Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyskeWehrmacht i 1941. Besættelsen varede, indtil de tre lande igen opnåede deres uafhængighed i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, var De baltiske landes skæbne allerede beseglet i Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokollater i august 1939. Tabene under 2. verdenskrig i de baltiske lande var blandt de højeste i Europa. Estimater for tabene ligger på 25% af befolkningen i Estland, 30% i Letland og 15% i Litauen. Antallet af døde ved krig og besættelse vurderes til 90.000 i Estland, 180.000 i Letland og 250.000 i Litauen. Disse tab medregner de sovjetiske deporteringer i 1941, de tyske deporteringer og ofre for Holocaust.