Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv51

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Vista-file-manager.png
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Indholdsfortegnelse

Arkiverede debatter[redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Vejledningsside om flertydige titler[redigér wikikode]

Jeg har skrevet Wikipedia:Flertydige titler som et forslag til en vejledning om håndtering af flertydige titler. Bemærk at der er nogle af tingene i vejledningen som ikke er helt som den nuværende praksis her så vidt jeg kan se. Vejledningen er inspireret af reglerne på engelsk Wikipedia, som jeg finder bedre på dette punkt. Jeg har forsøgt at inkludere begrundelser for tingene i vejledningen. Mvh. Kartebolle (diskussion) 6. aug 2014, 13:37 (CEST)

Der er den forskel, at praksis på dawiki er, at alle sider kan have en henvisning til de øvrige flertydige sider. Der er ikke nogen, der siger, at man er blevet henvist fra en anden artikel med samme navn. Men måske burde du flytte den til en brugerside, hvis det kun er et udkast.
- Sarrus (db) d. 6. aug 2014, 14:24 (CEST)

Diskussion om indholdet af forslaget[redigér wikikode]

"praksis på dawiki er, at alle sider kan have en henvisning til de øvrige flertydige sider". Ja, det har jeg bemærket, men jeg kan ikke se noget formål med disse henvisninger. Jeg synes at de er overflødige og bare tager unødvendig opmærksomhed. Hvis du synes de skal være der, så hvorfor? Kartebolle (diskussion) 6. aug 2014, 14:43 (CEST)

Jeg kan ikke se nogen grund til, at de ikke skal være der som en service til læserne, med den oplysning, at der er er andre artikler med samme navn. Og de burde ikke genere dem, der ikke har brug for dem. Der er ingen, der siger, at man er blevet omdirigeret fra en anden artikel på Wikipedia, man kan jo komme fra Google og det er ikke sikkert, at folk ved, man bare kan fjerne parenteserne fra adressen - og det giver desuden ikke altid bonus, eftersom der ikke altid er en artikel dér. -
- Sarrus (db) d. 6. aug 2014, 14:59 (CEST)
Men du svarer ikke på hvorfor læserne skulle være interesserede? Hvis jeg f.eks. læser artiklen Als (by), hvorfor skulle jeg så interesse mig for øen Als? Jeg vil måske hellere læse øen Samsø eller (mere sandsynligt) noget helt andet. Kartebolle (diskussion) 6. aug 2014, 15:20 (CEST)
Det kunne jo være, at man via Google landede på Als (by), men egentlig ville læse om Als, men tænker (hvis der ingen indbyrdes henvisninger er), at når de nu havner på Als (by), findes den anden artikel ikke og opgiver forehavendet. Der giver henvisningerne læserne den oplevelse, at den artikel, de i dette tænkte eksempel, interesserer sig for, faktisk findes. Det kan kun være en fordel for vores læsere, at vi gør dem opmærksomme på dette. Vi kan ikke forlange, at alle vores læsere kender teknikken bag Wikipedia og ved, at man kan fjerne parenteserne og indholdet mellem disse eller skrive noget andet mellem dem. Det indledende eksempel gælder begge veje.
- Sarrus (db) d. 6. aug 2014, 17:39 (CEST)

Diskussion om procedure[redigér wikikode]

"måske burde du flytte den til en brugerside, hvis det kun er et udkast". Hvorfor dog det? Man starter vel med et udkast før det kan blive tilrettet og vedtaget. Jeg kunne ikke finde nogen beskrivelse for proceduren eller for at lave en RFC, så jeg tænkte at jeg bare skrev mit udkast, så vi kan diskutere det, tilrette det, og forhåbentlig opnå konsensus om det. Kartebolle (diskussion) 6. aug 2014, 14:43 (CEST)

Generelt bør kladder/udkast ikke ligge i de officielle navnerum. Dette gælder såvel artikler som foreslåede vejledninger og regler. Der er jo ikke noget i vejen for, at andre redigerer i den, selvom den ligger på en brugerside, hvis du giver lov. -
- Sarrus (db) d. 6. aug 2014, 14:59 (CEST)
Her er jeg helt uenig. Projekt-navnerummet bruges til emner vedrørende projektet (Wikipedia). Og et forslag til en vejledning for redaktører vedrører så absolut Wikipedia. Bruger-navnerummet bruges til at brugere kan præsentere sig selv, og have sine noter, sandkasse osv. Det er ikke til at diskutere almene emner vedr. hele projektet. Kartebolle (diskussion) 6. aug 2014, 15:20 (CEST)
Projektsider er beregnet til sider, der beskriver en etableret konsensus og det er der ikke om den side, du har oprettet, eftersom vi foreløbig kun er to brugere, der har diskuteret det og vi er ikke enige om indholdet. Private sandkasser kan bruges til hvad som helst, der er projektrelevant. Man kan jo også lave sin egen sandkasse, hvor man færdiggør en ny artikel eller en opdatering til en eksisterende. Sider på Wikipedia bliver i princippet aldrig færdige, men kladder/udkast hører ikke hjemme i de officielle navnerum. Dette gælder både artikler, skabeloner, hjælpesider og projektsider.
- Sarrus (db) d. 6. aug 2014, 15:31 (CEST)
Som Sarrus skriver hører udkast ikke til i de officielle navnerum, for de er beregnet til de ting der gælder. Derimod er det fast praksis, at udkast oprettes som underside til ens brugerside. Normalt bør andre ganske vist ikke redigere ens undersider, men man kan sagtens vælge at give dem lov alligevel.
Angående henvisning fra enkeltbetydninger til flertydig-side så er det ikke nødvendigt, men det kan være praktisk. I praksis er det dog kun nogle brugere, der indsætter dem, mens andre ikke gør. Så det er lidt en smagssag.
Så er der nogle andre problemstillinger. En af dem de tilfælde, hvor navne ikke er fuldstændig identiske men stadig ligner hinanden så meget, at de kan forveksles. Det kunne f.eks. være Jakob Hougaard, Jacob Haugaard og Jakob Haugaard (fodboldspiller), hvor der kun er et par bogstaver til forskel. Den slags vil normalt blive samlet i en enkelt flertydig-liste, hvis man ikke som her kan nøjes med henvisninger.
Et andet problem er de tilfælde, hvor der nok er flere ting, der hedder det samme, men hvor der kun er oprettet en artikel. Her vil en flertydig-side og brug af parentes efter navnet nemt virke overflødig, da der jo netop ikke er andre artikler. Og i en række tilfælde har man da også indtryk af, at den ene artikel faktisk dækker hovedbetydningen, men at ikke alle vil erkende det. Et af de mest groteske eksempler er således Rådhuspladsen, der findes i tolv danske byer, men hvor det efter seks år stadig kun er Rådhuspladsen (København), der er oprettet. I sådanne tilfælde bør man overveje, om det overhoved er realistisk, at de andre artikler bliver oprettet. For hvis ikke så mister flertydig-sider og parenteser som her enhver mening.
Slutteligt angående hovedbetydning. Her er det mit indtryk, at hvis noget er opkaldt efter noget andet, så vil originalen typisk være hovedbetydningen. Er et skib f.eks. opkaldt efter en person, vil personen således normalt være hovedbetydningen. Det gælder navnlig, hvis der er flere ting, der er opkaldt efter originalen, her f.eks. et nyt skib med samme navn. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. aug 2014, 21:35 (CEST)
@Dannebrog Spy, tak for nogle gode bemærkininger vedr. indholdet. Jeg vil indarbejde dem på siden senere. Der går nok et par et dage før jeg får tid til at arbejde videre med det.
Angående din første bemærkning har jeg kigget i både flyttelogen og i historikken for et antal Wikipedia-sider, og har ikke kunnet finde et eneste eksempel på at det skulle være fast praksis at starte forslag til Wikipedia-sider i brugernavnerummer. Det ville rart med nogle eksempler på den praksis, da jeg tvivler noget på den. Men uanset praksis, da nu to brugere har ønsket det, er en administrator velkommen til at flytte udkastet til Bruger:Dipsacus fullonum/Flertydige titler uden at efterlade en omdirigering, og alle er fortsat velkomme til at komme med konstruktive redigeringer også efter en flytning. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. aug 2014, 23:51 (CEST)
Jeg har nu flyttet siden. Eksempler kunne være Bruger:Sarrus/Flytningsforslag, Bruger:Dannebrog Spy/Støbeske og Bruger:Dannebrog Spy/Politik for diskussionssider. Grunden til, at du ikke kan finde dem i loggen er, at de stadig ligger som brugersider.
- Sarrus (db) d. 10. aug 2014, 08:34 (CEST)
Så har jeg taget mig tid til at foretage nogle redigeringer af udkastet. Der er tilføjet noget afsnit om typiske hovedbetydninger, alternative stavemåde og navne og tilfælde, hvor der kun er en artikel. Derudover har jeg ændret bemærkningerne om henvisninger fra enkeltbetydninger til hovedbetydning hhv. flertydig-side, jvf. ovenstående diskussion og eksisterende praksis. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. sep 2014, 15:22 (CEST)


Forstad/Bydel/By[redigér wikikode]

På artiklen Kongens Lyngby har Bruger:Kontoreg rettet stedet til at være "en by" frem for "en bydel". Vi er nogle der har haft diskussionen om forstad/bydels-begrebet her: https://da.wikipedia.org/wiki/Brugerdiskussion:Hubertus/Arkiv5#Brug_af_Infoboks_bydel, og lagt megen tid og kræfter i at få det plads. Københavns byområde, "Hovedstadsområdet" er et sammenhængende byområde/by > Kongens Lyngby er en del af dette område > ergo er stedet en bydel, uanset at den ligger i en selvstændig kommune. Kommunegrænser og byområder hænger ikke nødvendigvis sammen. Man kunne argumentere for at "forstad" var en bedre betegnelse for Kgs. Lyngby end "bydel", men i ovennævnte tidligere diskussion om "infoboks-bydel", skabte vi konsensus om at anvende bydel i stedet for forstad. Hvis dette nu bliver 'overrulet' af en enkelt bruger, er det simpelthen for useriøst at lægge tid og kræfter i at skabe en rød tråd i wikipedias geografiske begreber. Der behøves ikke kilder til at definere Kgs. Lyngby som en bydel, man kan slå op i Statistikbanken og se at stedet er en del af "Hovedstadsområdet" (Københavns byområde), og der behøves heller ikke kilder til at angive at afstanden ind til Københavns centrum er 13km, det kan man finde frem til på krak.dk. Skal der kilde på det sidstnævnte, skal der kilder på alle kilometer-angivelser på wikipedia. Jeg håber virkelig, at alle wikipedianere bakker op om, at en vedtaget konsensus skal håndhæves!! --Hubertus (diskussion) 15. aug 2014, 21:31 (CEST)

Jeg er ganske enig, bortset fra anvendelsen af dobbelte udråbstegn til sidst. --Palnatoke (diskussion) 15. aug 2014, 21:34 (CEST)
Udråbstegn eller ej, JEG er enig i bydel!(!!!!) ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 15. aug 2014, 21:54 (CEST)
Jeg er ligeledes enig i bydel. Jeg formoder, at bruger:Kontoreg ikke har været opmærksom på, at problemstillingen tidligere har været igennem en grundig diskussion. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 18. aug 2014, 09:29 (CEST)
Siden hvornår er man begyndt at have lave konsensus på noget som er blevet diskuteret på en brugerdiskussionsside? Det kan da ikke være meningen at man skal læse alle brugeres diskussionssider igennem for at finde ud af hvad der er konsensus om. --185.46.39.254 18. aug 2014, 10:31 (CEST)

Man kan i sagens natur ikke vide alt om vedtagne ting på wikipedia, men når den pågældende bruger bliver gjort opmærksom på konsensussen (efter sine første rettelser) og der tilmed bliver linket til brugerdiskussionssiden så han kan læse om det, er der ingen undskyldning for ikke at følge den. Hvis ikke en vedtagen enighed bliver fulgt, er det fuldstændig spild af tid at bruge timer/dage på at skabe én. --Hubertus (diskussion) 18. aug 2014, 15:21 (CEST)

@Hubertus, den anonyme bruger opponerede imod at man kan bruge en brugerdiskussionsside til at opnå en konsensus, idet man ikke kan forvente at alle interesserede parter bemærker diskussionen et sådant stedt. Umiddelbart synes jeg at det lyder rigtigt. Du forholder dig ikke til den problemstilling at det du kalder en vedtaget konsensus, blev opnået ved en diskussion på en brugerdiskussionsside. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. aug 2014, 15:48 (CEST)
I princippet mener jeg at konsensus kan blive opnået på alle slags sider. Men man kan ikke forvente at brugere, der ikke kender diskussionen, leder mere eller mindre tilfældige sider igennem for informationerne. Resultatet af en sådan diskussion skal tilføjes en 'rigtig' side, f.eks. stilmanualen eller anden relevant projekt-, politik- eller normside. Sagen kompliceres af at der ikke findes en sådan central projektside, man kan opdatere. Men det burde der måske? (skrev EPO (diskussion • bidrag) 18. aug 2014, 16:02‎ . Husk at signere dine indlæg.)
Hvis man er ny og ukendt med at skrive på wiki, vil det være naturligt lige at orientere sig først inden, at man kaster sig ud i betydelige redigeringer. Anvendelsen af skabeloner er tilstrækkeligt udbredt til, at den anonyme bruger hurtigt ville kunne have sat sig ind i den praksis, dansk wiki anvender. Er man i tvivl, kan man eventuelt lige spørge en erfaren bruger først, Men jeg er enig i, at det ville være hensigtsmæssigt enten at oprette en projektside eller at få retningslinierne indskrevne i stilmanualen eventuelt som et underpunkt vedrørende bebyggelsesbetegnelser. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 19. aug 2014, 09:01 (CEST)

Jeg kan se at dawiki er en lukket klub hvor det kun er de erfarende brugere der kan finde de sider hvor konsensus kan findes! - Så kan jeg da godt forstå at det findes så få gode danske artikler, da den praksis jo er med til at holde nye brugere væk, samtidig så kan jeg jo se at holdningen er at nye brugere kun er til besvær. Hilsen en bruger der ikke kommer igen da selskabet er for lukket!! (skrev 185.46.39.254 (diskussion • bidrag) 19. aug 2014, 11:47‎. Husk at signere dine indlæg.)

Det er jo dit eget valg, og jeg kan da kun beklage at du finder det for besværligt at finde ud af konsensus. Det må vi se om vi kan gøre noget ved - og selv erfarne brugere kan ikke altid finde den konsensus, andre har etableret. Nogle gange er det endda svært at finde den konsensus, man selv har været med til at finde frem til. --Palnatoke (diskussion) 19. aug 2014, 12:02 (CEST)

Så har jeg lavet et udkast til en revideret stilmanual. Udkastet skal som helhed erstatte Wikipedia:Navngivning#Stednavne, men det er kun de afsnit hvor jeg i større træk har ændret den oprindelige stilmanual, der er blevet fremhævet med sort skrift for at I let kan se ændringerne (sorte overskrifter er dog undtaget). Når stilmanualen indskrives og ændres bliver skriften efter wikipedias normer igen ;-). Det største afsnit berører dette diskussionsemne, altså "Forstad/Bydel/By".

Her er udkastet:



Stednavne[redigér wikikode]

Vi har to hovedregler for, hvordan byer og steder navngives på Wikipedia.

  1. Brug det danske navn. Danske navne kan som regel findes i diverse ordbøger.
  2. Brug det navn, der er mest udbredt i dag. I de senere år er det blevet mere udbredt at bruge det lokale navn i stedet for det danske.

Sommetider strider disse to regler imod hinanden. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at lave en individuel vurdering. Oftest vil vi vælge at benytte det navn, der er mest udbredt i dag. Hvis et andet navn var det mest udbredte for år tilbage, bør det selvfølgelig nævnes i artiklen, men det har ingen relevans for navngivningen.

Her et par eksempler på hvordan disse regler fungerer i praksis:

Danzig er det tyske navn for byen som også traditionelt har været anvendt på dansk, men det polske Gdańsk er det mest udbredte i dag (for år tilbage var Danzig det mest udbredte), derfor er vores artikel under Gdańsk.
De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). Artiklen ligger derfor under Nuuk, mens siden Godthåb omdirigerer dertil. Men da der også er en række mindre danske byer som hedder Godthåb, har en Nuuk så harflertydig4-skabelon med et link til Godthåb (flertydig).
Lybæk er den oprindelige danske navnebetegnelse, men Lübeck er det mest udbredte i dag, derfor er vores artikel under Lübeck.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det danske navn Hamborg.
Begge former er udbredt på dansk, så vi har valgt at lægge artiklen under det finske navn Helsinki, frem for det svenske Helsingfors.
  • Hedder den russiske by ved Finske Bugt, Vyborg eller Viborg (det svenske navn for byen som traditionelt også har været anvendt i Danmark)?
Begge former er anvendt på dansk, men da der også findes et Viborg i Danmark, har vi på wikipedia valgt ”Vyborg” for bedre at kunne adskille de to byer.
Mexico er spansktalende og "City" er engelsk. Nyere danske kort anvender imidlertid "Mexico City" (samt Panama City og Kuwait City), så "Mexico By" vil være førstehåndsforskning.
Nederlandene er det officielle navn, som anvendes mest af myndighederne. Holland er det mest udbredte i dag, så vi har valgt at lægge artiklen under det almindelige navn Holland. Holland og Nederlandene er synonyme ifølge Dansk Sprognævn. I artiklerne gælder derfor at både Holland og Nederlandene må anvendes, men det er ikke velset at erstatte det ene navn med det andet. Se: afstemningen

Som det ses af ovenstående eksempler, er det ikke helt entydigt, hvordan artiklerne skal navngives. Det anbefales kraftigt, at man diskuterer tingene igennem på diskussionssiderne, hvis man er uenig i navngivningen, det giver for det meste et kompromis, de fleste er tilfredse med.

Husk også altid at nævne alle navneformer i begyndelsen af artiklen og lave omdirigeringer (eller links) fra andre navneformer til den valgte navneform.

Danske stednavne[redigér wikikode]

Danske steder bør navngives ifølge den officielle liste med autoriserede stednavne i Danmark.

Hvis den lokale kommune ønsker et stednavn skrevet med Aa i stedet for Å benyttes den form. F.eks. Faaborg, ikke Fåborg. Å-form skal ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstås som Å på dansk. Til gengæld skal der så laves omdirigering eller henvisning fra Å-form (f.eks. fra Fåborg til Faaborg). Bemærk, at uanset hvilken form, der anvendes, så skal der ved kategorisering altid benyttes Å-form (f.eks. [[Kategori:Byer på Fyn|Fåborg]]) for at sikre, at artiklen placeres alfabetisk korrekt i kategorien.

Se også vejledningen om at skrive stednavne i artiklerne.

Pas i øvrigt på ikke at forveksle stederne med de ting der har navn efter dem. F.eks. omfatter mange kommuner også andre byer end dem, der har lagt navn til, mens storbyen København modsat omfatter en række kommuner udover Københavns Kommune. Kommuner og andre administrative enheder skal behandles i egne artikler. For navngivning af sådanne artikler, se afsnittet Enheder længere nede.

Danske byer, byområder, bydele og forstæder[redigér wikikode]

Det kan umiddelbart synes svært at regne ud hvornår man skal kalde en sammenhængende bebyggelse for det ene eller det andet i en artikel, derfor har vi på wikipedia opstillet følgende regler:

1) -Byer: det er altid korrekt at kalde et sted for ”en by” hvis der er tale om en sammenhængende bebyggelse, der på sine ydre definerede grænser ikke hænger sammen med en anden sammenhængende bebyggelse. En by kan således altid være et byområde (se pkt. 2), men ”by” kan også anvendes om en bebyggelse med under 200 indbyggere hvis: -Bebyggelsen traditionelt regnes som købstad, landsby, fiskerleje, stationsby, vejby, eller havneby og den regnes som beboet pr. 1. januar i det indeværende år. Hvis bebyggelsen ikke opfylder førnævnte kriterier, kaldes den slet og ret for ”en bebyggelse”. Der skal som minimum være tale om tre ejendomme for at kalde noget for en bebyggelse (eller by). Almindeligvis bør førnævnte bybegreber anvendes i stedet for ”by”, dog skriver man: ”Ærøskøbing er en by og tidligere købstad”, man anvender ikke ”købstad” alene i teksten i købstadsartikler. Bemærk! En bydel eller en bykerne må aldrig kaldes for ”en by” i sig selv på wikipedia.

2) -Byområder: defineres som en (fra andre byområder) afgrænset sammenhængende bebyggelse med min. 200 indbyggere og max. 200 meter mellem de nærmeste bygninger, hvis der ikke er tale om park- eller andre bymæssige anlæg. ”Byområde” bør desuden anvendes i stedet for ”by” om bebyggelser med dobbeltnavne (f.eks. Hedensted-Løsning, Løgten-Skødstrup). Når et byområde med dobbeltnavn består af flere bebyggelser der engang var selvstændige byer, skriver man f.eks: ”Hedensted-Løsning er et byområde i Østjylland med [xxxxx] indbyggere, bestående af de oprindelige byer Hedensted og Løsning.” Har byområdet et enkelt navn, hedder det derimod (eks.): ”Hørsholm er en by i Nordsjælland med [xxxxx] indbyggere, beliggende ..(-).. 25 kilometer nord for Københavns centrum.” Længere nede i teksten skriver man: ”Byområdet består af de oprindelige byer Hørsholm (bykernen), Kokkedal og Trørød”.

3) –Bydele og forstæder: På wikipedia anvender vi ”bydel” om afgrænsede større områdebebyggelser indenfor en by eller et byområde. Det er et krav at den afgrænsede bebyggelse hænger sammen med mindst én anden afgrænset bebyggelse (og med under 200 meter i afstand indbyrdes mellem områdernes yderste bygninger) for at kunne kaldes ”en bydel” ellers er der tale om en by eller et byområde. Byens eller byområdets centrum kaldes for ”bykerne” og ikke ”bydel”.

Eksempler:

a) Herning Centrum (købstaden) er en bykerne, mens Lind, Snejbjerg, Hammerum, Tjørring m.f. er bydele.

b) Centralkommunerne København City (Den sammenhængende storby indenfor Københavns- og Frederiksberg Kommuner) er Københavns bykerne, mens Gentofte, Glostrup, Kgs. Lyngby, Tårnby m.f. er bydele til storbyen København (byområdet) også selv om de ligger i selvstændige kommuner. Præpositionen ”bydel til København” anvendes om storbyens bydele udenfor Centralkommunerne København City for at imødegå kritik af at det er Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Frederiksberg, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kgs. Enghave og Østerbro der traditionelt regnes som bydele i København. Bemærk i øvrigt at ”bydel til” kun anvendes om dele af storbyen København, ikke om andre byer (selvom f.eks. Hørsholm by er spredt over flere kommuner).

c) Helsingør Centrum (købstaden) er en bykerne, mens Espergærde og Mørdrup er bydele i Helsingør.

Begrebet ”forstad” anvendes hyppigt i det danske sprog om større afgrænsede bebyggelser der hænger sammen med en bykerne. Imidlertid anvendes ”forstad” også i flæng om byer og byområder der ligger i periferien til en større by, f.eks: ”Lystrup er en forstad til Aarhus”, ”Malmö er en forstad til København” osv. På grund af denne uklarhed er det uhensigtsmæssigt at anvende begrebet forstad på wikipedia. Oprindeligt knytter forstadsbegrebet sig nemlig til hovedstaden og købstæderne i Danmark, og derfor kan begrebet dårligt anvendes om dele af større ikke-købstæder som eksempelvis Hørsholm, Farum, Ikast, Vejen m.f. Vi anvender derfor generelt ”bydel” i stedet for ”forstad”. De eneste undtagelser gælder, hvor et byområde regnes for meget tæt (by-)integreret med en større købstad, men adskilt fra denne pga. et farvand, dog max. 2 kilometer i afstand. Nørresundby benævner vi som forstad til Aalborg (selvom den oprindelig er købstad), Sundby benævner vi som forstad til Nykøbing Falster og Vindeby benævnes som forstad til Svendborg. I alle andre tilfælde benyttes ”forstad” ikke.

I de tilfælde hvor en bebyggelse udgør en periferi til en større by (som ikke er købstad), og desuden er beliggende udenfor byområdet anvender vi ”satellitby” eller undtagelsesvis ”soveby”.

F.eks: a) Hadsund Syd er en satellitby til Hadsund. b) Gistrup er en satellitby til Aalborg. c) Svogerslev er en satellitby til Roskilde.


Lande[redigér wikikode]

For lande benyttes som udgangspunkt de normalt brugte navne uden de officielle angivelser med kongerige, republik etc., f.eks. Sverige, ikke Kongeriget Sverige. I enkelte tilfælde gælder dog særlige forhold:

Præpositioner ved stednavne[redigér wikikode]

Det hedder "i" et land, men "på" en ø. De tilfælde, hvor et land og en ø er sammenfaldende, er bl.a. behandlet i Politikens Håndbog i Nudansk, men de gængse retskrivningsordbøger besvarer ikke spørgsmålet om brug af præposition ved en del af en ø.

Jylland er en del af et kontinent, så her vil det altid hedde "i Jylland" og derfor også - helt uproblematisk - "i Nordjylland", "i Nordvestjylland" osv. Men resten af Danmark består af øer, og her bruges "på", fx "på Sjælland". Dette "på" følger normalt med, når man kun taler om en del af øen: "på Nordsamsø", "på Vest-Ærø", "på Sydbornholm" og endda "på Midtfyn".

Om Sjælland har vi på wikipedia valgt at bruge "i" om øens landsdele selvom ”på” også anvendes i offentligheden. Altså: "i Nordsjælland", "i Nordvestsjælland", ”i Nordøstsjælland”, ”i Midtsjælland”, ”i Sydsjælland” osv. Det er her øens størrelse, der er udslagsgivende, for det er ikke endelsen "land", der bestemmer præpositionen: det hedder fx "på Vestlolland" og "på Sydlangeland". Grønland har en størrelse, som gør, at der endnu mere konsekvent bruges "i" om de enkelte dele: "i Østgrønland" osv. For præpositionerne ”til” og ”i” omkring bydele, se afsnittet ”Danske byer, byområder, bydele og forstæder, afsnit 3, pkt. b)”.



Det er selvfølgelig helt i orden at komme med kritik af- og forslag til ændringer i udkastet, men jeg ser gerne at evt. kritik følges op af et andet løsningsforslag som man selv er parat til at redigere og føre ud i livet på alle de relevante artikler! Med andre ord: tag ansvar for egen kritik og vær parat til at føre ændringerne aktivt ud på wikipedia. --Hubertus (diskussion) 29. aug 2014, 15:14 (CEST)

Diskussion[redigér wikikode]

  • Symbol support vote.svg Støtter - jeg synes, at det er et vel genemarbejdet forslag og kan støtte det i hele dets udstrækning. Så vidt, jeg kan se, har Hubertus fulgt Danmarks Statistiks kriterier. Jeg er enig i, at begrebet forstad er forældet ligesom købstad kun bør anvendes i en historisk kontekst det vil sige om forholdene før 1970. Set i det lys er skelnen mellem bykerne og andre bydele den eneste rigtige løsning. Måske burde det overvejes at indføre benævnelserne "boligkvarter" (evt. villakvarter), højhusområde, industrikvarter (eller industriområde) samt fx havnekvarter, hvis man ønsker at markere et områdes særlige præg nøjere (dette svarer vist til gængs praksis fx i kommuneplaner og lokalplaner, og det bør overvejes at følge den officielle kommunale sprogbrug i så henseende, gerne med kildehenvisning). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 30. aug 2014, 17:17 (CEST)
Hmm. Jeg vil ikke betegne fx de Københavnske forstæder kun som bydele. Lyngby, Herlev, Glostrup, Ballerup mv. er byer, som er vokset sammen med København og har selvstædig administration i form af en kommune og med en tydelig bycenter med faciliteter som del samlet butikker. Vi kunne bruge kommune som en del af definitionen i det københavnske område i manglede af bedre. --Steen Th (diskussion) 31. aug 2014, 09:54 (CEST)
Det er vigtigt at skelne mellem fortid og nutid. Betegnelsen "bydel" angiver en aktuel situation, hvor områderne indgår som dele af det storkøbenhavnske byområde. Men det er historie, om de oprindeligt var forstæder, satellit- eller sovebyer til København. Man kan naturligvis vælge et betragte dem som oprindelige landsbyer, men det er givet, at deres nyere udvikling skyldes udviklingen i hovedstadsområdet som helhed, dvs indflydelsen fra København. Betegnelsen "kommune" henviser til en administrativ stilling og bør kun anvendes i denne sammenhæng. Også her gælder det imidlertid, at de startede som landlige sognekommuner, der kun takket være den hurtigt voksende befolkning kunne opretholdes som egne kommuner ved kommunalreformen. Rmir2 (diskussion) 31. aug 2014, 10:09 (CEST)
På hvad måde bliver forstad betegnet som et forældet begreb? At Danmarks Statistik ikke bruger det som kriterier til deres ting er ok for dem. Hvis man søger på forstad kan jeg se det stadig bruges som betegnelse til landsbyer og byer, som er vokset samme med et større by. Det som kommer frem med søgning er det projektet Fremtidens Forstæder. Så der er faggrupper, som bruger det stadig om begreb. --Steen Th (diskussion) 31. aug 2014, 21:16 (CEST)
Naturligvis kan begrebet stadig anvendes i almindelig sprogbrug. Problemet er, at det oprindelig blev udviklet med en specifik betydning i relation til de gamle købstæder. I og med at købstædernes særstilling forsvandt i 1970 ved kommunalreformen, mistede begge begreber deres betydning i en dagsaktuel (men ikke historisk) sammenhæng. Mange udtryk og begreber anvendes i vor tid i ganske andre forbindelser end dem, som de oprindelig blev anvendt i. Men i dansk wiki-sammenhæng holder vi os til de betydninger, som de relevante myndigheder (her: Danmarks Statistik) også anvender. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. sep 2014, 09:35 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter - Jeg er helt enig i dette forslag Bruger:Hubertus kommer med. --Søren1997 Hadsunds våben.png (diskussion // Projekter // bidrag) 7. sep 2014, 20:20 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke – Jeg kan ikke støtte angivelsen af, at navnet "Mexico By" skulle være førstehåndsforskning. Se evt. dokumentaren med Kim Bildsøe fra DR1 i august, hvor den udelukkende benævnes "Mexico By". Så det argument køber jeg ikke. Jeg synes tit det glemmes i disse diskussioner på Wikipedia, at Wikipedia har en så stor indvirkning på sproget, at valget af et navn ofte bliver kopieret til flere andre steder. Desuden kan jeg ej heller støtte, at Østtyskland kun må angives ved forkortelsen. Forkortelser er – ja, til at forkorte navnet. Derfor er det ikke holdbart at tale om, at DDR er det mest udbredte, da de fleste vil tale om Øst– og Vesttyskland, når der refereres til denne tid. Jeg synes dette udkast har alt for mange dårlige ting med fra de gamle retningslinjer, og der skal markante ændringer til, før jeg kan støtte det. --Laketown  (disk) 7. sep 2014, 21:57 (CEST)
Til Laketown: Hvis du havde fulgt debatten lidt nærmere, vil du se, at den kun omhandler de fremhævede afsnit om by/forstad/bydel. Derfor er din kommentar - så relevant den kunne være for andre afsnit i retningslinierne - måske ikke relevant i den foreliggende diskussion. Jeg vil derfor henstille, at du i den foreliggende diskussion ændrer eller tilbagekalder din stemme. Vi kan så tage den diskussion, du peger på, for sig, hvis du vil formulere et særligt udspil herom. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. sep 2014, 22:17 (CEST)
Det så jeg nu. Men jeg vil ikke tilbagekalde den, før betegnelsen "København City" bliver ændret. Det hører ikke hjemme her. City er engelsk, og derfor bør den benævnes "indre by" eller "centrum", præcis som de andre eksempler er benævnt.--Laketown  (disk) 7. sep 2014, 22:45 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter' forslaget, når "København City" ændres til "Centralkommunerne" "Københavns Centrum" eller "Københavns Indre By". " --Laketown  (disk) 16. sep 2014, 16:16 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg er ked af hvis det kunne opfattes som om, at det er hele stilmanualen der er blevet sendt til afstemning. Det var først og fremmest Forstad/Bydel/By-afsnittet der skulle være i fokus her, men det forhindrer selvfølgelig ikke at vi efterfølgende kan se på stilmanualen som helhed, når det førnævnte afsnit er på plads. Angående "København City": Det er helt bevidst med denne betegnelse, da "Københavns Indre By" er noget ganske andet, og "København(s) Centrum" dels kan betegne det centrale København som her: København Centrum www.sumopix.com/da/danmarkskort?map=16 (men ikke hele kommunen + Frederiksberg), dels kan det ligeledes betegne kilometerstenen på Rådhuspladsen kk.sites.itera.dk/apps/kk_monumenter/index.asp?lang=dk&mode=detalje&id=135 der udgør et slags zenit i København ift. andre byer. "København by" er et begreb anvendt af Danmarks Statistik om København/Frederiksberg + hele kommuner på Amager med (land)områder, der ikke er inkluderet i Københavns byområde, derfor duer denne betegnelse heller ikke. "City" benyttes af københavnerne selv - ganske vist også om Indre By til tider, men da vi allerede har "Indre By" som betegnelse synes jeg godt "City" kan forsvares om det sammenhængende byområde indenfor Københavns- og Frederiksberg Kommuner. --Hubertus (diskussion) 8. sep 2014, 09:36 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar - i gamle dage skelnede Danmarks Statistik mellem henholdsvis "Hovedstaden" (Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner) og omegnskommuner (til disse), der regnedes som forstadskommuner. Måske er det den bedste betegnelse. "Indre by" omfatter i kommuneplanen kun byen indenfor de gamle volde (fraset Christianshavn), og "City" refereres vist egentlig til "Cityforeningen". Derfor foreslår jeg at erstatte "Københavns City" med "Hovedstaden" som en ad-hoc tilpasning af teksten - i modsætning til "Hovedstadsområdet" og "Storkøbenhavn". venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 8. sep 2014, 11:10 (CEST)
Jeg mener vi bør undgå engelske termer, der ikke er officielle på dansk. Derfor mener jeg ikke, at "City" kan gå, men støtter derimod Rmir2 forslag, med mindre der kommer et bedre. Det kan sagtens være at nogle københavnerne anvender "City", men det er langt fra en majoritet der gør det. Du vil aldrig få en jyde til at kalde det for "City." Vh --Laketown  (disk) 8. sep 2014, 16:58 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg observeret at brugen af "Københavns City" er blevet mindre og blevet erstatet af "Indre by". Den udvidet definition med Frederiksberg og brokvarterne har jeg ikke mødt. --Steen Th (diskussion) 10. sep 2014, 22:17 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Fra mine bekendtskaber i København og via mit arbejde hører jeg ofte (og i stigende grad) "København City" anvendt om Københavns- og Frederiksberg Kommuner i fællesskab (jeg har dog ingen skriftlige kilder på det). Årsagen tror jeg bl.a. skal findes i etableringen af den københavnske metro, der går igennem disse kommuner og her især (fremadrettet) den kommende metro "Cityringen" der i stigende grad vil binde de to kommuner sammen. Se: Om metroen/metrobyggeriet/om cityringen. Ved googling på nettet kan jeg ganske vist ikke finde et eneste sted hvor begrebet anvendes "rent" om de to kommuner i fællesskab, men det udelukker vel næppe at begrebet kan anvendes fremadrettet på da.wikipedia? Begrebet "Hovedstaden" er jeg ikke helt vild med, fordi det som Rmir2 skriver er den oprindelige betegnelse for Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner i fællesskab. Jeg mener for det første at begrebet "Hovedstaden" i 2014 omfatter langt mere end disse tre kommuner, og for det andet vil der være en tendens til at begrebet i for mange sammenhænge vil falde sammen med og forveksles med "Region Hovedstaden" og "Hovedstadsområdet". Derfor er jeg ikke enig i Rmir2's forslag, selvom det engang har haft en reel anvendelse. Angående det med at jyder (jeg er selv jyde) aldrig kan finde på at anvende "København City", tror jeg ikke holder. I min egen hjemby Aarhus findes nu "Aarhus City Tower" og begrebet "Aarhus City" anvendes flere steder, f.eks. her http://www.nybolig.dk/maegler/pages/broker-presentation/shop.action?shopno=102885. Hvis min hjemby må anvende "City", hvorfor må København så ikke? Begge byer er kraftigt voksende og det er vel næppe et krav, at der skal tales engelsk overalt før et sted må hedde city. Det gælder i hvert fald ikke Mexico City, Guatemala City mf.--Hubertus (diskussion) 11. sep 2014, 16:43 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg tror, at det er jeres egen interne beskrivelse af kommunerne. Såfremt det ikke er et officielt navn for (jf. tidl. diskussioner om stednavne, f.eks hvad der er en bydel eller ej) stedet, mener jeg ikke, at Wikipedia skal være "firstmover" på den plan. Mht. eksemplet om Aarhus City Tower, står det jo enhver bygherre frit for, hvad han ønsker at kalde sit byggeri. Og her er der tale om det officielle navn, hvilket ikke er tilfældet med "Køennhavn City" eller for den sags skyld "Aarhus City". Derudover mener jeg ikke Nybolig bør anvendes som kilde i sådanne tilfælde. Mht. til Mexico City og Guatamala City, så er det sjusk, da disse blev oversat fra engelsk. I disse tilfælde bør vi anvende det officielle navn (Ciudad ... Mexico), da engelsk ikke er sproget i Mexico. Herunder gælder også Guatamala, hvor der ikke burde være særligt meget at rafle om, idet navnet her ikke er så kendt, som fx Mexico. --Laketown  (disk) 11. sep 2014, 20:48 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Eksemplerne omkring Aarhus tog jeg frem for at vise at "city" bliver benyttet i Danmark ifm. store danske byer, det har aldrig været meningen at de skulle benyttes som kilder til at lave artikler med "city". Men da hverken "City" eller "Hovedstaden" kan give konsensus, foreslår jeg i stedet betegnelsen "Centraldelen" som betegnelse for bykernen i kommunerne København samt Frederiksberg. Efterfølgende skal der laves et redirect dertil med "Københavns Centraldel". Hvis dette forslag heller ikke vækker genklang, må mit udkast til stilmanual falde og en anden må udarbejde et nyt forslag. --Hubertus (diskussion) 13. sep 2014, 21:09 (CEST)

Jeg synes ikke, at hele udkastet skal opgives på grund af eet ord. Ved at slå op i Hovedstadsrådets Regionplanens 1. etape 1977-1992 fandt jeg udtrykket "centralkommunerne", som vist netop må siges at dække Københavns og Frederiksberg kommuner. Jeg vil foreslå dette udtryk i stedet. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. sep 2014, 21:29 (CEST)

"Centralkommunerne" er en okay betegnelse, da man aldrig er i tvivl om at der er tale om Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Godt forslag. :-) vh. --Hubertus (diskussion) 13. sep 2014, 21:47 (CEST)
Enig. Centralkommunerne er god betegnelse, som ligner bliver brugt vise kredse. Dog drille Centralkommunernes Transmissionsselskab, som også dækker Tårnby, Gladsaxe og Gentofte... Derudover så jeg i forslag til kommuneplan for Københavns Kommune 2005 området Det centrale byområde, som dækker området inden for søerne, Christianshavn og Islands Brygge - endnu en definition af et område. Men det bruges også af andre byer. --Steen Th (diskussion) 14. sep 2014, 11:01 (CEST)

Jeg er uenig i betragtningerne om at ordet forstad bør undgås. Hvis et område er en forstad, og hvis det dokumenteres, så må det også være i orden at skrive det. Bemærk i øvrigt at jeg netop har ændret definitionen i artiklen forstad idet kun forstæder til købstader var omtalt. I Danmark har alle typer byer (købstad, hovedstad, handelsplads, flække) historisk set haft forstæder, ligesom der i udlandet findes andre måder at kategorisere byer på. Mvh. Kartebolle (diskussion) 15. sep 2014, 17:11 (CEST)

Jeg er også uenig i at ordet forstad bør undgås. Jeg kan godt se at de kan forvirre at bruge det, men hvis det kan dokumneteres at der er tale om en forstad, så synes jeg at det er helt ok at bruge begrebet. I udlandet findes også andre måder end de danske, at definere byer og forstader på, derfor er det uhensigtsmæssigt at have en for stiv definition. Ellers alt i alt et udmærket stykke arbejde. --Patchfinder (diskussion) 19. sep 2014, 14:29 (CEST)
Rent faktisk er det sådan, at de nordiske lande fra 1960 har valgt at definere bebyggelsesbegreber helt ens. Jeg synes, at man burde konsultere en nyere dansk folketælling inden, at man udtaler sig. Efter som disse kilder i vid udstrækning er tilgængelige på Danmarks Statistiks hjemmeside, så er der ingen undskyldning for ikke at ville sætte sig ordentligt ind i emnet. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2014, 14:51 (CEST)
Og fra 2008 gik de over til FN's retningslinjer FN's retningslinjer for befolkningstal, Rmir2 du er 48 år bagud. --Patchfinder (diskussion) 20. sep 2014, 00:59 (CEST)
Siden hvornår giver 2014 (nu) minus 2008 (FN) 48 år? Lær at regne. Og mens vi nu er ved det: find venligst FNs definition på "suburban" i anførte dokument. Du finder den ikke. Udtrykket er anvendt - siger og skriver - tre gange men uden at definere det. Sæt dig dog ind i teksten inden, du henviser til den. Det ville spare os for unødige diskussioner. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2014, 11:30 (CEST)
48 år er forskellen mellem år 2008 og år 1960. Jeg vil venligst anmode alle deltagere i debatten om at holde diskussionen til sagen i stedet for at kommentere andre brugeres kundskaber. Det er almindelig høflighed og giver en bedre stemning. Og hvis det ikke er argument nok, er det også foreskrevet i normen Wikipedia:Ingen personlige angreb. Mvh. Kartebolle (diskussion) 20. sep 2014, 11:51 (CEST)
Vi er naturligvis enige. I det foreliggende tilfælde er det dog relevant nok, at FN ikke definerer begrebet "forstad" (suburban area) og at det heller ikke har indflydelse på aktuel dansk befolkningsstatistik. Som en bibemærkning: hvis Patchfinder mente, at jeg er "forældet" ud fra den ændrede reference til FN, så burde påstanden have været, at jeg er 6 år bagud, ikke 48. Men modsat Patchfinder undersøgte jeg hvad FN faktisk har sagt om dette emne. Derfor står Hubertus udkast reelt ubestridt ved magt. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. sep 2014, 12:18 (CEST)

Det hele synes at kollapse pga. én uenighed: om "forstad" skal benyttes i stedet for "bydel". I mit forslag til stilmanualen nævner jeg Nørresundby, Vindeby og Sundby (Nykøbing F.) som eksempler hvor "forstad" netop bør anvendes, fordi disse steder -trods en naturgeografisk adskillelse til selve købstaden- integrationsmæssigt hænger sammen med bycentret. Forstadsbegrebet er altså ikke væk, men derimod stærkt afgrænset i forslaget. Jeg synes ikke det er nok at et enkelt sted (Kgs. Lyngby) refereres til som "forstad" i en kilde, medmindre også alle andre områder i Københavns byområde kan benævnes som forstæder med kilder. Den bruger der har kæmpet for at få kildebelagt "X er en forstad til ....." og ligeledes sat "kilde mangler" på antal kilometer fra "X" til centrum af København, er tydeligvis ikke én der ser geografien på dawiki som en rød tråd, men i stedet fokuserer vedkommende snævert på nordkøbenhavnske områder sandsynligvis fordi han er lokal. Her har vi geografien på dawiki i en nøddeskal. Så snart en lokalinteresseret eller lokalpatriot optræder i en generel debat om anvendelsen af geografiske begreber, vælter hele tårnet og vi der vitterligt interesserer os for at gøre geografien bedre på dawiki står tilbage og er handlingslammede. Efterfølgende får konflikterne lov til at køre videre igen, år efter år efter år. Det er i hvert fald tydeligt at vi står meget langt fra hinanden med hensyn til at komme videre med denne stilmanual. --Hubertus (diskussion) 25. sep 2014, 14:40 (CEST)

Jeg synes nu at vi er ret langt i forhold til stilmanualen, den eneste problematik vedrører forstader. Min pointe til Rmir2 var at gøre opmærksom på de retningslinjer for at den definition af byområder som Danmarks Statistik, Norges statistik og Sveriges statistik følger er defineret af FN i 2004 og senest opdateret i 2008. Alligevel fremkommer Rmir2 med kilder fra 1960, som i dag er uaktuelle, altså definitioner der i dag er udgåede. Forstadsbegrebet er indirekte også en del af byområdebegrebet. --Patchfinder (diskussion) 25. sep 2014, 19:06 (CEST)
Et par definitioner på forstad til at nuancere diskussionen: A suburb is a residential area or a mixed use area, either existing as part of a city or urban area (as in Australia, China, New Zealand and the United Kingdom), or as a separate residential community within commuting distance of a city (as in the United States, France, Kuwait, and Canada). (Engelsk Wikipedia)
En by el. bydel som ligger i udkanten af en større by (Nudansk Ordbog). --Patchfinder (diskussion) 25. sep 2014, 19:29 (CEST)
Jeg har netop opdateret definitionen i artiklen om forstad, den er således i overensstemmelse med Den Danske Ordbog, som foreslået af Bruger:Palnatoke. Det er rent faktisk også den definition, som jeg mener er den rigtige, og som jeg lærte, da jeg for ca. 8 år siden studerede begrebet. --Patchfinder (diskussion) 25. sep 2014, 19:55 (CEST)
Jeg er helt enig med Nudansk Ordbog: en bydel. Engelsk wiki svarer ikke til deres egen faglitteratur. Den første af de engelske definitioner svarer til den nordiske, den anden har IKKE dækning i kildehenvisninger. Hverken Nordamerika eller Australien har kildehenvisninger til de angivne definitioner (naturligvis ikke) og for Storbritanniens vedkommende er der henvisning til en artikel om den historiske udvikling, især de berømte "garden cities" (havebyer eller på dansk: satellitbyer og sovebyer), som Ebenezer Howard gjorde sig til talsmand for. Brugen i resten af den engelske artikel står for artikelskriverens egen regning og er det rene vrøvl. Læs afsnittet "Strict definition" på artiklens diskussionsside. Du vil se, at Michael Hardy har gjort sig til talsmand for et standpunkt svarende til mit: "Beyond walking distance"?? Who defined "suburb" that way? A suburb is by definition outside of the city limits. I vor sammenhæng, hvor det handler om danske byer, er det af mindre betydning. Som sagt: FN (der har lagt sig op ad den nordiske definition) har ikke defineret begrebet. Det om det. For mig at se er det vigtigste, at vi kommer til en foreløbig enighed på grundlag af Hubertus store arbejde. Ellers ender det som Hubertus har sagt, at "konflikterne (får) lov til at køre videre igen, år efter år efter år". Lad os blive enige om dette udspil i første omgang. Hvis der senere fremlægges en kvalificeret dokumentation kan vi tage forstadsbegrebet op til en særlig debat igen, men der er ikke grund til at blokere for en løsning netop nu. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. sep 2014, 20:09 (CEST)


Grants to improve your project[redigér wikikode]

Apologies for English. Please help translate this message.

Greetings! The Individual Engagement Grants program is accepting proposals for funding new experiments from September 1st to 30th. Your idea could improve Wikimedia projects with a new tool or gadget, a better process to support community-building on your wiki, research on an important issue, or something else we haven't thought of yet. Whether you need $200 or $30,000 USD, Individual Engagement Grants can cover your own project development time in addition to hiring others to help you.



Today's articles for improvement project[redigér wikikode]

On the English Wikipedia, we started a project called TAFI. Each week we identify underdeveloped articles that require improvement. Our goal is to use widespread collaborative editing to improve articles to Good article, Featured article or Featured list quality over a short time frame.

This is all about improving important articles in a collaborative manner, and also inspiring readers of Wikipedia to also try editing. We think it is a very important and interesting idea that will make Wikipedia a better place to work. It has been very successful so far, and the concept has spread to the Hindi Wikipedia where it has been well received.

We wanted to know if your Wikipedia was interested in setting up its own version of TAFI. Please contact us on our talk page or here if you are interested.--Coin945 (talk) 17:48, 2 September 2014 (UTC)


Kreditering af malerier[redigér wikikode]

Kreditering af malerier bør indeholde kunstnerens navn, maleriets titel i kursiv, datering som regel med årstal, maleriets placering museets navn eller ved privat eje "privat eje" - gerne i denne rækkefølge og med link hvor det er passende. Selv i artikler om en maler bør dennes navn nævnes i krediteringen, hvis dennes malerier vises i artiklen. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. sep 2014, 20:10 (CEST)

Eksempler
Anna Petersen, Bretagne-pige ordner planter i et drivhus, 1884, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk
P.S. Krøyer, Sommeraften ved Skagen Sønderstrand, 1893, Skagens Museum
Anne-Louis Girodet, Pygmalion et Galatée (Pygmalion og Galathea), 1819, Château de Dampierre.


Hvorfor mener du, at kreditering af malerier bør indeholde disse ting? Specielt forstår jeg ikke hvilken relevans det har for et maleri, hvor det er placeret. Mvh. Kartebolle (diskussion) 5. sep 2014, 20:38 (CEST)
Mange søger oplysninger via wikipedia, derfor hvis man har interesse for kunst og gerne vil se malerierne i den virkelige verden, er det rart med placeringen angivet i krediteringen. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. sep 2014, 20:44 (CEST)
Jeg kan forstå argumentet for artikler om bestemte malere, kunstretninger og tilsvarende. Men hvor et maleri er indsat i artikel pga. af motivet, som for eksempel det billede jeg indsatte på Pygmalion (mytologi) for ca. 3 uger siden, synes jeg at placering normalt vil være irrelevant for artiklen. Interesserede vil som regel altid kunne få flere oplysninger gennem linket til filsiden på commons. Mvh. Kartebolle (diskussion) 5. sep 2014, 21:04 (CEST)
Personligt vil jeg foretrække kreditering som angivet i eksempel nummer 3. Alle er ikke fortrolig med Wikipedia/Commons, og derfor foretrækker jeg kreditering med placering. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. sep 2014, 21:18 (CEST)

Jeg syntes det er en udmærket måde, at man kan se de informationer, du snakker om, Villy. Jeg er erfaren bruger og jeg synes stadigvæk, at commons kan være forvirrende. Men i dit eksempel nr. 3, virker det ikke for mig, Jeg ved ikke hvad Château de Dampierre er. Jeg ved det er et slot, men er billedet malet der eller hvad. Det kunne man tro da årstallet 1819 kommer ligefør. Så ville jeg fortrække at man skrev; Maleriet befinder sig på Château de Dampierre(2014). S.Juhl (diskussion) 6. sep 2014, 21:17 (CEST)

Gælder det også fotografier, eller kommer motivet først for dem? Er 'værkshøjde' eller 'museumshøjde' involveret.
Man kan se lidt her på denne side: en:Photography in Denmark - og måske hente flere eksempler i commons:Category:Vintage photographs from Denmark -- Mvh PHansen (diskussion) 8. sep 2014, 17:15 (CEST)
Jeg mener at alt med 'værkshøjde', litografier, tegninger og fotografier, bør krediteres på tilsvarende måde. Rækkefølgen bør vel ensartet med mindre der er grund til andet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 8. sep 2014, 21:17 (CEST)

Fratagelse af administratorret for Bruger:Pixi Uno[redigér wikikode]

Jeg mener ikke dansk Wikipedia og den brugere kan være tjent med en administrator, der som Bruger:Pixi Uno adskillige gange har et sprogbrug der er helt utilstedeligt over for andre brugere, senest har han kaldt en bruger Klovn (Brugerdiskussion:Pixi_Uno#Verificerbarhed) hvilker har fået vedkommende til at overveje sin forsættelse på da.wiki, se: Brugerdiskussion:Dipsacus_fullonum#Rolig_nu..... Andre kan sikkert nævne andre eksempler, jeg mindes adskillige gange jeg har krummet tæer uden at reagere.

I henhold til Wikipedia:Administratorer#Fratagelse_ved_afstemning kan fratagelse ske ved ved afstemning ... hvis en eller flere brugere mener, at en administrator bør have frataget sine administratorret, så oprettes der et indlæg herom på Landsbybrønden eller evt. på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance. Hvis der er 6 registrerede brugere der ønsker det, så oprettes der en formel afstemning herom.

En afstemning rejses på fx Wikipedia:A. Der stemmes på samme måde og med de samme stemmeberettigede som ved tildeling.

Der oprettes en afstemning om at Pixi Uno fratages administratorrettighederne[redigér wikikode]

  1. - som forslagsstiller - Nico (diskussion) 7. sep 2014, 10:45 (CEST)
  2. - Pixi Uno er af og til på kant med Wikiketten, og til tider endda fremkommet med personangreb. Der har været diskussion om Pixi Unos personangreb flere gange. I oktober 2013 en diskussion om på brønden og i januar 2014 en større diskussion på Pixi Unos egen diskussionsside. Det fremgår af politikken for diskussionssider, at personangreb vil blive vurderet af administratorerne, men når Pixi Uno selv kommer med sådanne angreb bør han ikke være i en rolle, hvor han skal vurdere andres. Desuden har Pixi Uno ikke sat sig ind i retningslinjeren for administratorer eller valgt ikke at overholde dem. Det fremgår af Wikipedia:Administratorer#Redigeringskrig/suspendering, at det ikke er tilladt at genslette, hvis en anden administrator har omgjort beslutningen. Dette er dog sket minimum to gange. [1][2]. Om Pixi Uno ikke har sat sig ind i reglerne eller valgt ikke at overholde dem, ved jeg ikke, men begge dele er upassende. Pixi Uno har også indført en semibeskyttelse, der strider imod Wikipedia princip om at alle kan redigere alt. Denne beskyttelse skal benyttes i tilfælde af vedholdende hærværk, redigeringskrig mv, men ikke bare for at give registrerede brugere en times forspring [3]. --Asger (henvendelse) 7. sep 2014, 13:12 (CEST)
  3. - Jeg kan forstå, at der er nogle aktuelle årsager til ønsket om at oprette denne afstemning. Samtidig er der øjensynligt også nogle ældre diskussioner, som motiverer nogle til at støtte afstemningen. Jeg er principielt for, at en afstemning kan oprettes, men jeg vil mene, at der i så fald bør fremlægges en samlet dokumentation som motivering herfor. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. sep 2014, 13:28 (CEST)
  4. - Har kun været her i kort tid, men har alligevel undret mig over at Pixi Uno har kunnet herse med brugerne uden at andre administratorer har grebet kraftigt ind. Det er sket nu og det primære for mig vil være, at diskussionerne vil kunne sætte niveauet for hvordan man omgås, uanset udfaldet af afstemningen. Savfisk (diskussion) 7. sep 2014, 16:01 (CEST)
  5. - Pixi Uno har til tider et meget grimt sprogbrug og talemåder til andre brugere på Wikipedia. Det har jeg selv oplevet flere gange. Det kan blandt andet ses på disse tre tilfælde som er tre ud af rigtig mange 1, 2 og 3. Jeg flere gange sagt til Pixi Uno at hvis sproget ikke bliver ændret mener jeg ikke at han er fortsæt bør være administrator, men Pixi Uno lytter ikke til de opfordringer jeg og andre brugere flere gange har påpeget. Jeg syntes snart vi er ved at være nået et punkt, hvor det er på tide at tage en beslutning om hans rettigheder som administrator. --Søren1997 Hadsunds våben.png (diskussion // Projekter // bidrag) 7. sep 2014, 19:10 (CEST)
  6. - Endelig nogen der ville sætte gang i en fratagelsesproces. Pixi Uno har talrige gange benyttet sig af groft sprogbrug og deciderede personangreb uden konsekvenser. Faktisk er det tydeligt, at Pixi Uno ingen respekt har for normerne for opførsel. Tilsvarende er det tydeligt, at Pixi Uno ikke er modtagelig for kritik - brugerdiskussionssiden glimrer således ved talrige eksempler på henvendelser, der aldrig er blevet besvarede. Mens folk der kritiserer adfærden selv bliver svinet til, hvis diskussionen ikke forsøges lukket. Så alt i alt, få frataget de rettigheder, så Pixi Uno kan lære om konsekvenserne af sin adfærd. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. sep 2014, 20:22 (CEST)

Vi bruger tiden på noget mere konstruktivt / Der oprettes ikke en afstemning om fratagelse af Pixi Unos administratorrettigheder[redigér wikikode]

  1. - PixiUno gør et stort stykke arbejde med at rydde op. Det er på mange måder et utaknemmeligt job, og for så vidt ikke så mærkeligt, at der til tider er nogle, der er utilfredse. Den konkrete ligegyldige kontrovers kunne være undgået, hvis Kartebolle havde gidet bruge et par sekunder på selv at finde en kilde på et helt ukontroversielt udsagn frem for at starte en redigeringskrig om en petitesse. Vi skriver Wikipedia sammen og det er ikke hensigtsmæssigt at bruge tid på unødigt at nedgøre andres bidrag med skabeloner frem for selv at løse eventuelle småproblemer. PixiUno er ikke en subtil diplomat, men vi er alle forskellige. Det kunne da være hensigtsmæssigt med en mere imødekommende tone i nogle situationer, men vi kan alle forbedre os. Og skulle vi så ikke komme videre med noget konstruktivt ? Pugilist (diskussion) 7. sep 2014, 10:51 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar At man gør et stort stykke arbejde giver vel ikke fripas til at opføre sig som det passer en ? - Nico (diskussion) 7. sep 2014, 11:14 (CEST)
På ingen måde. Den konkrete ligegyldige kontrovers kunne have været undgået, hvis Kartebolle, der har leveret et stort stykke arbejde med mange fremragende bidrag, havde fulgt Pixis første (forholdsvis høflige) opfordring til at foretage en Google-søgning til tjek af en ukontroversiel oplysning. Pugilist (diskussion) 7. sep 2014, 11:41 (CEST)
Det kan godt være lige det eksempel er omstridt, men det er ikke første gang at Pixi Unos kommentarer har været uhøflige eller ligefrem grove. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 8. sep 2014, 12:05 (CEST)

Afstemning[redigér wikikode]

Seks brugere støtter en oprettelse af en afstemning om fratagelse af Pixi Unos administratorrettigheder. Afstemningen er oprettet her: Wikipedia:Afstemninger/Fratagelse af administratorret for Bruger:Pixi Uno. --Asger (henvendelse) 7. sep 2014, 21:49 (CEST)


Fiktive universer[redigér wikikode]

Kære medredaktører. Jeg har stødt på et par artikler fra Kategori:Figurer fra Warcraft, fx Malfurion Stormrage. Når jeg kommer ind på sådan en side som lægmand, tænker jeg bare "øh-bøh", og forstår ærlig talt ikke helt, hvad artiklen går ud på. Ganske givet, fordi jeg ikke kender universet. Det er den ene ting jeg påpeger - artiklerne må skrives til et opslagsværk, som kan læses og bliver læst af alle og enhver.

Min anden tanke går på notabilitet. Vi har vedtaget en række minimumskrav for rigtige mennesker - noget med genkendelighed og bredere indflydelse end lige ens hverdagsliv, hvis man kan skrive det sådan. Groft sagt, er der mange fiktive personer der kun har øvet indflydelse i deres egen verden, ikke i vores. Nu indrømmer jeg gerne, at jeg ikke ved noget som helst om Warcraft, men fx i Tolkien-personartiklerne, forstår jeg ikke at en fætter som Denethor 2. har sit eget opslag, og ville nok gerne sammenskrive ham - selvom det ville blive ret så lange artikler.

Altså ville jeg mene, at en type som Bilbo Sækker var notabel, fordi ordene Bilbo eller Frodo har kunnet anes flere steder i populærkulturen. Eller måske ligefrem at Emils søster Ida var notabel. Men indrømmet, det er fordi jeg har klare billeder af hende i en flagstang, og tænker hun da må have genkeldelighed deroppe.

Har umiddelbart ikke kunnet finde en generel debat (her på dansk) om fiktive universer. Jeg påpeger bare et modsætningsforhold mellem en ret inklusionistisk tilgang til meget af det fiktive, når det ikke nødvendigvis ses i alle andre sammenhænge her på vores side. --Andreas Müller (diskussion) 8. sep 2014, 20:15 (CEST)

Generelt gælder for alle artikler, at de skal have en indledning, der opridser de vigtigste ting, og skrevet så almindelige mennesker også kan forstå det. For fiktive personer skal selvfølgelig fremgå, at der netop er tale om fiktive personer, og hvilket univers de stammer fra. Nøjagtig ligesom det ved en artikel om en blomst skal fremgå, at det er en blomst, og hvilken slægt den tilhører. Men derefter gælder i mange tilfælde, at de interesserede læsere må have visse forudsætninger. En artikel om f.eks. en figur fra Ringenes herre skal jo i sagens natur primært fokusere på denne og ikke referere hele trilogien. Her må folk, der vil kende den overordnede historie, henvises til artiklen om denne, mens artiklen om figuren nøjes med det mest relevante. Nøjagtig ligesom en artikel om en specifik roseart ikke først skal gøre rede for hvad en rose er.
Angående notabilitet: en tommelfingerregel kunne måske være, at en figur som minimum skal have en reel rolle i mere end en enkelt roman, film, spil, tv-julekalender eller tilsvarende før vedkommende kan være notabel. Det vil f.eks. sige, at de gennemgående figurer i James Bond-bøgerne og -filmene som M, Q og Miss Moneypenny er notable, mens de mange skurke som regel ikke er, da de med enkelte undtagelser kun optræder i en bog og/eller film hver. Men der kan selvfølgelig gøres undtagelser, hvis en figur er blevet væsentligt kendt udover sit ophav, eller hvis et værk er blevet gennemanalyseret, som f.eks. Kategori:1984 (roman).
Angående sammenskrivning: Tolkien siger mig ikke ret meget, men hvis der er mange artikler på en-tre linier, så vil sammenskrivning nok være at foretrække. Jeg har i hvert fald bemærket en del artikler om Star Wars-figurer, der er meget korte til trods for, at figurerne har optrådt i en mængde bøger. Her kunne en enkelt samleartikel nok dække det meste. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. sep 2014, 21:22 (CEST)
Som Dannebrog Spy skriver, så bør de alle have en indledning, så man er klar over hvad artiklen handler om. Der er givetvis en del af dem, der mangler. Lige præcis Denethor 2. har faktisk en ret omfattende artikel på en:wiki, og jeg tror at mange små artikler på da:wiki har et væsentligt større modstykke på en:wiki eller andre wiki-projekter, så jeg synes man skal passe på med at skrive det hele sammen. Mange artikler om golfspillere eller sangere er jo også blot nogle korte artikler på da:wiki selvom der er masser af materiale om vedkommende. Toxophilus (diskussion) 9. sep 2014, 13:09 (CEST)
Jeg er enig med Toxophilus om at man ikke bare skal skrive det hele sammen, fordi man måske ikke lige kender emnet, og som der bliver påpeget så er der mange meget korte artikler om diverse personligheder. --Zoizit (diskussion) 9. sep 2014, 13:18 (CEST)

Warcraft universet har en omfattende historie (lore), som ikke kun består af de oplysninger som man møder i selve spillet, men der er noveller, tegneserier, manga serier, video med mere, som fortæller om historien, familie, personlighed, krige, altså hvem, hvad og hvorfor.

Den amerikanske forfatter Christie Golden, har skrevet en hav af bøger, ikke bare om Warcraft loren, men også StarCraft, Star Trek og Star Wars.

Og ganske som der i den virkelige verden, er der også i den fiktive verden af Warcraft, personligheder, som har større betydning end andre, altså ganske som Mikhail Kalinin, spiller en rolle i Sovjetunionens historie, spiller de fiktive figurere en rolle i warcrafts historie.

Nu for at tage Malfurion Stormrage, som er en fiktiv figur fra World of Warcraft fra Blizzard Entertainment, han en del er af warcraft historien, men han er også med i spillet hearthstone og Heroes of the Storm, begge fra Blizzard. ---Zoizit (diskussion) 9. sep 2014, 14:34 (CEST)


Change in renaming process[redigér wikikode]

Part or all of this message may be in English. Please help translate if possible.

-- User:Keegan (WMF) (talk) 9. sep 2014, 18:22 (CEST)


Jeg er blevet en af de oven for omtalte global renamers.

Inden længe vil jeg helt fjerne meget af indholdet fra vores nuværende omdøbningsanmodningsside. I forvejen har vores omdøbningsregler lænet sig meget op ad hvad man gør andre steder. I øvrigt har det været en plage, at skulle vedligeholde reglerne på to sprog.

Indtil videre forventer jeg at bevares en form for dansksproget vejledning (en udbygget udgave af min seneste kommentar nederst på siden) samt naturligvis henvise til Steward requests/Username changes på Meta. Vejledningen kan udbygges efterhånden som alle bliver klogere på de fremtidige procedurer, og måske kan den placeres direkte på Meta, hvis det er hensigten.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 12. sep 2014, 22:25 (CEST)

Teksten på anmodningssiden er nu ændret (et par dage før tiden), ved at oversætte og bearbejde enwikis Wikipedia:Changing username. Eventuelle kommentarer kan tilføjes her eller på Wikipedia-diskussion:Anmodning om ændring af brugernavn. Korrektur er ligeledes velkommen! - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 13. sep 2014, 03:05 (CEST)


VisualEditor available on Internet Explorer 11[redigér wikikode]

VisualEditor-logo.svg

Oversat fra Engelsk, originale besked kan ses nedenfor

VisualEditor vil være tilgængligt for brugere af Microsoft Internet Explorer 11 efter dagens planlagte softwareopdatering. Vi er i gang med at arbejde med understøttelse af ældre versioner af Internet Explorer. Hvis du oplever nogen problemer med VisualEditor i Internet Explorer kan du kontakte holdet bag ved at skrive en besked under VisualEditor/Feedback på Mediawiki.org. Glædelig redigering, --Elitre (WMF) (diskussion) 11. sep 2014, 09:47 (CEST)

PS. Hvis du ønsker mere detaljerede nyheder om VisualEditor kan du abonnere på det månedlige nyhedsbrev.


VisualEditor will become available to users of Microsoft Internet Explorer 11 during today's regular software update. Support for some earlier versions of Internet Explorer is being worked on. If you encounter problems with VisualEditor on Internet Explorer, please contact the Editing team by leaving a message at VisualEditor/Feedback on Mediawiki.org. Happy editing, --Elitre (WMF) (diskussion) 11. sep 2014, 09:47 (CEST)

PS. Please subscribe to the global monthly newsletter to receive further news about VisualEditor.

TemplateData editor soon available on this Wikipedia[redigér wikikode]

TemplateData GUI editor with two parameters.png

Hello, my apologies for writing this announcement in English. A tool for editing TemplateData will be deployed to this wiki on Thursday, 9 October. This tool makes it easier to add TemplateData to the template's documentation (or to change it). You will be able to use it by editing the template's documentation page and clicking the Manage TemplateData button at the top. You can test the TemplateData editor now in a sandbox at Mediawiki.org. Please see more detailed instructions at Mediawiki.org (those can be translated there, and also imported on this wiki later if you need to). Don't hesitate to contact me if you need further information. Best, --Elitre (WMF) (diskussion) 7. okt 2014, 12:11 (CEST)

saga eller Saga[redigér wikikode]

For en uges tid siden satte jeg et indlæg ind på Kategoridiskussion:Nordiske sagaer om stort eller lille s, da der er eksempler på begge: Sturlunga saga og Ravnkel Frejsgodes Saga (se selve kategorisiden Kategori:Nordiske sagaer).
Det er ganske vist ikke noget alvorligt problem, men da der vel med tiden kan komme op mod 100 artikler over samme læst, var det rart at det lå fast inden der kommer for mange at rette.
Nordmændene, svenskerne, islændingene og englænderne har tilsyneladende lagt sig fast på lille s.
Se fx no:Kategori:Islendingesagaersv:Kategori:Islänningasagornais:Flokkur:Íslendingasögur og en:Category:Sagas of Icelanders

Er der nogen der evt. kan tolke relevante paragraffer her på Sproget.dk: måske § 12. Store og små bogstaver i proprier, punkt (9) Bøger, kunstværker, love mv.

Den Store Danske har med stort S − i det mindste i artiklen "Sagalitteratur".

Hvad skal det være her? − Hvis problemet er for lille til at nogen kan bruge tid på at overveje det, vil jeg blot følge de øvrige nordiske lande med lille s.
-- Mvh PHansen (diskussion) 12. sep 2014, 10:01 (CEST)

Jeg vil sige at begge dele er korrekt ifølge § 12.9, så man kan vælge hvad man synes bedst om. Hvis det er at følge de øvrige nordiske sprog, så er det fint. Og hvis det er at skrive saga med stort i titler, så er det også fint for mig. I alle tilfælde bør man nok have en omdirigering fra den korrekte form som man fravælger. Mvh. Kartebolle (diskussion) 12. sep 2014, 10:25 (CEST)

OK, altså frit valg mellem fællesnavn eller egennavn. Det følger så den vist efterhånden knæsatte praksis her ikke at rette noget rigtigt til noget andet der også er rigtigt. − Og brug af omdirigeringer. -- Mvh PHansen (diskussion) 12. sep 2014, 10:53 (CEST)

Når nu vi bruger stort i fx landenavne (Byzantiske Rige m.fl.) så må det vel også være den korrekte form på saga-navne. Rmir2 (diskussion) 12. sep 2014, 11:27 (CEST)
Nej, der er forskellige regler for landenavne og bogtitler. I sammensatte geografiske navne skal alle led skrives med stort ifølge § 12.5 i Retskrivningsreglerne, mens der er frit valg for bøger og kunstværker ifølge § 12.9. Mvh. Kartebolle (diskussion) 12. sep 2014, 12:08 (CEST)
Lande er også aktører oftere end litterære værker er - lande gør ting. Det gør bøger ikke så tit. --Palnatoke (diskussion) 12. sep 2014, 12:15 (CEST)
Lande er da vist ikke aktører, det er deres regeringer og parlamenter (og bøger kan da bevirke folk til at gøre mange ting, tænk fx på Bibelen og Koranen), men det er nu et sidespring. For mig at se må forskellen mellem stort og lille "Saga" ligge et andet sted: hvis vi taler om ubestemt form (fx Islandske sagaer) er formen med lille s naturligvis logisk, mens hvor vi taler om en bestemt saga (fx Ravnkel Frejsgodes Saga) er formen med stort S logisk, fordi "Saga" indgår i navnet. Ganske som et "rige" i ubestemt form er med lille men i bestemt (konkret) form er med stort. Rmir2 (diskussion) 13. sep 2014, 16:33 (CEST)


Konfliktråd[redigér wikikode]

P.t. er Wikipedia:Afstemninger/Fratagelse af administratorret for Bruger:Pixi Uno i gang, og som det ser ud lige nu, kan det gå begge veje - (18/26 er lige over de 2/3, der skal til for "støtter"-siden), men uanset udfaldet er det tydeligt at vi bør få os nogle bedre værktøjer til håndtering af konflikter. På den engelske Wikipedia har de en Arbitration Committee, som regel forkortet til ArbCom, som behandler stridigheder mellem brugerne. ArbCom består af p.t. 13 medlemmer, har en separat mailingliste og kan træffe endelige afgørelser om hvad brugere må og ikke må. Jeg vil foreslå en lignende struktur, blot væsentligt mindre, f.eks. med fire medlemmer. Jeg er sikker på at enten Wikimedia Foundation eller Wikimedia Danmark vil etablere en liste, hvis det ønskes. Medlemmerne af ArbCom er erfarne brugere - nogle er administratorer, andre ikke - og de vælges for et eller to år (seneste valg). Hvad synes I andre? --Palnatoke (diskussion) 12. sep 2014, 18:39 (CEST)

Bryder mig rigtigt meget om forslaget - omend jeg synes at der gerne må være lidt flere end fire medlemmer, seks til otte efter min mening, men ellers rigtigt godt forslag. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. sep 2014, 18:53 (CEST)
Det lyder som et udmærket forslag. Jeg har hurtigt skimmet de angivne links og har lagt mærke til at komitéen for en stor del har haft afgørelser i forhold til brugeres opførsel og det er blevet kritiseret, fordi der i stedet burde være flere afgørelser i relation til redigeringer. Hvis der operettes en komité på dawiki vil jeg foreslå komitéens formål udformes så man ikke kan blive udsat for samme kritik. Savfisk (diskussion) 12. sep 2014, 19:01 (CEST)
Forslaget er interessant, men det vil nok kræve en uddybning for, at jeg kan tage stilling til det. Hvorledes skal det fungere? Hvad er dets afgørelsesgrundlag? Taler vi kun om fratagelse af tildelte særrettigheder eller skal det erstatte almindeligt, brede afgørelser (fx spørgsmål om bandlysning)? Eller skal det først og fremmest skride ind i eventuelle diskussioner for at prøve at mægle? Jeg vil afvente en uddybning. Rmir2 (diskussion) 12. sep 2014, 20:06 (CEST)
Jeg synes ikke umiddelbart, at der er nok alvorlige konflikter til, at vi har brug for en dansk ArbCom, og jeg mener, at vi kan (og bør kunne) løse eventuelle konflikter uden en komité. Der er selvfølgelig den verserende sag om Pixi Uno, som har medført en hård debat, men jeg mener ikke, at en komités afgørelse burde træde i stedet for den igangværende afstemning eller debat. Der er blandt mange brugere mistillid til Pixi Unos hverv som administrator, hvorfor en afstemning, om hvorvidt han skal fortsætte i denne rolle, er blevet iværksat. Som jeg ser det, fungerer det nuværende system efter hensigten. At folk har stærke holdninger til sagen er uundgåeligt – uanset om der er et konfliktråd eller ej. Mvh. Cgtdk (diskussion) 12. sep 2014, 20:44 (CEST)
Den svenske komite er ikke længere aktiv. Der er en oversigter alle steder hvor de har eller har haft det på meta: Arbitration Committee. Og der er en oversigt hvordan valg sker på denne side. Det kunne være en ide at tjekke hvad svenskerne nu gør.
Og når vi er i gang. Det kunne være ide også diskuttere, hvad for nogle sanktioner vi bør have. For nu har vi blokeringer og bandlysning, som nogle gange er voldsomme i forhold mulige andre måde at gøre det på. Den engelske wikipedia har også forbud imellem at redigere bestemte sider, emner eller have kontakt imellem bestemte personer som ikke kan arbejde sammen. --Steen Th (diskussion) 12. sep 2014, 21:38 (CEST)
Jeg tror heller ikke rigtig at at det er manglende redskaber der er problemet. Under alle omstændigheder skal vi nok lige lade støvet lægge sig før vi drager nogle konklusioner. For mig at se er grunden til at afstemningsdiskussion udarter sig sådan, er at den burde være taget på et langt tidligere tidspunkt. - Nico (diskussion) 12. sep 2014, 22:04 (CEST)
Jeg er en af de brugere, der de seneste år har skrevet mest, men ikke i særligt omfang patruljeret hærværk. Jeg synes diskussionen om Pixi Uno uanset konklusion på denne, er stærkt konfliktfyldt og ser gerne et konfliktråd, som jeg i øvrigt gerne vil være medlem af, bl.a. fordi en væsentlig del af mit professionelle virker omhandler løsning af konflikter, men også fordi jeg frygter, at denne og tilsvarende konflikter kan splitte de aktive brugere. Især beskyldningen om, at der er etableret en "lukket gruppe" er bekymrende, hvis det er rigtigt, skal det naturligvis bekæmpes, hvis det er usandt, må ophavsmanden til dette rygte forklare sig- gerne for et "konfliktråd".--Ramloser (diskussion) 12. sep 2014, 22:20 (CEST)
Jeg synes ikke at et konfliktråd er nødvendigt eller ønskeligt. Jeg vil gerne høre hvorfor en særlig institution er nødvendig. Det er ønskeligt at der opnås konsensus om hvilken adfærd der er acceptabel og hvilken der ikke er, det kan ikke uddelegeres til et konfliktråd. Det er muligt at det vil være nødvendigt med et konfliktråd når vi når et antal og konflikterne en hyppighed så det bliver uoverskueligt at tage dem in plenum, men p.t. er vi så få og konflikterne så langt imellem at de godt kan tages in plenum. kh. TorbenTT (diskussion) 15. sep 2014, 17:29 (CEST)

På en måde syntes jeg at ArbCom ville være overkill. Men faktisk kan formatet (konkrete beviser som bliver set på fuldstændigt objektivt i forhold til vores politikker) fungere ret godt så længe der sidder nogle upartiske brugere bag. Det kan godt være at den ikke ville blive brugt så tit da vi ikke er så mange på da-wiki, men når der så endeligt bliver brug for det er det muligt. Dog vil jeg også gøre opmærksom på den nu nedlagte "Mediation Cabal" fra en-wiki, som var en gruppe af frivillige brugere som hjalp til i mindre konflikter som for eksempel redigeringskrige. Jeg prøvede at gøre noget lignende på Diskussion:Martin Krasnik. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 16. sep 2014, 17:09 (CEST)

For mig at se er det lidt på den ene side og på den anden side. På den ene side er antallet af alvorlige konflikter til at overskue, og et egentligt konfliktråd vil måske kun få en håndfuld sager om året. Det bliver noget af et apparat at bygge op og vedligeholde bare for det. Men når de alvorlige konflikter så kommer, er det til gengæld tydeligt, at en stor forsamling reelt bare gør tingene værre. Bølgerne går højt, nogle kan ikke indse åbenlyse problemer, og ingen føler ansvar for faktisk at gøre noget. Her kunne en mindre gruppe formentlig klare tingene en del hurtigere og faktisk komme med et resultat.
Men en etablering medfører også en række praktiske udfordringer. Hvem skal f.eks. vælges, og skal det være på ubestemt tid som administratorerne nu eller for en periode med regelmæssige valg? Det vil nok være en ide at have både administratorer og almindelige brugere med, så sager kan ses fra flere sider. Men når de så er valgt, hvilke kompetencer skal de så have? Hvad skal de bedømme, hvem kan starte en sag, kan de selv tage en op, og hvilke sanktioner kan de bestemme? Advarsler og blokeringer er givne som sanktioner og nemme at håndtere. Men at forbyde folk at kontakte hinanden eller redigere bestemte sider kan blive sværere at administrere og er ikke noget vi har benyttet os af før, selvom det måske nok kunne være praktisk i visse situationer.
Det der dog nok kan bekymre mest er, om de eventuelle konfliktrådsmedlemmer kan håndtere at være både bløde og hårde og ikke mindst kan se problemer og hvem der skaber dem. Ikke mindst i sager med brugere der senere blev bandlyst, løb tingene løbsk, fordi der stadighed var folk, der ville give yderligere chancer til brugere, der åbenlyst ikke ville ændre adfærd. Den slags skal et konfliktråd være i stand til at se og navnlig stoppe, hvis det skal have nogen reel værdi. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. sep 2014, 23:57 (CEST)

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal gøre af dette indlæg. Jeg skriver det fordi jeg mener at man bør følge op på en afstemning om en administrators rettigheder. Først vil jeg lige gøre det klart, at det gør mig ondt at det er kommet så langt. Det er en skidt situation for Pixi Uno, det er en skidt situation for dawiki, og det påvirker en masse brugere. Hvis der var blevet taget hånd om sagen på et tidligere tidspunkt stod man måske ikke i denne situation og en anke som har været fremført i afstemningen er at Pixi Uno ikke har fået tilstrækkelige advarsler om at det var kommet så langt. Jeg har dog svært ved at se hvordan advarslerne skulle være udformet og jeg særligt svært ved at se hvem der skulle tage handsken op, specielt fordi Pixi Uno var administrator. I den situation vi står i nu ser jeg 2 store udfordringer. 1) Hvad kunne der være gjort for at man havde grebet sagen tidligere og hvad skal man gøre for at undgå tilsvarende situationer i fremtiden. Mangler vi værktøjer eller har debatten på Wikipedia været syg og underkuet og hvad kan man gøre ved det. 2) Hvordan får vi klinket skårene. Det er jo tydeligt at afstemningen og diskussionen blev meget følelsesladet og det efterlader jo en dårlig stemning. Hvordan får vi løftet den eller læger tiden bare alle sår. Jeg ser også en 3. udfordring, som jeg måske står alene med, nemlig at tonen på dawiki i en del tilfælde godt kan være uvenlig og argumentering grov og til tider arrogant. Det var jo et overdrevet groft sprogbrug der var årsagen til afstemningen om Pixi Uno´s administratorrettigheder, men jeg mener ikke at Pixi Uno´s skal have skyld for hvordan tonen generelt er på dawiki. Jeg tror ikke man kan finde frem til løsningerne på initiativ fra en enkelt bruger. Det må nødvendigvis være en gruppe af brugere som prøver at løse udfordringerne. Om vi kalder det et konfliktråd eller en trivselskomite eller noget tredje er ligegyldigt, og for min skyld kan man gøre rådet tidbegrænset og tilpasset den aktuelle situation. Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke bare holder en afstemning og så tror at alt er godt. Mvh Savfisk (diskussion) 19. sep 2014, 16:19 (CEST)

Sagen med Pixi Uno var ekstrem. Langt de fleste administratorer plejer at holde en pæn tone, men Pixi Uno har åbenlyst valgt ikke at ville overholde normerne for god opførsel. Hvor andre ville have reageret med forklaringer og vejledninger, har Pixi Uno alt for ofte valgt arrogance, groft sprogbrug og til tider personangreb. Resultatet er at alt for mange sager er endt som konflikter i stedet for med konstruktive løsninger. Problemet med sprogbruget blev både antydet og direkte påpeget over Pixi Uno, men denne ønskede åbenlyst ikke at ændre adfærd. På den baggrund er det kun naturligt, at nogen til sidst tabte tålmodigheden. Som afstemningen viste fandt mange andre da også opførselen uacceptabel.
Historisk set har der fra tid til anden været kritik af den ene eller anden administrators adfærd, men i de fleste tilfælde har problemet været klageren selv, hvorfor denne ingen støtte har mødt. Det er vist kun Wegge, der for alvor har været ude i flere sager med uacceptabel adfærd, men han har ikke været aktiv siden netop sådan en sag og har i mellemtiden fået frataget sine rettigheder på grund af inaktivitet.
Af og til opstår der imidlertid sager, der dybest set kredser om en enkelt bruger (her især menige). De hidser folk op, meninger kan stå stejlt, de spilder en masse tid og resulterer alt for ofte i ingenting. De værste er dem, der har ført til bandlysning, men vejen til det er imidlertid uhyggelig lang. Selv når det er åbenlyst, at en bruger ikke vil ændre adfærd, er der stadig andre, der vil give en chance til, som så selvfølgelig også bliver misbrugt. Her bliver man nød til at erkende, at hurtigere og mere mærkbare indgreb reelt er det eneste der virker. Ikke at det er noget, vi bør tilstræbe i større omfang, men at lukke øjnene skaber bare flere problemer.
Nuvel, helt så ekstremt behøver det selvfølgelig ikke at være altid. Nogle brugere arbejder faktisk i bedste mening men på en måde, som andre finder problematisk. De mange artikler om Hadsund og fra gamle leksika er for eksempel velmente, og mange er glade for bidragene. Men andre synes, at det bliver overdetaljeret, og at artikler der overhoved ikke er tilrettede er ubrugelige. Her kommer meningerne til at kollidere, og når det så gentager sig, bliver det bare værre. Men hvordan skaber man så et holdbart kompromis? Hvornår bliver ting for lokale, og hvornår kan man tillade sig at slette uwikificerede artikler? --Dannebrog Spy (diskussion) 19. sep 2014, 22:42 (CEST)


Datomærke flere kategorier? Ny runde.[redigér wikikode]

Vi har været på den før - se Wikipedia:Landsbybrønden/Datomærke flere kategorier?. Men det blev kun til en opdeling af {{POV}}. Og vi burde tage nogle flere. Men det tager tid, at komme i gang. Men det vil jeg gerne hjælpe med. Her er en liste over kategorier, som kunne dato-mærkes:

Den næste skal nok opdeles efter geografi i stedet for måneder:

Sporingskategorier - kan vi nok ikke gøre noget ved

Det er de kategorier, med over 500 sider, som kan jeg har fundet d.d. i Kategori:Kvalitetsoffensiven. Vi kan godt gå længere ned i antal.

Det er uoverskuelige at komme i gang. Men ved at bruge et databasedump med historiske sider kan man finde tidspunkt for hvornår skabelonen er blevet tilføjet til en artikel. Jeg har set både på første gang og sidste gang en skabelon er blevet tilføjet. Og de fleste gange, hvor skabelonen er kommet igen, er det fordi en eller flere ændringer er blevet rullet helt eller delvis tilbage.

Jeg har kigget på Kategori:Artikler der bør formateres som den første. Fordelingen på første gang, hvor der kommet en af de relevante skabeloner på er:

  • 2006: 30
  • 2007: 35
  • 2008: 91
  • 2009: 169
  • 2010: 243
  • 2011: 236
  • 2012: 224
  • 2013: 320
  • 2014: 136

Mit forslag at vi opdeler kategorien efter måned. Jeg kan godt tilføje dato-mærkningen med bot efter det tidspunkt, hvor skabelonen første gang blev sat. --Steen Th (diskussion) 13. sep 2014, 15:45 (CEST)

Jeg synes det lyder som et fornuftigt forslag. Det virker som et totalt uoverskueligt projekt at gå i gang med. Såfremt artiklerne er delt op i mindre grupper, er det muligt at folk vil have mere lyst til at kaste sig over dem, fordi det virker mere lige til. Toxophilus (diskussion) 13. sep 2014, 15:55 (CEST)
Jeg har fundet endnu stor kategori:
Kategori:Artikler uden kilder - 1.871 sider.
Jeg vil i løbet af ugen starte med den første, hvis der ikke kommer andre kommentarer. --Steen Th (diskussion) 15. sep 2014, 16:30 (CEST)
Ang. Kategori:Artikler med døde links har jeg tilrettet {{Dødt link}}-skabelonen med den tyske kode, så man kan indsætte parameteren |url=, som så automatisk laver et link til Waybackmachine. Der var også noget med en dato på den tyske men den kunne jeg ikke lige overskue at indsætte – eller rettere sagt oprette alle kategorierne. Steen, er det muligt at du, evt. med bot, kunne være sød at kigge på det? Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 17. sep 2014, 13:54 (CEST)
Det var måske bedst at kigge på den engelske kode... Det konflikt at dato/date bruges på en anden måde. Det bliver let at forveksle. --Steen Th (diskussion) 17. sep 2014, 15:38 (CEST)
Jeg har kigget på Kategori:Artikler der bør formateres og alle artikler er flyttet i månedskategori. Jeg undersøgt de "ældste" kategori fra 2006 - de fleste er hvor skabelonen er blevet fjerne igen, da de var formateret. Og senere er dem genindsat efter der er tilføjet mere tekst. Men der er noget oprydning her at starte med. Jeg vil tage en kategori af gangen med nogle dags mellemrum, da der er noget del efterhåndtering af det. Bl.a. af oprettelse af de nye kategori og få dem ind i Wikidata. --Steen Th (diskussion) 17. sep 2014, 15:38 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg har selv tidligere foreslået opdelinger og alle mulige andre tiltag til at få ryddet op i forskellige ting. Men som jeg husker det, så har det en ret begrænset effekt. En anden tilgang var fx hver fredag at komme de 50 mest sete artikler med en "mangel skabelon" på en liste eller i en kategori. På den måde burde det være de mest sete artikler, der blev rettet først. --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 09:01 (CEST)
    Jeg kan set, at der var kun 2 kategorier opdelt. Jeg vil kun i første omgang opdele de største af de omtalte kategorier. Jeg selv har kig på Kategori:Sammenfletningsforslag, hvor jeg gerne følge udviklingen. Om det har effekt må tiden vises. Den var før er kategorier med kilder og POV, som var opdelt, som er tungere at ordne, mens fx formatering er noget lettere at håndtere. Men det som jeg kan hjælpe med, at gøre opdelingsprocessen for det gammel lettere at håndtere. --Steen Th (diskussion) 19. sep 2014, 09:41 (CEST)
Det er det evige problem... Der er mere at lave end vi kan nå. Vi har alle mulige og umulige opgaver og noget er i kategorier og andet er på lister fx Wikipedia:Wiki Loves Monuments/Ubrugte filer med fredede fortidsminder i Danmark og Wikipedia:Wiki Loves Monuments/Ubrugte filer med fredede bygninger i Danmark. Nogen der ved om Wikipedia:QA m.fl. er opdaterede? --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 10:52 (CEST)
PS. For min skyld er du velkommen til at sætte datoer på. Det kan jo aldrig skade og botten kan sagtens klare det. :-) Jeg tænker bare at vi måske burde fokusere på de mest læste artikler. --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 11:00 (CEST)
Jeg synes det er alle tiders at de bliver organiseret efter dato, men hvis det er muligt, så kunne det også være en god ide, at lave en liste/kategori som MGA73 foreslår, med de mest læste artikler, da de jo med rette burde være dem, vi bekymrede os mest om. Men der er jo rigeligt at tage sig til, og desværre ikke så mange hænder at sætte i gang. Toxophilus (diskussion) 19. sep 2014, 11:10 (CEST)
Jeg har opdelt Kategori:Artikler uden kilder - det tog et timer med oprettelse af kategorier... Dog havde jeg dog på forhånd fundet datoerne til dem og jeg har efterfølgende et oprydningsarbejdet på Wikidata som i samme hug..
Jeg har set at bl.a. svenskerne laver statistisk over hvordan det går. Det kunne giv mere fokus på at det er noget det husholdning, som de faste brugere bør bidrage med. --Steen Th (diskussion) 19. sep 2014, 11:23 (CEST)


Nominering af flere patruljanter eller skal vi ændre systemet[redigér wikikode]

Håndtering af patruljering af ændringer er fordelt på få. Men det kunne en ide at brede det ud til flere. Enten ved at få flere i patruljantgruppen eller at stor set alle automatisk bekræftede brugere kan gøre hacke gode ændring af.

Nominering af flere patruljanter[redigér wikikode]

Vi kunne udbrede rettigheden/rollen som patruljant til flere. De fleste har fået, det når de bekæmper hærværk. Men det kunne tildeles til de fleste erfarne og stabile brugere. Det man får mulighed for, når man er patruljant, at man ser hvad der mangler at blive patruljeret på de seneste ændringer eller på ens overvågningsliste (patrol-rettighed), så kan hackes af som patruljeret eller man kan rulle tilbage på en lettere måde end alm. brugere kan (rollback-rettighed).

Formålet med at brede det ud til flere, er at flere kan hacke gode ændring af, når de alligevel kigger på en ændring. Det kunne aflaste dem som bærer hovedparten af arbejdet. Og for at få fat i dem burde vi enten opfordre eller nominere stabile brugere med en god erfaring. De kriterier som man kunne lægge vægt på:

  • de har deltaget i en række år - det kunne være mindst et par år.
  • de har haft flag som autopatruljeret i et godt stykke tid.
  • de har mange bidrag - fx et par tusind stk.
  • gerne deltagelse i diskussioner (men ikke altid nødvendig)

Eller ændre patruljeringen til alle[redigér wikikode]

Flere wiki'er bl.a den engelske, svenske og hollandske, gives patrol-rettighed til alle automatisk bekræftede brugere - det kunne vi også som alternativ. Evt. kunne de første omgang tilføje til gruppen af autopatruljerede. Dog bliver ændringer på den svenske og engelske ikke patruljeret. Så for os kunne vi nærme os, hvordan de gør på den hollandske. For os kunne den nuværende patruljant-grupper kan ændres til en tilbagerulle-gruppe, som har rollback-rettigheden.

Diskussion[redigér wikikode]

Men her der varmet op til en diskussion. Og vi skal evt en afstemning om det på et senere tidspunkt. --Steen Th (diskussion) 17. sep 2014, 16:31 (CEST)

Noget skal gøres. Men jeg kan ikke gennemskue fordele og ulemper ved de foreslåede muligheder. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 17. sep 2014, 16:49 (CEST)
Man kunne evt. give administratorerne ret til at tildele autopatruljerede brugere patruljantrettigheder uden afstemning, ligesom at de på nuværende tidspunkt unilateralt kan tildele autopatruljeringsflaget. Jeg er overbevist om, at det ville være gavnligt, hvis alle faste, fornuftige brugere fik tildelt patruljantrettighederne, også selvom de ikke aktivt deltager i hærværksbekæmpelse – de kan jo falde over noget, der skal patruljeres eller tilbagerulles, selvom de ikke opsøger det. Hvis der ikke er enighed om tildelingen, kan man jo stadig diskutere det og evt. holde en afstemning om det. Jeg er dog stærkt imod automatisk at tildele patruljeringsrettigheden; autopatruljeringsflaget tildeles jo heller ikke automatisk. Mvh. Cgtdk (diskussion) 17. sep 2014, 17:49 (CEST)

Mht. patruljering: Jeg har set at Jane Aamund i længere tid havde et "hoax". Jeg gad vide om det er et eksempel på patruljanternes overbebyrdning? Jeg har ikke før set at så åbenbar vandalisme har været stående så længe. — Fnielsen (diskussion) 17. sep 2014, 18:13 (CEST)

@Fnielsen: Det er ikke et resultat af manglende patruljering, det er et resultat af fejlagtig patruljering – ændringen blev patruljeret d. 10. august, dagen efter den blev lavet. Jeg vil tro, at patruljanten benytter en patruljeringsteknik, jeg før har kritiseret, hvorved redigeringer, der ikke åbenlyst er vandalisme (f.eks. »hej med dig« eller sidetømninger), markeres som patruljerede. Hvis man ikke har gennemtjekket ændringerne og er rimeligt sikker på, at en redigering er god, mener jeg, at man bør lade den være upatruljeret. Det skader ikke nogen at lade en redigering være, indtil en anden kan tjekke den, og det er meget sværere at opdage sådant hærværk, hvis det er markeret som patruljeret. Mvh. Cgtdk (diskussion) 17. sep 2014, 18:30 (CEST)
(redigeringskonflikt) @Fnielsen: Tja det kunne det være ... men det stod jo oven i købet i redigeringsbeskrivelsen, så det var noget alle kunne se, og fjerne.
@Cgtdk: Jeg finder Cgtdks forslag sympatisk, - jo flere vi er jo bedre, og det kunne måske hjælpe lidt, - men jeg tror ikke at det er antallet af patruljanter der er afgørende. Vi er for tiden omkring 60 adminer og patruljanter, der har mulighed for at patruljere, og det er en rimelig stor del af de aktive brugere. Det handler mere om at alle prioriterer patruljeringen af især IP-redigeringerne, og dagligt/jævnligt bruger lidt tid på det, samt at man husker at markere redigeringen for patruljeret alle de steder man alligevel er inde omkring med smårettelser eller for at tjekke/kigge. Man kan f.eks. ha' en let tilgængelig genvej som denne og huske at bruge den ;-) - Nico (diskussion) 17. sep 2014, 18:33 (CEST)
Jeg er stort set enig med Cgtdks. Administratorerne bør have mulighed for at tildele brugere patruljantrettigheder uden afstemning efter nogle fastlagte retningslinjer, som f.eks. beskrevet ovenfor. Samtidig kunne man godt bibeholde muligheden for at bruge kan ansøge om patruljantstatus, selv om det nok ikke blive aktuelt. Jeg vil samtidig anbefale at vi får lavet en bedre vejledning til patruljanter, så der kan blive bedre konsensus om hvordan opgaven bør løses og hvad der skal prioriteres. (Måske skal konsensus have førsteprioritet). Mht. rollback mener jeg det er en værktøj, som man skal være omhyggelig med at tildele, fordi det kan skræmme nye brugere væk, hvis man er for ivrig med det. Savfisk (diskussion) 17. sep 2014, 20:02 (CEST)
Patruljeringsrettigheder bør ikke tildeles automatisk til automatisk bekræftede brugere. For det første bliver rettigheden således tildelt uerfarne brugere, der ikke (nødvendigvis) kender vores normer og politiker, for det andet er der de brugere der ikke kan dansk og som kan komme til at patruljere en ændring af vanvare. For det tredje kan det føre til "hærværkspatruljering", altså at hærværket består i, at vandalerne patruljerer alt ukritisk - der er hærværk i form af redigeringer mere synligt. Hvis rettigheden skal kunne tildeles uden afstemning, bør vedkommende spørges om denne har lyst til at have rettigheden, inden den tildeles. Hvis det ender med, at admins kan tildele rettigheden uden afstemning, kan man jo overveje, om de brugere, der selv anmoder om rettigheden, ikke behøver syv støtter, men kan få tildelt rettigheden på baggrund af én administrators vurdering. Sådan foregår det f.eks. ved tildeling af rollbackrettigheder på svwiki og enwiki. Der er ingen pointe i, at admins på den ene side kan tildele rettigheden uden afstemning, mens de, der ikke bliver spurgt, skal igennem en afstemning.
- Sarrus (db) d. 18. sep 2014, 19:36 (CEST)

Jeg vil da også gerne have den status. Der er meget hærværk mod især artikler om politiske emner. Sidstnævnte har en del hærværksagtige ændringer. Mvh. --Madglad (diskussion) 19. sep 2014, 11:14 (CEST)

Jeg er egentlig meget godt på linje med Sarrus med, at man lige spørg først, og hvis en bruger selv ønsker det, at han så også kan anmode om rettigheden uden afstemning. Der mangler i denne diskussion at blive taget stilling til, hvordan indsigelser mod en udnævnelse af en patruljant fra én administrator skal håndteres. Kan en anden administrator fjerne rettigheden igen, som det er med autopatrol-rettigheden? Jeg kunne forestille mig et "klagesystem", som ved fratagelse af LA-status. En administrator kan udnævne en patruljant, en anden administrator fjerner statussen, og hvis udnævnende administrator eller udnævnte patruljant ønsker at appellere fjernelse så oprettes der en afstemning. Dette kunne fungere, som det er nu på nær at støtter ikke-stemmer så skal tælle ned. Jeg tror dog, at det sjældent vil blive brugt, men det sikrer, at administratorer, der ikke er enig med udnævnelsen ved hvordan de skal forholde sig. Men alt i alt ganske udemærket, at der blive taget en diskussion om effektivisering af patruljantudnævnelser.
@Madglad, hvis du gerne vil have patuljantstatus nu kan du state en afstemning på Wikipedia:Patruljanter.
God weeekend fra Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. sep 2014, 14:42 (CEST)


Wikidag 2014[redigér wikikode]

Wikidag 2014 er netop afsluttet. Vi kom vidt omkring. Om selve dagens program vil jeg ikke skrive meget, men overlade det til andre. Om generalforsamlingen i Wikimedia Danmark: Der var en god diskussion af aktiviteter og økonomi, og vi besluttede at bruge mange flere penge end i det oprindelige budget. Det er en glædelig udfordring for bestyrelsen. Der var i øvrigt genvalg til alle. --Palnatoke (diskussion) 21. sep 2014, 19:02 (CEST)


Autoret af forkerte overskrifter[redigér wikikode]

Vil blot henvise til Wikipedia-diskussion:Almindelige_stavefejl#Eksterne_henvisninger hvor jeg har lavet et opslag om at rette forskellige former for forkerte versioner af overskrifter automatisk. Kig gerne forbi og kommenter. --MGA73 (diskussion) 22. sep 2014, 18:26 (CEST)


Hoar tag[redigér wikikode]

Hej.

Er der nogen der ved hvad tagget "Hoar" ved mine redigeringer af Ford Ka samt Opel Ampera betyder? Speciel:Tags giver ingen (brugbar) forklaring.

Med venlig hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 22. sep 2014, 18:36 (CEST)

Godt spørgsmål. Jeg har selv undret mig over, at Hoar-filtret synes at være blevet lidt over-sensitivt og slår ud på redigeringer, som ikke umiddelbart skulle trigge filteret. Filteret ser fint ud, men det har måske noget med den seneste ændring at gøre, se denne diskussion. Jeg kan dog ikke lige gennemskue, hvor fejlen ligger. Pugilist (diskussion) 22. sep 2014, 20:07 (CEST)
Det lader til at den ikke kan lide at Volkswagen indeholder ordet "swag". Jeg kan se at Kaare prøvede at lade det være gældende for alle brugere og ikke kun IP-brugere. Der skal vist skrues lidt på det. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 22. sep 2014, 20:11 (CEST)
Jeg tror, at jeg har fikset det... Tidligere brokkede det sig hvis teksten indeholdt "grimme ord" Nu brokker det sig kun hvis ændringen indeholder noget "grimt". Eller det tror jeg da det lykkedes at få rettet filteret til :-) --MGA73 (diskussion) 22. sep 2014, 20:27 (CEST)
Og jeg har vist fået løst problemet med Volkswagen. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 22. sep 2014, 20:51 (CEST)

Der er også et andet tag, HHVM, som er sat på en del redigeringer (liste) de sidste dage. Hvad betyder det? Mvh. Kartebolle (diskussion) 23. sep 2014, 13:05 (CEST)

Det betyder at det er en redigering, der er lavet ved hjælp af HHVM. Hvad det så er må man se ved at klikke på linket :-) --MGA73 (diskussion) 23. sep 2014, 14:47 (CEST)
Tag kan bruges til mange formål. Misbrug-filteret er bare en anvendelse. Der er en oversigt på Speciel:Tags. Og HHVM er en beta-funktion man kan slå til, hvis man vil deltage i at få det testet. --Steen Th (diskussion) 23. sep 2014, 15:33 (CEST)
Ja, selvfølgelig! Jeg var så fokuseret på spamfiltre at jeg ikke kunne se det indlysende. Ser ud at være en ny fri metode til mere effektiv udførelse af PHP-kode på web-servere, udviklet af Facebook, og nu ved at blive tilpasset og testet til brug på Wikimedias servere. Mvh. Kartebolle (diskussion) 23. sep 2014, 15:37 (CEST)

Jeg har dette tag på alle mine ændringer, og føler mig temmelig provokeret derover. Hvad fanden er det, det lyder grimt og jeg har ikke gjort noget forkert! (I hvert fald ikke med vilje.) 2.108.217.113 13. dec 2014, 23:59 (CET)


PDF[redigér wikikode]

Jeg kan se, at udskrifter i PDF-format er lavet om. Imidlertid betyder ændringen, at tabeller ikke mere kommer med i udskriften, hvilket er yderst beklageligt. Er der nogen, der ved hvorfor? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 30. sep 2014, 16:39 (CEST)

Hi, please see this message about the new PDF renderer, and this invitation to an online activity to triage old bugs. Please direct further inquiries to that list :) Best, --Elitre (WMF) (diskussion) 30. sep 2014, 17:18 (CEST)

Lægge filer op, Vejviser til oplægning af filer?[redigér wikikode]

Wikimedia Commons logo

Hello! Sorry for writing in English. It was noted that on this wiki there is little community activity around uploads: less than 50 "Slet" actions in "Fil" last year.

I guess this wiki doesn't have the interest or energies to maintain complex templates and metadata, especially for EDP files. I propose to

so that no new work is needed on this wiki and all users can have a functioning, easy upload interface in their own language. All registered users can upload on Commons.

All this will be done around 2014-09-30.

  1. If you disagree with the proposal, just remove this wiki from the list.
  2. To make the UploadWizard even better, please tell your experience and ideas on commons:Commons:Upload Wizard feedback.
  3. In all cases, existing files will not be affected, but everyone is welcome to join m:File metadata cleanup drive. The goal is to give better credit to the authors who provided us their works.

Nemo 18. sep 2014, 21:12 (CEST)

Well, we only have 10 local images so that's probably why you wont see us porting local images to Commons anytime soon, our sidebar already redirects to Commons and the local file upload is almost never used, fact is that we're a small wiki with a small community so we don't have a hoard of local images to move to commons. Best Regards InsaneHacker (diskussion) 18. sep 2014, 22:06 (CEST)
  • Symbol support vote.svg Støtter Vi har jo næsten allerede lukket for lokal oplægning af filer. Jeg synes, at det er en god idé at lukke helt, så det kun er administratorer, der kan lægge filer op. --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 09:05 (CEST)
En anden ting... Vi bør nok hjælpe med at oversætte. Hvad er det danske ord for "Upload Wizard‎"? Er det bare "Upload Wizard‎"? :-) --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 09:20 (CEST)
Translatewiki er "Upload Wizard" oversat til "Vejviser til oplægning af filer". --Christian List (diskussion) 21. sep 2014, 05:09 (CEST)
Hjælp også gerne med at oversætte denne. Det er jo vigtigt, at brugerne får den bedst mulige hjælp og der vil det være super, hvis nogen der er rimelige til engelsk vil hjælpe. Man kan oversætte små tekster ad gangen, så alt fra 1 minut til 1 time er en stor hjælp. --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 09:53 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke. Jeg kan ikke se nogen mening med dette forslag - bortset fra at overlæsse en gruppe arbejdsomme mennesker med endnu mere arbejde; eller alternativt, at vi får yderligere begrænsning i antallet af billedfiler m.v. til brug for artiklerne.--Ramloser (diskussion) 19. sep 2014, 20:29 (CEST)
Så vidt jeg kan se af oplægningsloggen så er der indtil videre lagt 15 filer op på dawiki i 2014 og ingen i 2013. Jeg tror nu godt Commons kan klare den ekstra mængde ;-) --MGA73 (diskussion) 19. sep 2014, 21:31 (CEST)

Hvem vil rette skabelonerne?[redigér wikikode]

Som det fremgår af https://tools.wmflabs.org/robin/?tool=uploadconfig så er da.wikipedia stadig en af de "røde wikier" der tillader lokale uploads. Vi sender i praksis brugerne til Commons, så det er kun brugere, der kender "snydemetoden", der kan finde ud af at lægge filer op lokalt.

Jeg synes derfor, at vi skulle få lavet en officiel "Soft-disabled" så vi kommer på den "grønne liste".

Hvis der er flertal for at tillade lokale uploads, så skal vi være opmærksom på, at som det fremgår af linkene ovenfor, så skal alle filer på Wikiprojekter have en maskinlæsbar licens og maskinlæsbar kilde osv. Dvs. nogen skal tilrette vores skabeloner, så filer, der måtte blive lagt på da.wikipedia overholder kravene.

Jeg har forsøgt at rette skabelonerne på andre wikier og måtte give op. Det er efter min opfattelse ret besværligt. Hvis nogen andre har mod på det, så er I velkomne til at rette. I kan læse mere på meta:File_metadata_cleanup_drive/How_to_fix_metadata. --MGA73 (diskussion) 26. okt 2014, 14:33 (CET)

  • Symbol support vote.svg Støtter Jeg synes også, at vi skal gå efter "Soft-disabled" - der kan være få tilfælge, hvor vi skal uploadet et eller andet fil, men generelt skal nye filer lægges på commons. --Steen Th (diskussion) 26. okt 2014, 21:33 (CET)


Translitteration[redigér wikikode]

hjælpesiden for translitteration er der ikke noget om islandsk. Er det noget man kan få en diskussion af. Jeg har set flere artikler om islandske forhold, der er skrevet på islandsk f.eks. Fimmvörðuháls, Þingvellir eller Sauðárkrókur hvilket jeg ikke mener kan være korrekt på dansk Wikipedia. -Henrik Sørensen (diskussion) 3. okt 2014, 10:54 (CEST)

Hvad er problemet? At islandsk har bogstaver, som ikke er med i det danske alfabet? Det har svensk, tysk og ungarsk også. --Palnatoke (diskussion) 5. okt 2014, 22:56 (CEST)


Beskyttede sider[redigér wikikode]

Jeg har bemærket at en lang række skabeloner er blevet semi- eller fuldt beskyttet, men er det virkelig nødvendigt? Det virker som voldsom mistillid til ikke-administratorer, og når vi ser på hvor lidt hærværk, der er på skabelonerne, synes jeg det er overkill - især, når der ikke synes at have været en diskussion af det. Faktisk siger Hjælp:Beskyttelser at "skrivebeskyttede sider generelt anses som skadelige". --Palnatoke (diskussion) 5. okt 2014, 22:53 (CEST)

Det er nødvendig beskytte de mest hyppige brugte skabeloner. Vi havde for del måneder siden en skabelon, som blev ramt af hærværk, som medførte en del sider blev ramt. Og det tog næsten et døgn før det blev rullet tilbage igen. Og der var efterveer derefter flere uger efter for IP-brugere, da de ramte siderne var cache på til en måned. Og der var henvendelser på den....
Og for ikke give andre nogen gode ideer, vil jeg ikke skrive her, hvad man gjorde...
I Hjælp:Beskyttelser er skabeloner nævnt og hvorfor de skal beskyttes. Dit citat er for sider. Og jeg er enig i at alm. sider skal holdes fri for beskyttelse. Men skabeloner er ikke alm. sider. Men at rette en skabelon er ikke noget nybegyndere behøver at starte med. Det er mit udgangspunkt. Semi-beskyttet skabeloner kan de fleste registret brugere meget hurtig få adgang til at rettet i. Jeg kan kun fuld beskyttet de mest simple skabeloner, som ikke skal rettes andet via dokument-siden. eller dem som ligger i den øverste ende på hit-listen.
Der er knap 100 skabeloner tilbage, som bruges mere end 1000 gange og som ikke er beskyttet. Jeg tænkt på det er en mulig grænse for hyppighed - men den kunne godt være lavere. Men det er en diskussion vær. --Steen Th (diskussion) 6. okt 2014, 00:07 (CEST)
Jeg ser intet i citatet, der undtager skabeloner og det er problematisk at beskytte så mange sider uden forudgående diskussion. Grænsen bør nok snarere være højere end 1000 anvendelser - vi taler her om en undtagelse fra centrale principper i Wikipedia. --Palnatoke (diskussion) 6. okt 2014, 08:33 (CEST)
Uden at jeg har den store tekniske indsigt i emnet vil jeg alligevel tillade mig at ytre mig... Jeg finder at argumentet om at undgå skrivebeskyttelse er ganske validt og bør efterleves i så vidt et omfang, det er muligt, ganske som Palnatoke skriver. Jeg kan dog også godt se problemet i at hærværk caches og giver omfattende forstyrrelser på mange sider via en enkelt redigering i en enkelt skabelon, hvorfor beskyttelse undertiden kan være en nødvendighed. Min egen holdning til regler og især den praksis de danner ramme om, i særdeleshed i så åbent og sårbart et miljø som dette, er at være forsigtig med stramninger. Tendensen er at reglerne og den af dem affødte praksis bliver til stadighed mere kompleks, mere restriktiv efterhånden som tiden går, og dermed bliver det sværere og sværere for nye bidragsydere at finde "ind i systemet/kulturen/samfundet" - hvilket er det stik modsatte af, hvad vi ønsker for dette samfund. Ergo: hvis der er et erkendt, åbenlyst behov for skrivebeskyttelse, så lad os gøre det, for at undgå omfattende forstyrrelser. Hvis behov for beskyttelse derimod er skønnet eller tænkt (no offence intended) vil jeg klart hælde til at være forsigtig med at skrivebeskytte. Hvor vil skaden være ved at fjerne en stor del af de beskyttelser, der her er tale om - selv hvis en hærværksmand skulle komme forbi? --Medic (Lindblad) (diskussion) 6. okt 2014, 10:58 (CEST)
Palnatoke, det fremgår meget tydeligt af Hjælp:Beskyttelser#Beskyttelse af skabeloner, at højtanvendte skabeloner beskyttes for ikke at overbelaste serverne unødigt. "... fordi de benyttes på adskillige hundrede eller tusinde sider, og fejlagtige redigeringer derfor vil kunne få uoverskuelige konsekvenser. ... jo mere brugt en skabelon er, desto større bliver også konsekvenserne af ikke bare hærværk men også fejl, eksperimenter og uvarslede indgreb. Det er derfor nødt til at begrænses hvem der kan redigere dem, så der er en vis sikkerhed for, at dem der redigerer dem ved hvad de laver." Steens beskyttelser er derfor helt i tråd med bogen. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 6. okt 2014, 17:23 (CEST)
Dels er der tale om ændring af praksis, dels er en grænse ved 1000 anvendelser ikke "adskillige hundrede eller tusinde sider". Det bør diskuteres før en sådan ændring implementeres. Jeg vil opfordre til at vi tilbageruller til hidtidig praksis og ændrer hjælpesiden, så den kommer til at afspejle konsensus. --Palnatoke (diskussion) 6. okt 2014, 18:48 (CEST)
Asger: Argumentet med serverbelastning var sikkert helt relevant i 2004, men der er sket en del siden, og jeg håber ikke, vi har sider, der benytter dét argument i dag. Hvis vi har, bør de fact-checkes. --Palnatoke (diskussion) 10. okt 2014, 10:37 (CEST)

Palnatoke, du har helt tilbage i 2006 selv beskyttet Skabelon:Prettytable. Er det stadigvæk nødvendigt?, jf. Hvad linker hertil benyttes den pt. på mindre end 500 sider. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 10. okt 2014, 10:52 (CEST)

Jeg erklærer mig enig med Palnatoke og Medic. Principielt bør alt indhold kunne redigeres af alle brugere – fravigelser fra dette princip bør kun ske på basis af reelle, aktuelle problemer og i så snævert omfang som muligt.
@Christian Giersing Jeg synes, det er fjollet at hive en gammel beskyttelse, som Palnatoke har foretaget, frem i denne diskussion. Det er urimeligt at forvente, at folk står ved alt, hvad de gjorde for otte år siden. Mvh. Cgtdk (diskussion) 10. okt 2014, 13:13 (CEST)
Man kan også være alt for principfast uden nogen stor begrundelse, at det går ud over praktiske arbejde. Og de hensyn skal jo afvejes.
Belastning af servere betyder stadig noget. Men ændringer i skabeloner ligger i et kø-system hvor artiklerne efterhånden bliver opdateret, så mærkes ikke nær så meget mere. Men det er maskiner, som deles med mange andre wiki’er, så man skal stadig forsøge at få begrænset antal unødvendige ændringer i skabeloner. Og jeg ser regelmæssigt som bot-operatør, at det stadig sker, at det generelle tryk på maskiner gør at bot-ændringer bliver holdt tilbage indtil at trykket på maskinerne falder ned igen til et acceptabel niveau.
Men mit største problem er at i forbindelse med hærværk, at det er svært at rydde op, når det er cache sider, som bliver ramt, som os, der er registreret brugere, muligvis ikke ser. Flere tusind sider kan vi ikke tjekke, om de er ramt - vi skal ned på nogle hundrede stykker. Jeg vil prioritere det meget højt, at alm. læsere ikke ser den slags problemer.
Jeg vil gerne gøre forskel på de forskellige typer skabeloner og jeg kan se en inddeling i 2 grupper.
  • De skabeloner, der har et indhold, som fx. linker til andre artikler, som typisk er navigationsbokse og artikler for dato’er: De skal ikke beskyttes. Der er meget få af dem, som bruges mange steder.. {{Månen}} er den navigationsbokse, som bruges mest, efter hvad jeg har observeret. Men det er meget nyttig at få de typer af skabeloner opdateret. Men jeg har tjekket alle redigeringer på skabeloner fra ikke indlogget brugere… ændringerne i skabeloner ligger her. De har som regel et link til netop for at gøre det lettere at rette i dem.
  • De øvrige type af skabeloner, som bruges af mange artikler, er typisk infobokse, skabeloner til projekter, flag, stube, sprog, afstemninger, kvalitetsoffensiven, eksterne links, søster projekter mv. og byggeklodser til andre skabeloner. Dvs skabeloner selv har meget lidt indhold. Indholdet, hvis det er der, er typisk links, ledetekst og billeder, men resten af skabelonen er skabelonkode - det er ikke typisk det, som nye brugere starter med. Og hvor der stadig er dokumentation i selve skabelonen, skal der arbejdes på at få det over på en selvstændig skabelonside.
Jeg synes det passerede niveau er at semibeskytte de fleste af de meget brugte skabeloner. Det gør de fleste med viden om, hvordan skabeloner skal håndteres, kan lave ændringer i dem. Vi få samtidig får forhindret “tilfældige” brugere med en god viden om, hvordan man kan skade mest, kan få udført deres forehavende. Den, som har lavet ændring ved det tilfælde, som har jeg nævnt i mit forrige indlæg, ser ud til at have vist, hvad ændringen vil medfører… Det var ikke nemt for dem, som var inddraget, at gennemskue, hvad der var sket.
Afvejningen af vi mister (vi have ikke nogen redigeringer i den sidste måned i de typer af skabeloner af ikke indlogget brugere) og i forhold til nytten (forhindre hærværk, som skal følges op på, spare på serverressourcer mv.) gør at jeg synes at vi skal fastholde beskyttelsen af de skabeloner og vi bør gå lidt længere ned i antal. Men vi skal hellere ikke sætte en forebyggende beskytte på skabeloner, som fx navigationsbokse, med meget indhold. --Steen Th (diskussion) 10. okt 2014, 15:34 (CEST)

Hvordan får vi afsluttet denne diskussion - den gik død. Jeg holder mig stadig til Hjælp:Beskyttelser#Beskyttelse_af_skabeloner, som Dannebrog Spy indsatte i maj 2013, som grundlag for hvad vi gør. Jeg har tjekket enwiki: Deres politik omkring beskyttelse af skabeloner er skrevet i en:WP:HIGHRISK. De bruger listen en:Wikipedia:Database reports/Unprotected templates with many transclusions, som udgangspunkt (de fleste skabeloner på listen er beskyttet!). De går ned til 500 links som grænsen for beskyttelse uanset type af skabelon - dog er semi-beskyttelse som udgangspunkt. Jeg har brug for en linje, som kan håndteres i praksis og tager den nødvendige afvejning imellem beskyttelse imod uhensigtsmæssige ændringer og uden det går ud over muligheden for redigere det, der er relevant for alle brugere. Og her vil jeg gerne have input fra de skribenter, som kun har haft fokus på det principle. --Steen Th (diskussion) 20. okt 2014, 17:20 (CEST)

Æh, min redigering i maj 2013 handlede altså primært om beskyttelse ved aktuelle begivenheder og beskyttelse af brugersider. Desuden tilføjede jeg, at stærkt udsatte sider også er undtaget fra princippet om, at semibeskyttelse bør være tidsbegrænset. Visse artikler fungerer jo desværre som magneter på hærværk og subjektive redigeringer og må derfor semibeskyttes på ubestemt tid.
Beskyttelse af skabeloner er noget Christian Giersing har indsat, men det er faktisk til dels et citat fra min forklaring på hvorfor en bestemt skabelon var beskyttet, selvom den ikke havde været udsat for hærværk. For der er jo som bekendt det ved skabeloner, at ændringer i dem slår igennem overalt. Og her opstår problemer ikke nødvendigvis ikke kun ved hærværk, men også når brugere laver fejl eller forsøg. Brugerne gør det sikkert i den bedste mening, men desværre er det bare ikke alle, der har styr på hvad de laver eller kan overskue konsekvenserne af det. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. okt 2014, 17:42 (CEST)
Det er korrekt at det ikke er alle, der har styr på hvad de laver eller kan overskue konsekvenserne af det, men de ting hænger bare ikke sammen med hvilken brugerstatus man har. Og det gode ved wiki-systemet er at man kan gøre det om, hvis man laver fejl. At der er en andel af vore sider (både artikler og andre sider), der har fejl, er uundgåeligt, ja nærmest ønskeligt. Der er vel ingen, der vil påstå at den dansksprogede Wikipedia er tæt på at være færdig? Vi har stadig brug for hjælp fra folk med viden fra mange forskellige områder. --Palnatoke (diskussion) 20. okt 2014, 20:42 (CEST)


Fejl i opsætning?[redigér wikikode]

Fejl screenshot.png

Hej folkens.

Hvad søren er der sket med artiklerne?

  1. Hvorfor står thumb-billederne til venstre i stedet for højre?
  2. Hvorfor står der nederst på siden "hentet fra http://da.wikipedia.org/..."? Det plejer da kun at stå på printversionen.

(se vedhæftede screenshot)

Hvordan er det sket?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 7. okt 2014, 10:58 (CEST)

Det fungerer fint hos mig, har du prøvet at tømme din cache? Mvh. InsaneHacker (diskussion) 7. okt 2014, 11:22 (CEST)
Det kan også være noget du har tilføjet til din personlige .css eller .js Mvh. InsaneHacker (diskussion) 7. okt 2014, 11:33 (CEST)
Test af Chery er OK her -- Mvh PHansen (diskussion) 7. okt 2014, 11:39 (CEST)

Så virkede den også for mig. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 7. okt 2014, 13:50 (CEST)


Fejlbehæftede link i projektskabeloner[redigér wikikode]

Jeg sad for nylig - i en sen aftentime - og klikkede lidt rundt på må og få, indtil jeg stødte på skabelonen WPFeminisme, der indeholdt en fejl, derhen at et link der lader til at pege på vurderingsskalaen i stedet peger på Kategori:Feminisme-artikler efter kvalitet. Jeg gjorde opmærksom på samme på Skabelondiskussion:WPFeminisme, og Palnatoke tog kort efter den beslutning, jeg selv var for træt til at tage, nemlig at ændre linket i omtalte skabelon. I dag opdager jeg imidlertid, at Skabelon:WPMilitær lider af præcis samme sygdom. Dét får mig til at tænke, at problemet er langt bredere end blot to skabeloner. Derfor spørger jeg nu bredt om 1: det er meningen, at linket skal pege på kategorien og ikke vurderingsskalaen, og 2: i fald det vitterligt er en fejl, om ikke en bot kan løbe de sandsynlige skabeloner igennem og rette de nødvendige steder? --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. okt 2014, 12:17 (CEST)

Det er også sådan med {{WPFO}}, det er ikke mig der har oprettet skabelonen så jeg kan ikke udtale mig om hvorvidt det er meningen, men det giver vel meget god mening at den linker til vurderingskalaen og ikke kategorien. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 13. okt 2014, 12:46 (CEST)
Jeg kan godt tage bot-jobbet. {{WikiProjekt Rumfart}} er rettet. Der er 238 stk., som skal rettes. --Steen Th (diskussion) 13. okt 2014, 16:17 (CEST)

Det lader umiddelbart ikke til, at henvisningen til kategorien er tilsigtet. Derfor må det være hensigtsmæssigt at foretage rettelserne. Ja tak til dit tilbud om botassistance, Steenth. --Medic (Lindblad) (diskussion) 14. okt 2014, 16:10 (CEST)

Yes check.svg Gjort --Steen Th (diskussion) 14. okt 2014, 16:17 (CEST)


Søgemaskine for egne artikler[redigér wikikode]

Hej med jer!

Er der en af jer, som tilfældigvis kan huske webadressen til den søgemaskine, hvor man kan se en liste over de artikler man selv har oprettet?

Mange hilsner fra Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 14. okt 2014, 15:42 (CEST)

Det er http://tools.wmflabs.org/xtools/pages/ du tænker på. Der kan f.eks. se, at du har oprettet 1.089 artikler her på dansk Wikipedia. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. okt 2014, 16:01 (CEST)
Hej Christian. Kan denne side bruges? Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 14. okt 2014, 16:07 (CEST)

Tusind tak til jer begge. Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 14. okt 2014, 17:22 (CEST)

Er der nogen der ved hvad der er sket med http://tools.wmflabs.org/xtools/pages/. Når jeg forsøger at gå ind på siden får jeg en 404 error. mvh Per (PerV) (diskussion) 23. okt 2014, 09:25 (CEST)
Ved ikke. Men det ligner den service, som håndtere netop xtools, ikke kørte. Men det virker nu. --Steen Th (diskussion) 23. okt 2014, 18:10 (CEST)


Flertydigsider og specialiseringssider[redigér wikikode]

Efter at have tænkt mere over afstemningen her, ser det ud til at der mangler en afklaring af flertydigsider og specialiseringssider - og der blev bl.a. søgt efter supplerende flertydig information på Wikipedias Landsbybrønd. Fandt følgende:

Mulig flertydig liste delafklaring?:

  • Flertydig side fra og med 2 betydninger eller specialiseringer.
  • Den mest udbredte betydning på landsplan er hovedbetydningen, medmindre der er væsentlig geografiske forskelle af betydningen - så skal flertydig-siden være på navnet. Fx: Har flertallet af befolkningen på Fyn løn (planten) som mest brugt, skal løn-siden være flertydig.

På en eller anden måde kunne jeg også godt tænke mig at specialiseringer også var en mere eksplicit del af navnet flertydig(side). Den svenske wiki favner det med fx gaffelsidor, gaffelsida og förgreningssidor. --Glenn (diskussion) 20. okt 2014, 00:28 (CEST)

Jeg kan tilslutte mig Bruger:Dipsacus fullonum/Flertydige titler, bortset fra det sidste afsnit (især den sidste sætning), der er for indskrænket og bør udgå. --Palnatoke (diskussion) 20. okt 2014, 09:18 (CEST)


Ukraine[redigér wikikode]

Der er parlamentsvalg i det meste af den del af Ukraine, der ikke kontrolleres af Føderationen Nyrusland (Donetsk/Lugansk m.fl.). Kan nogen hjælpe med at holde Ukraine, Nyrusland og Krim opdaterede? (skrev Madglad (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)


Meta RfCs on two new global groups[redigér wikikode]

Hello all,

There are currently requests for comment open on meta to create two new global groups. The first is a group for members of the OTRS permissions queue, which would not contain any additional user rights. That proposal can be found at m:Requests for comment/Creation of a global OTRS-permissions user group. The second is a group for Wikimedia Commons admins and OTRS agents to view deleted file pages through the 'viewdeletedfile' right on all wikis except those who opt-out. The second proposal can be found at m:Requests for comment/Global file deletion review.

We would like to hear what you think on both proposals. Both are in English; if you wanted to translate them into your native language that would also be appreciated.

It is possible for individual projects to opt-out, so that users in those groups do not have any additional rights on those projects. To do this please start a local discussion, and if there is consensus you can request to opt-out of either or both at m:Stewards' noticeboard.

Thanks and regards, Ajraddatz (talk) 26. okt 2014, 19:04 (CET)



Ønsker vi svenske tilstande?[redigér wikikode]

Når man logger på som bruger, bliver man for tiden mødt af en boks, hvor FDC (Funds Dissemination Committee) under Wikimedia Foundation ønsker hjælp til at fordele seks millioner $, som de åbenbart har i overskud. Normalt springer jeg hurtigt over den slags - livet er for kort til administrative øvelser, især hvis man har brugt en stor del af det på den front allerede - men for sjov prøvede jeg at se, hvad brugerne svarede.

Der er rigtig mange, der synes, at Wikimedia skal bruge pengene på servere og bedre software. Hvis der så bliver noget tilbage, er der også forslag om, at det samles op i værdipapirer, der kan give afkast i fremtiden, og dermed gøre projektet mere selvforsynende. Men hvis man ser på, hvad der allerede er søgt om, er billedet et helt andet. Vort svenske broderfolk, repræsenteret ved Wikimedia Sverige, har for eksempel søgt om 2,56 mio. svenske kroner (SEK). Det svarer ret nøjagtigt til halvdelen af deres udgiftsbudget. Det fremgår også, at de har ansat, hvad der svarer til 5,5 helårsstillinger, og at de med de ekstra penge vil ansætte yderligere en "project manager" og en "communications officer", samt sætte forskellige spændende projekter i søen.

Alt efter temperament kan man enten udtrykke sin respekt for, at svenskerne har været vakse nok til at bygge en så stor organisation op, eller sin undren over, at donerede midler går til fast løn til folk, der ikke selv skriver, men som skal samle penge ind, skabe forbindelser til myndigheder og organisationer, og få andre til at skrive. Selv hælder jeg mest til den undrende holdning, og vil gerne spørge andre wikipedianere:

Er dansk wikipedia også blevet så komplekst, at vi skal forsøge at få svenske tilstande, med faste ansatte, der kører projektet? Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 26. okt 2014, 20:42 (CET)

Du får det til at lyde som om Wikimedia Sverige "kører" den svenske Wikipedia. Det er langt fra tilfældet. De har en stribe projekter, som har til formål at få flere professionelle til at bidrage, øge anvendelsen af Wikipedia i undervisningssektoren, og at skabe øget forståelse for de vidensmodeller, der ligger i at skabe en wiki-baseret encyklopædi. Og hvad de seks millioner $ angår, så er de udtryk for en prioritering fra Wikimedia Foundation; man kan nå et pænt stykke med bedre servere og med udvikling af MediaWiki, men der er også opgaver (f.eks. dem, jeg nævnte i forhold til Wikimedia Sverige), der kræver en anden indsats. Og det er i øvrigt mit indtryk at Wikimedia Sveriges ansatte generelt også er skribenter, men det kan man naturligvis tjekke, hvis man gider. --Palnatoke (diskussion) 26. okt 2014, 22:15 (CET)
Du har helt ret i, at jeg ikke aner noget om, hvem der kører svensk wikipedia. Jeg kan bare se, at de har en helt anden organisation end vi har her, og at de gerne vil udvide den. Det man kan læse sig til omkring diskussionen af midlernes fordeling er, at mange almindelige brugere er skuffede over kvaliteten af wikipedias software, og ønsker mere satsning på det felt. Det vil være interessant, hvis du som formand for Wikimedia Danmark kan fortælle noget om foreningens holdning - eller din egen - til spørgsmålet om, hvorvidt vi i Danmark skal satse på at gå den svenske vej, og ansætte folk, eller om vi skal opfordre Wikimedia til i stedet at løfte kvaliteten af de redskaber, brugerne har til rådighed. Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 27. okt 2014, 09:54 (CET)
Jeg synes, at det lyder interessant, det som vores svenske naboer har gang i. Nogle gange tænker jeg, at én-to faste "medarbejdere" til at styre projektet ville være godt, for at der bliver skabt mere kontinuitet. Vi har f.eks. en masse faste vedligeholdelsesopgaver, som normale bidragsydere står for, men man kan nemt køre sur i det, hvis man er den eneste, eller der kan være periode hvor folk har ferie eller andet. Så bliver ting ikke opdateret, lister bliver forældede osv. En "project manager" kunne muligvis være en løsning. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din undren over tiltaget, men er det fordi du mener, at de skal bidrage med artikler, før det kan betale sig? Omvendt kan det også være farligt, hvis nogen får løn for noget, som andre gør frivilligt. det kan skabe muggen i krogende. Det kan også være, at jeg helt har misforstået formålet med de 5,5 heltidsstillinger. Toxophilus (diskussion) 28. okt 2014, 08:01 (CET)
Det vil noget farlig vej at ansætte folk til redigere. Det skal være undtagelse og jeg pt. kun hørt at man har gjort for den samiske Wikipedia i et projekt for at holde skriftsproget i live... groft sagt! Det skulle ikke ende med at det er ansatte som overtager wiki'en. De bedste at bruge ansatte til at arbejde med projekter, som kræver mere arbejdstid end man kan som frivillig. --Steen Th (diskussion) 28. okt 2014, 09:32 (CET)
Jeg har på torsdag en heldagsworkshop med Statens Museum for Kunst og Statens Værksteder for Kunst om egetræ og pigment. Dét betaler de mig for, men jeg kommer (stort set) ikke til at skrive indhold. Min opgave er at introducere værktøjerne, stilmanualen og diverse faldgruber - og naturligvis også at diskutere, hvad der går galt, hvis der er noget, der går galt. Workshops i stil med denne kunne være noget, Wikimedia Danmark arrangerede, og hvor vi kunne betale løn til oplægs-/tov-holdere. På generalforsamlingen i september besluttede Wikimedia Danmark at der skal bruges flere penge på aktiviteter, og på bestyrelsesmødet i morgen diskuterer vi hvordan. Personligt kunne jeg godt ønske at vi havde en stand på Folkemødet og Bogforum, og den slags koster også penge - konkret nok flere end vi p.t. er villig til at bruge, men vi kunne jo begynde med at være der uden en stand (heller ikke gratis, men dog realistisk). --Palnatoke (diskussion) 28. okt 2014, 11:16 (CET)
Ønsket om forslag til at bruge seks millioner $ er ikke længere på forsiden, men til dem, der ikke var med fra starten, er der et link til det svenske forslag her. Personaleforbrug og økonomi fremgår af afsnit fem og seks, og der er også meget godt læsestof (på engelsk) i de øvrige afsnit. Min egen holdning er dels båret af stor mistro til brugerdrevne organisationer, der tillader sig at operere med "CEO"'er og "communication officers", og dels af skuffelse over, at man hos Wikimedia har satset for lidt på at lave bedre software (Visual Editor !), når pengene rent faktisk findes. Det kan på ingen måde øge temperaturen i nogen som helst af mine kropsvæsker, at dygtige brugere som Palnatoke får en sjat fra eksterne interessenter for at undervise i Wikipedia. Jeg ser det mere som et problem, at nogle af værktøjerne er så indviklede at benytte, at det overhovedet er nødvendigt at undervise i dem. Min drøm er, at projektet kan nå dertil, at opvakte unge mennesker uden problemer kan redigere og skrive om emner, de brænder for, som en god modvægt til gnavne gamle mænd som jeg selv, og at forskere og andre specialister ikke skal døje med softwaremæssigt at starte forfra, når de forsøger at formidle deres viden på Wikipedia. Det vil måske give ekstra hærværk, og det ville da være skønt, hvis der var råd til et par studentermedhjælpere til at bistå med den type opgaver, men så heller ikke mere! --Rsteen (diskussion) 28. okt 2014, 16:29 (CET)
Som Rsteen er jeg også ganske afslappet over for, at der betales honorar for løsning af konkrete opgaver, kursusaktivitet osv., men en egentlig organisation med en række egentlige kontoransatte, der skal være organisation for organisationens egen skyld er jeg klar modstander af. En sådan model vil minde for meget om Den Store Danskes model, og det forekommer ikke hensigtsmæssigt. Jeg fornemmer, at der er den vej det går med WMF generelt, og det kommer formentlig også til Danmark, men jeg ser ingen grund til at hjælpe den udvikling på vej. Som nævnt kan der være idé i på enkeltstående basis at betale honorar for konkrete opgaver, eller måske til en student, der kan bruge tiden på at trawle hærværk, men stabsfunktioner, er der ingen grund til at indføre, hvis man ønsker at fastholde princippet om brugerstyrethed. Pugilist (diskussion) 28. okt 2014, 16:53 (CET)
Jeg synes, at vores DNA er bottom-up, det er det, at det er brugerne, der former udviklingen, der er afgørende for Wikipedia. Og det er det, der gør os unikke i forhold til de andre encyklopædier. Kan man finde en Wikimedia-model, der kan motivere og uddanne brugere (både nye og etablerede), så er det fint og af mindre betydning, om nogle modtager økonomiske midler for arbejdet med det. Taler vi i stedet om, at Wikimedia skal betale for redigeringer, administration og ledelse, så er jeg klart modstander, men det er heller ikke sådan, at jeg har opfattet det. --2. nov 2014, 22:21 (CET)Patchfinder (diskussion)
Måske lidt i kanten af diskussionen, men jeg synes at dansk Wikipedias største problem er at antallet af aktive stabile bidragydere er for lille. Jeg forestiller mig at man burde kunne få fat i flere ved PR målrettet mod bestemte grupper, f.eks. studerende, men det kræver også kræfter og fantasi at foretage sådan nogle opsøgende aktiviteter. Kunne man aflønne nogle personer til at stå for en hvervekampagne til at skaffe nye (ulønnede) skribenter, ville jeg synes det var en fin måde at bruge penge på.--Økonom (diskussion) 7. nov 2014, 20:25 (CET)


Languages in censuses[redigér wikikode]

Languages in censuses Hello, Dear wikipedians. I invite you to edit and improve this article and to add information about your and other country.--Kaiyr (diskussion) 31. okt 2014, 12:30 (CET)

Hej kære Wikipedianere. I inviteres hermed til at redigere i og forbedre denne artikel, samt til at tilføje information om jeres eget eller andre lande.


Mere musik[redigér wikikode]

Wikisource ligger der en masse musik. Hvis det bliver flyttet til Commons kan det bruges her på Wikipedia.

Kunne nogen have lyst til at hjælpe med:

  • At indsætte en beskrivelse gerne med link på filerne på Wikisource.
  • At indsætte en forfatter inkl. link og årstal - især dødsåret er vigtigt (vi skal være sikker på at forfatteren/komponisten døde for mindst 70 år siden)!
  • At indsætte den rette licens (fmtl. CC-BY-SA 3.0).

Herefter skal jeg nok kopere fierne til Commons.

Bagefter skal

  • filerne kategoriseres på Commons og
  • så skal filerne indsættes i de relevante artikler på Wikipedia.

--MGA73 (diskussion) 3. nov 2014, 19:44 (CET)


New Wikipedia Library Accounts Now Available (November 2014)[redigér wikikode]

Apologies for writing in English, please help translate this into your local language. Hello Wikimedians!

The TWL OWL says sign up today :)

The Wikipedia Library is announcing signups today for, free, full-access accounts to published research as part of our Publisher Donation Program. You can sign up for:

  • DeGruyter: 1000 new accounts for English and German-language research. Sign up on one of two language Wikipedias:
  • Fold3: 100 new accounts for American history and military archives
  • Scotland's People: 100 new accounts for Scottish genealogy database
  • British Newspaper Archive: expanded by 100+ accounts for British newspapers
  • Highbeam: 100+ remaining accounts for newspaper and magazine archives
  • Questia: 100+ remaining accounts for journal and social science articles
  • JSTOR: 100+ remaining accounts for journal archives

Do better research and help expand the use of high quality references across Wikipedia projects: sign up today!
--The Wikipedia Library Team.6. nov 2014, 00:19 (CET)

You can host and coordinate signups for a Wikipedia Library branch in your own language. Please contact Ocaasi (WMF).
This message was delivered via the Global Mass Message to The Wikipedia Library Global Delivery List.



Mest viste artikler[redigér wikikode]

Er det muligt, at få lavet en liste over de mest viste artikler på da:wiki? Der har tidligere eksisteret denne, men det er længe siden, at den er blevet opdateret. Jeg synes, at det kunne være relevant at slå op og se, hvilke artikler der bliver vist oftest, så man sørge for at kvaliteten af disse er ekstra god. Mvh. Toxophilus (diskussion) 6. nov 2014, 13:48 (CET)

Der er denne stats.grok.se/da/top der viser en liste fra marts i år. - Nico (diskussion) 6. nov 2014, 15:07 (CET)
Tak det var lige præcis sådan noget jeg ledte efter. Ved du, hvor ofte den bliver opdateret? Det ville også være rart med en overordnet en for året, da de enkelte måneder kan have store udsving, som når bestemte personer bliver meget omtalt i medierne eller aktuelle begivenheder (Yahya Hassan og Jævndøgn, som begge ligger højt) Mvh. Toxophilus (diskussion) 6. nov 2014, 15:14 (CET)
Jeg ved ikke hvornår eller hvor tit den bliver opdateret, men man kan gå ind på statistikken over de enkelte artikler og se udsving over tid, i bestemte perioder, eller de sidste 30, 60 eller 90 dage; f.eks. vistes jævndøgn over 15.300 gange den 20. marts, men kun ca. 1.100 gange i de sidste 30 dage. - Nico (diskussion) 6. nov 2014, 15:33 (CET)
Ja jeg så godt at søgningen var meget voldsom én dag i marts. Problemet er lidt, at hvis man manuelt skal ind og kigge på hver artikel, så er det meget omstændigt, og lidt at finde en nål i en høstak. Jeg tænkte, at der måtte være et fancy script der kunne trække den data ud. Toxophilus (diskussion) 6. nov 2014, 16:28 (CET)
Der også en anden side: Dette link give dages tal. Af en eller anden grund er Karen Blixen altid meget høj oppe på listen - gæt er det er en maskine som læser den hele tiden. --Steen Th (diskussion) 6. nov 2014, 16:31 (CET)
Tak Steenth. Det var noget i den stil jeg ledte efter. Bare ærgerligt, at man ikke kan gå tilbage og se på en bestemt dag. Via dit link fandt jeg også denne liste, hvor man faktisk kan se de 100 mest viste artikler fra 2013. Der er også en liste for 2012, og jeg tror du har ret med Karen Blixen, for den er også meget høj for både hele 2012 og 2013, og på listen fra marts. Mvh. Toxophilus (diskussion) 6. nov 2014, 16:57 (CET)

Kilde mangler?[redigér wikikode]

Kan nogen forklare mig hvor i teksten sauna jeg evt. har indsat for mange "kilde mangler"? Jeg ved at der findes et "tag" (på artikelniveau) men har konkret mere lyst til at folk bliver obs på hvor der er "km". Laver også jævnligt "km" på egne rettelser. Er det forkert? --Madglad (diskussion) 9. nov 2014, 16:31 (CET).

Jeg mener personligt, at det giver mere mening med konkrete "km" end blot en helt generel "kilder", idet den specifikke angivelse henleder læserens opmærksomhed på det, der måske halter lidt. I den konkrete artikel kunne man også overveje et {{hvem?}} på de gentagne oplysninger om, at "nogen mener". Den konkrete artikel har kvalitetsproblemer og kunne godt bruge nogle kilder på en række af påstandene. Pugilist (diskussion) 9. nov 2014, 17:03 (CET)
Den almindelige praksis er at man indsætter kilder/referencer efter hvert afsnit. Det virker derfor meningsløst at have flere end max en per afsnit, som så til gengæld er ok at have. Bemærk desuden, at der er eksterne henvisninger, dvs. måske fremgår kilden allerede i artiklen, således at det kun er referencen der til, som der mangler. Er det tilfældet, så er det god stil selv at hjælpe med at lave referencer ud fra denne. --Patchfinder (diskussion) 9. nov 2014, 17:12 (CET)
Jeg synes at der skal indsættes kilde per påstand, hvis denne er tvivlsom/kontroversiel... Jeg synes ikke at det giver mening at skrive "hvem", hvis man ikke kan foreklare hvem "hvem" er. Det er ækvivalent med at skrive "kilde mangler". --Madglad (diskussion) 9. nov 2014, 18:37 (CET)
Om der står {{hvem?}} eller {{km}} er mig sådan set ligegyldigt, men jeg mener også at det skal være ved hver påstand der ikke er kildebelagt, at de hører til. Hvis der er en kilde i slutningen af et afsnit, kan du ikke være sikker på at den dækker en anden påstand tidligere i afsnittet, og omvendt. Så tror jeg er enig i Madglads måde at gøre det på. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. nov 2014, 18:47 (CET)
Jeg er enig i, at der bør en {{km}} på den konkrete påstand og ikke blot i slutningen af afsnittet. Jeg mener ikke, at det sidste er almindelig praksis. Som angivet af Tøndemageren er det vigtigt at vide præcist hvilket udsagn, der ønskes kildebelagt. {{km}} og {{hvem?}} er i samme familie, men er ikke ækvivalente. Tricket er ikke, at skrive "hvem", hvis man ikke kan foreklare hvem "hvem" er. Tricket er, at efterlyse nærmere oplysning om, hvem skribenten mon tænkte på, da der blev henvist til en ubestemt kreds ("nogle", "mange" o.s.v.). I den konkrete artikel er bl.a. oplyst, at "nogle" mener, at man får giftstoffer ud af kroppen ved at gå i sauna. Der er et udsagn, der er tvivlsomt på to plan: 1. Hvem mener egentlig det ? og 2: Hvad er det videnskabelige belæg for, at man skulle få giftstoffer ud af kroppen ved at gå i sauna ? Udsagn om at "nogle" mener, er som regel ganske uklare, hvorfor begge skabeloner kan bruges; men ækvivalente er de ikke. Pugilist (diskussion) 9. nov 2014, 19:35 (CET)
Jeg vil lige præcisere mit udsagn. I udgangspunktet mener jeg, at det er tilstrækkeligt med "kilde mangler" efter hvert afsnit, hvis der er tale om mange afsnit. Er der tale om flere forskellige passager i et afsnit, er det fint på med "kilde mangler" på sætningsniveau. I en artikel som "sauna" bør man vurdere, om det ikke er bedre med "en" angivelse aller øverst, eller i stedet at være hård med og så slette de tvivlsomme påstande. --Patchfinder (diskussion) 9. nov 2014, 23:37 (CET)
Enig med Puglist, og i virkeligheden har jeg nok lagt et km for lidt ind. Der mangler et km efter giftstoffer, for jeg ved ikke hvilke der er tale om. men at de udsvedes af kroppen mangler også dokumentation. Og personen "Nogle" bør også give sig til kende (dårlig joke fra mig, undskyld). Men jeg mangler stadig svar på: Er det dårlig stil at lægge km på sine egne tilføjelser?--Madglad (diskussion) 10. nov 2014, 05:03 (CET)
Næ, jeg mener ikke, at det er dårlig stil at lægge {{km}} på egne tilføjelser. Det optimale er selvsagt, at man finder den manglende kilde og lægger den på, men der er ikke noget galt i at markere, at en oplysning bør understøttes af en kilde. Det kan jo være, at der er andre, der kan skaffe kilden. Jeg oversætter en gang imellem artikler fra andre Wiki'er og er der {{km}} i dem, tager jeg dem som regel med over, hvis jeg ikke lige selv kan finde kilden. {{km}} betyder jo ikke nødvendigvis, at det det er løgn, men er blot en opfordring til, at få påstanden underbygget. Pugilist (diskussion) 10. nov 2014, 09:42 (CET)
Jeg lagde hæmningsløst {{km}} ind i sauna-artiklen, da der er en del oplysninger som er tvivlsomme. grundforskning etc. Så hvert sted der er {{km}} er et sted, hvor jeg ville ønske et link. Men jeg vil når jeg har tid hapse noget fra nederlandsk wiki, som har en god dækning af emnet. Hvis nogen her kan finsk kan man jo også hapse derfra. Lad dem der vil forsætte på artiklens diskussionsside.--Madglad (diskussion) 10. nov 2014, 11:56 (CET)


Længere blokering af dato-ip-bruger[redigér wikikode]

En vedholdende IP-bruger har igennem det sidste halve år bedrevet en eller anden form for "opdatering" af alle dato-artiklerne, tilføjet personer, fjernet dem igen, fjernet nogle, og desuden oprettet maskinoversatte og kopierede artikler. Det seneste eksempel var 81.23.128.32, som foretog de sædvanlige opdateringer, for at slutte af med en copyvio artikel.

Brugeren har været diskuteret før, bl.a. på Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv50#Gennemsynsopgave_.28131.164.210.131.29 og Wikipedia:Anmodning_om_administratorassistance#131.164.210.131

Jeg har blokeret den aktuelle IP, samt de tre sidste vedkommende har brugt, i 3 måneder denne gang. Årsagen til dette skal findes i at personen ikke har vist det mindste tegn på at have forstået problemstillingen, samt ikke har reageret på henvendelser i forbindelse med de tidligere blokeringer.

Mange af redigeringerne er sådan set i orden, omend jeg ikke kan se noget system i dem, men oprettelserne af de kopierede og maskinoversatte artikler, samt, og det er næsten det værste, opdateringer af fødsel- og dødsårs i artikler, som ikke er korrekte i henhold til de kilder vi har, giver et ekstraarbejde, som jeg mener vi kunne være foruden.

Jeg vil derfor mene at personen nu bør blokeres "on sight", med tre måneder gældende fra i dag, når vedkommende dukker op igen med en ny IP. Vedkommende er her tydeligvis ikke for at samarbejde om projektet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 10. nov 2014, 21:45 (CET)

Det synes jeg lyder meget rimeligt. Jeg tænkt på, om man kunne indføre helt stop for at IP-brugere kan redigere i bestemt tidsrum, da vi i dagtimerne oplever store mængder hærværk fra IP-brugere, som givetvis er skolebørn eller lignende. Jeg ved ikke, om det er imod nogle politikker et sted, men jeg tænkte, at det måske kunne dæmme op for mængden af tilbagerulninger, som bl.a. Knud Winckelmann meget effektivt sørger for. Mvh. Toxophilus (diskussion) 10. nov 2014, 22:01 (CET)
Et stop for IP-redigeringer vil være et dramatisk skridt, men ville til gengæld være en stor hjælp. Næsten alt mellen 8.20 - 9.00 fra IP'ere er hærværk, og der er så yderligere en top efter spisefrikvarteret. Enwp har vist nogle ret effektive filtre, der ikke alene tag'er hærværket, men også retter det. Kan vi låne lidt derovre fra, ville det være fantastisk.
M.h.t. IP-en, der nu er blokeret, så fint med mig. Det meste jeg har set igennem har nu været fint nok, men der har været svipsere, da brugeren ikke ønsker at gå i dialog, så er det fint med mig at lukke ned næste gang. Pugilist (diskussion) 10. nov 2014, 22:16 (CET)
Det virker som en udmærket ting at blokere dato-ip-brugeren. Hvad angår skoleelever, så er det en anden diskussion. Jeg er i øvrigt ikke overbevist om at den nu otte år lange blokering af skole-ip-adresser er en god ting. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2014, 22:54 (CET)
Den generelle blokering af skole-ip'er er problematisk, hvorfor det ville være rart med et filter/bot, der i stedet kunne sortere med nogenlunde sikkerhed. At åbne op for skole-ip'erne med den foreliggende teknologi vil indebære kræve, at lidt flere end de ca. tre-fire aktive hærværksbekæmpere deltager i den løbende oprydning. Pugilist (diskussion) 10. nov 2014, 23:02 (CET)
Som et eksempel på en årstalsredigerende anonyme brugerredigeringer ser jeg en redigeringEmil Zátopek, hvor dødsdagen bliver sat til 22. november fra oprindelige 21. november. Engelsk Wikipedia har sat den til 22. november, mens Den tjekkiske har den til 21. november og Sports-reference.com til 21. november. På den engelske Wikipedia er det også en anonym der redigerer den til 22. november [4] Derimod står han til den 22. november i Britannica [5]. NYTimes har ham til 22. november [6]. Det er sandelig ikke helt nemt at finde hoved eller hale i sagerne. — Fnielsen (diskussion) 11. nov 2014, 00:04 (CET)

Vi kunne godt bruge en bot ligesom ClueBot NG som næsten fejlfrit fjerner hærværk fra den engelske wikipedia, problemet er at en sådan bot skal bruge et meget stort datasæt over både konstruktive redigeringer og hærværksredigeringer (10.000 af hver ifølge deres FAQ). Den engelske bot kører på WMF's servere men jeg tror godt at en dansk bot ville kunne køre på en lokal maskine da der ikke er nær så mange redigeringer på da-wiki som på en-wiki. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 12. nov 2014, 10:30 (CET)

Forslag til ny revision af WP:POINT[redigér wikikode]

Jeg har på Wikipedia-diskussion:Forstyr ikke Wikipedia for at fremføre en pointe henvist til et forslag til en ny revision af politikken, feedback ville være værdsat. Skriv venligst forslag og kommentarer på diskussionssiden så det hele er samlet et sted. Tak! Mvh. InsaneHacker (diskussion) 11. nov 2014, 10:13 (CET)


Ad/af[redigér wikikode]

Hej!

Jeg leder efter en, der ved en del om retskrivning og især brug af hhv. ad og af. Jeg er netop blevet færdig med en artikel om British Columbia Highway 99, men jeg er bange for, at der har sneget sig et par grammatiske fejl med.

På forhånd tak!

Algerdenstore (diskussion) 12. nov 2014, 19:34 (CET)

Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen ad/af-fejl. --Cgtdk (diskussion) 12. nov 2014, 19:44 (CET)
Fandt kun én fejl. Hvis det er noget du døjer med: Se evt. den diskussion der var på dk.kultur.sprog for et års tid siden.--Madglad (diskussion) 12. nov 2014, 21:31 (CET)
Det gør jeg. Mange tak! Algerdenstore (diskussion) 13. nov 2014, 09:16 (CET)
Her er to hjælpesider fra Sproget.dk : "Ad eller af?" og Typiske problemer -- Mvh PHansen (diskussion) 13. nov 2014, 10:37 (CET)
Jeg har rettet et par andre sproglige småfejl, men ellers ser det godt ud. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. nov 2014, 15:31 (CET)

Global AbuseFilter[redigér wikikode]

Hello,

AbuseFilter is a MediaWiki extension used to detect likely abusive behavior patterns, like pattern vandalism and spam. In 2013, Global AbuseFilters were enabled on a limited set of wikis including Meta-Wiki, MediaWiki.org, Wikispecies and (in early 2014) all the "small wikis". Recently, global abuse filters were enabled on "medium sized wikis" as well. These filters are currently managed by stewards on Meta-Wiki and have shown to be very effective in preventing mass spam attacks across Wikimedia projects. However, there is currently no policy on how the global AbuseFilters will be managed although there are proposals. There is an ongoing request for comment on policy governing the use of the global AbuseFilters. In the meantime, specific wikis can opt out of using the global AbuseFilter. These wikis can simply add a request to this list on Meta-Wiki. More details can be found on this page at Meta-Wiki. If you have any questions, feel free to ask on m:Talk:Global AbuseFilter.

Thanks,

PiRSquared17, Glaisher

— 14. nov 2014, 18:34 (CET)



Request for translation evaluation for Content Translation[redigér wikikode]

Hello, My apologies for writing in English. We at the Wikimedia Foundation's Language Engineering team are planning to enable beta testing of Content Translation for creating articles in the Danish Wikipedia. Content translation uses Apertium and we would like to get a better understanding on how useful Apertium translations would be as a starting point to create new articles for editors of the Danish Wikipedia. By following the instructions on this form you can help us by providing the information about your languages. We are especially interested in the translations from Swedish to Danish (and also from Norwegian to Danish), but you can use the form to provide information about any other language pair supported by Apertium. Thank you.--Runa Bhattacharjee (diskussion) 17. nov 2014, 06:07 (CET)


Udråbstegn[redigér wikikode]

Hører udråbstegn hjemme på Wikipedia? Spørger pga. artiklen Daimon. Kunne man bruge en bot til at fjerne dem, de bør efter min men erstattes med punktum i alle artikler, der ikke drejer sig om tegnsætning.--Madglad (diskussion) 19. nov 2014, 16:21 (CET)

Hvordan skelner en bot mellem tekst og citater, hvis der ikke allerede er brugt en {{sic}}-skabelon ? -- Mvh PHansen (diskussion) 19. nov 2014, 16:46 (CET)
Med undtagelse af citater hører udråbstegn ikke hjemme i en encyklopædi – det er ikke en Jumbobog. @PHansen: Mange citater er i citatskabeloner. Det er dog ikke nødvendigvis alle citater, der er i citatskabeloner, så det er ikke en opgave, der på tilfredsstillende vis, kan udføres fuldautomatisk, medmindre hver eneste redigering gennemgås. Det kunne evt. gøres semiautomatisk med AWB. --Cgtdk (diskussion) 19. nov 2014, 18:43 (CET)
Der kan være tilfælde udover artikler om tegnsætning, hvor udråbstegn skal anvendes. For eksempel, hvis de er en del af en titel på en film, bog, musikalbum eller lignende. Derudover er der for eksempel udråbstegn i artiklen Slogan, hvor de ikke skal fjernes, hvis ikke man fjerner eksemplerne på slogans. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. nov 2014, 19:29 (CET)
Tak for svarene. Hvordan ser den søgning ud der kan give et indtryk af omfanget? Jeg har ikke kunnet lave en søgning der gav noget fornuftigt resultat. -- Mvh PHansen (diskussion) 21. nov 2014, 07:56 (CET)


Community Liaison job openings at WMF[redigér wikikode]

Hello! There are currently 2 job openings, and I thought someone here might be interested. Please pass it along, if you know someone who might be interested or a good fit for the Community Engagement team. Specifically:

  • Community Liaison - this position will initially focus on working with the Flow team and also with the Editing (VisualEditor) team, mostly at non-English wikis; however, a lot of smaller or short-term tasks continually come up, so the WMF is particularly looking for someone who is adaptable, and with several diverse interests.
  • Community Liaison (Part time contract) - this part-time position will primarily focus on working with the Mobile teams, as the link explains.

If you need further information, feel free to send an email to cep@lists.wikimedia.org, but do *not* use this address to apply. Thanks! --Elitre (WMF) (diskussion) 20. nov 2014, 16:41 (CET)


Det er den tid..[redigér wikikode]

Der er julequiz. --Palnatoke (diskussion) 30. nov 2014, 11:57 (CET)


Regler vedr. inaktive administratorer[redigér wikikode]

Vi er kommet i den situation, at der på Meta er fremsat en anmodning om fratagelse af administratorstatus grundet inaktivitet for Fredelige (diskussion • bidrag • e-mail). Det er herefter angivet af en forvalter, at administratoren har udført en sletning 1. juni i år. Der er dog ikke udført nogen redigeringer siden 22. april. Der er ikke i afstemningen om inaktive administratorer taget silling til dette scenare, så spørgsmålet er: Skal inaktivitet udelukkende vurderes på sidste redigeringstidspunkt eller skal sletninger, gendannelser, blokeringer, beskyttelser og lignende også tælle med? Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 30. nov 2014, 18:32 (CET)

Jeg mener absolut, at reglen bør fortolkes således at anden aktivitet end redigeringer medregnes. Til gengæld vil jeg parentetisk bemærke, at jeg finder de nuværende regler vedr. administratorinaktivitet ganske firkantede; man er ikke aktiv, blot fordi man for et halvt år siden foretog en enkelt handling. Hvis man ikke har mulighed for eller lyst til at deltage i projektet, bør man frivilligt træde tilbage som administrator. --Cgtdk (diskussion) 30. nov 2014, 18:49 (CET)
Jeg mener også, at enhver aktivitet skal regnes med. Nu kan der være mange grunde til midlertidig nedsat virksomhed, og nogle har måske ønske om at vende tilbage inden for overskuelig tid. Det er klart, at hvis man ikke regner med dette, bør man anmode om ophævelse af rettigheder. hilsen Rmir2 (diskussion) 30. nov 2014, 19:55 (CET)
Inaktive admins gør som sådan ingen skade - de gør blot heller ingen gavn. Som jeg ser det er de nuværende regler konstrueret som de er for at finde de administratorer, der ikke "bare" har sænket aktivitetsniveauet en kortere eller længere periode, men som har forladt projektet helt. Fratagelse af adminflaget handler således ikke om andet end at sikre, at brugere der ser på listen over admins får et reelt billede af dawiki, uanset om de forsøger at komme i kontakt med admins, eller er interesserede i at se hvor stor skaren er. Derudover tænker jeg, at alle handlinger må tælle som aktivitet; ganske som patruljantflaget får mange til at flytte deres aktivitet fra artikelskrivning til artikeleftersyn får adminflaget mange til at flytte aktiviteten over på "skraldemandsopgaverne" - sletninger, flytninger, stridigheder, diskussioner, formalia, teknika m.v. Det er jo netop dét, vi beder admins om at varetage. Hvorfor skal det så ikke tælle som aktivitet? --Medic (Lindblad) (diskussion) 1. dec 2014, 00:30 (CET)
Naturligvis skal al aktivitet regnes med. Og jeg undrer mig over at sletning ikke ses som redigering - det er det da i allerhøjeste grad. --Palnatoke (diskussion) 1. dec 2014, 04:06 (CET)
Jeg er helt enig i at al aktivitet skal regnes med, og {{IliveAdm}} blev sat ind efter 145 dages inaktivitet når procedure siger at der bør gå 180 dage. Det virker dog til at være en menneskelig fejl da man skal grave lidt dybere i loglisterne for at finde den sletning han lavede. Måske burde vi tilføje en sektion til politikken som lige gør opmærksom på at man skal tjekke ekstra godt efter. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 1. dec 2014, 09:16 (CET)

Der er herefter et døgns tid konsensus for at sletninger, blokeringer mv. medregnes når man opgør en administrators aktivitet. Nogle vil muligvis mene, at det er er hurtig konklusion, men det gøres af hensyn til den pågældende administrator og de forvaltere, som behandler anmodningen. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 1. dec 2014, 19:29 (CET)


Du kan hjælpe med[redigér wikikode]

nn:Spesial:Siste_endringar er der et et lille afsnit med "Her er nokre oppgåver du gjerne kan gjera: ..." hvor der er udvalgt 5 forskellige artikler inden for grupperne ønskeliste, oprydning, og stub.

Hvis der er 500 artikler i en kategori kan det virke uoverskueligt at gå i gang med, men hvis der er udvalgt 5, så kunne nogen måske have lyst til at prøve.

Vi har vist talt om forskellige initiativer en masse gange, så det er helt ok hvis nogen tænker "Åh, nu igen..." :-) --MGA73 (diskussion) 23. okt 2014, 15:01 (CEST)

Jeg synes, at det ville være et glimrende ide. Jeg har faktisk flere gange tænkt på, om vi ikke skulle have noget lignende her på da:wiki, så det er da alle tiders, at der er andre, som går med samme tanker. Det kan måske også inspirere eksisterende brugere til at kaste sig over noget, som de normalt ikke ville skrive om. Toxophilus (diskussion) 24. okt 2014, 23:05 (CEST)
Har vi egentligt en:Wikipedia:GettingStarted på da-wiki? Det er en funktion som giver nyoprettede brugere en opgave de kan udføre. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 25. okt 2014, 11:12 (CEST)
Sidste år oprettede jeg Bruger:Palnatoke/Ugens fem, som havde cirka den funktion. Interessen døde igen. --Palnatoke (diskussion) 25. okt 2014, 14:42 (CEST)
Det var også et prisværdigt initiativ, men så vidt jeg husker, var det kun et forsøg, der kørte på din brugerside, og ikke noget der kunne ses på forsiden. Jeg forsøgte faktisk at oprette eller forbedre et par artikler, men da listerne ikke blev opdaterede mistede jeg interessen. Det er derfor vigtigt, tror jeg, at der er noget nyt på listen hver uge eller dag, så der er noget forskellige at vælge imellem. Toxophilus (diskussion) 25. okt 2014, 14:49 (CEST)
Jeg tror mange nye ville have gavn af rubrikker som de norske Oppgaver og VedlikeholdSkribentforsiden. - Nico (diskussion) 25. okt 2014, 15:59 (CEST)
Det ville være et super initiativ - hvis nogen har interessen for at vedligeholde listen, og rent faktisk sørge for, at der kontinuerligt er artikler for nye at tage fat på, når de gamle bliver "taget". Hvis ikke nogen har interesse for at gøre dét arbejde (og jeg frygter lidt, at dette projekt - som så mange andre her på dawiki - har brug for en ildsjæl der personligt påtager sig at holde liv i projektet), så er jeg mindre entusiastisk for idéen. Men indtil videre tænker jeg der ingen grund er til at sable projektet inden det har fået lov at vise, hvad det er værd, så... to tomler opad herfra! --Medic (Lindblad) (diskussion) 25. okt 2014, 16:10 (CEST)
Til: "... noget nyt på listen hver uge eller dag ..."
Der må findes noget kode et sted der genererer den tilfældige side (Speciel:Tilfældig side). Kunne man ikke kombinere den med forskellige puljer af artikler. En bot sørger så for at de nye udvælges og vises ved midnat. -- Mvh PHansen (diskussion) 25. okt 2014, 17:18 (CEST)
@PHansen: Wikipedia:Tilfældige artikler, som der linkes til i menuen til venstre, kan finde tilfældige artikler i de på siden nævnte kategorier ved hjælp af Skabelon:Tilfældig side i kategori og dette værktøj. Og kategorier er vel en slags puljer :-). Om den så kan bruges af en bot er en anden sag.
- Sarrus (db) d. 25. okt 2014, 18:01 (CEST)
Som jeg forstår nn-modellen så skal man selv fjerne en artikel fra listen, når man har fixet den og som tak for hjælpen har man vundet retten til at vælge en ny artikel til listen :-)
Men det kunne også sagtens være en kode, der valgte ud, hvis det foretrækkes. --MGA73 (diskussion) 25. okt 2014, 19:04 (CEST)
Det nemmeste ville nok være, hvis det er en bot, der står for det. Både for at der bliver opdateret, men også så nye brugere ikke nødvendigvis skal ligge og rode med det. Uden at vide hvordan det skal gøres, tænker jeg, at det må være muligt at have en bot, der udvælger en række tilfældige sider fra nogle lister påklistret med forskellige skabeloner ({{km}}, {{stub}}, {{sprog}} osv), som det også bliver foreslået ovenfor. Som Palnatokes initiativ viste, så kræver det en del at vedligeholde listerne manuelt. Toxophilus (diskussion) 28. okt 2014, 07:51 (CET)
Man kunne få noget konkret at diskutere hvis der blev oprettet en 'skyggeforside' hvor interesserede botoperatører kunne boltre sig med forslag til implementering af en dansk version af den nynorske Mal:Oppgåver. Så kan man se forskellige udformninger og om indholdet kan skifte af sig selv. -- Mvh PHansen (diskussion) 28. okt 2014, 09:29 (CET)
Det kunne være ide at starte manuelt. Den kan godt blive vanskelige at finde en botoperatør som vil og kan. --Steen Th (diskussion) 28. okt 2014, 09:40 (CET)

Eksempel:

Her er nogle opgaver du kan hjælpe med (du må gerne ændre denne liste, når du har udført en opgave):
Ønskeliste: Zidovudin (HIV-lægemiddel) · Rentestruktur (finansielt begreb) · Shonan Bellmare (japansk fodboldspiller) · flere …
Oprydning: Jesper Langballe · Hubble-rumteleskopet · Teater · Harry Potter og Halvblodsprinsen (film) · Spaniens historie
Stubbe: Flyttefirma · Probiotika · High Chaparral · Skånegriffen
Sprogproblemer: Freddy Got Fingered · Marilyn Manson (person) · Korset · Parkour


Jeg har bare valgt lidt tilfældige artikler fra forskellige kategorier. Ofte er kategorierne opdelt i mange underkategorier, så det giver ikke så megen mening at sætte antallet af sider i kategorien ud for de enkelte kategorier. --MGA73 (diskussion) 29. okt 2014, 20:09 (CET)

Jeg ser egentlig ikke noget problem ved at prøve at indføre det manuelt, med udgangspunkt i MGA73s liste, og så se om det udvikler sig. - Nico (diskussion) 9. nov 2014, 18:14 (CET)
Nu er der jo ikke den voldsomme debat her men skal vi ikke prøve det af og se hvad der sker? Nogen, der ved, hvordan man lægger det på? --MGA73 (diskussion) 17. nov 2014, 18:46 (CET)
Det kommer jo an på, hvor boksen i givet fald skal være, men nu taler du indledningsvist om nnwikis Seneste ændringer. Hvis den skal lægges samme sted her, må det være MediaWiki:Recentchangestext, der skal pilles i.
- Sarrus (db) d. 17. nov 2014, 19:01 (CET)

Nu har jeg lagt den på. Jeg har valgt en ikke-sammenklappelig version for at øge chancerne for, at den bliver opdaget. Efter et par uger kan vi jo klappe den sammen og hvis den ikke virker, kan vi fjerne den helt. --MGA73 (diskussion) 29. nov 2014, 16:55 (CET)

Det er bare alle tiders, men hvem sørger for at opdatere den? Jeg har gennemgået to-tre stykker, og tror også, at der er flere af de andre, som er blevet redigeret siden den blev indsat. For at det for alvor skal batte noget, så skal der vel være en nogenlunde regelmæssig udskiftning i artiklerne. Toxophilus (diskussion) 21. dec 2014, 20:59 (CET)
Du og andre er velkommen til at udskifte artiklerne hvis problemet er blevet afhjulpet, eller de har stået for længe, det er jo en Wiki :-) Der er et redigeringslink til listen i toppen af den (...Du må gerne ændre denne liste ...) og der er ikke fastsat kriterier for udskiftning, - men husk at fjerne skabelonerne i de artikler hvor problemet er blevet afhjulpet. - Nico (diskussion) 23. dec 2014, 18:51 (CET)


Opdatering af VDA[redigér wikikode]

Jeg har et spørgsmål angåenge opdatering skabelonen Vidste du at...; er det i orden at sætte "ens egne" artikler ind? Det er super dejligt, at der er nogle som gider opdatere boksen med lidt fra de nyeste artikler, men er det ok at promovere eget arbejdet ved at sætte det på forsiden? Det er ret klart ud fra tidligere diskussioner, at der skal gå mindst 24 timer, før der indsættes en ny artikel, og at den artikel skal være nyere end den seneste på listen. Da Pugilist bragte emnet op tilbage i februar 2014 kom der ikke rigtigt en konklusion på hans ellers udmærkede foreslag, da der ikke var så mange, der tilkendegav deres mening (jeg er først lige blevet opmærksom på den). Kan vi mon finde nogle fælles retningslinjer? Mvh. Toxophilus (diskussion) 3. dec 2014, 22:29 (CET)

Problemet sidst var dybest set, at en enkelt bruger igen og igen indsatte egne afskrifter fra gamle leksika, der absolut ikke egnede sig til fremhævelse på forsiden. Det vil selvfølgelig ikke give mening at indføre en regel bare for at sætte en stopper for denne ene bruger, og problemet er vist heller ikke aktuelt længere. Men mere generelt bør man afstå fra at fremhæve egne artikler på den måde. Det kan være fristende, men man kommer alt for nemt til at overvurdere det interessante ved artiklen. Her er det væsentlig bedre at kigge på, hvad andre har oprettet indenfor de seneste døgn, og se om der ikke skulle gemme sig en aha-oplevelse imellem. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. dec 2014, 22:56 (CET)
Helt historisk er problemet nu ikke. Jeg prøver at opdatere med jævne mellemrum, men kan konstatere, at hvis der en sjælden gang bydes ind fra andre, så er det oftest "egne" artikler, der bliver bragt på VDA. Ved lige at skimme ned over historikken kan jeg se, at Toxophilius faktisk er en af de få, der har opdateret rubrikken uden at sætte en egen artikel på. Jeg er enig i, at vi skal være tilbageholdende med at finde på regler om hvad som helst, men VDA virker tilsyneladende dragende på nogle. Pugilist (diskussion) 3. dec 2014, 23:21 (CET)
Sandt nok. Her til aften gik der kun et kvarter fra, at en bruger oprettede en artikel, til at vedkommende satte den på forsiden. Artiklen som sådan giver for så vidt den ønskede aha-oplevelse, men den er ret kort. Her havde det måske været bedre at bruge energien på at oversætte den tilsvarende svenske artikel, der er noget mere omfattende.
Angående det historiske så var det problemet med afskrifterne fra de gamle leksika, jeg hentydede til. Den slags giver nemlig ingen aha-oplevelser, fordi mange af de biograferede simpelthen er ukendte i dag. Men tilsvarende problemer med begrænset interesse for andre opstår utvivlsomt også i andre tilfælde. Så til at begynde kunne man måske indsætte en anbefaling om ikke at indsætte egne artikler men i stedet se på hvad andre har oprettet. Hvis det ikke hjælper, kan der altid strammes op senere. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. dec 2014, 23:45 (CET)
Jeg forsøgte mig faktisk med et indlæg på diskussionssiden for et par uger siden, men der var ikke rigtig nogen respons. Problemet var her, at der var indsat en meget kort artikel, som brugeren selv havde oprettet. Selv i dag vil jeg mene at artiklen er på stub-niveau, og i mine øjne bør der ikke være stub-artikler i VDA. Som I andre er inde på, så synes jeg, at man bør lade være med at sætte egne artikler på forsiden, da man selv kan have svært ved at bestemme, hvor meget aha-oplevelse der er over den, og hvor interessant den egentligt er. Som Dannebrog Spy skriver så er det nok lidt drastisk at lave et decideret forbud, men man kunne måske indføre det i vejledningen, at man så vidt muligt bør finde et emne, som man ikke selv har forfattet. Og så i øvrigt bruge Pugilists fire fine forslag til at finde den rette kandidat. Mvh. Toxophilus (diskussion) 4. dec 2014, 09:14 (CET)


Hubertus om København[redigér wikikode]

Hubertus vil åbenbart starte en redigeringskrig om Herlev. Kan vi ikke blive enige om at der er forskel på København og Storkøbenhavn og at det på rigsdansk hedder en forstad i (ikke til) Storkøbenhavn. Opvokset i Herlev, bor i Kbh.--Madglad (diskussion) 9. dec 2014, 09:43 (CET)

Det hedder "forstad til", men "bydel i". Forskellen på "København" og "Storkøbenhavn" er at "København" kan være flertydigt. --Palnatoke (diskussion) 9. dec 2014, 09:51 (CET)
Jeg skal endnu engang minde de implicerede om denne diskussion, som bygger på en konsensus mellem flere rutinerede wiki-brugere, der gerne skulle munde ud i en rød tråd på dawiki ift københavnske bydele/forstæder. Jeg har ingen intention om en redigeringskrig men har udelukkende lavet rettelser i harmoni med hvad flere wiki-brugere har bakket op om. Et kompromis er at ændre bydelsinfoboksen til "Storkøbenhavn" i stedet for "København", selvom det virker lidt underligt når nu hovedartiklen om København omhandler Kbh som byområde.
Da jeg fortsat går ud fra at dawikis formand (Palnatoke) bakker op om at anvende "bydel" som han tilkendegav i ovenstående link ved en tidligere diskussion, bliver beskrivelsen af f.eks disse områder: "Herlev er en bydel i Storkøbenhavn ....", "Kgs. Lyngby er en bydel i Storkøbenhavn" osv. Hvis der ingen indvendinger er imod dette, vil jeg snarest gå i gang med at rette bydelsinfoboksene for København hele vejen igennem til "Storkøbenhavn". Vh --Hubertus (diskussion) 9. dec 2014, 15:21 (CET)
Jeg er enig i tilpasningen. Ved at bruge udtrykket "Storkøbenhavn" undgår vi problemer, der er forbundne med, at Hovedstadsområdet er langt større end "København" i sig selv. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. dec 2014, 16:27 (CET)
Tak for det, Rmir2 :-) Nu bliver der forhåbentlig mere ro om dawikis definition. --Hubertus (diskussion) 15. dec 2014, 16:31 (CET)


Ophavsret på fotografier af public domain billeder[redigér wikikode]

Ophavsret på fotografier af public domain billeder har været løst diskuteret. Jeg var for nylig involveret i en diskussion angående et 1864-billede. I USA har højesteret afgjort at der ikke er ophavsret. I Danmark har jeg ikke været klar over reglerne. Der er nu kommet en redigering på Ophavsretssiden som henviser til paragraf 70 i Ophavsretsloven. Det er en paragraf der bestemmer at uanset værkshøjde er der (mindst) 50 års beskyttelse på "fotografiske billeder". For mig at se betyder det ret entydigt at fotografier taget i Danmark af billeder hvor ophavsretten er udløbet falder ind under fotografens ophavsret. For mig at se betyder det at vi må fjerne en række billeder fra Wikimedia Commons. Eller hvad? På Wikipedia er der nu refereret til Peter Schønnings bog. Interessant er det at han skriver "Fotokopiering og anden form for reprografi samt mikrofotografering indebærer ingen selvstændig fotografibeskyttelse, eftersom sådanne reproduktionsmetoder ikke resulterer i et billede" (2. udgave, 1998, jeg har ikke den nyeste version, han refererer forøvrigt "Se herved Løchen i NIR 1978, s 304 f. - Blomqvist i NIR 1981, s 91 ff."). Er det muligt at fotografering af et billede er at anse om reprografi? Eller, øh. Nu er jeg igen forvirret... Jeg er ikke længere sikker på at jeg endda forstår hvad et billede er. — Fnielsen (diskussion) 9. dec 2014, 23:29 (CET)

Min naive tilgang til §70 er, at §1 siger "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket" og derefter opremser en række typer, herunder "fotografisk værk", men at §70 omhandler "fotografiske billeder", der ikke nødvendigvis er værker (jf. stk. 3's "Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.") - så ja, der er en beskyttelse, men det er ikke ophavsretsbeskyttelse (den er bare af praktiske grunde lagt i samme lov). Det kunne være rart med en fagmands indspark her. --Palnatoke (diskussion) 10. dec 2014, 06:47 (CET)
Jeg vil henvise til commons:Commons:When to use the PD-Art tag#Why do we allow the PD-Art tag to be used for photographs from any country?:
Citat Regardless of any local laws to the contrary, the Wikimedia Foundation has stated its opinion as follows:

To put it plainly, WMF's position has always been that faithful reproductions of two-dimensional public domain works of art are public domain, and that claims to the contrary represent an assault on the very concept of a public domain. If museums and galleries not only claim copyright on reproductions, but also control the access to the ability to reproduce pictures (by prohibiting photos, etc.), important historical works that are legally in the public domain can be made inaccessible to the public except through gatekeepers.

WMF has made it clear that in the absence of even a strong legal complaint, we don't think it's a good idea to dignify such claims of copyright on public domain works. And, if we ever were seriously legally challenged, we would have a good internal debate about whether we'd fight such a case, and build publicity around it. This is neither a policy change (at least from WMF's point of view), nor is it a change that has implications for other Commons policies. —Erik Möller 01:34, 25 July 2008 (UTC)

Citat
--Cgtdk (diskussion) 10. dec 2014, 07:03 (CET)
Så Wikimedia Commons siger at det er "generally not ok" i Danmark pga 70, men at man skal ignore den paragraf eller ikke anse den for gældende for sådanne reproduktioner og WMF vil smøge ærmerne op og gå i kamp, hvis der er nogle fotografer der slår sig i tøjet. Jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på diskussionen om PD-Art. Jeg er nok enig med Erik Möller. Som jeg læser det vil WMF stå bag uploadere der angribes. Den dårlige nyhed er dog vist at "reusere" i Danmark af Commons PD-Art kan komme i problemer. — Fnielsen (diskussion) 10. dec 2014, 18:16 (CET)

Nu har jeg skrevet på Ophavsret's diskussionsside: Diskussion:Ophavsret#Fotografier_af_billeder. — Fnielsen (diskussion) 15. dec 2014, 01:19 (CET)


Usaglige begrundelser ved sletningsdebat[redigér wikikode]

Jeg har nomineret siden, Flueknepperi, til sletning her: Wikipedia:Sletningsforslag/Flueknepperi. Jeg kan se at der er næsten lige så mange tilkendegivelser for at beholde artiklen, som der er for at slette den. Ok, fred være med det, sådan er det jo i en demokratisk proces. Men mit problem er begrundelserne. Hvor jeg har skrevet en detaljeret kritik hvor jeg fremhæver problemerne med artiklen ud fra WP kriterier, er "Behold" tilkendegivelserne baseret på, hvad jeg vil kalde, usaglige argumenter som at artiklen er "underfundig" og at der skal være plads til "en humoristisk artikel" som ganske vist ikke følger de normale regler.

Dette er jeg rygende uenig i. Bare fordi de som vælger at følge en bestemt sletningsdebat er i "det muntre hjørne" den dag, fratager det dem ikke for pligten til at se objektivt på sagen, benytte saglige argumenter med udgangspunkt i WP's politikker, og rent faktisk tage stilling til de argumenter der er fremført. Hvis de mener at en sådan artikel skal beholdes, bør de i stedet arbejde for at WP's regler bliver ændret, sådan at artiklen falder indenfor rammerne.

Derfor vil jeg gerne udbede mig en debat om, hvorvidt det er i orden at "stemme" for et udfald som man med egne ord godt kan se er imod reglerne, og uden at forholde sig til den anførte kritik, i stedet for at forsøge at lave reglerne om (hvis det virkelig er det man ønsker), og generelt om Wikipedia skal have plads til den slags useriøse indlæg i artikelrummet. 2.108.217.113 17. dec 2014, 11:00 (CET)

Har ikke involveret mig i debatten om den pågældende artikel (endnu), men er for så vidt enig med dig i at wikipedias generelle principper ikke skal tilsidesættes fordi man har en "humoristisk artikel", det troede jeg at Spademanns Leksikon var til for? For at vi kan få en ordentlig demokratisk proces, bør man forholde sig til de argumenter der bliver fremført og eventuelt selv komme med egne argumenter hvis det er nødvendigt (også selvom politikerne i dag har svært ved netop dette også, men det er en helt anden snak). Men med det sagt, er det selvfølgelig også frit for hver enkelt bruger at ytre det de føler er nødvendigt i en debat. Det store spørgsmål er så, skal man tage dette som et seriøst indlæg i debatten (på samme måde som {{Sslet}} og {{Behold}} uden begrundelse er det), eller skal der være en decideret holdning i disse "afstemninger" før det giver mening af forholde sig til det? mvh Tøndemageren (diskussion) 17. dec 2014, 11:17 (CET)
Til 2.108.217.113: Uden i øvrigt at forholde mig til artiklen, så forekommer du mig at være påfaldende optaget af at få taget livet af lige den ene artikel. Dine redigeringer handler ikke om andet, hvilket nok får nogle til at stille spørgsmålstegn ved din egen seriøsitet. Og indlæg som dette, hvor du åbenlyst miskrediterer dine modstandere, minder betænkeligt meget om trolling. Det er måske ikke tilfældet, men det er sådan, det ser ud for udenforstående. For hvem det i øvrigt også er påfaldende, at du ikke er oprettet som bruger, selvom du tilsyneladende har et godt kendskab til hvordan Wikipedia fungerer. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. dec 2014, 11:33 (CET)
Nej det er bestemt ikke trolling, og jeg er ikke ude på at "miskreditere" nogen som helst, jeg har kun brugt saglige argumenter, og ikke personangreb mv. (det vil jeg næsten kalde din kommentar, og jeg synes ikke jeg skylder nogen "forklaring" men nu giver jeg én alligevel). Grunden til jeg ikke har nogen bruger selvom jeg ved, hvordan WP fungerer, er at jeg normalt aldrig (indtil nu) har redigeret da.wikipedia men kun i den engelske, som også skrevet i sletningsforslaget tager jeg forbehold for hvis reglerne her adskiller sig væsentligt. Men jeg faldt over denne artikel og tænkte, "det var ligegodt noget fis og ballade at have på Wikipedia" så derfor nominerede jeg den til sletning med en udførlig kritik. Så blev jeg lidt forundret og irriteret over, at nogle ikke tog stilling til kritikken men i stedet stemte for at beholde artiklen fordi de mente den var underholdende og humoristisk, hvilket Tøndemageren så præcist siger ovenfor, hører hjemme på Spademanns Leksikon. Så nej, jeg troller ikke, men mener faktisk denne her diskussion er værd at tage for at højne kvaliteten i diskussioner og Wikipedia generelt.2.108.217.113 17. dec 2014, 12:06 (CET)
Uanset hvor kredibel man syntes 2.108.217.113 er så er det efter min mening rigtigt nok det han siger, mange "Behold"-kommentarerne er ret tynde ifht. nogen af de sletningsargumenter der er kommet frem, så en revurdering om hvorvidt man skal have et argument bundet i reglerne ville nok være på sin plads. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 17. dec 2014, 12:13 (CET)
Det fremgår tydeligt af politikken om overvældende flertal, at man skal begunde sine stemmer: "... I nogle tilfælde er det absolut nødvendigt at begrunde det; når man stemmer om en artikel bør slettes fordi den ikke hører hjemme på Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man må også forklare hvorfor ..." Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 17. dec 2014, 15:12 (CET)
Asger: Det er vel sådan set også det folk har gjort. 2.108.217.113 mener så bare ikke at argumenterne er saglige.
2.108.217.113: tja, men det er stadig påfaldende meget energi, du og andre har brugt på en egentlig ikke særlig betydningsfuld sag. Kig på de andre sletningsforslag og du vil se, at mange kun er begrundet med to-tre sætninger, og mange tilkendegivelser er endnu kortere. Vi har masser af problematiske artikler, så der er ingen grund til at gøre det store ud af hver enkel. Og da slet ikke en som denne, hvor mange kan have svært ved at tage både emne, artikel og sletningsforslag alvorligt, uanset hvor gode årsagerne måtte være. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. dec 2014, 16:06 (CET)
Dannebrog Spy, nu var det jo så den jeg faldt over, hvis det havde været en anden havde jeg nok gjort det samme, hvis kvaliteten var så ringe. Under alle omstændigheder har Bruger:Palnatoke nu omskrevet artiklen, sådan at den ikke længere er nær så grel, så noget godt er der kommet ud af denne debat. Jeg mener stadig den burde slettes, men en "skamplet" er den ikke længere. Iøvrigt var dette indlæg ment som en generel opfordring til at tale om, hvordan argumenterne på slettediskussionerne bør være, jeg er nok her lidt farvet af kun at have brugt den engelske WP, hvor en sådan artikel nok ville være blevet slettet med overvældende konsensus, eller endda som Speedy. Siger ikke det skal være sådan her, men uanset hvad, var det en god diskussion at tage. 2.108.217.113 17. dec 2014, 16:20 (CET)
De argumenter som ikke baserer sig på Wikipedia regler og normer og forholder sig til den fremførte kritik, mener jeg ikke er saglige i denne forbindelse. Jeg synes godt man må give sin personlige holdning til kende, men argumenterne skal have en base i de regler, der er konsensus om, og man kan ikke stemme for at bevare en artikel når man samtidig erkender, at den er på kant med reglerne. Det er mere det principielle i dette jeg ønskede at fremhæve. 2.108.217.113 17. dec 2014, 16:25 (CET)
Dannebrog Spy, jeg er enig i, at der er kommet kommentarer efter Behold-tilkendegivelserne, men min kommentar var et svar til InsaneHackers indlæg "... en revurdering om hvorvidt man skal have et argument bundet i reglerne ville nok være på sin plads", hvilket jeg så tolkede, som om man man skulle revudere om, der skulle stå i reglerene, at man skal argumentere. hvorfor man skal beholde en artikel. Min fortolkning kan selvfølgelig være forkert og ret mig gerne, hvis det er tilfældet. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 17. dec 2014, 17:06 (CET)
2.108.217.113: Angående sammenligningen med engelsk Wikipedia så skal man huske, at de forskellige sprogvarianter ikke altid har samme normer og praksis. F.eks. ville en række af listerne i en:Category:Lists relating to the United States presidency næppe blive accepteret her, fordi de er irrelevante, for ikke at sige at de nærmer sig det latterlige.
Asger: okay, det fremgik så bare ikke helt klart. Men ja, politikken om konsensus kunne sikkert ligesom så mange andre af vores interne sider godt trænge til en overhaling. For selvfølgelig skal begrundelser for at beholde være saglige, men det skal begrundelser for at slette vel også. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. dec 2014, 13:16 (CET)
Er helt på linje med Dannebrog Spy omkring at begrundelserne skal være saglige. Det er i min verden for nemt bare at sætte {{Sslet}} eller {{Behold}} ind i en diskussion, uden at begrunde hvorfor man forholder sig sådan til en given artikel. Så en opdatering af konsensuspolitikken kunne da være en god idé. Er vel også efterhånden nogle sæsoner siden den blev formuleret i sin nuværende form? mvh Tøndemageren (diskussion) 18. dec 2014, 13:20 (CET)
Det er fint at ønske begrundelser, men hvis man ser på den engelske praksis, er der uhyggeligt mange "jeg synes det samme som"-indlæg. Jeg tvivler på at flere eller opdaterede regler vil gøre en reel forskel. --Palnatoke (diskussion) 18. dec 2014, 13:37 (CET)
Er meget muligt, men det skader aldrig at tage politikker af ældre oprindelse op til diskussion igen i ny og næ, for at se om der er ting der kan rettes deri. Dernæst kan man sige, at bliver det fast procedure at indlæg uden begrundelse ikke regnes med (eksempelvis skrives som Symbol delete vote.svg Slet hvis der ingen begrundelse er), så skal det nok ændre sig løbende. Men først og fremmest kunne det da være spændende at hive fat i politikken og se hvordan vi kan optimere den. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. dec 2014, 21:28 (CET)


Tøjhusfotodag[redigér wikikode]

10. januar 2015 er der Tøjhusfotodag - konceptet er set før. --Palnatoke (diskussion) 18. dec 2014, 20:02 (CET)


New Wikipedia Library Accounts Now Available (December 2014)[redigér wikikode]

Apologies for writing in English, please help translate this into your local language. Hello Wikimedians!

The TWL OWL says sign up today :)

The Wikipedia Library is announcing signups today for, free, full-access accounts to published research as part of our Publisher Donation Program. You can sign up for new accounts and research materials from:

Other partnerships with accounts available are listed on our partners page. Do better research and help expand the use of high quality references across Wikipedia projects: sign up today!
--The Wikipedia Library Team.18. dec 2014, 01:22 (CET)

You can host and coordinate signups for a Wikipedia Library branch in your own language. Please contact Ocaasi (WMF).
This message was delivered via the Global Mass Message tool to The Wikipedia Library Global Delivery List.



Kategorier for bearbejdning[redigér wikikode]

Bare en ide, jeg fik i går, da jeg rodede med et par artikler. Vi har en kategori, der hedder Grafik som bredt søger at favne grafiske teknikker fra akvatinte til bogtryk. Der mangler nok lidt rundt omkring. Vi har også en kategori med håndværk. Den er også meget bred og egentlig lidt dårligt defineret, da håndværk og industri kan bruge de samme teknikker. Vi bør overveje at lave et par kategorier, som kunne hedde Metalbearbejdning og måske også en Træbearbejdning. Måske har andre ideer til bedre navne?. Det virker på nogle måder underligt, at billedskærer er pakket sammen med lodning, drivning og ciselering. En artikel kan jo godt stå i flere kategorier. Det ville også gøre det mere iøjnefaldende for evt. fagfolk, hvis der er manglende artikler. Det kræver en smule arbejde at samle artikler ind, men jeg tror, det er umagen værd. Ditlev Petersen (diskussion) 18. dec 2014, 21:57 (CET)

Denne problemstillng kan sikkert findes inden for en del emner. Mange kategorier er overfyldte som følge af manglende underkategorier. Men i takt med denne underopdeling er det også vigtigt at beskrive forskellene mellem dem, da det ikke altid være åbenlyst for brugere med ringe teknisk indsigt. Generelt er jeg fortaler for at flytte artikler ud i underkategorier. --|EPO| COM: 20. dec 2014, 11:26 (CET)


Beskyttelsesskabeloner[redigér wikikode]

Jeg har igennem længere tid bemærket, at administratorerne ikke er særlig gode til at få tilføjet og fjernet beskyttelsesskabeloner ({{semibeskyttet}}, {{beskyttet}}, {{Skrivebeskyttet skabelon}}), når de beskytter sider, eller når beskyttelser udløber. Jeg bebrejder dem ikke, jeg bebrejder systemet. Det er irriterende at skulle indsætte en skabelon, når man beskytter en side (hvorfor det ikke altid bliver gjort), og det er urimeligt at kræve, at administratoren husker at fjerne skabelonen igen, når beskyttelsen udløber, hvilket sommetider først er efter mange måneder. Jeg har forsøgt at afhjælpe problemet ved at sætte min bot til automatisk at fjerne {{semibeskyttet}} (jeg har ikke fået sat den til at fjerne {{beskyttet}} endnu) og senest at sætte den til at indsætte {{semibeskyttet}} på semibeskyttede sider – der var en del, der manglede den.

Jeg synes, at skabelonerne er til besvær uden at bidrage med noget vigtigt. De fleste læsere er nok ligeglade med, at en artikel er beskyttet, og hvis de vil redigere artiklen, får de at vide, at den er beskyttet på redigeringssiden. Idéelt ville det være fint at vise, at siden er beskyttet på artiklens hovedside, men det nuværende system er for besværligt at vedligeholde manuelt, hvilket resulterer i manglende eller fejlagtig beskyttelsesinformation på artiklerne. Jeg vil derfor foreslå, at skabelonerne afskaffes. Mvh. Cgtdk (diskussion) 26. dec 2014, 00:44 (CET)

Jeg kan godt se idéen med i artiklen at angive skrivebeskyttelse, da det måske kan virke lidt pudsigt for en urutineret bruger først at blive orienteret om beskyttelsen, når brugeren er gået i gang. Den frie redigeringsadgang er noget, som de fleste forbinder stærkt med Wikipedia. Er der mulighed for at lade botter håndtere arbejdet med at sætte skabeloner af og på?
Jeg er dog enig i, at det er noget rod at håndtere manuelt, men er problemet stort ? Mange semi-beskyttelser er ganske kortvarige og foretages som regel, når en skoleklasse skriver om et bestemt emne og synes det er hysterisk morsomt at skrive "din mor" osv. i en dag eller to. De mere langvarige beskyttelser plejer (vistnok?) at blive markeret. Pugilist (diskussion) 26. dec 2014, 01:05 (CET)
Det bliver allerede nu håndteret (delvist) af min bot. Min bot har i et stykke tid fast hver nat tjekket for ubeskyttede sider med {{semibeskyttet}} påsat og fjernet skabelonen på de sider (fjernelse af de andre beskyttelsesskabeloner kommer). Jeg har i her til aften testet også at indsætte {{semibeskyttet}} på semibeskyttede sider, hvor den mangler, og jeg agter at opsætte en fast daglig kørsel af dette. Jeg overvejer desuden at sætte min bot til med det samme efter en semibeskyttelse at påsætte {{semibeskyttet}} (botten kan af gode grunde ikke påsætte {{beskyttet}}), men det kommer jeg nok ikke i gang med snarligt. Et sådant system risikerer desuden at genere folk ved at forårsage redigeringskonflikter.
Jeg har ikke noget imod at varetage opgaven, jeg synes bare ikke, at systemet giver nogen særlig gevinst. --Cgtdk (diskussion) 26. dec 2014, 01:37 (CET)
Det ville klart være snedigst hvis systemet selv håndterede det. MediaWiki har jo "magic words" (mw:Help:Magic words), så når artiklen Danmark er {{semibeskyttet}}, giver {{PROTECTIONLEVEL:edit|Danmark}} dette resultat: autoconfirmed, og det bør via noget javascript og CSS kunne autoindsætte ikonet. Ellers er bot-løsningen nok den bedste, kombineret med bedre opdragelse af administratorerne. --Palnatoke (diskussion) 26. dec 2014, 09:16 (CET)
Problemet må hovedsagligt være fjernelsen af skabelonerne. Påsættelsen af skabelonerne kan dels være en tilvænningssag og dels et spørgsmål om, hvorvidt den beskyttende administrator ønsker at bruge skabelonerne. Det er jo heller ikke alle administratorer, der påsætter {{blokeret}} på blokerede brugeres diskussionssider. Man kan ikke forlange af administratorerne, at de skal være over en artikel, de har beskyttet, i samme øjeblik, beskyttelsen udløber, for at fjerne beskyttelsesskabelonen. Ej heller at de skal gå og huske på, hvornår de forskellige beskyttelser, de måtte have aktiveret, udløber.
I forhold til skabelonernes brugbarhed er det jo også et spørgsmål, om hvorvidt den uerfarne skribent overhovedet opdager skabelonerne, inden de trykker på den knap, der for de brugere, der er ramt af beskyttelsen, har skiftet navn til "Vis kilden" og derefter opdager beskyttelsen på systemets måde. De ved heller ikke nødvendigvis, hvad semibeskyttet betyder og om det betyder noget for lige præcis dem. Og kigger den erfarne brugere efter beskyttelsesskabelonerne, før de begynder at klikke på redigerings-/vis kilden-knappen?
Et andet problem er, at skabelonen lægger sig oveni koordinaterne på f.eks. Danmark. Hvordan løses dette? Skal vi flytte beskyttelsesskabenerne?
- Sarrus (db) d. 26. dec 2014, 10:52 (CET)
@Palnatoke: Ville den løsning ikke kræve, at der blev sat en kode i samtlige artikler? Eller kan den indsættes et "centralt" sted?
- Sarrus (db) d. 26. dec 2014, 12:04 (CET)
Som jeg umiddelbart kan gennemskue det, bør det kunne gøres alene i de fælles javascript- og stylesheet-filer. Og så bør det afspejle den aktuelle beskyttelsestilstand på siden og overflødiggøre skabelonindsættelse og -fjerning. --Palnatoke (diskussion) 27. dec 2014, 10:06 (CET)


Kildehenvisninger[redigér wikikode]

I kraft af netop startet diskussion på Kinas Historie og tidligere diskussion på undertegnets diskussionsside, mener jeg er det vil være på sin plads at få diskuteret dawikis brug af kildehenvisninger direkte i teksten. Jeg er jo af den mening at én påstand uden kildehenvisning er én påstand for meget, men der er sikkert nogle af jer der er af en anden opfattelsen. Og jeg synes vi har flere LA-artikler, GA-artikler og sågar FA-artikler der halter gevaldigt i forhold til referencer. Så lad os diskuterer hvilke krav vi stiller til referencer i teksten, og især hvilke krav stiller vi til artiklernes indhold af referencer for at gøre dem til LA-artikler, GA-artikler og FA-artikler? mvh Tøndemageren (diskussion) 26. dec 2014, 10:38 (CET)

En ganske relevant diskussion. Jeg tror, at jeg er temmelig enig med Tøndemageren langt hen ad vejen. Personligt mener ikke, at man kan have FA-artikler, hvor der er udsagn uden kildehenvisninger. Det brugte jeg i hvert fald selv voldsomt lang tid på, da jeg gjorde artiklen om Middelaldercentret klar til FA, for at sikre at der ikke var noget der kunne stilles spørgsmålstegn ved. GA-artikler bør som minimum kildebelægges således, at der er én per tekstafsnit (delt af mellemrum - ikke overskrifter), og mere kontroversielle udsagn bør selvfølgelig også have mindst én kilde. LA-artikler mener jeg helst skal have mindst én per overafsnit (adskilte af ==). I diskussionen på din side er jeg lidt mere tilbageholdende, for selvfølgelig skal vi ikke have udsagn, der henstår uden kilder i al evighed, og hvis tekst, der åbenlyst skal kildebelægges, har stået længe uden belæg kan jeg godt se det fornuftige i at slette det. Omvendt må der også være en rimelig grænse for, hvor meget man skal slette, da jeg jo nok må erkende, at da:wiki langt hen ad vejen mangler kilder, og det nytter jo ikke noget at slette 75 % af encyklopædien. Mvh. Toxophilus (diskussion) 26. dec 2014, 13:07 (CET)
Jeg er, som jeg også har givet til kende på ovennævnte diskussionsside, enig i at vi skal til at stille større krav til kilder i vore artikler. Det indlysende skal selvfølgelig ikke kildebelægges, ganske som skrevet står i Stilmanualen; det ville være fuldstændigt fjollet at forlænge dokumentation for udsagnet "en Skoda er en bilkilde mangler..." - mens udsagn som "C-vitamin i højre doser har en positiv effekt på prognosen for døende kræftpatienter..." naturligvis skal kildebelægges. Gråzonerne ind i mellem disse to er nok det, der er det svære i denne henseende. Som anført på Tøndemagerens diskussionsside mener jeg, at dansk Wikipedia har nået en størrelse og en plads i samfundet, hvor vi skal være noget mere opmærksomme på kildeunderstøttelse af vores artikler, end vi tidligere har været. Det er netop vores troværdighed og komplethed (i mangel på et bedre ord), vi angribes for i medierne og blandt den almindelige dansker. Jeg er ikke tilhænger af, at ikke-kildebelagte udsagn slettes on sight, men jeg synes bestemt at vi kan begynde at gøre mere brug af {{km}} på tvivlsomme udsagn for i det mindste at gøre opmærksom på, at vi godt ved problemet eksisterer. Tilsvarende kan artikler med flere problemer benytte skabeloner som {{kilder}}, {{tvivlsomme kilder}} eller, i grelle tilfælde, {{ingen kilder}}. Ej heller er jeg fortaler for at samtlige udokumenterede udsagn findes og "påklistres" et {{km}}; brug hellere de andre skabeloner, hvis problemet er omfattende. Men jo, udokumenterede udsagn skal findes og enten dokumenteres eller - efter behørig diskussion og betænkningstid - fjernes. Dixit. --Medic (Lindblad) (diskussion) 26. dec 2014, 13:29 (CET)
Vi kan hurtigt blive enige om, at der bør kilder på artiklerne. For LA-, GA- og FA-artikler så meget desto mere. Det, der vel i højere grad kan diskuteres, er, i hvilket omfang man med rimelighed kan påklistre artiklerne et hav af {{km}}'ere på ukontroversielle udsagn eller ligefrem på udsagn, der nærmest må anses som almen viden. Jeg er personligt ikke tilhænger af, at artiklerne hakkes i stykker med overdreven brug af {{km}}'ere, hvis ellers der er tale om ukontroversielle udsagn. Der kan altid argumenteres for, at der bør være kilder på artiklerne, og min synspunkt er ikke, at der ikke skal kilder på - pointen er, at brugen af {{km}} bør afbalanceres i forhold til læse venligheden. Og så kunne jeg godt tænke mig, at nogle skribenter brugte mere energi på selv at finde en manglende kilde, hvis de anser det for et problem, fremfor at bruge energien på at påklistre skabeloner, hvilket alt andet lige virker demotiverende for den oprindelige bidragsyder. Pugilist (diskussion) 26. dec 2014, 15:18 (CET)
Primært til Pugilists indlæg: Dét er netop (en del af) min pointe. Som jeg ser det er {{km}} til de(n) enkelte tvivlsomme udsagn i artiklen, mens den ved gentagen brug hurtigt bliver mere forstyrrende end oplysende. Når mængden af nødvendige {{km}} nærmer sig overdrevet vil det være relevant at bruge {{kilder mangler}} eller {{kilder}} i stedet. Det centrale spørgsmål er imidlertid, for mig at se, ikke hvordan vi markerer kildemanglen, men nærmere at finde konsensus om at kilder er en større nødvendighed end tidligere, og derfor begynder at stille større forventninger til artiklerne. Og ja, jeg er helt enig i, at det er langt mere ønskeligt at skribenter finder de nødvendige kilder end at man strør om sig med skabeloner - men dét er vel ikke meget anderledes end så meget andet arbejde her på Wikipedia, hvor det nogle gange er lettere/mere muligt inden for den tid, man har sat af til projektet (for de få af os, der har tilstrækkelig selvdisciplin til dén slags planlægning og mådehold) at bruge sådanne skabeloner som {{sprog}}, {{oprydning}}, {{reklame}}, {{indforstået}}, {{danske forhold}} og mange andre - foruden de herover nævnte - end at tage sig tiden til at rette fejlen. Summa summarum - lad os fokusere mere på kilder og forvente højere kvalitet end vi har gjort tidligere, og lade skabelonbrugen være en anden debat. --Medic (Lindblad) (diskussion) 26. dec 2014, 19:11 (CET)
Til Pugilist: Nu går diskussionen her ikke på overdreven brug af {{km}} eller ej. Diskussionen her går på brugen af kilder til at understøtte de påstande der er på da.wiki. Eksempelvis er Kinas historie blevet udnævnt til LA på baggrund af at kildeapparatet er blevet bedre, hvilket jeg ikke mener er tilfældet. Det var det der, sammen med den anden tidligere diskussion, fik mit til at starte denne diskussion, for vi er alt for lemfældige med at tilføje ikke-verificerede oplysninger. Verificering er, like it or not, en nødvendighed i et projekt som dette - også selvom det er "almen viden", for hvem definerer egentlig hvad der er alment viden? Noget du mener er almen viden, er ikke sikkert jeg mener er almen viden.
Dernæst, et stort problem for især nye brugere er at de ikke ved hvordan man laver referencer i teksten. Er der nogle der har en idé til hvordan det kan gøres nemmere?
Sidst, jeg ønsker egentlig at vi stiller regler op for hvordan brugen af referencer i LA, GA og FA-artiklerne, eventuelt som Toxophilus beskriver dem, for herefter at gennemgå de tre grupper for at se om alle udnævnte artikler lever op til de krav. Gør de ikke, skal de efter min mening fratages "anderkendelsen", og muligvis starte forfra i anderkendelsesprocessen. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. dec 2014, 13:31 (CET)
@Tøndemageren: det er ikke til at sige hvad diskussionen egentlig går på. Der er ingen, der er uenige i, at kilder er en god ting, og der er næppe heller mange, der er uenige i, at kravene til kildebelægning er, og bør være, højere i dag end for nogle år siden, hvor praksis var noget mere lemfældig. Ønskes krav til LA, GA og FA diskuteret, bør dette angives i oplægget til diskussionen. Du angiver i dit oplæg til diskussionen, "at én påstand uden kildehenvisning er én påstand for meget, men der er sikkert nogle af jer der er af en anden opfattelsen", så derfor bør du næppe undre dig så meget over, at den opfattelse bliver udfordret.
Ønsker du at diskutere krav til LA m.v. bidrager jeg gerne til den debat. Men jeg tror, at den bliver kort, da der næppe er megen uenighed på det overordnede plan. Pugilist (diskussion) 28. dec 2014, 13:48 (CET)
Diskussionens formål som det står i første indlæg; Så lad os diskuterer hvilke krav vi stiller til referencer i teksten, og især hvilke krav stiller vi til artiklernes indhold af referencer for at gøre dem til LA-artikler, GA-artikler og FA-artikler?. Min ytring om holdninger til mængden af referencer bringer intet i spil omkring brugen af {{km}}. Så det er vel til at sige hvad diskussionen går ud på? :)
Hvis der er ikke er megen uenighed på det overordnede plan, så lad os gå i dybden med det, og få det diskuteret på et mere detaljeret plan, så vi kan opstille/nytænke nogle retningslinjer omkring brugen af referencer. For set over hele da.wiki er der tydeligvis ikke fuld enighed omkring brugen af referencer. En bruger som Rmir2 mener jeg har en helt anden tilgang til hvordan man kildebelægger artiklerne, end undertegnet har - selvom vi begge nok er enige om at der skal kilder til. Så lad os få lavet en ensretning af det! mvh Tøndemageren (diskussion) 28. dec 2014, 14:10 (CET)
Hvis målet er at en artikel skal udmærkes, kan der være gode grunde til at stille krav og forventninger til kildeangivelserne. I det aktuelle tilfælde med Kinas historie kan man fundere over, hvor mange af de eksterne henvisninger, der faktisk er benyttet som kilder og burde angives som sådan. Og i andre tilfælde kan troværdige kilder være nødvendige, fordi rygter, myter og andre tvivlsomme oplysninger simpelthen står i kø.
Men modsat skal man passe på med ikke at gå over gevind og sigte efter et ambitionsniveau, hvor mange ikke orker at være med. En artikel hvor hver eneste sætning har en eller flere kildeangivelser er tung at arbejde med. Det er svært at bevare overblikket og få en flydende tekst, fordi redigeringsvinduet til tider er ved at drukne i kildeangivelser. Det kan selvfølgelig være nødvendigt, hvis oplysningerne stammer mange steder fra, men hvis det er de samme få kilder, der er lagt til grund, kommer det nemt til at virke overflødigt. For det er altså lidt svært at se logikken i 17 henvisninger til den samme internetartikel og henvisninger til 30 forskellige steder i samme bog. Hvilket jo så også er grunden til, at der en række steder benyttes Kilder-afsnit, til det der primært er lagt til grund, og noter til det mere konkrete og enkeltstående oplysninger andre steder fra. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. dec 2014, 14:34 (CET)
  • (redigeringskonflikt)
Nu går noget af optakten til denne diskussion blandt andet på overdreven brug af {{km}} så helt irrelevant er den diskussion næppe heller i denne kontekst.
Men f.s.v. substansen: Der gælder i dag en udmærket norm for kildeangivelser, der selvsagt bør iagttages, særlig ved LA m.v. Man kan overveje at hæve normen ved som på enwp at tilstræbe en flerhed af kilder i lidt længere artikler, da længere artikler baseret på en enkelt kilde generelt ikke er voldsomt troværdige. Tilsvarende kan det efter min opfattelse skrives eksplicit i normen, at Salmonsen er et forælddet opslagsværk og bør benyttes med omtanke som kilde til oplysninger i en moderne encyklopædi. Konkret er Salmonsen son kilde til Kina-artiklen uegnet (andet en som kilde på, hvordan man i Danmark for hundrede år siden opfattede Kina).
Spørgsmålet er om den nu efterlyste detaljerede diskussion om kilder og LA m.v. Ikke er bedre egnet til diskussionssiden om kildeangivelser, eller konkret i Kina-artiklen ? --Pugilist (diskussion) 28. dec 2014, 15:05 (CET)
Min holdning angående "kilder til alle påstande" er optimalt set, det vil sige i en perfekt udgave, hvilket jeg også godt er klar over ikke er en mulighed - derfor søger jeg blot at opnå det nærmeste hertil, hvad det så end er. Jeg er enig i at 17 henvisninger til samme internetartikel kan være voldsomt, men hvis det kræves, så er det det der kræves - oftest vil jeg dog tro at oplysninger kan fremskaffe fra andre steder også hvis det kræves så mange henvisninger. Angående henvisning til en bog, så er det normalt at henvise til bestemt side(r) når der henvises til bøger, hvorfor 30 henvisninger til forskellige steder i en bog unægteligt vil kunne fremkomme, hvis en enkelt bog står som hovedkilde til en artikel.
Er ærligt talt ikke så meget inde i Salmonsen, men tror gerne på at det er forældet, men ved det faktisk ikke. Men synes det er højst relevant, for synes tit og ofte der henvises til den. Så er den, som Pugilist siger, forældet?
Konkret om Salmonsen kan bruges i Kina-artiklen skal selvfølgelig ikke diskuteres her, men om Salmonsen generelt kan bruges er højst relevant her synes jeg. Samtidig mener jeg at det er højst relevant at alle kommer ind over diskussionen om bruger af kilder til anderkendte artikler, så mener ikke at det skal "gemmes" væk i mindre "fora". Der er flere FA-artikler der kan stå for skud ift. at miste sin anderkendelse hvis krævene skærpes. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. dec 2014, 15:39 (CET)

Min holdning (jeg hopper lige tilbage til nul kolonner) er at det er fint med kilder til tvivlsomme påstande, og at den enes almenviden kan være obskur og tvivlsom for den anden, men at det er dialogen, der er vigtigst: Det skal være let at spørge folk om det virkelig kan passe. Som rutinerede brugere har vi således en opgave i at få {{km}} kommunikeret videre til dem, der har indsat de påstande, der ønskes kilder til. Og hvad Salmonsen angår: Den er en glimrende sekundærkilde til den viden, der var fremme i begyndelsen af 1900-tallet. Den er derfor forældet på stort set alle områder, hvor nyere forskning har givet ny viden. --Palnatoke (diskussion) 30. dec 2014, 10:02 (CET)

Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at kilder til alle oplysninger er at foretrække. Vi kan beklage, at det først er kommet hen ad vejen, men det er naturligvis ikke noget argument for ikke at gøre arbejdet med kildehenvisninger. Det må dog straks tilføjes, at der findes to typer af oplysninger: de faktuelle og de vurderende. Faktuelle oplysninger så som et navn eller en dato vil der som regel ikke være tvivl om, og her vil næsten enhver kilde, der bekræfter oplysningen, kunne bruges. Anderledes med oplysninger, der fx forbinder to begivenheder med hinanden, begrunder en persons handlinger fx med vedkommendes (formodede eller selvudtrykte) motiver og lignende. Her kan forskning afdække andre forklaringer og/eller mulige sammenhænge, og her vil en udlægning som regel skulle ses som en bestemt persons vurdering eller fortolkning (som sådan kan den være rimelig nok, men det er ikke nødvendigvis en "objektiv sandhed").
Specielt med hensyn til Salmonsens Konversationsleksikon sætter jeg dette (og Nordisk Familjebok) temmelig højt med hensyn til at give samtidens eller den nære eftertids forståelse af mange forhold fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Datidens forfattere, der som regel var fagfolk inden for det pågældende emne, har efter min opfattelse i almindelighed haft bedre forudsætninger for en kvalificeret forståelse end en senere eftertid, der ikke er fortrolig med samtidens forhold eller er blevet påvirket af en eftertids omvurderinger. Hvis jeg skal vælge mellem to opfattelser, vil jeg derfor som regel foretrække samtidens frem for eftertidens vurdering, dog uden at den ene behøver at udelade den anden. Set i dette lys er jeg langt fra altid enig med Palnatoke i, at Salmonsen er "forældet på stort set alle områder, hvor nyere forskning har givet ny viden" af den enkle grund, at meget af denne "nyere viden" snarere er at opfatte som "nyere fordomme". Her synes jeg, at der fra tid til anden kan være tale om manglende kritisk vurdering af den nyere forsknings resultater eller påstande. Ingen tids kilder kan sige sig fri for - bevidst eller ubevidst - at udtrykke holdninger, så jeg foretrækker at omtale begge eller alle vurderinger frem for en nyere tids til tider åbenlyse snæversyn. Der er klart, at hvis der er forskellige vurderinger af samme fænomen eller begivenhed, så bør de begge (eller alle) omtales, eventuelt i noterne. Så har læseren mulighed for selv at kunne vurdere hvilken opfattelse, der er bedst begrundet, eller måske for at kunne forene elementer fra uens vurderinger i en egen opfattelse.
Et ganske andet problem kan være, at i en oversigtsartikel (fx om Kinas historie) må mange nuancer nødvendigvis mangle. Sådanne kan kun finde dækkende omtale i specialartikler om de konkrete dynastier eller begivenheder. Måske burde bemærkninger herom fremgå i de almindelige brugerbetingelser, som brugere af dansk wikipedia kan formodes at gøre sig bekendt med, og som naturligvis bør findes i menuen i spalten til venstre.
Med hensyn til brug af km-skabeloner synes jeg, at de kan og bør anvendes op to måder: enten for at markere, at der generelt mangler kildehenvisninger eller for at markere konkrete oplysninger, hvor en kildehenvisning skønnes nødvendig. At indsætte 40-50 km-skabeloner er meningsløst, så hellere en generel skabelon øverst. Sletning (eller som Palnatoke vist foretrækker det: skjuling af større ældre tekstafsnit) bør kun forekomme hvis det påviseligt er forkert. Ellers kan man indsætte en POV-skabelon for det pågældende afsnit og så udtrykkeligt begrunde på diskussionssiden hvorfor, at man mener, at teksten er problematisk. Blot at indsætte skabeloner uden at begrunde disse på diskussionssiden bør være bandlyst dvs ikke anses som tilstrækkeligt, da det jo ikke bidrager positivt til at forklare hverken brugere eller bidragsydere hvad, der er eller kan være galt.
Forøvrigt er jeg enig i, at mange ældre artikler, der tidligere har fået et kvalitetsstempel, næppe vil kunne leve op til de krav, vi nu stiller, og at en revurdering derfor kan være berettiget. Måske vil det være rigtigt at opstille retningslinjer for hvordan, en sådan revurdering kan/skal finde sted (måske som en parallel procedure som den, der anvendes ved udnævnelse til samme niveau). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. dec 2014, 13:16 (CET)


Afmærkning af kilder mangler[redigér wikikode]

Kategori:Kilder mangler bliver nu afmærket pr. uge. Jeg vil gerne fra årsskiftet ændre det til at gøre det i månedvis i stedet. Formålet er at få ensrettet det med andre vedligeholdelseskategorier, som også håndteres pr. måned.

Overgangen vil være, at denne uge mærkes pr. uge. I næste uge, hvor årsskriftet er, bliver alt mærket som januar 2015, selvom der er 3 dage i 2014 - de ville ellers blive mærket som Uge 1, 2015. Og evt. indvendinger skal være helst løst seneste søndag den 4. januar inden vi går ind i uge 2. --Steen Th (diskussion) 26. dec 2014, 11:22 (CET)


Cayla[redigér wikikode]

Virksomheden Norstar A/S distribuerer i Danmark en internetforbundet legetøjsdukke kaldet My Friend Cayla. Stiller man dukken et spørgsmål vil den ofte læse op fra en korresponderende artikel på dawiki; spørger man eksempelvis "Hvad er en ræv?" oplæser den de første sætninger i artiklen "Ræv". Det er i sig selv fascinerende, og godt i tråd med Wikipedias mission om at gøre encyklopædisk viden tilgængeligt for så bredt et publikum som muligt. Men ophavsretsligt er det problematisk, da hverken Wikipedia som helhed eller artiklernes enkelte skribenter nogen steder krediteres som CC-BY-SA kræver; hverken på indpakningen, i brugervejledningen eller andre steder i produktet. Hvis der var tale om nogle enkelte artikler kunne man muligvis forsvare det under citatretten, men her er der altså tale om en systematisk kopiering fra alle eller mange af dawikis artikler. Giver man virksomheder carte blanche til at kopiere dawikis artikler i strid med licensen risikerer man i sidste instans at afskrække bidragsydere, som ikke ønsker deres bidrag misbrugt, fra at bidrage. Kunne dawiki eventuelt rette en formel henvendelse til Norstar A/S og bede dem bringe deres produkt i overensstemmelse med dawikis licens?--Anders Feder (diskussion) 26. dec 2014, 14:30 (CET)

Interessant tilgang til både vidensformidling og legetøjsindustrien. Jeg er selvfølgelig helt enig med Anders Feders spørgsmål herover i forhold til dialog med Norstar A/S, men en anden udløber af problematikken er, om vi leverer et godt produkt i forhold til formidling af information til disse spørgelystne poder. Når nu barnet spørger "hvad er en ræv?", får hun eller han så et svar, som er forståeligt og brugbart, bedømt ud fra de første linjer af artiklen? Ud over den åbenlyse handling - at sætte ekstra fokus på at skrive artikler med forståeligt indhold (og derunder også at patruljere og efterredigere samme), kunne man så i dialogen med Norstar A/S finde ud af, om legetøjet kan håndtere et prædefineret sæt af spørgsmål (så vi kan fokusere på et udsnit af artikler), eller om alle artikler i realiteten står for skud? Min pointe er, at vi lige så godt kan forsøge at samarbejde bedst muligt med Norstar A/S, da det kan være i vores interesse at salget af denne dukke går godt, idet vi således kunne profitere af barnets og dets forældres positive oplevelse af Wikipedia. --Medic (Lindblad) (diskussion) 28. dec 2014, 11:56 (CET)
Helt enig. Der er ingen grund til at være konfronterende så længe begge parter har gevinst af et samarbejde.--Anders Feder (diskussion) 29. dec 2014, 22:23 (CET)
Spørgsmålet er om Norstar er det rette sted at spørge. Der er vel blot tale om en dansk lokalisering af et produkt, og i andre sprogområder er det vel præcis samme situation, så mon ikke vi skal få Wikimedia Foundation til at rette henvendelse til firmaet bag dukken? --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2014, 22:57 (CET)
Jeg har nu skrevet til ComCom og Legal om emnet. --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2014, 23:14 (CET)


Nye sider som ikke er i wikidata[redigér wikikode]

Jeg har lavet 2 nye rapporter for artikler og kategorier, som ikke er i Wikidata:

Det sidste med kategorier kigger jeg på. Men listen med artikler bør nogen kigge på regelmæssigt - jeg får ikke gjort det. Jeg har nogle gange gennemgået den og fundet artikler, som bør linkes til andre wiki'er. Den kan også fange artikler, som burde have et eller flere skabeloner på e.lign. --Steen Th (diskussion) 27. dec 2014, 22:39 (CET)

Vil det gøre nogen forskel om du laver linkene som interne eller eksterne? Når man sletter en ny side, er det lidt fjollet at se at "der er andre sider, der linker til den", og det så bare er en rapport.. --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2014, 00:54 (CET)
I selve i rapportten er det mest nyttig, at kunne se, at en side er blevet slettet - derfor er interne links. (Vi burde lave en oprydning i gammel oversigter, som ikke bliver opdateret mere - det er en anden diskussion). --Steen Th (diskussion) 28. dec 2014, 09:34 (CET)
Glimrende argument. Hvor mange bruger rapporten? --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2014, 09:40 (CET)
Tjaa. Formålet er at nogen flere kigger på den end mig. Men et par stykker ud over mig har kigget på den i det sidste døgn.. --Steen Th (diskussion) 28. dec 2014, 21:22 (CET)


Inkonsekvent automatisk ugedatering[redigér wikikode]

Jag kikade litet på skabelonedokumentationen till {{kb}}, och fann, att man här på da-wp låter robotsortera artiklar med manglende kilder efter år och vecka. Av dokumentationens källtext framgår det att man åstadkommer detta genom att kombinera {{CURRENTWEEK}} med {{CURRENTYEAR}}. Just i går, i dag, och i morgon ger detta ett dåligt resultat, nämligen följande:

Hver aften sætter en bot parameteren 'dato' på artikler, som ikke i forvejen har denne parameter. Herved kommer artiklen i Kategori:Kilder mangler siden Uge 1, 2014.

Året är ju fortfarande 2014; men veckonumret 1 syftar egentligen på vecka 1 år 2015, förmodar jag. Med den här automatdateringen kommer km-märkningen att se 360 dagar äldre ut än den är. Det vore väl bättre att räkna den innevarande veckan som vecka 53 året ut, och som vecka 1 först från den 1 januari, om det går att customisera CURRENTWEEK på det sättet.

På sv-wp använder vi nog månad (inte vecka) + år, och brukar därför inte få just detta problem.

M. v. h., Jörgen B (diskussion) 30. dec 2014, 23:20 (CET)

Steenth har faktisk for få dage siden lagt op til, at vi gå over til at bruge måned i stedet for uge: Wikipedia:Landsbybrønden/Afmærkning af kilder mangler. --Dannebrog Spy (diskussion) 30. dec 2014, 23:31 (CET)
Som Bruger:Dannebrog Spy skriver, vil ændre jeg det fra uge-vis til månedvis i 2015 - der har ingen ikke protesteret imod. Og i opdateringsjobbet har jeg taget hensyn til uge-nummer på tværs af årsskifte. Men det ligner i tidligere år, at artikler er blevet mærket med forkert år i uge-nummer. Men {{km}} har vist noget forkert op til 3 dage hver år. Men blive løst af sig selv. --Steen Th (diskussion) 31. dec 2014, 10:24 (CET)