Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv24

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Artikler der bør formateres[rediger kildetekst]

I Kategori:Artikler der bør formateres er der ca. 800 artikler pt. Dette utroligt høje tal ville være rigtig godt at få skåret ned på, da korrekt wikificerede artikler er meget bedre at læse end ikke-wikificerede. Jeg tænkte på, om der er nogen, der vil være med i en offensiv for at skære ned på antallet. Hvis vi bare hver wikificerer et par artikler om dagen, burde kategorien være til at få has på. --CarinaT 28. sep 2007, 17:50 (CEST)

Jeg er ganske enig og vil gerne være med i en offensiv indsats. --Tjernobyl 28. sep 2007, 20:01 (CEST)
Jeg er også på. Skal vi koordinere noget, eller kan det klares med {{IBrug}} og knofedt? -- JGC 28. sep 2007, 22:18 (CEST)
Plejer i forvejen at ta' et par stykker, som regel nye, hver dag, og det regner jeg med at blive ved med, men det ville da være fedt hvis vi er flere, og får ryddet lidt op. :-) - Nico 28. sep 2007, 22:28 (CEST)
Det er dejligt at se, vi er flere, der mener, at en større indsats bør sættes ind på området. Det er selvfølgelig godt at tage et par nye uformaterede artikler om dagen, som man lige falder over. Men det, jeg mener skal til, er en intensiv indsats i den ovenfornævnte kategori. Der er artikler, der har ligget længe og urørt, fordi de er uoverskuelige og ofte samtidig ukategoriserede, så ingen finder dem. Jeg tror, det vil være nok med en {{IBrug}} skabelon og knofedt og så er det ellers bare med at komme i gang. --Sabbe 28. sep 2007, 23:22 (CEST)
Jeg synes, vi inde på kategoriens diskussionsside skal skrive et begyndeslsesbogstav, vi redigerer artikler i, og så køre det bogstav i bund eller næsten i bund. Så er vi mere sikre på, at der ikke, uanset hvor tilfældigt det ville være, er nogen der sidder og redigerer den samme artikel. Når man er færdig med ét bogstav, kan man bare skrive det næste:) --CarinaT 29. sep 2007, 08:33 (CEST)

Jeg vil bare lige sige at vi nu er nede under 700 resterende artikler i kategorien. Projektet er altså ikke helt håbløst, selvom der ofte kommer nye til. Vi startede på over 800 så alle må have arbejdet godt med det! --CarinaT 11. okt 2007, 19:34 (CEST)

Det lyder godt :) keep up the good work. --Broadbeer, Thomas 11. okt 2007, 19:46 (CEST)
Der er nu kun 500 artikler tilbage i kategorien. Det ser ud til, at projektet kan lykkes alligevel, men der er lang vej igen - så bare klø på ;) --Sabbe 12. nov 2007, 09:30 (CET)

Nyt forslag[rediger kildetekst]

Der er i øjeblikket 21 artikler i Kategori:Artikler der bør formateres. Jeg har over et stykke tid været i gang med at formatere artikler der begynder med "D". Hvis der er nogen der har lyst og energi kunne vi hver i sær tage et bogstav og forsøge at holde antallet nede hver i sær, så er opgaven ikke så uoverskuelig.--MortenKristensen 11. jun 2008, 16:40 (CEST)

Er der virkelig ikke flere der har lyst til at hjælpe lidt? Hvis der er 28 der formaterer to artikler om ugen, når vi 500 artikler på 9 uger. Hvis vi formaterer 4 om ugen tager det 4,5 uge. Det er ikke lang tid!--MortenKristensen 12. jun 2008, 21:51 (CEST)
Det kunne være fedt hvis der var flere ikke-administratorer der havde lyst til at hjælpe til med denne opgave!--MortenKristensen 18. jun 2008, 07:54 (CEST)
Jeg kan kun se dette oplæg som en angivelse af, at alle kan hjælpe til projektet (naturligvis). Det er også klart og tydeligt, eftersom 3 af de fem, der har angivet et bogstav, ikke er administratorer. Derudover forstår jeg ikke, hvorfor diskussionen fortsætter heroppe, når den burde føres neden for de tidligere indlæg. --CarinaT 18. jun 2008, 11:31 (CEST)
Det er et udmærket forslag, men det kræver konstant vedligeholdelse: I marts var vi nede på knap 300, hvorefter indsatsen blev svækket, og så er den steget med over 50% siden. Det vil selvfølgelig være meget nemmere at holde kategorien nede, hvis først antallet af artikler derinde bliver barberet ned til et nulpunkt. Jeg vil desværre ikke melde mig på et bogstav, da jeg ved, at der i alle bogstaver ligger artikler, jeg har stirret på mindst fire gange og ikke har kunnet komme videre med, men jeg kan tale både for mig selv og Sabbe og angive støtte til en indsats (men det bliver stadig på plukform). --CarinaT 11. jun 2008, 16:48 (CEST)
Nu har jeg arbejdet på de sidste 9 og til tider også fra og med N i meget intensiv stil i en lang perioder, og jeg agter derfor at blive ved i de bogstaver, men det er selvfølgelig fint med forstærkning. --Sabbe 16. jun 2008, 12:32 (CEST)
Sabbe, har du ikke lyst til at skrive dig på en mere konkret, så vi kan være lidt mere specifikke og også vise det?--MortenKristensen 16. jun 2008, 22:53 (CEST)
Ærlig talt ikke, for jeg var allerede mere end aktiv på de sidste ni inden denne nye metode kom, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle skifte bogstaver nu hvor jeg allerede holder nogle bestemte nede. --Sabbe 17. jun 2008, 14:31 (CEST)

Fik en besked fra Morten Kristensen nogle måneder tilbage om at der var brug for en hjælpende hånd. På det tidspunkt havde jeg ikke overskudet til det, men nu prøver jeg :-) Jeg starter med A og C --Norgmorn 24. sep 2008, 21:58 (CEST)

Jeg synes, at det er et godt initiativ. Måske er det mig, der er et fjols, men jeg har meget svært ved at finde denne side fra Landsbybrønden. Det synes jeg er synd, for det bør da være synligt! For som jeg også har skrevet i Wikipedia:Landsbybrønden/Projekt oprydning i ikke-neutrale artikler så er det sjovere, når man er flere. Jeg håber derfor, at nogen af jer også får tid og lyst til at kigge forbi dette projekt.
Jeg har i øvrigt rettet flere af artiklerne, der trængte til formatering og jeg har som led i sammenfletninger også "aflivet" nogle stykker. Jeg skal nok også kigge forbi indimellem - bare sæt {{ibrug}} på hvis I er igang med en artikel. --MGA73 25. sep 2008, 10:16 (CEST)

Kan lige tilføje, at grunden til, at siden er arkiveret på landsbybrønden er, at man har "snydt" og lagt siden ind på Kategoridiskussion:Artikler der bør formateres. Bare hvis der skulle være andre, der lige som mig undrede sig. --MGA73 27. sep 2008, 18:47 (CEST)

Den mere prosaiske årsag er nu, at da undertegnede oprettede Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv26 tilbage i juli, røg stort set alt med, hvor der ikke havde været indlæg i den forgangne måneds tid, herunder altså også denne diskussion. Det er ganske almindelig praksis at arkivere, når Landsbybrønden begynder at blive for stor (sådan omkring 70 diskussioner), hvorefter alt, hvad der ikke har været diskuteret for nyligt, bliver arkiveret uanset vigtighed. Ellers fylder det bare unødig op og tager fokus fra aktuelle sager. --Dannebrog Spy 28. sep 2008, 16:56 (CEST)
Jeg er med på at man selvfølgelig skal arkivere (man måtte for min skyld gerne arkivere nu), men jeg havde flyttet artiklen tilbage til landsbybrønden, da diskussionen stadig var aktiv/var blusset op igen. CarinaT gjorde mig så opmærksom på, at det var unødvendigt, da siden også var indsat på diskussionen (i juni dvs. før arkiveringen). Min bemærkning ovenfor var alene for at hjælpe brugere, der ligesom mig blev opmærksom på diskussionen via "Seneste ændringer", og så ikke kunne finde diskussionen på brønden. --MGA73 28. sep 2008, 17:03 (CEST)



Billeder af skulpturer på offentlige pladser[rediger kildetekst]

Der er én, der har sat Deletion Request på nogle af mine billeder på Commons af Det genmodificerede Paradis, med begrundelsen: "Pictures of statues in Denmark cannot be used commercially under the protection of freedom of panorama". Det dér "freedom of panorama" er vist en tysk lov, som altså ikke gælder i Danmark.

Er der nogen der ved, hvordan reglerne er i Danmark mht fotos af offentlig kunst? --IbRas 1. okt 2007, 18:07 (CEST)

Reglerne fremgår af §23 i ophavretsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 . --Heelgrasper 1. okt 2007, 18:16 (CEST)
Problemet er undtagelsen i stk 2: § 24. Stk 2
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt. (min fremhævelse) - ærgeligt, men det giver vores regler mulighed for, men det virker absurd, at vi af alle ikke kan bringe et billede af den lille havfrue -- Nico 1. okt 2007, 18:29 (CEST)
Hvad betyder det på dansk? Jeg har flere gange overvejet at lægge billeder op af statuer og skulpturer. Må jeg nu ikke det? --Villy Fink Isaksen 1. okt 2007, 18:41 (CEST)
Som jeg forstår Nico, så må vi ikke anvende billeder af kunstværker, selvom de er ejet og placeret offentligt, før kunstneren har været død i 70 år, idet vi i Wikipedia-sammenhæng ikke kan forhindre kommerciel brug. --IbRas 1. okt 2007, 18:46 (CEST)
Læs også Freedom of panorama og Derivative works på Commons. --|EPO| 1. okt 2007, 18:47 (CEST)
Man kunne naturligvis fremfinde/bringe nogle eksempler, hvor kunstværket er hovedmotivet - så ved man med sikkerhed, at billeder, hvor kunstværket er mere fremtrædende end på eksempelbillede3t, ikke falder under panoramafriheden. --Palnatoke 1. okt 2007, 18:50 (CEST)
Ansporet af Nico kom jeg i tanke om, hvor emnet havde været oppe at vende før: Diskussion:Den lille Havfrue (med et link til en anden debat om samme). --Heelgrasper 1. okt 2007, 19:15 (CEST)
Hvor går man hen hvis man skal undersøge hvem der har lavet et givent kunstværk. Er der en wikipedianer med et kunstleksikon eller lignende der kan stå som kontaktperson? Aktuelt er jeg i tvivl om billedet på Alexander Kølpin (kirurg) skal fjernes eller ej (busten er selvfølgelig hovedmotivet, men jeg kan ikke se hvem der har lavet den - og følgelig hvornår han er død). --JGC 5. okt 2007, 14:01 (CEST)

Spørg om tilladelse[rediger kildetekst]

Hvad med at få en tilladelse af Bjørn Nørgaard, spørg ham via e-mail, jeg har haft succes med dette i forbindelse med Wheel - en farbar vej men besværlig (og måske urimeligt i denne forbindelse med offentlige kunstværker!) --Villy Fink Isaksen 1. okt 2007, 19:37 (CEST) typos --Villy Fink Isaksen 1. okt 2007, 20:24 (CEST)

OK, jeg gør et forsøg. --IbRas 1. okt 2007, 20:21 (CEST)
Selv om jeg gjorde mit bedste for at forklare situationen, og at vi havde brug for at Bjørn Nørgaard gav tilladelse til brug af billederne, så har jeg fået et standardsvar fra copydan (via Nørgaards repræsentant Stine Heger):
"Bekymringen for om andre videreudnytter værkerne, når de er indlæst i Wikipedia er helt reel, men jeg foreslår at det løses ved tydeligt At informere om ophavsretten i forbindelse med billedet: F.eks.: ’kunstværkerne må ikke benyttes til andre formål uden forudgående tilladelse."
Da jeg forstår at Wikipedias regler ikke tillader den begrænsning, så er der ikke andet for, end at jeg må i gang med at slette billeder. Den regel reducerer vores muligheder for at dokumentere danske billedkunstnere fra de sidste 100-150 år i Wikipedia, ganske betragteligt. --IbRas 8. okt 2007, 20:01 (CEST)


Designlinje[rediger kildetekst]

Hej..

Som enhver anden encyklopædi synes jeg, at vi har brug for en ren designlinje. Der findes allerede smukke designlinjer til selve indholdet, men et punkt halter efter: "kulisse"-skabelonerne, som {{sprog}} og {{kategori}} - og {{slet}}. Jeg synes, det ville være top-nice, hvis disse fik en designlinje, og jeg har lavet et forslag her (nogenlunde de samme, som på en:) Bruger:Hockeyindustrien/xyzu. Er det noget, folk kan gå ind for? :-) (Skrev Hockeyindustrien (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

De er flotte, men måske det kunne være godt at beholde den visuelle advarsel, der ligger i at den nuværende sletningsadvarsel har rød baggrund? --Palnatoke 3. okt 2007, 16:17 (CEST)
Når nu det er oppe har jeg længe haft lyst til at foreslå at alle den slags skabeloner blev meget mindre - så små som overhovedet muligt. -- Nico 3. okt 2007, 16:40 (CEST)
Jeg synes, de foreslåede kvalitetsskabeloner er meget smukke, men jeg er enig med Nico om, at de godt kunne skaleres en anelse ned. --PhoenixV 3. okt 2007, 18:01 (CEST)
Flot, men gerne mindre og med samme skrifttype/størrelse i boxene. --Villy Fink Isaksen 3. okt 2007, 18:18 (CEST)

Der kommer selvfølgelig samme skriftstørrelse.. det er bare så folk kan sige hvad der er smukt.. :) --Hockeyindustrien 3. okt 2007, 18:20 (CEST)

Jeg er heller ikke tilhænger af store bokse, så jeg har gjort øverste boks mindre (og forenklet syntaksen). Det er dog muligvis heller ikke godt, at skabelonteksten er small. --Sir48 (Thyge) 3. okt 2007, 18:44 (CEST)
Illustrationen til "Kilde mangler" og "Sprogproblemer" bør udskiftes med et spørgsmålstegn eller lignende. Udråbstegn symboliserer "Giv agt" og bør reserveres til ting som Skabelon:Advarsel og Skabelon:Test2. Til gengæld vil et spørgsmålstegn meget godt illustrerer, at der er uklarheder af den ene eller anden art. --Dannebrog Spy 3. okt 2007, 18:53 (CEST)
Gjort Der var vist nogen, der havde tænkt tanken, og jeg fandt den perfekte erstatning på commons :-) --Hockeyindustrien 4. okt 2007, 18:54 (CEST)
Glimrende ide - og flotte forslag. Jeg er mest til nr. 1 og er i øvrigt enig med Nico i at skabelonerne generelt sagtens kan gøres mindre. Jeg tænkte over det forleden med skabelonerne {{beskyttet}} og {{semibeskyttet}}, der tager voldsomt meget plads (se fx Anders Fogh Rasmussen i forhold til en:George W. Bush). -- JGC 4. okt 2007, 20:10 (CEST)
Er også personligt mest til nummer 1, da 3 og 4 bare vil give en masse whitespace i siderne.. 1 løser opgaven fint IMO... :-) --Hockeyindustrien 4. okt 2007, 20:14 (CEST)
Jeg synes nummer 2 er flottest.--NuclearWarhead 4. okt 2007, 20:33 (CEST)
Jeg er mest for nr. 1, men kunne godt tænke mig 4'eren hvis boxen blev så lang at denne tekst: Denne type boks bruges til artikler, der mangler kildehenvisninger eller har sprogproblemer., kunne være en linie. --Villy Fink Isaksen 4. okt 2007, 21:01 (CEST)
Jeg kunne godt gå ind for din femmer, hvis billedet blev mindre og der i stedet blev givet luft rundt om det.. :-) --Hockeyindustrien 4. okt 2007, 21:27 (CEST)
Går ind for nummer 1. --Sir48 (Thyge) 4. okt 2007, 22:29 (CEST)
1 eller 5 - med mindre der kommer flere forslag. --Palnatoke 4. okt 2007, 22:53 (CEST)
Stemmer for 1.--Froztbyte 5. okt 2007, 08:54 (CEST)
Det er nogle meget pæne bokse. Hvornår kan du rette resten af de mere eller mindre katastrofale eksemplarer? Jeg hælder mest til variant 4, evt med tilføjelse af en lille smule luft på højre og venstre side af billedet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 5. okt 2007, 09:05 (CEST)
Jeg er for 1, 4 eler 5. Hvis vi kan 'stakke' dem vandret (sic!), så en artikel der har gjort sig fortjent til 2 bokse kan have dem ved siden af hinanden, så fylder de mindre, men det ser ud til at forslag 4 er bedst til dette.--Jørgen 5. okt 2007, 09:08 (CEST)

Kunne man ikke gøre noget med, at de brede (1'eren) kunne stå i toppen - og så de mindre (4 eller 5) når man har behov for at skrive noget afsnitspecifikt? brainstormer bare.. :-) --Hockeyindustrien 5. okt 2007, 15:04 (CEST)

Jeg går som flere andre ind for forslag nummer 1. Designet på forslagene er generelt gode, og i tråd med dem man findes på den engelske wikipedia. Sakkura 5. okt 2007, 17:57 (CEST)

Jeg har lige et spørgsmål: I artiklen Største danske byer var jeg nødt til at sætte to af skabelonerne på samme linje for at undgå et grimt hul imellem dem. De to øverste skabeloner står på hver sin linje, men bliver stadig ikke adskilt på den måde. Er det evt. noget der skyldes skabelonernes udformning? I så fald kunne det være meget smart at ensrette, så skabelonerne opfører sig ens. Sakkura 9. okt 2007, 18:06 (CEST)

Jeg mener ikke man bør ændre {{standardstub}} og {{billedesavnes}} skabelonerne. --Broadbeer, Thomas 9. okt 2007, 18:34 (CEST)

Lad os da diskutere det lidt mere. --Hockeyindustrien 9. okt 2007, 18:46 (CEST)

Kan se Henrik har tilbagerullet ændringerne af skabelonerne, så man kan pt. ikke lige se den effekt jeg snakkede om i indlægget ovenfor. Jeg synes i øvrigt det eksempel tydeliggør hvor meget flottere designet på de nye skabeloner er (eller var, nu hvor de er væk igen). Sakkura 9. okt 2007, 18:54 (CEST)

Ja han har tydligvis misforstået noget, men det må han jo selv om synes mit indlæg er rimeligt tydligt så udover denne ændring må resten stå for egen regning. --Broadbeer, Thomas 9. okt 2007, 20:30 (CEST)

Jeg synes ikke der er noget problem i også at ændre standardstub til hønsedesign, idet de i det korte tidsrum, de var indført, gjorde et meget godt indtryk på mig. Ærgerligt at der blev trukket tilbage!? Det passede godt ind i den nye sammenhængende linje i skabelonerne. --Sabbe 10. okt 2007, 22:07 (CEST)

Hvad skal med?[rediger kildetekst]

Jeg savner lidt en tilkendegivelse på hvilke skabeloner der bør/skal omlægges til hønsedesign og hvilke der skal stå uberørt. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at få {{notabilitet}}, {{autobiografi}}, {{POV}} og {{dansk synsvinkel}} lagt om til hønsedesignet.

Jeg arbejder ud fra WP:SK lige i øjeblikket.. Hvis det er fint? --Hockeyindustrien 11. okt 2007, 00:31 (CEST)
Helt fint. De ovennævnte skabeloner ligger nu alle i Kategori:Wikipedia:Politikskabeloner (der er underkategori til WP:SK). To af dem var tidligere ukategoriseret, men det er fikset nu. -- JGC 11. okt 2007, 10:53 (CEST)
en:Template:Refimprove minder meget om hønsedesign... --Broadbeer, Thomas 11. okt 2007, 13:26 (CEST)
Fik lige indsat det manglende kolon i Broadbeers indlæg - det hjælper en del på forståelsen ;-) - specielt hvis man også tager fat i redigeringskommentaren (copyvio). Nu er det muligvis ment i spøg, men af ren nysgerrighed så vil jeg da godt høre om designelementer på Wikipedia (ikke grafikken som sådan, men sammensætningen som her i skabeloner) hører under den almindelige frie licens for indhold, eller der gælder andre regler. Jeg kan umiddelbart ikke forestille mig at layoutet af skabeloner mv. er beskyttet, men har ikke slået det op. -- JGC 11. okt 2007, 13:47 (CEST)
;-) betyder sarkasme JGC, den officielle holdning er jo at vi godt kan kopiere/oversætte imellem de lokale wikipedia deriblandt også skabeloner. Jeg fandt det bare sjovt at et ligenede design allerede dindes på den engleske (tvivler på Hockeyindustrien har haft en finger med derovre derfor joken med copyvio). --Broadbeer, Thomas 11. okt 2007, 13:54 (CEST)
Jeg kender skam godt til ;-), men den fremgik jo netop ikke af selve indlægget. Jeg var nok primært forvirret fordi jeg slet ikke forstod meningen før jeg så det forsvundne link. -- JGC 11. okt 2007, 14:13 (CEST)
Hey - hønsedesignet er stort set en:template:ambox, der genererer den skabelon i har fat i :-) --Hockeyindustrien 11. okt 2007, 16:10 (CEST)

Hvad skal med - 2. runde[rediger kildetekst]

Jeg vil lige endnu en gang anmode om, at standardstubben kommer med i hønsedesignet. Det vil efter min mening passe ind i sammenhængen. Jeg kan ikke se hvorfor lige præcis standardstubben ikke skal inkluderes? --Sabbe 22. nov 2007, 22:22 (CET)

Jeg synes også det ville være fint med standardstubben i et friskt hønsedesign.. :-) --Hockeyindustrien 22. nov 2007, 22:26 (CET)
Tilslutter mig hønseriet. :-) - Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. nov 2007, 22:34 (CET)
Jo flere høns jo bedre. --CarinaT 22. nov 2007, 22:37 (CET)
En af grundene var vist at tophønen gik lidt for hurtigt frem sidst. :) --Broadbeer, Thomas 22. nov 2007, 23:05 (CET)

Jeg har nu gendannet standardstubben til hønsedesignet. Er det muligt at også {{dobbeltstub}} kan blive lavet til hønsedesign, da den også genererer mange af stubberne? Derudover kunne jeg også godt tænke mig, hvis {{billedesavnes}} kommer med på designlinjen. --Sabbe 25. nov 2007, 21:26 (CET)

Jeg vil bare lige sige at jeg synes det er fint med et ensrettet design, også med stubbe. Siden WP:SP burde også re-organiseres, men det har jo ikke noget med det her at gøre :) --Lhademmor 25. nov 2007, 21:44 (CET)


Privatlivskrænkelser og chikane begået af Palnatoke[rediger kildetekst]

Brugeren Palnatoke (og i omtrent lige så høj grad brugeren JGC) har kontaktet mig gentagne gange med chikanøse meddelelser til trods for, at jeg har frabedt mig denne kontakt. Såfremt det fortsætter, er jeg vel nødsaget til at bede politiet meddele de pågældende tilhold, da det åbenbart ikke er nok blot at bede dem om at holde inde.

Blot har jeg svært ved at se, hvordan det er i overensstemmelse med normerne her, at Palnatoke gentagne gange forsøger at kæde mit virkelige navn sammen med mit brugernavn, når han udmærket ved, at jeg ikke ønsker dette. --Law Lord 4. okt 2007, 13:53 (CEST)

Må jeg anbefale dig at læse Hjælp:Diskussionssider og Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. --Dannebrog Spy 4. okt 2007, 14:03 (CEST)
Bed du bare politiet om hjælp. Det er ikke op til dig at bestemme hvem der må kontakte dig på din brugerside eller pr. mail. Af ren nysgerrighed vil jeg gerne vide hvad du mener min chikane har bestået i. -- JGC 4. okt 2007, 14:26 (CEST)
Hvis du stopper med din chikane og med at kontakte mig, så behøver jeg jo ikke inddrage politiet. --Law Lord 4. okt 2007, 15:48 (CEST)
Det er svært at stoppe en påstået chikane når man ikke kan få at vide hvad den går ud på. Det kan diskuteres om det er chikane at påpege sammenhængen mellem dit navn og dit brugernavn - men det er altså ikke chikane at kontakte dig, uanset om du helst vil være fri. -- JGC 4. okt 2007, 16:43 (CEST)
Jo, det er chikane at kontakte mig, når jeg helst vil være fri. Dog er det først ulovligt, når man er blevet advaret af politiet om at holde inde med sine henvendelser. [1] --Law Lord 4. okt 2007, 16:54 (CEST)
Hvis jeg skrev breve til din privatadresse - eller måske bare vedblev med at sende mails som du havde frabedt dig, kunne man tale om chikane. Men når du færdes herinde, kan du ikke påberåbe dig retten til ikke at blive kontaktet. Samtidig er det absurd at anklage andre for chikane når man selv anvender et særdeles uforsonligt sprog. -- JGC 4. okt 2007, 17:18 (CEST)
Jeg er ikke interesseret i din (forkerte) fortolkning af Strfl. § 265. Til gengæld er jeg meget interesseret i, at du stopper din chikane og i bedste fald, at vi kan forliges. Hvis du er interesseret i at forliges, så må du gerne kontakte mig herom. --Law Lord 4. okt 2007, 17:57 (CEST)
Lidt mere læsestof: Wikipedia:Wikikette og Straffelovens §§267-274 om injurier. --Dannebrog Spy 5. okt 2007, 19:07 (CEST)
Strfl. § 275 handler også bl.a. om ærekrænkelser, men for menig mand er det desværre ikke særligt behjælpeligt blot at læse lovteksten, da retspraksis i stort omfang afviger fra lovteksten. Jeg kan i den anledning anbefale, at man som en lille introduktion til retsområdet læser artiklen Gælder straffelovens bestemmelser om æreskrænkelser? [2] Dog vil artiklen efter min mening nok umiddelbart ikke give meget mening, hvis læseren ikke som minimum har gennemført den juridiske grunduddannelse (BA.jur). --Law Lord 5. okt 2007, 22:23 (CEST)
WP:HWIE afsnit 1, punkt 6:
"Wikipedia er ikke en kampplads. Alle brugere forventes at behandle hinanden civiliseret. Undgå at genere eller fornærme dem, som du er uenige med. Grib i stedet sagen an på en intelligent måde og indgå i en høflig diskussion. Fremsæt ikke trusler – herunder trusler om sagsanlæg – mod Wikipedia, wikipedianere eller Wikimedia Foundation. En sådan opførsel tolereres ikke og kan resultere i udelukkelse. Hvis du mener at dine rettigheder bliver overtrådt, må du diskutere med andre involverede brugere, tage sagen op på en relevant postliste eller kontakte Wikimedia Foundation. (Se også Wikikette)". Fremhævningen er min. --Sakkura 6. okt 2007, 02:11 (CEST)
Jeg har ikke truet nogen med noget – hverken med sagsanlæg eller andet. --Law Lord 6. okt 2007, 02:15 (CEST)
Konklusion:
Palnatoke er – så vidt jeg kan se – ophørt med at kontakte mig, hvilket jeg naturligvis håber er permanent. Til gengæld har han som reaktion på denne klage foreslået, at jeg skal bandlyses. Jeg er efter min opfattelse blevet forligt med JGC.
Med venlig hilsen --Law Lord 6. okt 2007, 02:37 (CEST)


Kilder og referencer[rediger kildetekst]

  1. ^ Straffelovens § 265
  2. ^ Lektor, ph.d., Sten Schaumburg-Müller: Gælder straffelovens bestemmelser om æreskrænkelser?, Ugeskrift for Retsvæsen årgang 2002, side 118 ff.


Emnesortering af lovende og anbefalede artikler[rediger kildetekst]

Kunne det være en idé at lade {{Anbefalet}} og {{Lovende}} tage en parameter, således at artiklerne også kom i en emne-kategori? Altså således at {{Anbefalet|historie}} placerede artiklen i Kategori:Anbefalede historieartikler eller evt. i Kategori:Anbefalede og lovede historieartikler (hvis den anden kategori blev liige lille nok)? --Palnatoke 4. okt 2007, 15:43 (CEST)

I betragtning af antallet af artikler pt. må det siges at være lidt overkill. Men hvis der kommer mere end 50-100 artikler i den ene eller den anden kategori, vil det sikkert være smart nok.-- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. okt 2007, 19:55 (CEST)
Jeg mener heller ikke, der er grund til at differentiere endnu. Lad os vente, til vi har mindst 25-30 artikler af den rigtig gode slags. --PhoenixV 4. okt 2007, 20:28 (CEST)
OK - nu er ideen kastet på bordet; så kan nogen altid finde den frem og operationalisere den, når dens tid kommer. :-) --Palnatoke 4. okt 2007, 20:30 (CEST)


Behandling af personlige oplysninger[rediger kildetekst]

På meta har jeg oversat den "nyeste udgave" af den politik, som er vedtaget af Foundation, og som er obligatorisk at vise nederst på hver side. Oversættelsen findes her: m:Privacy policy/da. Jeg har markeret, at den er klar til korrekturlæsning, så det beder jeg interesserede om at gøre og derefter melde den klar til indsættelse, hvorefter den også skal flyttes til da:wiki. --Sir48 (Thyge) 4. okt 2007, 22:19 (CEST)

Jeg synes det er en fin oversættelse! Desværre er der en del brugere, der ikke kan respektere, at man som bruger har krav på privatliv:

Det kan være nemt eller vanskeligt for en motiveret person at forbinde din IP-adresse med din rigtige identitet. Derfor kan du, hvis du ønsker at beskytte af din identitet, logge ind og udgive under et pseudonym.


Jeg har ikke nogen kritik af oversættelsen. --Law Lord 4. okt 2007, 22:27 (CEST)


Ansvarlig for denne diskussion er Foto. Der konkluderes på diskussionen senest
1. november 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg bemærker at det er en minoritet blandt skribenterne der skriver ordets etymologi når de skriver en artikel. Dette er både synd og en decideret fejl når man skriver en encyclopædi. Det er da underligt at skrive en lang og fin artikel om f.eks. militær, og så ikke skrive hvor ordet egentlig stammer fra. Kan dette ikke blive indført som et af de tilstræbte kriterier i forfattervejledningen. Nå, men jeg hygger mig dagligt med at skrive ordenes etymologi i artikler. MVH--Foto 10. okt 2007, 09:23 (CEST)

Jeg er ikke helt enig. Jeg sætter selv stor pris på etymologiske oplysninger, men jeg mener egentlig ikke at det hører til de standardoplysninger der altid bør være i en artikel. Jeg synes det er fint at tilføje etymologien hvis den siger noget særligt om brugen eller historien for ordet, men jeg mener ikke at det nødvendigvis er en mangel hvis der ikke står noget om etymologi i en artikel.
Når det kun er få skribenter der tilføjer etymologi til artikler, skyldes det nok først og fremmest at mange ikke kender den - man kan sagtens vide en del om et emne uden at kende til ordets etymologi.
NB: Jeg har rettet konklusionsdatoen (2006->2007). -- JGC 10. okt 2007, 09:34 (CEST)

Jeg må erklære mig enig med JGC i hans betragtninger. MVH --Foto 10. okt 2007, 11:19 (CEST)


Politik for lister[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er Villy Fink Isaksen. Der konkluderes på diskussionen senest
1. november 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Diskussion:Wien har jeg foreslået en liste i artiklen om Wien over Kendte bysbørn, men det er blevet afvist med begrundelsen at dette er imod dawikis politik, det mener jeg ikke det er (jeg kan heller ikke finde det nogen steder). Jeg ved godt at artikler der kun er lister er ugleset, men mit forslag er en kort liste i en længere artikel. Det kan vel ikke være noget problem - eller ...? Se evt Oslo og Prag hvordan det kan laves. --Villy Fink Isaksen 14. okt 2007, 16:29 (CEST)

Sådanne lister skal der efter min mening være plads til, og jeg har da også selv tilføjet lister i samme stil til byartikler. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 14. okt 2007, 16:35 (CEST)
Har aldrig forstået listeforskrækkelsen på da.wikipedia; mener stadig lister er et fortrinligt både arbejds- og opslagsredskab. Hvis man ikke ka' li' dem kan man lade være med at opsøge dem, eller man kan udbygge dem - det ville f.eks. være en bedre løsning i mange af de sammenhænge med fiktive universer, hvor hver person får en énlinjes artikel (dem kan man selvfølgelig også bare undgå ;-). -- Nico 14. okt 2007, 16:50 (CEST)
Jeg kender ikke til listeforskrækkelse. Er det ikke forvekslet med, at vi ikke navngiver sådanne artikler "Liste over..."? Altså ikke "Liste over kendte mennesker fra Wien", men kun "Kendte mennesker fra Wien". Iøvrigt er der på en:wiki (og vistnok også på no:) en særlig gruppe for anbefalede artikler, som er lister. --Sir48 (Thyge) 14. okt 2007, 17:10 (CEST)

Rene listeartikler er én ting, lister i almindelige artikler er lidt noget andet. Det er efter min mening en fordel hvis man kan indarbejde de vigtigste personer, bygninger osv. i brødteksten, og så evt. linke til separate listeartikler over "Kendte mennesker fra Wien" og "Kendte bygningsværker i Wien" f.eks. -Sakkura 14. okt 2007, 17:18 (CEST)

Jeg mener vi har haft diskussioner der gik meget imod rene (Selvfølgelig vil en introduktion altid være en fordel) lister (kan ikke finde dem lige nu ;-/ ) Skabelon:Kun liste kan godt tolkes som at lister udgør et problem og er uønskede, og bør nok enten redigeres eller (helst) udfases. -- Nico 14. okt 2007, 17:28 (CEST)
Jeg mener godt at lister såsom Danmarks 50 største byer kan have en berettigelse. I hvilken form skal jeg dog ikke kunne sige. Sakkura 14. okt 2007, 17:33 (CEST)
Skabelon:Kun liste kan kun være ment til indsættelse på artikler, som er en opremsning, men som ikke burde være det. Hvis den kan forstås som en modvilje mod nyttige lister, så bør den ændres. --Sir48 (Thyge) 14. okt 2007, 21:34 (CEST)
Jeg kan heller ikke så noget generelt problem med at have artikler, der kun er lister, men de bør selvfølgelig altid have en form for intro, hvor fx afgrænsninger kan forklares. Og være udsprunget af andre artikler, hvor det blot bliver uoverskueligt at have listen i artiklen. For nu at tage noget, jeg selv har lavet: I artiklen posebind begyndte jeg at nævne de kunstværker i Danmark, hvor man kan se posebind, men da den blev for lang, skilte jeg listen ud som Posebind i kunstværker i Danmark og forsynede den med en kort indledning. Den blev så på et tidspunkt markeret som "kun liste", hvilket jeg havde lidt svært ved at forstå. Den blev også fjernet igen, da jeg anfægtede det på diskussionssiden. --Heelgrasper 14. okt 2007, 22:01 (CEST)
Jeg har ikke noget imod lister, der fungerer som en form for statistisk rangering (à la Danmarks 50 største byer), så længe materialet rent faktisk har encyklopædisk relevans og ikke hellere bør findes på Wikisource. Men lister over kendte bysbørn så jeg meget gerne omskrevet til løbende tekst. Imidlertid er jeg til tider også selv skyldig i listedovenskab, så jeg vil ikke pege fingre ad nogen, som indsætter en mindre liste. :) --PhoenixV 15. okt 2007, 10:28 (CEST)
Nogle lister er bedre i form af kategorier eller skabeloner - en liste i sig selv vil ofte fremstå som et ufærdigt produkt, evt. som resultatet af en brainstorm, og så er det nyttigt at få dem ind i en sammenhæng, hvor det er tydeligt, at vi godt ved at der mangler noget substans. --Palnatoke 15. okt 2007, 10:48 (CEST)
Husk nu det handler primært om en kort liste i en større artikel! --Villy Fink Isaksen 15. okt 2007, 10:55 (CEST)

Korte lister bliver desværre hurtigt lange (se for eksempel en ældre version af Skuespiller og ja, jeg ved godt det er et grelt tilfælde:)). Desuden er det lidt kedeligt at læse en artikel som har rigtig mange opremsninger. Eksempelvis er Oslo præget af mange små lister, og samtidig henviser den til en række uoprettede lister. Prag har for så vidt også forholdsvis mange lister. Danmarks største byer kan afgrænses da det ikke er subjektivt, hvad der er vigtigt så den er okay, men når objektiviteten flyttes kan det blive uoverskueligt. I Posebind i kunstværker i Danmark er der tilføjet en længere indledning, hvilket jeg mener berettiger artiklen, men ikke kan lade sig gøre med bysbørn. Jeg mener en kategori er at foretrække frem for lister, og med hensyn til Wien regner jeg med at dette bliver aktuelt. --CarinaT 15. okt 2007, 11:25 (CEST) interne henvisninger --Villy Fink Isaksen 15. okt 2007, 11:41 (CEST)

En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden. Wikipedia er som bekendt en encyklopædi, og hvorfor skal viden i form af lister så bandlyses? Det kan godt være at lister er kedelig læsning, men der er viden! Men der er øjensynlig ingen officiel politik på området der bandlyser lister – så derfor må jeg bede om at man ikke hetzer mere mod lister og/eller også at man lave en bandlysningspolitik og skriver den ind i stilmanual. (Skrev Villy Fink Isaksen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) -undskyld! --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 11:46 (CEST)
WP:IKKE nævner lister - især punkterne 11, 12 og 18 kommer nær. --Palnatoke 15. okt 2007, 13:03 (CEST)
Derudover siger Wikipedia:Politikker og normer: "Retningslinjer for stil (...) Giv overblik - Brug korte sætninger og lister". Og lister kan nemlig have sine fordele, i det de er hurtige at løbe igennem. Desuden kan det være svært at skrive et fornuftigt afsnit om f.eks. kendte personer fra en bestemt by, hvis det alligevel reelt er det eneste, de har tilfælles, og måske det eneste en eventuel oversætter overhovedet ved om dem. --Dannebrog Spy 17. okt 2007, 15:15 (CEST)
Konklusion:
(Konklusionen må være at der ikke er noget i vejen med lister!

Dog ser man gerne at der til lister tilføjes en introduktionstekst, således at lister ikke står alene, uden tekst.

--Villy Fink Isaksen 1. nov 2007, 14:09 (CET))


Kategori:De Gyldne Palmer[rediger kildetekst]

"Kategori:De Gyldne Palmer" bør ændres til "Kategori:Den Gyldne Palme", men det kan jeg ikke finde ud af, måske fordi det kræver en moderator? --Cineclopedia 16. okt 2007, 01:47 (CEST)

Som MediaWiki-softwaren er, kan kategorier ikke flyttes, hverken af administratorer eller andre. Løsningen er at oprette den nye kategori, rette hvert af medlemmerne og slette den gamle kategori. Sletningen kræver en administrator, resten kan alle gøre. --Palnatoke 16. okt 2007, 06:44 (CEST)
Jeg mener slet ikke at kategorien (og artiklen) bør omdøbes. Det danske navn er De Gyldne Palmer - se evt. Diskussion:Den Gyldne Palme). -- JGC 16. okt 2007, 11:36 (CEST)
Tak til Palnatoke for forklaringen. Jeg har svaret JGC på den diskussionsside, han henviser til. --Cineclopedia 17. okt 2007, 11:18 (CEST)


Meningen med livet[rediger kildetekst]

Meningen med livet er foreslået slettet, uanset om man er enig i dette forslag kan artikel med STOR fordel forbedres, f.eks. ved at den tyske artikel oversættes til dansk. Den tyske artikel er en anbefalet artikel, derfor foreslår jeg denne oversættelse.

Er der nogen der kan og vil påtage sig opgaven - jeg er ikke nogen ørn i de tyske, nærmeste en død døgnflye. --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 17:33 (CEST)

42. Gjort ;o) Sakkura 17. okt 2007, 01:47 (CEST)


Afstemning om lovende artikel/anbefalet artikel-procedure[rediger kildetekst]

Dette emne er kilde til evige diskussioner på den danske wikipedia, men den prisværdige søgen efter konsensus har desværre ikke ført til et ønskværdigt resultat. En afstemning kunne efter min mening være løsningen. Afstemningen kan findes under Wikipedia:Afstemninger. mvh --Rasmus81 17. okt 2007, 00:19 (CEST)


Kategorinavne under madkultur[rediger kildetekst]

Under et forsøg på at rydde lidt op i Kategori:Mad og drikke blev jeg opmærksom på at vi har tre forskellige former for kategorinavne i underkategorien Madkultur:

  1. Afrikansk mad
  2. Mad fra Italien
  3. Thailandske køkken

De bør naturligvis ændres til samme form over hele linjen. Personligt er jeg ikke så vild med 1., men om det er 2. eller 3. der kommer til at gælde er i princippet hip som hap for mig. Jeg er dog tilbøjelig til at vælge 2. da 3. kan give nogle lidt sære betegnelser, jf. tidligere diskussioner om nationaliteter. Inden jeg begynder at ændre, slette og rette til vil jeg blot lige sikre mig at muligheden for at gøre indsigelser er givet, så der ikke bagefter kommer en og beder om at få det hele lavet om igen. Dvs. at hvis ikke der er nogen kommentarer inden mandag d. 22. oktober, vil jeg ensrette underkategorierne til formen Mad fra Xxx. -- Danielle 17. okt 2007, 13:20 (CEST)

Jeg er enig i, at nr. 2 er klart at foretrække. --PhoenixV 17. okt 2007, 13:22 (CEST)
"De bør naturligvis ændres til samme form over hele linjen" - hvorfor det? --Palnatoke 17. okt 2007, 13:29 (CEST)
Der er tidligere taget en beslutning om at 2'eren er den eneste korrekte på dawiki altså fra Italien formen og der er nogle har brugt mange timer på et ensrette (ikke at vi er færdige endnu).--Jan Friberg 17. okt 2007, 13:54 (CEST)
Bemærk den diskussion, som Danielle linker til - der var stort set ingen, der deltog, så det er ikke et særligt solidt grundlag at bruge mange timer på. --Palnatoke 17. okt 2007, 14:03 (CEST)
Uden at være den helt store kulinariske begavelse, mener jeg helt bestemt, at terminologien i køkken- og kokkekredse er det franske køkken, det italienske køkken, det skandinaviske køkken og så fremdeles. I begrebet Mad fra Italien eller Mad fra Thailand ligger der vel den begrænsning, at ingredienserne skal være fremstillet i det pågældende land, og det udelukker vel en hel del retter med fx råvarer og krydderier, som hentes fra andre lande. - apw 17. okt 2007, 14:05 (CEST)
Det er rigtigt nok at man siger/skriver det franske køkken, men vi har en politik om at fjerne den/det, og så synes jeg at det i dette tilfælde giver en ufuldstændig betegnelse. Franske køkken giver altså ikke de samme associationer som det franske køkken. Og jeg er slet ikke enig i at der i betydningen Mad fra Italien ligger at alle ingredienser skal være fremstillet i landet. De fleste eksempler vi har på dawiki omhandler retter som oprinder fra et bestemt land. Hvis vi skal til at inddele efter ingredienser, hvad gør vi så med leverpostej fremstillet af lever fra udenlandske grise? Blot for at sætte situationen lidt på spidsen :-D -- Danielle 17. okt 2007, 14:17 (CEST)

""De bør naturligvis ændres til samme form over hele linjen" - hvorfor det?" - det er vel en fordel hvis der er en konsekvent linje for navngivning af ikke blot artikler men også kategorier. Jeg foretrækker også form nummer 2. Sakkura 17. okt 2007, 15:32 (CEST)

Den konsekvente linje, som fremgår af WP:N, er at "artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer".. --Palnatoke 17. okt 2007, 16:17 (CEST)
Og du mener de fleste dansktalende vil finde en tilfældig og inkonsekvent navngivning naturlig? Det mener jeg i hvert fald ikke. Sakkura 17. okt 2007, 16:22 (CEST)
Pointen er at navngivningen skal afhænge af, hvad der er naturligt i det enkelte tilfælde, ikke af et eller andet arbitrært system, vi har bygget ovenpå. --Palnatoke 17. okt 2007, 16:30 (CEST)
Tjo, det er måske rigtigt nok. Men selvom vi har en generel norm udelukker det vel ikke automatisk at der kan gøres undtagelser hvis forholdene taler for det. I de nævnte eksempler ser jeg ikke noget problem i at omdøbe til f.eks. "Mad fra Afrika" og "Mad fra Thailand". Sakkura 17. okt 2007, 16:33 (CEST)

Jf Wikipedia:Landsbybrønden/Ensretning af landespecifikke kategorier‎ er det et generelt spørgsmål hvordan vi kategoriserer. Jeg er enig med Phoenix m.fl. i at 2'eren (X fra Y) er at foretrække. Det kan godt være at der kan være emner hvor det er fornuftigt at afvige fra denne norm, men jeg synes det er uskønt når man i en og samme kategori anvender forskellige normer (se fx Kategori:Film efter land). Jeg mener ikke at "Mad fra Danmark" nødvendigvis skal læses så firkantet at det udelukker ingredienser fra andre lande - hvis man underforstår "Madretter", "Madkultur" eller lignende er der i mine øjne ingen problemer med afgrænsningen. -- JGC 18. okt 2007, 16:17 (CEST)

Jeg holder til gengæld på nr. 1 af den simple årsag, at det falder mig mest naturligt. Ligesom nr. 2 udelukker den desuden heller ikke ingredienser fra andre lande.
Nr. 3 er til gengæld ikke heldig, da meget mad indgik i mange landes "køkkener". Tænk bare på ris og spaghetti der jo forekommer i adskillige lande og principielt skulle placeres i lige så mange kategorier, hvis man tog køkken-princippet bogstaveligt. --Dannebrog Spy 18. okt 2007, 16:52 (CEST)
Nu har du vel læst den oprindelige diskussion, som Danielle linker til? Spørgsmålet er, hvor langt det er naturligt, når tillægsordene begynder at blive ukendte og mærkelige. --Sir48 (Thyge) 18. okt 2007, 18:20 (CEST)
Ikke desto mindre kan det jo lade sig gøre på engelsk, norsk, svensk og nederlandsk, så umuligt er det er altså ikke. Selvfølgelig bliver der nogle enkelte undtagelser, men de er så få og små hhv. eksotiske, at det næppe kommer på tale med kategorier med dem i nævneværdigt omfang. Prøv også at kigge på Bruger:Barklund/Nationaliteter. En del af dem, han har sat minus ved, tror jeg godt de fleste ved, hvad dækker over - afghansk = fra Afghanistan turde f.eks. være indlysende, mens steder som Benin og Togo får vi nok ikke noget større antal kategorier med den første årrække. --Dannebrog Spy 18. okt 2007, 22:00 (CEST)
Der er godt nok ret mange fejl i den liste, men uanset hvad har han da ret i at mange af de tillægsord er dårlige. De er ikke nødvendigvis ubrugelige, men de fungerer ikke godt. I øvrigt anvender engelsk wikipedia da formen "... of land" langt hen ad vejen. Sakkura 20. okt 2007, 20:58 (CEST)
Men ikke fuldstændigt. Den engelske pendant i det her tilfælde, en:Category:Cuisine by nationality er således en af undtagelserne. Så man kan altså sagtens følge andre linier indenfor enkelte kategorier, blot det gøres konsekvent. --Dannebrog Spy 22. okt 2007, 11:52 (CEST)
Nu er der egentlig konkluderet på diskussionen, men jeg må lige påpege at alle siderne i den kategori faktisk er af formen "cuisine of land" Sakkura 28. okt 2007, 02:08 (CEST)
Ja artiklerne men ikke kategorierne, som denne diskussion omhandler. --Dannebrog Spy 28. okt 2007, 14:47 (CET)
Konklusion:
Jeg må konkludere at der ikke kan opnås enighed, og diskussionen lukkes derfor indtil der er en anden som gider tage den op på et senere tidspunkt. Jeg betragter hermed diskussionen for slut, og foretager ikke de nævnte ændringer. -- Danielle 22. okt 2007, 12:15 (CEST)


Ensretning af landespecifikke kategorier[rediger kildetekst]

Jeg faldt lige over Kategori:Film efter land og fik et mindre chok da jeg så underkategorierne. Der er 22 landespecifikke underkategorier, hvoraf 10 bruger formen Film fra XXX mens de resterende 12 bruger XXXske film. Jeg mener at kunne huske at debatten om denne navngivningsform har været oppe før, men jeg kan ikke finde den nu. Hvis der er en tidligere beslutning om at følge enten "Yer fra X" eller "Xske Yer", skal vi bare have ryddet op så kategorier der følger den "forkerte" navngivningsstruktur bliver flyttet. Hvis der ikke er en endelig afklaring, må vi finde den først. -- JGC 18. okt 2007, 15:50 (CEST)

Det er vist samme diskussion som lige oven over: Wikipedia:Landsbybrønden/Kategorinavne under madkultur. --Palnatoke 18. okt 2007, 15:57 (CEST)
Auch - det er det da også. Her googler jeg rundt for at finde noget brugbart, og så kører debatten lystigt lige ved siden af. Jeg kommenterer i ovenstående debat. -- JGC 18. okt 2007, 16:09 (CEST)


Indførsel af brønd-system på afstemningssiden[rediger kildetekst]

Jeg kunne godt tænke mig at vi ændrede Wikipedia:Afstemninger efter en model a la den der bruges her på landsbybrønden og på WP:SDBS. Problemet med den nuværende model er at historikken for samtlige afstemninger ligger på hovedsiden, derved er det ikke så let at få overblik over forløbet af en enkelt afstemning.

En brønd-model burde være simpel at indføre, og let at vedligeholde i forhold til arkivering mv. -- JGC 19. okt 2007, 16:15 (CEST)

Så er det bare at komme igang. Dog vælg brønmodelsen hvor man selv skal indsætte overskrift.--Jan Friberg 20. okt 2007, 12:23 (CEST)
What-Friberg-just-said :) --Hebster 20. okt 2007, 12:27 (CEST)
Det skal vel først indføres efter den nuværende afstemning eller ? --Broadbeer, Thomas 21. okt 2007, 17:50 (CEST)

Bliver der gjort noget på dette felt? Debatten synes at mangle en konklusion? --Broadbeer, Thomas 22. dec 2007, 22:49 (CET)

Det er jo indført derfor må vi jo konkludere at denne diskussion skulle have været arkiveret for længst.--Jan Friberg 23. dec 2007, 01:27 (CET)


Forbehold for flertydighed ved oprettelse af artikler[rediger kildetekst]

Normen vedr. navngivning af artikler, specificer på ingen måde at man ved oprettelsen af en artikel, skal tage forbehold for at artiklen kan have flertydighed, og dette vil nok oftest være gældende i forbindelser med forkortelser. Alligevel kunne jeg konstatere at, da jeg oprettede artiklen VDS gik der 7 minutter før den var flyttet til Variable Depth Sonar med begrundelsen "VDS flyttet til Variable Depth Sonar: VDS kan være flertydig. Tilgengæld har en artikel som DSB fået lov til at overleve længe.

Idet jeg erkender at det kan være hensigtsmæssigt om alle tog udgangspunkt i, især ved oprettelsen af visse artikelnavne, at der kan opstå problemer med flertydighed, mener jeg omvendt at der ikke er grund til at "tage sorgerne på forskud"; altså der ikke er grund til at bekymre sig om evt. problemer med flertydighed før problemet opstår.

Da der ikke er nogen officiel norm på området, mener jeg det kunne være interessant at høre hvad folk har af holdninger omkring emnet. --Hebster 20. okt 2007, 12:22 (CEST)

DSB heder vist i dag kun DSB altså er der ikke tale om en forkortelse (i lighed med DR). Vi navngiver normalt ikke efter forkortelser. Det var derfor at DR lå på Danmarks Radio intil der var nogen der opdagede at det har den ikke heddet i mange år.--Jan Friberg 20. okt 2007, 12:31 (CEST)
DSB er vel ligeså meget en forkortelse som DR er? DSB=Danske StatsBaner, DR=Danmarks Radio. --Broadbeer, Thomas 22. dec 2007, 22:51 (CET)
Der er ikke nogen nutidig institution der heder Danmarks Radio. DR heder officielt DR og ikke mere. Der er altså ikke tale om en forkortelse. Det samme lader til være tilfældet med DSB.--Jan Friberg 23. dec 2007, 01:23 (CET)
siden om navngivning står i den sidste bullit under generelle konventioner: Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
Det løser selvfølgelig ikke problemer med oprettelse af sider som på et tidspunkt kan blive flertydige sider. Santac 20. okt 2007, 12:35 (CEST)


«Citationstegn» eller "gåseøjene"[rediger kildetekst]

Hvilke Citationstegn skal bruges i artikler? --Villy Fink Isaksen 20. okt 2007, 15:34 (CEST)

Jeg bruger "...", fordi jeg synes det ser pænere ud, og fordi det efter min opfattelse er det mest anvendte. --Rasmus81 20. okt 2007, 15:45 (CEST)
Jeg bruger også "...", men vil ikke protestere over at det rettes til noget andet - dog ikke »...«, som jeg finder uskønt. «...» er vist en fejl på dansk. --Palnatoke 20. okt 2007, 15:52 (CEST)

(2x redigeringskonflikt)

Det skal i hvert fald ikke være «Citationstegn» - det er norsk standard, men ikke dansk. Hvis man vil bruge vinklerne, skal det være som her: »Citationstegn« - det er korrekt på dansk.
Andre muligheder er krøllede gåseøjne ("99" eller "66" enten hævet eller sænket), men problemet med alle "pæne" anførselstegn er at de ikke lige er ved hånden på tastaturet i modsætning til det almindelige anførselstegn.
Jeg synes man som udgangspunkt skal holde sig til almindelige anførselstegn, da det gør det let for andre at udvide artiklen. Hvis man vil anvende "pæne" anførselstegn, er vinklerne (»Citationstegn«) mit foretrukne bud. Man kunne dog også argumentere for at de tegn der indgår i {{citat}}-skabelonen kunne benyttes i løbende tekst:
Citat Et kort citat Citat
-- JGC 20. okt 2007, 15:53 (CEST)
Jeg synes de almindelige citationstegn (gåseøjne) med Shift+2 skal foretrækkes, fordi de både er de mest anvendte på dansk og samtidig lettest kan skrives på et almindeligt dansk tastatur. --Law Lord 20. okt 2007, 16:36 (CEST)
Fra vores udmærkede stilmanual:
=== Citater ===
Citater bør angives i kursiv og i anførelsestegn. Eksempelvis:
"Jeg tænker, derfor er jeg" – Rene Descartes
Santac 20. okt 2007, 17:15 (CEST)
Så synes jeg altså, at stilmanualen skal laves om. Det er dobbeltkonfekt. Efter min mening skal citater enten angives i kursiv eller i anførselstegn. --Law Lord 22. okt 2007, 19:26 (CEST)
Jeg er uenig med dig, Law. For mig virker den nuværende bedst. Måske er det dobbeltkonfekt, men det er også pænest - hvilket vel må være vigtigst? --Lhademmor 22. okt 2007, 19:38 (CEST)
Helt enig. Med det nuværende er man ihvertfald ikke i tvivl omhvornår noget er citat. Santac 23. okt 2007, 10:07 (CEST)
Efter min opfattelse kan æstetiske betragtninger ikke tillægges nogen som helst vægt i spørgsmål om retskrivning. Det kan kun reglerne. --Law Lord 22. okt 2007, 19:55 (CEST)
Retskrivningsreglerne udtaler sig ikke om typografi - der er ingen officielle regler for brug af fed skrift, kursivering, understregning, indrykninger o.l. --JGC 23. okt 2007, 09:13 (CEST)
Jeg er fuldstændig græsk-katolsk, om folk vil sætte citater i kursiv eller ej, hovedsagen er, at vi er enige om at bruge "..." til citater. mvh --Rasmus81 22. okt 2007, 23:18 (CEST)
Hvilket dermed betyder, at citater ikke skal udsættes for nogen form for særlig typografi. Skulle citater det, så ville retskrivningsreglerne angive dette og arten. --Law Lord 23. okt 2007, 09:21 (CEST)
Det handler ikke om retskrivningsregler, men om normer på Wikipedia. Retskrivningsreglerne hverken foreskriver eller forbyder kursivering, så det kan vi selv styre via stilmanualen. --Palnatoke 23. okt 2007, 09:30 (CEST)
Law Lord, det passer simpelthen ikke. Typografi er uden for retskrivningsreglernes område - du kan ikke udlede noget som helst af de manglende regler. -- JGC 23. okt 2007, 09:35 (CEST)
JGC: Vi er uenige, men jeg kan jo så med samme ret sige, at dit synspunkt ikke passer. Når retskrivningsreglerne ikke siger, at citater skal kursiveres, så er det den åbenlyst rette konklusion, at citater ikke skal kursiveres. Hvis man vælger at vedtage via stilmanualen, at citater skal kursiveres, så er det udtryk en fundamental mangel på viden om – og forståelse for – det danske sprog. Ikke, at det er noget særsyn nu om dage. --Law Lord 23. okt 2007, 10:08 (CEST)
Law_Lord, din konklusion holder ikke. Når der ikke står en regel kan du ikke bare opfinde en efter eget forgodtbefindende. Det er i allerhøjeste grad uvidenskabeligt at drage så åbenlyst forkerte konklusioner. Helt i stil med: mennesker lægger ikke æg; hunde lægger ikke æg, ergo er mennesker hunde. Når der ikke står noget i retskrivningsreglerne, betyder det ganske enkelt at der ikke er nogen regler. -- Danielle 23. okt 2007, 10:29 (CEST)
Danielle: Jeg ved antageligt mere om deres regler og tolkning end du gør. Jeg opfinder ikke nogen regel. Jeg konstaterer, at der ikke er nogen regel om, at kursivere citater, og når der ikke er nogen regel om det, så skal udgangspunktet naturligvis være, at man lader citatet stå som det er. Jeg synes det er meget uvidenskabelig og uredeligt at drage så åbenlyst forkerte konklusioner, som du gør. --Law Lord 23. okt 2007, 11:32 (CEST)
Law Lord, drop nu bare dit juristeri og erkend, at retskrivningsregler ikke kan sammenlignes med færdselsloven. Der er ingen straf for at overtræde retskrivningsreglerne - hvilket du sikkert begræder, men sådan er det nu engang.--Brandsen 23. okt 2007, 11:38 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Jeg har netop afsluttet en telefonsamtale med sprogforsker Margrethe Heidemann Andersen fra Dansk Sprognævns spørgetelefon. Hun gav mig helt ret i, at man ikke skal bruge både citationstegn og kursiv til citater, men må vælge enten det ene eller det andet. Jeg spurgte hende, hvad jeg kunne henvise til som dokumentation for den regel. Hun sagde, at den bedste dokumentation jo var den logiske slutsats, at begge dele ville være dobbeltkonfekt. Herudover henviste hun til, at man i eksemplerne i Håndbog i Nudansk kan se, at man enten benytter citationstegn eller kursiv, men aldrig begge dele. --Law Lord 23. okt 2007, 11:43 (CEST)

Brandsen, det irriterer mig jo, at jeg skal bruge så meget tid på at argumentere for noget, som efter min opfattelse er såre simpelt, fordi jeg ved, jeg har ret. Der er vel også den straf, hvis man overtræder retskrivningsreglerne, at intelligente og begavede mennesker tager overtræderen mindre seriøst? Fx kommer jeg ofte selv til at tage folk mindre seriøst, når de ikke er i stand til at formulere sig skriftligt eller i øvrigt hårdnakket fastholder deres forkerte opfattelse af sproglige regler. Det er til gengæld noget jeg øver mig i ikke at vise folk. I dette tilfælde har jeg forsøgt at være saglig ved at indhente en udtalelse fra Dansk Sprognævn. Synes du ikke, det var den hensigtsmæssige fremgangsmåde? --Law Lord 23. okt 2007, 11:55 (CEST)
Mht. dokumentationen, så er det netop kernen at der ikke er regler på området, kun skik og brug. Det er derfor Håndbog i Nudansk og ikke Retskrivningsordbogen kommer i betragtning. Man kan mene at det er mere eller mindre god stil at anvende kursiv + anførselstegn, men der er ingen regler for brugen af skrifttyper på dansk.
Mht. Håndbog i Nudansk, så kan siden her være interessant. Kursiv anvendt alene er problematisk som citatmarkør, da det kan forveksles med andre fremhævninger. -- JGC 23. okt 2007, 11:58 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Nej, jeg synes det er alt for meget at gøre ud af det, men det overrasker mig ingenlunde at du vælger at sætte himmel og hav i bevægelse på den måde. I øvrigt ganske pudsigt, at du selv lige har overtrådt gældende retskrivning ved at skrive fx i stedet for f.eks.--Brandsen 23. okt 2007, 11:59 (CEST)
Jeg har ikke overtrådt gældende retskrivning, da fx er en fuldstændig legal forkortelse af for eksempel. --Law Lord 23. okt 2007, 12:05 (CEST)
Efter min opfattelse understøtter JGC's eksterne henvisning mit grundsynspunkt, nemlig at man skal bruge citationstegn og ikke andet. Under alle omstændigheder er det klart ved læsning af den eksterne henvisning, at man ikke kan benytte kursivering og citationstegn samtidig. I øvrigt er jeg enig i, at kursivering ikke bør benyttes til større afsnit. Da bør derimod benyttes indrykning eller citationstegn. --Law Lord 23. okt 2007, 12:26 (CEST)
Nu er hjemmesiden gået død siden jeg skrev indlægget, men jeg mener slet ikke der er hold i det udsagn du nævner. Teksten fortalte at der er flere måder at angive citater på, og at de godt kan kombineres. Kombinationen anførselstegn + kursiv var ikke nævnt - hverken som tilladt eller forbudt. -- JGC 23. okt 2007, 12:53 (CEST)
Jeg har som sagt talt med de førende sprogeksperter i dansk og fremlagt, at de sagde, at kursiv + citationstegn er forkert. Da du – til min fortsatte måben – ikke bliver overbevist af eksperternes stillingtagen, så kan jeg ikke se, hvad mere jeg kan gøre. :–( --Law Lord 23. okt 2007, 13:03 (CEST)

Så lad være. Retskrivningsreglerne er ikke bindende for almindelige borgere, og eksperters udsagn er slet ikke. Det står Wikipedias brugere frit for at fastsætte og følge andre regler. --Dannebrog Spy 23. okt 2007, 13:08 (CEST)

Et lille citat fra siden:
Citat Andre måder at markere citater på er: [...]Skift i skrifttype, dvs. at man vælger en anden skrifttype (fx kursiv eller et andet skriftsnit) til citatet. Skift i skrifttype kan også kombineres med fx indrykning og mindre linjeafstand. Brug af kursiv alene til at markere citat kan være uheldig fordi kursiv ofte bruges til andre typer fremhævelser, og det kan derfor være usikkert om det er det ene eller det andet der er skriverens mening. Citat
http://sproget.dk/hin/100000025/
Med din debathistorik - og dine kommentarer om hvad du fortalte kvinden fra sprognævnet in mente, har jeg ikke den store tiltro til et mundtligt udsagn givet til dig fra DSN. -- JGC 23. okt 2007, 13:44 (CEST)
Du er åbenbart så desparat, at du påstår, at jeg lyver. Dermed søler du jo debatten ned på et niveau, hvor jeg slet ikke vil være med. Jeg kan til gengæld garantere dig, at efter din sidste kommentar, vil jeg altid have så ringe tiltro til værdigheden i dine udsagn, at jeg er tvunget til at ignorere dig eller – om nødvendigt – reagere på anden vis. --Law Lord 23. okt 2007, 15:02 (CEST)
Dannebrog Spy: Et grundlæggende element med Wikipedia er tilvejebringelsen af korrekte oplysninger , men det er måske forbigået dig? Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at Wikipedia frit kan vedtage andre regler for skriftsprog, end hvad der er gældende. Noget sådan vil være et fundamentalt brud på grundtanken. --Law Lord 23. okt 2007, 15:02 (CEST)

Jeg skal lige understrege, at jeg træder ud af debatten. Dansk Sprognævn har talt, men fordi udsagnet fra Dansk Sprognævn ikke passer nogle brugere, så skal sagkundskaben åbenbart ikke tillægges nogen vægt. Det synes jeg er en helt uantagelig adfærd, hvorfor jeg må bruge min tid på andet og mere intellektuelt udfordrende. Tiden, hvor det var intellektuelt udfordrende at diskutere med folk, som ikke kunne anerkende videnskabelige fakta, har vist aldrig været. Hertil kommer så beskyldningen fra JGC om hans "ikke [..] store tiltro" til mundtlige udsagn givet til mig. Den slags personangreb er jo så ubehagelige, at dét i sig selv ville være grundlag for min beslutning. --Law Lord 23. okt 2007, 15:25 (CEST)

Law Lord - jeg hævder ikke at du lyver. Jeg hævder til gengæld at jeg ikke mener at du er den rette til at stille et neutralt spørgsmål til DSN. Det svar man får afhænger af hvordan man stiller spørgsmålet, og min tiltro til at du kan stille spørgsmål uden at lægge op til en bestemt svarmulighed er ikke ret stor.
Dine henvisninger til "videnskabelige fakta" giver ikke mening al den stund at typografi ikke handler om videnskab men om stil og tradition. Retskrivningreglerne udtaler sig ikke om typografi og dine gentagne påstande om at kursivering+anførselstegn er forkert, holder ikke vand. Du kan have ret i at det er dårlig stil - det kan i givet fald tjekkes ved at nærlæse Håndbog i Nudansk og lignende skrifter, men det bliver det ikke forkert af. -- JGC 23. okt 2007, 15:50 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Law Lords: Lov om dansk retskrivning skriver klokkeklart følgende:
"§ 2. Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.'"
Som alle ved, er Wikipedia hverken en del af den offentlige forvaltning, tilknyttet institution, domstol, uddannelsesinstitution eller skole og er derfor ikke omfattet af loven. --Dannebrog Spy 23. okt 2007, 15:57 (CEST) (rettet --Dannebrog Spy 25. okt 2007, 10:02 (CEST))
Set i lyset af at flere af debattørerne her benytter kursiv til at vægte betydningen af et ord uden at det på nogen måde er et citat, mener jeg at kursiv + anførselstegn bør benyttes ved citater. Så er man da sikker på at det er et citat. Således mener jeg at "terningerne er kastet".--Jørgen 23. okt 2007, 17:16 (CEST)
Det skal allerhelst helst være den type citationstegn, hvor man først har " forneden og til sidst " foroven. Men de er lidt besværlige at finde på en PC. Siden computere blev almindelige er man desværre gået væk fra denne standard, men det er stadig det mest traditionelle og tydelige. Alternativet er selvfølgelig det almindelige " " samt naturligvis citat i kursiv. Det er god skik i leksika, videnskabelige skrifter og meget andet at skrive citater i kursiv og med anførelsestegn. Det er på ingen måde "dobbeltkonfekt". Dansk Sprognævns meninger er desværre tit helt vilkårlige. P.S. Citationstegn med »vinkler« er ikke så gængs på dansk, men nærmest en typografisk finesse, som man kan bruge i trykte bøger (især romaner) hvis man foretrækker det. -Casper 23. okt 2007, 21:59 (CEST)
Har du en kilde til at nede-oppe-standarden er den mest traditionelle og mest tydelige? Jeg tog lige nogle bøger ud af hylden. Faglitteraturen først: Håndbog i Nudansk anvender selv vinklerne og nævner 99(nede)-66(oppe) og 99(oppe)-99(oppe) som alternativer i trykt skrift. Politikens "Tegn og tegnsætning" anvender 99(oppe)-99(oppe) og skriver i øvrigt: Hvilket tegn man vælger. er udelukkende et typografisk spørgsmål. En ældre digtsamling og en nyere bog anvender vinklerne, mens en lidt ældre bog anvender 99(nede)-66(oppe). I avisverdenen er vinklerne så vidt jeg kan se mere reglen end undtagelsen - Politiken, Berlingske, JP, Nyhedsavisen og Metroxpress anvender alle vinkelanførselstegn (alle pånær Politiken tjekket via deres hjemmesider).
Jeg mener derfor ikke man kan sige at vinklerne ikke er almindeligt anvendt på dansk, men vil omvendt ikke hævde at det er den mest almindelige form - selv om jeg tror det er tilfældet. Men jeg mener at den i forhold til typerne med krøllede tegn har to væsentlige fortrin - dels holder den den normale linjehøjde og skaber derfor ikke problemer (sammenstød) med linjen over eller under tegnet. Og dels er der kun én gangbar kombination af vinkelanførsetegn på dansk, mens der er mange måder at kombinere krøllede anførselstegn på. -- JGC 23. okt 2007, 23:03 (CEST)
Da jeg lærte om citationstegn i 2.(?) klasse i slutfirserne lærte jeg dem også som nede/oppe, men jeg har heller ikke set dem siden PC'ere blev almindelige. Da de er lidt besværlige at finde på et keyboard vil jeg foretrække "" (shift+2) og i kursiv for at være sikker på at man kan se det er et citat, selv om man kun læser sidste del af citatet. Santac 24. okt 2007, 09:21 (CEST)


Ofte skrives CO2 som CO2, hvilket jeg mener er ukorrekt. Da jeg ofte ser CO2 i pressen er jeg usikker på om der er er skabt en ny praksis. Er der nogle meninger?--Lcl 21. okt 2007, 20:48 (CEST)

Det skal skrives som CO2. Basta :-) CO2 kan ikke være andet end et udtryk for dovenskab fra skribentens side, altså at man ikke gider rette "2" til subscript. -- Danielle 21. okt 2007, 21:27 (CEST)
Er helt enig med Danielle her. --Broadbeer, Thomas 21. okt 2007, 22:17 (CEST)
I nogle tilfælde ligger dovenskaben ikke hos skribenten, men hos den, der har designet mediet. I en e-mail i ren tekst er det f.eks. svært at skrive CO2. --Palnatoke 21. okt 2007, 22:49 (CEST)
Ikke hvis man skriver i utf-8. ;-) Nå spøg til side. Når pressen gør det er det nok et spørgsmål om manglene viden om kemi eller det medie man skriver med (udover dovenskab) men CO2 giver kun ringe mening og bør rettes i lighed med alle andre kemiske notationer.--Jan Friberg 21. okt 2007, 23:00 (CEST)
Husk at almindelige tastaturer ikke opererer med forhøjet eller forsænket skrift eller for den sags skyld tankestreger, kapitæler, grad-tegn og andre særlige ting fra håndskriftens verden. Og indtil tastaturfabrikanterne bliver overbevist om, at det hører med, må det altså accepteres, at vi er en del, journalister så vel som wikipedianere, der i stedet bruger de muligheder, tastaturerne i stedet giver. Ja det er forkert, og rettelser er velkomne, men det er absolut ikke udtryk for dovenskab eller manglende viden men om det umiddelbart mulige. --Dannebrog Spy 22. okt 2007, 10:54 (CEST)
Det er derfor vi har <sub> ... </sub> indbygget i softwaren :) -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 22. okt 2007, 11:02 (CEST)
Ja her, men ikke i de computerprogrammer originalteksten kan være skrevet i jvf. Palnatokes indlæg. --Dannebrog Spy 22. okt 2007, 11:04 (CEST)
Hvadenten det er mentale eller tekniske begrænsninger der får folk (alle, ikke kun journalister og wikipedianere) til at skrive CO2, så er det et faktum at det er forkert. Det staves rigtigt CO2, hvilket var det Lcls indlæg drejede sig om. Det er så fuldt ud legitimt at rette CO2 til CO2 på wikipedia. Og er det ikke lidt spild af tid at fortsætte med at bruge krudt på denne diskussion? -- Danielle 22. okt 2007, 12:28 (CEST)


Links til Wikipediaer på andre sprog[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
12. november 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

min brugerdiskussionsside har jeg med en engelsktalende bruger debatteret berettigelsen af links til Wikipediaer på andre sprog. Her taler vi ikke om interwikilinks, men om links af formen en:Infinite monkey theorem (kode: [[:en:Infinite monkey theorem]]). Personligt mener jeg ikke, at de hører hjemme på dansk Wikipedia (i hvert fald kun i meget begrænset omfang). Hvis en bruger forstår engelsk, vil vedkommende selv søge over på en:wiki, såfremt han ikke kan finde de nødvendige oplysninger på da:wiki. Desuden vil en overdreven mængde links til andre sprog have følgende bivirkninger:

  • De vil forstyrre æstetisk, da de har en anden farve end andre henvisninger.
  • De vil forvirre en bruger, som ikke i første omgang forstår, at han bevæger sig til en artikel på et andet sprog.
  • De vil kunstigt nedsætte mængden af røde links til danske artikler og derved skade motivationsfaktoren.

Derfor synes jeg, at vi på en eller anden måde skal vedtage en retningslinje for, at links til Wikipediaer på andre sprog kun skal bruges i helt særlige tilfælde (eksempelvis hvis den udenlandske artikel viser nogle mediefiler, som ikke er tilgængelige andetsteds fra) og i øvrigt generelt ikke hører hjemme under "Se også" eller "Eksterne henvisninger". --PhoenixV 22. okt 2007, 21:07 (CEST)

Har vi ikke en sådan beslutning. Det syntes jeg at have læste engang.--Jan Friberg 23. okt 2007, 00:37 (CEST)
Ved jeg ikke, men hvis jeg ser links til alt andet end dansk wikipedia i selve teksten er de på vej ud. --Broadbeer, Thomas 23. okt 2007, 16:49 (CEST)
Argumenterne er fine, og linktypen er efter min mening kun relevant/ønsket når man på f.eks. en diskussionsside specifikt henviser til den fremmedsprogede tekst, så jeg tilslutter mig.--Jørgen 23. okt 2007, 17:10 (CEST)
Jeg er også enig. Santac 24. okt 2007, 11:17 (CEST)
Ditto. Udmærkede argumenter, PhoenixV. --Arne (Amjaabc) 24. okt 2007, 11:35 (CEST)
For lige at konkludere på denne diskussion foreslår jeg, at følgende lille afsnit indsættes nederst i Stilmanualens afsnit om wikilinks:

Det er muligt at indsætte direkte links til artikler på andre sprogs Wikipediaer ved eksempelvis at skrive: [[:en:Wikipedia]]. Dette vil frembringe en henvisning til den engelske artikel om Wikipedia. Imidlertid bør brugen af sådanne links begrænses til helt særlige tilfælde og generelt ikke placeres i afsnittene med eksterne henvisninger eller "Se også"-links. Årsagen er, at dette er den danske Wikipedia, og brugerne forventer dermed at finde information på dansk – ellers ville de have besøgt den tilsvarende side på et andet sprog.

--PhoenixV 7. nov 2007, 11:22 (CET)
Konklusion:
Stilmanualen er nu blevet udvidet som beskrevet ovenfor. --PhoenixV 12. nov 2007, 20:09 (CET)


Forslag til ny kategori[rediger kildetekst]

  • Jeg har forsøgt at følge manualen for nye indlæg, men ak!!!
  • Jeg ved også godt at nye kategorier, der kan forøge forvirringen ikke er alles kop te, men
  • jeg savner en eller flere kategorier til at rubrice personer, der er musikforskere, musikhistorikere og musikundervisere/musiklærere.
  • De kunne evt. sættes som underkategorier under Musikteori.

--Erik Damskier 22. okt 2007, 21:56 (CEST)

Det lyder som en god idé! Du skal bare læse vejledningen på Hjælp:Kategorier – så burde du selv kunne oprette de fornødne kategorier. --PhoenixV 22. okt 2007, 22:04 (CEST)
Mener du noget i retning af Kategori:Musikteoretikere? Hvilke personer er det du gerne vil have i den nye kategori? --JGC 23. okt 2007, 09:51 (CEST)

Man behøver ikke tilladelse for at lave nye kategorier, men selvfølgelig kan oprettelsen medføre en debat. --Broadbeer, Thomas 23. okt 2007, 16:51 (CEST)


Brud på GDFL af IT- og Telestyrelsen?[rediger kildetekst]

Jeg er d.d. under en gennemgang af portalen IT-borger.dk blevet opmærksom på, at orbogen på siden citerer Wikipedias artikel MP3 uden at angive kilde eller licens fx GFDL.

Informationen det drejer sig om er[rediger kildetekst]

"Det har gjort den populær til udveksling af musik via internettet og til brug i bærbart musikudstyr (MP3-afspillere), da et stykke musik kan komprimeres til ca. en tiendedel af den oprindelige størrelse og stadig lyde næsten som den ukomprimerede original." se adresse først i indlægget

Udklip af WP-artikels andet afsnit:

"Det har gjort den populær til udveksling af musik via internettet og til brug i bærbart musikudstyr (mp3-afspillere), da et stykke musik kan komprimeres til ca. en tiendedel af den oprindelige størrelse og stadig lyde næsten som den ukomprimerede original." se versionen fra 2004 er langt før at nogen ordbog blev oprettet på it-borger.dk.

Se historien for it-borger.dk/ordbog på archive.org. Første hit er 23. feb. 2007, og jeg formoder at de kort før denne dato har konverteret til (nyt) Plone-system hvori ordboget er et nyt tiltag. Altså indholdet i MP3 artiklen her på siden er langt før deres ordbogssystem blev oprettet. Da teksten er langt ind af en anonym bruger kan jeg ikke se undersøge hvor indholdet i WP kommer fra, dvs. hypotetisk kan det godt komme for en af styrelsens gamle nedlagte sider.

Under portalens ophavsrettighedsinformationer nævnes GFDL ikke.

"Såfremt det på it-borger.dk er angivet, at andre har ophavsret til informationerne, skal der indhentes særskilt tilladelse hos pågældende ophavsretshaver til gengivelse og anvendelse af disse informationer." - Jeg har forgæves ledt efter henvisninger til GFDL eller Wikipedia, men intet fundet.

Jeg har ikke kontaktet dem (endnu).

Først ville jeg høre jeres input.

Se i øvrigt en vejledning om god citatskik fra Kulturministeriet.

(Skrev So9q (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jf. ophavsretsloven er det tilladt at anvende citater frit i det nødvendige omfang mod tydelig kildeangivelse. Et citat fra Wikipedia er derfor ikke nødvendigvis omfattet af vores GFDL. Men det er et brud på ophavsretten, hvis kilden til citatet ikke oplyses. --|EPO| 31. okt 2007, 23:31 (CET)


Landsbybrønden/Wikipedia er mest troværdige leksikon[rediger kildetekst]

Landsbybrønden/Wikipedia er mest troværdige leksikon - Selvjustits er grunden! --Villy Fink Isaksen 1. nov 2007, 09:51 (CET)

Det er da overordentligt dejligt med anerkendelse af Wikipedia og alle de frivilliges arbejde. --Sabbe 1. nov 2007, 09:58 (CET)
Bestemt. Men hvad er det for en "sag" der refereres til i faktaboksen:
Citat I Danmark var debatten om Wikipedia på sit højeste i starten af 2007, hvor man på Wikipedia kunne læse, at lederen af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard var gift med en kendt kvindelig pornostjerne Citat
Jeg kan ikke huske en sådan debat, men jeg kan dog se at en hærværksændring af Pia Kjærsgaard-artiklen i slutningen af marts 2007 fik lov at stå urørt i en lille uges tid ([1], [2]). Jeg håber - og tror - at vores hærværksberedskab er blevet bedre siden da. -- JGC 1. nov 2007, 10:52 (CET)
Der var en del skriverier i dagspressen om netop den sag, og som som følge deraf blev der stillet spørgsmålstegn ved wikipedias troværdighed. Det må være den debat der hentydes til. Jeg mener ike vi har haft en debat her. Det der skete med Pia K-artiklen var at der var var to hærværksredigeringer i træk, den første fra en registreret bruger, og den anden fra en IP. Den administrator der gendannede fik kun gendannet den sidste. -- Danielle 1. nov 2007, 11:17 (CET)
Jeg kan godt regne ud at det har været en pressedebat (og ikke en wiki-debat) der har kørt - jeg undrede mig bare over at jeg ikke selv havde set den. Mht. hærværket er den store fejl (set herfra) at en redigering af en udsat artikel som Pia Kjærsgaard, foretaget af en nyregistreret bruger fik lov til at stå i næsten fire dage uden at nogen tjekkede den (bruger-hærværket er fra 23. marts, ip-hærværket kommer først 27. marts). Det er forståeligt nok at man ved gendannelsen af ip-hærværket har overset den foregående hærværksredigering, men en skam at hærværket fra Bruger:Fhsvdg ikke blev opdaget lang tid før.
Et af mine "projekter" herinde er at scanne Speciel:Seneste ændringer for røde brugerdiskussionslink, og så byde nye bidragydere velkommen kort tid efter deres første redigering. I rigtig mange tilfælde kan man allerede af første redigering se om der er tale om en seriøs bidragyder eller en ny hærværksmand, og ved at tjekke deres bidrag kan man dels fange meget hærværk hurtigt, og dels sørge for at såvel seriøse som mindre seriøse bidragydere hurtigt bliver klar over at der bliver holdt øje med bidragene til Wikipedia. -- JGC 1. nov 2007, 12:09 (CET)
Jeg blev personligt ringet op af 24timer omkring "Pia Kjærsgaard-sagen" men jeg var ikke klar over at den kom videre til andre medier da det ikke lykkedes at skabe et negativt billede af wikipedia.--Jan Friberg 1. nov 2007, 13:09 (CET)

Husk at sætte omtaler ind i Wikipedia:Presse 2007 :) --Broadbeer, Thomas 5. nov 2007, 22:47 (CET)--Broadbeer, Thomas 5. nov 2007, 22:47 (CET)


Donations-skabelon[rediger kildetekst]

Jeg synes der bør rettes til i donations-skabelonen (eller hvad man kan kalde den), der er på wikipedia for tiden. Der står lige pt.

Du kan hjælpe Wikimedia ændre verden!.

Dette lyder i mit hovede ikke godt - der skulle sikkert have stået Du kan hjælpe Wikimedia med at ændre verden! eller lignende.

Desuden synes jeg der bør stå Doner nu (eller Donér?) i stedet for Støt nu - hvis man da skal oversætte det direkte fra bl.a. enwiki ;) --Anigif 6. nov 2007, 16:25 (CET)

At det står som det er ene og alene fordi ingen andre har gidet at tage opgaven. Der var faktisk en forespørgsel på brønden for en månedstid siden men der var vist ikke rigtig nogen der bed på. Jeg valgte at lade den oprindelige tekst stå næsten et døgn før jeg rettede på meta. Jeg finder desuden sætningen korrekt (Da jeg selv har oversat den) og efterhånden ret udbrede i dansk. Jeg valgte Støt nu! fordi ingen på dansk donere penge. På dansk støtter man når man giver penge til velgørenhed, hvis man donere giver man ting. Derfor bude der måske også stå noget andet end 1.234.567 har doneret.--Jan Friberg 6. nov 2007, 23:38 (CET)
Jeg mener også, at der skal skubbes et "med at" ind i opfordringen, men jeg ser ingen grund til at ændre "Støt nu". --PhoenixV 7. nov 2007, 11:14 (CET)


Til orientering har jeg indstillet Bruger:Jhplong til blokering, alle aktive administratorer bedes afgive deres stemmer hurtigst muligt her. Almindelige brugere kan kommentere afstemningen samme sted, kommentér venligst ikke her men på afstemningssiden. --Morten LJ 7. nov 2007, 10:15 (CET)

Jeg har afsluttet afstemningen før tid, se afstemningssiden for konklusion og et uafklaret spørgsmål vedr. stemmeret. --Morten LJ 8. nov 2007, 10:28 (CET)


Blokering af TOR-noder[rediger kildetekst]

Jeg har blokeret samtlige TOR-noder på listen (1449 stk.) i henhold til tidligere diskussion. TOR-noderne er blokeret i 3 måneder og jeg regner med at køre scriptet igen om et stykke tid igen for at fange nye TOR-noder.

Jeg beklager den massive spam det har medført til "seneste ændringer", næste gang vil jeg køre scriptet om natten og med en lavere hastighed. --Morten LJ 8. nov 2007, 10:34 (CET)

Nu husker du lige at du også skal fjerne de blokeringer der er af ikke læpngere aktive TOR-noder, ikke? Jeg tager hatten af for det arbejde du har påtaget dig, eftersom det er en temmelig flydende liste. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 8. nov 2007, 10:39 (CET)
Jeg har ikke noget script til at fjerne blokeringerne igen, men eftersom de kun er aktive i 3 måneder så forsvinder de jo af sig selv igen med tiden. Man kan jo så diskutere om den periode skulle være kortere. Med hensyn til arbejdsindsatsen har jeg brugt et script fra no:Bruker:ZorroIII som bare skulle rettes lidt til, jeg kan sådan set ikke perl. --Morten LJ 8. nov 2007, 10:43 (CET)
Jeg har ingen særlig indsigt i hvordan TOR-noderne fungerer, men umiddelbart synes jeg at 3 måneders blokering virker fint. TOR-noderne udgør et reelt problem, og det er godt at der skrides ind over for dem. Hvis en seriøs bidragyder rammes, kan han/hun bede om at få en blokering ophævet på brugerdiskussionssiden. -- JGC 8. nov 2007, 13:12 (CET)
Problemet med at bede om ophævelse på diskussionssiden er at det ikke nødvendigvis bliver opdaget hvis en IP skriver der. Jeg kan i øvrigt bemærke at der kun findes 6 TOR-noder i Danmark pt, så der er nok ikke så mange der bliver ramt af dette problem. --Morten LJ 8. nov 2007, 14:10 (CET)
Jeg foreslår, med henvisning til ovenstående, at Mediawiki:Sitesubtitle ændres til "Den ufrie encyklopædi". Det her er simpelthen arrogance i en grad så det driver ned ad væggene. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 8. nov 2007, 14:23 (CET)

Øh OK? Har du lyst til at nuancere den holdning lidt? Måske med et forslag til hvad vi i stedet skal gøre? --Morten LJ 8. nov 2007, 14:33 (CET)

Mit foretrukne valg er at vente med blokeringen indtil den viser sig at være nødvendig. Hvis det ikke er noget du kan acceptere, så mener jeg, som det også fremgår ovenfor, at du samtidig med at du vælger at lave en massiv præventiv blokering, også påtager dig ansvaret for at den ikke rammer i flæng. Det var hvad jeg gjorde med sektornetblæokeringerne. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 8. nov 2007, 14:38 (CET)
Hvor vidt der er tale om en præventiv blokering eller ej er et definitionsspørgsmål. Faktum er at vi har set misbrug fra TOR-noderne og åbne proxy'er, vi har derfor besluttet at lukke af for dem idet der er konsensus om at administratorerne kan blokere enhver IP der kan bruges til anonymisering uden at der har været misbrug derfra. Jeg har i øvrigt garanteret mig at det ikke rammer i flæng idet det kun er TOR-noder der bliver blokeret.
Jeg kan fornemme at din uvilje primært går på den lange blokeringsperiode på 3 måneder, i retrospekt kan jeg da godt se at det er lidt langt. Hvor lang synes du denne blokering skal være hvis den overhovedet skal være der? Og hvis det nu går helt galt så kan jeg sikkert nok finde ud af at fjerne blokeringen på TOR-noderne igen hvis det er det der er konsensus om. --Morten LJ 8. nov 2007, 15:03 (CET)

Jeg har nu modificeret scriptet så det også kan bruges til at fjerne blokeringerne. Jeg regner med at der ikke er nogen der har problemer med at jeg lader blokeringerne være der i en uge. --Morten LJ 8. nov 2007, 15:21 (CET)

Er der nogen TOR-eksperter der kan fortælle hvor tit en ip skifter fra at være TOR-node til ikke at være det? Mht. risikoen for at en ip-henvendelse på en brugerdisksusionsside ikke bliver opdaget, mener jeg ikke at den er overvældende - bidrag fra ip-brugere patruljeres jævnligt; det er muligt at alle ikke kigger på bidrag uden for artikelrummet, men jeg har indtryk af at langt hovedparten af ip-bidrag bliver set igennem.
Alternativt kan de blokerede brugere kontakte en admin via mail eller evt. benytte "kontakt os"-linket.
Mht. 1 uge vs. 3 måneder, så mener jeg ikke at blokeringerne skal fjernes/forkortes medmindre der kommer mere konkrete argumenter på bordet. Ved den tidligere debat var der udbredt enighed om at blokere præventivt, så hvis det skal ændres, skal debatten genoptages. -- JGC 8. nov 2007, 15:33 (CET)
Jeg ved ikke lige hvor tit de skifter, det er jo op til operatøren af hver enkelte exit node så principielt kan det jo ske meget ofte. --Morten LJ 8. nov 2007, 15:39 (CET)

@Wegge Jeg er lidt ligeglad med dette men synes din holdning til dette er lidt mærkelig eftersom du selv var medvirkende til blokeringen af danske skoler, som vel i sidste ende er lige så ufrit? --Broadbeer, Thomas 8. nov 2007, 22:08 (CET)

Det er ikke blokeringen der irriterer mig, men derimod den ligegyldighed overfor at rydde op i dem, der blev givet udtryk for ovenfor, der pikerede mig. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 9. nov 2007, 00:13 (CET)
Fair nok, kan du så ikke prøve en mere konstruktiv tone næste gang? Det kan umuligt undre dig at jeg ikke synes min handling er arrogant, da du kalder mig arrogant gør det mig ikke klogere på hvorfor du synes jeg er arrogant. --Morten LJ 9. nov 2007, 07:52 (CET)
Vi kan jo omformulere lidt: "Faktum er at vi har set misbrug fra internettet, vi har derfor besluttet at lukke af for det idet der er konsensus om at administratorerne kan blokere enhver IP der kan bruges til anonymisering uden at der har været misbrug derfra." Hvis der er konsensus blandt administratorerne om dette, bør vi måske tænke os lidt mere om. --Palnatoke 9. nov 2007, 08:29 (CET)
Jamen! Det er nøjagtig det samme. Jeg skal da beklage dybt, vis jeg har provokeret dig, men læg lige mærke til at det ikke var din personlige habitus jeg beskrev, men derimod den her ligegyldighed, der kommer til udtryk i "Det er mindre vigtigt at vi blokerer den forkerte, da det kun er tre måneder det drejer sig om." -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 9. nov 2007, 08:34 (CET)
Jeg mener at hvis vi ser misbrug fra bare en TOR-node som misbrug fra alle TOR-noderne idet det for vandalen er underordnet hvilken IP han bruger som udgang fra TOR-netværket. Hvis man sætter en exit-node op i TOR-netværket så må man være klar over at det betyder man er ansvarlig for den trafik der måtte komme fra ens IP. Jeg vil så medgive at 3 måneder er for stor en "straf" for denne forseelse. --Morten LJ 9. nov 2007, 08:55 (CET)

FYI, scriptet var satt opp til å blokkere i 3 mnd fordi jeg nettopp kjørte en runde på nowiki og blokkerte alle tor-noder som hadde vært aktive mer enn et par dager. Da ble det blokkert ca 200 tor-noder. Se http://playbox.virtuelt.net/~baard/tor/tornodes-week.png for graf. Tidligere brukte jeg 1 uke blokkeringstid. Jeg har stoppet fast kjøring på nowiki, det genererte mer støy enn ønskelig. ZorroIII 9. nov 2007, 17:16 (CET)

Jeg fjerner blokeringerne nu, 3 blokeringer i minuttet ca. håber ikke denne hastighed er alt for generende. Blokeringen er som jeg kan se mere formålsløs end jeg lige umidlbart havde regnet med. --Morten LJ 9. nov 2007, 17:36 (CET)
On second thought, sætter lige hastigheden ned til 3 blokeringer på 2 minutter. --Morten LJ 9. nov 2007, 17:38 (CET)
Jeg tror ikke dere taper mye på å la ip-adressene fortsatt være blokkert. ZorroIII 9. nov 2007, 17:44 (CET)
Det tror jeg sådan set heller ikke. Men jeg mener at for at få en effekt skal alle TOR-noder blokeres, og det er de ikke med denne fremgangsmåde. --Morten LJ 9. nov 2007, 17:45 (CET)
Har man blokkert 20% er det noen færre å blokkere om man får et angrep. ZorroIII 9. nov 2007, 19:10 (CET)
Det kan der være noget om. --Morten LJ 9. nov 2007, 19:11 (CET)
Don Quijote i kamp mod de nye vejrmøller?
Husk lige at bloker! mvh jhp=Jhplong (der lige prøver, hvor svært det nu er) (Skrev 213.251.160.77 (diskussion • bidrag) 9. nov 2007, 19:47. Husk at signere dine indlæg.)
Har du ikke en Einstein biografi du skal have skrevet på? ;-) --Morten LJ 9. nov 2007, 19:56 (CET)


Ændring af reglerne for bandlysning[rediger kildetekst]

I forbindelse med den afblæste afstemning om bandlysning af Bruger:Jhplong har jeg erfaret at der er et indbygget problem i afstemningsreglerne. Om bandlysning står der i reglerne:

  • En bandlysning vedtages efter en formel afstemning blandt aktive administratorer og kræver enten at ingen af dem, der vælger at stemme, stemmer imod, eller at et absolut flertal på 2/3 stemmer for. Afstemningen skal vare i mindst én uge.

Problemet består i ordet aktive, fordi hvem der er aktive kan være lidt af et definitionsspørgsmål. Listen over administratorer er inddelt i nogle kategorier:

  • En liste over administratorer med uspecificeret status, man må gå ud fra at de selv anser sig som aktive
  • Administratorer der holder pause (man sætter sig selv på denne list)
  • Inaktive administratorer (man bliver sat på denne liste efter længere tids inaktivitet)

Selvsagt giver disse liste ikke nogen garanti for hvilke administratorer der vil logge ind på Wikipedia under en evt. afstemning og det er heri problemet består.

Jeg forslår derfor at vi ændrer den omstridte formulering til:

  • En bandlysning vedtages efter en formel afstemning blandt aktive administratorer og kræver enten at ingen af dem, der vælger at stemme, stemmer imod, eller at et flertal på 2/3 stemmer for. Afstemningen skal vare i mindst to uger.

Det vil således kun kræve at 2/3 af dem der stemmer, stemmer for for at få gennemført bandlysningen. Samtidig har jeg hævet den mindste afstemningsperiode for at sikre at nok administratorer har mulighed for at stemme.

Mit mål med denne ændring er at gøre bandlysningssager mere fair. Hvad synes i? --Morten LJ 9. nov 2007, 08:11 (CET)

Du siger at problemet er i ordet "aktive", men det er ordet "absolut", du vil fjerne. Det giver ikke rigtig mening. --Palnatoke 9. nov 2007, 08:26 (CET)
Det er fordi at problemet består i definitionen af aktive administratorer. Hvis vi fjerner ordet "absolut" så ændres definitionen af en aktiv administrator således at det er en administrator der stemmer i den givne afstemning. --Morten LJ 9. nov 2007, 08:48 (CET)
OK - så er jeg uenig. Det vil ikke give en mere fair behandling at gøre det lettere at bandlyse. --Palnatoke 9. nov 2007, 08:51 (CET)
Jeg tror heller ikke en forlængelse af afstemningsperioden vil gøre den store forskel. De administratorer, der har interesse i at stemme skal nok nå det på en uge! Jeg er på sin vis enig i at det ville være nemmere at få bandlyst folk, hvis ordet "absolut" blev fjernet, da det vil betyde at dem der ikke anser den angivne bruger for et større problem og derfor måske er lidt ligeglade og deraf ikke stemmer ikke vil tælle imod bandlysningen. Det er bare ikke særlig fair da det formentligt indikerer at brugeren ikke er det store problem. Alt i alt er jeg uenig med ændringen af kriterierne. --CarinaT 9. nov 2007, 08:58 (CET)
Jeg kan godt se problematikken i at afgøre hvor mange der er aktive, men Mortens forslag er ikke helt gennemtænkt. Når man fjerner "absolut", er det det samme som at nøjes med at kræve 2/3 flertal - passussen om "ingen stemmer imod" er i så fald overflødig.
Et par mulige alternativer:
  1. Inkluder alle på nær inaktive administratorer i grundlaget for et absolut adminflertal
  2. Fjern "absolut", men forsøg kravet til flertal i afstemningen - fx mindst 4/5 og mindst 10 stemmer
-- JGC 9. nov 2007, 09:04 (CET)
(Redigeringskonflikt) Man har jo stadig muligheden for at stemme blankt, altså ikke tage stilling til spørgsmålet. En blank stemme er hverken for eller imod og vil derfor komme til at tælle som en imod-stemme. --Morten LJ 9. nov 2007, 09:07 (CET)
I lighed med Palnatoke og CarinaT er jeg også uenig i ændringen. Det skal IKKE være nemt at bandlyse en bruger. Mht. hvilke administratorer der er inaktive, så mener jeg kun det er dem der af andre er flyttet ned under Inaktive administratorer der retteligt bør anses for at være inaktive, og derfor ikke tælle med. I den aktuelle sag blev Lhademmors stemme fjernet under den påstand at han var inaktiv. Det er muligt han stod under Admins der holder pause, men en optælling af redigeringer i samme periode som han har været på listen vil vise at han var meget mere aktiv end flere andre administratorer, undertegnede indbefattet. Så lad os holde os til absolut flertal blandt de administratorer der IKKE er inaktive. -- Danielle 9. nov 2007, 09:10 (CET)
(Redigeringskonflikt) Men den vil jo ikke tælle som imod, hvis kun man tæller de stemmer som er afgivet. Jeg synes JGC's andet forslag kunne være et alternativ. Så er det kun dem der gider tage stilling, der bliver talt med, men der er stadig et vist grundlag for at et flertal virkelig mener det. --CarinaT 9. nov 2007, 09:12 (CET)
(redigeringskonflikt) Mit mål er som sagt ikke at gøre det "lettere" at blokere en bruger, jeg påpeger blot at de nuværende afstemningsregler ikke er klart formuleret. En anden løsning kunne være at vi simpelthen fastslår at en "aktiv administrator" er en administrator der har lavet mindst en redigering i afstemningsperioden (som Danielle antyder). Det er godt nok en lille smule bureaukratisk, men med det meget lave antal af bandlysningsafstemninger synes jeg det er acceptabelt. --Morten LJ 9. nov 2007, 09:14 (CET)
10 stemmer totalt er langt fra nok, det vil blive alt for let at få en badlysningssag igennem. Husk lige på at bandlysning er vores hårdeste straf overhovedet. -- Danielle 9. nov 2007, 09:17 (CET)
Såvel minimumsgrænsen på 10 stemmer som grænsen på 4/5 er bare mit skud fra hoften - det kan sagtens være andre værdier der er mere passende. Men jeg vil lige påpege at der ved de foregående afstemninger har været højst 20 stemmer i alt - og der er pt 30 administratorer der ikke er inaktive. Med de nuværende regler betyder det at en bandlysning kan effektueres med enten 20 stemmer for (uanset fordelingen af de øvrige 10 mulige stemmer) eller med blot en håndfuld stemmer (i teorien en enkelt), hvis bare ingen stemmer imod. Så hvis man er bekymret over om det er for let at bandlyse en person, mener jeg at der er god grund til at kigge på de eksisterende regler - som ikke kræver noget minimumsstemmetal. -- JGC 9. nov 2007, 09:39 (CET)
De nuværende regler sikrer, at bare én administrator, som stemmer imod, kan forhindre en bandlysning, der ikke er bred enighed om. Det giver dermed en vetoret, som tvinger de administratorer, der er for bandlysningen, til at samle stemmer. Det var netop det, der skete i afstemningen om Haabet. --Palnatoke 9. nov 2007, 09:55 (CET)

Jeg forslår at der indføres en varslingsperiode på fx 24 timer hvor i admins kan nå at melde sig aktive. Her efter kan afstemningen forsætte som normalt. Problemet med den sidste banslysnings proces var jo at den for de fleste kom pluseligt. En anden muglighed var at ignorere pause valgmugligheden så vi også betragter admins på pause som aktive(de fleste kan jo ikke holde sig fra WP aligevel). Vi burde så få en formel regl om hvornår folk sal ryge ned i indaktive admins fx ingen edits i en måned.--Jan Friberg 9. nov 2007, 09:59 (CET)

Jeg støtter JGC's forslag fremsat 9. nov 2007, 09:04 (CET). --PhoenixV 9. nov 2007, 10:13 (CET)

Jeg kan ærligt talt ikke se behovet for at ændre på reglerne. De er formuleret som de er, netop fordi det skal være svært at bandlyse folk. Aktivitetskriteriet handler ikke om hvorvidt folk har valgt at lægge gerningen på hylden en tid, men er derimod udelukkende som en sikkerhed for at adminisratorer der vitterligt er forsvundet, ikke tæller med. Hvis der er en administrator der er på pause, burde vedkommende stadig kunne kontaktes pr. mail. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 9. nov 2007, 10:28 (CET)

Så vidt jeg kan se er der ikke nogen der argumenterer for at det skal være lettere at bandlyse en bruger (selv om det kan være konsekvensen af nogle af forslagene). Det handler om at undgå uklarheder om hvordan reglerne skal fortolkes. Hvis der er rimelig opbakning til en fortolkning som den Wegge giver udtryk for herover - altså at kun inaktive administratorer skal fraregnes når det absolutte antal skal opgøres, er uklarheden væk, og så kan de eksisterende regler fungere fint.
Jeg synes at Wegges udlægning af begrundelsen for aktivitetskriteriet herover er helt rimelig og vil derfor støtte at vi fastholder de nuværende regler. Dog mener jeg stadig at man burde overveje en minimumsgrænse for antal stemmer, da den nuværende model som nævnt kan resultere i en bandlysning baseret på meget få stemmer hvis mange administratorer slet ikke stemmer. -- JGC 9. nov 2007, 10:53 (CET)
Pr. JGC's udlægning kan jeg godt gå med til at fastholde reglerne som de er nu. Jeg synes dog at vi skal lave et kriterie for hvornår man er "inaktiv". Fx kan vi sige at man er inaktiv hvis man ikke har bidraget med en eneste redigering det seneste halve år (selvfølgelig med en undtagelse for Bruger:Brion VIBBER der altid må betegnes som inaktiv). --Morten LJ 9. nov 2007, 11:02 (CET)
Der er rent faktisk en definition af aktivitet et eller andet sted. Det er noget med om man har redigeret indenfor de sidste 3 eller 6 måneder på det tidspunkt hvor bandlysningsproceduren blev igangsat. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 9. nov 2007, 11:04 (CET)
Du har ret Wegge, ifølge dette indlæg er det vist 2 måneder man skal have været inaktiv (det bliver i øvrigt også forslåat her). I så fald har vi for mig at se ikke noget problem. Jeg vil dog forslå at denne 2 måneders grænse indskrives explicit i reglerne så der ikke kan være nogen tvivl. --Morten LJ 9. nov 2007, 11:11 (CET)
Hvis definitionen findes, er det bare med at få den frem i lyset - og ind i reglerne. Definitionen virker helt fin, men den bør bare være let(tere) at finde frem. -- JGC 9. nov 2007, 11:21 (CET)

Nu har jeg i hvert fald indsat definitionen på listen over admins, jeg har bemærket at Brion VIBBER altid må betragtes som inaktiv fordi han ikke forstår dansk. Jeg synes dog også definitionen bør stå explicit i reglerne. --Morten LJ 9. nov 2007, 11:26 (CET)

På engelsk Wikipedia ser det ud til de bruger en grænse på 3 måneder til at definere hvornår en administrator er inaktiv. Lad os da bare bruge den samme grænse. --Christian List 10. nov 2007, 02:50 (CET)
Enig. --Morten LJ 10. nov 2007, 13:08 (CET)
Også enig. --PhoenixV 10. nov 2007, 13:10 (CET)
Da der ikke er nogen der har gjort indsigelser har jeg skrevet denne definition ind i afstemningsreglerne. Tjek det venligst igennem for at sikre at mine formuleringer ikke er tvetydige. Og hvis der er nogen der kan formulere det bedre (fx uden ordet softwareudviklingsmæssige) så vil det også være godt. --Morten LJ 12. nov 2007, 19:52 (CET)


Ny omskrivningsskabelon[rediger kildetekst]

Jeg synes der er brug for en ny skabelon i stil med den engelske. Skabelonen skal have til hensigt at eliminere alle de artikler, der er så dårlige, at ingen gider læse dem, og hvis de endelig gør det, så får de ikke noget reel information. Desuden bliver dem, der kunne være interesseret i at skrive artiklen, afskrækkede, da de nødvendigvis må slette hele indholdet før den skrives om. Med en sådan skabelon kan vi indikere, at det er ønskværdigt, at hele det nuværende indhold slettes. Jeg synes der på skabelonteksten skal lægges vægt på, at det er "komplet omskrivning" der ønskes. Skabelonen kan selvfølgelig tilpasses til kun at omhandle en sektion. Jeg mener ikke at der nødvendigvis absolut ingen relevant information er i artiklen, men at den er skrevet/formateret/et eller andet sådan at informationen ikke er tilgængelig eller ikke er mulige at redigere i. Sådanne eksempler kunne være Nicaragua, Vor Frue Kloster Slangerup og Sagnet om Jesus. --CarinaT 10. nov 2007, 16:47 (CET)

Jeg mener ikke, der er behov for en generel omskrivningsskabelon – så hellere bruge mere specifikke valg, såsom {{uencyklopædisk}}, {{QA-intro}} eller {{sprog}}. Hvis en artikel virkelig skraber bunden, ser jeg den hellere slettet gennem den sædvanlige procedure. --PhoenixV 11. nov 2007, 19:50 (CET)


Landsbybrøndskabeloner[rediger kildetekst]

Jeg tænker lidt på at fjerne (ikke slette) de skabeloner der kan bruges til at indramme diskussioner på landsbybrønden, se WP:L#For rutinerede brugere. Jeg synes ikke de bliver brugt så meget og jeg synes egentlig de skader mere end de gør gavn idet de fylder meget i toppen af siden. --Morten LJ 11. nov 2007, 20:33 (CET)


Uaktuelle artikler pga. kommunalreformen[rediger kildetekst]

En meget stor dele af artiklerne om danske sogne og kirker trænger til en opdatering efter Kommunalreformen. Hvis det fynske materiale er repræsentativt for resten af landet, så henviser artiklerne generelt til kommuner der ikke længere eksisterer. Det samme problem har vi med en del kirkeartikler, og - hvis der er flere af samme navn - med flertyding-siderne. Her er et par eksempler på hvad vi skal have opdateret [3] [4] (sogne), [5] (kirke) [6] (flertydig-side). Hvis et tidligere kommunenavn indgår i titlen skal artiklerne også flyttes (det var tilfældet med kirken her). Mange af disse artikler er robotgenererede, men jeg ved ikke om man kan programmere en robot til at gå igennem dem igen? Valentin 12. nov 2007, 12:50 (CET)

Det er det samme med de jyske kirker og sogne. Skal jeg flytte dem når jeg støder på dem, eller er der en større overordnet plan? --DJ Oldgransker 18. nov 2007, 15:55 (CET)
Vi har tidligere været i gang: Wikipedia:Afkrydsningsliste for provstier --Hockeyindustrien 18. nov 2007, 15:57 (CET)
Tolker det som om at vi bare skal ordne de sidste mangler der er. Skabelonerne virker fint nok, men der er stadigvæk fejl i brødteksten, og evt. titel (eks. Fåborg Sogn (Varde Kommune), der indtil jeg flyttede den i går stadigvæk lå i den nu nedlagte Helle Kommune. Jeg ordnede hele Varde Provsti manuelt, og kunne da også godt tænke mig at vide om det var muligt at lave en bot til rettelse af brødtekst? --DJ Oldgransker 19. nov 2007, 08:31 (CET)
Jeg har flyttet nogle af de fynske artikler, hvor det faldt i øjnene at artikelnavnet henviste til en forhenværende kommune, men der er stadig mange eksempler der skal rettes, og brødteksterne er generelt stadig uaktuelle (i hvertfald for det fynske område). Hvis arbejdet skal gøres mere systematisk, så vil det nok være lettest at starte med at omdøbe de problematiske artikler om selve kirkerne, for det er normalt kun artiklen om selve sognet der linker dertil, og det link vil stadig virke så længe vi bare flytter artiklerne. Derefter kan vi så flytte de "forkert navngivne" artikler om selve sognene, og til sidst se på flertydig-siderne. Alt andet lige burde den rækkefølge give mindre risiko for brudte links. Men det vil være utrolig rart med en bot til at se på kæmpearbejdet med at opdatere selve brødteksterne. Ellers er der altid søg-og-erstat funktionen i AWB, men jeg har aldrig prøvet om den virker på den danske Wikipedia? Valentin 19. nov 2007, 14:11 (CET)
Spørgsmålet er om man ikke bare kan flytte de forkert navgivne sogne til de rigtige navne? Det gjorde jeg ved Fåborg Sogn (Helle Kommune), der blev til Fåborg Sogn (Varde Kommune), så det "forkerte" navn fungerer som omdirrigeringsside, og der er ingen brudte links, men det er måske ikke en holdbar løsning? Brødteksterne er også uaktuelle i Jylland; det var det jeg manuelt ændrede i alle sogne i Varde Provsti, men det ér noget af et hestearbejde, hvis hele Danmark skal ordnes manuelt... --DJ Oldgransker 19. nov 2007, 16:24 (CET)
Flytning er fint - man skal bare lige tjekke at der ikke er to artikler, der flyttes til samme navn, og at der ikke er dobbelte omdirigeringer bagefter. De dobbelte omdirigeringer bliver vist nok fikset af botter, men det er en flink ting at ordne det forinden. Ændringerne i brødteksten er muligvis mere tricky - og måske ikke lige til at botte. --Palnatoke 19. nov 2007, 20:48 (CET)

Jeg har lavet en testkørsel med AWB, og den kan afhjælpe en del af problemet. Min testkørsel omhandlede sogne i den nye Nordfyns Kommune (dvs. det nye kommunenavn afviger fra det før 2006). Indledningsvis skal alle artikler der indeholder et uaktuelt navn flyttes "X Sogn (Søndersø Kommune)" -> "X Sogn (Nordfyns Kommune)". Det gøres ved håndkraft. Derefter kodede jeg AWB som følger. I dette tilfælde består den nye kommune af 3 gamle kommuner, og det giver i alt 5 erstatningslinjer (2 generelle og 1 pr. gl. kommune). Alle erstatninger skal udføres samtidigt og i det efterfølgende skal alle anførselstegn ignoreres:

  • erstat: "Sognet ligger i" med

"Sognet ligger i Nordfyns Kommune. Indtil kommunalreformen i 2007 lå det i " NB: tekstblok 2 skal slutte med et mellemrumstegn

" (Fyns Amt) og indtil kommunalreformen i 1970" NB: tekstblok 1 starter med semikolon og mellemrumstegn og tekstblok 2 starter med et mellemrumstegn

  • erstat: "(Søndersø Kommune)" med "(Nordfyns Kommune)"
  • erstat: "(Otterup Kommune)" med "(Nordfyns Kommune)"
  • erstat: "(Bogense Kommune)" med "(Nordfyns Kommune)"

(dvs: alle gamle kommunenavne i parenteser erstattes med den nye storkommunes navn i parentes. Disse linjer påvirker kun linkene videre til kirkeartiklerne.)

På denne måde skal man kun kontrollere 2 ting: 1) at den tilhørende artikel om kirken allerede er flyttet. De tre sidste linjer med parenteserne retter linket til kirkeartiklen. 2) at navnet på den nye kommune ikke allerede er indsat i brødteksten. I modsat fald skal man manuelt indsætte det tidl. kommunenavn i brødteksten for at få hele historikken (-> 1970, 1970-2006 og 2007 ->) dækket. Derfor kan opgaven heller ikke automatiseres, men hvert edit skal skimmes igennem før man trykker "save". Arbejdskategorien er selvfølgelig Kategori:Sogne i Fyens Stift.

For at sikre at AWB kun retter i artikler for sogne der faktisk ligger i den ønskede storkommune anvendes følgende trick: Marker "skip if it doesn't contain" og indtast "|Kommune 2007= Nordfyns Kommune" som værdi (husk pipen og ignorerer igen anførselstegnene). Indlæs den samme kategori (Kategori:Sogne i Fyens Stift) og kør rutinen igen, men denne gang skal skriptet se efter tekstblokken "|Kommune 2007=Nordfyns Kommune" Det er nødvendigt at køre scriptet 2 gange for AWB kan ikke tage højde for om der står mellemrum eller ej i linjen. Det lyder mere omstændigt end det er. Resultatet blev edits som dette: [7] og [8] Derefter kan man gentage øvelsen med den næste storkommune. Man skal bare indtaste de gamle og det nye kommunenavn de relevante steder. Valentin 19. nov 2007, 23:54 (CET)

Glemte at skrive at AWB skal være indstillet til at bruge "da" wikipediaen, samt at der skal være klikket af i ruderne med "Skip article when no replacement made" og "Skip non-existing pages". "Find and replace" skal være "enabled" Valentin 19. nov 2007, 23:56 (CET)
Så langt så godt. Nu er jeg kommet igennem sogneartiklerne i de nye Nordfyns, Middelfart og Kerteminde Kommuner uden nævneværdige problemer. Jeg regner med at holde mig til det fynske materiale, primært af tidsmæssige årsager, men hvis nogen vil prøve at bruge AWB til at opdatere de tilsvarende sogneartikler for andre dele af landet, så send mig en mail, så kan jeg maile en fil med de relevante indstillinger, de lokale kommune- og amtsnavne skal bare indtastes. Jeg har ikke prøvet at gøre noget ved kirkeartiklerne endnu, og redirect-siderne skal sandsynligvis opdateres manuelt. Valentin 20. nov 2007, 01:38 (CET)


Blokering af IP'er[rediger kildetekst]

Når vi blokerer IP'er har jeg på fornemmeren at de fleste benytter standard-indstillingen, altså:

  • Bloker kun anonyme brugere (man kan redigere fra denne IP hvis man har en konto fra tidligere)
  • Forhindre kontooprettelse

Det har været et problem i denne sag.

Jeg mener at eftersom der er et vist besvær ved at oprette en konto (og dermed længere vej til misbrug), kunne vi godt generelt lade muligheden for kontooprettelse være åben når vi blokerer IPer generelt. --Morten LJ 13. nov 2007, 16:27 (CET)

Jeg ved ikke rigtig hvor stort problemet er, men hvis der er stemning for at undlade at blokke kontooprettelse generelt, er det fint med mig. Men det bør i så fald sættes op så indstillingen er markeret automatisk. -- JGC 14. nov 2007, 16:01 (CET)


Sletning af diskussionsider ved sletning af artikel[rediger kildetekst]

Jeg under mig over, hvorfor diskussionssider ikke slettes, når den tilhørende artikel slettes. Hvis det eneste, der på diskussionssiden er en begrundelse for, hvorfor en side bør slettes, fx at den indeholder nonsens, virker det underligt, at siden slettes, mens diskussionssiden med begrundelsen står tilbage. Hvis siden genoprettes, vil den tidligere diskussionside stå på den nye artikel. --JKrons 14. nov 2007, 09:03 (CET)

Hvis er er tale om en regulær nonsensoprettelse, vil siden ofte blive slettet uden at der oprettes noget på diskussionssiden. Er der tale om en sletning der har krævet behandling på WP:SDBS, er det i mine øjne udmærket at beholde diskussionssiden, så man kan genfinde problemstillingen hvis artiklen genoprettes. Hvis sletteforslaget ved en genoprettelse ikke længere er relevant, kan diskussionssiden arkiveres eller slettes. -- JGC 14. nov 2007, 15:58 (CET)
Det kan jeg sådan set godt følge. Men hvis en side er blevet slettet og en bruger opretter en ny side, ikke mindst en ny bruger, så reflekterer han/hun muligvis ikke over, at der allerede er en diskussionsside, men når vedkommende så måske dagen efter ser på siden igen, må det da virke forvirrende, hvis der er en lang diskussion om, hvorvidt siden skal slettes eller ej. Jeg ved godt, at der er datoer på indlæggene, men det vil formodentlig kunne forvirre nednu mere. JKrons 14. nov 2007, 22:51 (CET)


Frie politikerbilleder[rediger kildetekst]

Commons-skabelonen commons:Template:Www.folketinget.dk står overfor en sletning - og med den ryger så ca. 200 billeder af politikere og Folketinget. Jeg synes det er brandærgerligt at miste så mange billeder, men måske kan vi gøre noget for at få nogle nye ind i stedet for. Jeg forestiller mig at partierne vil være ret venligt stemt hvis man beder dem om at levere frit billedmateriale til Wikipedia - med en koordineret indsats kan vi måske få flere og nyere billeder end vi har haft adgang til før.

Naturligvis skal partierne have klar og utvetydig besked på hvad frigivelsen vil betyde, men grundlæggende vil jeg tro at de har en klar interesse i at levere billeder til os - så opgaven herfra vil i første omgang være at forklare præcis hvad de skal kunne stå inde for når/hvis de leverer frie billeder.

Er det "lad sig gør-ligt" - og hvis ja, hvordan griber vi det så bedst an? -- JGC 14. nov 2007, 16:17 (CET)

Tjah.. Jeg var i forvejen på vej til at spørge Enhedslisten om et frit billede til Johanne Schmidt-Nielsen. Siden de selv henviser til os, tror jeg at de ihvertfald vil være positivt stemt, men hvordan vi generelt griber det an ved jeg godt nok ikke... --Lhademmor 14. nov 2007, 16:31 (CET)
Jeg ville foreslå at udarbejde en tekst herinde - evt. en projektside - hvor vi redegør for de vilkår der gælder for billeder på wikipedia, forklarer om sletningen af folketingsbillederne og redegør for at vi ikke ønsker artikeloprettelser (qua {{hejmor}}), men meget gerne vil have billeder der kan bruges til artiklerne. Her og nu har partierne nok rigeligt andet at tænke på, men det kan så give os lidt tid til at lave en gennemarbejdet velkomstside før vi kontakter dem.
Mht. det konkrete kan vi give dem flere muligheder - en del af partierne er repræsenteret på flickr - hvis de herfra vælger en af de CC-licenser der må bruges på Commons, kan vi klare resten ved håndarbejde. Partierne kunne også selv lægge materiale ind på commons - og endelig kunne man måske organisere en kildetilladelse via OTRS. -- JGC 14. nov 2007, 16:47 (CET)
Så kan man jo skrive direkte at vi tidligere har brugt billeder fra Folketingets hjemmeside, men at deres krav - ved nærmere eftersyn - desværre er for stramme til at vi kan anvende billederne på Wikipedia. Evt. kan man henvise til at det hollandske parliament har frigivet billeder af den hollandske regering. Ellers er eneste mulighed at tage et digitalkamera med til næste landsmøde. Venstre har f.eks. et af slagsen på lørdag. Valentin 14. nov 2007, 19:29 (CET)
Bemærk i øvrigt en lille finurlighed ved ophavsretsloven: "§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren." [9] Det må medføre at en politiker selv kan frigive sit billede uden at spørge fotografen først. Jeg kunne i øvrigt forestille mig at det ville give mening at citere et eksempel på en MF der allerede har frigivet et portrætbillede, og det har Karsten Lauritzen faktisk gjort. Jeg kan ikke forestille mig at han skulle have noget imod at blive nævnt i den sammenhæng. Valentin 14. nov 2007, 19:39 (CET)
Jeg tror ikke at du tolker "finurligheden" korrekt. Jeg tror at passussen skal læses omvendt - dvs. at en fotograf ikke må benytte et bestilt portrætbillede til mere end det som bestilleren har sagt god for (i eksempelvis en modelkontrakt). Jeg tror ikke at bestilleren (fx en politiker) kan frigive et billede hvis det ikke er aftalt med fotografen. -- JGC 15. nov 2007, 00:22 (CET)
Det kan sagtens være at jeg har misset en af de finere detaljer. Der står noget mere her: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/portraetbilleder-mv/ Det ser ud til at ministeriet både blæser og har mel i munden. På den ene side, Bestilleren af et portrætbillede kan almindeligvis have en beskyttelsesværdig interesse i, at den, der har udført bestillingsarbejdet, ikke udnytter dette til anden side. En sådan forudsætning vil imidlertid kun sjældent komme til udtryk i aftaler mellem bestilleren og ophavsmanden, bl.a. fordi bestilleren af et portrætbillede ofte er en privatperson, der ikke er bekendt med de ophavsretlige regler.
Der foreslås på denne baggrund en generelt formuleret bestemmelse, som har til formål at give bestilleren af et portrætbillede en beskyttelse imod, at ophavsmanden uden bestillerens samtykke udnytter billedet til anden side. Forslaget til § 60 er udformet med forbillede i de gældende bestemmelser i den svenske og den finske ophavsretslovs § 27, stk. 2, 2. pkt. På den anden side står der til sidst at fotografen alligevel ikke selv må benytte billedet, men kan påtale andres krænkelser heraf. Resultatet kandiderer ikke lige frem til prisen for århundredets klareste lov. Valentin 15. nov 2007, 09:39 (CET)
Jeg synes ikke det er så uklart. Der er tale om en dobbelt beskyttelse - fotografen har ophavretten til de billeder han/hun har taget, men modellen har også ophavsret til portrætbilleder hvor han/hun medvirker. Loven fastslår at hverken model eller fotograf kan benytte billedet uden en aftale med den anden part. -- JGC 15. nov 2007, 10:57 (CET)
Jeg er halvvejs enig. "Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren." må medføre at modellen har juridisk hjemmel til at forbyde fotografen at håndhæve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede, og dermed må modellen kunne anvende fotografiet uanset om fotografen synes om det eller ej. Men resten af loven tyder så på at den ret ikke kan videreformidles til andre. Det er det, jeg anser for noget rod. Valentin 19. nov 2007, 00:39 (CET)


Vi har i OTRS modtaget en henvendelse fra Varde Sejlklub, som godt kunne tænke sig et lille foredrag. I sagens natur kan jeg ikke henvise til nogen bestemt, så jeg vil høre, om nogen kan/vil arrangere et foredrag - måske også i fremtiden?

Helt konkret drejer det sig i dette tilfælde om 16. januar eller 12. marts 19:30-22:00 med en halv times kaffepause.

Jeg har kontaktinformationer til Varde Sejklub og afventer i øjeblikket et svar på en sidste svarfrist skal bruge et svar senest 3. december. Til orientering kan jeg oplyse, at det drejer sig om OTRS Sag #2007111310011484. --|EPO| 15. nov 2007, 22:39 (CET)

Hvis jeg har læst OTRS-mailen korrekt, er også 2007111510013362 fra samme forening - og der spørger de specifikt efter et foredrag om Georg Stage, så der skal nok opklares lidt.. --Palnatoke 15. nov 2007, 22:45 (CET)
Det er korrekt, at de to dage senere skrev en ny mail med Georg Stage. I den oprindelige e-mail blev der blot spurgt til et foredrag, hvortil jeg svarede, at der muligvis kunne arrangeres et foredrag om Wikipedia. Men skal da gerne forsøge at opklare lidt. --|EPO| 16. nov 2007, 12:32 (CET)
Det viser sig, at klubben ønsker et foredrag omkring sejlads og ikke Wikipedia. Godt nok er vi ikke en stor forsamling foredragsholdere, men såfremt nogen skulle have lyst til at fortælle om sejlads, så skal jeg da nok formidle kontakt. --|EPO| 17. nov 2007, 19:49 (CET)


Ravage og hærværk[rediger kildetekst]

Nu er der igen en bidragsyder, Giissel, som påfører ravage og hærværk på Wikipedia.

Giissel kører tilsyneladende sit eget løb trods adskillige henvisninger, påmindelser og advarsler, se brugerdikussionen.

Jeg forstår ikke at man fra administrativ side ikke har blokeret Giissel for længst?

En permanent blokering er efter min opfattelse den eneste løsning.

Giissel virker som en begavet person men hidtil har han optrådt meget kontrært og uimodtagelig, hvorfor må kun guderne vide.

Stop dette cirkus, alt for mange gode kræfter spilder tiden på formålsløse diskussioner, hjælpsomhed og andet.

--Ultraman 15. nov 2007, 12:22 (CET)

Så slemt er det altså ikke. Giissel har godt nok ikke brugt mange sekunder på at sætte sig ind i reglerne om ophavsret, men han virker ivrig og spørgelysten (se fx min diskussionsside), og forhåbentlig har han nu lært at tænke sig lidt bedre om, inden han gør noget drastisk. --PhoenixV 15. nov 2007, 17:47 (CET)
Efter min mening har brugeren opført sig som en typisk 15-årig, bl.a. ved at mene at vide alt om ophavsret, men reelt intet vide. En vis langmodighed må være på sin plads over for så unge brugere, og der har jo også været en vis effekt af de forskellige henstillinger. Fx ser det ikke ud til, at der kommer flere artikler direkte fra Gyldendals Leksikon. Mon ikke det også stopper med de ophavsretsligt beskyttede billeder i nær fremtid? Og brugeren har også haft helt reele bidrag, der absolut gavner Wikipedia. --Heelgrasper 15. nov 2007, 18:04 (CET)
Jeg tror at han er blevet klar over at ophavsretsloven er væsentlig mere indgribende end mange (i den alder) går og tror. Han har ikke siden lavet flere afskrifter fra SDE men skrevet småartikler om Harry Potteruniverset. Dem kan jeg ikke se problemer med, heller ikke med en stubartikel som Gerrit de Groote . Indtil det modsatte er bevist tror jeg at han har lært lektien. Valentin 20. nov 2007, 22:52 (CET)


Til bruger: Palnatoke[rediger kildetekst]

En person, der har fungeret her på siden med sit fulde navn, har besluttet at gøre indsigelse mod, at hans persondata behandles på siden. Dette er sket i medfør af persondatalovens § 35, stk. 1. Jeg er på vegne af personen begyndt at fjerne persondata om denne. De pågældende persondata er primært udsagn fra brugere, som ikke har respekteret hans ønske om identitetsbeskyttelse. Altså såkaldt dårlige mennesker. Personens navn vil blive erstattet med [navn fjernet].

Indtil videre er mine forsøg på at gennemføre fjernelserne (som er af begrænset omfang) blevet saboteret af brugeren Palnatoke. Jeg går ud fra, at det skyldes, at vedkommende kun kender til sine administratorrettigheder på Wikipedia og ikke til dansk lovgivning, om end det er blevet opfattet som ren chikane.

Hvis en sådan fjernelse foretages bedst af en administrator, så har jeg intet problem med, at en sådan foretager det. --Law Lord 15. nov 2007, 22:31 (CET)

Denne "person, der har fungeret her på siden med sit fulde navn" er jo dig selv - skal vi nu igen til det pjat? --Palnatoke 15. nov 2007, 22:38 (CET)
Må jeg anbefale at Law Lord blokeres omgående? Hans konsekvente løgne er en pestilens. --Dannebrog Spy 15. nov 2007, 23:01 (CET)
Palnatoke: Jeg synes ikke, det er pjat. Dog vil jeg jo gerne undgå, at du blokerer mig for "hærværk", når jeg foretager de pågældende ændringer. Derfor skriver jeg her for at få afklaret, om jeg roligt kan foretage det begrænsede antal ændringer, eller om du ikke ønsker at tage lovgivningen til efterretning. Jeg ønsker jo naturligvis at få løst dette på en civiliseret måde. Jeg skal i øvrigt også beklage, at overskriften på denne diskussion blev unødigt hård. Du har dog den effekt på mig. :-) Der er tale om, at pågældendes navn bliver fjernet og erstattet af [navn fjernet]. Det synes jeg er en meget smidig udøvelse af pågældendes rettigheder efter persondataloven. --Law Lord 16. nov 2007, 11:54 (CET)
62.107.187.152 har i dag gentagne gange saborteret min side. Er vedkommende mon identisk med Dannebrog Spy? Det kunne man tro, når man kigger her. --Law Lord 16. nov 2007, 11:54 (CET)
Nej jeg har intet med det hærværk at gøre og kan kun anbefale en blokering af Bruger:62.107.187.152, hvem vedkommende så end måtte være. Derimod kræver jeg stadig dine løgne fjernet. Du er ikke blevet truet, og det er løgn at påstå andet. Derimod er du velkommen til at skrive om dine rejser og lignende. --Dannebrog Spy 16. nov 2007, 12:01 (CET)
R***** P******, dine påstande om overtrædelse af lovgivning har ikke hjemmel i virkeligheden. Så lad nu være med at svinge om dig med skjulte trusler om retssager du ikke har en jordisk chance for at få medhold i. Det eneste du får ud af det, er en permanent blokering. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 16. nov 2007, 12:02 (CET)
Jeg ved ikke, hvem du henvender dig til, men det er tydeligvis ikke mig. --Law Lord 16. nov 2007, 12:04 (CET)
Som jeg har sagt det før, så virker det komisk at du tror du kan snakke dig udenom den sammenhæng. Det eneste du får ud af ikke at ville stå ved dine udtalelser, er at folk der googler efter Rasmus Paldan, finder ud af at der er en skærende kontrast mellem de højstemte principper du proklamerer på din egen hjemmeside, og dem du rent faktisk praktiserer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 16. nov 2007, 12:07 (CET)
I forlængelse af ovenstående kan jeg supplere med dette link: Om tilgivelse og synd--Lcl 5. jan 2008, 13:22 (CET)


Jeg overvejer, på hvilken måde Anders Wegge Jakobsen mener, at han bidrager konstruktivt ved sine grove personangreb både her på siden, men også her. Jeg har holdt pause fra Wikipedia i flere uger på grund af de grove, nedrige og perfide personangreb, Anders Wegge Jakobsen udfører. Jeg når end ikke at være tilbage i et døgn, før han fortsætter i samme dur. Det er så trist, at der findes den slags mennesker. --Law Lord 16. nov 2007, 12:35 (CET)

With all due respect, så har flere "garvede" wikipedianere været igennem denne mølle flere gange før, at deres lunte måske er lidt rigeligt kort. Jeg er enig i at Wegges angreb bestemt ikke hjælper. Omvendt har ~90% af dine "opfordringer" til at folk skulle holde op med at tiltale dig ved navn været baseret på diverse aspekter af den danske lovgivning, og jeg erindrer ikke en eneste gang at du rent faktisk bare har spurgt pænt om vi ikke gerne vil holde op med det (ikke at jeg ved om det virker) --Lhademmor 16. nov 2007, 17:27 (CET)
Du husker ikke særligt godt. Jeg har bedt pænt mange gange bl.a. [10]. Noget andet er så, at jeg slet ikke skulle behøve at bede pænt, fordi det følger af almindelig anstændighed og pli, at man respekterer andre menneskers ret til privatliv. Det er en grundlæggende moralnorm. Endda så grundlæggende, at folket har besluttet at lovfæste normen i straffeloven. Da folk herinde afskyr at lære noget nyt, så vil jeg undlade at oplyse nærmere om deliktet. Det ville hverken være nødvendigt for mig at bede pænt eller at nævne deliktet, hvis folk havde den medmenneskelige respekt, som loven værner om. --Law Lord 16. nov 2007, 17:52 (CET)
Sikke han kan, denne Law Lord! På baggrund af det, jeg lige har kunnet nå at læse op på sagen, er brugen af både persondataloven samt af et unævnt delikt (mon ikke, Law Lord hetyder til Straffelovens § 265?) fuldstændig absurd i en sammenhæng som denne. Det er jurister som Law Lord, der giver vor stand et dårligt ry. Personligt synes jeg, det fremgår tydeligt, at Law Lord har en sådan konstitution, at han ikke er egnet til at bidrage til wikipedia. --Edelvang 16. nov 2007, 21:22 (CET)
Law Lord, allerede i det første indlæg i denne diskussion gør du dig upopulær. Sætningen Altså såkaldt dårlige mennesker er totalt overflødig og særdeles provokerende på en del mennesker, både her på Wiki og i resten af verden.
følgende afsnit:

Indtil videre er mine forsøg på at gennemføre fjernelserne (som er af begrænset omfang) blevet saboteret af brugeren Palnatoke. Jeg går ud fra, at det skyldes, at vedkommende kun kender til sine administratorrettigheder på Wikipedia og ikke til dansk lovgivning, om end det er blevet opfattet som ren chikane.

foreslår jeg skrevet om til noget i stil med: Indtil videre er mine forsøg på at gennemføre fjernelserne (som er af begrænset omfang) blevet saboteret af brugeren Palnatoke. Jeg går ud fra, at det skyldes, at vedkommende ikke ønsker at følge en kraftig opfordring, og da fortsat redigerings- og diskussionskrig virker som chikane, vil jeg gerne have anvist en holdbar fremgangsmåde.
Herved undgår du det lovmæssige, som åbenbart er den røde klud for en del af dine knapt så gode venner herinde. Prøv at skrive en fire siders tekst om dit forhold til Wiki uden at kommentere på dansk lovgivning overhovedet. Du behøver ikke lægge teksten online for min skyld - (undskyld tankestregen, jeg kan ikke huske koden) - det er blot en øvelse til dig for at gøre dig en tjeneste.
Palnatoke, du ligger på et andet kommunikationsniveau end Law Lord. Jeg håber på at du (og enkelte andre) kan nøjes med sætningen "klap kaje" uden at skulle udpensle og omformulere og passe på ikke at komme med trusler. Hvis jeg af en eller anden grund ville ændre identitet - forestil dig at mine rockervenner manglede en syndebuk eller at pusheren opdagede at jeg ikke havde betalt min gæld - så ville det være mildt sagt problematisk hvis en kegle som dig blev ved med at gøre folk opmærksom på hvad min rigtige identitet var.
Kort sagt: Hvis Law Lord er dum som en dør, så er du dummere end knasthullet i døren!
Og da du ikke er positivt indstillet overfor LL forventer jeg ikke at du kører en injuriesag for ovennævnte udtalelse...
G®iffen 16. nov 2007, 23:05 (CET)
Jeg skal gøre opmærksom på, at der i dette punkt sker alvorlige overtrædelser af §1 stk. 1 i reglerne for Wikipedia. Vil alle venligst læse reglerne igen og begynde at følge dem. --Sir48 (Thyge) 16. nov 2007, 23:22 (CET)
Dette her har intet at gøre med den fortsatte diskussion her på siden, men jeg kunne godt tænke mig en link til disse regler. Jeg har søgt lidt rundt på skribentforsiden og det eneste jeg kan finde er en masse retningslinjer, men ingen regellister delt op i paragraffer. For ikke på et tidspunkt at komme til at bryde disse regler på grund af uvidenhed vil jeg være taknemmelig for et link. På forhånd tak. --Saddhiyama 17. nov 2007, 00:55 (CET)
Saddhiyama: Da et svar falder noget uden for emnet her, har jeg oprettet et nyt emne på landsbybrønden: Wikipedias grundlov. Som du vil se, er der ikke nogen paragraffer, men nogle ret tydeligt udtrykte holdninger, som jeg har samlet sammen og kommenteret. Ingen almindelige bidragydere behøver efter min mening noget at frygte fra dem. Men Wikipedia har meget at vinde ved, at de bliver overholdt bedre. Mvh --Sir48 (Thyge) 17. nov 2007, 03:19 (CET)

G®iffen: Så vidt, jeg forstår, handler fastholdelsen af mandens identitet bl.a. om, at han bl.a. skifter identitet på wiki for at fortsætte sin hærgen, selvom der køres bandlysningssag. Under alle omstændigheder vil et projekt som wikipedia aldrig kunne fungere, såfremt individer, der er ødelæggende for projektet, frit kan skifte identitet og tilmed redigere i kritiske indlæg om dem selv uden at blive stoppet. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Har kun læst op på sagen hist og pist i dag.--90.184.130.244 17. nov 2007, 00:47 (CET)

90.184.130.244: Nej, du har forstået det fuldstændig forkert. Hvis du gerne vil tages seriøst, så bør du sætte dig ind i sagerne før du skriver noget tåbeligt fra en anonym adresse. Alle administratorer herinde ved, hvem jeg er, og de fleste har haft takt nok til at respektere mit ønske om anonymitet. --Law Lord 17. nov 2007, 08:51 (CET)
G®iffen: Du har forstået mit budskab, og jeg er enig med dig i, at det kunne formuleres bedre. --Law Lord 17. nov 2007, 08:51 (CET)
Edelvang: Dit indlæg er et personangreb. Når jeg læser dit indlæg, får jeg klart det indtryk, at du enten er meget tidligt på den juridiske uddannelse, eller også bidrager til, at karaktersnittet for de studerende ikke er så højt, som det kunne være. Du kender tydeligvis intet til straffeloven, når du kan tro, at hjemlen til polititilhold i § 265, har noget som helst med denne sag at gøre. Persondataloven kender du åbenbart heller intet til. Jeg vil godt understrege, at du og jeg absolut intet har tilfælles, idet jeg intet har tilfælles med folk, der kun kender Janteloven. U.2005.3014V --Law Lord 17. nov 2007, 08:51 (CET)
Prøv at barbere al snak om love fra, samt lade være med at skyde ryg ved hver en kritisk udtalelse, så skal jeg såmænd gerne respektere dit ønske. --Lhademmor 17. nov 2007, 11:42 (CET)
Et af mine budskaber er, at mit ønske bør respekteres betingelsesløst. Jeg tolererer ikke personangreb (er vel det du kalder "at skyde ryg"?), og det synes jeg ikke, der er noget mærkeligt i. Da jeg har bemærket, at folk herinde er meget fjendtligt indstillede over for jura, så har jeg begrænset mine juridiske ytringer. Jura er jo blot sådan et spændende emne. --Law Lord 17. nov 2007, 13:57 (CET)
Law Lord, du mener, at du ikke tolerer personagreb, men du ser dig åbenlyst ikke for god til selv at benytte dig af dem. Jura kan nemt misbruges, og det er ikke klædeligt for en jurist at fremture med uholdbare juridiske anliggender. Hvorfor henviser du i øvrigt til en dom i en retssag, du selv har anlagt (og tabt), når den intet har med disse emner at gøre? Jeg håber, du er kommet videre med specialet siden 2005. Her kommer vi næppe videre.--Edelvang 17. nov 2007, 21:52 (CET)
Ovenstående argumentation virker lidt hul, når man f.eks. ser på en blog af en af Law Lords nære bekendte: [11].--Lcl 17. nov 2007, 14:31 (CET)

Et lille kommentar her. Jeg bruger en del tid på at iagtage hvordan sådan noget som kildehenvisning, bruger- og administratoradfærd, sprogbrug i diskussioner, blokering, forudindtagethed osv. osv. takles på de forskellige Wikipedia sprogversioner, jeg har med at gøre. Læsningen af denne diskussion minder mig om et problem, jeg mener danskerne har med anonymitet eller brugen af pseudonymer- et problem jeg har opleve i mange andre Internetsammenhæng end Wikipedia. Denne la' os kalde det hæmning (som måske skyldes at det indtil for ganske få år siden har været muligt at sige sin mening offentligt uden at blive skudt ned på gaden eller smidt i spjallet - jeg taler ikke om at beholde sit job) møder ikke særlig meget forståelse andre steder i verden. Derfor er min indstilling: hvis Lovens Herre (som jeg ikke har anledning til at udvise særlig stor sympati for) ønsker at hans folkeregisternavn ikke skal røbes - respektér dog det! · Michel 17. nov 2007, 15:39 (CET)

Edelvang: Jeg henviste til den pågældende afgørelse i UfR for at se, hvor meget eller lidt forstand du havde på jura. For det første er der ikke tale om en dom, men om en kendelse. Det kender du åbenbart ikke forskel på. For det andet er det slet ikke en sag (som derfor ikke er anlagt eller tabt/vundet), men en ansøgning. Når du afslører din uvidenhed på denne måde offentligt, behøver jeg jo slet ikke komme med nogen vurderinger af dine kundskaber. Jeg må virkelig le. --Law Lord 17. nov 2007, 22:20 (CET)
Law Lord: Du skriver at jeg har forstået dit budskab. Hvis du har hjerne nok til at komme på et jurastudie og til at korrigere Wiki jf. retskrivningsreglerne, så må du formodes at have hjerne nok til at forstå mit budskab tilsvarende. At du så vælger at ignorere opfordringer, råd og henstillinger fra såvel mig som fra andre må stå for din helt egen regning.
Ord som "tåbeligt" i omtale af dine medskribenter er normalt ikke fremmende for sammenholdet. Som Edelvang påpeger, så er dobbeltmoral også noget du behersker i rigeligt mål, når du angriber og udhænger den ene person efter den anden samtidigt med at du ikke vil tolerere personangreb rettet mod dig selv. G®iffen 18. nov 2007, 19:50 (CET)


Wikipedias grundlov[rediger kildetekst]

Det følgende er dels foranlediget af en generel følelse af, at debatklimaet på dansk Wikipedia har ligget på et alt for ringe niveau de sidste par måneder - og dels tilskyndet af en kommentar fra Saddhiyama til et indlæg fra mig i emnet ovenfor.

Kære alle! Tænk lige over, at vi kun er her for at skrive en fri og neutral encyklopædi. Vi er her ikke for at gøre karriere, for at få ret, for at angribe nogen, for at ændre andres holdninger, for at gætte på andres motiver, for vinde noget, for at forsvare os, for at få prestige, for at pynte på vores CV, for at tale om os selv eller for at holde andre ude, for at reklamere, for at sætte etiketter på folk og heller ikke for en hel masse andet af samme skuffe.

Vi er her for at skrive artikler, og det sker i samarbejde og ved diskussion med andre om, hvordan indholdet bliver det bedst mulige. Det sker sammen med nogle, som er erfarne, og nogle som ikke er. Sammen med nogen, som behersker skriftlig dansk godt og nogen, som behersker det mindre godt. Sammen med folk af alle mulige holdninger og baggrunde og forståelse af spøgefuldheder, ironi, sarkasme osv osv.

For at det kan gå godt, har vi bl.a. følgende "kasse", som kan findes rundt omkring:

Hvis du føler en stærk tilskyndelse til at skrive noget om andre, så læs lige den kasses indhold igen. Og vent en halv dag eller mere med at skrive, hvis noget har provokeret eller ophidset dig. Glem ikke, at det kunne være ment anderledes, eller at du kan have misforstået eller mistydet meningen. Modparten er - lige som du selv - sikkert ikke idiot. Men han/hun kan - lige som du selv - skrive eller gøre noget idiotisk. Så afklar stilfærdigt det saglige indhold (substansen, som politikerne siger) og hold dig fra at fare frem med bål og brand og trusler og antydninger af, hvor ubegavet eller urimelig modparten er.

Tænk også over, at hvad du skriver - hvadenten du tror, du er anonym eller du ikke er - kan læses af enhver i den overskuelige fremtid.

Jeg har andetsteds i dag citeret Wikiepedias grundlægger Jimbo Wales, og her vil jeg gentage den første sætning fra citatet:

Citat What I would not reconsider, because I consider it bedrock to the project, is the notion that editing Wikipedia is a privilege, not a right, and it is a privilege to be earned through sincere loving good behavior in and out. Citat
Jimbo Wales

Det er mit første punkt: Der bør og skal skrives langt mere høfligt, venligt, hjælpsomt, imødekommende, ydmygt og ikke mindst sagligt, end det har været tilfældet i mange situationer den sidste tid. Desuden skal der være højt til loftet og gives lang snor - især til nybegyndere, men også til alle andre.

Der vil altid være nogen, som ikke forstår at samarbejde efter disse linjer, og som gentagne gange giver anledning til drama. Hvis der ikke er noget drama, bliver det skabt, og det fortsætter, uanset om der gives venlige og velmente forklaringer og henstillinger. De bliver bare fordrejet og misforstået.

Den slags hører ikke hjemme på Wikipedia. Der kommer et tidspunkt, hvor sådanne brugere bliver en større belastning, end deres positive bidrag til encyklopædien kan retfærdiggøre, og hvor det hele ender i egocentri, POV-pushing, trolling - og hvad ved jeg. Det havde Jimbo Wales følgende at sige om:

Citat A user has no right to edit Wikipedia, even if he makes a handful of good contributions now and then, because he's much more prone to absurd trolling behavior that makes a mockery of what we stand for. It is time to put our foots down and say: no. We do not accept that people who make crude jokes, and who provoke other users endlessly, are Wikipedians. They are abusers of our generosity. Citat

Mit punkt 2 er derfor, at hvis vi forgæves har forsøgt alle rimelige udveje og argumenter for at bringe folk til besindelse, så skader det Wikipedia at lade dem fortsætte. Jimbos holdning er, at privilegiet at bidrage kan mistes - for kortere eller længere tid. Det er naturligvis ikke de barnagtige vandaler, jeg taler om her - de er en anden og langt mere håndterlig gruppe.

Til slut: Vi har vistnok aldrig oversat Wikipedias grundlov til dansk. Den hedder de 5 grundpiller, fordi den ligger til grund for alle officielle politikker og retningslinjer. Jeg vil afrunde det her lange indlæg ved at bringe den i den engelske udgave:

Wikipedia is an encyclopedia written for the benefit of its readers. It includes elements of general encyclopedias, specialized encyclopedias, and en:almanacs. All articles must follow our no original research policy and editors must strive for accuracy (unreferenced material may be removed, so please provide references); Wikipedia is not the place to insert personal opinions, experiences, or arguments. Wikipedia is not an indiscriminate collection of information. Wikipedia is not a soapbox, a vanity publisher, an experiment in anarchy or democracy, or a web directory, nor is Wikipedia a dictionary, a newspaper, or a collection of source documents; these kinds of content should be contributed to the Wikimedia sister projects.
 
Wikipedia has a neutral point of view, which means we strive for articles that advocate no single point of view. Sometimes this requires representing multiple points of view, presenting each point of view accurately, providing context for any given point of view, and presenting no one point of view as "the truth" or "the best view". It means citing verifiable, authoritative sources whenever possible, especially on controversial topics. When a conflict arises regarding neutrality, declare a cool-down period and tag the article as disputed, hammer out details on the talk page, and follow dispute resolution.
 
Wikipedia is free content that anyone may edit. All text is available under the GNU Free Documentation License (GFDL) and may be distributed or linked accordingly. Recognize that articles can be changed by anyone and no individual controls any specific article; therefore, any writing you contribute can be mercilessly edited and redistributed at will by the community. Do not submit copyright infringements or works licensed in a way incompatible with the GFDL.
 
Wikipedia has a code of conduct: Respect your fellow Wikipedians even when you may not agree with them. Be civil. Avoid making personal attacks or sweeping generalizations. Find consensus, avoid edit wars, follow the three-revert rule, and remember that there are 298.542 articles on the Danish Wikipedia to work on and discuss. Act in good faith, never disrupt Wikipedia to illustrate a point, and assume good faith on the part of others. Be open and welcoming.
 
Wikipedia does not have firm rules besides the five general principles presented here. Be bold in editing, moving, and modifying articles. Although it should be aimed for, perfection is not required. Do not worry about messing up. All prior versions of articles are kept, so there is no way that you can accidentally damage Wikipedia or irretrievably destroy content. Remember — whatever you write here will be preserved for posterity.

Jeg håber, at alle vil tænke over - og handle mere efter - det ovenstående, så debatklimaet kan undergå en hurtig og tiltrængt forbedring. Det er en opfordring, og det er med vilje, at jeg undlader at svække den ved at fremsætte forslag og handlingsplaner. Mvh --Sir48 (Thyge) 17. nov 2007, 03:11 (CET)

Jeg har oversat – og Sir48 gennemrettet – søjlerne til følgende:
Wikipedia er en encyklopædi skrevet til fordel for sine læsere. Den indeholder elementer fra generelle encyklopædier, specialiserede encyklopædier og almanakker. Alle artikler skal følge vores politik om ingen original forskning, og skribenter skal stræbe efter præcision (uciteret materiale bliver ofte fjernet, så angiv venligst kilder); Wikipedia er ikke stedet at udbrede personlige meninger, erfaringer eller argumenter. Wikipedia er ikke en ukritisk samling information, en kampplads, en dyrkelse af personlig forfængelighed, et eksperiment i anarki eller demokrati eller et internetkatalog. Ej heller er Wikipedia en ordbog, en avis eller en samling af kildedokumenter; denne slags indhold bør uploades til det passende Wikimedia søsterprojekt.
 
Wikipedia har et neutralt synspunkt, hvilket betyder, at vi stræber efter artikler der ikke prædiker et enkelt syn på en sag. Nogle gange betyder det, at man må præsentere flere forskellige synspunkter, gøre det præcist, præsentere synspunkternes kontekst og i øvrigt ikke præsentere et synspunkt som "sandheden" eller "det rigtige synspunkt". Det betyder, at man skal citere verificerbare, autorative kilder når det er muligt, specielt på kontroversielle emner. Når en konflikt trænger sig på vedrørende en artikels neutralitet, bør man deklarere en "cool-down"-periode og mærke artiklens neutralitet som omstridt, udpege detaljerne på diskussionssider og følge konfliktløsningsmodellen.
 
Wikipedia er frit indhold som alle må redigere. Al tekst er tilgængelig under GNU Free Documentation License og må distribueres eller linkes tilsvarende. Vær opmærksom på, at artikler kan ændres af alle og at ingen enkelt person kontroller nogen specifik artikel; derfor kan alle dine bidrag blive nådesløst redigeret og videredistribueret af hvem som helst. Læg ikke copyrightet eller andet ikke-GNU kompatibelt materiale op på Wikipedia.
 
Wikipedia har en adfærdsnorm: Respekter dine medwikipedianere, selv når du ikke er enig med dem. Vær høflig. Undgå personangreb og generaliseringer. Find konsensus, undgå redigeringskrige, følg tre-gendannelsesreglen og husk at der er 298.542 artikler på den danske Wikipedia, som du kan diskutere eller arbejde på. Antag god tro og skab aldrig kaos for at illustrere en pointe. Vær åben og høflig mod nybegyndere.
 
Wikipedia har ingen faste regler bortset fra de fem generelle principper præsenteret her. Vær modig når du redigerer, flytter og ændrer artikel. Selvom der sigtes efter det, er perfektion ikke et krav. Lad være med at bekymre dig om at ødelægge noget. Alle tidligere versioner af artikler gemmes, så du kan ikke komme til ved et uheld at skade Wikipedia eller ødelægge indhold permanent. Husk — alt du skriver her bliver gemt for eftertiden.


--Hockeyindustrien 17. nov 2007, 17:59 (CET)


Periodisk valg af administratorer[rediger kildetekst]

Denne diskussion er flyttet fra Wikipedia-diskussion:Administratorer hertil på foranledning af administrator Jan Friberg - apw 17. nov 2007, 14:50 (CET)

Det kan vel næppe være en hemmelighed, at der blandt enkelte brugere er en tiltagende utilfredshed med visse administratorer i den danske Wikipedia. Om den utilfredshed er begrundet eller ej, vil jeg ikke blande mig i - ligesom jeg heller ikke vil tage stilling til, om den er så udbredt, som man i visse diskusioner får indtryk af.

Jeg har selv frasagt mig min administratorstatus som følge af utilfredshed med den måde, nogle administratorer har forvaltet sit lod på - så jeg kan langt hen ad vejen forstå de menige skribenter, der ikke altid kan se lyset i alt, der kommer fra administratorside.

Jeg vil derfor foreslå, at man om ikke andet så i det mindste overvejer, en administratorprocedure som den, man bl.a. praktiserer i den svenske Wikipedia, hvor en administrator vælges for et år ad gangen. At blive valgt for en fastsat periode, tvinger den enkelte administrator at konstant overveje sine dispositioner, idet man på et senere tidspunkt skal stå til ansvar for sine handlinger i forbindelse med en ny nominering.

Dermed undgår/forebygger man diskussioner om indspisthed og administratorer, der lader magten stige sig til hovedet. At være administrator på livstid som i den danske, kan tolkes som et demokratisk underskud, idet det vist nok er en temmelig omstændig procedure at afsætte en administrator i Danmark. - apw 16. nov 2007, 17:05 (CET)

  • Støtter Det var dog et fremragende forslag! Så forstår jeg bedre, hvorfor jeg synes, administratorerne i den svenske Wikipedia har en professionalisme, jeg slet ikke har set herhjemme. --Law Lord 16. nov 2007, 17:19 (CET)
  • Støtter - Fuldt ud enig med Law Lord (for en gangs skyld :-)). Hvordan vi tager skridt hen imod denne proces aner jeg ikke, men måske du vil være primus motor, apw?--Lhademmor 16. nov 2007, 17:31 (CET)
  • Støtter - Lyder som en god idé, men jeg er bange for at der vil komme endeløse diskussioner - se ovenstående - om hvorvidt en person er berettiget til at være administrator eller ej, når bare én særdeles diskutant (diskutant?) person ikke synes det.. Ellers ville det vel være fint. Retter min stemme til støtter. --Hockeyindustrien 16. nov 2007, 17:38 (CET)
  • Støtter ikke Vi skal ikke frem til en situation, hvor administratorer ikke gør det der skal til, af frygt for næste valg. Den slags vil i mine øjne være at bede om ekstremt kortsigtet suboptimering. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 16. nov 2007, 17:39 (CET)
Ideen giver vist bare mere tidsspilde, da det er et ikke-eksisterende problem. Problemet består kun i, at nogle mener, at administratorer er andet og mere end almindelige brugere, hvilket som bekendt ikke er tilfældet. At holdningen til trolderier og trættekære skribenter er for slap, har vi kun os selv at takke for. Jeg vil i øvrigt nødig være støtte sammen med en bruger, der ikke kan udtale sig positivt om et forslag uden at aflevere et spark. --Sir48 (Thyge) 16. nov 2007, 17:42 (CET)
  • Støtter ikke Der er brug for alle der orker det store og utaknemmelige arbejde bare at holde et minimum af orden. Frygter mere at diskussioner som denne (og de forudgående de sidste måneder), og om evt. periodiske valg skal få flere til at stå af så hærværksfolk får frit spil. Det betyder ikke jeg klamrer mig til magten - jeg ville absolut hellere have mere tid til at skrive og oversætte artikler - Nico 16. nov 2007, 17:53 (CET)
  • Støtter ikke - Det er et håbløst bureaukratisk tiltag, som vi flytte al fokus fra artikelskrivning og -redigering. Hvis en administrator overskrider sine "beføjelser", har vi allerede et system til at fratage vedkommende sin status. Det er heldigvis ikke sket, mens jeg har været en del af korpset. --PhoenixV 16. nov 2007, 18:01 (CET)
  • Støtter ikke Henviser til Wegge, PhoenixV og især Nico herover. --Lindblad 16. nov 2007, 18:53 (CET)

Nu var mit indlæg ment som et diskussionsoplæg mere end en afstemning i første omgang, så jeg vil da lige knytte et par kommentarer til de indlæg, der er kommet. Wegge påpeger risikoen for, at administratorerne af frygt for ikke at blive genvalgt, undlader at gøre dét, der skal til for en administrator. Det er da muligt, men vil det så ikke automatisk medføre, at en sådan administrator ikke bliver genvalgt?

Andre påpeger, at det kan blive et bureaukratisk bøvl. Det har man taget højde for i den svenske Wikipedia ved at bundte genvalgene sammen kvartalsvis, så der næste år bliver 4 afstemningsrunder. De falder i januar, april, juli og oktober. Så det er muligt at gennemføre rent praktisk.

Det er også interessant at se, at der i Sverige er hele 71 administratorer, mod blot 29 i Danmark (inkl. de 8 der er på pauselisten). De lider da i hvert fald ikke under mangel på administratorer som følge af afstemningsreglerne.

For øjeblikket foregår der ligeledes en diskussion i den svenske Wikipedia om at indføre en tvungen 6 måneders pause før en administrator kan genvælges - også et interessant tiltag, der har som mål at gøre encyklopædien mere demokratisk. Diskussionen kan følges her: Wikipediadiskussion:Administratörer

På samme side har man også en diskussion om demokratiet generelt i encyklopædien - en diskussion det måske også ville være en ide i at tage op på den danske Wikipedia. Det kunne måske være medvirkende til at få fokus på jobbet og få flere til at melde sig som administratorer, og dermed lette arbejdet for de, der bruger for meget tid på hærværksbekæmpelse og for lidt tid på artikelskrivning.

Der er mange bolde i luften i Wikipedia for tiden i form af forskellige projekter - måske lidt for mange, i al den stund der kan bruges så meget tid på ørkesløse skænderier og personligt fnidder, der kun skræmmer nye brugere i stedet for at motivere dem.

Wikipedia har været igennem en opstartsfase og en etableringsfase. De kan vel betragtes som overståede nu. Det næste bliver vel så at opstille mål for, hvor vi nu skal bevæge os hen og tilpasse administration og arbejdsopgaver efter det.

Jeg har på fornemmelsen, at der trænger til at blive luftet lidt ud i Wikipedia, så vi kan komme videre med det, vi helst vil - nemlig at lave en hamrende god encyklopædi i en god og gensidig respektfuld atmosfære. - apw 16. nov 2007, 19:05 (CET)

De 71 administratorer på den svenske wikipedia bliver i forhold til antal brugere til 0,01% flere end på den danske altså ikke betydlige flere forholdsmæssigt. --Broadbeer, Thomas 22. dec 2007, 22:56 (CET)
Du har ret i, at det ikke er en afstemning, så jeg undlod at bruge afstemningsskabelonen. Mht. det øvrige: Sammenligninger med sv: på den måde er ikke nyttige. Det drejer sig om antal brugere/administrator eller antal brugerbidrag/administrator - og der har jeg fornemmelsen af, at vi ligger nogenlunde som sv: og de øvrige. Derudover er det min fornemmelse, at "problemerne" ligger et helt andet sted: Nemlig: Tonen herinde er forringet, dvs. at der diskuteres personligt og holdningsmæssigt i stedet for emner og indhold, og endelig at der er for stor langmodighed med brugere, som giver vedvarende stort, negativt dækningsbidrag. Vi skal være venlige og hjælpsomme et godt stykke vej - og hjælper det ikke, så er det ikke en ret at redigere Wikipedia - det er et privilegium. --Sir48 (Thyge) 16. nov 2007, 19:55 (CET)
PhoenixV: Det er skam sket, mens du har været en del af korpset, at en administrator har overskredet sine beføjelser. Blot er administratorerne på da.wikipedia så indspiste, at overskridelse af beføjelserne tolereres i et sådant omfang, at det er præcedens, at fx blokeringer i op til flere dage accepteres, uanset at disse måtte være klart personlige og usaglige. Med den slags indspisthed er det klart, at seriøse mennesker holder sig væk. --Law Lord 16. nov 2007, 20:28 (CET)
Neutral Hvis det kan være med til at reducere spændingerne (tvivler jeg dog meget på), de seneste måneders (megen?) utilfredshed og specielt øge tilliden til "brugere med en større værktøjskasse", kunne et lignende tiltag være interessant at indføre. Forslaget virker endvidere mere demokratisk (i stedet for det er en "stilling på livstid"), hvilket også er den retning jeg forestiller mig de enkelte projekter ender med at bevæge sig hen imod mht. administratorrollen. Med disse periodiske valg kunne det også "hurtigere" stå lysende klart hvorvidt det rent faktisk blot drejer sig om 1-2 utilfredse brugere, som har set sig sur på nogle bestemte administratorer, eller om det er en decideret udbredt holdning blandt et større antal brugere. Derudover samme kommentar som Nico --Froztbyte 16. nov 2007, 20:43 (CET)
Jeg har ikke set nærmere på den svenske model, men synes umiddelbart ikke om forslaget. Det er allerede i dag muligt at tage adminrollen op, både som generel debat og som konkret kritik af en administrator. Jeg er godt klar over at Law Lord og Jhplong mener at administratorerne er indspiste og flere af dem ikke værdige - men faktum er at der absolut ikke er tiet noget ihjel.
Hvis formålet med de periodiske afstemninger er at sikre at upopulære adminer ikke bliver siddende, så tror jeg ikke det vil have nogen effekt - enhver kan i dag tage initiativ til en afstemning for eller mod en admin, og det har ikke ligefrem skortet på vilje til at tage debatten i forummet her (til gengæld vil jeg medgive at det er svært at få konkrete tilkendegivelser for eller mod en persons adminforvaltning.
Jeg vil gerne støtte en model hvor man tager en afstemning hvis der klages over en administrators opførsel - det kunne måske afkorte visse debatter gevaldigt, fordi man - som Froztbyte er inde på - hurtigere kan se om det bare er nogle få brugere der mener at der er et problem. Men jeg mener det er for omstændeligt at sende hele admin-flokken til afstemning jævnligt. Administratorrollen skal ikke forveksles med den rolle en valgt politiker spiller - i alt hvad der vedrører indhold på wikipedia har administratorer ikke et hak mere at skulle have sagt end almindelige brugere. Administratorerne har nogle ekstra værktøjer - først og fremmest for at kunne bekæmpe hærværk effektivt, og sekundært for at kunne rydde op og klare nogle af de redigeringsopgaver som i forkerte hænder kan gå gruelig galt. Men når det kommer til indholdet af wikipedia er administratorer ikke bedre stillet end alle andre - man får ikke mere "ret" af at være admin. -- JGC 16. nov 2007, 23:37 (CET)
Wikipedia er ikke et færdigt produkt men en bevægelig proces, af og til noget formløs, men hele tiden levende. Hvis projektet skal beholde sin bevægelighed uden at tabe sin homøostase, kræves det, at nogle af os påtager sig den utaknemmelige rolle som administratorer. Jeg vil gerne føje til, at vi "menige" desværre ofte har brug for at blive holdt lidt i ørerne, og det kan godt føles lidt ubehageligt, når det rammer ens egne produktioner, men af hensyn til det større perspektiv, bør ingen kunne føle sig sikker. På den baggrund vil jeg være meget betænkelig ved den følgagtighed, som kunne blive resultatet af at underkaste administratorerne en rullende afstemning om deres embedsførelse. Derfor støtter jeg JGCs forslag, der i stedet pålægger den "skadelidte" bruger at opstille argumenter for, hvorfor vedkommende admin skal eller bør fratages embedet. Det kunne så give andre mulighed for at komme med indsigelser, sådan at afstemninger om bestemte administratorer bliver et særsyn. - Må jeg i øvrigt benytte lejligheden til at takke alle jer administratorer for jeres indsats: Den er nyttig og nødvendig, og jeg har påskønnet den - også i de tilfælde, hvor det har været mig, I maåtte vise til rette!--Sten Porse 19. nov 2007, 21:13 (CET)

Lhademmor spørger højere oppe på denne side, om jeg vil være primus motor for en proces, der eventuelt ændrer måden, administratorer skal vælges/genvælges fremover. Hvis det kommer så langt, at der skal stemmes om det, påtager jeg mig gerne den opgave, men det primære formål med denne diskussion er, netop at diskutere muligheden at gøre valg og genvalg af administratorer mere demokratisk.

Jeg har nævnt den svenske model med årlige genvalg, og man kunne også inddrage den engelske model i diskussionen. Her bliver en administrator in spe bedt om at på forhånd at redegøre for sine ambitioner og planer som administrator. Den er jo bl.a. med til at sikre, at en administrator også er administrator af gavn og ikke bare af navn. Det vil sige, at man sikrer sig et rimeligt højt engagement og ditto indsats.

Kommer det dertil, at der kan blive tale om en afstemning, er det jo et temmeligt omfattende indgreb, der stemmes om, hvilket bør inddrage flere end de Tordenskjolds soldater (her ment positivt), der normalt deltager i afstemninger. For at få flere med kunne man jo så benytte den plads, der lige nu optages af opfordringen til at støtte Wikipedia økonomisk, og dér gøre opmærksom på en eventuel afstemning. Det burde skabe et større og dermed også mere demokratisk afstemningsgrundlag.

Men, som sagt, lige nu bør vi nøjes med at diskutere muligheden for at ændre måden en administrator vælges og de fordele og ulemper, det måtte medføre. - apw 17. nov 2007, 15:36 (CET)

Ovenfor er der fremført et synspunkt om at wikipedia lider af et demokratisk underskud. Det er fsva. korrekt, bare ikke relevant. Det har aldrig været tanken at wikipedia skulle være et demokrati. Hvis det er meningen at stedet har skal udvikle sig i retning af et -krati, bør det være et meritokrati. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 17. nov 2007, 16:53 (CET)
Af hensyn til demokratisk sindede personer, linker jeg for god ordens skyld til Wikipedias artikel om Meritokrati - så kan alle (også de, der ville blive sorteret fra under et meritokrati) ved selvsyn kan se hvilke kræfter, vi demokratisk sindede er oppe imod i Wikipedia :-) apw 17. nov 2007, 17:55 (CET)

Skal vi så også have valgplakater og valgløfter/flæsk? --Broadbeer, Thomas 19. nov 2007, 17:54 (CET) Som forresten synes det er en dårlig ide. --Broadbeer, Thomas 20. nov 2007, 00:37 (CET)

Jeg stemmer for den svenske model (Jeg går ud fra andre en admin har stemmeret)Zilotte 19. nov 2007, 23:08 (CET)
⇒ Zilotte: Hverken administratorer eller andre har stemmeret, for Wikipedia er ikke et demokrati. Når vi har afstemninger, sker det først efter at diskussionen om et emne er nået dertil, hvor vi 1) ikke kan blive enige ved samtale, og 2) har diskuteret os frem til en kort række klart definerede løsningsmodeller. Der er vi slet, slet ikke nået til i denne diskussion. --Palnatoke 19. nov 2007, 23:58 (CET)
Denne 'diskussion' er startet lige efter første indlæg med 3 støtter og 4 støtter ikke, det ligner da stemmer, ganske vist med begrundelser. Min begrundelse for at mene at en ændring ville være en god ide er at: Her mange nuværende gode administratorer som jeg ville stemme på, hvis jeg havde stemmeret (men man stemmer ikke her, har jeg lige lært). Jeg kunne godt også tænke mig at fx man kunne foreslå eller indstille nogen til administratorer (forudsat de selv vil selvfølgelig). Et frisk pust i administrator ville være herligt og måske udvide gruppen. Det forekommer mig at selvom der ikke er demokrati her, at I stemmer om hvem der skal være administratorer og man skal være gode venner med nuværende administratorer for at blive valgt,- og det kan godt give en lidt indspist forsamling. Så jeg * Støtter det forslag jeg ikke kan stemme på.Zilotte 20. nov 2007, 00:42 (CET)
Jeg tror nu ikke at man skal være gode venner med nuværende administratorer for at blive valgt til det. Der skeles til antal redigeringer og disses kvaliteter, samt om vedkommende virker pålidelig og ikke er et kort bekendtskab. Du kunne jo teste det ved selv at anmode :-) Med venlig hilsen --Jørgen 20. nov 2007, 01:46 (CET)
Der var engang at Jimbo sagde at "Adminship is no big deal". Den kan en: så ikke desværre ikke leve op til længere, og i stedet er der blevet indført en større gang bureaukrati og en meget dårligt camoufleret skønhedskonkurrence. Den danske Wikipedia er så lille og antallet af faste bidragsydere så beskedent at der er tale om et ikke-eksisterende problem. Adminship er ikke et ridderkors eller en licens til at gøre hvad man vil. Det er en licens til at lave en masse skodarbejde, som skal gøres. Hvis folk skejer ud, kan man fratage dem administratorrettighederne igen. For så vidt angår status'en / ansvaret, adskiller det sig ikke synderligt fra poster som f.eks. kasserer eller medlemsansvarlig i en forening. Nej til mere bureaukrati for bureaukratiets egen skyld. Jeg er i øvrigt enig med Wegges betragtning, et projekt som Wikipedia er ikke et demokrati, men det må for min skyld gerne være et meritokrati. Valentin 9. dec 2007, 18:44 (CET)
  • Støtter ikke Det første jeg tænkte da jeg så denne afstemning, var at Law Lord garanteret var den første der har stemt "støtter." Og se hvem der meget belejligt var kommet ind der. Som nævnt har vi allerede procedurer for at afsætte en administrator; Lykkedes det ikke bør man overveje om man har sine argumenter i orden, eller om man blot sidder med indebrændte frustationer. Admins på den danske wikipedia sidder ikke i et lokale sammen og finder en syndebuk. Vi sidder hver for sig og vurderer situationerne hver for sig. Så hvis vi alle er enige om at en admin ikke har handlet forkert, så er det ikke et usandsynligt tilfælde. - Mark Jensen 10. dec 2007, 01:29 (CET)


Opfordring til administratorerne[rediger kildetekst]

Jeg vil gerne opfordre administrator-kollegiet til:

  1. At håndhæve, at når en bruger har skiftet nick, så omtales brugeren fremover ved (og kun ved) sit nye nick, medmindre der er tvingende grunde til det modsatte.
  2. At gennemføre øjeblikkelig blokering af en bruger, som indsætter en overskrift på landsbybrønden eller et andet sted, som beskylder en anden bruger for en lovovertrædelse. Samt fjerne sådanne indlæg pronto.

Nu må den her mudderkastning bringes til ophør - og I er ansvarlige for, at det sker. --Sir48 (Thyge) 17. nov 2007, 22:58 (CET)

Forstået fra min side ihvertfald. Bør dette i øvrigt gælde med tilbagevirkende kraft? --Lhademmor 18. nov 2007, 03:15 (CET)


Alfabetisering på Wikipedia[rediger kildetekst]

Jeg har først for nylig opdaget Wikipedias problemer med at alfabetisere korrekt og vil lige høre nogle af de mere erfarne om det er et problem der arbejdes på i mediawiki-softwaren (går ud fra at det er dér det skal rettes). Jeg kan se at det er længe siden at det blev beskrevet, og tænkte at der måske var blevet ændret noget i den bagvedliggende software der gjorde det muligt at specificere en sorteringsnøgle der ikke bare refererer til ISO 8859-1. -- JGC 19. nov 2007, 13:45 (CET)

Hm - fik lige googlet lidt: Bug 164 handler om dette emne - desværre ser det ikke ud til at der er noget nyt. -- JGC 19. nov 2007, 14:33 (CET)


Kendeord i artikelnavne[rediger kildetekst]

Det er tilsyneladende her blevet besluttet, at man ikke skal bruge kendeord i starten af diverse artikelnavne som f.eks. Den Franske Revolution, så artiklen kommer til at hedde Franske Revolution. Det må jeg sige at jeg er stærkt uenig i. Det giver efter min mening på ingen måde mening at kalde en artikel Franske revolution. I førnævnte meget korte diskussion henvises der til en leksikal tradition. Den tradition må vist svare til den tradition, hvor man skriver navne med efternavnet først, så man kan alfabetisere efter efternavn. Da vi ikke følger denne tradition her på Wikipedia, ser jeg heller ikke noget grund til følge den anden. --Peter Andersen 20. nov 2007, 20:25 (CET)

Jeg støtter Peter Andersen i ovenstående. Den Franske Revolution er vel at betragte som titlen på en begivenhed, på samme måde som Den kroniske uskyld er titlen på en bog. Og den arkiveres jo ikke under Kroniske uskyld. - apw 20. nov 2007, 20:34 (CET)
Jeg kan også godt se det logiske i ofte at beholde kendeordet. Når vi nu holder på at artiklerne skal hedde det, 'man' normalt kalder tingene, må der i mange tilfælde skulle kendeord på. 2. verdenskrig kan bruges og bliver brugt uden, men den franske revolution er sikker. Så vi er IMHO ude i at skulle bedømme enkelttilfælde. Men det skal vi jo ofte alligevel. --Jørgen 20. nov 2007, 21:10 (CET)
Jeg støtter, at kendeordet taget med, når det forekommer naturligt. Et eksempel, som længe har generet mig, er Den Engelske kanal - den omdirigeres der til fra "den engelske kanal", men en søgning på "den engelske kanal" bringer ikke artiklen frem i rækken. --Sir48 (Thyge) 20. nov 2007, 21:45 (CET)
At diskussionen er kort, skyldes, at den henviser til en tidligere diskussion. Jeg er fortsat af den opfattelse, at navngivning og sortering efter første betydende ord er fornuftigst og det, som man forventer af en encyklopædi. --Palnatoke 20. nov 2007, 22:43 (CET)
Når en traditionel encyklopædi bruger første betydende ord, så skyldes det jo netop et sådant værks sekventielle tilgangsvinkel. For at finde et opslagsord må man have noget at gå ud fra, og der er alfabetiseringen glimrende - og så har man af praktiske årsager (for at f.eks. "d" ikke skal blive voldsomt omfattende) valgt at bruge det første betydende ord. Wikipedia er derimod ikke et sekventielt værk, men et hypertekstbaseret værk, hvor man slår op på mange måder og hertil får hjælp af computersøgning til hurtigt at finde en artikel. Jeg er tilhænger af, at vi skal udnytte mediets udvidede muligheder i forhold til bogens og lade artikelnavnet være det mest brugte. Derimod skal kategorierne sorteres efter et relevant ord, for på dette område efterligner Wikipedia en traditionel encyklopædi. --Arne (Amjaabc) 20. nov 2007, 23:13 (CET)
Jeg synes generelt, at reglen om at bruge den mest benyttede betegnelse er udmærket. På den anden side er det også rart med en vis ensartethed, dels for at artiklerne fremstår ensartede for læseren, og dels for at man som skribent har noget konkret at forholde sig til, når man skal navngive sine artikler (ofte er det langt fra entydigt, hvad den mest benyttede betegnelse er, og man kan hurtigt bruge meget krudt på at diskutere det). Så jeg vil finde det hensigtsmæssigt med en retningslinje, der anbefaler en bestemt form (enten med eller uden kendeord), medmindre den modsatte form er væsentligt mere udbredt. Evt. kan der være forskellige retningslinjer for forskellige emner, dvs. at man eksempelvis som udgangspunkt bruger kendeord ved historiske begivenheder men ikke ved geografiske områder (blot et tænkt eksempel).--C960657 20. nov 2007, 23:55 (CET)
Der er åbenbart divergerende holdninger mht. om der bør være kendeord i artikelnavnet eller ej. Men er der i det mindste enighed om, at vi bør have en retningslinje for enten med eller uden, som bør følges, medmindre den anden form er væsentligt mere udbredt? Eller er der snarere stemning for at bevare status quo? Jeg er klart tilhænger af en (arbitrær) retningslinje. Hvorvidt denne anbefaler med eller uden kendeord, er mindre vigtigt – jeg kan se fordele og ulemper ved begge.--C960657 24. nov 2007, 23:29 (CET).

Se også Wikipedia-diskussion:Navngivning#Systematik_i_navngivningen_af_historiske_begivenheder.--C960657 20. nov 2007, 23:55 (CET)


Artikel om København i litteraturen[rediger kildetekst]

Jeg har besluttet mig for at skrive en artikel om København som den optræder i litteraturen, eller en Københavns litteraturhistorie om man vil. Det kan jeg ligesågodt da det er en af mine egne interesser som jeg har fulgt i nogle år nu. Men jeg er lidt i tvivl om hvad titlen på artiklen kunne være. Nu er det udelukkende skønlitteraturen jeg vil fokusere på, så jeg synes fortrinsvis valget står mellem disse to:

  • København i fiktionen

eller

  • København i skønlitteraturen

Når man ser det på skrift så synes jeg den sidste ser bedst og mest mundret ud.

Jeg ved godt det er en mindre ting i forhold til hvad indhold artiklen kommer til at få, men det er nu alligevel rart at få lidt feedback i tvivlsspørgsmål, selv de på de små. mvh --Saddhiyama 21. nov 2007, 21:02 (CET)

Hvis det kun er skønlitteratur, det gælder, så holder jeg på den sidste løsning. Fiktion kan jo også dække digte, sange, film og computerspil. --Dannebrog Spy 21. nov 2007, 21:27 (CET)


Lokalafdelinger[rediger kildetekst]

Jeg har set en del artikler om lokalafdelinger af forskeliige foreninger - især foreninger for børn og unge. Nogle af disse artikler er bemærkelsesværdige, men hovedparten synes at være ganske trivielle (og/eller uverificerbare). Kunne vi formulere en retningslinje om en top-down-tilgang her? Altså sådan at forstå, at rækkefølgen er:

  1. Artiklen om hovedorganisationen skrives.
  2. Lokalafdelingerne får afsnit i organisationens artikel.
  3. Når den samlede mængde af lokalstof bliver for stor, udskilles en "XX-afdelinger"-artikel.
  4. Når "XX-afdelinger"-artiklen bliver for stor, udskilles den eller de største afdelinger i egne artikler.

Kommentarer, ideer? --Palnatoke 24. nov 2007, 19:49 (CET)

Udmærket oplæg der med et par tilføjelser også kan bruges på tv-serier og tegnefilmserier:
  1. Artiklen om serien skrives.
  2. De gennemgående personer og episodeliste får afsnit i seriens artikel.
  3. Når personafsnittet og/eller episodelisten bliver for stor udskilles i særskilt artikel i det der beholdes en kortfattet personliste i serieartiklen.
  4. Når personartiklen bliver for stor udskilles de største personer i egne artikler. Øvrige samles i en samleartikel.
Men for både foreninger og serier bør selvfølgelig tilstræbes en vis logik i oplistninger. Dvs. enten eller kombination af; alfabetisk, efter nummer (for serieafsnit produktionsnummer), tilhørsforhold, geografi (mest foreninger), alder og betydning (mest serier).
I praksis vil der dog uundgåeligt være folk, der i deres begejstring eller med maskeret reklame i tankerne hopper direkte til pkt. 4 og skriver en længere smøre. Her må man først lige tjekke, om der kan verificeres et minimum og evt. kontakte brugere med forstand på emnet. Har artiklens indhold "papirerne i orden" er det dog p.gr.a. længden imidlertid ofte ingen god ide at flyttet indholdet til pkt. 2 eller 3, da det fuldstændigt vil skævvride den pågældende artikel. Se f.eks. Konservativ Ungdom pr. 11. oktober 2007 hvor afsnittet om Randers KU fyldte over det halve artiklen. Med passende kildeangivelse kunne det snildt have båret en selvstændig artikel. Her er løsningen en liste efter pkt. 2 eller 3 med tilhørende internt link. Begge dele selvfølgelig forudsat at der er oprettet en pkt. 1-artikel. --Dannebrog Spy 24. nov 2007, 23:42 (CET)


Formatering af albumartikler[rediger kildetekst]

Jeg har bemærket, at mange albumartikler har et afsnit om medvirkende medlemmer. Disse afsnit er som regel blot lister, så jeg vil mene, at de skulle indgå i {{Album}}-skabelonen i stedet. I situationer, hvor der er særlige omstændigheder omkring besætningen (dødsfald, opbrud, måske også folk der spiller andre instrumenter end normalt), skal det naturligvis nævnes i selve artiklen. Kommentarer? --Palnatoke 24. nov 2007, 19:50 (CET)

Jeg har smidt en ny parameter ind. Se den "in action" på Follow the Reaper --Lhademmor 24. nov 2007, 21:18 (CET)


Forbrydelsen[rediger kildetekst]

Hvis nogen har lyst til at skrive noget relevant om Forbrydelsen så trænger artiklen til det. Desværre linker DR direkte til artiklen med opfordringen "læs mere om de 20 afsnit på Wikipedia." [12] Det er desværre p.t. et tomt løfte, for pånær muligvis resumeet af afsnit 1 var afsnitsresumeerne generelt ren copyvio fra www.settet.dk. Jeg har derfor fjernet samtlige afsnitsresumeer. Valentin 26. nov 2007, 12:51 (CET)

Og Bruger:Allan64 har også haft problemer med at forstå systemet mht. Danskernes yndlingsplader og yndlingssange der også er copy-paste pånær 1 linje. En eller anden bør gå hans uploads igennem. Valentin 26. nov 2007, 13:08 (CET)


Julequiz 2007[rediger kildetekst]

Et træ
Et træ

Lidt shameless self-promotion: Julequizzen begynder i overmorgen. --Palnatoke 29. nov 2007, 22:18 (CET)

I år vandt Bruger:JGC klart - tillykke og god jul! --Palnatoke 25. dec 2007, 09:04 (CET)


Brug af nutid/datid i biografier[rediger kildetekst]

Jf. Brugerdiskussion:Apw#vedr. Joe Hill er der dukket en diskussion op angående brugen af nutid eller datid i en biografisk artikel. Da stilmanualen på dansk wikipedia ikke har nogen klar anbefaling på området, vil jeg gerne lægge op til en debat om emnet, med henblik på en præcisering af reglerne/anbefalingerne på dette punkt. Det kan enten være i retning af at foreskrive nutid (evt. med udspecificerede undtagelser), at foreskrive datid (evt. med udspecificerede undtagelser), eller i retning af at åbne for begge dele. Sakkura 29. nov 2007, 22:39 (CET)

For afdøde personer og skete begivenheder vil jeg anbefale datid, mens ting, der berører nutiden, bør beskrives i nutid. Altså "Joe Hill var en protestsanger, hvis sange stadig er populære" og "Svend Auken er 1. næstformand for Folketinget men var tidligere miljøminister."
I min oversættelse af Wikipedia:Skriv det indlysende har jeg i øvrigt skrevet, at fiktive personer lever i konstant nutid, også selvom bogen/filmen er adskillige årtier gammel. Men bortset fra aldersbemærkningen er det hentet fra den svenske original. --Dannebrog Spy 29. nov 2007, 23:53 (CET)
Jeg hælder mest til, at der ikke bliver nogen vedtaget politik på området, der fremhæver den ene form for den anden. Lange tekster i datid kan virke gabende kedsommelige at læse, med mindre de er forfattet af erfarne og stilsikre skribenter, som mestrer sproget, og man risikerer at miste læsere. Med Wikipedia har vi jo en enestående mulighed for at bryde med stort set alle vedtagne regler og retningslinjer, der måtte gælde for den trykte litteratur, og i stedet finde vores egen form og udtryk der peger fremad, i stedet for at kigge bagud og bare kopiere, hvad andre har gjort før os. - apw 30. nov 2007, 00:14 (CET)
Jeg skulle nok have præciseret, jeg mente naturligvis de dele af artiklerne der beskriver begivenheder der har fundet sted (og er helt overstået). Jeg ser ingen grund til at aflive Svend Auken ;o)
Til apw vil jeg sige at datid for mig på ingen måder virker kedeligt. Det virker derimod bare sobert og seriøst. Wikipedia har nok større problemer med at miste læsere pga. manglende seriøsitet end manglende underholdning; folk bruger stedet som et leksikon, ikke (primært) som underholdning. Under alle omstændigheder vil jeg mene det ville være en fordel at indføre en politik, selv hvis den politik blev f.eks. "Det er valgfrit om man i en artikel beskriver forgangne begivenheder i nutid eller datid, så længe man er konsekvent i hele artiklen.". En præcisering afhjælper så vidt jeg kan se potentielt tvivl, og det må da være en fordel. Sakkura 30. nov 2007, 11:58 (CET)
Før jeg læste artiklen om Joe Hill var jeg også af den opfattelse, at det, der er sket, beskrives i datid. Men i den omtalte artikel har jeg lagt mærke til at det fungerer ganske godt med nutiden. Dog er jeg uenig i at det skulle tilføje mere underholdningsværdi. Jeg synes det er en god idé med en officiel sætning, der siger noget om retningslinjer for tidsbrug, og for mig at se er den foreslåede lige ovenfor udemærket - altså mener jeg blot man bør være konsekvent. Det skal dog specificeres, at hvis man skriver en artikel om Svend Auken i datid, er det tilladt at skrive han er 1. næstformand for Folketinget. --CarinaT 30. nov 2007, 12:14 (CET)
Jeg er generelt af den opfattelse, at artiklerne i Wikipedia bør fremstå relativt ensartede i opstilling, typografi, skrivestil mv. ligesom artiklerne i et traditionelt leksikon. Formen bør ikke tiltrække sig opmærksomhed på bekostning af indholdet. Det synes jeg, man risikerer, hvis man klikker sig fra én artikel om en historisk person til en anden, hvor den ene er skrevet i historisk nutid og den anden i datid. Begge former kan fungere fint hver for sig, men i Wikipedia indgår de i en større helhed, hvor det i mine øjne giver et dårligt indtryk, at artiklerne stritter i for mange retninger. Så jeg vil foretrække at have en retningslinje, der anbefaler én af formerne (jeg foretrækker datid, men er principielt åben over for en hvilken som helst regel). En sådan retningslinje må gerne være nuanceret, jf. eksemplet med de fiktive personer, men skulle gerne munde ud i, at skribenten ikke har valgfrihed mht. nutid/datid. --C960657 4. dec 2007, 22:35 (CET)
Du (Sakkura) har da ret i, at man kunne indføre den politik, at der ikke er nogen politik. Dog er jeg ikke helt enig med dig i sætningen: "Det er valgfrit om man i en artikel beskriver forgangne begivenheder i nutid eller datid, så længe man er konsekvent i hele artiklen". Det udelukker jo brugen af fx historisk præsens som udgangspunkt i en artikel, samtidigt som man med datidsformen har indskudte sætninger, der omtaler historiske forhold, som kan forklare baggrunden for de hændelser, der beskrives i artiklen. Man bør ikke låse sig fast på en politik, der begrænser den skrivende proces og udtryksform.
Dine betragtninger om manglende seriøsitet i Wikipedia, vil jeg ikke komme ind på. Det er jo når alt kommer til alt en subjektiv vurdering og ikke en absolut objektiv sandhed :-) apw 30. nov 2007, 12:24 (CET)
Der ville jeg så påstå at "Lange tekster i datid kan virke gabende kedsommelige at læse, med mindre de er forfattet af erfarne og stilsikre skribenter, som mestrer sproget, og man risikerer at miste læsere" også kunne opfattes som en subjektiv vurdering. Man kan ikke tillade totalt frie spring mellem nutid og datid, da det ville forvirre og forstyrre. Du begrundede jo også din tilbageførsel af min redigering af Joe Hill med at en blanding af nutid og datid virkede rodet. Sakkura 30. nov 2007, 12:30 (CET)

Diskussionen døde ud, inden der blev nået en konklusion. Der synes at være en vis enighed om, at det vil være godt med en retningslinje. Til gengæld er der ikke umiddelbart enighed om, hvorvidt denne retningslinje skal anbefale eller diktere en bestemt form, eller om den skal lade det være helt op til skribentens præferencer. Kan vi mon blive enige om noget her? Jeg foretrækker som nævnt en retningslinje, der dikterer en bestemt form, men foretrækker dog en mere liberal regel frem for ingen regel, så hvis ikke vi kan snakke os til enighed, har jeg ikke noget imod at tage en afstemning og så ophøje flertallets mening til lov. Uanset hvilken retningslinje, der måtte blive vedtaget, kan den selvfølgelig altid fraviges, hvis der er god grund til det, jf. Wikipedia:Grundregler (“Ignorér alle regler”), så fokus i diskussionen her bør være det store flertal af artikler og ikke de enkelte undtagelser.--C960657 12. dec 2007, 20:53 (CET)

Jeg kunne også godt tænke mig en regel, men spørgsmålet er om der kan skabes nogen form for konsensus. Sakkura 14. dec 2007, 18:08 (CET)
Dramatisk nutid (historisk nutid om historiske emner) er primært en stil, der bruges i skønlitterære tekster og mundtlig fortælling. Når man vælger at skrive i denne tid, er det som regel for at gøre en beskrivelse mere levende og dramatisk (deraf navnet). Den undgås derfor i artikler, der tilstræber en distanceret, neutral historisk rapportering, hvad der netop er tilfældet i encyklopædiske, faglige og videnskabelige artikler. apw vil gerne skelne mellem trykt litteratur og Wikipedia, men stilmæssigt er det er da ligegyldigt for en encyklopædi, om den er trykt på papir, lagret på harddisk eller hugget i sten. Brugen af dramatisk nutid peger desuden ikke fremad, men har tværtimod rødder bagud til en mundtlig tradition. Det er almindelig praksis i eksisterende publicerede leksikaer, at benytte datid om afsluttede begivenheder. Der skal da virkelig gode grunde til, at dansk Wikipedia bryder med denne sædvane. Samme konklusion har man draget på tysk Wiki [13]. På den engelske Wikipedia er det skrevet eksplicit i stilmanualen til biografier under pkt. 4. Tense: ”Biographies of living persons should begin in the present tense; biographies of deceased persons should begin in the past tense. If a person is living but has retired, use the present tense "is a former" rather than the past tense "was".[14]. Den danske stilmanual er noget mere kortfattet, men alle stileksempler på biografier er dog anvist i datid. Jeg vil foreslå, at man helt enkelt oversætter den engelske regel (should=bør) og indsætter den i den danske stilmanual. --Ylle 17. dec 2007, 18:40 (CET)


Resolution:License update[rediger kildetekst]

Følgende er hentet på Resolution:License_update

Whereas the Board seeks to respond responsibily to longstanding community concerns about issues of compatibility between the GNU Free Documentation License and the Creative Commons CC-BY-SA license, as well as to continue longstanding traditions of strong community input and control over major decisions affecting the projects, and whereas a long period of discussion and negotiation between and amongst the Free Software Foundation, Creative Commons, the Wikimedia Foundation and others has produced a proposal supported by both the FSF and Creative Commons to modify the Free Documentation License in such a fashion as to allow the possibility for the Wikimedia Foundation to migrate the projects to CC-BY-SA, and whereas, Creative Commons and the Free Software Foundation (FSF) would like formal support for this license change, it is hereby resolved that:

  • The Foundation requests that the GNU Free Documentation License be modified in the fashion proposed by the FSF to allow migration by mass collaborative projects to the Creative Commons CC-BY-SA license;
  • Upon the announcement of that relicensing, the Foundation will initiate a process of community discussion and voting before making a final decision on relicensing.

5 approval (Jimmy, Florence, Jan-bart, Erik, Frieda), 1 missing vote (Kat)

Se også: http://en.wikizine.org/ - Nico 2. dec 2007, 13:36 (CET)
Er der nogen der kan gennemskue hvad det betyder for os? --Morten LJ 2. dec 2007, 17:17 (CET)
Jeg havde præcis det samme spørgsmål :-) Hehe.. Jimmy lyder glad. --Hockeyindustrien 2. dec 2007, 17:18 (CET)

Jeg tror de forventer at det vil lette videreanvendelsen af wikimaterialet, og generelt gøre lincensspørgsmålet mere forståeligt, og det kan der jo nok være brug for. - I praksis tror jeg ikke det vil gøre den store forskel for os . - Nico 2. dec 2007, 17:39 (CET)

I praksis har det jo været kontraproduktivt at kræve at en person der bruger et uddrag af en artikel eller et enkelt billede fra Wikipedia andetsteds, så også lige skal huske at gengive 3-4 A4 sider med hele GNU licensen uden ændringer osv. Det betyder jo i praksis at mange slutbrugere har ignoreret formalia, og at vi har vist at de gjorde det. At sætte et CC-BY-SA mærke på noget er enklere og licensen kan koges ned til et par linjer (du må ændre indholdet og sågar sælge det, men du skal give andre retten til at gøre det samme med resultatet, og du skal huske at kreditere dem der lavede det oprindelige arbejde). I praksis tror jeg ikke at et skifte vil ændre det praktiske arbejde overhovedet, men et skift vil forhåbentligt gøre det lettere at få andre til at huske at kreditere Wikipedia. Valentin 8. dec 2007, 17:50 (CET)


Politikker og normer "udefra"[rediger kildetekst]

Det sker undertiden, at brugere refererer til regler fra enwiki eller meta:, men i hvilket omfang er vi underkastet sådanne regler? Min opfattelse har hidtil været, at kun bestyrelsesafgørelser fra Wikimedia Foundation, der direkte har nævnt at de var bindende for alle projekter, har været det - alle andre regler og politikker kan bruges som inspiration, men gælder ikke som regler. Måske vi skulle få skabt en udtømmende liste? --Palnatoke 10. dec 2007, 14:16 (CET)

Jeg tror vi skal være varsomme med at adoptere noget på forhånd. Som jeg har sagt før, så er det noget nemmere at formulere en konsensus, når man har nogle konkrete eksempler at forholde sig til. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 10. dec 2007, 14:18 (CET)
Jeg deler den opfattelse, at de er inspiration og er egentlig godt tilfreds med, at vi ikke er faldet i en:wiki-grøften og har lavet regler og normer for stort set alt. Når man studerer en:wiki, opdager man straks, at den slags ikke nedbringer antallet eller alvorligheden af uoverensstemmelser. Regler skal jo tolkes og tydes, og det giver bare anledning til et utal af nye sager, som fremprovokerer nye regler og uddybninger etc. Hvis alle overholder nogle ganske få hovedregler, som udspringer af formålet med at deltage og så ellers wikiketten og almindelig høflighed, så burde vi i hvert fald på nuværende stadium kunne anvende sund fornuft omkring det og klare os med det. --Sir48 (Thyge) 10. dec 2007, 14:49 (CET)
Grundlæggende er der - i mine øjne i hvert fald - meget stor forskel på de regler der er nødvendige eller praktiske på enwiki med 2 millioner artikler/6 millioner brugere i forhold til dawiki med 75.000 artikler/31.000 brugere. Jeg synes det er fint at have enwikis regelsæt som inspiration, men er enige med de øvrige kommentatorer i at reglerne ikke bare skal oversættes og indarbejdes som danske regler pr automatik. --JGC 10. dec 2007, 18:04 (CET)


Infobokse - oversigt[rediger kildetekst]

Jeg er stadig nybegynder her, men jeg formoder, at der allerede findes en række infobokse, som kan benyttes. Bl.a. søger jeg en til artikler om (danske) musikere, men endnu er jeg ikke stødt på nogen infoboks hertil. Hvor finder jeg en samlet oversigt over tilgængelige infobokse? - Ginger 12. dec 2007, 01:42 (CET)

Der er en oversigt på Wikipedia:Skabeloner/Bokse, men om den er komplet tør jeg ikke sige. Det afhænger af, om oprettere af nye bokse har husket at føje den til. --Heelgrasper 12. dec 2007, 02:30 (CET)
En anden mulighed er at benytte menupunktet "specielle sider", vælge præfiksindex og søge i skabelon-navnerummet på skabeloner, som begynder med Infoboks. Det giver følgende svar. --Sir48 (Thyge) 12. dec 2007, 03:19 (CET)
En tredje indgang er via kategorierne: kategori:Infoboksskabeloner JGC 12. dec 2007, 07:21 (CET)
Og hvad angår musikere bruger man {{Infoboks musiker}} uanset om musikeren er dansk eller ej. Se f.eks. på Alexi Laiho for hvordan man udfylder infoboksen. --Lhademmor 12. dec 2007, 12:42 (CET)
Jeg kan godt forstå det er svært for en nybegynder at finde rundt, det er det også for andre, hvilket kan føre til dobbeltoprettelser; Vi har Kategori:Navigationslister, Kategori:Infoboksskabeloner, Kategori:Navigationsboks skabeloner plus en del der ligger direkte på Kategori:Skabeloner og måske også andre steder. Et skridt på vejen til bedre overblik kunne være hvis vi kunne lave en overordnet opdeling mellem teknik/projekt orienterede skabeloner og indholdsorienterede skabeloner. -- Nico 13. dec 2007, 13:59 (CET)


Besöksstatistik[rediger kildetekst]

Sysadmin Domas Mituzas har börjat göra loggfiler tillgängliga. De senaste 72 timmarna hade följande 200 sidor flest visningar på danska Wikipedia: 1:a placering Speciel:Søgning (182733 sidvisningar), 2 Forside (91872), 3 Speciel:Search (18633), 4 Speciel:Tilfældig side (10920), 5 Speciel:Seneste ændringer (5892), 6 Wiki (3755), 7 Speciel:Search (3753), 8 Stig Tøfting (3221), 9 Danmark (3160), 10 Wikipedia:Kategorier (2380), 11 USA (2326), 12 CSS (2233), 13 Speciel:Overvågningsliste (2039), 14 1. verdenskrig (1943), 15 Jul (1931), 16 Hjælp:Søgning (1701), 17 2. verdenskrig (1543), 18 Yallahrup Færgeby (1472), 19 Jørgen Laursen Vig (1373), 20 Adolf Hitler (1362), 21 Global opvarmning (1301), 22 Tyskland (1269), 23 ??? (1265), 24 ??? (1265), 25 ??? (1263), 26 ??? (1263), 27 Ordbog (1125), 28 Vietnamkrigen (1098), 29 Vand (1073), 30 Australien (1046), 31 Frankrig (1034), 32 Speciel:Export (1030), 33 Hesbjerg (1024), 34 Fotosyntese (1006), 35 Karen Blixen (1000), 36 Julemanden (998), 37 RSS (992), 38 Wikipedia:Forside (984), 39 England (977), 40 Narhval (970), 41 Hjælp:Velkommen nybegynder (956), 42 Jorden (943), 43 EU (904), 44 Terrorangrebet den 11. september 2001 (885), 45 Spanien (871), 46 Romantikken (870), 47 Japan (869), 48 Liberalisme (851), 49 Wikipedia:Projekter (850), 50 Analsex (839), 51 København (838), 52 Islam (819), 53 Kyoto-aftalen (818), 54 Energi (815), 55 Den kolde krig (795), 56 Martin Luther King (783), 57 Det periodiske system (779), 58 Respiration (776), 59 Sverige (763), 60 Wikipedia:Kontakt os (759), 61 Amerikanske borgerkrig (757), 62 Martin Luther (749), 63 Juletræ (748), 64 H.C. Andersen (737), 65 Berlinmuren (736), 66 Solen (735), 67 Led Zeppelin (733), 68 Charles Darwin (732), 69 Berlin (730), 70 Canada (722), 71 Kina (713), 72 Harry Potter (711), 73 Olie (708), 74 Grønland (708), 75 Oplysningstiden (698), 76 Nisse (691), 77 Renæssance (688), 78 Leonardo da Vinci (680), 79 Bruger:Palnatoke/Julequiz (671), 80 Penis (668), 81 Rusland (667), 82 Romerriget (661), 83 Tove Ditlevsen (653), 84 New York (650), 85 Norge (648), 86 Demokrati (648), 87 Globalisering (646), 88 Nazisme (645), 89 Danmarks fodboldlandshold (640), 90 Franske revolution (628), 91 Island (623), 92 London (610), 93 ??? (610), 94 ??? (608), 95 Kristendom (608), 96 Maslows behovspyramide (605), 97 Main Page (596), 98 Ungdomshuset (594), 99 Tsunami (591), 100 Kommunisme (586), 101 Indien (581), 102 Folkerepublikken Kina (581), 103 Sigmund Freud (570), 104 Enzym (570), 105 Holland (567), 106 Tycho Brahe (564), 107 Kulhydrat (560), 108 Italien (559), 109 Protein (550), 110 Karl Marx (550), 111 Christoffer Columbus (541), 112 Socialisme (539), 113 Fascisme (537), 114 Christian 4. (537), 115 Lykke Maj (532), 116 Leksikon (529), 117 2007 (528), 118 Sovjetunionen (526), 119 Europa (526), 120 Reformationen (522), 121 Titanic (skib) (518), 122 Religion (517), 123 Hjælp:Forside (517), 124 Speciel:Upload (516), 125 Det gyldne kompas (516), 126 Postmodernisme (515), 127 Syre (505), 128 Herman Bang (505), 129 Zac Efron (499), 130 Pladetektonik (498), 131 Chicago (497), 132 Speciel:Specialsider (496), 133 Kondylom (495), 134 Celle (biologi) (495), 135 Ku Klux Klan (493), 136 Wikipedia:Om (491), 137 Danmarks historie (490), 138 Skede (kønsorgan) (488), 139 Apartheid (488), 140 Advent (487), 141 Verdens landes BNP (486), 142 Det Moderne Gennembrud (486), 143 Angrebet på Pearl Harbor (485), 144 Ajax (programmering) (485), 145 Speciel:Categories (484), 146 Lys (484), 147 Pythagoras (482), 148 Platon (481), 149 Grundstof (481), 150 The Julekalender (479), 151 Cubakrisen (478), 152 N.F.S. Grundtvig (477), 153 Muhammed-tegningerne (474), 154 Ludvig Holberg (473), 155 Verdens lande (472), 156 Afghanistan (471), 157 Sankta Lucia (469), 158 Thailand (465), 159 Middelalderen (465), 160 Brint (463), 161 Jordskælv (462), 162 VM i håndbold 2007 (kvinder) (462), 163 Verdensbillede (461), 164 Mexico (461), 165 Essay (459), 166 Tyrkiet (457), 167 The Beatles (457), 168 Isaac Newton (455), 169 Det gyldne snit (455), 170 Søren Kierkegaard (449), 171 Mars (planet) (448), 172 Postnumre (446), 173 Wikipedia:Generelle forbehold (445), 174 Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki (444), 175 Oxford (443), 176 Cirkel (443), 177 Nelson Mandela (442), 178 DDR (442), 179 Massefylde (441), 180 Jul og grønne skove (440), 181 Venstre (439), 182 Grækenland (437), 183 Buddhisme (436), 184 Astrid Lindgren (436), 185 Vancouver (435), 186 Storbritannien (431), 187 Galileo Galilei (431), 188 Danmarks Riges Grundlov (431), 189 Sydafrika (429), 190 Salt (429), 191 Det gamle Egypten (429), 192 Polen (428), 193 Vindmølle (426), 194 Færøerne (424), 195 Alkohol (422), 196 Speciel:Kategorier (421), 197 Korstog (421), 198 Brasilien (419), 199 Anthony Giddens (419), 200 Pierre Bourdieu (418). Hur kan denna statistik användas? Till att börja med kan man ju kontrollera om de här sidorna är så välskrivna som de borde. Längre fram lär vi oss kanske utnyttja statistiken på fler sätt. --LA2 13. dec 2007, 00:14 (CET)

da:wiki har projektet Wikipedia:QA/Mest viste artikler, der fokuserer på de 150 sider der var de mest viste i et gennemsnit af flere måneder. Det er muligt at listen ikke viser præcist de 150 sider, der er de mest viste, men listen giver et meget godt billede. Efter min mening er det heller ikke supervigtigt at vise præcist de 150 sider, der er mest vist. Santac 13. dec 2007, 14:04 (CET)
Under den 13 december ökade följande artiklar sin ranking mest, sorterat på kvoten mellan tidigare dagars ranking och dagens (f.eks. 37844/94 = 402,6). Vilka förklaringar finns till att just de här artiklarna ökade sin ranking just i dag? Joakim von And hade 14 visningar den 10 december, 10 den 11, 20 den 12, vilket man kan tycka vara ganska stabilt (den 5802:e mest besökta sidan), men så plötsligt får den artikeln 202 visningar (den 99:e mest besökta) den 13 december. --LA2 14. dec 2007, 02:51 (CET)
Kvot  Artikel (ranking i dag <- tidigare)                  Förklaring
402.6 Andrea Elisabeth Rudolph (94 <- 37844)
253.9 Billede:SanktaLuciaProcession.jpg (98 <- 24886)     Lucia-dagen 13 december
196.8 Reimer Bo Christensen (107 <- 21062)
 87.8 Billede:Map of USA with state names.svg (93 <- 8166)
 58.6 Joakim von And (99 <- 5802)
 52.0 Luciadag (4 <- 208)                                 Lucia-dagen 13 december
 40.6 Tina Turner (105 <- 4260)                           Ike Turner avled 12 december
 32.9 Bruger:Hejsa/Test (169 <- 5568)
 24.9 13. december (112 <- 2784)                          Lucia-dagen 13 december
 21.6 Santa Lucia (70 <- 1514)                            Lucia-dagen 13 december
 13.5 Sankta Lucia (10 <- 135)                            Lucia-dagen 13 december
  8.7 Penicillin (39 <- 338)
  6.1 Dyr (116 <- 707)
  5.4 Rudolf Hess (96 <- 517)

Joakim von Ands succes hænger måske sammen med udgivelse af en juleudgave af jumbobøgerne? Der har i hvert fald været en del af dem, ved navn "Disney's juleklassikere". Det ville dog undre mig hvis de først er kommet på butikshylderne nu. Andrea Elisabeth Rudolph har nok været i TV. Reimer Bo Christensen offentliggjorde at han stopper på TV-avisen (nyhederne på DR). Der var en dokumentarfilm om Rudolf Hess på DR2. Penicillin og Dyr kan jeg ikke lige forklare. Sakkura 14. dec 2007, 15:00 (CET)

Andrea's stigning er nok på grund af det her. Bruger:Hejsa/Test er en side som er blevet spammet med redigeringer på det seneste. Sakkura 14. dec 2007, 15:10 (CET)


Inaktive administratorers rettigheder[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er Broadbeer. Der konkluderes på diskussionen senest
3. januar 2008. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg foreslår, at administratorer, der bliver inaktive, skal miste deres administratorrettigheder, fordi de da ikke lever op til "kravene" for at blive/være administrator. Ifølge Wikipedia:Administratorer#Hvordan bliver jeg administrator? skal man generelt være kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia samt have vist forståelse for Wikipedias politikker og normer. Ud over at man åbenlyst ikke er "aktiv bidragyder" længere mister man hurtigt forståelse for normer og politikker. Jeg mener desuden man bliver lidt "stiv i kanten" det vil sige, man mister lidt af erfaringen for hvordan artikler opbygges, wikificeres, kategoriseres og lignende. Dette synes jeg er problematisk idet administratorer generelt ses som en slags forbilleder, som ved hvordan tingene skal gøres rigtigt. Hvis en inaktiv administrator igen opfylder kravene, har vedkommende jo altid mulighed for at ansøge om rettighederne igen, når tid er. --Sabbe 13. dec 2007, 13:15 (CET)

Det kan jeg ikke helt give dig ret i. Jeg kan komme på to eksempler på administratorer der var inaktive i en længere periode og derefter kom tilbage og udfyldte administratorrollen uden problemer: Bruger:Maitch og Bruger:Mark Jensen. At Maitch så har forladt os igen, spiller ingen rolle. Jeg synes ikke du har ret i at man mister følingen med hvordan tingene skal gøres, måske er man ikke helt inde i alle de nye kategorier og skabeloner der dukker op hele tiden, men det har jeg også svært ved at følge med i, på trods af at jeg er på dagligt. Så jeg kan ikke se noget problem i at man kan stå som inaktiv og stadig bevare sine administratorrettigheder. -- Danielle 13. dec 2007, 13:24 (CET)
Det skal i øvrigt lige pointeres at Bruger:Mark Jensen faktisk havde mistet følingen med ihvertfald et par få politikker, jvf. Brugerdiskussion:Mark Jensen, selvom der dog er tale om bagateller. --Lhademmor 13. dec 2007, 13:29 (CET)

Jeg tror ikke, du kommer ret langt med det forslag, omend jeg kun kan støtte det 100%. Men noget tyder på, at et flertal af administratorerne ønsker at sidde tungt og sikkert på sine administratorer-taburetter. Højere oppe på siden har jeg startet diskussionen "Periodisk valg af administratorer". Et sådant tiltag ville bl.a. sikre, at man blev, og ikke mindst forblev, administrator af gavn og ikke bare af navn. Men det forslag blev hurtigt skudt i sænk. Så det samme sker sikkert også for dit forslag. Og det er da beklageligt. - apw 13. dec 2007, 13:41 (CET)

Jeg mener ikke med mit forslag, at administratorer skal kunne alle regler til perfektion, for alle kan selvfølgelig lave fejl. Og jeg synes ikke umiddelbart at gentagne henvisninger er bagatelliserbart. Jeg synes bare det er ærgerligt, at de, der egentlig skulle være forbilleder for wikipedianerne, og have udvist og bidraget til wikipedia på en sådan måde, at andre kan sige god for dem og dermed give flere rettigheder, ikke viser i forbilledlig stil, hvordan tingene skal gøres. Det er jo ikke fordi det er en sværere proces at blive administrator og få frataget administratorrettigheder, så jeg kan ikke se det vil være problematisk bare at søge igen, hvis man igen udviser tillidsfulde redigeringer. --Sabbe 13. dec 2007, 14:01 (CET)
Jeg vil sige, at jeg synes forslaget er en god ide (og støttede i øvrigt også apw's forslag). I det hele taget synes jeg her på mange punkter er for meget administratorvælde. Wikipedia styres af brugerne, ikke administratorerne. --Lhademmor 13. dec 2007, 15:07 (CET)
→Lhademmor: Sammenlign administratorlisten med listen over mest aktive brugere - det er i høj grad de samme mennesker... --Palnatoke 13. dec 2007, 15:34 (CET)

[redigeringskonflikt

Jeg er behersket tilhænger af forslaget. Jeg tror egentlig nok at de fleste administratorer der vender tilbage efter en inaktiv periode stadig kan finde ud af at håndtere den praktiske del af administrationen o.k. - men administratorerne skal også helst have en naturlig legitimitet i forhold til såvel nye som gamle brugere. En væsentlig faktor for legitimiteten er et rimeligt aktivitetsniveau; derfor er inaktive administratorer ikke et helt uproblematisk emne.
Omvendt er vi ret få administratorer, og jeg er generelt skeptisk mod tiltag der gør flokken mindre.
Når jeg alligevel er tilhænger af det aktuelle forslag, skyldes det to ting. Dels er det forholdsvist sjældent at administratorer ryger ud af listen - og vist endnu sjældnere at de kommer tilbage igen. Og dels vil det normalt være en smal sag at blive genvalgt som administrator hvis man får tid og lyst igen. --JGC 13. dec 2007, 15:55 (CET)
Støtter Sabbes forslag, men det skal jo defineres, hvad "inaktiv" er. Der er 3 måneder nok lige i underkanten. Og til Lhademmor: det pynter ikke med generelle udtalelser om "administratorvælde". Kunne du ikke dokumentere din opfattelse, f.eks. ved at tage det op på landsbybrønden? --Sir48 (Thyge) 13. dec 2007, 16:05 (CET)
Jeg vil nok foreslå en totrinsløsning - når der er gået et stykke tid siden sidste aktivitet, flyttes man ned blandt de inaktive, og når der er gået yderligere et stykke tid, ryger man ud. Vi skal også huske på at selve fjernelsen af admin-rettigheder kræver en Steward, så det vil være nyttigt at gøre tidtagningsopgaven så let som mulig. --Palnatoke 13. dec 2007, 16:17 (CET)
Det lyder som en god plan. Alt efter temperament kan man så overveje om der skal gives besked på brugerdiskussionssiden når en admin ryger på inaktivitetslisten (og dermed er i fare for at ryge ud). -- JGC 13. dec 2007, 16:32 (CET)
Jeg kan godt støtte at admin-status fjernes efter 6-12 måneder inaktivitet (formalia bør diskuteres senere). Jeg vil dog bemærke at det har en meget lille indvirkning på størrelsen af admin-flokken, og det vil ikke modvirke "administratorvælde". Jeg så i øvrigt gerne, at de brugere der synes vi lider under administratorvælde, skrider til handling og enten indstiller de relevante administratorer til fratagelse af sysop-flaget eller i det mindste fremsætter en kritik som de kan forholde sig til. --Morten LJ 13. dec 2007, 16:40 (CET)
Vedrørende administratorvælde kan jeg henvise dig til den hændelse, der gjorde, at jeg frasagde mig min administratorstatus: Skabelondiskussion:Wikipedia:Træfplanlægning og den efterfølgende debat på: Wikipedia:Anmodning om administratorstatus - der følte jeg i hvert fald, at man som administrator overskred sine beføjelser, og privatiserede en ellers åben Wikipedia-event. - apw 13. dec 2007, 18:12 (CET)

Wikipedia:Træf har så ikke ikke noget med folks bidrag og adminstrator opgaver herinde at gøre og som andre skriver vil jeg gerne have andre dokumentationer på administratorvælde da jeg synes udrykket sidder rimeligt løst herinde. Til sidst vil jeg vende tilbage til emnet og siger at jeg støtter forslaget. Man kunne forestille sig noget i stil med. inaktivitet i x månder->besked på diskussionsside->x måneder senere fratages man admin-staus hvis man ikke har reageret. Men den diskussionen kan vi jo tage bagefter. --Broadbeer, Thomas 13. dec 2007, 18:24 (CET)

Jeg vil gerne tilføje, at jeg også støtter forslaget. Jeg mener ikke, at antallet af administratorer vil falde noget betydeligt af den grund, og jeg føler dermed ikke, vi er i fare for at indskrænke staben meget. Det er ret ærgerligt, hvis der er tilfælde, hvor en administrator ikke er godt nok inde i politikerne og derfor laver en del upræcise eller i værste fald forkerte irettesættelser (jeg ved godt det sker i flæng for alle uanset, men jeg mener her generelt). Når muligheden desuden eksisterer for, at man kan få rettigheden igen, vil der intet være tabt for nogen. --CarinaT 13. dec 2007, 18:50 (CET)

Jeg støtter også - fx 3 mdr. inaktivitet medfører besked og 6 mdr. fratagelse. Santac 13. dec 2007, 18:55 (CET)

Sagen med julefrokosten ville have opstået uanset om det var admins der var involveret eller ej, jeg kan ikke se hvor overtrædelsen af administratorernes beføjelser har fundet sted i den situation (og i det hele taget). Administratorerne kan groft sagt blokere og skrivebeskytte sider, de muligheder må de kun benytte når der er konsensus (det kan evt. også være tidligere konsensus, fx er der konsensus om at vi blokerer vandaler). For at overtræde sine beføjelser skal en admin altså blokere en uskyldig bruger eller lignende. Fx overtrådte jeg selv reglerne for nyligt (da jeg stadig var admin) idet jeg blokerede en bruger og skrivebeskyttede en side i en sag som jeg selv var for dybt involveret i. --Morten LJ 13. dec 2007, 19:18 (CET)

Et simpelt hændelsesforløb kunne være:

  • Bruger:A laver en redigering 17. juli.
  • Bruger:B opdager 19. oktober dette og sætte Bruger:A ned under inaktive administratorer og indsætter en standardskabelon på Bruger:As diskussionsside.

Herefter kan ske en af to ting.

  • Bruger:A ser beskeden og han kan så bare sætte sig selv op under aktive administratorer (dette tæller jo så også som en redigering og hans "degradering" er nulstillet.)
  • Bruger:A reagerer ikke og 21. januar ser Bruger:C at Bruger:A ikke har redigeret siden 17. juli og iværksætter en demoting (som skal klarlægges) og indsætter en standardskabelon på Bruger:As diskussionsside der forklarer hvad der er sket så Bruger:A kan se hvorfor han ikke er administrator, hvis han skulle vende tilbage.

--Broadbeer, Thomas 18. dec 2007, 20:24 (CET)

Den demoting, som Bruger:C kan udføre, består vel i indsættelsen af skabelonen. Når så Steward:D ser denne skabelon, tjekker han at betingelserne er opfyldt, og hvis de er, fjerner han administratorstatus fra Bruger:A. Dette må naturligvis kræve, at skabelonen også har forklarende tekst på et sprog, som Steward:D forstår (nok engelsk), og at skabelonen har et link til Bruger:A's bidragsliste. --Palnatoke 18. dec 2007, 20:41 (CET)
Det er en mulighed, derfor skrev jeg også i parentes "som skal klarlægges" og det er da en mulighed. --Broadbeer, Thomas 18. dec 2007, 22:15 (CET)
Konklusion:
Delkonklusion: Da vi ikke som sådan mangler administratorer synes jeg det er en god ide at luge ud i de administratorer, der tilsyneladende har opgivet/glemt projektet. Skulle de finde vej tilbage og ønske at genoptage administratorgerningen kan de anmode om den igen. Hvis der ingen indveninger er vil jeg gå videre med udarbejdelsen af skabeloner til 3+ måneders inaktivitet og en til 12+ måneders inaktivitet+anmodning om fratagelse af adminstatus + en side der forklarer "reglen" til stewards. --Broadbeer, Thomas 8. jan 2008, 21:54 (CET)
Ansvarlig for denne diskussion er CarinaT. Der konkluderes på diskussionen senest
30. december 2008. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg har nu fabrikeret {{Inaktiv administrator}} der indsættes på en administrators diskussionsside når de ikke har lavet et bidrag i over 3 måneder og de i dag flyttes ned på listen over inaktive administratorer. Der skal så også laves en lidt mere iøjefaldende til indsættelse efter yderligere 3 måneders inaktivitet. Sidst men ikke mindst skal jeg se hvad det kræver af konsensus for at en steward kan fratage en administrator hans rettigheder. --Broadbeer, Thomas 10. jan 2008, 20:51 (CET)

Skabelonen er meget fin, men kunne man ikke lave noget fikumdik så den selv regner ud hvilken dato "inden tre måneder" er? --Morten LJ 11. jan 2008, 07:46 (CET)

Bør man skelne mellem redigeringer generelt og administratorhandlinger? --|EPO| COM: 15. sep 2008, 16:46 (CEST)

Jeg vil lige gøre opmærksom på oprettelsen af Wikipedia:Administratorer/Fratagelse af rettigheder og {{fratagadmin}}, så dette kan føres til ende. Jeg synes faktisk det er en fin idé at skelne, men jeg tror det vil blive for svært at overbevise steward'erne om så, fordi de ikke umiddelbart kan se efter på bidragslisten. --CarinaT 15. sep 2008, 16:55 (CEST)

Eftersom jeg står som ansvarlig for denne diskussion, må jeg hellere genoptage den nu. Det skal dog siges, at jeg ikke helt selv forstod, hvorfor der skulle yderligere diskussion til, når alle deltagerne i den foregående diskussion syntes at have opnået enighed. Der er dog tilsyneladende nogle brugere, der ikke har været involverede i diskussionen og nu stiller spørgsmål ved konklusionen, og jeg selv erkender også, at delkonklusionen erklærer +12 måneder, hvilket jeg tror skyldes, at det var de største tal, der blev nævnt, så lad os tage den igen:

Det ser ud til, at der er konsensus om at indsætte skabelonen {{inaktiv admin}} efter tre måneders inaktivitet, for at gøre opmærksom på, at muligheden forelægger. Herefter er der stridigheder om den efterfølgende periodes længde. Den nuværende skabelon siger 3 måneder yderligere, mens nogen måske er stemt for længere eller slet ikke nogen handling?

Jeg vil gerne starte med at foreslå, at vi forbliver ved de +3 måneder, da administratoren der har været inaktiv i i hvert fald et halvt år. Jeg kan også gå med til +6 måneder eller evt. +9, men jeg mener, at har man ikke engang lavet en eneste redigering, siden man fik det første skabelon på sin diskussionsside, så er man ikke længere interesseret. Desuden vil jeg fremhæve, at kommer man tilbage og igen gerne vil være admin, så kan man jo bare søge igen, og så formoder jeg, at det er forholdsvis let at blive accepteret. Det skal lige tilføjes, at flere af de adminer, der har fået status fjernet ikke har en eneste patruljering, eftersom de forsvandt endda før dette blev indført – der er altså sket mange ting siden da. Jeg vil opfordre til fx at tjekke denne edit counter for de ramte brugere. Indslag ønskes. Konklusionstidspunktet er om to uger. --CarinaT 16. dec 2008, 12:38 (CET)

Hvorfor skal der overhovedet være en automatik med faste tidsgrænser? For mig at se er det fint at muligheden for at fjerne administratorstatus er til stede, men det er overordentligt langt fra at gøre det automatisk, og uden overhovedet at vurdere om der er grund til det. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 12:49 (CET)
Lige et tillægsspørgsmål: Hvad har den relativt nye patruljeringslog med dette spørgsmål at gøre? -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 13:15 (CET)
Jeg synes også, at der skal være mulighed for at fjerne en administrators rettigheder. Efter min opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at have administratorkonti liggende ubrugte - det er jo it-skik at skifte password regelmæssigt og lukke inaktive brugere. Da ingen har protesteret overfor ovenstående eller har skrevet på de inaktive administratores diskussionsside, at de var uenige i, at vedkommende fik fjernet rettighederne, så er det jo svært at se, at nogen er uenige.
CarinaT har sat skabelonerne på en række administratores sider. Jeg mener ikke, der er tale om en automatik, men om en konkret vurdering. Det har været synligt for alle hvad der var igang, jf. fx Kategori:Inaktive administratorer. Der har jo været 3 måneder til at tilføje en kommentar under skabelonen {{Inaktiv administrator}} at man syntes, at pågældende skulle beholde sin status - og ikke mindst hvorfor.
Endelig har de jo altid mulighed for at søge igen, hvis de kommer tilbage og ønsker at blive administratorer igen. --MGA73 16. dec 2008, 16:56 (CET)
Er der nogen eksempler på uheldige omstændigheder omkring inaktive administratorer ? Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget som er værre, end de småfejl, alle kommer til at begå, ind imellem. Hvis der er ikke er nogen specifik grund, ser jeg ingen grund til at ændre folks status. - Nico 16. dec 2008, 17:14 (CET)
Jeg har ingen eksempler. Men som det iøvrigt fremgår af indledningen, så opfylder de ikke betingelserne for at være/blive administratorer "...som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia samt har vist forståelse for Wikipedias politikker og normer...". For mig gør det en forskel om man bare har "orlov" eller man har "meldt sig ud". --MGA73 16. dec 2008, 17:24 (CET)
Det eneste eksempel på at en inaktiv er kommet tilbage, som jeg har overværet er Bruger:Mark Jensen, men det skal så også siges at han var meget ude af rutinen i længere tid. Jeg synes blot det ser skidt ud, når en admin laver gentagne fejl og ikke er inde i de nuværende politiker, hvilket man ikke er, når man har været væk i et halvt år og slet ikke et år. Meget nyt bliver vedtaget og en tidligere inaktiv admin vil ikke kunne besvare spørgsmål, slette sider efter de nugældende normer samt andet administrativt arbejde, hvilket var hvad jeg prøvede at fremhæve med bl.a. patruljeringsloggerne før. Til Wegges første kommentar vil jeg tilføje, at hvis det kun er muligheden for at få frataget admin vi har, hvad skal vi så bruge det til? Vi kan jo ikke vente til de kommer tilbage og så finde ud af, hov, der var sandelig ikke styr på tingene, hvorefter vi fjerner status. Sådan kan det ikke fungere. Grunden er jo netop, at erfaringen ruster når redskaberne ikke bruges. Jeg synes heller ikke vi kan forsvare vores nuværende eneste grund til at afvise adminanmodninger (i fald kravet om kendt bidragyder er opfyldt - og det er det i øvrigt ikke for inaktive); at man ikke har nok kendskab til politiker og normer – dette er jo et krav som man hele tiden skal opdateres for at overholde, og det er det nuværende administratorer gør ved at opholde sig meget tid her og overvåge hvad der sker på en stor del af siderne. --CarinaT 16. dec 2008, 17:54 (CET)
Btw synes jeg faktisk det er ret uheldigt for en admin at være i "det røde felt" her, for det viser, at man ikke bruger værktøjerne – så kan man jo ligeså godt være almindelig bruger. --CarinaT 16. dec 2008, 18:00 (CET)
Jeg er enig i meget af det der er blevet sagt i denne diskussion. Jeg synes det er fuldstændig tåbeigt, at lade folk, der aldrig bidrager til wikipedia, være administratorer. Jeg mener at de skal have frataget deres administratorret. Som sagt kan de jo altid søge den igen, hvis de vender tilbage og vil bidrage til wikipedia. Jeg er også enig i, at det er uheldigt for en administrator at ligge i det røde felt. De bruger ikke administratorværktøjerne, så hvorfor er de ikke bare almindelige brugere? --Rasmusbyg 16. dec 2008, 18:06 (CET)
Som CarinaT skriver så ville vi nok ikke give nogle af dem der har fået frataget deres admin-rolle tilbage hvis de anmodede i dag (som deres eneste edit i de op til år de har været inaktive). Så spørgsmålet kan ligeså godt være: Hvorfor skal de være admin, i stedet for at spørge hvorfor ikke, for så kan vi da bare tildele adminrettigheder til alle der anmoder, vi kan jo altid fratage dem den igen... --Broadbeer, Thomas 16. dec 2008, 18:28 (CET)
Et samlet svar til de ikke-arhumenter der er blevet fremført ovenfor: Mit password på wikipedia er det samme som det jeg oprettede for 3 år siden. Der er absolut ingen grund til at skride ind overfor administratorstatus, medmindre der er en konkret årsag. Dette er ikke Minority report(film), men derimod et forsøg på at skrive et leksikon. Der er andre grunde til at være administrator, end at blokere brugere og slette nonsens. Dette var ordene, jeg håber de bliver opfattet så konfrontatoriske og vrede som de er tiltænkt. Jeg synes i skulle holde op med at lege quasi-domstol, og gå ind i politik istedet, hvis i vil sidde og benytte en så dårlig argumentation til et så vidtrækkende tiltag. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 19:30 (CET)
Nu var det ikke argumentet om skift af password der var det bærende i denne diskussion. Det var blot medtaget som eksempel på, at man i virksomheder jo heller ikke lader administratorkonti ligge og flyde. Hvis det forplumrer debatten, så se bare bort fra argumentet. Men jeg mener, at hvis der er truffet en beslutning på brønden, så må den rigtige vej være at rejse diskussionen igen på brønden i stedet for at "brokke" når beslutningen bliver gennemført. Efter min opfattelse virker det amatøragtigt, at vi fra da-wiki beder om at få fjernet administratorrettigheder (efter koncensus på brønden) for umiddelbart efter at bede om at få dem genoprettet (egenhændigt uden drøftelse). --MGA73 16. dec 2008, 19:41 (CET)
Passwordet var blot et af de ikke-argumenter jeg opponerede imod. Problemet her er ikke så meget at vi taber ansigt ved at omgøre en beslutning der aldrig har været koncensus for, men derimod at se de pinagtige krampetag der bliver gjort for at dække sin egen røv af. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 19:43 (CET)
Ak ja. Når man som Wegge skyder andres argumenter ned med at de er "ikke-argumenter", er det nærmest umuligt at føre en saglig debat. Wegge lyder nærmest som om administratorrettigheder er noget, man har en grundlovssikret ret til at beholde, så snart man har fået dem. Det lugter ærligt talt lidt for meget af administratorvælde. Jeg synes det burde være almindelig sund fornuft, at når man ikke har bidraget i evigheder, og dermed reelt har 'meldt sig ud' af projektet, også mister sine administratorrettigheder. --Brandsen 16. dec 2008, 20:17 (CET)
Jeg kalder ikke-argumenterne for det de er, nemlig argumentation der er på linie med "Og så har han grimt tøj og overbid". Med andre ord, ikke-argumenter. Jeg skal da gerne beklage at folk der er så forhippede på at gøre administratorgruppen til en lille og eksklusiv gruppering ikke har nogle bedre argumenter for det, men jeg vil fandemig ikke finde mig i at du kalder det for administratorvælde. Jeg gider bare ikke blive ved med at se på dårligt gennemtænkte politikker, der pludselig udarter sig til meningsløsheder, og i værste fald kommer til at spærre for en hurtig handling, hvis der en dag bliver behov for det, fordi der så "ikke står noget om at man kan ... ". -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:20 (CET)
Tak for kaffe. Læs lige hvad jeg skrev igen. Jeg skrev at det lugter af administratorvælde - ikke at det er administratorvælde. Der er en væsentlig forskel - og det er ikke tilfældigt, at jeg formulerede mig som jeg gjorde. Jeg ved ikke hvem der ønsker, at administratorgruppen skal være en lille, eksklusiv gruppe, men det er i hvert fald ikke mig. --Brandsen 16. dec 2008, 20:26 (CET)
Jeg er flintrende ligeglad med dine weasel words. Og hvis du ønsker at jeg skal formulere mig i floromvundne vendinger, så ignorer mig fremover. Jeg vil fortsat kalde en skovl for en skovl, omend jeg har fået at vide det er særligt uhøfligt at omtale "Distancering fra beføjelsesoverskridelse" ved det jævne danske udtryk, så det bliver jeg nok nødt til at holde op med. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:57 (CET)

De-admin procedure ved inaktivitet[rediger kildetekst]

Det kan være rimeligt nok at fjerne en opnået admin-status på grund af vedvarende inaktivitet. I de tilfælde hvor administratoren ikke selv gør det, vil jeg foreslå følgende fremgangsmåde:

  • Når en administrator har haft {{Inaktiv administrator}} stående i den foreskrevne periode uden at reagere, kan der rejses en "fratag adminrettighed-procedure" på administratorsiden. Den stemmes der om på samme måde som om tildeling.
  • Afstemningen konkluderes af en bruger med bureaukratrettigheder, og det er bureaukraten og kun ham, som retter henvendelse til stewards på meta for at effektuere en besluttet fratagelse. --Sir48 (Thyge) 16. dec 2008, 20:29 (CET)
Forslag til simplificering: Drop det procedurelle, og lad os sige at muligheden er der. Når der opstår et konkret behov, kan den der føler for det, tage spørgsmålet op, og hvis det ellers er nogenlunde sagligt, er der ingen der vil modsætte sig det. Simpelt, uden procedurer, og ikke noget der låser os fast. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 20:59 (CET)
Jeg hæfter mig ved, at der i Sir48's forslag også står at man kan fjerne en passiv administrators adminrettigheder. Så det er jo bare en mulighed. Derfor synes jeg dog det er smartest at have en procedure for det - ikke mindst af hensyn til den, der får frataget sine rettigheder.--Brandsen 16. dec 2008, 21:31 (CET)
Erfaringsmæssigt er der desværre altid en eller anden der fortolker en procedures mindstekrav derhen, at den skal voldes igennem, så snart de er opfyldt. Den mulighed findes ikke, når der ingen mindstekrav er, da man så tvinger folk til at tænke selv. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 21:48 (CET)
Er det nu klogt at indrette vores praksis efter et enkelt uheldigt tilfælde?--Brandsen 16. dec 2008, 21:59 (CET)
Proceduren indledes jo allerede når skabelonen inaktivitet sættes på (ellers er der jo ingen grund til at sætte den på?). Og man kan jo altid tage sagen på forhånd ved blot at skrive en kommentar nedenunder, at man ikke synes, at den pågældende administrator skal have frataget sine rettigheder. Det har man 3 måneder til. --MGA73 16. dec 2008, 22:04 (CET)
De seneste par år har indeholdt en forfærdelig masse enkelte uheldige tilfælde. Så det er ikke kun den aktuelle halvbagte procedure, jeg tænker på. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 16. dec 2008, 22:14 (CET)

Der er ikke den store procedure i mit forslag. Det specificerer egentlig kun, at man mister sin adminret på samme måde, som man får den, hvilket jeg synes er det minimale, man bør specificere. Det andet med inaktivitetsskabelon etc. findes jo allerede, men kan for min skyld godt fjernes. --Sir48 (Thyge) 16. dec 2008, 23:05 (CET)

Synes det er mere ærefuldt at "miste" sine rettigheder pga. inaktivitet fremfor at man skal miste dem pga. "kritik". Fx om at man ikke udfylder sin rolle og tager sin del af slæbet eller hvad nu begrundelsen så skal være, hvis inaktivitet ikke er nok. --MGA73 17. dec 2008, 21:21 (CET)
I mine øjne udgør det en forskel, om man blot har "orlov" eller helt har meldt sig ud. Det kan man enten skrive på WP:ADM eller på sin egen brugerside. Mvh Christian Giersing (Skriv til mig her...) 22. dec 2008, 20:34 (CET)
Så lige der var sletteforslag på skabelonerne. Jeg støtter ikke sletningen. Som jeg skrev, så synes jeg, at det er bedre at have en administrativ procedure fremfor at man skal stemme om det. Hvad skal begrundelsen være hvis den ikke er administrativ? Skal man virkelig skrive fx:

Afstemning om at xx skal fratages sin administratorstatus Bruger xx har i 8 måneder ikke deltaget i det administrative arbejde. Xx har derfor ikke taget sin del af slæbet som administrator hvilket ikke er rimeligt overfor de andre administratorer, som dermed må varetage en større del af opgaven. Derudover har administratoren i samme periode ikke været til stede til at hjælpe brugerne når de har haft behov for hjælp. Endelig har brugeren ikke reageret på henvendelser på sin diskussionsside hvilket må betragtes som meget uhøfligt og ikke værdigt for en administrator. Det indstilles derfor, at bruger xx fratages sine administratorrettigheder og blokeres for uhøflig og uværdig adfærd på Wikipedia. Tilmed siges FØJ...

Eller hvad skal begrundelsen ellers være før man kan få lov til at fratage administratorrettigheder? Personligt vil jeg da være ked af, hvis man skal til at kritisere brugerne for at kunne fjerne rettighederne. Så enten skal man have dem for livstid eller også skal de kunne fratages administrativt - afstemning som ovenstående er i mine øjne at udsætte brugerne for en unødvendigt uværdig afslutning på et ellers glorværdigt arbejde.--MGA73 25. dec 2008, 16:03 (CET)

Konklusion:
Da alle undtagen én synes at være enige i at der skal være en procedure, der fratager inaktive administratorer deres rettigheder, må det tilbageværende spørgsmål være, hvor lang tid inaktiviteten skal vare før en fratagelse. Da der ikke har været entydige konkrete forslag til længden, foreslår jeg, at vi sætter skabelon nr. 2 op, således at den siger yderligere 6 måneder, hvilket vil gøre det til trekvart år i alt - og altså lang tid at have været væk. Desuden har der lydt ønske om, at kun bureaukrater kunne indstille fratagelserne på meta, hvilket må være fornuftigt nok, eftersom det også er dem, der giver administratorrettighederne i første omgang og således også må konkludere, at de pågældende brugere ikke længere lever op til kravene. --CarinaT 30. dec 2008, 14:00 (CET)

Forslag om at bytte om på tidsfristerne[rediger kildetekst]

P.t. er reglerne at der kan sættes skabelon på efter 3 måneder og 6 måneder senere kan rettighederne fratages. Det giver i alt 9 måneders inaktivitet.

Problemet er efter min opfattelse, at første "advarsel" kan give administratorer, der ellers blot holder en lille pause (måske fordi de er ved at køre sur i det?), det sidste skub til at sige stop. Dette mener jeg er overflødigt.

Jeg foreslår derfor, at der byttes om på fristerne, så første advarsel tidligst sættes på efter 6 måneder (det er en rimeligt lang pause) og anden advarsel tidligst sættes på efter yderligere 3 måneder. Evt. kan fristerne være 8 + 1.

Der er p.t. to administratorer i "farezonen". Hvis der er stemning for en ændring, så kan vi jo overveje at fjerne første advarsel for de to. --MGA73 4. maj 2009, 18:45 (CEST)[svar]

Det er nok en ok idé. Hvem skal/må så sætte {{inaktiv administrator}} på? mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 18:47 (CEST)[svar]
Ved ikke om jeg må give min mening? Men synes også det lyder mere logisk med 6+3, som du argumenterer for. Dog skal den ikke være 8+1, da det så bare virker til at man prøver at "opnå" de 9 måneder - så hellere 6+1? Og hvem skal sætte dem på? Kan alle i princippet gøre det, altså hvem der nu opdager det? Så kan de administratorere evt. komme i en (skjult) kategori, så de er nemme at holde styr på for alle? --Anigif 4. maj 2009, 19:33 (CEST)[svar]
Det kan for så vidt være ligegyldigt hvem der giver advarslen, men som nævnt ovenfor er det kun bureaukrater, som kan anmode stewarderne på Meta om fratagelse. Når en side får {{inaktiv administrator}} på, havner den automatisk i Kategori:Inaktive administratorer. mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 19:38 (CEST)[svar]
Grunden til at jeg forsøgte at ramme de 9 måneder var, at det var det der var enighed om senest det blev diskuteret. Hvis det blive 6+1 er det en forkortelse af fristen. Det har tidligere været overvejet, om det kun bør være administratorer, der sætter skabelonen på, da administratorer må formodes at være inde i praksis på Wikipedia og alt andet lige vil have lettere at vurdere om en (anden) administrator skal have en sådan "skabelon" eller om der er gode grunde til at vente lidt endnu. Dette kan være svært for fx helt nye wikipedianere at vurdere. --MGA73 4. maj 2009, 19:59 (CEST)[svar]
Det vil i mine øjne ikke give mening at have adgang til en funktion, man alligevel ikke må bruge. mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 4. maj 2009, 20:08 (CEST)[svar]

Mit forslag[rediger kildetekst]

Jeg vil foreslå følgende tretrinsraket:

Det kan måske også være 4 + 4 + 4 måneder (i alt 12 måneder). Hvad siger I andre til mit forslag?

mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 17. maj 2009, 15:49 (CEST)[svar]

Jeg har lige glemt denne diskussion. Det ser ud til, at der er enighed om, at der skal gå (mindst) 6 måneder før man får første varsel på sin diskussionsside. I alt fald er der ingen protester.
Mht. hvornår man flytter administratoren til Wikipedia:Administratorer#Inaktive administratorer, så går jeg ikke så meget op i det. Jeg ved ikke rigtig om nogen bruger den information til noget. Vi har jo en automatisk liste over administratorer, og der er vist ikke længere nogle regler tilbage, hvor en vis andel af aktive administratorer skal sige ja/nej til noget før det er vedtaget.
Hvis ingen protesterer "nu", så retter jeg skabelonerne mv. til 6 + 3 i stedet for 3 + 6. --MGA73 27. maj 2009, 21:02 (CEST)[svar]
Konklusion:
Ingen protester. Der byttes derfor om på de to tidsfrister. Perioden er således uændret på 9 måneder. --MGA73 1. jun 2009, 22:54 (CEST)

Fratagadmin-procedure[rediger kildetekst]

Vi havde en lang diskussion ovenfor om denne overskrift, men jeg synes ikke der blev nogen konsensus.

Mit spørgsmål er hvad der skal ske, når de 6 + 3 måneder er gået uden nogen reaktion overhovedet. Jeg vil foreslå samme afstemning som Bruger:Sir48, som også bruges på diverse andre wikier, men hvis nogen har andre forslag, hører jeg dem gerne.

mvh Christian Giersing [ disk + bidrag + e-mail ] 27. aug 2009, 18:01 (CEST)

Spørgsmålet er, om administratorrettigheder skal være til dem, der ønsker det, eller til dem vi har tillid til kan/vil bruge dem fornuftigt.
Jeg har nok skiftet lidt opfattelse. Jeg er nu tilhænger af, at det sker automatisk, hvis man ikke bruger værktøjerne. Hvis man ikke bruger dem, så har man jo ikke brug for dem. På den måde undgår vi også afstemninger, hvor mange af os jo kunne være inhabile (det er jo ofte gamle venner).
Hvis man har været for inaktiv og har fået dem fjernet, så er det formentlig let at få igen, hvis man lover at være mere aktiv - bare man ikke har været umulig inden man blev inaktiv.
Vi har fx dette værktøj til at afgøre om en bruger bruger og har brug for værktøjerne. Vi skal bare være sikre på, at det virker korrekt inden vi går i gang med at fratage rettighederne fra nogle. --MGA73 3. sep 2009, 22:31 (CEST)
Ja, jeg mener også at det skal ske automatisk, uden alle de bureaukratiske afstemninger. Kan se at der på listen over inaktive admins er nogle, der sidst var aktive for flere år siden. At man er en inaktiv administrator, giver indtryk af, at man er en som man kan spørge om alt. Jeg tvivler meget på at en admin der var aktiv for 2 år siden vil kunne besvare et spørgsmål om en ny politik; han vil simpelthen ikke kende til den. Man mister nok ikke redigeringskundskaberne, men man mister en meget vigtig ting (som desuden står på anmodningssiden), nemlig en forståelse for Wikipedias politikker og normer. --Masz () 4. sep 2009, 13:36 (CEST)
Man kan jo også kigge i Kategori:Inaktive administratorer (pt. er 2 administratorer i farezonen), og samtidig tjekke både deres bidrags- og loglister og se, om de overhovedet har brug for adminrettighederne mere. Spørgsmålet er så bare, hvordan fratagelserne skal forløbe. mvh Christian Giersing [ disk + bidrag + e-mail ] 4. sep 2009, 13:44 (CEST)
Jeg synes ikke der skal laves specielle procedurer til det. Men et eksempel: En bruger indsætter {{fratagadmin}}, en bureaukrat ser skabelonen, dobbelttjekker det hele, og laver en anmodning. Så er det slutprut med adminstatus for den inaktive administrator, som kan anmode om at få det igen, hvis han/hun (vi har flest hanner) nu skulle blive aktiv igen. Nemmere kan det vist ikke være. --Masz () 4. sep 2009, 14:05 (CEST)
Det vil ikke gøre mig spor. Masz, kunne du evt. finde på et navn til en underkategori som siderne havner i, når de får {{fratagadmin}} på? mvh Christian Giersing [ disk + bidrag + e-mail ] 4. sep 2009, 14:07 (CEST)
Jeg har nu igangsat en afstemning på Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 17. sep 2009, 18:42 (CEST)


Sortering af interwikilinks bør være efter navnene som de står på skærmen[rediger kildetekst]

Hjælp:Henvisninger til andre sprog står der kun at "Sproghenvisninger bør sorteres alfabetisk" og den formulering kan desværre dække over både sprogets navn og tobogstavsforkortelsen. Samtidig ser der rodet ud at artiklen om Danmark har "Žemaitėška" under B pga. forkortelsen "bat-smg", "Kiswahili" under S, og "Suomi" før "Français". Bogstavforkortelserne bytter også om på "Norsk (bokmål)" og "Norsk (nynorsk)". Jeg vil foreslå at vi går over til systemet brugt på den finske Wikipedia, som sorterer efter det navn der vises på skærmen, alternativt det system der bruges på bokmål/engelsk wikipedia, som dog ikke tager højde for sprognavne på to ord. Begge løsninger vil se væsentligt pænere ud end det system vi bruger nu, men det finske system går en lille smule længere end det norsk/engelske, for det finske placerer "Bahasa Indonesia" under B i stedet for under I.

Så vidt jeg kan se kræver skiftet i praksis kun at vi ændrer formuleringen på Hjælp:Henvisninger til andre sprog til "Sproghenvisninger bør sorteres alfabetisk efter sprogenes lokale navn" (norsk/engelsk system) eller "Sproghenvisninger bør sorteres alfabetisk efter navnet som det optræder på skærmen" (finsk system), og at vi tilføjer dansk på det relevante sted på listen på meta:, dvs. enten meta:Interwiki sorting order#By order of alphabet, based on local language (by first word) (finsk system) eller meta:Interwiki sorting order#By order of alphabet, based on local language (norsk/engelsk). Min egen favorit er at bruge det finske system, dvs. sortering efter sprogenes navn som de står på skærmen. Skiftet giver ikke mere arbejde for skribenterne, for arbejdet bliver alligevel gjort pr. bot. --Valentin 19. dec 2007, 11:20 (CET)

Jeg er ikke enig, for hvordan placerer man så de ikke-latinske navne? Placering efter forkortelse er praktisk og entydigt (og den praksis, som generelt følges). Og det nu ikke alle interwiki, der sættes pr. bot. --Palnatoke 19. dec 2007, 11:40 (CET)
Efter den lyd sprogets lokale navn begynder med: arabisk under A, bulgarsk under B, russisk under R (arabiyyah, balgarski, russkij). Listerne ligger på meta: og systemet på en:/no: virker fint begge steder. Jeg har heller ikke bemærket problemer på hverken fi: eller et: der begge to bruger det finske system. Jeg mener ikke at jeg har påstået at alle interwikis bliver sat pr. bot. Men utrolig mange af dem gør, og robotterne sorterer alligevel iw-listerne om hver gang de ændrer en artikel for at indplacere et nyt iw link. Så hovedsagen er vel hvilken anvisning robotterne skal køre efter. Listerne på en:Denmark / fi:Tanska ser - efter min mening - mere logiske ud end den på da:Danmark. Sorteringen efter Wikipedias interne sprogkoder var Mediawikis oprindelige standard, men det skyldes snarere at der ikke var nogen der forestillede sig at man kunne give nogle sprog nogle meget ulogiske sprogkoder. Det var derfor udviklerne lavede en patch til bug2867. [15]Valentin 19. dec 2007, 12:11 (CET)
F.eks.: Arpetan (frp:), Võro (fiu-vro:), Ripoarisch (ksh:), Lojban (jpo:), Tagalog (tl:) efter Tetun (tet:), Luganda mellem Le og Li (lg:), eller Žemaitėška (samogitisk) (bat-smg:), Armãneashce (roa-rup:). Eller et uddrag fra listen på Danmark: "Malti, Ekakairũ Naoero, Nahuatl, Nnapulitano, Plattdüütsch, Nedersaksisch, नेपाली, Nederlands, Norsk (nynorsk)‬, Norsk (bokmål)‬, Novial, Nouormand, Occitan, Иронау [=Ironau], Kapampangan, Deitsch, Polski" Valentin 19. dec 2007, 12:32 (CET)
Jeg giver omvendt Valentin ret. Jeg er selv rigtig træt af at se Suomi oppe under F - det ødelægger flowet, og jeg har selv rettet det tilbage flere gange. --Lhademmor 19. dec 2007, 11:52 (CET)
Problemet er, som Palnatoke skriver, de ikke-latinske navne. Det er de færreste her, der behersker det hebraiske eller koreanske sprog og alfabet. Og næppe alle er klar over, at Finland hedder Suomi på finsk, eller at Grækenland hedder Ellás på græsk. Men alle danskere kender det latinske alfabet og kan sortere efter det uden at ane, hvad 250 forskellige sprog kalder sig selv. --Dannebrog Spy 19. dec 2007, 14:00 (CET)
Jeg kan sagtens se argumentet, men i praksis er tror jeg ikke at det bliver mennesker der kommer til at tilføjer og vedligeholde linkene til de mere eksotiske wikipediaer. Det bliver robotter baseret på linkene fra en:, de: og et par andre, og hvis en robot i forvejen bruger 4 forskellige sorteringer under den samme kørsel forbi da:/de:, en:/no:, fi:/et: og nn: så vil det være en smal sag at instruere den om at ændre sorteringsreglerne for da: fra et system til et andet på listen. (sorteringslisterne står på siden på meta:). Når systemet virker på en:, no: og fi: så jeg kan ikke se særlige danske problemer med at gentage det her. Er der i øvrigt nogen der ved om nordmændene havde problemer da de skiftede? Jon Harald Søby må vide det, men jeg kan ikke finde problemer nævnt som sådant på no:Wikipedia-diskusjon:Interwiki og nn:Wikipedia-diskusjon:Interwikilenkjer? Valentin 19. dec 2007, 16:27 (CET)
Vi hadde ingen problemer overhodet. Det var bare en liten endring i skriptet til en interwikibot, og så var det endra praktisk talt over hele Wikipedia-en på under en uke. Argumentet om at mennesker ikke vil lkare å sortere det i redigeringsmodus utgår – botter feier over alle sidene konstant, og om du har brukt en time på å rette interwikiene på dansk til en hvilken som helst variant du foretrekker, kan en bot komme senere og rette tilbake på brøkdelen av et sekund. Jon Harald Søby 19. dec 2007, 23:05 (CET)

Vi havde en ligende diskussion for 10 måneder siden på Wikipedia:Landsbybrønden/Interwiki-sortering. Forresten støtter jeg den nuværende praksis. --Broadbeer, Thomas 19. dec 2007, 14:22 (CET)

Det har også været oppe og vende for nogle år tilbage (dog indenfor min "tid" på WP, dvs. siden efteråret 2003): Det havde vist været behandlet på meta — måske var det ved den lejlighed at patchen for bug2867 blev lavet?
Som en "lokal løsning" kunne vi vælge at indføre en "standardrækkefølge" for sprogene, f.eks. under hensyntagen til hvordan sprogbetegnelserne udtales, og så sætte en bot til at "håndhæve" denne standard rundt omkring i artiklerne.
... sa'e Peo 19. dec 2007, 14:48 (CET)
Hvis vi endelig skal sortere andet end alfabetisk efter tobogstavskode, vil jeg foretrække at sortere alfabetisk efter sprogets navn på dansk, men helst vil jeg have at sorteringen i redigeringsvinduet er så nem som muligt for redaktøren, mens sorteringen i visningen bør være overskuelig for læseren. --Palnatoke 19. dec 2007, 18:04 (CET)
Og den nemmeste sorteringsmåde for redaktøren er og bliver den alfabetiske efter sprogkode. Sortering efter sprogets navn på dansk duer ikke, da der også skal kunne sættes interwikilinks ind af ikke-dansksprogede såvel som af dansksprogede, der måske ikke er så sprogkyndige. Tag bare Tysk (sprog), hvis udenlanske pendanter hedder så forskellige ting som de:Deutsche Sprache, en:German language, is:Þýska og ja:ドイツ語. Vi kommer med andre ord hurtigt ud, hvor de færreste brugere kan bunde.
Og ja det ser tåbeligt ud, at Suomi har sprogkode fi, men den mere logiske su er altså optaget. Og da fi har 143.848 artikler og su 13.218, må begge siges at være for veletablerede til, at man kan rette fejlen uden alt for problemer med links fra eksterne sider. --Dannebrog Spy 20. dec 2007, 17:39 (CET)
Jag tror att ni missar litet av poängen. Koderna väljs inte, utan Wikimedia följer ISO 639, och där har finska tvåbokstavsförkortningen fi och inget annat. Så här står det vid en:ISO 639#Use of ISO-639 codes:
The codes also find use in various applications, such as Wikipedia URLs for its different language editions.
I övrigt har jag själv mest problem med hur jag skall göra med länkar till den färöiska wikipedian. Det känns konstigt att placera Føroyskt före Français.--Jörgen B 21. dec 2007, 14:57 (CET)
Dannebrog Spy, argumentet ditt er ikke logisk. Det er ikke meningen at det er brukerne som skal sortere kodene, det er det robotene som gjør – om du bruker en time på å sortere lenker, kommer det snart en robot som sorterer dem på en annen måte i løpet av et brøkdelssekund. Så om robotene får beskjed om det, kan dere bruke hvilken som helst sortering dere vil. Jon Harald Søby 23. dec 2007, 13:24 (CET)
Jeg ved udmærket godt, at robotterne kan omsortere koderne lynhurtigt, hvilket du jo også har fortalt os længere oppe. Men robotterne har altså ikke fokus på hver eneste artikel hele tiden. Så hvis der kun er tale om måske 5-6 Interwikilinks, vil det ofte være hurtigere selv at indsætte dem. Er vi oppe i 30-40 links bør det selvfølgelig overlades til robotterne. Men det løser altså ikke "problemet" med nybegyndere, der ikke kender robotterne og derfor selv indsætter linkene, og ejheller de tilfælde, hvor der er linket til forkerte artikler, og hvor manuel indgriben derfor er nødvendig. Prøv blot at kig i diverse artikelhistorikker, og du vil hurtigt opdage, at en række Interwikilinks er indsat af anonyme IP-adresser, der formodentlig dækker over udenlandske brugere. De kan ikke forudsættes bekendt med dansk tradition, lige så lidt som vi kender deres. F.eks: hvor mange udenfor nynorsk Wikipedia aner mon, at bokmål, svensk og dansk skal i toppen der?
Jörgen B: Tja men dem, der lavede ISO-listen, har vel hverken behersket hverken færøsk, finsk eller sudanesisk, så smuttere har næppet kunne undgås. Eller også har man nogle steder vel simpelthen blot måttet ty til kompromisets lov. --Dannebrog Spy 23. dec 2007, 14:11 (CET)
ISO gjorde nog ISO-listan; och åtminstone Finlands representanter (från Suomen Standardisoimisliitto) i detta internationella organ kan nog finska väl nog, och är bland de 20 nationella medlemsorganisationer som varit/är medlemmar av flest av ISOs tekniska kommittéer. Kika gärna på ISOs hemsida!-Jörgen B 27. dec 2007, 17:09 (CET)


knol - en liden tue, der ...[rediger kildetekst]

knol er altså ikke en knold, men en vidensenhed, som Google har fundet på for nylig og med hvilken de vil bygge et leksikon op, hvor man belønner den eller de forfattere, der får adgang.

Det ser jeg som en kærkommen mulighed for at genoptage arbejdet med at lave en international åben og fri encyklopædi, der bygger på Wikipedia-principper om åbne licenser - men forhåbentlig forbedrer styringen af viden, så alle de ørkesløse diskussioner undgås eller formindskes.

Jeg ved ikke, hvordan det hele vil spænde af, men jeg har respekt for Google og deres forretningsmodeller på mange områder - heraf den om reklame og gensidigt frugtbart samarbejde.

Med andre ord: Hvornår forbedrer Wikipedia dens forretningsmodel, så den topstyrede del måske/måske-ikke kan løsnes lidt op og de enkelte forfattere få hæder, ære og gylden mammon?

Det er min påstand, at gør Wikipedia ikke noget ved sagen, så kan Google feje benene væk under projektet - og det vil faktisk være en skam. Idet jeg stadig sværger til de frivillige, de ulønnede, til de, der gør ting af lyst og ikke af nød. Men omvendt har Wikipedia også nogle knolde, der bør ryddes af vejen uden at jeg skal gøre mig alt for klog på hvordan.

--hansjorn 19. dec 2007, 21:52 (CET)

Hansjorn .... du giver som altid ikke megen mening idet du tilskriver Wikipedia to modstridende problemer: "Topstyring" og "ørkesløse diskussioner". Hvis der virkelig var topstyrring på Wikipedia så ville diskussionerne jo ikke opstå. Det eneste du vil være med til er et samarbejde uden diskussion, problemet er bare at samarbejde ikke kan eksistere uden diskussion. Det er derfor ikke overraskende at du har trukket dig tilbage til din egen Wiki hvor du kan være helt sikker på at du, og kun du, er kongen. Din kreativitet er det også småt med idet du har valgt at kalde din wiki (og dit firma) for "WikiMedia", navnet på selvsamme organisation som du selv bidrog til på daværende tidspunkt. --Morten LJ 20. dec 2007, 09:01 (CET)
Morten - du gentager dig selv ;-) - og det er ikke ment positivt! Kom nu lidt videre og se bredt - og forsøg at tage ved lære af andres (bedre)viden - her tænker jeg ikke kun på mig selv, men i dette specielle tilfælde på Google. Men bevares, hvis du ikke har nogen tiltro til, at de kan bidrage med nogen viden om det at lave frie og åbne leksika ..
Det var det ene - det andet er, at nu har endnu et amerikansk selskab meldt sig i koret af de, der mener at videre bedre om danske forhold. Så mit ærinde i denne sag er nok at trække på lokale vidensfolk, der vil være med til at tage udgangspunkt i dansk mentalitet - og her tænker jeg altså på den go'e gamle - før en hotdogs blev til to og et par beklæder til en buks. Alternativet er en forengskling af det danske sprog mere end tilfældet er for øjeblikket. Men der er sikkert flere faktorer - prøv at forholde dig til det, Morten ... --hansjorn 20. dec 2007, 14:35 (CET)

Emne nr.1: flere artikler om samme emne[rediger kildetekst]

Google foreslår: There can also be multiple articles for the same topic, each written by a different author.

Hvilket jeg fortolket positivt i forhold til Wikipedia, hvor man skændes lystigt om et og samme syn på tilværelsen ud fra den betragtning, at der kun findes "én sandhed", nemlig den, som admins kan stå inde for. Jeg mener, at er der tvivl, så del dog emnet op efter person - så de forbipasserende har et valg. Som det er nu skal man igennem endeløse "diskussioner" på emnets diskussionsside, der er totalt og aldelels uoverskuelige. Jeg behøve blot at nævne et begreb som "indianer", så vækker det nok genklang hist og pist. Men her måtte der sørm'e ikke være 2 eller flere artikler, der skulle partout stilles ret ind efter den endelige sandhed om emnet.

Så mit enkle spørgsmål er: Kan der være flere selvstændige artikler om samme emne i wikipedia nu eller senere?

--hansjorn 20. dec 2007, 14:43 (CET)

Hansjorn, jeg har også svært ved at forstå hvor du vil hen med de ovenstående indlæg, men til det lige herover vil jeg da henvise til undervisningen den dag du "pjækkede" på Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt hvilket jo netop angiver hvorfor der ikke skal være flere artikler om det samme emne. Så det korte svar på dit ovenstående spørgsmål er NEJ! --Broadbeer, Thomas 20. dec 2007, 14:51 (CET)

OK - jeg forstår dig således, at neutrale synspunkter er målet for nærværende i wikipedia.dk - skal det forstås således, at vi også kan undvære politikere til at vælge og vrage, hvad der pt. er sandt eller "god latin"? --hansjorn 22. dec 2007, 02:16 (CET)
Vil du have en folketingsdebat om hvornår H.C. Andersen blev født eller om hvorvidt Tysklands historie er gengivet korrekt? Politikerne skal ikke "vælge hvad der pt er sandt", men agere ud fra den viden der er tilgængelig. I nogle lande har man politisk kontrol af hvad der skrives i skolebøger, aviser og lignende - det er forhåbentlig ikke sådan noget du efterlyser.--JGC 22. dec 2007, 06:16 (CET)
Nu du siger det - så kan det måske være en god ide at få efterprøvet "smagsdommerne", der lavede en "kanon" om dansk kultur - for hvem er det nu, der er den bedste forfatter, skuespiller osv.? - Næh, vel - det kan diskuteres. Eller prøv at tage mit eksempel om det politisk korrekte i at kalde 'native americans' for "indianere" og sorte afrikanere for negre (som Jørgen Poulsen kom til det). Så er det, at det er godt med flere nuancer, synspunkter uden at det hele forinden skal koges sammen til en intetsigende historie.--hansjorn 22. dec 2007, 12:45 (CET)


Netop. Og det er jo ikke anderledes end alskens andre leksika og encyklopædier. Wikipedias formål er at formidle fakta - hvis der er flere artikler om et enkelt emne, bliver det sværere at benytte wikipedia som opslagsværk.
Hvis Google vil opbygge knol som en essaysamling eller lignende, kan den sikkert blive et udmærket supplement til Wikipedia, og det kan - såfremt Google får held til at samle gode artikler om et emne - være oplagt at benytte knol-artikler som kilder eller eksterne henvisninger i Wikipedia-sammenhæng. Men hvis det havde været smart at have flere artikler om samme emne i et leksikon, ville der nok være nok være nogle stykker der havde indført det for længe siden. --JGC 20. dec 2007, 15:07 (CET)
Jeg ser det samme måde som den politker, der engang sagde: "Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta" - for som i mit svar til Broadbeer, så tvivler jeg på de "neutrale synspunkter". Eller sagt på anden vis: At skrive en artikel om, at to og to er fire er intetsigende og overflødigt og i bedste fald papirspild. Vi har jo heller ikke kun det danske sprog i wikipedia, der er relationer til samme emne i andre lande, så hvorfor ikke også til andre personer med måske divergerende synspunkter?
Jeg frygter, at Google vinder så stort, at wikipedia forsvinder helt ud af billedet, og mit ærinde her er at finde ud af, hvad pokker man så gør med den amerikanske dominans i meningsopfattelsen. Wikipedia kan man håndtere så længe den er drevet som nu på basis af frivillighed og nul reklamer, men .. lur mig om ikke der bliver kamp om opmærksomheden.--hansjorn 22. dec 2007, 02:16 (CET)
Hvor går din grænse for banaliteter? Wikipedia har ikke nogen "to plus to er fire"-artikel, men vi har fine artikler om 2 (tal), addition og 4 (tal). Er artikler som disse så banale at de er "papirspild" eller er de unuancerede fordi der ikke er "divergerende synspunkter" i dem?
NB: Jeg har samlet dit svar til mig i en blok - det er ikke praktisk at "slå hul" i en kommentar for at skrive delsvar. -- JGC 22. dec 2007, 06:16 (CET)
NB2! Jeg er ikke enig med dig i, at det at samle svar sammen i store blokke er en god ide. Jeg tror på ideen om at adskille "skæg og snot" for at sige det mildt. Og så er det ærgerligt, at du ikke forstår mit eksempel med 2+4 er ulige - det var ikke meningen, at du skulle tage stilling til det bogstaveligt - men også her taler vi vel forbi hinanden og kommer ikke meget videre i denne lille diskussion. For nu at vende tilbage til indledningen: "En liden tue, der vælter et stort læs" - har Wikipedia ikke noget svar på det? --hansjorn 22. dec 2007, 12:45 (CET)


JGC: Du kan godt spare dig, det er spild af tid at prøve at tale fornuft med Hansjorn. Han svarer altid undvigende (eller slet ikke) og har i øvrigt et meget alternativ syn på anstændighed. --Morten LJ 22. dec 2007, 12:36 (CET)

Utroligt så nedvurderende du kan fatte dig, Morten - som om du har patent på gode svar og viden. --hansjorn 22. dec 2007, 12:45 (CET)

Neutralitet og "trusler" mod wikipedia[rediger kildetekst]

Der står adskillige misforståelser ovenfor, hvoraf den værste er, at Wikipedias NPOV-princip skulle betyde en slags censur, hvor tingene "koges ned" til en enkelt "sandhed" efter mange diskussioner og at vi skal finde ud af, hvad eller hvem der er bedst, størst, har politisk ret osv osv. Sådan forholder det sig overhovedet ikke - og skal heller ikke. Så lad mig lige slå fast, at Wikipedias mål er korrekt at gengive accepteret og dokumenterbar viden og synspunkter, som findes i verden, vægtet efter den udbredelse, disse har. Diskussionerne er nødvendige for at indhente meldinger om, hvorledes dette bedst sker - ikke for at fastslå, hvad der er "rigtigt" i forskellige synspunkter. Derfor er en artikel om et emne nok - den præsenterer de forskellige vinkler og beskriver, hvori forskellene består.

At knol skulle være en "trussel" mod Wikipedia, kan jeg heller ikke få til at stemme. Wikipedia drejer sig om at indsamle viden og stille den til rådighed. Den viden, som er indsamlet, forsvinder ikke. Enhver kan lave en "fork" af Wikipedia og fortsætte den i en anden retning, hvilket da også sker, uden at det er nogen "trussel". Tanker om trusler mod Wikipedias eksistens må stamme fra en forkert opfattelse af, hvad projektet er - som om det er et firma, der kan give underskud og gå nedenom og hjem. Den mulighed eksisterer for Google, ikke for Wikipedia. Selv for dem, som alligevel skulle opfatte det sådan, vil jeg anbefale at slå koldt vand i blodet, til det er set, om knol bliver til noget brugbart. Indtil videre er det kun en marketinggimmick for Google, der skal give flere annoncekroner, og indhold og procedurer er så uklart formuleret, at man næsten kan læse hvad som helst ind i dem. Der er i hvert fald mange faldgruber i det projekt, som potentielt kan gøre det til en fiasko frem for en "trussel", hvilket også er fremgået af de kommentarer, som er fremkommet på nettet. --Sir48 (Thyge) 22. dec 2007, 13:38 (CET)

Kære Sir48: Jeg er ikke helt enig med dig. Hvis Wikipedia bliver rigtig neutral, så grænser det til det intetsigende, og det kan vel ikke være meningen? Men sådan er det jo heller ikke i praksis, der ER divergenrende synspunkter på, hvordan en artikel skal skrues sammen, rækkefølge såvel som indhold. Og det BLIVER da også diskuteret indtil grænseløshed - og det er her, jeg kan se ideen om at udvikle artikler, hvor en enkelt person har ansvaret. Ellers KAN det resultere i en form for censur, hvor den mest tålmodige eller ihærdige vinder.
Men det der slår mig - blot jeg lufter disse meninger om "knol" - er, at ingen hidtil har været indstillet på blot at diskutere rimeligheden i at ÆNDRE en tøddel ved det eksisterende beslutningsgrundlag for Wikipedia. Da jeg i sin tid holdt op med at deltage på grund af debattræthed om stort og især småt, fandt jeg en stor tilfredsstillelse i at lave min egen samling af artikler, hvor vægten blev lagt på det at skrive og ikke at forsvare hvert komma. Og jeg forestillede mig, at andre kunne have det samme behov for skrivero i eget univers. Heraf ideen om et multivers, hvor vi kunne lænke til hinandens udgaver af de samme ting. Du har f.eks. skrevet en artikel om Farum, og jeg startede en om Værløse - men vi kan da næppe være de eneste, der ved noget om de to forhenværende kommuner, der nu er sluttet sammen? En anden ting er detaljeringsgraden, hvor jeg engang blev såre overrasket over, at min beskrivelse af Dickinsom High School blev udsat for afstemning (skolen var for lille og uinteressant!!). Det kan da godt være, at en ting er for lille til det store wikipedia - men ærlig talt, hvert menneske har et forhold til f.eks. en skole, som har skabt nogle uforglemmelige indtryk i en ung alder - ergo bør der være plads til en detaljeret beskrivelse. Som godt kunne finde sted i en personlig beretning mere end i et kromskinneden leksikon.
Endelig er der dit forhold til Google, der er lige så perspektivløst som mit forhold til Wikipedia ;-) Google Knol ER meget nyt, men jeg må erkende, at jeg faldt for ideen med det straks, fordi Google er verdensmester i at spore folks vaner og adfærd på nettet. De mener helt alvorligt, at Wikipedia har mangler og de forsøger at gøre det bedre vel vidende, at der nok falder en tiøre af til dem i ny og næ. Og da jeg bestemt ikke bryder mig om FOR stor en amerikans dominans - hverken af Wikipedia, Microsoft eller Google - så var det jeg mente, at vi gode danskere kunne gøre det en tand bedre .... --hansjorn 27. dec 2007, 12:02 (CET)
Det er pardoksalt at du forlod Wikipedia for at undgå diskussionerne og nu kommer tilbage for at starte én. --Morten LJ 27. dec 2007, 15:06 (CET)
Der er ikke nogen selvmodsigelse i det, eftersom jeg altid har været tilhænger af et frit og åbent leksikon - og mediawiki-maskinen bag wikipedia er ganske velegnet. Det er den amerikanske indflydelse, jeg ikke bryder mig om i såvel wikipedia som Google Knol - og det kunne jo være, at der var flere her i wikipedia, der delte den tanke jeg har om en decentraliseret udgave med f.eks. mere vægt på forfattervinklen. Så du vil nok se mig dukke op fra tid til anden her for at afprøve, om min teori holder vand, for modsat dig tror jeg ikke på, at wikipedia er fuldendt og perfekt osv. --hansjorn 28. dec 2007, 15:31 (CET)
Så vidt jeg kan se, lægger Knol op til noget der er såpas forskelligt fra Wikipedia, at de to formodentlig kommer til at supplere snarere end konkurrere med hinanden. For eksempel lægger idéen med flere artikler af forskellige forfattere om samme emne op til, at man (især om kontroversielle emner) har én artikel om emnet for hver holdning der er til dette emne: En encyklopædi der så at sige "stryger sine læsere med hårene" ved at lade dem vælge en holdning inden man læser sig klogere på emnet.
På Wikipedia er filosofien den modsatte; her skal alle "kolde fakta" og meninger finde plads nogenlunde sideordnet, i det "blandingsforhold" de forekommer i denne verden – og vel at mærke uden at Wikipedia i sig selv "lægger til eller trækker fra" med hensyn til holdninger nogen steder. Den idéelle artikel serverer en velordnet bunke oplysninger for læseren, som derefter selv formodes at være i stand til at forme sin mening om sagen.
Nu er NPOV-problematikken ikke så påtrængende i de primært teknisk-videnskabelige emner jeg normalt skriver om, men stillet overfor valget foretrækker jeg personligt Wikipedias model. Knol skal være hjertelig velkommen i "klubben", eftersom de tilbyder et alternativ til dem som ikke bryder sig om den duft der har etableret sig i Wikipedias bageri gennem nærved syv år... sa'e Peo 27. dec 2007, 16:41 (CET)
Det er da fair nok at tro på tanken, jeg har omvendt den fornemmelse (og andet er det såmænd ikke), at wikipedia er truet af Google, og da sidstnævnte er begyndelsen til endnu et amerikansk monopol, synes jeg det er godt at advare. Jeg vil ønske, at jeg havde advaret mod Microsoft i starten af 90'erne i stedet for det modsatte ;-) --hansjorn 28. dec 2007, 15:31 (CET)
Hvor kommer den amerikanske indflydelse til udtryk helt specifikt på den danske Wikipedia? Det er et spørgsmål som jeg i øvrigt mange gange har bedt dig besvare. (Jeg har i øvrigt aldrig påstået at Wikipedia er perfekt) --Morten LJ 28. dec 2007, 16:12 (CET)
Kære MOrtenLJ - Følg pengene, så finder du svaret. Og hvis du ikke tror på penge, så oversæt til magt - følg den, og du får svaret. Hvis også det fejler for dig, så skal jeg gerne fortælle historier om IBM, Microsoft og andre foretagender, der har sat dagsordenen i lille Danmark op gennem tiden. For du er da ikke så troskyldig, at du tror på ren magi, vel? --hansjorn 6. jan 2008, 20:42 (CET)
Dét var godt nok specifikt. --Morten LJ 6. jan 2008, 21:10 (CET)
HansJorgen, du har vel skrevet nogle artikler på din wiki vi kan læse så? --Broadbeer, Thomas 6. jan 2008, 23:31 (CET)


Vad precis är skillnaden på danska mellan "en institutition" och "et institut"?

Jag frågar, därför att jag försökte förstå vad som bäst motsvarar den engelska en:Category:Research institutes in Denmark, och upptäckte att det finns ett antal sektorforskningsinstitutioner i Danmark med egna artiklar i Kategori:Sektorforskningsinstitutter. Jag följde några av länkarna, och blev inte mycket klokare. Wikipediaartikeln Institut antyder att et institut är en underavdelning av exempelvis en institution, men en institution skulle kunna tänkas vara mer självständig. (Artikel Institution handlar om något helt annat; och varken institut eller institution finns på danska Wictionary.) Det verkar dock inte helt självklart. (Det stämmer inte heller riktigt med svensk användning av orden; fast det är nog litet oklart på svenska också.)

Exempelvis beskriver sektorforskningsinstitutet/sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fiskeriundersøgelser sig i Om DFU som en "institution", och de har en lista på "links" till "Myndigheder og forskningsinstitutioner". Flera av "institutionerna" på den listan är dock "institut" att döma av sina namn. Detta gäller också Statens Byggeforskningsinstitut och Statens Serum Institut. Den förra skriver här

1. januar 2007 skiftede SBi status fra at være et sektorforskningsinstitut tilknytttet Økonomi- og Erhvervsministeriet til i stedet at være en del af Aalborg Universitet.

Den senare citerar här sundhedsloven:

Statens Serum Institut er et institut under indenrigs- og sundhedsministeren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler.

Betyder detta att det är litet oklart i största allmänhet vilket som är vilket, och att man kan använda "institut" och "institution" som synonymer? (I vilket fall tror jag att efter er universitetsreform 1 januari 2007 bör några av de tidigare sektorforskningsinst. flyttas till en ny underkategori med namn ungefär [[Kategori:Tidligere sektorforskningsinstitut(ion)er]].)-Jörgen B 25. dec 2007, 19:58 (CET)

Et par ordbogsopslag:
institution subst. -en, -er, -erne
  • 1. et større foretagende som udbyder visse typer tjenester eller udfører bestemte opgaver, især inden for det offentlige
  • 2. en traditionel, etableret ordning eller sædvane som er karakteristisk for en bestemt gruppe el. et bestemt samfund
institut subst. -tet, -ter, -terne
  • 1. en institution hvor der forskes og evt. undervises i et bestemt emne eller område
  • · en afdeling ved et universitet eller anden højere læreanstalt hvor der undervises og forskes i et bestemt emne, fx engelsk, jura, filmvidenskab, fysik m.m.
  • · en gruppe af personer der er ansat ved et institut
Så det ligner hinanden, men en institution kan være en sædvane. --Villy Fink Isaksen 26. dec 2007, 00:08 (CET)

[redigeringskonflikt

Nu havde jeg skrevet den så nu læger jeg den ud.
Et institut er i akademisk sammenhæng en underafdeling af et universitet ofte igennem et fakutet. At et institut er statsejedet vil som normalt betyde at der drives forskning i instituttet. Det er også det indtryk et privat institut vil give.
Institution har ingen særligt akademisk betydning men dækker alle virksomheder, offentlige som almennyttige, som har en funktion for samfundet. Der vor ordet nok anvende mest er i udtryk som børneinstitutioner(børnehaver og ligene). Et institut er derfor en institution men ikke nødvendigvis omvendt.
Ingen af titlerne er reserverede og alle kan avende dem. Sektorforskningsinstitutterne har altid været betegnes som sådan uanset deres navne. Jeg har aldrig hørt udtrykket Sektorforskningsinstitution. Ikke at det ikke er anvendt jeg har bare aldrig hørt det.--Jan Friberg 26. dec 2007, 00:24 (CET)
Det skal så lige påpeges at sektorforskningsinstituterne er belevet nedlagt pr. 1. januar 2007, f.eks. er DFU lagt ind under DTU. --Broadbeer, Thomas 27. dec 2007, 14:03 (CET)
Är samtliga "nedlagda", alternativt insorterade under universitet och dylikt? Även Statens Serum Institut? I så fall är nog informationen på institutets hemsidor föråldrad!--Jörgen B 27. dec 2007, 16:51 (CET)
Det är även här på danska wikipedia, samt på engelska, som jag hittat beteckningen (sektor)forskningsinstitution. Se till exempel en:Sector research institutes of Denmark, samt Skabelon:Universiteter i Danmark med rubriken Forskningsinstitutioner (inte forskningsinstitutter). Detta är dock kanske inte så viktigt, om begreppen nästan är synonyma.
Det känns dock onödigt att bara engelska WP har en artikel om de danska sektorforskningsinst., så en artikel på da:WP (med det ena namnet länkat till det andra) skulle vara trevlig. Om en sådan skrivs, och också innehåller ordentlig information om hur dessa inst. påverkades av reformen 1/1 2007, så lovar jag att skriva en på sv:WP. (Det kan vara intressant som bakgrundsjämförelse, bland annat därför att vår nya regering har lagt ned eller ändrat förutsättningarna för några liknande inst. i Sverige, vilket har blivit omdiskuterat.)--Jörgen B 27. dec 2007, 16:51 (CET)


Billeder af modeller[rediger kildetekst]

På commons er i dag opstået en konflikt om hvor vidt, man må uploade billeder af modeller uden tilladelsen fra modellens skaber. 11 billeder fra commons:Category:Miniatur Wunderland er allerede røget på den konto, og 416 billeder fra commons:Category:MiniEurope står til at gå samme vej. Og dannes der præcedens, er adskillige andre billeder fra andre miniatureparker inkl. vort hjemlige Legoland i alvorlig fare.

Men i hvilket omfang kan modellers skabere og ejere overhovedet påberåbe sig ophavsret? Den danske ophavsretslov tillader at bygninger frit afbilledes, så kan man sige, at modeller af virkelige bygninger ikke har værkshøjde, og hvad regler gælder så? --Dannebrog Spy 25. dec 2007, 21:14 (CET)

Har du et link til diskussion om sagen ? Jeg kan ikke lige finde noget om billederne fra Miniatur Wunderland, men så vidt jeg kan se er det fotografen selv der be'r om at få slettet billederne fra MiniEurope. - men nogen principiel diskussion om grunden ser jeg ikke. Umiddelbart tror jeg ikke en skalamodel i sig selv har værkhøjde, men sammenstillingen i en modelpark kan måske have det. -- Nico 25. dec 2007, 21:55 (CET)
Diskussionen ligger på en administrators brugerside: http://commons.wikimedia.org/wiki/User_talk:Siebrand#Category:MiniEurope. Indstilling om sletning kom som udgangspunkt fra en anonym IP-adresse i formiddags, og allerede her tidligere i aften røg så billeder fra Miniatur Wunderland. Hvad billederne fra MiniEurope angårm så har uploaderen commons:User:RosarioVanTulpe åbenbart selv i løbet i dagen valgt at opgive både billeder og commons. --Dannebrog Spy 25. dec 2007, 22:06 (CET)
Man kan da ikke have en så principel diskussion på en brugerside? :O --Broadbeer, Thomas 27. dec 2007, 14:01 (CET)
Næh det vil jeg heller ikke mene, men ikke desto mindre har diskussionerne spredt sig til commons:User talk:DrTom ogcommons:User talk:Nishkid64. Nishkid64 slettede billeder fra Miniatur Wunderland, men efter klage DrTom, der henviste til Miniatur Wunderlands officielle politik, blev de genuploaded i dag. Sagen har også spredt sig til de:Diskussion:Miniatur-Wunderland, hvor en medarbejder fra Miniatur Wunderland bekræftiger, at man godt må uploade billeder taget hos dem, men at kommerciel brug skal aftales. Det sidste rimer imidlertid ikke så godt med dansk Wikipidias regler om fri afbenyttelse, hvilket jeg formoder også gælder for tysk og commons. --Dannebrog Spy 27. dec 2007, 23:46 (CET)