafik fra disse doodles:

Dato Emne Trafik (sidste 30 dage)
20. november Internationale børnedag 68 hits
20. november Selma Lagerlöf (155 år) 29.997 hits
8. november Hermann Rorschach (129 år) 31.320 hits
5. november Raymond Loewy (120 år) 1 hit
31. oktober Halloween 787 hits
22. oktober André-Jacques Garnerin
(faldskærmsudspring for 216 år siden)
9 hits

Som det ses på stats.grok.se, er det en ganske voldsom opmærksomhed, nogle artikler får på den dag, Google kaster sin kærlighed på en person eller begivenhed. --Palnatoke (diskussion) 21. nov 2013, 13:43 (CET)

Er der på nogen måde mulighed for at se, hvad Google fremadrettet måtte anvende som doodle, således at vi har mulighed for at oprette eller forbedre artikler, så de er "klar" til invasionen ? Pugilist (diskussion) 21. nov 2013, 16:10 (CET)
Godt spørgsmål, men selv uden at se Google i kortene, kan vi jo holde øje med de kommende dages fødselsdage og begivenheder og komme med mere eller mindre kvalificerede gæt. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2013, 11:20 (CET)
Og som for at understrege pointen: I dag er der en doodle for Doctor Who. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2013, 11:40 (CET)


Medalje til Jimmy Wales[rediger kildetekst]

4.-6. december er der en Niels Bohr-konference, arrangeret af Københavns Universitet, og som led i konferencen uddeles UNESCO Niels Bohr-guldmedaljen til Jimmy Wales, Rolf-Dieter Heuer og Alain Aspect (se program). Nu passer det lige med WikiWednesday, så vi har fornøjelsen af Jimmy Wales' selskab i et par timer onsdag aften. Deltagerbetingelserne til WikiWednesday er jo generelt de samme som på Wikipedia, så vi sørger for "jeg vil ikke fotograferes"-mærker til dem, der har denne præference. --Palnatoke (diskussion) 26. nov 2013, 01:24 (CET)

For at kunne minimere risikoen for at nogen går forgæves, er der tilmelding. --Palnatoke (diskussion) 29. nov 2013, 22:05 (CET)


Ny skabelon Coord til koordinater[rediger kildetekst]

Jeg har fået gjort skabelonen {{coord}} klar til brug. Skabelonen bruges til at vise koordinater på de fleste wiki'er og kan afløst dem vi bruger i dag - {{coor title d}}, {{coor title dm}}, {{coor title dms}}, {{coor d}}, {{coor dm}} og {{coor dms}}. Fordelen med Skabelon:Coord er:

  • Skabelon:Coord bruges på de fleste wiki'er. Dvs det er lettere at flytte koordinatangivelser fra andre wiki'er uden det skal tilpases vores wiki
  • Det er mulig at tilpasse visning af koordinater. Hvis det ikke ændres vises, som det er angivet i skabelonen. Men det kan ændres til at man viser med grader/minuter/sekunder angivelse, med decimal eller begge dele - se i dokumentation til skabelonen
  • det er kun en skabelon at vedligeholde i stedet for nu 6. stk.
  • og vi kan løbende hente nye udgaver af skabelonen og de tilhørende 2 lua-moduler fra enwiki

Formatet er stor ens det samme. Fra {{coor title dms|54|56|13.66|N|9|36|44.46|E|type:landmark_region:DK}} til {{coord|54|56|13.66|N|9|36|44.46|E|type:landmark_region:DK|display=title}} - er kun tilføjet display=title, som angiver at den skal vises i øverste hjørne. Og med den parameter kan både vise i hjørnet og i teksten samtidig, hvor man med de gamle skabeloner

Nogen må gerne gøre oversættelsen af dokumentionen af skabelonen færdig - jeg har hentet den fra den svenske wikipedia.

Derudover vil jeg bruge den nye skabelon på følgende vis:

  • Jeg har oprettet en nye skabelon {{coord wd}}. Den vil hente koordinater fra Wikidata. Hvis de ikke findes på Wikidata, kommer der en opfordring på at tilføj koordinaterne der. Jeg vil tage den i bruge på følgende måde.
    • ændre fra brug af {{geomærkning savnes}} til {{coord wd}}. Jeg gerne lave en bot kørsel, som vil udskifte skabelon-navn
    • tilføj {{coord wd}}, hvor koordinaterne findes på wikidata, men ikke i vores artikler. Også en bot-kørsel.
  • derudover vil jeg konverter nogle coor dms til coord, hvor import af koordinater til Wikidata mangler. Der er bot'er, som kan håndtere import fra coord, men ikke fra de gamle skabeloner - der er ca. 7.500 stk.

Senere bør alle koordinat-skabeloner konverteres. Men det er en større opgave og det kan komme på et senere tidspunkt - de nuværende fungere jo stadig. Og vi skal overveje på sigt at fjerne koordinater fra dawiki sammen med alt anden information, som også ligger på Wikidata - men det er en anden historie. Omkring det praktisk, så er projektet Kom til kort godt sted at holde øje og være med. Ellers er jeg åbne for kommentar inden jeg begynder for alvor at rulle den nye skabelon ud. --Steen Th (diskussion) 26. nov 2013, 15:42 (CET)


Der spilles julemusik[rediger kildetekst]

fordi der er mindre end en måned til jul, og på søndag kommer første spørgsmål i julequizzen (lige nu redirectes til sidste års quiz). Bare så I er orienteret. --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2013, 21:40 (CET)


Retten har talt..[rediger kildetekst]

Den talende ret er Oberlandesgericht Stuttgart, som har fundet frem til at Wikimedia Foundation har ansvar for indholdet i den tysksprogede Wikipedia. Politiken har denne historie: "Wikipedia holdes ansvarlig for andres løgne" og henviser til denne dom. Jeg tvivler på at det umiddelbart får de store konsekvenser, men det er da en interessant vinkel. --Palnatoke (diskussion) 28. nov 2013, 15:12 (CET)

Interessant. Uanset hvilke juridiske konsekvenser dette måtte kunne få i relation til den danske del af Wikipedia, så kunne referatet af dommen i medierne måske få nogle til at prøve lykken, hvis de føler sig skidt behandlet. Pugilist (diskussion) 28. nov 2013, 15:18 (CET)
Jeg tænker, du kan have ret, Pugilist - selv om jeg også, som Palnatoke, betvivler at det herhjemme kommer til at nå tyske proportioner. Men er den bedste metode til at "omgås" eller afværge dét problem ikke, at vi alle husker hinanden på at hjælpe utrænede skribenter fremad, i stedet for at tage den modsatte konsekvens og blive mere strikse og ekskluderende (som denne beslægtede artikel forudser) - altså at være imødekommende og invitere folk indenfor, så folk netop ikke føler sig skidt behandlet? --Medic (Lindblad) (diskussion) 28. nov 2013, 22:42 (CET)
Opstår en dag et problem, kommer dette næppe fra en virksomhed, der ikke kan få lov til selv at skrive artiklen om sig selv, men nok mere sandsynligt fra en af de personer, der fra tid til anden hænges ud på Wikipedia som mere eller mindre kriminel eller anløben. Nogle skribenter synes drevet af et motiv til karaktermord, og det er - efter min opfattelse - ikke altid, at der fra de øvrige, mere rutinerede brugere gribes ind hurtigt, og konsekvent, nok. POV er et problem, som vi løbende bør være opmærksomme på. Vi havde for noget tid siden en task force, der gjorde et fint stykke arbejde med konsekvent at løbe POV-artikler igennem, så lige pt. har vi næppe så mange problematiske artikler, men det kan hurtigt opstå igen. Pugilist (diskussion) 29. nov 2013, 07:56 (CET)
Taskforcen bestod desværre kun af Ramloser og mig (og med Ramloser som den mest aktive), så den mistede pusten efter forholdsvis kort tid. Hvis nogen har lyst til at genoptage arbejdet, vil det være en glimrende hjælp. --Palnatoke (diskussion) 29. nov 2013, 10:05 (CET)
Rigtig nok, som Ole skriver var vi for få til opgaven. Desuden har jeg i øjeblikket møller på hjernen, jf. mølleprojektet. Men da det snart er jul, tager jeg en times tørn om dagen de kommende 4 dage!--Ramloser (diskussion) 20. dec 2013, 17:34 (CET)

Lidt for nysgerrighedens skyld læste jeg Politikens artikel og nogle beslægtede artikler, der var linket til. Udsigten til, at injurier får lov at stå ret længe på dansk wiki, er minimal. Men måske burde vi - for god ordens skyld - genoptage forslaget om, at man i sådanne tilfælde vil kunne gøre aktive brugere opmærksomme på det fx ved en kommentar på diskussionssiden under en passende overskrift "fejl i artikel" - hvis man da ikke selv vil rette det (det er jo ellers en del af ideen med brugerstyring). Det beklagelige er vel, at medierne nærmest vægrer sig ved at give wiki-projektet positiv omtale (fx om de bidrag, som runologer har ydet på dansk wiki). Rmir2 (diskussion) 20. dec 2013, 18:49 (CET)


Need help with Danish teams[rediger kildetekst]

Hello. Can you help me with Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Fodbold#Need help for Danish teams? Xaris333 (diskussion) 29. nov 2013, 03:37 (CET)


"Teksten må med kildeangivelse frit anvendes"[rediger kildetekst]

Jeg har lavet et lille opslag om smudsomslaget til bøger og stødte på denne side fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling :
"Bogen skal (også) bedømmes på omslaget" af Tore Rye Andersen.

Der står nederst på siden:

Denne side er 2 af 12 til publikationen "Magasinet Humaniora 3:10".
Version nr. 1.0 af 15-10-2010
© Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Spørgsmålet er nu, hvordan "frit anvendes" kan tolkes i forhold til Wikipedias licenser, som står under redigeringsvinduet. Er der nogen der har et bud på det? -- Mvh PHansen (diskussion) 26. nov 2013, 12:41 (CET)

På Commons var der for nogle år siden en diskussion om folketinget.dks billeder til "fri benyttelse". Efter lidt debat frem og tilbage kom der en præcisering fra folketingets kommunikationsafdeling:
"Ophavsretten til tekst og billeder på Folketingets hjemmesider tilhører Folketinget. Materialet kan dog frit benyttes og gengives med klar kildeangivelse, men må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse eller for direkte forvanskning."
Selv om der er tale om en lidt anden situation her, vil jeg tro at "grund-holdningen" er den samme i de enkelte departementer og styrelser, men i sidste ende er det bedste nok at spørge. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 2. jan 2014, 18:34 (CET)
Bonus-info: Den vil i øvrigt ikke gå på Commons, da licens kriterierne angiver at "All copyrighted material on Commons (not in the public domain) must be licensed under a free license that specifically and irrevocably allows anyone to use the material for any purpose; simply writing that "the material may be used freely by anyone" or similar isn't sufficient." --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 2. jan 2014, 18:39 (CET)

Tak for svaret. Jeg ville sikkert heller ikke kunne lægge teksten op på Wikisource, hvor denne side (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da) blandt andet har:

Adapt — remix, transform, and build upon the material
til alle formål, også kommercielle. 

Jeg vil så blot anvende "Teksten må med kildeangivelse frit anvendes" til citater med kildeangivelse.
-- Mvh PHansen (diskussion) 3. jan 2014, 09:27 (CET)


Fra den store verden - Dagens avis[rediger kildetekst]

Link til Politikens netavis Her er Wikipedias største løgne, der i dag behandler de varianter over Æblerød og andre spændende emner. Der er tilsyneladende ikke noget nyt i artiklen andet end lidt opkog af almindelige 'Wikibashing', men kan da minde os om, at vi bør forholde os kritisk til oplysningerne herinde, og at troværdige kilder altid er gode at have med. Pugilist (diskussion) 6. dec 2013, 16:04 (CET)

Der er en artikel mere af samme forfatter: Det danske Wikipedia har langt flere fejl end det engelskprogede og af samme anekdotiske karakter. Det har tydeligvis ikke været journalistens ambition at finde frem til noget nyt. --Palnatoke (diskussion) 6. dec 2013, 17:49 (CET)
Det er sikkert også vanvittigt "sjovt" at opfinde en fiktiv by, senator eller krig. Men når ingen kender denne krig, er det vel de færreste, der slår den op? Den slags skal nok fanges, mens det er nyt - hvilket kræver et større arbejde, da de færreste er eksperter i krige mellem Portugal og andre lande. Bare en strøtanke (når nu historie er så populært et felt for fiktion): Et opslag på opslagstavlerne på diverse universiteters opslagstavler, der spiller på folks ærgerrighed for at lave et godt stykke arbejde? "Vil DU også gerne formidle dit fag?" Fornyet og redesignet med mellemrum.
Derudover er der de mange Salmonsen-artikler. Jeg har selv for nylig smilet over Fyr (navigation), om jeg får gjort noget ved den, er en anden sag. Jeg ved meget lidt om fyr. Artiklen om Tempera, som også stammer fra Salmonsen, er ikke så dårlig. Den skal nok bare have lidt teknik og et par andre kilder tilføjet. Det gør jeg ved lejlighed. Men Salmonsen-artiklerne er nok det svageste punkt (og den største mundfuld).Ditlev Petersen (diskussion) 6. dec 2013, 23:30 (CET)

Det danske Wikipedia har langt flere fejl end det engelskprogede: Øh, det er måske lidt ironisk at en artikel i Politiken der påpeger fejl i den danske Wikipedia har flere fejl:  :

  1. "I langt de fleste tilfælde er Wikipedia mere præcist og bedre opdateret end almindelige opslagsværker. Dette gælder det engelske Wikipedia – ikke det danske Wikipedia. Det danske Wikipedia har ikke en stor nok kritisk masse af brugere til, at det kan lade sig gøre". Lars Konzack udtalelse her er problematisk fordi der ikke er - mig bekendt - foretaget særlig mange gode komparative analyser af det punkt. I mit review har jeg for den danske kun listet en sammenligning mellem DSD og WP, - og den faldef faktisk ud til WP's fordel [4]. Berlingske konkluderer: "Dansk Wikipedia vinder, ikke på knock-out, men på point. De mange links, de typisk længere artikler og hyppigere ajourføring sikrer Wikipedia sejren på trods af Store Danskes principielle autoritet." Jeg kan ikke se hvordan Konzack underbygger sit udsagn. Jeg kender ingen komparative analyser mellem den danske og andre Wikipediaer.
  2. "I Danmark skulle det vistnok have været fejret i et beboerhus i København, men så vidt jeg ved, blev festen aflyst på grund af manglende tilmeldinger". Wikipedias ti-års jubilæum blev fejret på Nationalmuseet [5].
  3. "I Tyskland har en regionsdomstol i Stuttgart netop afgjort..." Denne historie blev refereret forkert i flere medier og det er ikke diskuteret ordentligt. Wikimedia blog har følt sig nødsaget til at korrigere den fejlopfattelse der har spredt sig. [6] I denne blog bliver Stuttgart-dommen kaldt for "a win for the Wikimedia movement". Ifølge denne blog har Stuttgart dømt at Wikimedia er en "service provider" og "Wikimedia Foundation is not liable for user-generated content, nor does it have a duty to proactively check articles for allegedly illegal or inaccurate content". Politikens konklusion "Dermed kan Wikimedia blive presset til at holde øje med, om leksikonet..." er dermed - hvad jeg vil kalde - forkert.
  4. "i lande som Danmark, hvor antallet af bidragsydere er så lavt, at brugernes egen kvalitetskontrol ikke fungerer." Hvad bygger dette udsagn på? Æblerød blev oversat til andre sprog's Wikipedier. Er det Tønnes Bekker-Nielsen historieklasse?

Det kan måske være på sin plads at komme med et respons til Politikens uheldige artikel. — Fnielsen (diskussion) 7. dec 2013, 03:03 (CET)

Åh, det er jo Karim Pedersen, der er på spil. Han har tidligere skrevet for Comon, hvor han skrev lignende sladderbladsartikler. --Cgtdk (diskussion) 7. dec 2013, 12:58 (CET)

Med hensyn til fejl i Wikipedia er der er interessant historie jeg lige har set på Sorgenfri: [7]. Muligvis er både Kaare og jeg blevet narret af snydetekst (hoax). Det kommer an på hvad der står i Lyngbybogen 1934. — Fnielsen (diskussion) 7. dec 2013, 16:18 (CET)

Der er fra tid til anden "kloge" lærere, der opretter hoax-artikler herinde for i et misforstået praktisk illustrativt forsøg at vise eleverne at man ikke skal stole på alt der læses på Wikipedia. Bruger:Martin.Lind var en sådan og han huserer formentlig under andre brugerkonti i dag, ligesom der nok skal være andre beslægtede. Sund skepsis under patruljeringen fanger dog de fleste af disse "kloge hoveder". Pugilist (diskussion) 7. dec 2013, 16:57 (CET)

Et lille citat fra Politiken (eksempel på en løgn): 'En hemmelig enhed i den japanske hær, Unit 773, udviklede angiveligt biologiske våben under Anden Verdenskrig.' Det er jo kun nummeret, der er forkert, den hed 731 (lige som min første computer, så det har jeg nemt ved at huske). Og de lavede også kemiske kampstoffer. Om 773-artiklen er resultatet af en bevidst forplumring eller en skrivefejl, ved jeg ikke. Ditlev Petersen (diskussion) 8. dec 2013, 22:23 (CET)

Med inspiration fra den engelske Wikipedia har jeg nu oprettet en side med "hoax": Wikipedia:Liste med opfundet indhold på Wikipedia. Læg mærke til at den engelske Wikipedia arkiverer artiklerne som undersider. Det har jeg også gjort med en enkelt. — Fnielsen (diskussion) 11. dec 2013, 01:56 (CET)
Når man tænker på hvor kraftige nogle af vores advarselsskabeloner er, er denne godt nok afdæmpet når man tænker på hvor alvorligt problemet er. Se fx Wikipedia:Liste med opfundet indhold på Wikipedia/Ludwig Heidler. --Santac (diskussion) 26. dec 2013, 15:45 (CET)


Procedure for fratagelse af given AA-status?[rediger kildetekst]

Jeg husker det som om, vi på et tidspunkt har snakket om fratagelse af status, men jeg kan ikke finde det noget sted, så måske har vi ikke. Dog har det været oppe at vende på Wikipedia-diskussion:Vurderinger af anbefalede emner, men ingen fast procedure kom ud af det, og det synes jeg er på tide - for både AE, FL, FA og GA. For eksempel er både Sæsoner af Lost og Children of Bodoms diskografi klart ikke opdaterede og kan derfor ikke længere være FL. Men generelt bør der være en metode til at bestride gyldigheden af en artikelstatus.

Vi bør nok have en side a la Wikipedia:Degraderingsforslag (den kunne evt. indeholder alle slags statusser, men vi kunne også lave separate) og så en kategori til hver degraderingsart. Afstemning kan forløbe som kandidatafstemningerne. I de to eksempler, jeg nævner ovenfor, er det tydeligt, at de skal fratages status, men det bør nok gøres ordenligt hver gang for god ordens skyld. Hvordan tænker I? --CarinaT (diskussion) 7. dec 2013, 09:07 (CET)

Jeg har tidligere haft dette emne oppe, i forbindelse med artiklen om Islands Brygge, da der har været en stor udvikling i området, som (på det tidspunkt) ikke er reflekteret i artiklen. Jeg husker ikke hvor vi havde diskussion, men den kom ikke til en konklusion (som jeg husker det). Det var formentlig i sommeren 2011. --VicVal (diskussion) 12. dec 2013, 07:53 (CET)
Der er nok ikke den store interesse for degraderinger - Se fx lix' forsøg med en almindelig historieartikel i 2009 : Diskussion:Danmarks_historie_(1536-1660)#Kvalitet af artiklen. -- Mvh PHansen (diskussion) 12. dec 2013, 09:56 (CET)
Jeg synes nu ikke emnet er så skævt. Jeg har fra tid til anden undret mig over kvaliteten af enkelte artikler med ældre AA-status. Det bedste vil selvfølgelig være at bringe dem op til nutidig AA-standard, men så gerne, at der i konkrete tilfælde kunne ske en degradering indtil det sker. Målet er vel næppe i sig selv at have mange artikler med AA-status, men derimod at have mange AA-artikler af AA-standard. Pugilist (diskussion) 12. dec 2013, 10:12 (CET)
Det kan nu lige så vel være en reaktion på den specifikke brugers adfærd. --Palnatoke (diskussion) 12. dec 2013, 10:15 (CET)
Det kan langt fra udelukkes. Så meget desto mere kan det vel næppe konkluderes, at der ikke er interesse for (sjældne) nedgraderinger. Pugilist (diskussion) 12. dec 2013, 10:18 (CET)
En overvejelse: kunne kvalitetsmarkeringen eventuelt datomærkes? Og burde artikler re-evalueres efter 2, 3 eller 5 år? I sidstnævnte tilfælde vil faren for "forældelse" blive minimal, idet alle artikler (i hvert fald dem i kategorierne "gode" og "fremragende") altid ville have en datomærkning, som er kortere end den vedtagne frist; proceduren med re-evaluering vil måske blot føre til en bekræftelse af tidligere udnævnelse, hvis der ikke er rimelig grund til at "degradere" en artikel. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. dec 2013, 15:51 (CET)


(Apologies for writing in English. Please translate if necessary)

Hello,

Do you have any regular or irregular meetings of the Wikipedian community? If you have it where they are happening and can I join? For me it will be very interesting to meet more Wikipedians :)

I'm Bulgarian Wikipedian and I'm studying here Architectural technology and construction management at Copenhagen school of design and technology :)

Thanks in advance. (Skrev VladislavNedelev (diskussion • bidrag) 8. dec 2013, 16:08‎. Husk at signere dine indlæg.)

WikiWednesday is the first Wednesday of every month. In January 2014, I assume we'll go for January 8th, though. --Palnatoke (diskussion) 8. dec 2013, 17:16 (CET)


sammenskrivning af artikler om abort[rediger kildetekst]

Artiklerne om Provokeret abort, Abort og Misbyrd kunne med fordel sammenskrives til en artikel med overskriften Abort. Når der tales om provokeret abort, siger man jo bare abort. Distinktionen mellem provokeret og ufrivillig abort kan laves inden for artiklen. Misbyrd er en fuldstændig forældet betegnelse for ufrivillig abort. Rossil123 (diskussion) 8. dec 2013, 19:02 (CET)

Det er vel en diskussion, der bør føres på de enkelte diskussionssider til de omhandlede artikler eller som et egentligt sammenskrivningsforslag.
Vedrørende forslaget, så har de fleste andre wiki'er samme system som her, d.v.s. en overordnet artikel, der så har uddybende artikler for de to varianter. Enig i, at Misbyrd bør sammenskrives med Spontan abort. Pugilist (diskussion) 8. dec 2013, 20:21 (CET)


Billede af gravsten[rediger kildetekst]

Jeg er gået i gang med research til en større artikel om Sindssygehospitalet i Nykøbing på Sjælland, herunder et afsnit om de hjerneløses kirkegård. I den forbindelse vil jeg gerne bruge et billede af en af gravstenene og er kommet i tvivl. Skal jeg sløre navnet på den afdøde? Normalt vil jeg ikke gøre det, men da gravstenen sættes i forbindelse med kirkegården på et psykiatrisk hospital, tænker jeg, at på trods af at et jo er et offentligt tilgængeligt område og vedkommende døde i 1951 - så er det måske alligevel uheldigt at udstille sammenhængen.

Har jeg en pointe? Eller ligger jeg under for den stigmatisering man kan opleve af psykiatriske patienter? --Thuecl (diskussion) 10. dec 2013, 11:46 (CET)

Den er svær. Det er jo offentlig viden, men hvis familien er kendt, kan man måske spørge dem om det er et problem at oute deres slægtning? Den afdøde selv må jo formodes at være ligeglad. --Palnatoke (diskussion) 10. dec 2013, 12:06 (CET)


Jeg vil i denne forbindelse gøre opmærksom på straffelovens bestemmelser, citat:
Citat Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Citat
- Straffeloven § 139

En fotooptagelse af et gravsted alene udgøre en overtrædelse af straffeloven § 264 d, hvis billedet afslører oplysninger om den afdøde persons eller andre personers private forhold. kilde: http://stegemueller.dk/dki/gravfred.pdf --Kontoreg 10. dec 2013, 20:42 (CET)

Endvidere frem det af ovennævnte kilde: "Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan et samtykke fra en afdød persons nære pårørende efter Justitsministeriets opfattelse formentlig have betydning for, om et forhold, der ellers måtte være omfattet af straffelovens § 139 eller § 264 d, vil falde uden for disse bestemmelser." --Kontoreg 10. dec 2013, 20:46 (CET)

@Kontoreg: Tak for din mening, der mangler et 'kan' i dit indlæg kl. 20:42, jf. din kilde, det kan udgøre en overtrædelse. Efter min bedste, men absolut lægmands, opfattelse kan et billede af en 62 år gammel gravsten, der står på en offentligt tilgængelig kirkegård, ikke være en overtrædelse af den nævnte paragraf - men interessant at det faktisk kan være en overtrædelse. Jeg har dog under alle omstændigheder, tidligere på dagen, besluttet mig for at sløre efternavnet. Jeg stillede mig selv spørgsmålet "mister billedet værdi i forhold til artiklen ved at sløre efternavnet?" - og svaret var nej. Nogle gange hjælper det på processen at sige (skrive) det højt, som jeg gjorde med mit spørgsmål her på Landsbybrønden.--Thuecl (diskussion) 10. dec 2013, 20:58 (CET)

Med ovenstående har jeg opfordret dig til at tage kontakt til de nærmeste pårørende frem for at begå eventuelt selvtægt - jeg har ikke yderligere kommentarer. --Kontoreg 10. dec 2013, 21:09 (CET)

Som amatørfotograf, kender jeg problemstillingen godt. Det er en vurderingsag. Som udgangspunkt må du gerne tage et billede i offentlig rum og offentliggøre det, men du må ikke lave personhenføring, dvs. at personer på billedet ikke må kunne genkendes, via udseende eller navn. Så hvis navnet på gravstenen er Hans Hansen, går det nok, men er navnet Karl Emil Lønneberg, går det nok ikke. På journalisten.dk er der en hjælpeside til jornalister om, hvad man må offentliggøre og hvordan. Der er gennemgået en række sager(retssager) der har skabt præcedens. Jeg kan dog ikke lige finde siden nu, men har selv læst den og den var en stor hjælp.S.Juhl (diskussion) 25. dec 2013, 21:47 (CET)


Redigeringstæller[rediger kildetekst]

Der link til en redigeringstæller som vises i bunden af siden med Brugerbidrag henviser til en omdirigering, som henviser til en 404. 404 siden giver adgang til en liste, men jeg kan ikke umiddelbart finde det omtalte tool der. Skal vi reviderer vores footer på siden med brugerbidrag eller er det midlertidigt at der er rod i dette? --VicVal (diskussion) 12. dec 2013, 07:56 (CET)

Syntaksen er måske ændret - i alt fald er det relevante link for dit vedkommende http://tools.wmflabs.org/xtools/pcount/index.php?name=VicVal&lang=da&wiki=wikipedia . Vi skal have rettet hele footeren, så toolser-links bliver til wmflabs-links, fordi toolserveren er ved at blive udfaset til fordel for wmflabs. --Palnatoke (diskussion) 12. dec 2013, 09:15 (CET)


Sherlock Holmes[rediger kildetekst]

Dear colleagues! There are a few pages or none of them in The Wikipedia of your country dedicated to the stories about the great detective Sherlock Holmes. As the stories about Sherlock Holmes are THE UNIVERSAL literary heritage, I'd like to propose you, dear colleagues, collaboration in creation of pages about every of all 60 novels about the great detective in the Wikipedia of your country. If you're fond of Sherlock Holmes, if you know English (if you know Russian - it would be great!), I'm inviting you for cooperation and asking for your help. With all due respect, Ulugbeck1

Уважаемые коллеги! В Википедии вашей страны либо очень мало, либо нет страниц, посвященных рассказам о великом сыщике Шерлоке Холмсе. Поскольку рассказы о Шерлоке Холмсе – это ОБЩЕМИРОВОЕ литературное наследие, я хотел бы предложить вам, уважаемые коллеги, совместную работу по созданию страниц о каждом из 60-ти произведений о великом сыщике в Википедии вашей уважаемой страны. Если вы любите Шерлока Холмса, если вы владеете английским языком (если вы владеете русским языком – это вообще великолепно!), то приглашаю вас к сотрудничеству и прошу вашей помощи. С уважением, Ulugbeck1

Ulugbeck1 (diskussion) 13. dec 2013, 07:39 (CET)


Kvalitetsmærkning af artikler[rediger kildetekst]

Vi har lige nu 21 fremragende, 126 gode og 424 lovende artikler (i alt 571) ud af i alt 183.832 artikler. Det giver 1 kvalitetsartikel for hver 322 artikler eller 0,31% kvalitetsartikler. Det kan dårligt siges at være en særligt god statistik. Det er formentlig heller ikke sandt. Jeg er sikker på, at der findes en masse gode/fremragende artikler, de er bare ikke blevet mærket som sådan. Og hvis en krakilsk journalist (eller en anden udefrakommende) ser den statistik, kunne vedkommende godt få den tanke, at de fleste artikler på Wikipedia er noget møg.

Det leder mig frem til to ting: Enten skal man helt droppe kvalitetsmærkningen af artikler eller også skal man se på om processen kan ændres, så flere artikler kan opnå et kvalitetsstempel. Jeg stemmer for den sidste løsning fordi jeg tror det vil være en rigtig god ide til, at vise at Wikipedia netop består af gode artikler, hvoraf nogle rent faktisk er fremragende.

Så mit forslag er: At der igangsættes et udvalg/arbejdsgruppe/projekt/taskforce, der skal gennemgå alle artikler på Wikipedia og vurdere dem ud fra nogle overordnede kvalitetskriterier og så ophøje dem der opfylder kriterierne til gode artikler. Hvis en artikel bliver vurderet til at være god, kan de lave en "to-do"-liste med ting, der skal gøres for at artiklen kan opnå status af fremragende. Hvis artiklen bliver vurderet til ikke at være god, kan de lave en "to-do"-liste med ting, der skal gøres for at artiklen kan opnå status af god. --Henrik Sørensen (diskussion) 13. dec 2013, 07:52 (CET)


Projekt 1 %[rediger kildetekst]

Brugeren Emijrp har på engelsk opregnet at der skal cirka 96 millioner artikler til for at dække alle notable emner. Vi er på dansk p.t. på 183.943 artikler (taget fra {{NUMBEROFARTICLES}}), altså næsten to promille. Det betyder at vi har et godt stykke vej endnu, så derfor vil det give mening med en etapeinddeling. Mit forslag er at vi laver et projekt, der tager Emijrp's opdeling og emne for emne opretter artikler indtil vi er på 1 % af det skønnede antal notable emner. Ja, det vil betyde at nogle af disse artikler vil være korte, måske endda stubbe, for der er ingen grund til at tro at alle emner kan eller skal beskrives langt, men der vil også være længere artikler. Nogle emner er vi allerede over 1 % i, men andre emner skal der arbejdes med. Jeg regner med at launche Projekt 1 % i det nye år. --Palnatoke (diskussion) 17. dec 2013, 20:33 (CET)

Og for at tage et forventet kritikpunkt: Dette handler faktisk ikke om kvantitet over kvalitet, men om at presse os til at komme ind på nogle emner, som vi ikke er helt gode nok til at få dækket. Dette bør også føre til at folk oftere finder i det mindste begyndelsen til det, de skal bruge, i Wikipedia. Og hvis de er tilfredse, giver de forhåbentlig igen ved selv at skrive noget. --Palnatoke (diskussion) 17. dec 2013, 20:33 (CET)

Det lyder spændende, og det er noget af en imponerende liste, Emijrp har lavet. Det kan bestemt fint bruges som inspiration. Jeg vil sikkert gerne deltage i et eller andet omfang. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. dec 2013, 20:52 (CET)
- netop den tanke, jeg havde omkring de danske folkekirker, men det blev jo som bekendt hurtigt skudt ned.--Kort til kirken (diskussion) 17. dec 2013, 21:40 (CET)
Spændende og temmeligt omfangsrigt projekt. Men det er en alle tiders ide at sætte barren ved 1 % da dette, forhåbentligt, er et overkommeligt mål. Ganske givet noget, som jeg vil deltage i. Jeg går ud fra, at artiklerne skal stamme fra hele verden og ikke kun Danmark? Som det er tilfældet med Kategori:Akvarier i Danmark, hvor vi vist allerede har opnået de 1% af de notable emner. Toxophilus (diskussion) 18. dec 2013, 15:53 (CET)
Med akvarierne i Danmark har vi måske allerede nået 1% af verdens notable akvarier, men hvis projektets deltagere er voldsomt ambitiøse, går vi efter 1% af hvert enkelt lands notable akvarier, men det tror jeg ikke jeg vil anbefale. :-) --Palnatoke (diskussion) 18. dec 2013, 17:09 (CET)
Det lyder også lige vel ambitiøst at hvert enkelt land. Kigger man på Kategori:Akvarier, så er der desværre kun én artikel om akvarier uden for Danmark, men det er selvfølgelig positivt, hvis vi kan nå 1 % allerede ved artiklerne om danske emner.Toxophilus (diskussion) 19. dec 2013, 09:02 (CET)


brug af skabelon???[rediger kildetekst]

Hej. Jeg vil gerne kunne bruge

Livets grundstoffer i det periodiske system
H   He
Li Be   B C N O F Ne
Na Mg   Al Si P S Cl Ar
K Ca   Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr
Rb Sr   Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe
Cs Ba * Lu Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn
Fr Ra ** Lr Rf Db Sg Bh Hs Mt Ds Rg Cn Uut Fl Uup Lv Uus Uuo
 
  * La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb
  ** Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No
     De fire elementære biokemiske grundstoffer
     Andre vigtige biokemiske grundstoffer
     Essentielle biokemiske sporstoffer
     Grundstoffer med foreslået biokemisk funktion

på den danske wikipedia, men hvordan gør jeg det? Mvh Drlectin (diskussion) 20. dec 2013, 13:10 (CET)

Jeg er ved at finde ud af det! Nu skal den bare fordanskes. Drlectin (diskussion) 20. dec 2013, 14:04 (CET)

Nutritional elements in the periodic table
H   He
Li Be   B C N O F Ne
Na Mg   Al Si P S Cl Ar
K Ca   Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr
Rb Sr   Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe
Cs Ba * Lu Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn
Fr Ra ** Lr Rf Db Sg Bh Hs Mt Ds Rg Cn Uut Fl Uup Lv Uus Uuo
 
  * La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb
  ** Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No
     The four organic basic elements
     Quantity elements
     Essential trace elements
     Suggested function from deprivation effects or active metabolic handling, but no clearly-identified biochemical function in humans


Tilsyneladende nonsensredigeringer fra Visual Editor-brugere[rediger kildetekst]

Lige en observation:

Redigeringer som denne lader til at grunde i Visual Editors manglende håndtering af infobokse.

Jeg kan ikke gennemskue hvad brugeren egentligt forsøgte at ændre i dette tilfælde, men det er lidt skidt hvis brugen af et værktøj medfører en testvelkomst og dermed en dårlig oplevelse for nye brugere.

Er der nogen der ved om det er en bug, der er meldt ind? Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. dec 2013, 13:10 (CET)

Jeg har også været ude for noget lignende: her med dobbelte infobokse og Visual Editor. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 23. dec 2013, 13:51 (CET)
I'm trying to find out more about this, although I need to test more. Please ping me when you need help with VE? I'm here to support you since the software, as we all know, is... not perfect ;) --Elitre (WMF) (diskussion) 27. dec 2013, 22:27 (CET)
I added the links to 59600. Regards, --Elitre (WMF) (diskussion) 3. jan 2014, 18:14 (CET)

Kvalitetsvurdering af artikler[rediger kildetekst]

I forbindelse med kvalitetsvurderingen af artiklen "Kultur i København" er jeg blevet opmærksom på visse problemer, som jeg synes, at vi skal løse. Det drejer sig om artikler, der skal være kvalitetsvurderede til "god" eller "fremragende".

Nøgleproblemet er det fjerde kriterium: "...være et fuldgyldigt leksikonopslag, dvs. ikke mangle centrale informationer." Efter min mening må kravet i den forbindelse være, at artiklen skal give fyldestgørende oplysninger om alle relevante sider af emnet og/eller delemner, som hører under artiklens hovedemne. Ved fyldestgørende skal forstås mere end blot omtale, det bør omfatte de beskrivelse af de grundlæggende sider af emnet. Tager vi som eksempel et kunstværk (skulptur, maleri, bygningsværk) bør som mindstemål indgå kunstner, tilblivelsesår, stilart, omstændigheder af relevans for dets tilblivelse (fx om det er et bestillingsværk eller hvor forlægget for kunstværkets motiv er hentet).

Et sådant krav vil umiddelbart virke voldsomt udvidende på en artikel omfang, således vil den komplette oversigt over alle former for kunstværker i København dels arbejdsmæssigt gøre artiklen overordentlig stor, dels gøre den svær at læse. Som hensigtsmæssig løsning herpå er underartikler (enten i form af henvisninger til "uddybende" eller slet og ret som et blåt link). Så langt, så godt.

Min bekymring består i, at denne henvisning med links kan virke som en "sovepude" med hensyn til at sikre den for læseren forventede kvalitet af den givne information. Hvis de forventede kvalitetskrav til stadighed forskydes til underartikler, er der fare for, at læseren ikke vil finde de forventede oplysninger til trods for kvalitetsudnævnelsen. Jeg vil derfor mene, at vi i sådanne tilfælde bør indføre en anknytning mellem hovedartikel og underartikler, hvor disse "erstatter" afsnit i hovedartiklen.

Kort sagt vil jeg foreslå to tilføjelser til kriterierne for "gode" og "fremragende artikler", nemlig:

  1. Artiklen skal være så lang som nødvendigt og så godt koordineret med andre (under)artikler som muligt, og
  2. Hvor underartikler erstatter afsnit i den vurderede artikel, skal kvaliteten af disse underartikler indgå som led i vurderingen af hovedartiklen.

Dermed kan vi opretholde forudsætningen om et højt informationsniveau og muligheden for at kombinere flere artikler til en helhed, der opfylder denne forudsætning.

Forslaget er hermed stillet til bredere drøftelse.

venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. dec 2013, 15:39 (CET)

Nu artiklen er nævnt vil jeg bare sige at det stadig er muligt at stemme på om man synes Kultur i København skal udnævnes til en god artikel. Link til afstemning: Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Kultur i København. --Santac (diskussion) 25. dec 2013, 22:26 (CET)
For god ordens skyld, så er afstemningen slut og artiklen er nu udnævnt til god. --Santac (diskussion) 31. dec 2013, 13:33 (CET)


VisualEditor office hours[rediger kildetekst]

Hello. I apologize for writing in English. Please help translate this message so that others in your community can read it. :)

The engineering department has already planned office hours in the next months to discuss VisualEditor. The first one will be held on January 15th, at 2300 UTC; the second will be held a week later, on January 22nd, at 2300 UTC. Please join as Product Manager James Forrester discusses VisualEditor and upcoming plans. Logs will be posted on Meta after each office hour completes. (If office hours are heavily attended, it can be difficult to get to all questions, but if you want to ask a question and cannot attend or do not speak English, please let us know your question here by the day before and a community liaison will present it among possible discussion topics).

We’ll post a reminder close to the date as well.

Regards, --Elitre (WMF) (diskussion) 27. dec 2013, 22:43 (CET)


Tankevækkende[rediger kildetekst]

Det er da tankevækkende, at artiklen om Brian Sandberg er 3 gange længere end artiklen om Niels Bohr. Hvad synes I det siger om Dawiki?--Lcl (diskussion) 29. dec 2013, 06:51 (CET)

At der ikke er nok der har interesseret sig for Niels Bohr-artiklen, desuden har Brian Sandberg den fordel at han er nutidig med masser af omtale i pressen. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 29. dec 2013, 08:26 (CET)
Lcl, jeg giver dig fuldstændigt ret, men kunne du ikke skrive lidt mere om Niels Bohr, således at vi får balance i "regnskabet"? --Kontoreg(Henvendelse) 29. dec 2013, 19:40 (CET)
Ovenstående er blot et eksempel. Man kunne have nævnt stifterne af Danmarks suverænt største virksomheder: August Krogh, Marie Krogh og Arnold Peter Møller og sammenholdt dem med f.eks. Linse Kessler. Bemærk jeg har intet problem med artiklerne om Brian og Linse eller for dens sags skyld en artikel om børnehaven Troldehøjen, jeg synes blot, at de andre måske skulle ha lidt mere opmærksomhed.--Lcl (diskussion) 30. dec 2013, 06:21 (CET)
Vi kan ikke blive uenig på dette område, men nu har du fået lidt luft ;) --Kontoreg(Henvendelse) 30. dec 2013, 11:22 (CET)
Jeg er også enig i, at vi desværre har problemer med omfanget (og for den sags skyld lødigheden) af en del vigtige emner. Men da Wikipedia jo baserer sig på frivillig arbejdskraft, kan vi ikke gøre andet end 1) selv prøve at rette op på nogle af problemerne, 2) opfordre andre til at gøre det samme, og/eller 3) krydse fingre for, at andre gør noget af sig selv. Jeg prøver selv at gøre noget ved punkt 1, men har pt. fokus andre steder end på biografier. Mvh. og godt nytår, Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. dec 2013, 14:35 (CET)
Undskyld, jeg har endnu ikke lært at oprette nyt emne. så jeg skriver lige her og håber ærbødigst, at kyndige kan flytte indlægget, hvis det er forkert her. Mit budskab er, at det er skræmmende at være ny bruger. Når man surfer lidt i diskussionerne, ser det ud til, at aggressive mennesker dominerer her. Det er svært at få mod til at skrive, for så bliver man nok svinet til. Og i velkomsten hedder det, at man skal "være modig". Men hvem tør det?/Sterhard (diskussion) 8. jan 2014, 21:20 (CET)


Lidt mere statistik om fil-oplægninger[rediger kildetekst]

Efter Wikipedia:Landsbybrønden/Lidt statistik om fil-oplægninger i marts, får i nu - hvor vi nærmer os nytåret - lidt mere statistik på filoplægningerne via Læg en fil op-linket :)

Siden den første indeksering d. 27. maj 2012 er der blevet indekseret 2.053 filer, svarende til cirka 3,5 filer/dag. I perioden fra sidste statistik og til i dag, er der to dage der især træder frem på grafen (og til dem over 30, har jeg endda fremhævet dem :)): 17. april 2013 og 10. juli 2013.
På den første dag lagde commons:User:Idagustav fra Nationalmuseet 67 billeder af runesten op. Det er jo et godt initiativ og de fleste af runestensbillederne ligger nu i kategorien Runestones of Denmark, og venter på at blive beskrivet og bedre kategoriseret. Nationalmuseets billedoplægning har også en lille succeshistorie på sig, da de - takket være indekseringen - blev fanget af undertegnede, der fik muligheden i at instruere brugeren i, hvordan billedoplægning på Wikipedia virker og ikke mindst hvilke kriterier der er, således at de fik et OTRS-mærke på sig, inden de blev slettet :o)
På den anden dag, 10. juli 2013, dukkede der 48 billeder op fra verdensmesterskaberne i orienteringsløb 2013 i Finland fra commons:User:Laketown, der havde fundet billederne på Picasa, hvor de var gjort tilgængelig under samme CC-licens.

På den mere triste statistikside, kan det også nævnes, at filerne der bliver lagt op, siden 30. juli 2013 desuden også bliver kategoriseret automatisk af UploadWizard i en anden kategori til kampagne-displayet. Takket være denne kategori kan vi nu se, at der siden 30. juli (markeret med lilla pil på grafen) er 140 filer, der er blevet lagt op på Commons, som stadigvæk findes på Commons (minus de eventuelt få, hvor nogle manuelt har fjernet kategorien af en eller anden grund). I samme periode har indekseringen tilgengæld indekseret 272 filer. Fra de 140 kan vi så fratrække de 9, der p.t. har et sletningsmærke på (og som sandsynligvis bliver slettet), hvorfor vi ender på 131. Det betyder at 141/272 oplagte filer - eller lige godt halvdelen -, ikke får et liv på Commons. Typisk fordi det er brud på ophavsretten (langt de fleste) eller uden for projektscope (testikler var i en periode meget populære...). --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 30. dec 2013, 12:29 (CET)

Mht. "brud på ophavsretten" er der hyppigt tale om "postulerede brud", som reelt ikke er brud, eller forvirring vedr. ophavsret i andre lande, hvor der er andre (skrappere) ophavsretsregler end i DK. Jeg tror ikke, at 40% af de oplagte filer er "ulovlige", men det egentlige problem er, at der til en række emner/artikler mangler væsentlige illustrationer. --Ramloser (diskussion) 2. jan 2014, 14:38 (CET)
I princippet kan der ikke være "postulerede brud" - højest manglende informationer. Når det så er sagt, er jeg enig i at ophavsret på tværs af grænser kan være komplekst, men i langt, langt de fleste tilfælde, vil det "kun" være den danske og den amerikanske, der skal tages hensyn til. For medier man selv er ophavsmand til, står det en frit for at vælge, mens det, når der er tale om andres (danskproducerede) værker/fotografier, i stor udstrækning er et spørgsmål om, lige at lave en smule research på det man lægger op og så vælge de korrekte licens-tags, så man er dækket ind for dansk ophavsret og amerikansk ophavsret (for sidstnævnte kan commons:Commons:Hirtle chart i øvrigt måske være en hjælp for nogle). --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 2. jan 2014, 17:49 (CET)